Behandling af høringssvar til Udkast om Mad- og måltidspolitik i Furesø Kommunes dagtilbud

Transkript

1 Behandling af høringssvar til Udkast om Mad- og måltidspolitik i Furesø Kommunes dagtilbud Tema Områdebestyrelse Citat Manglende kildeangivelser Man kan ikke se hvilke faglige vurderinger der er taget udgangspunkt i. Manglende kildeangivelser Vi mangler nogle kildeangivelser. Hvorfor er der lagt vægt på netop disse temaer. Forord Om formen med dialogspørgsmål Om formen med dialogspørgsmål Indledning Ansvarsfordeling mellem hjemmet og institutionen/det offentlige Ansvarsfordeling mellem hjemmet og institutionen/det offentlige Ansvarsfordeling mellem hjemmet og Sydøst Sydøst Formen er hensigtsmæssig idet den gennem dialogspørgsmålene sætter den lokale udmøntning af politikken i spil. Det er dog vigtigt, at rammerne fastlægges klarere fra kommunalt hold, førend den lokale udmøntning går i gang. Der bliver præsenteret en masse spørgsmål, som det kunne have været rart at have fået svar på i udkastet. De problematikker der er beskrevet, skal der være taget stilling til i udkastet. Eller er det meningen det er til inspiration for afdelingerne? Det er nemlig ikke nævnt nogen steder. Hvem er det inspiration til? Der indledes med Børnenes kost er først og fremmest forældrenes ansvar, men også dagtilbudene har et stort medansvar. Indledningen bør omformuleres, idet det oprindeligt er Statens ansvar, som så via lovgivning er videregivet til kommunerne. Med den kommende madordning er det netop IKKE længere forældrene der har ansvaret for børnens mad i dagtilbudet. Mad- og måltidspolitikken indledes med "Børnenes kost er først og fremmest forældrenes ansvar, men også dagtilbuddene har et stort medansvar ifbm. indførelsen af frokost i institutionerne overtages dette ansvar af forvaltningen, hvorfor vi ønsker en præcisering af hvad der er forældrenes ansvar og hvad der er institutionens ansvar Vi undrer os over, at der står i stk. 2, at forældrene også har et ansvar. Det er vi naturligvis helt enige i. Men mener det er for ensidigt kun at have en kostpolitik i børnehaven uden at

2 institutionen/det offentlige Indhold af mad og drikke Ernæringens sammensætning Ernæringens sammensætning Ernæringens sammensætning Forældre i Kollekolle følge den op med fx foredrag om sund kost i hjemmet. Lad det være en helhjertet indsats, som ikke er berøringsangst i forhold til forældrene. Pasta og ris bør være fuldkorn og groft, det skal præciseres, det fremgår ikke af udkastet. Fedtfattigt kød og mejeriprodukter, hvad er fedtfattige mejeriprodukter? Hvad er fedtfattigt kød? Er der taget hensyn til, at mange familier efterhånden ikke vil servere mælk for deres børn? Hvilke hensyn tages der? Det er fx ikke bevist at der er noget med mælk, men derimod bevist at det er sundt for levealderen at få mælk. Vi fornemmer, at fokus i Mad- og måltidspolitkken er mere på kulhydrater frem for ernæringsrigtig mad (inkl. kulhydrater). Der tales for meget om hovedmåltidet (frokosten), hvad gør man med morgenmad og eftermiddagsmad? I det omfang præfabrikeret mad indgår i menuen, skal det være af god kvalitet uden tilsætningsstoffer så som konserveringsmidler, smagsforstærkere etc. Opvarmning af mad foregår i almindelig oven og ikke i mikrlbølgeovn, og så vidt mulgit opvarmes i ovn frem for ved stegning Til daglig bruges brød, pasta etc. af groft mel Fedtstof skal være af god kvalitet Sukker eller ej Er udkastet til Mad- og måltidspolitikken for dagtilbud for helligt? Eksempelvis kan nogle forældre føle sig provokeret af nul sukker. Andre forældre synes, at der er for meget sukker i daginstitutionerne. Sukker eller ej Nordvest Fanatisme i forhold til den mad der serveres gavner ikke børnene, her tænkes på indholdet af sukker. Mange steder ses en nul-sukker politik og dette mener vi ikke som udgangspunkt er vejen frem. Det er sundt at lære børnene en fornuftig tilgang til sukker, der skal være plads til det men der skal sættes et fornuftigt niveau. Dette berører først og fremmest specielle lejligheder, såsom fødselsdage m.m. Hvis nul-sukkerpolitikken 2

3 gennemføres stringent i institutionen er der fare for at børnene bliver sukkerforskrækkede og derved får et skævt forhold til det. Sukker eller ej Hele afsnittet om sukker i hverdagen er vagt formuleret, betyder det at der gerne må komme sukker på havregryn, når der gerne må komme sukker i frugtgrøden? Må de få koldskål? Hvis de må, hvad så med kammerjunker? Er der blevet gjort nogen overvejelser angående fruktose i udkastet? Vi synes, at det er op til de enkelte afdelinger at fastlægge en kostpolitik i forhold til fødselsdage og andre mærkedage. Men vi synes godt, vi kan sige, at de enkelte afdelinger skal formulere nogle regler med udgangspunkt i de kommunale retningslinjer for madordningen. Økologi Sundhedsrådet Kommentering fra forældrearbejdsgruppe indeholder fokus på valg af økologisk mad. Sundhedsrådet anbefaler, at man i lighed med flere andre kommuner sætter en minimums procentsats for dagtilbuddenes valg af økologiske produkter i madindkøb. Fx 75% økologi som i København, der nu stiler med 90% økologi. I Albertslund Kommune har institutionerne arbejdet med økologi siden 1995, her er der i dag 90% økologi i fødevareindkøb. Økologi Sydøst Endvidere skal der indføres en minimumsgrænse for, hvor meget af maden, der serveres i dagtilbud, der er økologisk. Procentandelen bør som minimum være 80%. Desuden kunne det udmøntningsfasen være en hjælp for institutionerne at udarbejde en liste over, hvilke fødevarer, der typisk vil forefindes i konventionel form. Økologi Mængden af økologiskmad skal op, således at man kun vælger "ikke økologiske" produkter, hvor det ikke er muligt at få økologiske produkter. Økologi Vi ønsker et mere specifikt mål for andelen af økologiske varer. Økologi Forældre i Økologisk mad skal udgøre minimum 80 % Kollekolle Kvaliteten af fødevarerne Sydøst Det skal præsiceres, hvad der menes med udtrykket ressourcebevidst valg af fødevarer Som det står skrevet nu kan det være en politisk omskrivning af økonomisk 3

4 indkøb Kvaliteten af fødevarerne Vi mangler ordet frisk tilberedt i Mad- og måltidspolitkken for dagtilbud Kvaliteten af fødevarerne Dagplejen Under punktet Indhold af mad og drikke herunder Fødevarernes kvalitet har det vagt særlig glæde, at det er formaliseret, at man prioriterer at dagtilbudene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer samt at købe mest muligt økologi, købe dansk og købe årstidens frugt og grønt. Kvaliteten af fødevarerne Dagplejen ordet kvalitet mangler i sætningen: køb mest muligt økologisk, køb dansk og køb årstidens frugt og grønt. Kvaliteten af fødevarerne bør naturligvis også vægtes højt. Kvaliteten af fødevarerne Er der taget hensyn til CO 2 regnskaber i det med at købe økologisk, dansk og efter årstiden? Måltid og kultur Det pædagogiske måltid Sundhedsrådet Sundhedsrådet efterlyser en klarhed over, hvad det pædagogiske måltid indebærer. Der bør regnes på udgiften og det bør afklares, om en sådan ordning har skattemæssige konsekvenser for personalet. Det pædagogiske måltid Sydøst Den nuværende formulering omkring det pædagogiske personales deltagelse er uklar; er der tale om, at de deltager eller at de bare spiser lidt (en 'smageportion') Det bør være klart formuleret i politikken, at det pædagogiske personale skal deltage i måltidet og spise sammen med børnene. Personalets medspisning skal indgå i finansieringen af en obligatorisk frokostordning. Det pædagogiske måltid Børnene kan få en forkert opfattelse af personalets små smagsportioner:"er det fordi de voksne ikke kan lide maden?". Eeller skal man kun spise så lidt, når man er voksen/eller et barn? Vi risikerer at give børnene spiseforstyrrelser! Det pædagogiske måltid Nordvest Det er os magtpåliggende at insistere på at mad- og måltidspolitikken gælder for hele institutionen, både børn og personale alle skal ligeligt efterleve den i dagligdagen. 4

5 Det pædagogiske måltid personalet bør spise den samme mad som børnene. Det dur ikke med smagsprøver. Hvad skal barnet lige tro om sin mad, når personalet kasserer den, efter de blot har smagt den? Det pædagogiske måltid Dagplejen Vi er glade for og støtter op om, at man har prioriteret og sat ord på det pædagogiske måltid Det pædagogiske måltid Nordvest Vi føler at personalets ansvar bør specificeres mere i forhold til at opretholde det pædagogiske måltid og sikre at børnene indlever en positiv indstilling til maden. Børnenes inddragelse i madens tilblivelse Børnenes inddragelse i madens tilblivelse Børnenes inddragelse i madens tilblivelse Nordvest Børnene er ikke inddraget i madprocessen Vi ønsker at børnene bliver inddraget så meget som muligt i den daglige arbejdsgang omkring maden, dette er dog ofte modstridende i forhold til gældende regler og lovkrav til indretning og brug af køkkenet i institutionen hvilket er ærgerligt. Mere præcision i afsnittet om medinddragelse og læring, hvordan kommer dette til at foregå i praksis? Et ord som kræsenhed bør slet ikke være nævnt på nogen måde. [børn] reagerer også med at spise selektivt, hvis de fx er kede af det, eller der er nogle ting i deres liv de har svært ved at håndtere. Derudover har voksne lov til at sige at de fx ikke kan lide fløde eller lever, og det har børn også. En stor del af det at have en god madkultur er også at det er hyggeligt at spise, og det er det ikke for nogen, hvis der skal vogtes over det kræsne barn. Ansvar og ejerskab Kommunens ansvar Sydøst Kommunens herunder forvaltningens overordnet ansvar og forpligtelser er ikke beskrevet. De bør indskrives som hovedansvarlige i afsnittet. Dette set i lyset af, at madordningen ikke er en fritvalgsordning, men en obligatorisk ordning som vi forældre ikke økonomisk kan fravælge. Endvidere bør afsnittet indeholde en beskrivelse af sanktioner såfremt politikken ikke efterleves. 5

6 Daplejen Hvorledes sikrer forvaltningen sig, at Mad- og måltidspolitikken bliver overholdt i de enkelte institutioner? Er der taget stilling til sanktioner, såfremt politikken ikke efterleves? Når madplanen skal udarbejdes i samarbejde med pædagoger og køkkenpersonalet, kommer der jo til at gå pædagogiske timer af til det, og det var blevet lovet at det ikke ville gå ud over pædagogernes timer med den nye madordning. Bliver pædagogerne også uddannet i kost, for at kunne indgå i en saglig diskussion af madplanerne? Under punktet Ansvar og ejerskab er det vigtigt at få tilføjet, at det skal tilstræbes at tilgodese kursusaktivitet, videndeling og sparring for dagplejerne ligesom for køkkenpersonalet I øvrigt Succeskriterier Sundhedsrådet Det anbefales, at projektgruppen - inden mad- og måltidspolitikken træder i kraft - opstiller succeskriterier og vælger målbare kvalitetsindikatorer, der kan benyttes til at evaluere projektet. Et succeskriterium foreslås at være, at børnene lærer at vaske hænder, inden de spiser. Økonomi Sundhedsrådet Dagplejen Når oplægget skal til politisk behandling, foreslås det endvidere at opstille et forventet budget i relation til den forventede opkvalificering af det ansvarlige køkkenpersonale. Det anbefales i en fremtidig rekruteringsstrategi at prioritere ansættelse af fagligt uddannet personale i institutionernes køkkener. Vi er bange for, om der er penge nok til, at børnene kan få et sundt måltid mad, med det nuværende budget det [har]vagt særlig glæde, at det er formaliseret, at man prioriterer at dagtilbudene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer Vi må dog gøre opmærksomme på, at disse tiltag må forventes at medføre dagplejerne en merudgift. 6

7 Om processen Inddragelse af forældregruppen Inddragelse af forældregruppen Madordningen Problemstillinger som følge af madordningen Problemstillinger som følge af madordningen Problemstillinger som følge af madordningen Problemstillinger som følge af madordningen Sydøst Nordvest Nordvest I forhold til, at der har været indkaldt til møde i en forældregruppe vedr. politikken, så opleves det konkrete udkast fra juni som værende stort set identisk med det udkast forældregruppen fik til gennemarbejdelse og som blev diskuteret på mødet 30. april. Naturligvis kan ikke alle ønsker fra forældre indarbejdes i madpolitikken, og der var på mødet også en lind sammenblanding af madpolitik og madordning, men på følgende områder bør politikken skærpes, også i overensstemmelse med de ytringer, der kom på forældregruppens møde. Forældrene i den nedsatte forældregruppe vedrørende mad- og måltidspolitikken føler sig ikke hørt, jf. fra medlem af gruppen sendt til gruppen og forvaltningen d. 12. juni Man henviser især til, at der ikke foreligger et 3. udkast med forældregruppens kommentarer og input jf. Forvaltningens egen procesplan. For denne områdebestyrelse er det er problem, at vi ikke som forældre er sikre på, hvad børnene får at spise på en normal dag og hvor meget vi kan måske kigge på en madplan, men hvor meget får præcis lige lille Marie at spise? Med den medbragte madpakke er dette meget nemt, i og med at overskydende mad lægges i madkassen, så hjemmet kan se hvad der spises. Forældrene får også pålagt et ekstra planlægningsarbejde i koordineringen af hjemmets madplan eftersom den skal spille sammen med madplanen i barnets institution. Forældrebetalt madordning, gælder det også frugtordning, der i nogle afdelinger klares med et girokort og i andre betyder, at forældrene hver dag tager et stykke med? Vi har erfaret at indførelse af kommunale madordninger er udskudt til januar Dette ser vi som positivt, idet det giver tid til at indrette køkkener, uddanne og ansætte kvalificeret personale og ikke mindst afsætte de nødvendige ressorucer til både drift /råvarer, personale og vikar. Uden de fornødne midler til driften i opstartsfasen mener vi ikke det er muligt at leve op til intentionerne og indholdet i Mad- og måltidspolitikken. 7

8 8