Vejledning for kommende og nuværende specialestuderende på Biologisk Institut

Transkript

1 Vejledning for kommende og nuværende specialestuderende på Biologisk Institut Vigtige uddrag af undervisnings- og eksamensbekendtgørelsen Formålet med kandidatuddannelsen er at 1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. 3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Kandidatstudiet har et omfang på 120 ECTS og skal indeholde konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. Eksterne prøver skal anvendes ved mindst en 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Karakter efter 7-skalaen skal anvendes ved prøver, der dækker mindst 2/3 af uddannelsens samlede ECTS-point. Specialearbejdets formål Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Specialet er et selvstændigt eksperimentelt og analytisk og/eller teoretisk studium over en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale fag. Valg af specialevejleder og -emne Den studerende skal tidligt kontakte og skabe dialog med en mulig vejleder på Biologisk Institut ( Det vil normalt være en god ide at kontakte flere lærere (gå fra dør til dør) og diskutere mulighederne med dem før vejleder og emne endeligt besluttes. Dette bør ske før der vælges modulprofil og valgfrie kurser ved indskrivningen på kandidatstudiet altså ved afslutningen af bachelorstudiet. Derved kan vejlederen give gode råd med hensyn til valg af de rette moduler på kandidatstudiet, så de retter sig optimalt mod det valgte emne. Eventuelle praktik- og udlandsophold skal også planlægges tidligt. Disse aktiviteter skal normalt erstatte kurser på kandidatuddannelsen, men kan i visse tilfælde også tage en bid af specialet. Nogle studerende bruger således 30 ECTS på praktik- eller udlandsophold og afslutter studiet med et 30 ECTS speciale. 1

2 Studerende som satser fuldt ud på et praktisk eksperimentelt og/eller feltorienteret specialeprojekt bør overveje at bruge alle 60 ECTS på projektet, idet det kan være vanskeligt at gennemføre denne type projekter på kortere tid. Det er kun de færreste studerende, der har et færdigplanlagt specialeprojekt i tankerne, når de henvender sig til en mulig specialevejleder. Oftest har den studerende en interesse for at udføre sit specialearbejde indenfor en nærmere defineret del af det biologiske fagområde. I praksis foregår indkredsningen af specialeemnet ved, at den studerende vælger et projekt, som en vejleder foreslår. Studerende, der har ønsker om at udføre specialeprojekter indenfor fagdiscipliner, som ikke er repræsenteret (i form af faglig ekspertise, apparatur og udstyr i øvrigt) ved Biologisk Institut, vil have muligheden for at arbejde ved andre institutioner i Danmark eller udenlands. Det er imidlertid et krav, at en af de faste lærere ved instituttet fungerer som formel, intern vejleder. Man bør kontakte den potentielle, interne vejleder, inden man henvender sig til den eksterne institution. Specialekontrakt Når specialeemnet er bestemt, beskrives det i en kortfattet form (ca. 1 A4-side) og vedlægges en udfyldt ansøgning om specialekontrakt, som findes på følgende link: oegningsskemaer_proxy.aspx) Ansøgningen om specialekontrakt underskrives af den studerende og vejleder (og evt. ekstern vejleder), og afleveres hos Merete Jørgensen på sekretariatet på Biologisk Institut. Efter gennemlæsning anbefaler instituttets studieudvalg ansøgningen og den sendes til godkendelse hos studienævnet. Start og slutdatoerne, som angives i specialekontrakten er bindende. Et speciale på 60 ECTS må have en varighed på præcist 12 måneder. Vælges der et speciale på mindre en 60 ECTS afkortes perioden tilsvarende dvs. at specialets varighed afkortes med 1 måned pr. 5 ECTS. I visse tilfælde vil det være praktisk at udføre specialearbejdet over en periode på mere end 12 måneder. Det kan være situationer, hvor alle årstider skal dækkes ind i undersøgelsen. I disse tilfælde kan den studerende vælge at benytte T-modellen. I denne model udføres specialearbejdet sideløbende med, at der følges kurser. For hvert 5 ECTS kurser der følges, kan specialets varighed forlænges med 1 måned. Der må ikke spekuleres i at påbegynde specialearbejdet flere måneder til halve år før udfyldelse og indsendelse af specialekontrakt. Studienævnet checker om ansøgere har været studieaktiv op til specialestart. Hvis der har været en længere inaktiv periode (f.eks. et semester), som ikke kan begrundes, vil studienævnet administrativt fremdatere specialestarten. Tilrettelæggelse og udførelse af specialearbejdet Specialeprojektet arbejde planlægges i fællesskab af vejleder og studerende. Arbejdet i forbindelse med specialet kan bestå i forskningsprægede laboratorieeksperimenter, feltbaserede observationer og eksperimenter, formidlingsarbejde på eksterne institutioner eller indsamling og analyse af relevant litteratur. 2

3 Så snart specialearbejdet er påbegyndt, skal den studerende finde litteratur om emnet samt løbende holde sig ajour med litteraturen inden for området ved at søge på bibliotekets databaser og gennemse relevante tidsskrifter. Nogle eksperimentelle specialer udføres ved hjælp af metoder, der allerede er etablerede på instituttet. I andre specialer indgår udvikling af nye metoder som en væsentlig del af specialearbejdet. I den sidstnævnte type af specialer forventes naturligvis ikke samme mængde af brugbare resultater som i den førstnævnte. Instituttets tjenestevogne kan benyttes til feltrelateret og andet arbejde ude af huset. Brug af tjenestevogne skal overvejes grundigt. Såfremt der planlægges et omfattende brug af tjenestevogne, skal det fremgå af specialekontrakten. Den godkendte specialekontrakt er identisk med en kørselstilladelse. Den studerende har dog pligt til at sætte sig ind i og følge de gældende regler for brug af tjenestevogne. Vejlederen (eller evt. personalet på sekretariatet) kan hjælpe med at lave reservationer. Tjenestevogne må aldrig benyttes uden en reservation. Ved brud på reglerne inddrages kørselstilladelsen. Hvis specialet udføres på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde, kan man benytte sig af den daglige transport med en af instituttets biler mellem universitetet og Kerteminde. I mange tilfælde er det fordelagtigt for den studerende at deltage i nationale eller internationale konferencer, møder, feltarbejde eller andre aktiviteter. Biologisk Institut kan efter ansøgning støtte sådanne ekskursionsaktiviteter med op til 3000,- kr. pr. studerende. Hver studerende kan kun modtage tilskud én gang. Ansøgningsskema kan afhentes på sekretariatet. Den studerende udfylder skemaet i samarbejde med vejleder. Specialerapport og aflevering Det eksperimentelle eller teoretiske arbejde i forbindelse med specialet kan have meget forskelligt omfang. Det er derfor vanskeligt at sætte nogle grænser for hvor lang tid hver fase må tage. Som en tommelfingerregel skal den studerende afsætte 3-4 måneder til rapportskrivning til slut i forløbet. Vejlederen vil læse og kommentere et rapportudkast en gang, men det er ikke meningen, at vejlederen skal rette rapporten grundigt igennem. Derefter hviler ansvaret med at færdiggøre rapporten alene på den studerende. Det kan anbefales også at have en medstuderende til at læse og kommentere rapportudkastet. Rapporten udformes normalt efter den klassiske skabelon med: 1. Resume (på både dansk og engelsk) 2. Indledning 3. Metoder 4. Resultater 5. Diskussion 6. Evt. konklusioner eller perspektivering 7. Referencer 8. Evt. bilag Desuden bør der være et forord, hvor taksigelser kan nedfældes. Ovenstående disposition vil ikke være anvendelig i alle tilfælde det er især formidlingsspecialer og teoretiske specialer, 3

4 som vil afvige fra standarddispositionen. I disse tilfælde aftales dispositionen grundigt med vejleder. Vejleder skal under alle omstændigheder se dispositionen før skrivefasen for alvor startes. Rapporten vil normalt have et omfang på sider og bør ikke overstige 100 sider. I mange tilfælde kan rådata og andre oplysninger, som ikke er centrale, placeres i bilag. Bilagene tæller ikke med i rapporten og skal anses for supplerende materiale. Det er dog vigtigt, at selve rapporten kan læses og forstås uden opslag i bilagene. Mange specialerapporter udformes som et artikeludkast på engelsk. Det kan kun lade sig gøre i de tilfælde hvor resultaterne har så stor kvalitet og nyhedsværdi, at de er publicerbare. Sådanne rapporter bliver ofte publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter. Før det når så langt skal vejlederen rette og kommentere rapporten grundigt flere gange. Dette, samt indsendelse til tidsskrift, foregår normalt efter afsluttet eksamen. Specialerapporter af denne type har normalt en teoretisk del, hvor den studerende redegør for faglige detaljer, som ikke kan indgå i artikeludkastet. Det er vigtigt, at den studerende senest 4 uger før afleveringsdatoen ansøger studienævnet, hvis titlen skal ændres eller der skal søges udsættelse med aflevering. Dette foregår på et ansøgningsskema, som kan findes på følgende link: oegningsskemaer_proxy.aspx) Titelændring er problemløs og vil næsten altid blive bevilget af studienævnet. Udsættelse af aflevering er mere problematisk. Det Naturvidenskabelige Studienævn kan ud fra en begrundet ansøgning godkende en forlængelse af specialestudiet, såfremt der forekommer usædvanlige forhold. Usædvanlige forhold kan f.eks. være: sygdom, dødsfald eller anden force majeure (sammenbrud af apparatur, døde forsøgsdyr osv.). Ansøgning om udsættelse af afleveringsfrist skal være studienævnet i hænde senest 4 uger, inden afleveringsfristen. Det er altså ikke nok at aflevere ansøgningen til vejlederen eller instituttet 4 uger inden afleveringsfristen. Bliver specialerapporten ikke afleveret inden for tidsfristen (afleveringsdatoen), er den studerende dumpet til specialeeksamen. Der skal så indsendes en ny specialekontrakt og titlen på specialet skal ændres. Den studerende har nu 3 måneder til at aflevere sin rapport med den nye titel. Glipper det også anden gang, får den studerende et tredje forsøg på de samme vilkår. Det er op til den studerende selv at sørge for kopier af den færdige specialerapport med trykning i farver, hvis sådanne ønskes afleveret til vejleder(e) (eksaminator) og censor. Den studerende skal planlægge trykningen, så de færdige eksemplarer bliver klar inden afleveringsfristens udløb. Den færdige rapport vil blive trykt på SDU s eget trykkeri, og den studerende får 25 gratis eksemplarer. Til dette formål skal der i god tid afleveres en pdf-fil til Lone Nørgaard Bruun på Biologisk Instituts sekretariat. Denne trykning vil blive i sort-hvid, med mindre vejleder betaler for trykning i farver. Specialeeksamen Specialeeksamen skal afholdes senest 2 måneder efter afleveringen af specialerapporten. Pensum til specialeeksamen er selve rapporten og litteraturen angivet i rapportens referenceliste. Ved specialeeksamen giver den studerende en forelæsning (varighed på minutter) enten over et på forhånd givet emne inden for specialets emneområde (titel på 4

5 foredraget gives til den studerende en uge før eksamen), eller direkte med udgangspunkt i specialerapporten. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i den udarbejdede specialerapport og forelæsningen. Ved eksaminationen og til bedømmelsen deltager eksaminatorerne (interne og eksterne vejledere) og en ekstern censor. Efter den afsluttende specialeeksamen gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen for specialeafhandlingen og den mundtlige eksamination. Ved eksamen medvirker en ekstern censor. Karakteren meddelelse den studerende umiddelbart efter eksamen. Der skal ved fastlæggelsen af karakteren for specialet foretages en samlet vurdering af specialet og resuméet, hvor formuleringsevne og evne til at stave indgår. 5