Vores kickstart kræver ikke penge men sund fornuft. 7 knaster skal høvles væk. Der er behov for hvid røg den 13. september.

Transkript

1 Nyhedsbrev September 2012 Hvid røg i Vejle? Vi håber, at det vil være tilfældet torsdag den 13. september. Den dag har vi nemlig inviteret medlemmerne af akvakulturudvalget til de afsluttende forhandlinger om de famøse 7 knaster. Forud for mødet har vi haft møder med Kommunernes Landsforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor vi har præsenteret vore ønsker til en snarlig revision af dambrugsbekendtgørelsen. Flere har efterlyst yderligere informationer om særlige forhold, og vi har derfor suppleret ændringsnotatet med fem selvstændige notater. Du kan finde hele pakken på Og det haster. I hvert fald hvis ambitionen er at få mere miljø og flere fisk. Det er på godt og ondt en akvakultur classic ; strategien er fornuftig, men eksekveringen halter. Strategien er at regulere akvakultur med en resultatbaseret forvaltning, hvor mål og kontrol baseres på udledninger. Målet er at give opdrætterne et positivt incitament til at forfølge de fastsatte miljømål, fordi det vil sikre størst værdiudbytte og lavest mulig miljøbelastning. For dambrugerne forelå værktøjet den nye dambrugsbekendtgørelse - i februar måned i år. Vi påpegede prompte, at bekendtgørelsen var skruet forkert sammen, og at den ikke ville kickstarte den ønskede udvikling. I skrivende stund er der (vist) ingen traditionelle dambrugere, der frivilligt har søgt om at overgå til udlederregulering. Der er derimod stik mod udvalgets anbefalinger flere, som tvinges over på udlederregulering. Vores kickstart kræver ikke penge men sund fornuft. 7 knaster skal høvles væk. Der er behov for hvid røg den 13. september. D e t t e n u m m e r i n d e h o l d e r b l. a. : Side 2 Formanden deltager i vandtopmøde Side 2 Opstemninger, erstatning og finanslov Side 3 Langsand Laks A/S tager form Side 3 AES sagen trækker ud Side 4 Knap 17 mio. kr. til nyt testcenter for vandteknologi Side 4 Lineopdrætter får medhold i Landsretten Side 4 Randzoner Side 6 Projekt Nye arter i dansk akvakultur er nu afsluttet Side 6 Havstrategi Side 6 Nedsat gebyr for Transport-autorisation Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Info: Lorem est del monte virt del monte est Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger Om at sige til og fra Den danske biologiske produktion af mad og pelse er udsat for en jammerlig dårlig miljøforvaltning. Det viser sig ved, at vores totale andel verdensmarkedseksporten næsten er halveret siden 1990, og i vores lille del af fødevaresektoren er produktionen stagneret siden I samme periode er den globale akvakulturproduktion kultur steget med 8 % om året. Offeromkostningerne ved denne misforvaltning er kolossale. Min vurdering er, at værdien af den danske primærproduktion ville have været dobbelt så stor som nu, og at den danske miljø- og naturtilstand ville have været bedre end nu, hvis vi havde benyttet resultatbaserede forvaltningsmetoder, som er regulering på miljøbelastningen og ikke på fodring, gødskning etc., og derved have belønnet dygtige producenter. I vores erhverv har vi gjort det rigtige, nemlig indgået en national aftale med de grønne om vores erhvervs fremtid. Men vi kan konstatere, at nu mere end 3 år efter, at akvakulturudvalget afleverede sine anbefalinger, har miljømyndighederne stadig ikke taget sig sammen til at få udmøntet anbefalingerne i praksis. Når dertil kommer, at hele den biologiske produktion bliver udsat for vandplaner og en randzonelov, der er noget miljøfagligt makværk, f.eks. har systemet tegnet 10 meter randzoner om alle dammene i vores dambrug, er det ikke noget at sige til, at mange mister tålmodigheden og forlanger, at der må siges fra, eller endnu værre opgiver at udvide produktionen i Danmark, stemmer med fødderne og drager til det nærliggende udland. Desværre er det, at sige fra ikke så simpelt. De etablerede fødevareorganisationer har brugt og bruger alle lovlige midler for at overbevise samfundet om vores berettigelse, men der er rigtig stærke kræfter i samfundet, som ikke vil forstå, at udflytning af den meget miljøeffektive danske biologiske produktion ikke bare er skadeligt for dansk økonomi og beskæftigelse, men ligeledes stærkt skadeligt for den globale naturog miljøtilstand. Og hvis vi antyder, at vi kan føle os tvunget til at flytte ud, trækker disse typer bare på skuldrene, og siger. Godt for det. Heldigvis er der mange gode kræfter i det politiske system, både inden for og uden for regeringen, der gerne vil hjælpe os. Men det kræver bl.a., at vi som ansvarlige organisationsfolk tager klar afstand fra ulovlige aktionsmidler. Der er håb endnu for, at den rolige fornuft kan sejre. F.eks. har miljøministeren taget et rigtigt godt initiativ med Lykkesholm-vandtopmødet, som forhåbentlig vil sætte gang i et positivt forløb. Så, kære havbrugere og dambrugere og gode venner af Dansk Akvakultur, hold fast et stykke tid endnu. Og hjælp med at kæmpe den gode kamp på det lokale niveau. Vi kan stadig få det til lykkes. Karl Iver Dahl-Madsen Formanden deltager i vandtopmøde Miljøminister Ida Auken har inviteret vor formand Karl Iver Dahl-Madsen - til et vandtopmøde. Topmødet, som strækker sig over 24 timer, afholdes fra den 6. til den 7. september på Lykkesholm Slot på Fyn. Topmødedeltagerne udgøres af repræsentanter fra 19 forskellige organisationer. Formålet er at styrke forståelsesgrundlaget forud for udarbejdelsen af 2. generationsvandplanerne. Miljøministeren siger om opdraget: De nuværende vandplaner blev skabt i et lukket rum under den tidligere regering og har ført til en stillingskrig mellem grønne organisationer og landbruget. På den ene side mener dele af landbruget, at vandplanerne vil betyde, at hele Danmark ville forsumpe. På den anden side står grønne organisationer og mener, at vandplanerne ikke er tilstrækkelige ambitiøse. Jeg vil gerne have interessenterne op af skyttegravene. På mødet skal vi sammen finde frem til nye veje at mindske forureningen på. Veje, som også er økonomisk farbare. Deltagerne skal producere idéer til 10 nye måder at nå en bedre vandkvalitet til gavn for natur og dyreliv. Der er tre krav: De skal virke, vandet skal blive renere, og det må ikke betyde flere omkostninger til skatteborgerne. Vi ønsker god arbejdslyst, og ser frem til resultatet! Opstemninger, erstatning og finanslov Vi har anmodet miljøministeren om at afsætte midler på finansloven til erstatning til dambrug. Miljøministeren har tilkendegivet, at alle dambrug skal være miljøgodkendte i løbet af 2012 og vandplanernes krav om, at der skal fjernes opstemninger ved en række dambrug, udgør en særlig problemstilling. Der er nemlig ikke afsat penge til udbetaling til erstatninger til de berørte dambrugere. Den 27. april i år afsagde Overtaksationskommissionen som bekendt kendelse i en sag vedr. tre dambrug i Vejle Kommune. Vejle Amt meddelte i 2006 påbud om nedlæggelse af dambrugenes stemmeværker, og amtet vurderede, at påbuddene kunne meddeles erstatningsfrit i forlængelse af, at dambrugenes vandindvindingstilladelser udløb i Dambrugeren indbragte sagerne for taksationskommissionen, som afgjorde, at dambrugeren skulle have 9,2 mio. kr. i erstatning. Vejle Kommune indbragte sagen for Overtaksationskommissionen, som pålagde Vejle Kommune at betale en samlet erstatning på i alt 5 mio. kr. til ejeren af de tre dambrug. Kommunerne har ikke penge til at udbetale erstatninger i forbindelse med påbud om fjernelse af opstemninger, og det umuliggør en smidig godkendelsesproces for dambrug.

3 Der er derfor behov for, at staten i finansloven afsætter de nødvendige midler til erstatninger. Erstatningerne skal imidlertid fastlægges på baggrund af individuelle og konkrete vurderinger, og vi kender ikke det samlede beløb. Der er også flere forhold, der taler for, at processen bør gennemføres over en samlet periode på måske tre år. Succes skaber man sammen med andre... Vi har nu anmodet miljøministeren om at indkalde de relevante interessenter til et snarligt møde, hvor vi kan drøfte problemstillingen og afstemme det videre forløb. Langsand Laks A/S tager form Etablering af det nye anlæg til opdræt af laks på havnen i Hvide Sande skrider fremad. Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro T: , E: holstebro@pwc.dk Revision. Skat. Rådgivning. Langsand Laks A/S forventer at kunne slagte de første laks i maj eller juni måned næste år. AES sagen trækker ud Ankenævnet for ATP har meddelt, at de i gennem den seneste tid har modtaget et antal sager, der langt overstiger deres kapacitet. Det betyder stigende sagsbehandlingstider. Nævnet vurderer på den baggrund, at der kan gå op til 3 måneder, inden der foreligger en afgørelse i vores sag. Et stks. moving bed filter Anlægget bliver et af verdens største, og der forventes en årlig produktion på ca tons laks. Den samlede investering er på ca. 37 mio. kr. og der er gennem EFF programmet ydet et investeringstilskud på ca. 11 mio. kr. Vi følger sagen og vender tilbage, når der er nyt at berette. Flere penge til Natur- og Miljøklagenævnet Der lægges i regeringens finanslovsforslag op til, at Natur- og Miljøklagenævnet tildeles yderligere ca. 57 mio. kr. Pengene skal sikre, at nævnet behandler nye klagesager til tiden og medvirke til at få afviklet gamle sager. Alt efter sagens karakter må det højest tage Natur- og Miljøklagenævnet mellem 2 og 12 måneder at behandle en klagesag. Det gælder for alle sager, som nævnet har modtaget efter den 1. januar Thue Holm viser anlægget frem Den ekstra bevilling skal sikre, at nævnet kan overholde tidsfristen, og den skal samtidig medvirke til at få afviklet gamle sager. Men flere penge gør det ikke alene. Der er behov for betydelige effektiviseringer, og nævnet er i gang med at

4 gennemføre en række forbedringer og fornyelser i arbejdsgangene. Det indebærer bl.a. en digital klageportal, som skal lette sagsgangen for klageren, der får mulighed for at betale klagesagsgebyret online. Desuden omlægges sagsbehandlingen, så den bliver mere fokuseret på de konkrete klagepunkter. Knap 17 mio. kr. til nyt testcenter for vandteknologi Miljøminister Ida Auken vil oprette et nyt nationalt testcenter, der skal hjælpe virksomheder med at få afprøvet miljøteknologiske opfindelser. Ifølge ministeren er det ambitionen at kunne tilbyde det ypperste isenkram inden for måleinstrumenter, topmoderne laboratorier og andre demonstrationsfaciliteter. Anklagen lød på manglende markering af et opdrætsanlæg, en defekt hjørnmarkering samt undladelse af at meddele fejlene til Farvandsvæsnet. Byretten i Holstebro fandt Bjarne Ruby skyldig og idømte ham en bøde på kr. Bjarne ankede sagen til Landsretten, der frifandt ham. Det fremgår af dommen af 22. august, at Landsretten ikke anser det for bevist, at tiltalte har udvist en uagtsomhed, der giver grundlag for at anse ham for strafferetlig ansvarlig I begrundelsen anfører Landsretten bl.a., at det er usikkert, hvornår manglerne ved anlægget er opstået og endvidere, at der ikke er fastsat nærmere regler om, hvor ofte der skal foretages tilsyn med opdrætsanlæg. Randzoner Vandområdet forventes at udvikle sig til et nyt dansk erhvervseventyr. Danmark eksporterer i dag vandteknologier for 14,3 mia. kr., men vi har over de senere år tabt markedsandele til Italien, Tyskland og Sverige. Det globale vandmarked omsatte i 2010 for mia. kr., mens vindindustrien tegnede sig for mia. kr. Det forventes, at markedet vil vokse med godt 6,2 % over de næste fem år som følge af bl.a. et stigende globalt forbrug af vand. Der er på finanslovsforslaget afsat godt 8 mio. kr. i hhv og Den fremtidige drift af testcenteret vil blive brugerfinansieret. Lineopdrætter får medhold i Landsretten Lineopdrætter Bjarne Ruby blev i november måned 2011 tiltalt ved byretten med påstand om bødestraf. Vester Hvoldal Dambrug fra Kompensationskort vedr. randzoner. Mange dambrug blev noget overraskede over, hvilke randzoner, der var udlagt omkring deres dambrug på NaturErhvervstyrelsens randzonekort. Her er medtaget et eksempel fra Vester Hvoldal dambrug, hvor stort set hele dambruget fejlagtigt er udlagt til randzone. For at undgå misforståelser har vi rettet henvendelse til NaturErhvervstyrelsen for at få en præcisering af randzonereglerne i forhold til dambrug. Generelt ønsker vi, at akvakultur helt fjernes fra randzoneloven vedr. aktiviteter og offentlig adgang pga. smittefare og fare for driftsuheld. Offentlig adgang kan være en betydelig smittekilde til en række fiskesygdomme, alger, baktier, virus mm., hvilket kan have betydelige konsekvenser for mange dambrug. Lineopdræt Ligeledes kan offentlig adgang til dambrugsarealer medføre bevist eller ubevist skade på forskellige installationer (vandindvinding, rensning, produktion), hvilket kan medfører meget store skader for både produktionen og recipienten.

5 Jf. randzonelovens 1 gælder loven for alle åbne vandløb i landzonen og for søer på mere end 100 m 2. Dvs. at vandløb, der løber forbi eller gennem dambrug, oftest er omfattet af vandløbsloven og dermed randzonebestemmelserne. Dog er de aktiviteter, der ikke er tilladt efter randzoneloven, ikke aktuelle for dambrugsdrift (gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning jf. lovens 1). Ligesom formålet med udlægning af randzonen dvs. tilbageholdelse af næringsstoffer fra dyrkede arealer, ligeledes ikke er relevant for arealer omfattet af dambrugsdrift. Jf. 6 a. Randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil, jf. kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse. Der er offentlig adgang i randzoner, såfremt de fremstår som naturområder. Dvs. der er ikke offentlig adgang til dambrugsarealer (arealer der anvendes til vandindtag, produktion og renseforanstaltninger herunder plantelaguner). Dog er det vigtigt at få slået fast, at der ikke er adgang til dambrugsarealer, for at undgå misforståelser. Der kan løbende søges dispensation for randzoneloven. Dog opfordrer vi til, at dambrug venter med evt. at søge dispensation, til vi får svar fra NaturErhvervstyrelsen på vores anmodning om helt at fjerne akvakultur fra randzonebestemmelserne. Hvis der er spørgsmål i forbindelse med randzonereglerne, er I velkommen til at kontakte Lisbeth Jess Plesner på telefon Eksporten for perioden januar til april Eksporten af ørreder er steget med 233 tons (2 %). Levende er steget med 394 tons (23 %), men røgede er faldet med 316 tons (- 9 %). Den gennemsnitlige pris er steget for begge kategorier. Fersk/frossen er steget i mængder men faldet i værdi. Det samlede resultat er en fremgang i mængder på 233 tons (2 %) men et fald i værdi på 9 mio. kr. (- 3 %). Eksporten af rogn er steget med 5 mio. kr. (22 %) som følge af stigende afsætning og lavere priser. Eksporten af ål er fortsat kendetegnet ved faldende mængder og stigende priser. Eksporten er faldet med i alt 66 tons (- 14 %), men prisen er til gengæld steget med 16 %. Værdien af eksporten er på niveau med sidste år (35 mio. kr.) Du kan se alle tallene på side 7. Hvad betyder energiforliget for dit dambrug? LMPump FRESH Open VI PRODUCERER DE LAVESTE EL-REGNINGER TIL DANSkE DAmbRUG Energiforliget Hvad betyder det for dine fremtidige planer? : Dambrugenes kw-pris steg fra 45 øre til 75 øre : Energiomkostningerne kommer i endnu større fokus Energigarantien Lykkegaard A/S giver dig kw-garantibevis! Den direkte linje Kontakt os for individuelle pumpeløsninger Svend Christensen: Lars Bjerregaard: LMPump FRESH Vertical Standard Lykkegaard A/S Nyborgvej 35 DK 5863 Ferritslev Fyn

6 Projekt Nye arter i dansk akvakultur er nu afsluttet Projekt Nye arter i dansk akvakultur blev gennemført i perioden Projektdeltagerne var foruden Dansk Akvakultur: DTU Aqua og Fødevareøkonomisk Institut. Projektet har blandt andet haft til formål, via gennemførsel af et seminar med relevante indlæg fra ind- og udland og efterfølgende fælles workshop med deltagelse af såvel faglige eksperter som fiskeopdrættere og andre med interesse i emnet, at få tilvejebragt et solidt fagligt grundlag til brug ved beslutning om, hvilke nye arter der med fordel vil kunne satses på i det danske akvakulturerhverv i de kommende år. Projektrapporten Udredning om det aktuelle biologiske og det produktionstekniske vidensniveau samt de forventede relaterede økonomiske konsekvenser ved etablering af produktion af udvalgte nye mulige arter i dansk fiskeopdræt (Nye arter i dansk akvakultur) er nu tilgængelig på foreningens hjemmeside Interesserede, der ønsker fremsendt en trykt rapport, kan sende en mail til villy@danskakvakultur.dk med forespørgsel herom. Jeg vil da sørge for fremsendelse af rapporten. Interesserede er velkomne til at kontakte Villy J. Larsen telefon eller mobil Vandløbsrestaureringer Vi har bl.a. sendt flg. bemærkninger til høring om bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaureringer. Inden der kan tages stilling til konkrete projekter for at sikre god økologisk tilstand i vandløbene, er det en forudsætning, at mål for opnåelse af god og høj økologisk kvalitet i vandløbene i Danmark mht. passage og fisk er besluttet. Ydermere er det en forudsætning for gennemførelse af restaureringsprojekter ved dambrug, at der afsættes tilstrækkelige midler til erstatning, såfremt vandløbsrestaureringer medfører gener for dambrugeren jf. vandløbsloven samt seneste afgørelser fra Overtaksaktionskommissionen til Tågelund Dambrug, Lihmskov Dambrug og Ege-Tved Dambrug. Samtidigt bør det være muligt at se helhedsmæssigt på vandløbssystemer, så der i et vandløbsrestaureringsprojekt evt. også kan medtages ikke prioriterede opstemninger i vandplanerne, såfremt der på den måde opnås mere miljø for pengene og således en største samfundsøkonomisk gevinst. Havstrategi Vi har bl.a. indsendt flg. bemærkning til udkast til havstrategi. Det er vigtigt, at den kommende havstrategi sikre muligheder og lokaliteter til udvikling af havbrug og akvakulturerhvervet i Danmark både for eksisterende og nye anlæg. For at hindre interessekonflikter skal der udlægges tilstrækkelige aktivitets områder, omkring eksisterende, planlagte og nye akvakulturanlæg, hvor akvakulturdrift er mulig. Dansk Akvakultur opfordrer til, at der inden fastsættelse af endelige miljømål og indikatorer laves en vurdering af konsekvenserne for de forskellige brugere herunder akvakultur. Ligeledes opfordres der til, at der koordineres med de omkringliggende lande, så der sker en ensretning i forhold til udbredelse af målsatte område, niveauet for god kvalitet samt muligheden for erhvervsaktiviteter. Der skal således tages hensyn til samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige forhold, også i forhold til vores nabolande og konkurrence og rammevilkår for akvakultur producenter i andre EU-lande. Det er afgørende vigtigt for akvakulturerhvervet, at der ikke i Danmark opstilles urealistiske miljømål eller miljøkrav, som adskiller sig væsentligt fra nabolandenes. Nedsat gebyr for Transport-autorisation Alle, der transporterer akvakulturfisk over 65 km, skal være enten autoriseret eller ansat i en autoriseret transportvirksomhed. Dette følger af reglerne i Transportforordningen, som trådte i kraft i En sådan autorisation gælder i 5 år, og der er således nu en lang række akvakulturbrugere og fisketransportører, der skal have fornyet deres nuværende autorisation. Fornyelsen sker ved at indsende ansøgning til Fødevarestyrelsen, Eksportkontrolcentret, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle. Ansøgningsskemaet finder du på Fødevarestyrelsens hjemmeside I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at gebyret for udstedelse af autorisationen pr. 1. august er blevet nedsat. Gebyret er nu 500 kr. for autorisation til korte transporter (under 8 timer) og kr. til lange transporter (over 8 timer).

7

8