Det sammenhængende sundhedsvæsen

Transkript

1 Det sammenhængende sundhedsvæsen Følg os på Facebook Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden facebook.com/kredshovedstaden Lægeforeningen Hovedstaden facebook.com/laegeforeningenhovedstaden #sammenhæng

2 Region Hovedstaden Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Gå-hjem-møde for Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen i Region Hovedstaden 2

3 Region Hovedstaden Udviklingstendenser Mere ambulant behandling Flere ældre borgere Kortere indlæggelsestid Nye behandlingsformer Telemedicinske løsninger Flere borgere der lever med kroniske sygdomme Stor ulighed i sundhed 3

4 Region Hovedstaden Vi skal sikre: At mennesket er i centrum At patienten er ventet og velkommen og patientens situation styrer forløbet Sammenhængende patientforløb At behandlingen er baseret på høj faglig kvalitet 4

5 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ønsker for det nære sundhedsvæsen Rådgivende funktioner Udgående teams Kompetenceudvikling Nye samarbejdsformer Mere ensartede tilbud i kommunerne og tværkommunalt samarbejde Tværsektoriel kommunikation 5

6 Region Hovedstaden Rådgivende funktioner Rådgivende funktioner HOSPITALERNES SPECIALISTVIDEN SKAL ANVENDES AF KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) 6 Navn (Sidehoved/fod)

7 Region Hovedstaden Udgående funktioner Behandling hjemme hos borgeren Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 7

8 Region Hovedstaden Kompetenceudvikling Kompetenceniveau skal svare til de opgaver, der skal løses. 8

9 Region Hovedstaden Nye samarbejdsformer med mennesket i centrum Navn (Sidehoved/fod) 9

10 Region Hovedstaden Mere ensartet kvalitet i kommunerne og flere tværkommunale samarbejder Patienterne bør kunne få det samme kvalitetsmæssige tilbud uanset bopæl Når kommunerne går sammen om at oprette tilbud gavner det kvaliteten og letter samarbejdet med hospitalerne Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 10

11 Region Hovedstaden Region Hovedstadens planer er aftalebaserede 11

12 Region Hovedstaden Sundhedsplatformen en af de vigtigste satsninger i Region Hovedstaden Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 12

13 Region Hovedstaden Bornholm som udviklingshospital Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) 13 Navn (Sidehoved/fod)

14 Region Hovedstaden Tak for ordet 14

15 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Andreas Rudkjøbing Medlemsmøde LF Hovedstaden / DSR Hovedstaden Torsdag den 9. juni 2016 kl DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.

16 National handlingsplan for det nære sundhedsvæsen Læger.dk Største udfordringer: Sammenhæng Tilgængelighed Høj ensartet kvalitet Kompleksitet

17 Læger.dk Regeringens initiativer 1,2 mia. kr. på Finanslov handlingsplan for den ældre medicinske patient Lægedækningsudvalg løsningsforslag i løbet af 2016 Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Jeg regner med, at udvalget kommer med en række gode forslag til, hvordan samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger bliver bedre og mere gnidningsløst. Borgeren er jo ligeglad med, hvem der udfører behandlingen og vil bare gerne opleve en god kvalitet og sammenhæng, hvor alle deler den tilgængelige viden og taler ordentligt sammen. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Det er også vigtigt for mig, at vi får den samme høje kvalitet for alle borgere, uanset hvor man bor"

18 Læger.dk Udvalg om det nære sundhedsvæsen Forslag til styrkelse af indsatsen på følgende områder: Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor Rette kompetencer til rette opgaver Ensartet kvalitet over hele landet Bedre digital understøttelse og brug af data

19 Sundhedspersonalets viden skal på banen Læger.dk Lægeforeningen og DSR er ikke inviteret til at deltage i udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Lægeforeningen har nedsat egen arbejds-gruppe med deltagelse af YL, FAS, FAPS og PLO

20 Bidrag - byggeklodser Læger.dk

21 Bedre kommunale sundhedstilbud efterlyses Læger.dk Fakta 10% af de patienter på + 65 år der udskrives indlægges akut inden for 30 dage 5% af de under 65 årige genindlægges akut inden for 30 dage forebyggelige indlæggelser blandt + 65 årige i ud af 10 læger oplever genindlægges på grund manglende pleje og rehabilitering

22 Bedre kommunale sundhedstilbud efterlyses Læger.dk Forslag Nationale ydelsesbeskrivelser for kommunale tilbud og retningslinjer for kvalitet og kompetencer Nedbringelse af ventetid til kommunale tilbud Forsøg: Udskrivende læge på hospitalet leverer beslutnings-støtte til plejepersonalet i det kommunale sundhedstilbud Forsøg med følge-hjem ordninger fra hospitalet til det kommunale sundhedstilbud

23 Læger.dk Udgående teams Forslag Regioner, sygehuse og kommuner bør arbejde systematisk med muligheden for at etablere udgående sygehusfunktioner Forudsætninger Patienten skal være udredt på sygehus Det lægelige ansvar for patienten i hjemmet skal være entydigt Det skal være omkostningseffektivt Eksempler Følgehjem-ordning Herlev Hospital 600 patienter årligt Dialyse i eget hjem Palliative teams Hjemmebesøg ved ilt-sygeplejerske (Region Midtjylland)

24 Henvisning til opfølgning i almen praksis Læger.dk Forslag Udskrivende læge kan henvise til patientens praktiserende læge i særlige tilfælde Ny kommunikationsform mellem sygehus og praktiserende læge Skal være ansvarspådragende

25 Læger.dk Rehabilitering og genoptræning Forslag Systematisk vurdering af behov for genoptræning Tilstrækkelig kapacitet til almindelig og specialiseret genoptræning. Alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger skal også kunne henvise til vederlagsfri genoptræning Fakta: Ventetider - genoptræning 58% af kommunerne: Ventetiden er en uge 5% af kommunerne: Ventetiden er op til to uger 35% af kommunerne: Ventetiden er op til tre uger 1% af kommunerne: Ventetiden er op til fire eller fem uger

26 Læger.dk Brug speciallægepraksis Forslag Brug praktiserende speciallæger som et nært speciallægetilbud LEON princip Bud på opgaver, der kan flyttes indenfor mange specialer

27 Fast tilknyttet praktiserende til plejecentre snart en realitet Læger.dk Forslag Sikrer kontinuitet, samarbejde og rådgivning Plejecenterbeboere skal kunne vælge plejecenterlægen som egen læge. Plejecenterlægen skal have et formaliseret samarbejde med sygehus ift. udredning og henvisning

28 Læger.dk Kommende byggeklodser Læger og kommunale akuttilbud Læger og botilbud Læger og psykiatri Delegation opgavedeling Selvstyrende teams i kommuner Andre..

29 Tak for ordet Læger.dk

30 Lægeforeningen

31 Læger.dk

32 ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN MED MENNESKET I CENTRUM GRETE CHRISTENSEN, FORMAND FOR DSR MEDLEMSMØDE DEN 9. JUNI

33 ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN 33

34 KLARHED OM HVOR OPGAVERNE SKAL LØSES Antallet af korttidsindlæggelser er stigende særligt for ældre patienter over 65 år. Patienterne skal i stedet behandles i eget nærmiljø. Men der er stor forskel på, hvordan kommunerne løse opgaverne. Planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal indeholde en afklaring af, hvilke opgaver der skal løses i henholdsvis kommunen, på sygehuset og i almen praksis. 34

35 NYE KRAV TIL FAGLIGHEDEN OMKRING PATIENTEN Kompleksiteten er stigende: Patienterne udskrives tidligere Flere behandlingsopgaver skal løses i patientens eget hjem, Indlæggelser skal forebygges Der skal i højere grad samarbejdes og koordineres på tværs. Der skal ske et bredt kompetenceløft af sygeplejersker i kommunerne kombineret med udvidede kompetencer inden for den avancerede kliniske sygepleje til en mindre gruppe. 35

36 APN SYGEPLEJERSKER MED SÆRLIGE KOMPETENCER 36

37 ET LEDELSESMÆSSIGT FOKUS, DER UNDERSTØTTER SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS Hvis vi skal optimere samarbejdet på tværs, er vi nødt til at tale om tværgående ledelse som andet end sundhedsaftaler og praksisplaner. Lederne oplever, at de befinder sig i et krydspres, hvor der er krav om samarbejde, men hvor det de måles på er den økonomiske bundlinje. 37

38 TAK FOR ORDET 38

39 Sund aldring alder ingen hindring

40 Vilkårene for samarbejde Vi har reelt ikke nogen primærsektor eller noget nært sundhedsvæsen. Vi har kommuner i ét politisk administrativt system og almen praksis på ydelsesfokuseret overenskomst i helt et andet system Begge løser opgaver. Og ofte på god og samarbejdende måde. Men det hele afhænger af ildsjæle, individers velvilje og kommunernes muligheder og vilje til at betale for at komme i tale. selvstændige erhvervsdrivende solopraksis Flere borgerne har læge udenfor kommunen Ingen kan tale på andres vegne

41 Ansatte i danske kommuner dec KL. Hjælper Assisteneter Sygepl. Terap TOP Oplæg 41

42

43

44 Begyndende fald i funktionsniv Indlæg Udskrives eau ges på fra 1. Tidlig opsporing hospit Indlæggel > Triagering hospital al > TOBS se > Fald- og ernæringsscreening > Forebyggende hjemmebesøg 2. Forløbskoordinering MedCom standarderne Identificering af målgruppe Tværsektorielt udviklingssamarbejde 3. Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning ( 2 aftale)

45 Aldring megatrend

46 Tidlig opsporing, behandling, pleje og rehabilitering af den veludredte ældre medicinske borger skal ske i den primære sundhedssektor, herunder i borgerens eget hjem. Hvordan kan målet indfris - Styrkede kompetencer til tidlig opsporing og til varetagelse af indsatser over for borgere med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. - Differentierede indsatser ift. borgerens ressourcer og mestringsevne. - Rådgivning/samarbejde med sygehusene - Regler/delegation. - Adgang til almen praksis. - Pengene følger opgaven. - Spilleregler for opgavevaretagelse/-flytning. - Brug af telemedicinske tiltag i borgerens hjem. - Fleksibel anvendelse af kapacitet inden for klyngen.

47 TOP Oplæg 47

48 Almen praksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Flemming Skovsgaard Formand for PLO-Hovedstaden

49 Hvad laver almen praksis? Følgende glemmes ofte i debatten om sammenhængende sundhedsvæsen: Almen praksis færdigbehandler SELV 90 % af patienterne Flere bekymringskonsultationer 10 % sendes videre til specialiserede primære sundhedsvæsen og det sekundære sundhedsvæsen Til gengæld mere komplicerede end før Det er kun, hvad er sker med de 10 %, vi snakker om i dag

50 Vi skal holde de raske, raske og samtidig finde de syge? Konsultationen, der indeholder en bekymring: Jeg har været meget mere træt end normalt Vil du lige se på denne knop på min skulder? Jeg har ligesom en underlig fornemmelse i min højre arm Min afføring har ændret sig, og jeg har tabt 2-3 kg Vores søn på 8 år klager alt ofte over ondt i maven Jeg husker ikke så godt længere kan det være demens? Denne her hoste er altså irriterende i flere måneder nu. Jeg er bare så ked af det. 50

51 Udfordringerne for det sammenhængende sundhedsvæsen(igen igen) Flere ældre (både 65+ og 85+) Flere multisyge flere kroniske lidelser samtidig Ulighed i sundhed Kortere indlæggelsestid Større afstand til sygehuse Sygehuse mere og mere specialiserede Flere monosygdomsambulatorier Større krav til det nære sundhedsvæsen Flere intermediære pladser i kommunerne Større behov for tovholdere

52 Kompliceret at være patient Mange mange aftaler mange mange steder

53 Udfordringerne for almen praksis HVIS vi skal bevare almen praksis som grundstenen i det nære sundhedsvæsen: Mere behov for diagnostik & rådgivning Mere omsorg for kroniske multisyge Mere omsorg for de svage Honorere behovet for sund aldring Mere proaktiv forebyggelse/koordinering tovholder/samarbejde Flere bekymringshenvendelser... Lokalsamfund og bedstemødre væk

54 Vi skal kunne 1)Udrede og behandle akut sygdom og skader 2)Udrede, behandle og følge kronisk sygdom (sukkersyge, lungesygdomme, hjertesygdomme, stofskifte, psykiske lidelser, demens, cancer ect.) 3)Forebyggende undersøgelser og rådgivning (børn, gravide, livsstilsrådgivning) 4)Opsporing af uerkendt sygdom 5)Den socialmedicinske funktion (særligt udsatte) 6)At rådgive kommunens ansatte. 7)? Tager 50% af lægernes tid HVAD MED RESTEN? 54

55 Samtidig ønsker patienterne af almen praksis (1). 1. Tilgængeligheden til almen praksis bør forbedres. Kortere ventetid på en almindelig lægekonsultation. Der bør ikke være optaget på telefonen. Lægen bør kunne klare endnu flere ting under samme konsultation. Alle danskere bør have adgang til en praktiserende læge. Kommunens personale bør have lettere og direkte adgang til klinikken. Det bør være lettere at få besøg, især på plejecentrer. 55

56 Patienternes ønsker til almen praksis (2). 2. Bedre samarbejde mellem sygehus og almen praksis. At overgangen og overleveringen til og fra sygehuset forbedres især for sårbare patienter. At almen praksis i højere grad følger op efter en indlæggelse når der er behov for det. At personalet både på sygehus og i almen praksis har let adgang til alle relevante oplysninger i et behandlingsforløb. 56

57 Hvordan har udviklingen været - i udgifter -? Samlet udgifter i almen praksis og i sygehusvæsenet opgivet i faste priser (mio. kr.) Udgifter til sygehuse (mio. kr.) Indeks over stigning til sygehuse ,5 106,7 108,8 111,4 Udgifter til AP (mio. kr.) Indeks over stigning i AP ,2 106,1 103,2 101,1 Kilde: Danske Regioner 57

58 Hvordan har udviklingen været - i antallet af læger -? Antal læger på offentlige sygehuse og i almen praksis 2001 til 2014 Kilde: Statens Serum Institut og Lægeforeningens medlemsregister Antal fuldtidsbeskæftiget læger på off. sygehuse Antal praktiserende læger med ydernr

59 Hvordan har udviklingen været - i antal patienter pr læge -? Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og dataudtræk fra CSC Targit 59

60 Hvordan finder vi løsningerne?.skal findes sammen med Stat, Kommuner og Regioner PLO kommer ikke udenom, at vi skal lave flere forpligtende aftaler: o Om vores serviceniveau og tilgængelighed o Om hvad sygehusene og patienterne kan forvente af os, når patienterne har behov for os begge. o Om hvordan den enkelte klinik bedre kan hjælpe udsatte borgere i deres kontakt med sundhedsvæsnet. 60

61 Almen Praksis 2025: Borgeren har fortsat let adgang til sin egen praktiserende læge. Borgeren kender lægen og lægen kender borgeren. 1.Der er kommet flere praktiserende læger. Således nu i alt praktiserende læger. 2.Vores personale er øget med 3000 personer (sygeplejersker, SOSUassistenter, sekretærer, bioanalytikere, fysioterapeuter, jordemødre og andre). Disse er målrettet uddannet til opgaverne i det borgernære sundhedsvæsen. 3.Vi har moderniseret vores faciliteter i både store og små klinikker. Udgangspunktet har været: Borgernes behov, befolkningstætheden, afstanden til de øvrige tilbud i primærsektoren og afstanden til sygehusene. 4.Almen praksis har aflastet sygehusene markant og løfter både flere og flere komplicerede opgaver tæt på borgerne. 5.De borgere, der befinder sig på kommunens institutioner og intermediærpladser betjenes hele døgnet af udvalgte praktiserende læger i et tæt samarbejde med kommunens egne sygeplejersker. 61

62 I 2025 kunne kurven se således ud: Antal læger på offentlige sygehuse og i almen praksis fra 2001 til 2025 Kilde: Statens Serum Institut og Lægeforeningens medlemsservice Antal fuldtidsbeskæftiget læger på off. sygehuse Antal praktiserende læger med ydernr. Antal fuldtidsbeskæftiget læger på off. sygehuse i fremtiden Antal praktiserende læger med ydernr. i fremtiden 62

63 Patienten i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen 63

64 Vi skal måske også lige glæde os over: Tilfredsheden med almen praksis er den næsthøjeste i verden. Kun overgået af Schweiz (til en helt anden pris). Politikerne er fortsat ikke tilfredse med almen praksis i Danmark. Vi har dog ikke hørt dem pege på noget andet På nær enkeltsager, er der en meget stor tilfredshed og tryghed med den praktiserende læges faglighed. Findes ikke billigere noget andet sted i verden. Et års forsikring kr ,- pr. borger. Der findes ikke et land i verden, der har et så lige og ensartet tilbud til (næsten) alle borgere. 64

65 Rigshospitalet Også den patient, der har behov for højtspecialiseret behandling, har krav på sammenhæng Medlemsmøde DSR og Lægeforeningen 9. juni

66 Mind the gap - patienten og strukturen Patient (Ønsker/behov) Sammenhæng Medindflydelse Fokus på individet Valgmulighed Helhed Tilgængelighed Større enheder Færre enheder Specialisering Struktur Flere overgange Standardiserede forløb Fokus på sygdomme lånt af Morten Freil

67 Rigshospitalet har en særlig rolle Leverer højt specialiseret behandling til hele landet Behandler patienter med sjældne sygdomme fra hele landet Har ansvar for at skabe ny viden og evidens gennem forskning på højt niveau Har ansvar for at ny viden spredes og tages i anvendelse 67

68 Rigshospitalet Sammenhængende patientforløb på Rigshospitalet Rigshospitalet 57 patienter til udlandet

69 Relationel Koordinering Respekt for hinandens faglighed og virkelighed God social kapital hvor man spiller hinanden gode Understøttende kommunikationsstrukturer Formaliserede møder Koordinatorer Standarder IT Læringsnetværk /reflekterende teams Databaseret ledelse 69

70 Rigshospitalet Sammenhæng skabes ikke af incitamentsstrukturer, men af personligt lederskab og ansvar Storytelling i stedet for NPM Skab sammenhæng Spil hinanden gode Tag personligt ansvar Brug alle ansattes viden til det yderste - sæt fælles retning Forlang, at beslutninger tages på grundlag af viden og ikke fornemmelser 70

71 Tak for i dag Følg os på Facebook Facebook.com/kredshovedstaden Facebook.com/laegeforeningenhovedstaden