Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 2, 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 2, 2014"

Transkript

1 Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 2, 2014 Dansk Filosofisk Selskab, DFS har blandt andet til formål at udbrede filosofisk interesse og forståelse i samfundet. Meningen med nærværende tidsskrift, Filosofiske Anmeldelser, som udgives af DFS, er således at stimulere til læsning af nyere, dansksproget filosofisk litteratur. Tidsskriftet vil i tillæg bringe anmeldelser af oversat, udenlandsk filosofisk litteratur. Anmeldelserne er skrevet af filosofistuderende og yngre filosoffer. Filosofiske Anmeldelser redigeres af cand. mag. Finn Jespersen. Indhold Det protestantiske selv. Matias Møl Dalsgaard: Det protestantiske selv, v/ Bjørn Rabjerg..side 2 At vide mere end man kan sige - en tavs dimension. Michael Polanyi: Den tavse dimension, v/ Rakel Blöndal Sveinsdóttir..side 8 Mennesket er et ceremonielt dyr. Peter K. Westergaard: Mennesket er et ceremonielt dyr (Ludwig Wittgensteins Bemærkniner om Frazers Den gyldne gren ), v/ Martin Hauberg-Lund side 12 Søren Kierkegaard og græciteten. Peter Thielst: Kierkegaard i Grækenland. På øhop i forfatterskabet, v/ Anders Dræby Sørensen..side 15 Om revolution. Hannah Arendt: Om Revolution, v/ Zeynep Üsüdür side 21

2 Det protestantiske selv Matias Møl Dalsgaard Det protestantiske selv Anis, sider Kr. 299,- v/ Bjørn Rabjerg, cand.mag., ph.d. I et år, hvor Kierkegaard er blevet brugt i alle mulige forskellige sammenhænge til at sige alle mulige forskellige ting, er det en lettelse at finde en bog, hvor Kierkegaard ikke sættes i en ny kontekst, men i sin egen. I Det protestantiske selv kommer Kierkegaard hjem efter at have været slæbt på besøg hos tanter og onkler, fætre og kusiner og alles venner og veninder. Anliggendet i Matias Møl Dalsgaards bog, en revideret udgave af hans ph.d.-afhandling, kommer frem allerede i undertitlen: Kravet om autenticitet i Kierkegaards tænkning. Tilsammen sætter titel og undertitel således rammen for undersøgelsen: Det krav om autenticitet, om at blive sig selv, som Kierkegaard knytter til begrebet om selvet, stammer fra protestantismen og er således udtryk for et lutherskprotestantisk bestemt livs- og menneskesyn. Dalsgaard toner rent flag allerede fra udgangspunktet: Autenticitetskravet rummer en etik og en antropologi, som ikke blot er præget af, men er en udfoldning af den lutherskprotestantiske kristendom (s. 10). Kierkegaards tænkning om selvet er betinget af protestantismen og de særlige fordringer denne tradition stiller til mennesket (s. 262). Kierkegaard er en kristen tænker mere specifikt: han er en luthersk-protestantisk tænker. I indledningen præsenteres selve projektet og problemstillingen: at afdække, hvad Kierkegaard mener om selvet og dets krav om autenticitet og at pege på det forhold, at ikke kun Kierkegaards horisont, men også nutidsmenneskets moderne livs- og menneskesyn, er bestemt af luthersk-protestantisk kristendom. Kierkegaards og vor tids opfattelse af, hvad mennesket er, kan artikuleres gennem en analyse af lutherdommen. Vores selv-forståelse (!) rummer et krav om, at vi skal være autentiske, vinde vores eksistens, hvilket Dalsgaard indfanger i en spidsformulering: I kravet er indeholdt en forestilling om hvad 2

3 mennesket i sandhed er, og om at mennesket kan være i enten sandhed eller usandhed i forhold til denne væren. I autenticitetskravet ligger med andre ord ikke blot en etik, men også en antropologi en etisk bestemt antropologi (s. 11 f). Det betones i denne forbindelse, at det er en bærende tese at det sekulariserede selv også er et kristent selv (s. 19). I lyset af dette fremhæver Dalsgaard to kristen-protestantiske bestemmelser af mennesket, der har afgørende betydning for Kierkegaards opfattelse af selvet og dets autenticitetskrav, nemlig (1) kravet om menneskets fuldstændige og helhjertede lydighed mod Gud sammenholdt med en antropologisk bestemmelse af mennesket, hvor viljen problematiseres, idet den ses som splittet; dette modsætningsforhold mellem lydighedskravet og viljens splittede natur fører til (2) en afvisning af tanken om, at mennesket kan leve op til kravet altså at kravet er uopfyldeligt (s. 24). Dalsgaard vedkender sig et slægtskab med undersøgelser af protestantismen hos Charles Taylor og Max Weber, men hvor disse orienterer sig mod calvinsk protestantisme, adskiller Dalsgaards afhandling sig ved at fokusere på den lutherske protestantisme (s. 16). Anden del, Kravet om fuldstændighed, undersøger kristendommens bestemmelse af mennesket som vilje og bestemmelsen af viljen som splittet. Vi finder altså her en fremstilling af det, som hos Dalsgaard fører til den lutherskprotestantiske antropologi og dertilhørende etik, og som Kierkegaards bestemmelse af selvet har sin grund i. Først fokuseres der på en analyse af forholdet mellem vilje og lydighed. Fremstillingen centrerer sig (efter en afgrænsning af viljesbegrebet) omkring en analyse af den kristne viljesantropologi, sådan som vi finder den hos Augustin. Som kontrast bruges stoicismens viljesbegreb. Hvor viljen i stoicismen må ses som en vilje til perfektionering af sig selv, hvorfor den stoiske viljes opgave kan siges at være sig selv (s. 61 og 64), er viljens opgave i kristendommen gennem lydigheden at komme ud af sig selv (ss.) en opgave mennesket ikke kan løse, men som ikke desto mindre bliver stående som kravet til mennesket. Luthers bestemmelse af synden som incurvatus in se (menneskets indkrogethed i sig selv) fremhæves her (s. 65). I tredje del, Selvet uden selvhjælp, optages problemet, hvad mennesket kan og skal foretage sig, når det er stillet under den umulige fordring om at samle sin 3

4 splittede vilje og være udelt lydig over for en uforståelig Gud. Problematikken fokuseres i undertitlen [d]en lutherske protestantismes opgør med gerningsretfærdigheden (s. 79). Denne udgør sammen med den kristne viljesantropologi fra anden del den ramme hvor indenfor jeg udlægger Kierkegaards begreb om selvet (ss.). Kierkegaard introduceres som den, der løfter arven fra Luthers opgør med gerningsretfærdigheden, nemlig i et opgør med tænkningens gerningsretfærdighed: forståelsen eller erkendelsen. Hermed rettes mennesket mod et bestemt sindelag: troen. Opgøret med erkendelsen får sin form gennem Kierkegaards betoning af, at kristentroen er paradoksal og derfor kun kan vindes i et diskontinuert spring (på de favne vand) modsat forståelsens kontinuere skridt. Dalsgaard belyser problematikken gennem et dobbelt greb, hvor han behandler erkendelsens begrænsninger i forhold til henholdsvis den kristne teologi (centreret omkring Philosophiske Smuler) og den kristne antropologi (Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift). Ifølge den kierkegaardske kristendom er mennesket et væsen, der ikke kan afgøre sig (og derved blive kristen i egentlig forstand) i tænkningen, og troen er som paradoks uerkendelig og derved også utilgængelig gennem tænkningen og erkendelsen. At være kristen er således at være stedt i en evig usikkerhed. Herefter følger en fremstilling af Luthers bestemmelse af menneskets vilje som selvisk og dermed ufri. Dette leder frem til et af de centrale steder i bogen: påvisningen af sammenhængen mellem protestantisme og sekularisering. Menneskets opgave kan det ikke selv løse: Det skal forbedre sig og samle sig, men har ikke midlerne til at opfylde kravet. Derfor er det protestantiske selv jævnfør navnet på kapitlet Selvet uden selvhjælp. Magtesløsheden fører til, at mennesket sættes fri. Når der ikke findes nogen særlige kristne gerninger, er alle livets almindelige gerninger vundet: Spis og drik med glæde og vid, at dine gerninger er Gud velbehagelige, som Dalsgaard citerer Luther og Prædikernes bog for (s. 115). Frisættelsen udadtil skal imidlertid ses som modstykke til en inderliggørelse, idet troen bliver den opgave, som den kristne lydighed står i forhold til. Dalsgaard berører her det pietistiske element i Kierkegaards trosbestemmelse, og han fremhæver, at troens indre gerning ligesom de ydre gerninger ingen sikkerhed giver. 4

5 Analysen rammer nerven i såvel Kierkegaards protestantisme som det selv, Dalsgaard er på jagt efter: kapitlet kan derfor læses med stort udbytte. Man kan dog rette den kritik mod Dalsgaard, at han i to omgange vælger den deskriptive analyse, hvor man kunne have ønsket sig en mere kritisk undersøgelse. Jeg tænker her på de forbundne spørgsmål om, hvorvidt den kristne ifølge Kierkegaard (og Luther) faktisk skal handle, eller om troen og syndserkendelsen er målet og om troen i så fald kan ses som en egentlig (pietistisk) opgave (henholdsvis kapitel og 3.2.)? Dalsgaard kan for så vidt indvende, at han ikke er forpligtet på at forsvare Kierkegaard, men da hans anliggende er en analyse af selvet, og da dette angiveligt har den struktur, som man finder i analysen af Kierkegaards protestantisme, er spørgsmål som disse ikke kun relevante for Kierkegaard-receptionen, men også for Dalsgaards eget projekt. Det hyppigt foretrukne svar: at mennesket blot må handle og leve i usikkerhed, er her ligeså utilstrækkeligt som altid. Del fire, Muligheder for autenticitet, præsenterer os for en læsning af Kierkegaard, der sætter ham inden for den ramme, der er blevet etableret for det protestantiske selv. Der stilles to spørgsmål: På hvilken måde kaster Kierkegaard lys over beskrivelsen af selvet (rammen), og hvordan udfylder han selv denne ramme? Svaret finder vi gennem fire undersøgelser i form af analyser af: (1) den vilje, der sandt vil være sig selv hos Kierkegaard i Sygdommen til døden og Enten-Eller; (2) henholdsvis de romantiske og kristne træk ved Kierkegaards begreb om selvet; (3) menneskets muligheder for at gøre sin vilje god; og (4) et bredere udblik i Kierkegaards forfatterskab med særligt henblik på at analysere eksemplariske fænomener, nemlig glæde, frimodighed og humor. Her finder vi også en direkte diskussion med dele af Kierkegaard-receptionen, idet Dalsgaard angriber tendensen til at læse Kierkegaards analyser eksistentielt neutrale og altså uden kristne forudsætninger. Heroverfor betoner Dalsgaard, at Kierkegaard udlægger de eksemplariske fænomener ud fra en luthersk-protestantisk hermeneutik en kristelig forforståelse af fænomenerne. Forestillingen om en ikkehermeneutisk fortolket, neutral fænomenologi afvises således for Kierkegaards vedkommende. I del fem, Tre dramatiske figurer, præsenteres vi for tre illustrationer af det protestantiske selv fra filmens verden. Denne del er afgjort bogens svageste. I 5

6 bedste fald kan den ses som en ikke særligt præcis eller oplysende illustration. Men reelt er der tale om illustrationer, der faktisk skaber problemer i forhold til den særdeles klare og oplysende undersøgelse, som bogen ellers rummer. Illustrationer skal jo gerne tjene til at fremhæve det vigtige, men i dette tilfælde virker illustrationerne som karikaturer, unuancerede figurer, der giver indtryk af en alt for stereotyp opfattelse af luthersk protestantisme. Det ærgerlige er, at illustrationerne dermed skaber problemer. De er enten for lidt illustrative (for eksempel Agent Cooper fra Twin Peaks, der skal vise konflikten mellem stoisk vilje og det almindelige liv fortjener denne pointe virkelig syv sider?), for upræcise (The Dude fra The big Lebowski illustrerer noget idealt, noget syndfrit (s. 206), der ikke rigtig kan konkretiseres) eller for karikerede (Maria fra The sound of music, der gennem sit pligtforhold til livet og sit rene hjerte fremstilles som ideal: en samlet vilje i et almindeligt liv). Her bliver det tydeligt for læseren, at etiketten protestantisme spænder over et meget stort register, og at den aftapning, vi finder her, er så nært knyttet til romantikken, at den måske drukner i romantik. Bogens sidste del, Protestantisme og det moderne liv, sætter undersøgelsen i relation til det moderne menneske. Protestantismen med dens sekulariserende træk stiller den kristne i en særlig livsopgave, der imidlertid ikke alene har betydning for den bekendende protestant. Fordi protestantismen er gået ind i historien og kulturen, protestantismens picture of the good, som Dalsgaard kalder det med henvisning til Charles Taylor, er det moderne menneske præget af den samme livsopgave. Hvilken er så denne kristen-protestantisk men dog almene og moderne livsopgave? Jo, via Dalsgaards analyse ser vi, at protestantismens sekulariserende kristendom fastholder det jordiske i en relativitet der dæmmer op over for jordisk totalitarisme eller absolutisme (s. 230). Den fælles livsopgave er derfor at ikke lade sig bestemme ved verden, men at opretholde en relativerende distance til den, hvor man husker det kierkegaardske dictum om, at mennesket skal forholde sig relativt til det relative og absolut til det absolutte vel vidende at mennesket hele tiden tenderer mod absoluteringen af det relative. Den protestantiske etik må ses som det konstante korrektiv, den vedvarende afsløring, af enhver tids absolutter og enhver tids etik(ker). Positionen gøres klar gennem en diskussion med Alasdair MacIntyres historisk-relativistiske 6

7 dydsetik: Protestantismen [ ] fjerner begrundelser, bryder en given tids etisk-praktiske paradigme. MacIntyres etik er helhed, protestantismens er brud i helheden (s. 251). Den etik, som sekulariteten tilbyder ifølge Dalsgaard, er ikke en udtømmende etik, der leverer handlingsforeskrivende direktiver, men det er en omfattende etik i den forstand at den angår menneskets forhold til livet i det hele taget (s. 232). I sit opgør med MacIntyre betoner Dalsgaard, at hvor MacIntyre tilbyder en etik, der skal indtræde som en ny totalitet, så betoner protestantismen en etik der i sit ideal fastholder en verden som sekulær (s. 259). Den protestantiske etik, som Dalsgaard tilbyder, er altså noget så særpræget som en absolutistisk funderet relativisme. Dalsgaards bog er en overordentligt velskrevet og klar undersøgelse af selvet. Den leverer en perspektivrig analyse af, hvad menneskelivet er, og hvad der ligger bag vore spørgsmål om mening og etik. Det er store spørgsmål ikke kun i kraft af deres åbenhed, men også i kraft af hvor store greb, man må foretage i en bog, der skal forblive overskuelig og læselig. Et af de bedste skudsmål, man kan give et filosofisk værk, er vel, at læsningen af det afslører og udfordrer at det tænder et lys, der fra en ny vinkel kaster skygger og derved aftegner tilværelsen på en ny måde. Analysen i Det protestantiske selv gør netop dette. Også selv om grebene nogle steder, måske endda på det vigtigste sted, bliver for store. Dalsgaard demonstrerer, at han er klar over dette, når han åbner spørgsmålet om forholdet mellem protestantisme og romantik helt til sidst i bogen: Hører disse to fænomener sammen? spørger han (s. 256). Selvom han svarer, at de ikke nødvendigvis gør, må man konstatere, at de gør det i Dalsgaards analyse, og dermed bliver billedet af protestantismen noget ensidigt. Hvor er den dialektisk-teologiske kritik af al naturalisering (herunder romantiseringen af mennesket)? Og hvor er skabelsesteologien, der fastholder absolut værdi i det jordiske uden at forfalde til katolsk humanistisk optimisme? Disse udeladelser skaber imidlertid ikke egentlige problemer for den analyse, Dalsgaard leverer. De medfører blot, at analysen må suppleres. Her har Dalsgaards bog givet særdeles gode muligheder for at tage tråden op. 7

8 At vide mere end man kan sige - en tavs dimension Michael Polanyi. Den tavse dimension (Original titel: The Tacit Dimension.) Oversat af Tom Bøgeskov. Forlaget Mindspace, 2012 Kr 198,- 134 sider V/ Rakel Blöndal Sveinsdóttir, cand. pæd. fil....sindet er sjælens øje, der kan se den "sande" virkelighed i fornuftens lys - Nej siger Polanyi, menneskelig erkendelse sker i en forening mellem krop og bevidsthed. "Vi kan vide mere end vi kan redegøre for" (s. 28). Det intellektuelle syn på den menneskelige erkendelse, som beror på det krav at adskille bevidstheden fra kroppens handlinger, har sit ophav i Platons skrifter og er særlig synligt i hans berømte hulelignelse. Hulelignelsens fokuspunkt er, hvordan menneskene skal undslippe sansernes tyranni ved at sætte deres lid til sindets evne til at føre dem ud af uvidenhedens hule og ind i de rene ideers klare lys. Sindet optræder i ligningen som sjælens øje i den forstand, at det er i stand til at se den sande virkelighed i fornuftens lys. Mange af filosofihistoriens store filosoffer så som Kant og Descartes har fulgt i Platons spor, men Michael Polanyi ( ) er uenig i dette syn på den menneskelige erkendelse, og i hans værk Den tavse dimension er det Polanyis filosofiske projekt at bevise sammenhængen mellem krop og bevidsthed. I den forbindelse diskuterer han forskelle og ligheder mellem sin egen teori og andre filosofiske traditioner som for eksempel fænomenologien. Polanyi så sin værens- eller vidensontologi som en brobygning, hvor integration af viden (tavs og eksplicit) sker via emergens som organiserende princip. Begreb som intuition, og igennem den at handle og vælge rigtigt i situationen, er ifølge Polanyi et udtryk for tavs viden. Det uforklarlige eller uudsigelige ved tavs viden kan også forklares ved, at når det gælder så forholdsvis simple, og alligevel ufattelig komplicerede, be- 8

9 vægelser som at svømme, gå eller cykle, hævder Polanyi, at færdigheden i stor grad bygger på den uforklarlige tavse dimension, altså nuets integration af handling og intention. Aktiviteten eller handlingen foregår automatisk og tavst og er meningsfuld for udøveren. Polanyi kalder dog ikke denne viden for automatisk, idet kroppen tager hensyn til omgivelser og situationen og kan ændre adfærd og foretage hensigtsmæssige justeringer af aktiviteten efter behov. Den slags regulering ville ikke finde sted automatisk og tilfældigt, erfaringen må derfor på en eller anden måde forefindes lagret i kroppen. Bevægelsen foregår altså på baggrund af kropslig erfaring og kan ikke redegøres for på sproglig vis. Vi opfatter det omkringliggende, ud fra de enkelte kropslige sanseindtryk, og forholder os, ud fra disse interne processer, til det omkringliggende eksterne miljø. At bruge en teori for at forstå naturen er at internalisere den. For vi retter opmærksomheden fra teorien mod de ting, vi ser i lyset af den, og vi er bevidste om teorien, mens vi bruger den på denne måde, i kraft af de fænomener, den tjener til at forklare. Det er derfor, matematisk teori kun kan læres ved at anvende den; den sande erkendelse af den ligger i vores evne til at bruge den (s. 42). Citatet leder tankerne hen mod det erfaringsmæssige aspekt af tavs viden. At jeg har fået noget fortalt er ikke ensbetydende med, at jeg også kan anvende denne viden i praksis. Der ligger noget erfaringsafhængigt i tavs viden, og således ved vi mere, end vi sprogligt kan videreformidle. Øvelse gør mester. Bogens opbygning Den tavse dimensions teoretiske indhold er opdelt i tre hovedafsnit opkaldt efter tre forelæsninger holdt af Polanyi i 1962; 1. Tavs viden, 2. Emergens og 3. Et samfund af opdagere. Udover disse indeholder bogen som det første en glimrende introduktion ved psykolog Allan Holmgren, hvor han kort, men præcist skitserer det videnskabelige landskab Polanyi befandt sig i, da han dannede teorien. Derudover præsenterer han en sammenfatning af mange af bogens hovedpointer og giver læseren et godt udgangspunkt til at læse videre. Dernæst følger forord ved økonom og nobelprisvinder Amartya Sen, der ligesom introduktionen bringer mange af bogens hovedpointer. Sen og Holmgren lader til at være enige om, at her foreligger en bemærkelsesværdig bog, hvis genudgivelse, og nu danske oversættelse, fortjener opmærksomhed, hvilket 9

10 jeg erklærer mig enig i og kan anbefale den til alle læreanstalter, der beskæftiger sig med menneskelig viden og erkendelse indenfor en lang række humanistiske fag, såsom filosofi, pædagogik, sociologi og psykologi, samt indenfor sundhedsfag og vidensdesign. Udover de førnævnte afsnit rummer bogen en indledning af forfatteren, hvor han præsenterer bogens udgangspunkt, og afslutningsvis følger Polanyis uddybende noter samt indeks, der tilsammen gør bogen let at manøvrere rundt i. Bogens budskab På trods af bogens meget lille format, især sammenlignet med mange filosofiske hovedværker, skal man ikke tro, at den ikke rummer store opdagelser. Polanyi så selv sin opdagelse af strukturen i tavs viden, som sit vigtigste bidrag til filosofien. Hans hovedpointer i bogen er for det første, at vi ved mere, end vi kan sige, for det andet at vi besidder viden, selv om vi ikke er bevidst om den, for det tredje at al objektiv, eksplicit og bevidst viden forudsætter tavs viden, og for det fjerde at man ikke kan redegøre for sin erkendelse og perception på basis af et eksplicit regelsæt, procedurer eller algoritmer. Desuden mener Polanyi, at kroppen er forudsætningen for al viden, både den praktiske og den intellektuelle. Man kan spørge sig selv, om ikke det vestlige civilisationsprojekt mister sin mening, når man håndhæver idealer som gennemsigtighed og eksplicitet? Og om ikke Michael Polanyi mænger sig med videnskabens undergravere, såsom Kierkegaard, Nietzsche og Derrida, når han afviser muligheden for at give den et rationelt fundament. Imidlertid distancerer Polanyi sig dog fra kritikken om skepticisme, som han anser for objektivismens tendens til at undergrave sig selv og påpeger, at når den kritiske refleksion, der kendetegner videnskaben, anvendes på dens egne forudsætninger, smuldrer dens fundament. Skepticisme skyldes ifølge Polanyi en ulykkelig kærlighed til selve det objektivistiske ideal. Polanyis budskab er, at de videnskabsformer, som vi spontant tager del i, kan rehabiliteres gennem vore erfaringer og kulturelle tilhørsforhold, altså ønsker han at vise, hvorledes videnskabens kreative impulser netop er forankret heri. Polanyi skriver endvidere, at videnskaben, fortsat, er den menneskelige ånds ypperste udtryksform. Mens det traditionelle fokus på objektiv (upersonlig) metode har mystificeret dette udtryk, ønsker Polanyi at kaste lys over den tilslørede forbindelse mellem 10

11 videnskab og den menneskelige væremåde. Han problematiserer den moderne videnskabs mål om denne strenge objektive videnskab. Hvis tavs viden er fundamental for al viden, så ville tanken om at fjerne alle personlige elementer i videnskaben i grunden være at ødelægge den. Idealet om en objektiv videnskab ville dermed vise sig at være fundamentalt vildledende og en mulig kilde til katastrofale vildfarelser. Et eksempel på dette tager Polanyi direkte fra naturvidenskaberne. For at kunne opdage noget nyt er forskeren nødt til at kunne få øje på et problem, han ikke kender endnu, og for at forskningen skal blive original og spændende, skal dette problem være noget, ingen anden har fået øje på. At se et problem er at se noget, der er skjult eller have en anelse om en forbindelse mellem dele, som man endnu ikke har opfattet. Dette forhold søger han at belyse med sin teori om den tavse vidensdimension. Polanyi forsøger ikke at komme med den endegyldige sandhed, men netop afmystificere måden, hvorpå menneskets opdagelser om verden bliver til, med paralleller til Thomas Kuhns syn på eksplicitte og implicitte kognitive faktorer, der gør opdagelse mulig. Tavs viden er blevet beskrevet som knowing-how i modsætning til knowing-that og indebærer, at man mestrer en færdighed, som er svær sprogligt at formidle til andre. Denne form for kropsforankret viden er karakteristisk for eksperten, der handler uden eksplicit at reflektere over reglerne eller delelementerne i sin handling. Tavs viden ligger i kroppen og kan erhverves uden brug af sprog. Og som ovenfor diskuteret bygger tavs viden på erfaring, imitation og observation, den er således praktisk. Det, John Dewey så berømt påpegede: we learn by doing, kan udlægges i forhold til, hvordan læringsprocessen involverer, at vi lever os ind i handlingen i sådan en grad, at den, efter megen øvelse, til sidst dvæler i os. Den eneste måde, hvorpå vi kan demonstrere, at vi mestrer en færdighed, er ved at vise det i praksis, som ved for eksempel at løse en sudoku opgave, hvor det først er muligt at vise, at man forstår spillets reger, når man indsætter de manglende tal på den rigtige måde. Dermed er det sagt, at det er logisk at påstå, at man lige så lidt kan løse sudoku i teorien, som man i teorien, kan hamre søm i et bræt. 11

12 Til videre læsning kan jeg anbefale; Michael Polanyi. The art of Knowing af Mark Mitchell og The Tacit Mode. Michael Polanyi's Postmodern Philosophy af Jerry H. Gill. Rakel Blöndal Sveinsdóttir er 34 år og islænding. BA fra Storstrømsseminariet i 2005 med fem års praksiserfaring indenfor det socialpædagogiske område. Har netop afleveret speciale med titlen: Dannelsens etiske dimension - the ethical aspects of education på Aarhus Universitet. Mennesket er et ceremonielt dyr Peter K. Westergaard Mennesket er et ceremonielt dyr (Ludwig Wittgensteins Bemærkniner om Frazers Den gyldne gren ) Anis, sider Kr. 249,-. v/ Martin Hauberg-Lund Peter K. Westergaards monografi Mennesket er et ceremonielt dyr søger skolastisk velfunderet at indfælde Ludwig Wittgensteins Bemærkninger om Frazers Den gyldne gren (herefter Bemærkninger) i Wittgensteins filosofiske udvikling, så der som det hedder på bogens bagside kastes nyt lys over Wittgensteins religionsfilosofiske tænkning. (Udover Westergaards take på Wittgensteins Bemærkninger rummer bogen også Westergaards egne oversættelser af både Bemærkninger og væsentlige passager fra Frazers Den gyldne gren, så man har rig mulighed for at gå Westergaard efter i sømmene ved at konsultere teksten selv.) Bogen er struktureret således, at vi efter et forord, en indledning og et afsnit, der introducerer til George Frazers indflydelsesrige antropologiske værk Den gyldne gren, af Westergaard indføres i den første af Bemærkningers to dele. Efter at have kridtet banen op for den første del af Wittgensteins Bemærkninger gennemgår Westergaard på adækvat vis de indtil videre 12

13 lancerede læsninger af Bemærkninger. Efter endt redegørelse for disse fremlægger Westergaard sin egen fortolkning af Bemærkningers første del under overskriften En rapsodi, da det fragmenterede, ufærdige og med løs hånd strøede ifølge Westergaard mere end noget andet karakteriserer Wittgensteins Bemærkninger. Med Pace Barrett, Clack, Motturi og mange flere kvalificerer Westergaard på overbevisende maner sin påstand om, at Bemærkninger i al sin enkelthed ikke kan siges at være udtryk for én bestemt intention, men derimod bør betragtes som udtryk for netop en rapsodisk samling udfald og sentenser, der dog har det til fælles, at de indvarsler Wittgensteins bevægelse fra hans tidlige til hans sene filosofiske indstilling. Anden del af Bemærkninger fortolker Westergaard som udtryk for en religionsfilosofisk parallel til Wittgensteins psykologifilosofiske tænkning. Ifølge Westergaard, så svarer vores forholdsmåde til en på overfladen uforståelig religiøs ceremoni til vores forholdsmåde i mødet med et andet menneske, da der foreligger et slægtskab mellem de psykologiske og de religiøse begrebsanvendelser. (s. 149). Anden del af Wittgensteins Bemærkninger til Frazers Den gyldne gren skal altså fra Westergaards perspektiv betragtes som en forskydning af det, som blandt andet Gilbert Ryle senere var med til at lancere som theory of mind. Denne læsning søger Westergaard at redegøre for og kvalificerer op imod Clacks, Cioffis, Motturis og Rhees respektive fortolkninger. (Mere specifikt er det især Bells artikel Understanding the Fire-Festivals: Wittgenstein and Theories in Religion (1978), Clacks Wittgenstein, Frazer and Religion (1999), Cioffis artikel Wittgenstein and the Fire-festivals fra Oxford-antologien Perspectives on the Philosophy of Wittgenstein (1981), Motturis Filosofi vid mörkrets hjärta. Wittgenstein, Frazer och vildarna (2003) og Rhees' Introdutory Note til den version af Wittgensteins Bemerkungen über Frazers 'The Golden Bough' som udkom i The Human World (1971), som Westergaard forholder sig til.) Kontrasten til de allerede forefundne fortolkninger af Bemærkningers anden del synes imidlertid mindre klar at få øje på, og efter endt læsning forekommer Westergaards egen filosofisk psykologiske læsning mere at være et supplement til det, som af de andre allerede er blevet sagt. For yderligere at betone og understrege, hvordan Bemærkningers anden del indvarsler overgangen til Wittgensteins senfilosofi trækker Westergaard klare veksler på Wittgensteins posthumt udgivne hoved-værk Filosofiske Under-søgelser fra

14 Westergaards Mennesket er et ceremonielt dyr kan således ikke med speciel god mening og som samlet værk anbefales til folk, som blot leder efter en introduktion til Wittgensteins religionsfilosofiske overvejelser, men kan derimod med mere end god mening anbefales til folk, som i forvejen er enten bekendt med eller måske endda velbevandrede i Wittgensteins filosofiske arbejder. Westergaards værk er som sagt skolastisk velfunderet i en sådan grad, at teksten endog til tider stikker af udad en filologisk tangent, så man pludselig sidder og læser om de i centimeter angivne dimensioner på Wittgensteins løse papirer, lapper og sedler (cf. s ). Hvori pointen med redegørelsen for sådanne detaljer kan siges at bestå i henhold til Wittgensteins overordnede religionsfilosofiske projekt og livtag med Frazer, er svært at få øje på, men for den mere end gennemsnitligt energiske Wittgenstein-entusiast vil Westergaards filologiske nørderier givetvis være saftig læsning. Men som sagt har undertegnede anmelder svært ved at se, hvorledes et sådant close up af Wittgensteins kontorartikler skulle kunne være med til at kaste nyt lys over dennes religionsfilosofiske tænkning. Nuvel! Lad det afslutningsvist være sagt, at Westergaards bog er overmåde velargumenteret, nøgtern og af gennemgribende saglig karakter. Hans filologiske akkuratesse er forbilledlig, og evnen til klart og sobert at ridse egne påstande op i tydelig kontrast til allerede eksisterende hypoteser på området er noget, som enhver akademiker med respekt for sig selv både kan og bør tage ved lære af. Især som akademisk afhandling kan bogen anbefales, men som sagt vil undertegnede råde dem, som blot søger en introduktion til Wittgensteins religionsfilosofiske arbejder til at gå efter andre titler. Men så er det jo godt, at Jens Glebe-Møller og Westergaard selv allerede i 1993 forfattede en religionsfilosofisk introduktion til Wittgensteins tænkning. Denne hedder Ludwig Wittgenstein og er ligesom Mennesket er et ceremonielt dyr udkommet på forlaget Anis. 14

15 Søren Kierkegaard og græciteten Peter Thielst Kierkegaard i Grækenland. På øhop i forfatterskabet Det lille Forlag, sider Kr. 188,- v/ Anders Dræby Sørensen Søren Kierkegaard i et idé- og filosofihistorisk perspektiv Hvis vi vil forsøge at forstå Søren Kierkegaard ud fra et idé- og filosofihistorisk perspektiv, så er det muligt at åbne for hans forfatterskab med tre forskellige hovednøgler. For det første kan vi åbne Kierkegaard forfra og begribe hans forfatterskab som en forløber for især det 20. århundredes eksistensfilosofiske og -psykologiske tradition. For det andet kan vi kaste et sidevendt blik på Kierkegaard, og på den måde kan vi forstå forfatterskabets temaer og figurer som et spejl af samtidens romantiske og idealistiske strømninger inden for filosofi og litteratur. Endelig kan vi åbne Kierkegaard bagfra og opfatte forfatterskabet som en særartet udløber af de vestlige tankesystemers to grundkilder, nemlig henholdsvis den jødisk-kristne og den græsk-romerske kulturtradition. Den bagudvendte åbning af forfatterskabet Den danske filosof og idéhistoriker Peter Thielst har beskæftiget sig med levende og lettilgængelig formidling af Kierkegaards tanker i mere end 30 år. I sin seneste bog kaster Thielst sig for første gang over den bagudvendte åbning af Kierkegaards forfatterskab. De tolv kapitler i Kierkegaard i Grækenland omhandler således Kierkegaards særlige mellemværende med græciteten. Allerede i bogens første kapitel demonstrerer Thielst, at påvirkningen fra den antikke græske kultur ikke er tilfældig. Som borgerbarn fra en formuende familie gennemgår Kierkegaard nemlig en klassisk dannelse på Borgerdydskolen i København. Dermed bliver Kierkegaard ikke alene opflasket i det gammel- og nytestamentlige univers. Han får også en grundig indføring i grækernes og romernes oldtidscivilisation. 15

16 Thielst's ambition er netop at forfølge sporene af denne skolelærdom ved at gå kronologisk og eksegetisk til værks i Kierkegaards forfatterskab. På den måde kan Thielst demonstrere, at sporene bliver svagere efterhånden, som forfatterskabet skrider frem. Thielst kunne også have valgt en mere tematisk fortolkningsstrategi, som jeg vil lægge til grund for min anmeldelse. På den måde ville hans bog ikke alene have været mere brugsvenlig. En tematisk strategi ville også have gjort det nemmere at spørge til, hvorvidt Kierkegaard ikke blot direkte refererer og bruger de oldgræske tekster men også adopterer og inkarnerer græciteten i sit forfatterskab. Hvor befinder vi os egentlig på skalaen mellem en distanceret eksegese og en mere omfattende gentagelse? Sokrates I bogens andet, syvende og tolvte kapitel undersøger Thielst den centrale betydning, som Sokrates har for Kierkegaard. Bogens andet kapitel tager fat på Kierkegaards magisterafhandling Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates fra Titlen angiver afhandlingens formål, der består i at diskutere ironien som metodebegreb. Ifølge Kierkegaard er ironien nemlig den filosofiske metode, som Sokrates benytter i Xenofons, Aristofanes og Platons overleverede skildringer af ham. Men Kierkegaard finder også ironien interessant, fordi den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel langer ud efter samtidens romantiske strømninger for at netop at være forankret i ironien. Ifølge Hegel består miséren ved denne forankring i, at romantikken dermed ender med at reducere alle alvorlige og moralske spørgsmål til pjank og nihilisme. Kierkegaard spænder buen for kritikken endnu mere stramt og påpeger, at romantikkens ironi i sidste ende leder den til at relativere alt, og dermed fører ironien til intet. Som Thielst viser, benytter Kierkegaard både Sokrates til at indkredse og overskride sin kritik af romantikernes ironi. I slutningen af sin afhandling demonstrerer Kierkegaard således, at Sokrates ikke bare er en forløber for romantikkens destruktive ironi. Kierkegaard har også sans for en behersket og dermed langt mere konstruktiv brug af ironien. En særlig brug af ironien, der ikke bare er negativ og problematiserende, men som derimod kan lægge et engageret tryk på virkeligheden og dermed fungere opbyggeligt. I syvende kapitel tager Thielst os med omkring Kierkegaards værk 16

17 Philosophiske Smuler fra 1844, og nu er det for at diskutere Sokrates som repræsentant for Platons læringsteori. Da mennesket har direkte del i logos, kan det ifølge Platon bringes til at generindre den evige indsigt i det værendes orden. Filosofien inkarnerer netop en længsel efter denne indsigt, visdommen, og Sokrates spiller rollen som en jordmoder, der skal hjælpe den enkelte frem til en fødsel af den visdom, som hviler i den enkelte selv. For Kierkegaard udgør det filosofiske imidlertid et underordnet anliggende, og derfor modstiller han Sokrates med Jesus, der er underviser i troen som sandheden i det personlige liv og ikke sandheden i fornuften. I tolvte kapitel viser Thielst, hvordan vi genfinder modstillingen af det sokratiske og det kristne i Sygdommen til døden fra Heri konstruerer Kierkegaard en sokratisk definition af synd ved at påpege, hvordan Platon begrunder ondskaben i menneskets uvidenhed. Samtidig afviser Kierkegaard denne definition som naiv, idet han formår at mobilisere en særlig psykologisk indsigt i menneskenaturen. En indsigt, der er blevet central for moralpsykologien og den aktuelle revitalisering af ondskabsbegrebet, og som på sin vis var afgørende for, at retspsykiatrien fik en særlig interesse i for psykopaten som psykopatologisk figur i slutningen af 1800-tallet. Ifølge Kierkegaard er det nemlig menneskets vilje og ikke dets viden, der er afgørende for, om det handler i ond eller god hensigt. Her kan man indvende, at Kierkegaard får forenklet den oldgræske etik lidt rigeligt, og at den vestlige begrebsliggørelse af det onde har en særlig forankring i den jødisk-kristne kulturtradition. Tragedien I bogens tredje, fjerde og femte kapitel tager Thielst fat på Kierkegaards behandling af de oldgræske tragedier om henholdsvis Antigone, Narkissos og Agamemnon i værkerne Enten-Eller og Frygt og Bæven fra Ifølge Thielst er det Kierkegaards afsluttede forlovelse med Regine Olsen, der udgør den egentlige anledning til hans interesse for Antigone. Ved hjælp af figuren Antigone kan Kierkegaard demonstrere, hvordan det centrale moment i den græske tragedie består i den fatale handling, som er forbundet med skyld og fører til sorg. Hermed viser den græske mentalitet sig i en næsten naiv simpelhed, som danner en skærende kontrast til det moderne menneskes - og dermed Kierkegaards egen - gennemreflekterende forplumring i sine psykologiske dramaer. 17

18 På tilsvarende vis handler Kierkegaards interesse for Narkissos egentlig om at anvende en græsk tragediefigur til at iscenesætte en eksistentiel problematik, som hører hjemme i moderniteten. Nu er det blot ikke i form af en kontrast - men derimod en parallelfigur, idet Kierkegaard bruger Narkissos til at illustrere, hvordan æstetikerens fortvivlelse over ikke at ville være sig selv paradoksalt nok kan vise sig i form af en kompenserende selvoptagethed. I 1989 udgav Thielst en lille bog om narcissismeteori. Derfor er han udmærket klar over, at den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut mere end hundrede år senere baserer sin teori om den narcissistiske personlighedsforstyrrelse på præcist den samme pointe. Det er nok også grunden til, at Thielst på netop dette sted i bogen afviger fra den bagudvendte fortolkningsstrategi for at give plads til en kort tematisering af overlappet mellem Kierkegaards illustration af æstetikeren Johannes Forføreren og den psykoanalytiske narcissismediskurs. Til gengæld er Thielst ikke alene tilbage på den bagudvendte fortolkningskurs i kapitlet, der handler om Kierkegaards interesse for Agamemnon. Thielst får også lavet en ny biografisk kobling til den afsluttede forlovelse med Regine Olsen. Nu er det bare ikke spørgsmålet om skyld og sorg men derimod om selve det tragiske valg, som ifølge Thielst både er Kierkegaards personlige og intellektuelle anledning. Kierkegaard laver nemlig en sammenligning mellem Abrahams ofring af Isak og Agamemnons ofring af Ifigenia for at kunne undersøge, om det på nogen måde kan forsvares at undvige fra den etiske pligt og ansvarlighed. Kierkegaards radikalitet viser sig ved, at han dumper Agamenmons beslutning men derimod forsvarer Abrahams handling med henvisning til, at Abraham blot følger Guds ord. Det er lige netop kun den kristne tro, og dermed Guds sandhed, som kan sanktionere en suspension af det etiske. Bogen kunne have glimret ved en mere dybdeborende behandling af den tragiske dimension i Kierkegaards forfatterskab, men Thielst får taget os pænt omkring de mest åbenlyse spor fra den oldgræske tragedie. 18

19 De førsokratiske filosoffer En del filosofihistorikere har for vane at kategorisere de græske filosoffer før Sokrates under ét. I bogens sjette kapitel gentager Thielst denne kategorisering. Han lader den nemlig fungere som en underbygning af Kierkegaards diskussion af netop gentagelsen i værket af samme navn fra Kierkegaards udgangspunkt er en modstilling af Eleaternes (Parmenides' og Zenons) antagelse om, at bevægelse er umulig med Heraklits antagelse om, at alt er bevægelse. Kierkegaard bruger Hegels dialektik til at mediere denne modstilling, og gentagelsen udgør derfor en syntese, som får en forskellig form i det æstetiske, etiske og religiøse eksistensstadium. Her påpeger Thielst, at Kierkegaard mangler at inddrage et tredje græsk gentagelsestema, nemlig Empedokles' idé om den evige genkomst, der får en vis betydning hos Friedrich Nietzsche. Symposium og Eros I kapitel otte og ni tager Thielst os med omkring Kierkegaards inspiration fra Platons berømte dialog Symposium. I Begrebet Angst fra 1844 beskriver Kierkegaard, hvordan åndens tilsynekomst er en forudsætning for arvesynden, der muliggør kønsforskellen som sanselig og fysisk seksualitet. Samtidig er åndens tilsynekomst en forudsætning for angsten, og angsten melder sig klarest i seksualakten, hvor åndeligheden til gengæld sættes helt ud af kraft. Ifølge Kierkegaard er denne kønslige angstfuldhed stærkest hos kvinden, og hendes bestemmelse i skønheden gør hende naiv og åndsforladt og dermed beskyttet for den alvorlige, eksistentielle angst. Den græske kultur er netop præget af den samme naivitet i forholdet til seksualiteten, og dens kvindagtige fokusering på skønheden betyder i en vis forstand, at græciteten er åndløs og derfor indeholder en latent angst. Her mener Thielst, at Kierkegaard forenkler grækernes idé om Eros, men det ender han på sin vis også selv med at gøre. I stil med den franske idéhistoriker Michel Foucault vil Thielst vise, at grækerne havde en etisk (og æstetisk) tilgang til begær og erotik, som derfor ikke handlede om angst. Hvis vi derimod følger den franske filosofihistoriker Pierre Hadot, kan vi sige, at omdrejningspunktet i grækernes kultur var en bestræbelse på at beskytte og kultivere det sårbare menneskeliv gennem en udvikling af rationelle livspraksisser, der var knyttet til en spirituel erfaringsramme. I dialogen Symposium fortæller Sokrates os netop, at vi kan overvinde 19

20 vores sårbare menneskelivs udleverethed til vores egne dyriske vildskab og uvished gennem en spirituel tilnærmelse til Eros. Nemlig som en guddommelig kraft, der kan transformere vores sjæl og forene os med det guddommelige. Og hermed er der ikke så langt fra Platons dialog til Kierkegaards værk Kjerlighedens Gjerninger fra I teksten In vino veritas fra 1845 gentager Kierkegaard set-uppet fra Symposium, nu som et andet drikkelag blandt fiktive personer. I bogens niende kapitel viser Thielst os, at emnet for drikkelagets taler ikke er Eros men derimod kvindens væsen. For en nutidig læser forekommer mange af talerne en smule komiske og stærkt prægede af datidens kvindesyn. Alligevel er der også i dag relevant indsigt at hente i Kierkegaards tekst, først og fremmest i Kierkegaards skildring af forførerens forbrugsorienterede forhold til andre mennesker. Komedien Umberto Ecos roman Rosens navn fra 1980 gjorde det almindeligt kendt, at Aristoteles' skrift Poetikken indeholdt en anden del, som er gået tabt for eftertiden. Mens den første del især kredser om tragedien, tager anden del fat på komedien. I kapitel elleve viser Thielst os, hvordan poetikkens første del dog indeholder en definition af komedien, som finder vej til Kierkegaards beskrivelse af forskellen på ironikeren og humoristen - som forskellen på tragikeren og komikeren. Mens det tragiske udspringer af den lidende modsigelse, består det komiske således i den smerteløse modsigelse og er dermed tættere på den eksistentielle heling i sandhed. Samtidig bærer humoristen på en skjult smerte, og gennem sin interesse for det latterlige røber humoristen i sin nøgne ærlighed det tragiske ved sin egen eksistens. Selv om netop denne pointe udgør en del af det dramaturgiske grundlag for vor tids stand up comedy, ville Kierkegaard næppe mene, at komikere som Casper Christensen og Frank Hvam er særligt dybe eksistenser. Deres komedieren er nemlig ikke drevet af det samme etiske sindelag, som udmærker Kierkegaards humorist. En formidlingsbog Thielst inddrager også et kort kapitel omkring figuren Periander i sin glimrende kortlægning af Kierkegaards interesse for græciteten. Generelt er Thielst ude i 20

21 et relevant og spændende men derimod hverken originalt eller nyt forehavende. Da målet med bogen først og fremmest er formidling og ikke forskning, kan det i et vist omfang godtgøre, at Thielst ikke får inddraget den aktuelle forskning i emnet, for eksempel det dobbeltbind om Kierkegaard og den græske verden, som Søren Kierkegaard Forskningscentret udgav i 2010 via forlaget Ashgate. Eller for den sags skyld de seneste års diskussioner af den amerikanske filosof Alistair MacIntyres modstilling af Kierkegaard og den græskfødte dydsetik. Derfor er bogen også mest velegnet til undervisningsbrug i gymnasieskolen eller som en populær introduktion til en særlig idéhistorisk tone i Kierkegaards forfatterskab. Om revolution Hannah Arendt Om Revolution Oversat af Joachim Wrang og efterskrift ved Mikkel Thorup Forlaget Klim, sider Kr. 329,- v/ Zeynep Üsüdür Hannah Arendts Om revolution er 50 år efter originaludgaven på amerikansk endelig oversat til dansk. Umiddelbart kan titlen give associationer til en forældet marxistisk dagsorden, men nej. Om Revolution er på alle måder en relevant udgivelse. Ikke blot med tanke på de seneste års råb og kamp for frihed i forbindelse med det arabiske forår, men også på grund af Arendts tematisering af højaktuelle politiske problemstillinger, for eksempel spørgsmålet om legitimering af krig og vold i frihedens navn, forholdet mellem offentlig frihed og privat lykke samt hendes kritik af det repræsentative demokrati og de frihedsbegreber, som fortsat ligger til grund for liberale og sociale selvforståelser. Om Revolution er ikke blandt Arendts mest læste værker. Muligvis fordi hendes begreb om offentlig frihed som mål for revolutioner både adskiller sig 21

22 fra det liberalistiske negative frihedsbegreb og de socialistiske positioners forankring af frihed i sociale forhold. På dette punkt er værket både originalt og provokerende. Konstruktivt peger Arendt på muligheden for et liberalt (ikke liberalistisk!) positivt begreb om frihed som mål for det politiske. Men samtidig kommer denne frihed til udtryk i en meget skarp adskillelse mellem politisk frihed og social nødvendighed. Det medfører en bestemmelse af det politiske, som kan synes distanceret i forhold til mere dagligdags politiske spørgsmål vedrørende indretningen af vores samfund i overensstemmelse med basale menneskelige behov. Om revolution indledes af Hannah Arendt selv og efterfølges af seks kapitler, som hver beskæftiger sig med forskellige aspekter af revolutionsproblematikken. I sin indledning introducerer Hannah Arendt den moderne tænknings tilbøjelighed til at sammentænke krig og revolution ud fra fænomenet vold som fællesnævner. Da målet med revolution er frihed, kommer denne sammentækning til udtryk i spørgsmålet om, hvordan vi kan legitimere brugen af vold (eksempelvis i forbindelse med krig). Vold tænkes her som et middel til opnåelsen af frihed. Arendt stiller sig kritisk i forhold til denne præmis og udfolder sin kritik i idéhistoriske læsninger af henholdsvis den franske og den amerikanske revolution og de politisk-teoretiske og filosofiske implikationer heraf. Arendts negative syn på den franske revolution og hendes positive tolkning af den amerikanske revolution etablerer den primære historiske reference gennem hele bogen. Første kapitel omhandler revolutionsbegrebets betydning. Arendt påviser, på hvilken måde revolutionsbegrebet, i modsætning til beslægtede begreber som revolte, oprør, opstand og lignende, essentielt er bestemt ved forestillingen om muligheden for etableringen af en ny begyndelse. Målet med en revolution er herved ikke blot befrielse fra eksisterende magtstrukturer, men derimod etableringen af politisk frihed. Helt konkret vil det sige etableringen af en forfatning og en republik. Arendt giver etymologiske uddybninger af begrebet revolution ved at pege på fremkomsten af begrebet i moderne tid (under den franske revolution) i betydningen noget uafvendeligt. I forhold til begrebets etymologiske kilder i det antikke begreb om tid som en cyklus af tilbagevendende begivenheder, 22

23 udtrykker det moderne revolutionsbegreb en forskydning fra det tilbagevendende til det historisk nødvendige. Kapitel to og tre er måske bogens mest provokerende. Det højeste politiske gode for Hannah Arendt er offentlig frihed. Frihed står her i modsætning til nødvendighed, som danner grundlag for det sociale spørgsmål, det vil sige spørgsmålet om, hvem der har brug for hvad. Hendes pointe er, at det sociale spørgsmål, som udtrykker folkets behov for lykke, er et præ-politisk spørgsmål. Arendt anerkender, at der kan gives nødvendige sociale betingelser og behov på andre præmisser end politiske, men hun forholder sig stærkt kritisk til forestillingen om, at politikkens væsen består i at sikre disse. En direkte og meget relevant følge heraf er en problematisering af statens funktion som en tilvejebringelse af privat lykke for flest mulige mennesker. Arendt udfolder dette forhold mellem læsninger af de forskellige motivationsfaktorer, som gjorde sig gældende under den franske og den amerikanske revolution. Meget kort er hendes præmis, at den massive fattigdom i Frankrig, i modsætning til Amerika, medførte, at det sociale spørgsmål formåede at fortrænge frihed som målet for den franske revolution. I de efterfølgende to kapitler (fjerde og femte) behandler Arendt revolutionens iboende grundlæggelsesproblematik. Da revolutioner udspringer af en situation, hvor den eksisterende stat har mistet autoritet og et nyt grundlag for frihed ønskes, opstår der i selve grundlæggelsen af en ny republik et legitimeringsproblem. Med reference til det forskellige historiske udgangspunkt for henholdsvis den franske og den amerikanske revolution viser Arendt, på hvilken måde de amerikanske revolutionære (i modsætning til de franske) formåede at overkomme dette problem. Med distinktionen mellem nationalstatsprincippet (Frankrig) og det føderale system (Amerika) forklarer Arendt, at republikken i Amerika fik autoritet i kraft af at blive konstitueret med udgangspunkt i allerede eksisterende underordnede selvstyreenheder (distrikter, amter, townships). Det amerikanske udgangspunkt muliggjorde herved en fjernelse fra den kontinentale tradition for at tænke legitimeringen af enhver ny begyndelse ud fra absolutter (for eksempel udtrykt i enevældige herskere). Som følge heraf peger Arendt på den afgørende politiske fornyelse i de amerikanske revolutionæres insisteren på en adskillelse af magt og autoritet. Dette kom konkret til udtryk i, at senatet som 23

Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 2, 2014

Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 2, 2014 Filosofiske Anmeldelser Nr. 1 Årgang 2, 2014 Dansk Filosofisk Selskab, DFS har blandt andet til formål at udbrede filosofisk interesse og forståelse i samfundet. Meningen med nærværende tidsskrift, Filosofiske

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX Valgfag09 Idehistorie B Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Idehistorie B Niels-Arne Hansen HTXValgfag09

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Kampen om filosofien i kristendomskundskab: fagfilosofi eller religionsfilosofi?

Kampen om filosofien i kristendomskundskab: fagfilosofi eller religionsfilosofi? 5.4 pia rose böwadt Kampen om filosofien i kristendomskundskab: Livsfilosofi, fagfilosofi eller religionsfilosofi? I det norske religionsfag Religion, livssyn og etikk spiller filosofi en ikke uvæsentlig

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

www.forlagetalfa.dk hentet fra

www.forlagetalfa.dk hentet fra Tilegnet Lasse, Rasmus og Anders Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere