GPS med på legepladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GPS med på legepladsen"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet December 2011/januar 2012 nr. 10 GPS med på legepladsen Side 10 Læs også : HCA har meget mere at byde på SDU satser stort på velfærd Danskere dropper lykkepiller Følelser i hjernescanneren En vigtig fætter

2 REKTORS NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 HJØRNE Forskning i fremtidsperspektiv Ved årsskiftet altså om knap en måned bliver Danmark en del af formandskabet for EU for et halvt år. Dermed har de danske politikere blandt andet en enestående mulighed for at sætte deres præg på, hvordan EU i fremtiden skal styrke den europæiske forskning. Og heldigvis er der gode tegn på, at EU i forhold til forskning nu i højere grad er indstillet på at løfte blikket forskningen i fremtidsperspektiv. For vi må bare erkende, at der skal andre boller på suppen netop på forskningsområdet, hvis vi skal være i stand til at tage konkurrencen op med USA og Asien, som allerede er i gang med at overhale os indenom. Vil EU klare sig internationalt, skal der altså satses på det, vi skal leve af, nemlig viden og uddannelse. Det koster penge, og EU kunne for op og skue frem: Unionens forskningsprogrammer, som tidligere gik under navnet Ikke kun som universitetsrektor, men som borger i Danmark eksempel vælge at skære lidt i den støtte, der altid er blevet givet til de traditionelle Rammeprogrammer, har nemlig nu skiftet navn til Horizon nødt til at indse efterhånden afspejler en europæiske erhverv erhverv, som vi bliver og Europa, har det meget stor EU har altså sat sig nogle fremtidsmål, som rækker 8 år ud i tiden, og Danmarks opgave bliver at sidde med ved bordenden, når det skal konkretiseres, hvordan man når disse mål. I det arbejde er det betydning, at EU nu sætter forskningen i fremtidsperspektiv. anden tid. I forhold til hvordan EU så vælger at prioritere i Horizon 2020, er det også mit håb, at ikke alle midlerne bliver bundet i målrettet eller strategisk forskning, hvad også vigtigt at huske, at forskning og uddannelse går hånd i hånd så hvis man har fremtidsbrillerne på, giver det ingen mening at styrke forskningen på europæisk plan, uden at man også lægger reelle penge og interesser i at styrke uddannelserne. Ikke kun som universitetsrektor, men som borger i Danmark og der har været tradition for. Som et land, der altid har støttet den frie forskning, er det vigtigt, at Danmark kæmper for, at der også bliver givet midler til forskning, som er baseret på forskernes egne initiativer, og ikke kun til projekter som politikerne eller industrien har defineret på forhånd. Europa, har det meget stor betydning for mig, at EU nu sætter Af Jens Oddershede, 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN Indhold Danskere dropper lykkepiller side 4 Følelser i hjernescanneren side 8 Gennembrud med GPS side 10 HCA har meget mere at byde på side 14 En vigtig fætter side 18 SDU satser stort på velfærd side 21 Et liv på bunden Sandormen har stor betydning for havmiljøet. Derfor ville en forsker fra Syddansk Universitet finde ud af, hvor meget vand en sandorm pumper ned langs sin krop i løbet af en dag. Fremgangsmåden indeholdt både en spand, et radioaktivt sporstof samt en avanceret hospitalsscanner. side 18 Lykkepillen HCA i andres øjne Forskning i følelser Danskere dropper deres Nyt projekt til 190 millioner Tysk litteraturforsker i Arv eller miljø? antidepressive medicin side 21 Odense side 8 side 4 side 14 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Colourbox. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 1, 2012: 10. jan. kl. 12. Udkommer: 27. jan ISSN

4 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 Lykkepillen skal hjælpe deprimerede danskere. Men op til hver 6. patient dropper pillen inden for de første 12 uger. Foto: Polfoto. Danskere dropper lykkepiller Alvorligt deprimerede patienter stopper med at tage deres antidepressive medicin før tid. De er frustrerede over bivirkninger og føler ikke, at deres læge hjælper nok Lykkepiller skal hjælpe svært deprimerede danskere med at få overskuddet og livsglæden tilbage. Alligevel holder mange hurtigt op med at tage pillerne, også selvom de derved risikerer endnu sværere tilbagefald. Ifølge undersøgelser stopper mellem 30 og 60 procent af alle deprimerede patienter med at tage deres medicin inden for de første 12 uger. Hvorvidt det skyldes utilfredshed med pillerne, glemsomhed eller at patienterne føler, at de er i bedring og sagtens kan klare sig uden medicin, ved videnskaben endnu ikke. Men ny forskning på Syddansk Universitet kan være med til at give et svar. SDU-forsker Niels Buus har igennem et år fulgt en gruppe svært deprimerede danskere på lykkepiller, og han konkluderer: En vigtig faktor er, hvordan patienterne oplever medicinen. Giver pillerne kraftige bivirkninger eller ej, og er generne til at leve med? Hvis ikke, er der stor risiko for, at folk stopper behandlingen. Samtidig er det lige så afgørende, hvordan patienterne oplever mødet med deres læge, siger Niels Buus, lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, og uddyber: Mange patienter føler, at lægen hverken lytter eller tager deres problemer alvorligt. Det er ofte årsag til, at folk selv begynder at regulere medicinen for i sidste ende helt at stoppe med at tage den. Alvorligt syge Niels Buus har i et år fulgt 16 patienter, der alle, da forskningsprojektet begyndte, lige var blevet udskrevet fra et psykiatrisk hospital efter en alvorlig depression. Nogle af patienterne havde været på antidepressiver i flere år, mens andre først fik pillerne ordineret i forbindelse med indlæggelsen. Fælles var dog, at de alle havde brug for medicin dagligt, for deres situation var yderst alvorlig, fortæller Niels Buus og understreger, at der er stor risiko for tilbagefald i form af endnu sværere depressioner, hvis den medicinske behandling stopper for tidligt. Anbefalingen er, at svære depressioner behandles med medicin i mindst seks måneder efter, at de depressive symptomer er forsvundet. Alligevel var det kun halvdelen af Niels Buus patientgruppe, der et år efter udskrivelsen stadig tog deres piller. 4

5 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN Mange patienter føler, at lægen hverken lytter eller tager deres problemer alvorligt. Det er ofte årsag til, at folk selv begynder at regulere medicinen for i sidste ende helt at stoppe med at tage den. Niels Buus, lektor Det var mønsterpatienterne, der fortsatte med medicinen. Det var den gruppe, der oplevede en forbedring i deres helbred og som ikke oplevede de store bivirkninger, siger Niels Buus. Mødt med mere medicin Anderledes gik det for resten af patienterne. De oplevede ikke nogen synlig forbedring og havde bivirkninger af medicinen, blandt andet i form af træthed, kvalme, seksuelle problemer og kraftig vægtstigning. Patienterne troede ikke på, at medicinen hjalp dem og var frustrerede over bivirkningerne. Og når de søgte hjælp hos deres læge, oplevede de, at lægen enten sagde, at de bare skulle holde ud eller ikke vidste, hvad han eller hun skulle stille op ud over at fakta Antidepressiv medicin Antallet af danskere på antidepressiv medicin har aldrig været højere. Alene sidste år var danskere på antidepressiv medicin, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Det anbefales, at man tager sin medicin i mindst seks måneder efter, at de depressive symptomer er forsvundet, for at minimere risikoen for tilbagefald. Mellem 30 og 60 procent af alle patienter dropper deres antidepressive medicin inden for de første 12 uger. At patienter stopper deres behandling er et velkendt problem inden for stort set alle kroniske sygdomme. 5

6 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 forhøje dosis eller supplere med yderligere lægemidler, siger Niels Buus. Det var samtidig patienternes oplevelse, at deres læge ikke gjorde nok for at finde en alternativ behandlingsform som samtaleterapi eller en anden type medicin, der passede bedre til patienten, og som havde færre bivirkninger. Der findes et hav af antidepressive præparater, og det tager tid at finde det rigtige. Samtidig kræver det specialviden at lade patienten trappe ud af en medicin og begynde et nyt uden at skade nervesystemet. Derfor bebrejder jeg slet ikke de praktiserende læger, men det gjorde patienterne. De gav udtryk for, at lægerne manglede indsigt i deres sygdom, og at de hellere ville behandles af de psykiatere, som de havde mødt under indlæggelsen, og som kendte deres sygdomshistorie, siger Niels Buus. Den normale procedure ved en udskrivelse efter en depression er konsultationer hos den praktiserende læge, der blandt andet skal tage blodprøver og følge op på medicindosis. NOVO NORDISK FONDEN POST-DOC STIPENDIER I ALMEN MEDICIN Novo Nordisk Fonden indkalder ansøgninger til uddeling af to 2-årige post-doc stipendier i almen medicin. Formål: At støtte almen medicinsk forskning, specielt at fastholde læger som forskere i de alment medicinske forskningsmiljøer på eller knyttet til universiteterne. Forudsætninger: Ansøger skal have erhvervet ph.d.-grad eller være på tilsvarende niveau. Midler: Til rådighed er 2 mio. kr. - to hele stipendier på hver 2 år à kr. årligt. Der kan søges om halvt stipendium, såfremt tilknytning til klinisk arbejde ønskes opretholdt i stipendieperioden. Ansøgningsfrist: 1. februar 2012 kl Ansøgning: Ansøgningsskema og udførlig vejledning findes på Fondens hjemmeside: fra 12. december Ansøgninger indtastes i et internetbaseret ansøgningssystem og sendes elektronisk til Fonden. Ansøgningen udfærdiges på dansk, eventuelt engelsk. Bedømmelsesudvalg: Ansøgninger vil blive bedømt af tre nordiske professorer i almen medicin. Uddelingstidspunkt: Medio marts Offentliggørelse: Ultimo marts Stipendierne vil være til rådighed fra 1. april 2012 og forventes at skulle starte senest 1. januar Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, DK-2900 Hellerup Telefon: , Telefax: , Det er ifølge SDU-forskeren ikke et tilstrækkeligt tilbud og en konsekvens er, at patienter selv begynder at løse problemet. Tog sagen i egen hånd I løbet af få måneder efter udskrivelsen begyndte halvdelen af gruppen på det, som man kan kalde en medicinsk glidebane. De begyndte lige så stille at eksperimentere med medicinen i håb om at få det bedre og slippe for nogle af bivirkningerne. De forsøgte blandt andet at regulere dosis samt tidspunktet for, hvornår på døgnet pillerne skulle tages uden om deres læge, siger Niels Buus og tilføjer, at når man først begynder at regulere sin egen medicin, er skridtet til helt at holde op ikke langt. Det var også, hvad der skete for cirka en fjerdedel af patienterne. De nåede frem til den konklusion, at de hellere ville leve uden medicinen. De tog en kalkuleret beslutning om at droppe behandlingen, og den gav dem en følelse af at være i kontrol igen. De gav udtryk for, at deres liv måske ikke var perfekt, men at det var bedre end at leve med bivirkningerne og en medicin, som de ikke havde tillid til, siger Niels Buus, hvis forskning i første omgang skal bruges til en rapport til Sundhedsministeriet. Heri indgår også hans anbefaling. De professionelle behandlere skal i højere grad kunne tage ansvaret for at finde den helt rigtige medicin eller et alternativt behandlingstilbud. Og der skal være systemer, der sikrer, at de patienter, der klager over bivirkninger hos deres praktiserende læge, følges tættere, så de ikke begynder at opfinde deres egne strategier, siger Niels Buus. Af Birgitte Hornhaver, fakta Forskeren bag Niels Buus er lektor og ph.d. ved forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund under Institut for Sundhedstjenesteforskning. Han er uddannet cand.cur. Hans rapport Forbedring af adherence til medicinsk depressionsbehandling med udgangspunkt i brugerperspektivet er bestilt af Sundhedsministeriet. Den har til formål at undersøge, hvilke motiver patienter har for at tage deres medicin eller lade være. 6

7 EFTERUDDANNELSE Supply Chain Management Syddansk Universitet i Kolding tilbyder fra 1. september 2012 efteruddannelse inden for Supply Chain Management. DIPLOM Speciale på HD 2. del HD-specialet i Supply Chain Management er et toårigt deltidsstudium, hvor du tilegner dig helhedsorienterede kompetencer til at forbedre virksomheders konkurrencekraft. Du lærer ledelse, metoder og teknikker, der skaber øget kundetilfredshed og bedre forretningsmodeller. HD 2. del i Supply Chain Management henvender sig til nuværende og kommende ledere med tværgående drifts- og udviklingsopgaver inden for logistik, indkøb, produktion og planlægning, lager og distribution. Kontakt HD-sekretariatet på tlf , eller læs mere på MASTER Profil på MBA MBA-profilen i Supply Chain Management fokuserer på virksomheders strategiske udfordringer og ledelsesopgaver i globale forretningsnetværk. Du udvider dit kendskab til strategisk sourcing, Business-to-Business marketing, økonomistyring samt strategi og forretningsforståelse. MBA i Supply Chain Management er målrettet erfarne medarbejdere, der arbejder strategisk med tværgående processer og helhedstænkning på tværs af traditionelle virksomhedssiloer inden for produktudvikling, marketing, produktion og indkøb. Kontakt Mastersekretariat på tlf , eller gå ind på Jan Stentoft Arlbjørn, professor i Supply Chain Management Supply Chain Management er et strategisk konkurrenceparameter for både private og offentlige organisationer på linje med produktudvikling, salg og marketing. Supply Chain Management dyrker vigtigheden af virksomheders integration både i de enkelte virksomheder, i kæder og netværk af virksomheder. FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

8 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 Følelser i hjernescanneren Følelser er blevet et stort forskningsområde de senere år, og hjernescannere giver ny viden på feltet Hjerneforskerne kan registrere en sammenhæng mellem bestemte følelser og blodgennemstrømningen i specifikke dele af hjernen. Især grundlæggende følelser som frygt, glæde, afsky, overraskelse og sorg er tydelige. Billederne fra hjernescannerne er interessante for Thomas Wiben Jensen, som sidder på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet og forsker i følelser og samtaleanalyse. Han advarer dog mod at tro, at man med inddragelsen af de naturvidenskabelige metoder kommer frem til entydige og absolutte sandheder. Eksempelvis har resultaterne fra hjerneforskerne i nogle videnskabelige miljøer ført til en opfattelse af, at følelser er direkte forankret i kroppen og er uafhængige af kultur og tidsalder. Men det er ifølge Thomas Wiben Jensen en for simpel tolkning. 8

9 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN Foto: Polfoto. Når man ser på mere komplekse følelser som skam, jalousi, anger Han ser mange muligheder for et endnu mere omfattende samarbejde mellem de humanistiske forskere og hjerneforskerne: og forpligtelse, er de ikke så lette at indfange i en scanner. Det er følelser, som forudsætter et specifikt socialt normsæt, og det taler Vi har fået flere indgange til at analysere følelser, og i dag er imod, at der skulle være tale om noget universelt, og om noget, både humanistiske og sociologiske forskere og hjerneforskere der er hæftet op på vores biologi. Derimod tyder det på, at de følelser er socialt er kommet ind på et område, hvor meget optaget af emnet. Hjerneforskerne andre Scanninger af Londons taxachauffører afslører, at den del af deres hjerner, som står for den rumlige orientering, er særligt veludviklet. Fra artiklen tidligere havde patent på at være, fortæller han. Hjerneforskere fandt spejlneuroner Opdagelsen af de såkaldte spejlneuroner for 15 år siden er et markant eksempel på, at hjerneforskernes resultater har været brugbare for psykologer, pædagoger, sociologer og mange andre, der interesserer sig for, hvordan mennesker interagerer med hinanden. Her fandt man ud af, at og kulturelt betingede. Vi ved også, at der har eksisteret følelser, som i dag er uddøde. For eksempel følelsen accidie, som var kendt i middelalderen. Det var en særlig form for melankoli, som en munk havde, når han følte, at han udførte sit arbejde af pligt og ikke af kærlighed til Gud, fortæller Thomas Wiben Jensen. Hjernen er formbar Diskussionen om, hvorvidt følelser er universelle og tæt forbundet med kroppen eller kulturbetingede, er nogle af de hjerneceller, som styrer kroppens bevægelser, reagerer super aktuel blandt forskere, og Thomas Wiben Jensen har netop på andres bevægelser på samme måde, som havde de selv udført udgivet bogen Kognition og Konstruktion med netop det tema bevægelsen. Senere forsøg har vist en tilsvarende spejl-mekanisme som et af omdrejningspunkterne. Han mener, at det biologiske i hjernen på andre felter, og det har ført til ny erkendelse vedrørende menneskets evne til indlevelse og dermed forståelse af synspunkt har vind i sejlene på grund af hjerneforskningens store fremskridt og en længsel i tiden efter sikker viden. andre mennesker. Debatten lægger sig tæt op ad den gamle diskussion om arv eller Det er oplagt, at vi som humanister aldrig var kommet frem til miljø, men ifølge Thomas Wiben Jensen viser nyere forskning, at det samme, og jeg kan selv bruge det til at perspektivere mine det er forkert at stille spørgsmålet på den måde. Vores biologi og analyser af emotionel kommunikation i samtaler. Men vi skal passe hjerner er nemlig ikke en uforanderlig skæbne, vi har fået tildelt. på ikke at blive jubeloptimister, som tror, at hjerneforskningen har Scanninger af Londons taxachauffører afslører, at den del af deres svar på alt. Scanningsbillederne kan ikke stå alene. De skal sættes hjerner, som står for den rumlige orientering, er særligt veludviklet. Det viser, at vores hjerner er formbare og ændrer sig livet søgelser. Det kræver input fra forskere med andre baggrunde. ind i en sammenhæng, og de skal sættes i forhold til andre under igennem ud fra de indtryk og erfaringer, vi får. Dermed giver det Men det er spændende, at vi via hjerneforskningen får flere brikker til puslespillet, og jeg tror, at nedbrydningen af skellene vil ifølge Thomas Wiben Jensen ikke mening at stille spørgsmålet op som et enten eller. Han mener, at vi fødes med visse dispositioner, men hvad og hvem vi udvikler os til at være afhænger af den Af Vagn Erik Andersen, fortsætte, siger Thomas Wiben Jensen. kultur og tid, vi vokser op i. 9

10 10 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10

11 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN Gennembrud med GPS Nu kan forskere få præcis viden om, hvor meget vi bevæger os. Og hvad vi gider bevæge os efter versitet snart i stand til at give præcise svar. Som nogle af de første benytter de GPS-udstyr til større undersøgelser, der skal tage pulsen på befolkningens aktivitetsniveau. Hidtil har det ellers været for dyrt og kompliceret at inddrage den nye teknologi. Men forskerne er nu så langt i Vi kan eksempelvis måle, hvor i skolegården børnene mest befinder sig. Jens Troelsen, lektor Hvad får os til at droppe computeren og bevæge os udenfor? Kvarteret har netop gennemgået et boligløft for næsten 70 millioner kroner, der skal motivere børnene til at være mere fysisk Hvor meget spiller et kvarterløft eller et nyt parkanlæg ind på, om vi gider gå, cykle, lege eller løbe en tur? aktive. Derfor er forskernes opgave at finde ud af, om børnenes Spørgsmål, som ikke kun optager sundhedseksperter, men eksempelvis også byplanlæggere og politi Vi målte børnene i foråret 2010, inden byg bevægelsesmønstre ændrer sig i takt med kvarterets forbedringer. kere. geriet gik i gang, og vi skal måle dem igen til Og nu er forskere ved Syddansk Uni næste år, så vi har et sammenligningsgrundlag, fortæller Jens Troelsen. Fordi børnene både er udstyret med GPS og en avanceret skridttæller, kan forskerne præcist beregne, hvor meget de har bevæget sig og i hvilke områder. Det sidste betyder noget i forhold til at vurdere, hvilke aktiviteter der appellerer mest. Vi kan eksempelvis måle, hvor i skolegården erfaringerne med at behandle og rense de mange data, som denne nye type målinger giver, at resultaterne kan anvendes i praksis. I fremtiden kan vi lave analyser, som er baseret på faktuelle målinger i stedet for spørgeskemaer, og det giver os helt nye muligheder, siger Jens Troelsen, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Han er en af pionererne i arbejdet med at inddrage GPS-udstyret, og hans forskningsenhed er allerede involveret i tre projekter, der børnene mest befinder sig. Og vi kan måle, hvor langt de er parate til at bevæge sig i forhold til at opsøge en parkourbane eller et andet legeanlæg i kvarteret. Fordelen ved vores udstyr er jo, at det baserer sig på fakta. Hidtil har vi typisk skullet interviewe folk for at høre om deres aktivitetsniveau, og vi har alle en tendens til at pynte lidt på vores svar, når det handler om emner som spisevaner, alkohol og motion. Men i stedet for en subjektiv vurdering har vi nu en objektiv, og naturligvis kan vi efterfølgende stille deltagerne benytter den nye teknologi. uddybende spørgsmål, fortæller Jens Troelsen. > Fokus på skolebørn Et af projekterne hedder Når byen bevæger børn. Her skal forskerne over tre år følge omkring 500 skolebørn fra Haraldsgadekvarteret i København. I øjeblikket følger forskerne fra Syddansk Universitet flere store grupper skolebørn rundt om i Danmark. Hvad får dem til at bevæge sig? Hvor langt gider de bevæge sig for at komme på en parkourbane eller et andet legeanlæg? Artikelfotos: Nils Lund Pedersen. fakta GPS i forskningen Forskere fra Syddansk Universitet er blandt de første til at benytte GPS i deres studier. Ofte kombinerer de udstyret med en avanceret skridttæller (accelerometer). To af projekterne undersøger, hvordan forbedrede fysiske, strukturelle rammer spiller ind på borgernes lyst til aktivitet. De hedder henholdsvis Når byen bevæger børn og Drøn på skolegården. Trygfonden støtter forskningen økonomisk. 11

12 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 < Millioner af data I det konkrete forskningsprojekt var GPS-udstyret sat til at foretage målinger hvert 15. sekund på hvert barn i en uge. Det betød, at forskerne fra Syddansk Universitet efterfølgende havde omkring 18 millioner koordinationer, som blev stoppet i en supercomputer på University of California. Informationerne skal så sammenlignes med resultaterne til næste år, når børnene i Haraldsgade-kvarteret igen skal måles. Herefter kan vi vurdere, hvad kvarterløftet med lukkede gader og aktivitetspladser betyder for børnene. Hvad appellerer til dem, og hvad gør ikke, og hvor meget mere bevæger de sig? Og spiller alder og køn ind, siger Jens Troelsen og tilføjer: Formålet med dette projekt er sådan set ikke at vurdere, om børnene får motion nok. Men derimod hvad der motiverer dem til at bevæge sig. NOVO NORDISK FONDEN Udvalget for kunsthistorisk forskning indkalder ansøgninger til: kunsthistoriske forskningsprojekter Der kan søges støtte til et selvstændigt projekt eller en klart angivet del af et større projekt inden for kunsthistorisk forskning. Der gøres opmærksom på, at der ikke gives støtte til designforskning samt til udgivelse af kandidatspecialer. Samme målsætning har han og kollegerne i et andet projekt, hvor de også benytter GPS og skridttællere på børn. Det hedder Drøn på Skolegården og her har forskerne fokus på de mindst aktive børn. Undervejs i projektet, der kører til udgangen af 2013, får en række udvalgte skoler bygget udendørs anlæg, som er målrettet disse børn. Før og efter forbedringerne skal forskerne følge børnene med GPS, accelerometer og pulsmåler. Det tredje projekt foregår i Århus, og her er målgruppen voksne. Forskernes opgave går ud på at registrere de ruter, som en række udvalgte cyklister dagligt vælger. Det handler om at finde ud af, hvordan de kommer fra A til B. Tager de den korteste rute, den kønneste eller den med mindst trafik? Det er vigtigt for byplanlæggere at vide, når der fra politisk side er en målsætning om at få flere til at cykle, siger Jens Troelsen. Store muligheder for elitesport Selv om ovennævnte projekter først og fremmest er rettet mod den brede befolkning, understreger SDU-forskeren, at han også ser store muligheder i at bruge GPS-teknologien inden for elitesport. Det kan blive et vigtigt analytisk redskab. På det taktiske plan kan man måle spillernes løbemønstre og se, hvor på banen de mest er. Og man kan selvfølgelig også måle, hvor langt de løber, fortæller Jens Troelsen og tilføjer, at der dog nok vil gå nogle år, før udstyret vil blive brugt indendørs. Her er det ikke muligt at få kontakt til det nødvendige antal satellitter, og derfor kræver det ekstra udstyr. Af Kent Kristensen, Yderligere oplysninger på Fondens hjemmeside hvor ansøgningsskema findes fra mandag den 12. december Ansøgningsfrist: onsdag den 1. februar 2012 kl fakta Forskningsenheden Forskningsenheden på Idræt og Biomekanik består blandt andet af Jasper Schipperijn, Charlotte Demant Klinker, Mette Toftager, Lars Breum Christiansen, Else Olesen, Thomas Madsen samt Jens Troelsen. 12

13 LAD OS HJÆLPE DIG TIL TOPS Med Inspiring Denmark har vi som værter fået en tiltrængt håndsrækning, der er med til at sikre, at vi kan fokusere på det faglige indhold. Institutleder, professor Kim Brixen, PhD Klinisk Institut, Syddansk Universitet Værtskab for en videnskabelig kongres er en katalysator. For dig som vært. For din institution. For dit fagområde. Gevinsterne ved at stille sig i spidsen for en kongres er store. Udvidet netværk. Nye samarbejdsmuligheder. Der fører til nye artikler og bevillinger. Og et statement om et fagligt miljø af internationalt niveau. Det er et fantastisk udstillingsvindue. Og med Inspiring Denmark har vi som værter fået en tiltrængt håndsrækning, der er med til at sikre, at vi kan fokusere på det faglige indhold. Institutleder, professor Kim Brixen, PhD Klinisk Institut, Syddansk Universitet Inspiring Denmark er et nyt stærkt samarbejde i Syddanmark. Vi er en neutral samarbejdspartner og dit bindeled til regionens mødeindustri og du kan når som helst trække på vores viden og erfaring. Vi tilbyder professionel og gratis hjælp i forbindelse med tiltrækning af internationale konferencer og kongresser til Syddanmark. Kontakt Convention Manager Diana Andersen Tlf Senior Project Manager Dorthe Simonsen Tlf Vores støtte omfatter bl.a.: Rådgivning om faciliteter Indhentning af tilbud Rådgivning vedr. budgetlægning Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale Vores services er gratis Bliv inspireret på DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid TEGLGAARDSPARKEN 101 DK-5500 MIDDELFART T:

14 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 Den tyske litteraturprofessor Heinrich Detering er dansktalende og en stor kapacitet inden for skandinavisk litteratur, ikke mindst H.C. Andersen. Han er også en anerkendt lyriker og har under sit ophold i Odense også fundet tiden og roen til at skrive egne digte. Artikelfotos: Hung Tien Vu. Jeres ensidige billede af ham som børnenes ven er på mange måder et ulykkeligt vrangbillede, der spærrer for andre forfriskende og overraskende sider i hans HCA har meget mere at byde på forfatterskab. Heinrich Detering, HCA-gæsteprofessor Den tyske litteraturprofessor Heinrich Detering mener, at danskerne først og fremmest ser Andersens godmodige og barnlige sider og det spærrer for andre overraskende litteratur-oplevelser Han har holdt seminarer om H.C. Andersen på universiteter i Paris, Oxford, Beijing, St. Louis, Bergen, Göttingen og senest i Odense, så Heinrich Detering har efterhånden et solidt indblik i, hvordan omverdenen opfatter danskernes største digter. Der er en markant forskel mellem opfattelsen i Danmark og i udlandet. H.C. Andersen har meget at byde på, som I ikke kender, siger den 52-årige tyske litteraturprofessor, der her i efteråret opholder sig på Syddansk Universitet som HCAgæsteprofessor. I ser først og fremmest Andersens godmodige, nydelige og barnlige sider. Men jeres ensidige billede af ham som børnenes ven er på mange måder et ulykkeligt vrangbillede, der spærrer for andre forfriskende og overraskende sider i hans forfatterskab. Forfatterbilledet står i vejen for selve forfatterskabet, mener Heinrich Detering. Udenlandske studerende og forskere ser en digter på tærskelen mellem romantikken og det moderne liv. De betragter ham som en pionér, der eksperimenterede med former og fortællerstil og således var med til at definere det nye og moderne. Heinrich Detering sammenligner blandt andet H.C. Andersen med den franske digter Charles Baudelaire, der betragtes som skaberen af moderne poesi. Baudelaire nævnes ofte som den, der opfandt begrebet prosadigte som udtryk for den moderne poesi. Men faktisk skrev H.C. Andersen prosadigte langt før Baudelaire. I hans Billedbog uden Billeder (1839) skriver han digte som prosa for at udtrykke en ny oplevelse af verden. Ja, han bruger endda selv begrebet digtsamling i prosa om billedbogen. Den fremstilles ofte som spidsborgerlig idyllisering, men det er helt forkert. Livets skyggesider, blandt andet bordeller, kan også opleves 14

15 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN i bogen, siger Heinrich Detering, der har fortalt Odense om sine internationale erfaringer med at formidle H.C. Andersens forfatterskab. Det skete ved et offentligt møde i november som led i en møderække på Odense Rådhus, som H.C. Andersen Fonden har arrangeret for at få inspiration til at markedsføre digteren på nye måder. Jeg ved, at mine tyske studerende ofte er blevet skuffede, når de er kommet til Odense, fordi de kun møder den evindeligt barnelige H.C. Andersen, siger Heinrich Detering. For ham er opholdet i Odense et gensyn. For 21 år siden var han som forskerstuderende knyttet til H.C. Andersen-Centret på SDU, og her mødte Heinrich Detering den H.C. Andersen, som han har svært ved at finde andre steder i Danmark. > 15

16 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 Centrets leder Johan de Mylius har skrevet fantastisk interessante bøger om H.C. Andersen, og centret fortjener stor ros for sin forskning, mener Heinrich Detering. Det er dog ikke kun fynskfødte Andersen, der har været i fokus under gæsteprofessor-opholdet i Odense. Heinrich Detering, der tidligere har skrevet om Bob Dylans lyrik, er begyndt at kikke på et andet amerikansk musikikon, Elvis Presley. Det er et led i en slags livsprojekt, der handler om kunst og religion. Jeg er startet med Nietzsche og kristendommen og har bevæget mig videre mod andre udtryk for religion i kunsten og kulturen. Hos Elvis er det både kunstneren som en slags Messiasfigur og det religiøse indhold i sangene, der interesser mig, siger han. Af Bente Dalgaard, fakta Heinrich Detering Heinrich Detering er litteraturforsker, lyriker og forfatter. Han har siden 2005 været professor i litteratur ved Georg-August-Universität Göttingen. Detering, der betragtes som en af verdens førende germanister, har skrevet talrige bøger og artikler om tysk og skandinavisk litteratur fra det 18. til det 20. århundrede. Seneste bog er Hans Christian Andersen, der udkommer på Deutscher Kunstverlag i denne måned. I oktober blev Detering valgt som præsident for Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung. Akademiet rummer både tyske og udenlandske forfattere og intellektuelle, og uddeler blandt andet Georg Büchner-prisen, den mest ansete litteratur-udmærkelse i Tyskland. Detering er her i efteråret på et HCA Academy gæsteforskerophold på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på SDU. NOVO NORDISK FONDEN indkalder ansøgninger til følgende stipendier: Hallas-Møller Stipendium (femårigt) tildeles seniorforskere som bidrager til opretholdelse og styrkelse af forskning inden for læge- og naturvidenskab, fortrinsvis inden for biomedicinsk grundforskning, translationel forskning og klinisk forskning i Danmark. Stipendiet kan tildeles yngre forskere: 1. hvis fortsatte forbliven i forskningssystemet anses for meget ønskværdig, hvis sædvanlige stipendiemuligheder er udtømte, og for hvem en universitetsansættelse ikke umiddelbart er i sigte. eller 2. der har opnået fast ansættelse på en institution, men ønskes fritaget for undervisning og administration. Ansøgere til stipendiet forventes at have udført dokumenteret selvstændig vægtig forskning, der er perspektivrig og i international særklasse. Tildelingen af stipendiet forventes at kunne fremskynde muligheden for et forskningsmæssigt gennembrud. Aflønning - svarende til stipendie-modtagerens nuværende lønramme eller efter gældende overenskomst. Drift - der gives støtte til driftsomkostninger på op til 1,5 mio. kr. pr. år. Udbetaling - det samlede stipendium inklusiv driftsomkostninger udgør op til 11 mio. kr. og der udbetales op til 2,2 mio. kr. om året. Beløbet er til dækning af egen løn samt driftsomkostninger. Der uddeles op til to stipendier pr. år. Klinisk Forsker Stipendium (femårigt) skal gøre det muligt for højt kvalificerede forskere ansat i fuldtids kliniske stillinger i Danmark at blive delvis frigjort fra klinisk arbejde, således at de får mulighed for sammenhængende tid til forskning. Formålet med et klinisk forsker stipendium er at sikre den vigtige brobygning mellem klinisk arbejde og biomedicinsk/ eksperimentel forskning. Hvert stipendium er på i alt 2,5 mio. kr. ( kr. pr. år) som skal gå til aflønning af afløser i den kliniske funktion. Der uddeles op til fire stipendier pr. år. For Hallas-Møller Stipendium og Klinisk Forsker Stipendium gælder: Ansøgere, der har dansk som modersmål SKAL indsende ansøgninger på dansk. Kun ansøgere, der ikke har dansk som modersmål, må indsende ansøgninger på engelsk. Det fulde opslag og ansøgningsskema findes på fondens hjemmeside, fra den 12. december Ansøgninger indtastes i et internet-baseret ansøgningssystem og sendes elektronisk til Fonden senest den 1. februar 2012 kl Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup Telefon: , Telefax: , 16

17 sagt & skrevet nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN Al-Qaeda i Yemen Efter at Saudi-Arabien har slået hårdt ned på al-qaeda, er mange af deres folk flygtet til Yemen, hvor de har opbygget en rigtig stærk organisation. Kombinationen af al-qaeda og en ekstremt fattig og frustreret befolkning er en bombe under Yemens stabilitet. Helle Lykke Nielsen, lektor på Center for Mellemøststudier, til Information Slagsmål i skolen Vi er det land i Norden med flest slåskampe. Det er et stort problem, for vi kan se i spørgeskemaerne, at børn, som slås meget, har det ad Pommern til. De mistrives, er bange for at gå i skole og oplever ikke, at de bliver accepteret. Bjørn Holstein, professor på Statens Institut for Folkesundhed, til Politiken Der har i flere måneder været demonstrationer med krav om demokrati i Yemen, så præsident Saleh har besluttet at forlade sin post i denne måned. Men landet på Den Arabiske Halvø har andre ting at slås med, mener lektor Helle Lykke Nielsen, ikke mindst al-qaedas voksende indflydelse. Foto: Polfoto Danskerne under kniven Kroppen er helt klart blevet en genstand, man kan modellere og manipulere med. Den er ikke bare en del af naturens gang, hvor forfaldet med alderen er naturligt og uundgåeligt. De 50 til 60-årige føler sig ikke gamle på samme måde, som tidligere generationer gjorde. Derfor vil de også have en krop, der matcher deres selvforståelse og livsførelse. Kasper lund Kirkegaard, ph.d.- studerende på Institut for Idræt og Biomekanik, til Berlingske Krigsstudier Det kan ikke nytte noget, at vi af følelsesmæssige grunde siger, at vi kun vil studere fred. Eller at det kun er militæret, der studerer krig. Det er en koldkrigstankegang. Krigen er der jo for pokker. Vi vil gerne smede det kappede bånd mellem krigsstudier og den akademiske verden sammen. Sten Rynning, professor på Center for War Studies, til Jyllands-Posten Selvtest til syge Der er et stort uudnyttet potentiale inden for selvtestning af kronisk syge, som bør udnyttes. Det vil spare penge og tid for både sundhedsvæsenet og patienten, men det kræver, at produkterne er i orden, og at der er klare regler for hvem der betaler, og hvem der har ansvaret for, at testene bliver taget. Kim Brixen, professor på Klinisk Institut til Dagbladet LO og medlemmerne Der ligger en stor opgave for LO i at forklare medlemmerne om deres rettigheder, og hvor de kommer fra. Rigtig mange lønmodtagere ved i dag ikke, at den sjette ferieuge er et resultat af en overenskomstforhandling. De tror, det er noget, en velvillig arbejdsgiver på den enkelte arbejdsplads har givet sine medarbejdere. Steen Scheuer, professor på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, til Arbejderen Mikrolån i u-lande Fattige mennesker har en meget, meget variabel indkomst. Så mikrolån bruges også til at betale lægeudgifter ved sygdom. Bliver man syg med malaria, kan man bruge noget af sit lån til at købe malariamedicin. Og så er man oppe at gå med det samme, for medicinen er effektiv. Det giver halvanden måned til at tjene indkomst, som man ellers ikke ville kunne tjene, da man ville ligge i sengen Ole Dahl Rasmussen, ph.d.-studerende på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Samvirke Kogebøger Kokkene er på mange måder blevet nøglen til»det gode liv«. De udstråler overskud og livskvalitet. De har svarene på alt det, vi gerne vil have svar på. Derfor køber vi os også adgang til deres univers og gør dem til små guruer, som vi ser op til, beundrer og følger. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management, til Berlingske Den lille forskel Vi fødes med nogle hjerner med bestemte dispositioner, som i nogen grad kan ændre sig i løbet af livet. Sociale påvirkninger er med til at forme vores biologi. Derfor ligger det ikke fast, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde heller ikke fra naturens hånd, for naturen i sig selv er også foranderlig. Thomas Wiben Jensen, post.doc. på Institut for Sprog og Kommunikation, til Århus Stiftstidende Sidste missionshotel lukker Det er et stykke betydningsfuldt danmarkshistorie, der drejer nøglen, og det burde fremkalde reaktioner. Missionshotellerne har spillet en vigtig rolle i alle stationsbyer, der voksede frem i 1860 erne. Og det er interessant i en tid, hvor vi diskuterer, om unge drikker for meget, at de sidste afholdshoteller nu forsvinder, og at den mission, som hotellerne har stået for, afgår ved døden. Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder på Institut for Litteratur, Kultuer og Medier, til Ritzau 17

18 NYVIDEN December 2011/januar 2012 nr. 10 En vigtig fætter Hvor meget vand pumper sandormene i Odense Fjord tilsammen gennem deres små kroppe? Man smøger bukserne op og sopper rundt i Odense Fjord for at fylde sin medbragte spand med sand og sandorme. Efterfølgende tilsætter man vandet et radioaktivt sporstof og lægger en af sandormene i en super avanceret scanner, som egentlig er beregnet til kræftpatienter på Odense Universitetshospital. Alt sammen for at finde ud af, hvor meget vand ormen pumper langs sin krop. Det er Matthieu Delefosse, som står bag denne usædvanlige fremgangsmåde. Han er havbiolog og ph.d.-studerende ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Og nu kender han svaret. Men det vender vi tilbage til. Vigtig for kystmiljøet Først en forklaring på, hvorfor forskere overhovedet interesserer sig for sandorme og deres pumpevirksomhed. Almindelige danskere kender fortrinsvis sandormen fra sommerens soppeture, hvor de kan se de små sandpølser, sandormene efterlader overalt på bunden af lavt vand. Ligesom lystfiskere bruger ormen (Arencola marina) som madding. For havbiologer er den interessant, fordi den har stor betydning for havmiljøet i kystnære farvande overalt i Europa og Nordamerika. Ormene lever permanent i havbunden, hvor der kan være op til 100 orme på hver kvadratmeter. Her graver de tunneler ned fra overfladen for at sikre sig den ilt, de behøver for at overleve. Noget af ilten bruger de selv, resten pumper de ud i bunden. Ilten fra ormene fremmer forrådnelsesprocesserne i havbunden (sedimentet). Uden orme, ingen forrådnelsesprocesser, men i stedet en ophobning af giftig svovlbrinte, der kan forårsage både plante- og fiskedød. Sandormen i 4D Derfor er Matthieu Delefosse interesseret i at kunne måle sandormens pumpevirksomhed præcist. 18

19 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN Et undervandsfoto af en sandorm på vej gennem sandbunden. Fordi ormen pumper overskydende ilt ud i sandbunden, er den vigtig for miljøet. Foto. Scanpix tienter, men hvis Matthieu Delefosse var villig til at stille med sine sandorme efter fyraften, ville Anders Thomassen godt hjælpe ham med at køre dem igennem den såkaldte PET/CT-scanner. Sådan en scanning er en kombination af to undersøgelser. Tilsammen giver de meget præcise og detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen, der kan studeres i flere dimensioner. Men her var det altså i stedet en spand, bundmateriale, en sandorm og vand med et radioaktivt sporstof, som blev kørt gennem scanneren og kunne ses i 4D. Almindelige danskere kender fortrinsvis sandormen fra sommerens soppeture. Fra artiklen At det blev muligt skyldtes, at læge Anders Thomassen fra Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital tilbød ham pumper langs sin krop på et døgn: 700 milliliter. Og nu ved Matthieu Delefosse, hvor meget vand en sandorm at benytte afdelingens højteknologiske Og han og Anders Thomassen har regnet scannere. De bruges normalt til kræftpa sig frem til, hvor meget vand alle sandormene i Odense Fjord tilsammen får pumpet gennem deres små organismer på en dag: I omegnen af kubikmeter. Det er vand nok til at fylde 100 olympiske svømmebassiner. Ikke så sært at den lille fætter har stor betydning for iltniveauet ved kysterne. Af Kent Kristensen, LUNDBECKFONDENS JUNIOR GROUP LEADER FELLOWSHIPS Lundbeckfonden indkalder hermed ansøgninger til fem sundhedsvidenskabelige og to naturvidenskabelige fellowships til særligt lovende unge forskere og deres forskergrupper. Minimum tre sundhedsvidenskabelige fellowships prioriteres indenfor fondens fokusområder: neurologi, psykiatri og allergologi/immunmodulation. Hvert Junior Group Leader Fellowship finansieres med DKK 10 mio. og løber over 5 år. Forskningen skal være grundforskning eller anvendt forskning, der emnemæssigt falder inden for fondens uddelingsstrategi, som kan læses på Lundbeckfonden ønsker at tiltrække såvel danske som udenlandske forskere bosat i udlandet, som ønsker at flytte til Danmark og fortsætte deres forskning her. Opslaget er ligeledes åbent for kvalificerede ansøgere ved danske universiteter og universitetshospitaler. Bevillingerne tiltænkes yngre forskere, der har erhvervet en ph.d. grad inden for de sidste 5-7 år, og som er kvalificerede til at etablere eller videreføre egne forskergrupper. I ansøgningen skal der redegøres for projektets forskningsplan, medarbejdere, budget, og hvorledes man forestiller sig forskergruppen indplaceret på en dansk forskningsinstitution. Der skal ligeledes foreligge tilsagnserklæring fra en fastansat forsker på værtsinstituttet, der stiller sig til rådighed som mentor med henblik på at lette ansøgers etablering af sin forskergruppe som en integreret del af værtsinstituttet. Nærmere vejledning findes i ansøgningsskemaet. Ansøgningen, som bedes udfærdiget på engelsk, skal indsendes via fondens elektroniske ansøgningsskema for Junior Group Leader Fellowships 2012 på senest den 15. december Yderligere information kan fås ved at kontakte Science Manager Ulla Jakobsen på tlf eller på Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med betydelige aktieposter i datterselskaberne H. Lundbeck, ALK-Abelló og Falck. Derudover forvalter fonden investeringsaktiver for ca. DKK 10 mia. Afkastet af fondens formue anvendes til støtte af forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab. Fonden havde i 2010 et overskud efter skat på ca. DKK 3 mia. og uddelte ca. 400 mio. kr. til forskningsformål. Lundbeckfonden Vestagervej 17, 2900 Hellerup Tlf

20 Objectives The exploratory pre-seed program is a stimulus fund established to accelerate commercialization of biomedical research findings and development of novel technologies and diagnostics in the life science area. Thus the program seeks to support application-oriented research and stimulate entrepreneurship by funding projects at a very early (pre-seed) stage. An exploratory pre-seed grant is given to explore the potential and sustainability of the research finding and idea and to prepare the project for a full pre-seed grant at a later stage. The goal of the exploratory pre-seed grants is to test new ideas that may lead to development of new medical treatments, disease prevention and diagnostic methods as well as new biotechnology. The evaluation of the exploratory pre-seed grant applications is performed by a committee and includes: Stage of the research finding/idea and potential for commercialization Significance and originality of the research finding/idea The proposed approach and availability of the needed resources The project milestones The applicant s qualifications Eligibility Faculty members, researchers and students based at universities, hospitals and other knowledge institutions in the Nordic countries. Projects from incubator and greenhouse development programs are also eligible. Awards Grants can support activities costing from DKK 100,000 to DKK 500,000 during a grant period of 4-12 months. Exploratory pre-seed grants may fund research and personnel, as well as commercialization-related costs. Funding is not available for conferences and travel expenses. Application procedure Application form and guidelines can be found on from 18 November Proposals must be submitted electronically via the Foundation s web portal. Application deadline: Full proposals must be submitted by 16:00 on 19 December Notification Applicants will be notified of the exploratory pre-seed committee s decision in early April Read more about the Novo Nordisk Foundation at and about full pre-seed grants at

21 nr. 10 December 2011/Januar 2012 NYVIDEN SDU satser stort på velfærd Syddansk Universitet skal lede en stor national forskningsindsats i velfærdsteknologi. Budgettet er på knap 190 millioner kroner Syddansk Universitet skal stå i spidsen for en storstilet satsning inden for velfærdsteknologi. Indsatsen, der er rettet mod sygehuse og ældrepleje, involverer flere udenlandske partnere, andre danske forskningsinstitutioner og 29 virksomheder. Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har besluttet at støtte initiativet med 70 millioner kroner. Dermed er konsortiet, der har et budget på knap 190 millioner kroner, en realitet. Der er tale om en af de største forskningsbevillinger i SDU s historie, så vi er naturligvis stolte. Vi har gennem flere år styrket forskning og uddannelse i velfærdsteknologi og er godt klædt på til at løfte den nye nationale opgave sammen med partnere i ind- og udland, siger rektor Jens Oddershede. Mange lande står over for store udfordringer, fordi deres befolkninger bliver ældre og mere plejekrævende. Der er en stadig stigende efterspørgsel på innovative løsninger inden for plejesektoren, og da Danmark allerede har ry for at være nyskabende inden for ældreplejen, kan det nye forskningskonsortium være med til at bane vejen for helt nye eksportmuligheder for danske virksomheder, siger han. Ikke færre end seks SDU-institutter er med i det nye seksårige projekt, der bærer titlen Vi får samlet vores miljøer, så vi alle arbejder i samme retning og kan skabe løsninger, der går på tværs af de traditionelle forskningsområder. Vi skal kigge på, hvordan vi kan optimere behandlingsforløb producenter af professionelle rengørings og skabe kobling mellem behandling, maskiner, it-koncernen Logica samt en monitorering, pleje og rehabilitering. Det række små og mellemstore virksomheder. er oplagt i forhold til de nye supersygehuse, I alt 29 virksomheder er med i som skal bygges i de kommende år, home, der kaldes en strategisk forsk men forhåbentlig kan vi også være med til nings- og innovationsplatform. at skabe et nyt vindmølle-eventyr, som Virksomhederne bidrager med 78 millioner kan tjene højteknologiske kroner hjem til kroner, Region Syddanmark med Danmark, siger professor Uffe Kock Wiil 18,7 millioner, mens andre innovations- og fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. forskningspartnere, herunder SDU, skyder Han skal lede det nye landsdækkende 22 millioner kroner ind. konsortium, der blandt andet tæller Af Bente Dalgaard, Nilfisk-Advance A/S en af verdens største Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet. Foto: Steen Høyer. 21

22 STORT & SMÅT Der var fuldt hus, da den kendte robotforsker Rodney Brooks holdt dette års HCA-forelæsning på SDU. Foto: Ole Friis. Veloplagt robotforsker s For bare 10 år siden var der stadig tale om en fremtidsvision. I dag er robotter oftest i form af støvsugere rykket ind i vores hjem. Rodney Brooks er en af de forskere, der har været med til at styrke den udvikling. Den 57-årige professor emeritus holdt årets H.C. Andersen-forelæsning på Syddansk Universitet, og det var lidt af et tilløbsstykke, så de sidst ankomne måtte overvære hans veloplagte forelæsning om samarbejdet mellem mennesker og robotter på en storskærm i et andet lokale. En af Rodney Brooks hovedpointer er, at robotterne skal være så brugervenlige, at også mennesker uden særlige tekniske forhåndskundskaber kan anvende dem. Han har blandt andet været med til at udvikle robotter til det amerikanske militær. De kan finde vejsidebomber og agere fortrop i huse og områder, der måske rummer sprængstoffer og bevæbnede modstandere og især efter at forskerne lod sig inspirere af den håndholdte spillekonsol Gameboy, er robotterne blevet brugt flittigt af amerikanske soldater i Afghanistan. Det dur ikke med tykke manualer til 19-årige soldater. Nu tager det dem fem minutter at lære at bruge 98 procent af det, robotten kan, sagde Rodney Brooks, der i mange år var leder af et af verdens førende robotlaboratorier på MIT (Massachusetts Institute of Technology). Hvad kom før Big Bang? Den 36-årige kosmologi-forsker Martin Snoager Sloth har netop modtaget 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden, så han kan starte sin egen forskningsgruppe på Syddansk Universitet. Martin S. Sloth og hans kommende forskerstab vil med data fra den europæiske Planck-satellit prøve at besvare de store, universelle spørgsmål. Hvad kom før Big Bang? Hvad er kilden til universets fødsel? Det er præcise målinger af den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling, der kan være nøglen til at komme tættere på et svar. Martin S. Sloth kommer til Syddansk Universitet efter et forskningsophold ved CERN og universitetet i Geneve 22

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Foråret 2013 består af 4 obligatoriske og 1 frivilligt seminar. Tilmelding sker på hjemmesiden.

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Når Byen Bevæger Børn

Når Byen Bevæger Børn Når Byen Bevæger Børn Objektiv måling af fysisk aktivitet med hjælp af GIS, GPS og bevægelsesmåler Jasper Schipperijn & Charlotte Demant Klinker Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges:

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges: Ansøgningsskema Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Ansøgningen inkl. dette skema og bilag i alt max. 10 sider sendes som pdf-fil til el@vos.dk senest fredag den 13.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

EU s rammeprogram FP7

EU s rammeprogram FP7 EU s rammeprogram FP7 EU-tilskud til transportforskning Anders Bjerrum EU-konsulent EU-tilskud til transportforskning anders.bjerrum@fp7consult.dk 1 Disposition Oversigt over programmerne i EU s rammeprogram

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Presentation title Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Jørgen Dirach, MD, MBA, FFPM Director Corporate Research Affairs Novo Nordisk A/S jdi@novonordisk.com Novo Nordisk Your Protein Partner 6 May

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Horizon 2020: den gode ansøgning

Horizon 2020: den gode ansøgning Horizon 2020: den gode ansøgning Barbara Spanó FIVU - EuroCenter basp@fi.dk 72318277 Hvorfor deltage i Horizon 2020? Måske vil du gerne Få støtte til et projekt? Beholde forskere i dit firma eller ansætte

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra:September 2010 Til:Januar 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Civilsamfundsfinansiering

Civilsamfundsfinansiering Vis hjælpe placering a 1. Højre kli GiIer og h 2. Sæt hak Vis tegneh 3. Sæt hak og Fastgør 4. Vælg OK Civilsamfundsfinansiering s 9tel, etc enulinjen, / Sidefod fod feltet, facernavn nd på alle Uddannelses-

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hårdt, dyrt og uden dokumentation

Hårdt, dyrt og uden dokumentation Hårdt, dyrt og uden dokumentation Få et overblik over det stadigt stigende antal af masteruddannelser i medier og kommunikation 14 #2 maj 09 Krisen giver nye kunder 4 Skift spor efter 50 8 Sort skærm i

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

OUH Svendborg sygehus. I FORSKNINGENS TEGN Status 2013

OUH Svendborg sygehus. I FORSKNINGENS TEGN Status 2013 OUH Svendborg sygehus I FORSKNINGENS TEGN Status 2013 12. november 2013 kl. 10.00 Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, DK-5700 Svendborg 10.00-10.15 Kaffe m. let morgenbuffet 10.15-10.25 Velkomst ved direktør

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Lovkrav om forskning

Lovkrav om forskning Sundhedsforskning i Region Midtjylland Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet www.regionmidtjylland.dk Lovkrav om forskning Sundhedsloven 194: Regionsrådet skal sikre

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Forskningsstøtteenheden UHH

AARHUS UNIVERSITY. Forskningsstøtteenheden UHH AARHUS UNIVERSITY Forskningsstøtteenheden UHH 1 Hvorfor har AU/AUH en forskningsstøtteenhed? Hvorfor er jeg her i dag? FSEs kunder Aarhus Universitet (forskere og ledelse) Aarhus Universitetshospital (forskere

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Etablering af et internationalt sundheds og livsstilseksperimentarium på Djursland

Etablering af et internationalt sundheds og livsstilseksperimentarium på Djursland Ansøgning til Region Midtjylland: (Prækvalifikation - internationalt Fyrtårn) Hermed fremsendes en meget kort summarisk beskrivelse af vores idé til et internationalt fyrtårn i Østjylland. Tilsagnsskrivelser

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere