Mi janne Juul Jensen, Ellen Krogh, Inger Lise Nordsborg, Alma Rasmussen, Agnes Witzke. Når sproget vokser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mi janne Juul Jensen, Ellen Krogh, Inger Lise Nordsborg, Alma Rasmussen, Agnes Witzke. Når sproget vokser"

Transkript

1 Når sproget vokser

2

3 Mi janne Juul Jensen, Ellen Krogh, Inger Lise Nordsborg, Alma Rasmussen, Agnes Witzke Når sproget vokser En undersøgelse af kvalifikations- og dannelsesmål i skriftlig og mundtlig dansk i et tre-årigt forsøgsprojekt i fem gymnasieklasser

4 Mi janne Juul Jensen, Ellen Krogh, Inger Lise Nordsborg, Alma Rasmussen, Agnes Witzke Når sproget vokser Forfatterne, 1998 Omslag: Jytte West Hansen Produktion: Olesen Offset, Viborg Printed in Denmark ISBN Denne rapport er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet, Gymnasieafdelingen, Gymnasieskolernes Lærerforening og Dansklærerforeningen/FFS. I kommission hos Dansklærerforeningens Forlag

5 Indholdsfortegnelse Forord...11 Forsøgsarbejde Forskningsprojekt Forskningsfortælling og tolkningsposition Undersøgelsesområder Indledning...17 Udviklingsarbejde og skriveproces Læsevejledning til rapporten Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber...21 Et historisk rids Det fagkritiske gymnasium Tilbage til dannelsesgymnasiet 'ernes mangfoldige gymnasium Danskfagets dannelsesdebat Skriveundervisningens dannelsesperspektiv Sproget som samlende begreb Kvalifikation og dannelse Kapitel 2 Den pædagogiske tradition bag vort projekt...27 Reformpædagogikken i Danmark Fagdidaktikken i dansk siden 70 erne Det amerikanske skriveprojekt Første generation - den ekspressive retning Anden generation - den kognitive retning Tredje generation - den kontekstorienterede eller sociale retning Skrivning som redskab for læring Fra USA til Norge Vort forsøgsarbejde og de pædagogiske traditioner Kapitel 3 Den procesorienterede skrivepædagogik...34 Den procesorienterede skrivepædagogik i praksis Responsmiljø At lære ved at gøre Skrive til andre end læreren Skrivningens to grundfunktioner Skriveprocessen Samarbejde om skrivning Selvstændige skrivere Formidlingsbevidsthed Kombinere skrivning og læsning Lærerrollen Kapitel 4 Helheder og sammenhænge - forsøgsundervisningen gennem de tre år...43 Progressionen i responsarbejdet Responsarbejdet i 1.g Responsarbejdet i 2.g... 45

6 Responsarbejdet i 3.g Et treårigt skriftligt forløb Om mål og progression Selvtillid og læreproces Skrivesituation og genre Skriveide og personlig stemme En gennemgang af et helt skriftligt forløb i en matematikerklasse Eksempler på undervisningsforløb Et forløb om journalistisk skrivning Danskopgaven i slutningen af 1.g, fulgt op af en mundtlig årsprøve Faglig formidling i forbindelse med det mundtlige arbejde Tværfaglig skrivning om atomkraft Integration af mundtligt og skriftligt i hele forløb Miniforløb om Emilie Grüen Periodeforløb Opvarmning til studentereksamensstilen Modeller og meddigtning Modelskrivning Tolkningsskrivning Sproglig og analytisk kompetence Kapitel 5 Logskrivning...90 Hvad er logskrivning? Logskrivning gennem tre års praksis Eleverne og logbogen Hvad siger eleverne selv om logbogen? Har både drenge og piger glæde af logskrivningen? Kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen Logskrivningen som redskab for for mange ting? Faglog og personlig log - en unødvendig skelnen? Elevmedindflydelse - hvordan? Hvornår oplever eleverne logskrivningen meningsfuld? Logkontrakten Eleverne og kontrakten Læreren og kontrakten Skolen og kontrakten Konklusion Kapitel 6 Eleverne om den procesorienterede arbejdsmåde Kapitel 7 Mette - en skrivehistorie Den personlige stemme Vejen til den personlige stemme Mettes skriveudvikling gennem tre år Meddigtningsopgave i 1.g Featureartikel i 1.g Faglig formidlingsopgave i 1.g Rejsefeature i 2.g Periodeopgave i 2.g Studentereksamensstil i 2.g (maj 90) og årsprøven i 2.g (studentereksamensstil aug. 94) Studentereksamensstile i 3.g Mettes studentereksamensstile i et samlet billede Hvordan gik det til studentereksamen?

7 Mettes skrivehistorie i gymnasiet - en sammenfatning Mettes evaluering af sin skriveundervisning Hvor karakteristisk er Mettes skrivehistorie - et vue over hendes klasse som helhed Kapitel 8 Den danske stil Det forsømte forår De officielle rammer Eksamensstilen, form og indhold, censorindberetninger Den traditionelle undervisning og eksamensform Hvor er diskussionerne og kritikken af den danske stil i dag? Kapitel 9 Analyser af stile vurderingskriterier og resultater Vurderingskriterier og analysemateriale Arbejds- og evalueringsområder Analysen Materialet Eksemplarisk gennemgang af to elevers stile Første elev, en pige, Malene P g: Forbrug g: En artikel om eventyr skrevet til Samvirke g: Studentereksamensstil maj Anden elev, en dreng, Nadeem g: Forbrug g: Analyse af et reklamebillede: Nocona-boots g: Studentereksamensstil august Nogle overordnede resultater af stileanalyserne Om genre og komposition Om sprog Om sammenhængen mellem skriveide, genre og personlig stemme Om studentereksamensopgaverne Kapitel 10 Konklusion: Når sproget vokser Hvad lærte eleverne? Den sproglige kompetence Den kulturelle kompetence Den sociale kompetence Dannelse og kvalifikation Studentereksamensstilene Afsluttende kommentar Litteraturliste Bilag 1: Analyser af stile fra 10 udvalgte elever Elev nr. 1- en pige (Mette K) g: Interview med min far: En dejlig barndomsoplevelse g: Kvinden g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 2 - en pige (Malene B) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: En artikel om eventyr, skrevet til Samvirke g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 3 - en pige (Camilla) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel)

8 2.g: Meddigtningsopgave til novellen Emilie Grüen af Christian Kampmann g: Studentereksamensstil august Elev nr. 4 - en dreng (Ask) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: Billedanalyse g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 5 - en pige (Mette T) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: Featureartikel fra Grækenland g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 6 - en pige (Rikke Lene) g: Interview med min far: Skraldehestene og min far g: Kvinden i dag g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 7 - en pige (Malene P) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: En artikel om eventyr skrevet til Samvirke g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 8 - en pige (Julie) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: Billedanalyse g: Studentereksamensstil maj Elev nr. 9 - en dreng (Nadeem) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: Har du fod på din tilværelse? g: Studentereksamensstil august Elev nr en dreng (Rune) g: Forbrug (omskrive novellen ud fra Dortes synsvinkel) g: Featureartikel fra Grækenland g: Studentereksamensstil maj Bilag 2: Elevstile Elev nr. 1- Mette K g En dejlig barndoms oplevelse g Kvinden g Dali og Wiig Elev nr. 2 - Malene B g "Forbrug" Dortes oplevelse! g Eventyrenes verden g Karen Blixen Okserne Elev nr. 3 - Camilla g Kære Dagbog Forbrug g Emilie Grüen g Dem og os Elev nr. 4 - Ask g 1993 Forbrug g Billedanalyse g Er alt tilladt? Elev nr. 5 - Mette T g Forbrug g Kándanos støv med charme g Politik og moral Elev nr. 6 - Rikke Lene g Skraldehestene og min far

9 2.g Kvinden i dag g Slangen Elev nr. 7 - Malene P g Forbrug g , Snip, Snap, Snude g Slangen Elev nr. 8 - Julie g Forbrug g Billedanalyse! g Det onde Elev nr. 9 - Nadeem g Kære dagbog g Har du fod på din tilværelse? g Dem og os Elev nr Rune g Forbrug g Sådan er græske landsbyer bare ikke g Magt og magtspil Bilag 3: Elevevalueringer af forsøg med procesorienteret skriveundervisning Introduktion Evalueringer af forsøgsundervisningen, 3.z, Rungsted Gymnasium Evalueringer af forsøgsundervisningen, 3.y, Albertslund Amtsgymnasium Evalueringer af forsøgsundervisningen, 3.x, Avedøre Gymnasium Evalueringer af forsøgsundervisningen, 3.b, Greve Gymnasium Evalueringer af forsøgsundervisningen, 3.a, Amtsgymnasiet i Roskilde

10

11 Forord 11 Forord Denne rapport beskriver resultater og refleksioner over et treårigt forsøgsarbejde med støtte fra Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet. Til udarbejdelsen af rapporten fik vi bevilget forskningsmidler fra Gymnasieskolernes Lærerforening. Professor Frans Gregersen fra Københavns Universitet har været tilknyttet projektet som konsulent. Vi takker Frans for god og udfordrende vejledning. Forsøgsarbejde Som et led i Undervisningsministeriets forsøgsrække omkring differentieret undervisning fik vi for skoleårene 1993/94, 94/95 og 95/96 støtte til at gennemføre et forsøgsforløb om skriftligt og mundtligt arbejde i dansk. I forsøget deltog fem forskellige gymnasieklasser, to sproglige og tre matematiske, på fem forskellige skoler (Albertslund Gymnasium, Amtsgymnasiet i Roskilde, Avedøre Gymnasium, Greve Gymnasium og Rungsted Gymnasium). Vi fem forsøgslærere arbejdede tæt sammen om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 1.g Vi kaldte forsøget "Differentieret undervisning i skriftlig dansk i 1.g", og vores mål var at gennemføre en helt systematisk undervisning med den procesorienterede skriveundervisning i skriftlig dansk. Vi lagde især vægt på arbejdet med logbøger og med respons på og omskrivning af stilene. I forsøgsansøgningen gav vi de faglige mål følgende overskrifter: "Kend din egen skriveproces" - "Sæt din egen overskrift" - "Skriv så du bliver læst og forstået". De pædagogiske mål, og også dannelsesmålene, mente vi, knyttede sig i høj grad til arbejdet med logbøgerne hvor eleverne fortløbende skulle opfordres til at reflektere over deres skriveerfaringer, deres udbytte og deres progression. Den pædagogiske målsætning var, skrev vi, at eleverne skulle "tage ansvar for deres egne læreprocesser." 2.g Både eleverne og vi havde en positiv oplevelse af arbejdet i 1.g, og vi fik lyst til at fortsætte forsøget i 2.g. I løbet af skoleåret i 1.g var det blevet klart for os at der var en tæt sammenhæng mellem arbejdet og arbejdsformerne i skriftlig og mundtlig dansk, og vi ville derfor også gerne inddrage vores erfaringer med det mundtlige arbejde. Vi gav forsøgsansøgningen for 2.g titlen "Find din egen vej". Vi ville i det skriftlige lægge stor vægt på arbejdet i responsgrupper. Vi havde som mål at eleverne fra 1.g's mere lærerstyrede respons i løbet af 2.g blev ansvarlige og selvstændige i forholdet til responsarbejdet: de skulle lære selv at udforme responsark, dvs. spørgsmål til responsarbejdet, og at formulere deres egne behov for respons i den konkrete situation.

12 Forord 12 Desuden ønskede vi, som noget nyt i forsøgsarbejdet, i det mundtlige at videreudvikle arbejdet med en litteraturpædagogik der tog udgangspunkt i skrivning som tekståbning, som opbyggede en forforståelse i forhold til forløb og til konkrete tekster inden det egentlige tekstarbejde, og som gjorde elevernes egen tekstlæsning central i den fælles tekstbearbejdelse. Logbogen skulle eleverne bruge på to områder: dels til faglig skrivning, dvs. til at skrive sig ind i en tekst, til at skrive deres første reaktioner, til små arbejdsopgaver osv., dels skulle den stadig bruges til refleksion over egen indsats, erfaring og udbytte, både individuelt og i (respons)grupperne, og til evaluering af undervisningen og arbejdet i klassen. 3.g Heldigvis kunne vi fortsætte og afslutte forsøget i 3.g hvor vi fortsat ønskede at lægge vægten på både det mundtlige og det skriftlige arbejde. "Sprog og proces" kaldte vi det i overskriften på forsøgsansøgningen. Vores faglige og pædagogiske mål var at arbejde procespædagogisk, et begreb som for os dækkede en integration af mundtligt og skriftligt arbejde, med fokus på sproglig aktivitet som læringsredskab. Sproglig aktivitet og sproglig bevidsthed så vi som læringsveje til både litteraturlæsning, videnstilegnelse og skriftlig formidling. Fagligt ønskede vi at udvikle metoder til at integrere mundtlig og skriftlig dansk som gik dybere end til blot at stille opgaver inden for det stof som man arbejdede med. Det vil mere konkret sige at udvikle arbejdsprocesser, metoder og begreber som var fælles for det mundtlige og det skriftlige arbejde og dermed knyttede de to sider af faget sammen. Pædagogisk ønskede vi at videreudvikle elevernes selvstændighed og ansvarlighed over for både faglige krav og læreprocesser. Vi tog i arbejdet udgangspunkt i den enkelte elevs formulering af sin individuelle og eksisterende forståelse, og ud fra de individuelle elevbidrag ønskede vi at eleverne under vejledning af læreren opbyggede en ny fælles forståelse og knyttede en ny faglig viden til. Disse nye kundskaber skulle eleverne formulere i deres eget sprog når de evaluerede og formidlede deres udbytte af undervisningen og arbejdet. Samtidig med at vi i det skriftlige arbejde stadig lagde vægt på responsarbejdet, ønskede vi at målrette en del af undervisningen mod den særlige genre som den danske eksamensstil er. Evaluering Efter afslutningen af hvert års forløb udarbejdede vi en rapport til ministeriet. Forskningsprojekt I 1994 sendte vi en ansøgning til GL om midler til et forskningsprojekt der lå i forlængelse af forsøget. Vi så forskningsprojektet som et led i den kvalificering af skriveundervisningen i gymnasiet som undervisningsministeriet havde igangsat i 1994 med indføringen af basiskurset i procesorienteret skrivning.

13 Forord 13 Vi ville undersøge hvordan elevernes skriftlige kompetence udviklede sig når arbejdet med skriftlig dansk blev tilrettelagt systematisk ud fra procespædagogikkens ideer. I forskningsansøgningen fokuserede vi særligt på to problemfelter, nemlig dannelsesmål over for kvalifikationsmål samt logskrivningen: Dannelse over for kvalifikation Hvilke dannelsesmål og/eller kvalifikationsmål fremmes ved den differentierede undervisning med procesorienteret skrivning? I dannelsesprocessen indgår evnen til at lære, til at tage ansvar for egen læring. I sidste instans er et af dannelsesprocessens mål at fremme elevernes studieegnethed. I kvalifikationsmålet indgår en tilegnelse af mere faglige mål, fx evnen til at skrive og til at producere gode, dvs. fagligt indholdsrige og velformulerede produkter. Vi er interesserede i at undersøge i hvilket omfang de to mål stimuleres i en pædagogik der fokuserer på arbejdet med skriveprocessen. Logskrivningens mål og grænser Eleverne skriver løbende kommentarer til undervisningen, til deres eget arbejde og deres egen progression i logbøgerne. Logskrivningerne har været et af de væsentligste nye og spændende aspekter i vores undervisningsforsøg. Der er tre momenter ved logskrivningen som vi godt vil undersøge nærmere: 1. Vi har gjort den erfaring at logskrivningen bidrager til at udvikle elevernes metakognition, men samtidig må vi stille os selv det spørgsmål om logskrivningen ikke også kan siges at have en disciplinerende funktion. Vi ønsker at undersøge hvor grænsen går mellem det bevidstgørende og ansvarlighedsstyrkende og det disciplinerende i logskrivningen. 2. Dialogen mellem elev og lærer i logbøgerne skal foregå inden for et professionelt, pædagogisk univers, den skal være personlig, men ikke privat. Vi ønsker at undersøge hvor grænsen går mellem den personlige dialog med pædagogisk formål og den private dialog med terapeutisk islæt. 3. Vi mener at piger og drenge har lige stort udbytte af logskrivningerne, men de ser ud til at forholde sig lidt forskelligt til dem. Vi ønsker at undersøge om elevernes oplevelse af den procesorienterede pædagogik og herunder logskrivningen er kønsrollebestemt, og hvordan de to køn i så fald forholder sig. Vi fik alle fra GL bevilget undervisningsfrihed i tre uger til projektet. De tre uger blev placeret med en uge i efteråret 1994 og to sammenhængende uger i Den overvejende del af skrivearbejdet med denne rapport er foregået efter de tre friuger, dvs. samtidig med at vi har haft almindeligt undervisningsarbejde. Det har betydet at vi har været nødt til i et vist omfang at beskære vort projekt. Selve det praktiske analysearbejde af stile og logskrivning var ret arbejdskrævende, og derfor har vi ikke kunnet inddrage teori i det omfang som vi gerne ville have gjort.

14 Forord 14 Teoriafsnittene skal derfor læses som teoretiske refleksioner snarere end egentlig teoriudvikling og -afprøvning. Forskningsfortælling og tolkningsposition Forskning er nok et stort ord at bruge om vores projekt. Vi vil hellere kalde det en beskrivende undersøgelse af en omfattende undervisningspraksis. Vi opstiller hypoteser, men vi har ikke haft muligheder for en egentlig systematisk afprøvning af dem, ligesom det har været tidsmæssigt umuligt at inddrage kontrolgrupper. Man kan sige at vores arbejde har mest karakter af en pilotundersøgelse der kan udpege relevante områder for egentlig forskning. Vi vil gerne se denne undersøgelse i sammenhæng med en humanistisk forskningstradition for kvalitativ uddannelsesforskning. Det karakteristiske for denne er at den bygger på empirisk iagttagelse, men både i beskrivelsen og i analysen grundlæggende må være selekterende og fortolkende. Kvalitativ forskning kan ikke vurderes ud fra sandhedskriterier som kvantitativ forskning måske kan. Den må vurderes ud fra begreber som relevans, sandsynlighed, overbevisningskraft. Det er karakteristisk for dette projekt at vi både er undersøgere og deltagere i vores egen undersøgelse. Det giver os på den ene side en suveræn indsigt i vort undersøgelsesområde, på den anden side blokerer det naturligvis for en objektiv analyse. Vi ser ikke denne særlige position som en svaghed i undersøgelsen. Vi forsøger her at udvikle kriterier til analyse og vurdering af skriftligt arbejde, og disse kriterier bringer vi i anvendelse i vore analyser. Ud fra en forskningsmæssig betragtning vil der formentlig være svagheder i disse analyser som skyldes vores manglende forskningskvalifikationer. Til gengæld har vi udnyttet vores privilegerede viden om den undervisningssammenhæng som de skriftlige arbejder er indlejret i ved at give ret omfattende beskrivelser af denne undervisningsramme. En anden særlig styrke ligger i at vi er fem undervisere fra fem forskellige skoler. Det er krævende at opretholde et løbende fagligt diskussions- og udviklingsforum gennem så lang tid som der er tale om her. I kraft af at vi er fra forskellige skoler, har vi dels ikke haft en fælles skolehverdag at referere til, dels har vi rent fysisk skullet flytte os for at tale sammen. Der ligger også et konstant højt præstationspres på hver enkelt når det daglige produkt skal kunne inddrages og være relevant for en fagligt-pædagogisk udviklingsproces. Men samarbejdet har samtidig været utroligt givende. Den tætte samarbejdsform hvor vi har undervist parallelt og diskuteret og evalueret vores praksis, har antaget karakter af en slags supervision. Præstationspresset og den konstante fælles refleksion har kvalificeret både undervisningen og formuleringen af erfaringerne. Vi har sammen udviklet bevidsthed, erfaring og viden som vi ikke kunne have udviklet hver for sig. Til en videre diskussion af kvalitativ uddannelsesforskning og vores særlige position henviser vi til Vibeke Hetmar og Torlaug Hoel. Vibeke Hetmar gør i sin afhandling om Litteraturpædagogik og elevfaglighed (Hetmar 1996) rede for en konstruktivistisk tilgang til

15 Forord 15 uddannelsesforskning. Hun vælger her at bruge betegnelsen forskningsfortælling om den type forskning som hun selv bedriver. Det er en betegnelse som vi gerne vil tage til os, sådan at vi kunne betragte rapporten her som et udkast til en forskningsfortælling, men for en videre diskussion af begrebet vil vi her blot henvise til Vibeke Hetmars afhandling. Torlaug Hoel gør i indledningen til sin doktordisputats fra 1995 (Hoel 1995) rede for begrebet tolkningsposition både i relation til eleverne som skrivere og i relation til forskeren. Begrebet præciserer at sproglige aktiviteter er tolkende handlinger, at man kan vælge at ændre position i forhold til et fænomen og dermed få øje på noget nyt, at der altså altid findes forskellige positioner at anskue fænomener ud fra, og at specielt den forsker som selv er deltager i sit eget undersøgelsesprojekt, må veksle mellem forskellige positioner og være sig bevidst at hun gør det. Vi mener også at begrebet tolkningsposition sætter vort projekt og andre tilsvarende i et relevant perspektiv, men det ligger uden for vores aktuelle rammer at sætte det i konkret relation til rapportens forskellige dele. Undersøgelsesområder I ansøgningen til GL skrev vi: Vi vil især fokusere på og bearbejde det skriftlige arbejde som eleverne har produceret i 1.g. Vi vil udvælge et mindre antal elever fra hver klasse og undersøge deres skriftlige arbejder. Undersøgelserne vil vi supplere med interview. Desuden vil vi observere hinandens undervisning med henblik på den fagligtpædagogiske proces i klasserummet. Herunder vil geografiske og/eller sociale forskelle i elevgrupperne på de fem skoler blive inddraget. Vores materiale bliver således: logbøger skriftlige arbejder elevinterview klasserumsobservationer. Da undersøgelsesarbejdet som nævnt har strakt sig længere end oprindeligt planlagt, har vi valgt at flytte fokus fra det skriftlige arbejde i 1.g og i stedet undersøge skriveudviklingen hos udvalgte elever gennem alle tre gymnasieår. Vi har udvalgt 2 elever fra hver klasse og for hver af disse 10 elever analyseret 3 stile, en fra hvert år. Vi har desuden valgt at gå tættere på skriveudviklingen hos en af de 10 elever i et case-studie hvor vi undersøger hendes skriveudvikling i relation til begreberne skriveide og personlig stemme. Endelig har vi inddraget logskrivninger fra en anden af eleverne som eksemplarisk materiale i vores undersøgelse af logskrivningen. De planlagte elevinterview har vi ikke haft tid til at gennemføre, men bad i stedet samtlige elever skrive en evaluering af den procesorienterede skrivning og af logskrivningen. En del af vore elever fik ikke afleveret disse evalueringer, men vi har

16 Forord 16 præsenteret tendenserne i dem der foreligger, dels i kapitel 5 om logskrivningen, dels i kapitel 6, Eleverne om den procesorienterede arbejdsmåde. Elevevalueringerne er endvidere vedlagt som bilag. Det har ikke været tidsmæssigt muligt at gennemføre observationer af hinandens undervisning. For at kunne indskrive elevernes skriftlige produkter i den sammenhæng som de indgik i i undervisningen, har vi i stedet valgt at fokusere på undervisningsforløb. Dels har vi beskrevet progressionen i det skriftlige arbejde gennem det treårige forløb i én af de fem forsøgsklasser. Dels har vi udvalgt en række forløb til en nærmere beskrivelse for at kunne vise hvordan det skriftlige og det mundtlige arbejde har været integreret i undervisningen. Materialet for vores undersøgelse består således af i alt 30 skriftlige elevarbejder fra de tre år hovedparten af en enkelt elevs skriftlige arbejder, suppleret af hendes løbende logskrivning om opgaverne, samt uddrag af lærerkommentarer et antal logskrivninger fra en enkelt elev beskrivelser af undervisningsforløb elevevalueringer af den procesorienterede skrivning samt af logskrivningen.

17 Indledning 17 Indledning Sproget kan gøres klart hvis det er uklart, sproget er jo også den måde man tænker på. Lad ingen tage det fra jer. Sproget kan blive mindre og mindre uden at man lægger mærke til det. Når det skrumper skrumper virkeligheden. Citat fra Uffe Harder: Tag ordet, tag sproget tilbage, 1984 Tag ordet, tag sproget tilbage, siger Uffe Harder og opfordrer sine læsere til at tage sproget og gøre det til deres eget. Man kan udvide og skærpe sit sprog og dermed også sin tænkning og sin virkelighed. Forstår man det, bliver det vigtigt at få sproget til at vokse og sprælle. Den indsigt kan vi identificere os med, ikke bare som mennesker, men også som professionelle sprogarbejdere, dansklærere. Vi anser det for at være et af vore vigtigste mål at støtte vore elever i at tage ordet og tage sproget tilbage. Hvis de ikke gør det, vil møder med litteraturen, tilegnelse af kultur- og litteraturhistorien, mundtlige og skriftlige udfoldelser forblive ren udvendighed der forsvinder igen uden at efterlade aftryk. Vi ønsker at vores danskundervisning skal efterlade aftryk, eller sagt på en anden måde, at den skal have dannelsesmål. Rapporten her handler om hvilke veje vi er gået for at støtte eleverne i at tage sproget tilbage og dermed også for at give vores undervisning en dannelsesdimension. Vort udgangspunkt og grundlag er den procesorienterede skrivepædagogik. "Kend din egen skriveproces" - "Sæt din egen overskrift" - "Skriv så du bliver læst og forstået" var overskrifterne i forsøgsansøgningen til Gymnasieafdelingen i Vi var optaget af netop de muligheder som vi så i denne pædagogik for at eleverne kunne overtage deres egen skriveproces og få en drivkraft til at skrive og udvikle deres sprog. Ved at give dem rum for at tage ordet igen og igen i deres eget sprog ville vi inspirere dem til at tage sproget tilbage, altså udvikle selvtillid og skrivelyst så de efterhånden kunne åbne sig for og tilegne sig andres og andet sprog end det de umiddelbart bragte med sig. Det viste sig hurtigt at de grundtanker som ligger i den procesorienterede skriveundervisning, ikke kan lukkes inde i skriveundervisningen. De griber ind over hele danskundervisningen. Det vidste vi godt fra begyndelsen, dels teoretisk, men også fra tidligere undervisning. Men det nye i vores forsøgsklasseundervisning var den uomgængelighed og totalitet som ændringen af også den mundtlige undervisning satte sig igennem med. Det systematiske procesarbejde med det skriftlige gjorde det meget vanskeligt og selvmodsigende at gennemføre mere traditionel klasseundervisning i det hele taget, og fokuseringen på udviklingen af det personlige sprog i det

18 Indledning 18 skriftlige betød at elevernes vej til litteraturen også måtte tage sit afsæt i det personlige sprog. Vi fandt frem til begrebet procespædagogik om den overgribende arbejdsform som efterhånden udviklede sig i vores undervisning. Procespædagogikken har sin rod i en bestemt forståelse af forholdet mellem sprog og tænkning, nemlig at tanker ikke ligger før sproget, men udvikles gennem sproget. I løbet af forsøgsårene blev det klart for os at sproget er det fagligt samlende og overgribende moment i vores danskundervisning. Procespædagogikken sætter elevernes egne sproglige udviklingsprocesser på dagsordenen på en helt anderledes eksplicit måde end en mere produktorienteret pædagogik gør. Disse sproglige processer er læreprocesser som i vores fag retter sig både mod tilegnelsen af et større og mere nuanceret skriftsprog, mod tilegnelsen af faglig viden og forståelse og mod udvikling af litterær indsigt. Samtidig er danskfagets centrale genstand tekster som for størstepartens vedkommende er sproglige udtryk. Danskundervisning er altså pr. definition sproglige møder på mange niveauer. Vi er nået frem til og ønsker at vise i denne rapport at procespædagogikken med sit fokus på de processer hvor elevens personlige sprog aktiveres og udfordres i dialog med andre elever og med læreren, er en meget frugtbar vej til både et større og mere nuanceret sprog, personlige litterære oplevelser, analytiske udfoldelser og tilegnelse af faglig viden. Procespædagogikken har for os etableret en sammenhæng og helhed i danskundervisningen som vi ikke tidligere har kunnet se og praktisere. Sammenhæng og helhed er blevet kodeord for både vores undervisningspraksis og vores teoretiske overvejelser over undervisning og fag. I rapporten kan det aflæses i vores teoretiske og begrebslige refleksioner, men også i selve rapportens udformning. Dette er ikke kun en rapport om skriveundervisning og dens resultater, vi har også ønsket at vise de undervisningssammenhænge som skriveundervisningen indgår i. Udviklingsarbejde og skriveproces Det treårige forsøgsarbejde og skriveprocessen med denne rapport har været to meget forskellige processer. Forsøgsarbejdet havde i sagens natur hele tiden fokus på praksis, og når vi reflekterede teoretisk og begrebsligt i vore løbende diskussioner, var energien ikke rettet mod begrebsafklaring, men mod begrebers og teoriers omsættelighed i praksis og deres forklaringsevne i forhold til undervisningen. Det væsentligste produkt af forsøgsarbejdet er for os en grundlæggende ændret undervisningspraksis. Skriveprocessen med rapporten har omvendt krævet en bevægelse fra praksis til teoretisk og begrebsligt perspektiv. Begrebsdannelser og teoretisk forståelse bygger selvfølgelig på praksiserfaringerne fra forsøget, men der er i lige så høj grad tale om at de er blevet skrevet og diskuteret frem under selve skriveprocessen. Erkendelsesarbejdet har været ledsaget af løbende læsning og anden tilegnelse af teori om skrivepædagogik og læreprocesser, dannelsesforestillinger m.v. Men vi har desværre

19 Indledning 19 ikke haft tilstrækkelig tid til at udvikle og formulere de teoretiske begrundelser og sammenhænge som delvist gemmer sig i vores konkrete refleksioner og i vores begrebsdannelser. Vi har skrevet på rapporten gennem tre år. Vi begyndte med stileanalyserne og sluttede med at skrive kapitlet om kvalifikations- og dannelsesbegreber samt selvfølgelig konklusionen. Det er forklaringen på nogle skred i rapportens begrebsbrug. Vi har ikke her i den afsluttende skrivefase haft ressourcer til en fuldstændig gennemskrivning af rapporten i lyset af de standpunkter og de begreber som vi først har kunnet formulere nu. Fx har vi ikke gennemskrevet stileanalyserne som blev skrevet meget tidligt i processen, og det betyder at man her vil finde nogle lidt andre begreber end dem som vi siden har udviklet. Forskellene i begrebsbrug repræsenterer en erkendelsesudvikling, men ikke en uoverensstemmelse. Det gør vi rede for i rapportens afsluttende konklusion. Derimod er der en klar uoverensstemmelse mellem de forsøgsvise - og utilstrækkelige - formuleringer om kvalifikation og dannelse i forskningsansøgningen til GL og de definitioner og refleksioner som man kan finde rapportens i kapitel 1. Vi vil blot pege på denne uoverensstemmelse som et markant udtryk for at vi er blevet en hel del klogere siden vi indsendte ansøgningen i Læsevejledning til rapporten Rapporten indledes med to teoretiske kapitler. I kapitel 1 fremlægger vi vore refleksioner over de grundbegreber som vi arbejder med. Vi tager afsæt i et kort historisk rids over danskfagets dannelsesdebat og beskriver derefter på teoretisk plan hvordan vi ser sammenhængene mellem begreber som færdigheder og kompetence, kvalifikation og dannelse. Kapitlet slutter med vore fagdidaktiske mål for skriveundervisningen set i relation til vore overordnede undervisningsmål. Kapitel 2 sætter vort projekt ind i en bredere historisk ramme, nemlig dels den reformpædagogiske tradition i Danmark, dels den nyere amerikanske og norske skrivepædagogiske tradition. Kapitel 3 gennemgår den procesorienterede skrivepædagogik. Dette kapitel er alment praksisbeskrivende og -reflekterende, men uden teoretiske begrundelser og overvejelser. Kapitlet er et let bearbejdet optryk af Ellen Krogh: En ny skrivepædagogik i Pædagogik og Perspektiv, red. Erik Damberg De resterende kapitler bygger stort set alle på empirien, men ud fra forskellige positioner og med forskellige formål. Kapitel 4 gør rede for de undervisningssammenhænge som elevernes skriftlige arbejder er udsprunget af: Først progressionen i responsarbejdet gennem de tre gymnasieår. Dernæst følger det treårige skriftlige forløb i en af de fem forsøgsklasser. Som indgang til dette afsnit gør vi rede for de didaktiske overvejelser som ligger bag progressionen i forløbet. Endelig har vi udvalgt en række eksemplariske enkeltforløb for at vise hvordan det skriftlige arbejde har været integreret i en bredere faglig helhed.

20 Indledning 20 Kapitel 5 sætter fokus på logskrivningen. Vi definerer logskrivningen og viser med en enkelt elev som eksempel hvordan logskrivningen har fungeret i praksis. Derefter følger en redegørelse for elevernes egne holdninger til logskrivningen og til sidst en diskussion af hvad det er for en kontrakt mellem elever og lærere som logskrivningen repræsenterer. Som en videre udfoldelse af elevernes egne holdninger, nu til den procesorienterede skriveundervisning som helhed, følger i kapitel 6 en redegørelse for tendenserne i de evalueringsskrivelser af den procesorienterede skriveundervisning som eleverne i de fem klasser skrev i slutningen af 3.g. I kapitel 7 følger vi en enkelt elevs skriveudvikling gennem de tre år, med særlig vægt på begreberne skriveide og personlig stemme. Dette kapitel giver i kraft af sin karakter af fortælling et mere detaljeret og sammenhængende indblik i vores skriveundervisning end stileanalyserne gør. Samtidig sætter kapitlet et problem på dagsordenen, nemlig studentereksamensstilene. En perspektivering hertil finder man i kapitel 8 om den danske stil, altså studentereksamensstilen. Her gør vi rede for rammerne omkring studentereksamensstilene og for deres problematiske funktion i forhold til den procesorienterede skriveundervisning. Stileanalyserne af i alt 30 skriftlige arbejder fra 10 forskellige elever er vedlagt som et bilag til rapporten. Det er så omfattende et materiale at det er svært at overskue i sin helhed. Derfor har vi valgt at trække to eksemplariske analyser frem og udfolde dem lidt nærmere i selve rapporten. Det sker i kapitel 9 hvor vi først præsenterer vurderingskriterier og analysemetoder, og derefter på grundlag af de to eksemplariske analyser gør rede for de overordnede resultater af stileanalyserne. Kapitel 10 giver vores samlede vurdering af elevernes udbytte af undervisningen gennem de tre år. Bilagsmaterialet omfatter stileanalyserne og de 30 skriftlige opgaver som er materiale for analyserne. Endvidere har vi optrykt elevernes evalueringer af forsøgsundervisningen. Både elevstilene og evalueringerne er renskrevet, men uden at der er foretaget korrektioner af evt. sprogfejl. Det er angivet om eleverne har skrevet i hånden eller med tekstbehandling, og deres layout er så så vidt muligt forsøgt gengivet. Vi har brugt elevernes egne navne i rapporten, selvfølgelig med hver enkelts tilladelse.

21 Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber 21 Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber Et historisk rids Bag vores forsøgsarbejde ligger en dialog med de dannelsesforestillinger der kom til at præge gymnasiet efter at det ikke længere var muligt at bevare forestillingen om "dannelsesgymnasiet", som man har kaldt det danske gymnasium efter reformen i Det følgende er derfor et kort overblik over udviklingen i de begreber om dannelse der har karakteriseret gymnasiet de sidste år. Finn Wiedemann beskriver gymnasiets dannelsesudvikling i tre faser (Wiedemann, 1996), en inddeling vi vil bruge som inspiration for det følgende: dannelsesgymnasiet, med målsætningen at lære at vide, det fagkritiske gymnasium, med målet at lære at lære, 90'ernes mangfoldige gymnasium, med målet at lære at vælge. Det fagkritiske gymnasium I 60'erne og 70'erne skete en kraftig udvidelse af elevoptaget i ungdomsuddannelserne, og bl.a. den ændrede elevrekruttering tvang gymnasiet til at sætte spørgsmålstegn ved de elitære og kollektive dannelsesbegreber som dannelsesgymnasiet var bærer af. Forestillingen om almen dannelse som ideal forsvandt i 70'ernes dannelsesdebat, ja blev af nogle nærmest opfattet som et skældsord, og afløstes hos en række debattører af tanken om et fagkritisk gymnasium med begreber som kritisk bevidsthed, ideologikritik og frigørelse som dannelsesmål. Den kollektive dannelse, som hang sammen med ideen om dannelsen af samfundets elite, blev erstattet af dannelse som en individuel størrelse. Fra opfattelsen af dannelse som udtryk for en enhedskultur tog skolen de første skridt mod virkeligheden i det atomiserede samfund i 80'erne og 90'erne, med dets tab af traditionelle værdier og traditioner. Tilbage til dannelsesgymnasiet I 80 erne kom dannelsesbegrebet på dagsordenen igen, knyttet til en klassisk diskussion om dannelsens indhold, nemlig vægtningen af den materiale dannelse, det faglige indhold, sat over for 70'ernes formalorienterede erfaringspædagogiske og projektorienterede tankegang. Venstres undervisningsminister Bertel Haarder slog kraftigt ned på 70'ernes pædagogiske ideer (tværfaglighed, projektarbejde, gruppearbejde), og med større og mere specificerede stofkrav søgte han og andre tilhængere af den klassiske materiale dannelsestanke med gymnasiereformen i 1987 at genindføre kulturarven som gymnasiets dannelsesgrundlag. I faget dansk medførte det kraftig debat omkring udformningen af den nye bekendtgørelse i 1987 hvor "det udvidede tekstbegreb", introduceret med bekendtgørelsen fra 1971, blev forskudt til fordel for et mere traditionelt pensum og en mere æstetiserende læsemåde.

22 Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber 22 90'ernes mangfoldige gymnasium I 90'erne har dannelsesdiskussionen igen forskubbet sig. Endnu en ekspansionsbølge i elevgrundlaget har rejst både pædagogiske og faglige spørgsmål omkring gymnasieuddannelsen. Den klassiske almene dannelse slår ikke til som kvalifikation, og i samfundet som helhed sker en drejning mod individualisering i videnstilegnelsen og mangfoldighed i kvalifikationskravene. Individuelle dannelsesmål, de formale, er med lidt slagordsagtige begreber som "ansvar for egen læring" og "den professionelle elev" sat på dagsordenen. Også forestillingen om den "differentierede undervisning" som ideal er et udtryk for individualiseringen i 90'erne. Paradoksalt nok betyder dette ifølge moderne dannelsesdebattører at gymnasiet netop må besinde sig på både kollektive kulturværdier og faglig viden. På konferencen Det multipædagogiske gymnasium, november 1996, pegede Lars Henrik Schmidt fra Danmarks Pædagogiske Institut på begrebet selvdannelse som de moderne unges eget dannelsesprojekt. Han mente at gymnasiets dannelsesmål som en konsekvens heraf må være at føre eleverne ud over sig selv, ind i forpligtende kulturelle fællesskaber. Anne-Mette Nygaard fra Det frie Gymnasium brugte i sit oplæg på konferencen begrebet selvrefleksion som et kernebegreb for 90 erungdommens dannelsesmål; hun mente at gymnasiet må tvinge eleverne til videnstilegnelse som et grundlag for refleksionen. Dannelse er ikke længere at vide det hele, men at vide hvor man er, og at kunne forholde sig dertil som udgangspunkt for såvel kritik som fordybelse (Wiedemann s. 36). Det forpligtende valg, såvel fagligt som kulturelt og socialt, kunne måske stå som et samlende formalt begreb for de forskellige formuleringer af dannelsesmål i 90'ernes gymnasium som vi her har skitseret. Danskfagets dannelsesdebat Vi står som dansklærere midt i denne dannelsesdiskussion. Litteraturpædagogikken er på dagsordenen i disse år, med standpunkter der lidt firkantet udtrykt står mellem "kanon-tanken" og ideen om hver elev sin tekst. Når standpunkterne kan karikeres på denne måde, hænger det måske sammen med at modsætningen er falsk. Igen stærkt forkortet kunne man sige at hver elev sin tekst er et nødvendigt udgangspunkt for overhovedet at etablere en engageret faglig debat. Men i kraft af at litterære tekster indeholder mange stemmer og netop er led i en lang, litterær og kulturel samtale, kan de ikke reduceres til enkelte spontane læsninger. Derfor er den faglige udveksling mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og læreren et lige så nødvendigt led i tilegnelsen af teksten og dens udsagn. Arbejdsprocessen i den enkelte time står desuden i sagens natur ikke alene. Gennem tre års undervisning etablerer eleverne et stadigt voksende fagligt grundlag for at formulere deres egen tekst igennem den første spontane læsning. Dannelsesdebatten i danskfaget kommer også til udtryk i diskussionen om forholdet mellem litteraturundervisning og skriveundervisning. Er fagets dannelsesmål noget som kun knytter sig til litteraturundervisningen (historisk bevidsthed, æstetisk sans), mens skriveundervisningen er en færdigheds- eller redskabsdisciplin? Eller, og det er vores grundsyn, udgør faget tværtimod en helhed

23 Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber 23 med et dannelsesmål der knytter sig til sproget (at beherske sproget og tage ordet - og dermed at blive aktør i et fagligt og menneskeligt fællesskab), og som hænger sammen med en fagdidaktik der vil etablere sproglige møder mellem eleven og litteraturen og mellem eleverne indbyrdes? Vi ser kvalifikation og dannelse som to sider af samme sag og ønsker at medvirke til at hæve debatten om faget ud over fastlåsningen i falske modsætninger. Danskfagets dannelsesmål har både en material og en formal side, og begge elementer er underlagt historisk udvikling sådan at både kulturarven og begreber som historisk bevidsthed, kritisk bevidsthed, æstetisk sans, sproglig opmærksomhed til stadighed må stå til diskussion i lyset af de aktuelle vilkår. Skriveundervisningens dannelsesperspektiv Skriveundervisning har flere niveauer. Ét niveau er skrivefærdighed. Til det knytter sig begreber som formel sprogbeherskelse, erfaring med brug af sproget i forskellige sammenhænge, træning ("Man lærer at skrive ved at skrive"). Et andet niveau er skrivekompetence. Skrivekompetence er basalt set en kulturel kompetence, en kompetence til at gerere sig inden for en bestemt kultursammenhæng. Konkret inden for gymnasiets/danskfagets kulturelle univers. Skrivekompetence udfolder sig som (intuitivt) overblik over skrivesituationer og (intuitiv) fornemmelse for genre og stil i skriveprojekter. Endvidere som evne til hurtig tilegnelse af nye formidlingsrammer og -former. Endelig som evne til at sætte sig selv igennem som en personlig stemme i det skrevne. Den overordnede målsætning for skriveundervisningen knytter sig derfor til begreberne genre og personlig stemme. Genre skal her forstås i en bred betydning hvor den konkrete teksttype ses som et produkt af en kulturel konvention og af den sociale institution som den udspringer af. At beherske bestemte genrer betyder derfor at beherske den særlige kulturelle diskurs som de knytter sig til, samt at være bevidst om at den tekst man producerer, er en handling i en konkret social situation. I denne forståelse af begrebet støtter vi os til Torlaug Hoel som skriver at nyere genreteori knytter begrebet genre til en social handling, en kulturel snarere end en lingvistisk konvention inden for et socialt felt, fx klasserummet eller skolen. Sjangrane er altså ikkje tekstar, men tilgjengelege mønster som genererer tekstar. Med andre ord: dei er tekstmønster elevane brukar for at løyse ei skriveoppgåve. (Hoel 95, ). Hun skriver videre at en genre eller diskurstype i det virkelige liv altid er forankret i en konkret situation og således har en bestemt funktion. Situation og funktion bestemmer genren. (Ibid. 149). En moderne skriveundervisning må tage udgangspunkt i begrebet genre knyttet til social handling og kulturelle konventioner. Hermed bliver det et mål for undervisningen at gøre eleverne bevidste herom og kvalificere deres sproglige udvikling så de kan indgå i sproglige og kulturelle fællesskaber. Det andet overordnede mål for skriveundervisningen retter sig mod begrebet personlig stemme. Det repræsenterer som dannelsesmål ønsket om at eleverne lærer at

24 Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber 24 forholde sig selvstændigt til de genrerammer som de ytrer sig indenfor. Den personlige stemme som undervisningsmål fastholder eleverne som handlende og potentielt forandrende aktører i det sproglige univers de gererer sig i. Eller sagt med andre ord: ved at give "den personlige stemme" betydning i det skriftlige arbejde støtter man eleverne i at bruge sproget selvstændigt og kreativt. Sproget som samlende begreb Det samlende begreb i de undervisningsmål, vi har sat os, er sproget. Fagligt forstået betyder det at vi har som mål at eleverne lærer at forbinde fagsprog og litterært sprog med deres eget sprog, for derefter at kunne bruge deres eget sprog til at forstå og formidle faglighed og oplevelse af litteratur. At de forstår at ny viden først er blevet til ny erkendelse når man kan formulere sig om den i sit eget sprog. I bredere perspektiv er målet (jf. ovenfor) at eleverne tilegner sig gymnasiets diskurs samtidig med at de fastholder sig selv som selvstændigt (sprog)handlende og -forandrende mennesker. Dette undervisningsmål kan ligesom skriveundervisningen beskrives på et færdigheds- og et kompetenceniveau. For os er færdigheder nødvendige, men aldrig tilstrækkelige undervisningsmål. Færdigheder er beherskelse af teknikker, metoder og viden som ikke er integreret i helheder eller sammenhænge. Kompetencer bygger på færdigheder, men integrerer dem i helheder. At besidde kompetence vil sige at kunne konstruere sin egen forståelse af situationen eller projektet og bringe sine færdigheder i anvendelse i forhold til den. Vores mål har været at eleverne udvikler sprog til et kompetenceniveau. Vi skelner mellem tre kompetencer der indbyrdes kvalificerer hinanden: 1. Den sproglige kompetence bygger på formelle sproglige færdigheder (sprogbeherskelse, genrekendskab) og integrerer procesteknikker, formel sprogbeherskelse og genrekendskab i en evne til at forholde sig konstruktivt til situation, genrerammer og adressater. Der skal fx sproglig kompetence til for at kunne give en god fagligt funderet respons. Til den sproglige kompetence hører desuden evnen til at udvikle en skriveide og lade skriveideen binde teksten sammen helt ned i det sproglige niveau. Og sidst, men ikke mindst, er det en del af den sproglige kompetence at udvikle den personlige stemme i teksten og at lade stemmen være formidler af den kulturelle kompetence (se nedenfor). 2. Den kulturelle kompetence er evnen til at integrere ny faglig viden og erkendelse i de faglige forudsætninger man har i forvejen, samt evnen til produktivt at formulere sig om den nye erkendelse. Den kulturelle kompetence styrkes når det skriftlige og det mundtlige arbejde bliver integreret, dvs. når man samtidig har den sproglige kompetence i fokus. 3. Den sociale kompetence er evnen til at formulere sig og handle i faglige (og ikke kun danskfaglige) situationer, dvs. evnen til at "gribe ordet" i udvidet betydning. Heri ligger også evnen til at samarbejde med andre, til fx at kombinere responsteknikker og faglig indsigt med sans for også den

25 Kapitel 1 Refleksioner over dannelses- og kvalifikationsbegreber 25 sociale dimension i responssituationen så man kan give hensigtsmæssig og brugbar respons. Kvalifikation og dannelse Kvalifikationer opfatter vi som kompetencer, set i relation til videreuddannelse og arbejdsliv, mens vi ser dannelse som kompetencer, set i relation til personligheden og livet i bred forstand. Dannelse rummer eller forudsætter i vores forståelse kvalifikationer, men ikke omvendt. Det kan måske virke som en kunstig og lettere romantisk skelnen, for uddannelse og arbejdsliv er nok for de fleste en uadskillelig del af deres personlige identitet og fylder måske også vældig meget af livet. Alligevel synes vi det er relevant at opretholde de to begreber som forskellige. Undervisning kan have et dannelsesmål, men har det ikke altid. Dannelsesmål stiller andre krav til undervisning end kvalifikationsmål. Den enkelte skole og den enkelte lærer forholder sig i praksis til spørgsmålet om kvalifikation og/eller dannelse, og det er vigtigt at få denne praksis belyst og diskuteret for at få afklaret om gymnasiet i dag i praksis har et dannelsesmål og i så fald hvilket. Eleverne forholder sig også i praksis til spørgsmålet. Mange elever kommer i dag i gymnasiet med en meget instrumentel holdning til undervisning og læring. De ønsker kvalifikation, men frabeder sig dannelse, kunne man sige. Eleverne har også en interesse i at kende rækkevidden af det fravalg, eller sagt på en anden måde, i det mindste at få et ordentligt grundlag for deres valg. Vi har haft dannelsesmål for den undervisning der er beskrevet i rapporten her. Vi satser på at eleverne overfører de kompetencer de udvikler i vores undervisning, til deres selv- og livsprojekt i bred forstand. Vore dannelsesmål er: At lære at lære. Konkret at lære at sammenhænge, helhed, situationsforståelse er forudsætningen for at kunne forstå, tilegne sig, handle. Det er at kende sig selv som lærende person, dvs. at kunne gribe en læreproces an (fx med procesbevidsthed). At lære at vælge. Både æstetisk (hvad er godt, fx i en given tekst eller blandt flere formuleringsmuligheder, og hvorfor), etisk (hvad er rigtigt - fx i forhold til responspartnere og klassesamtalen) og personligt ( at turde tage et valg, at vide hvad man selv vil selv om man derved vælger muligheder fra). At udvikle æstetisk sans. Dvs. sans for skønhed og kvalitet i litteratur og i andre kulturelle udtryk. At udvikle selvfølelse / selvtillid som læser og som sprogbruger. At erkende betydningen af at indgå aktivt i fællesskaber. At kunne gå ind i fællesskaber og forholde sig handlende og forandrende i dem.

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Når børn læser fiktion

Når børn læser fiktion BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Dansk Hold: 11 Lærer: Annelise Kjærsgaard Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer 32-34 analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde Om undervisningen Undervisning for 5.-9. klasse Hvorfor er danskundervisning vigtig? I min danskundervisning kan jeg tilbyde Priser og undervisningskalender Undervisningsmaterialer 5.-7. klasse Undervisningsmaterialer

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere