Opgavepapir til den 18. januar 2017:

Transkript

1 Opgavepapir til den 18. januar 2017: Foretag en kildeanalyse af billede A, B eller C samt en kildeanalyse af tekst 1, 2 eller 3. Samlet arbejdstid: 3 timer. Resultatet mailes til ope@vuf.nu senest kl. 23:59:59 BILLEDE A: RED RAPE! A Russian invasion forces American women into lives of prostitution. Los Angeles Con Leslie Sellers, Jr. was born March 1, 1922 in Shubuta, Mississippi. He spent 16 years in the military beginning in During his time in the service he earned a number of medals including the Purple Heart and the Bronze Star. Sellers has explained his motivation to become a writer : "After general discharge from the army for alcoholism, I was thirtyfive years old with a wife and two sons, dead broke and in debt. Writing seemed my only way out." 85_0_1_0_C You find information on Connie Sellers in Contemporary Authors Online (Gale, 2003) and in the biography that accompanies his papers collection at the University of Southern Mississippi.

2 Kinesisk plakat ca BILLEDE B:

3 BILLEDE C: Atombombeprøvesprængning i Nevada 1962 Prøvesprængning af det taktiske atomvåben Small Boy i Nevada-ørkenen 14. juli 1962 National Nuclear Security Administration, #760-5-NTS. Navnet Small Boy refererer til navnene på de to atombomber, der blev kastet over to japanske byer i Little Boy (6. august, Hiroshima) og Fat Man (9. august, Nagasaki)

4 Tekst 1: Memorandum af USA s udenrigspolitiske rådgiver C. Bohlen Memorandummet er dateret 12. marts Trykt i Foreign Relations of the United States (FRUS) 1949, IV, s marts 1949 havde den danske forhandlingsdelegation i Washington drøftelser med en række embedsmænd fra det amerikanske udenrigsministerium. Blandt disse var den udenrigspolitiske rådgiver, Charles Bohlen, og direktøren for den europæiske afdeling, John D. Hickerson. Denne kilde er et memorandum af C. Bohlen om disse møder. [ ] Han [Gustav Rasmussen] tog min bemærkning om konsultation op og spurgte, hvor hurtigt den kunne finde sted i tilfælde af et overlagt angreb på Danmark. Jeg påpegede, at konsultation ikke var nødvendig før medlemmerne kunne skride til handling i overensstemmelse med artikel V, og hvis et aggressivt angreb var åbenbart, ville hver nation formodentlig tage skridt under artikel V uden at afvente konsultationer. Hr. Rasmussen sagde, at dette var af den største vigtighed for Danmark, der følte sig yderst sårbar. Jeg sagde, at vi primært betragter traktaten som en begrænsende faktor. Vi ønsker, at en potentiel angriber skal vide, at den vil komme til at stå over for De forenede Staters og Storbritanniens samlede styrke, hvis den angreb noget medlem, og vi tror, at dette vil afskrække en angriber fra at underlægge sig små nationer en ad gangen. Gustav Rasmussen berørte derefter spørgsmålet om traktatens løbetid, og han sagde, at Danmark havde stort behov for våbenleverancer. Til sidst bragte udenrigsministeren Grønlandsproblemet på bane, hvortil Bohlen sagde at det var min opfattelse, at Grønlandsspørgsmålet burde løses inden for pagtens rammer, da det ville være det rette sted at løse spørgsmålet om anlæg på Grønland. Ambassadør Kauffmann tilføjede, at efter hans opfattelse var det en af de fordele, som Danmark ville opnå med pagten, at den ville fremme en løsning af Grønlandsspørgsmå1et. Udenrigsministeren sagde, at det af indre grunde ville være værdifuldt for den danske regering, hvis den kunne komme med en erklæring i Rigsdagen om, at Grønland udelukkende ville blive anvendt til defensive forholdsregler og ikke som udgangspunkt for angreb.

5 Tekst 2: Konservativ valgplakat 1949

6 Tekst 3: Carl Madsen - Sammenhængende uddrag af artiklen Vor holdning til "ekstremisterne" fra Samlingen af artikler og taler: Når bladene falder (Demos 1975). Carl Madsen blev i 1928 medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. En række kritiske artikler og taler mod partiledelsen førte til, at han blev ekskluderet af partiet i slutningen af [... ] Vi ved meget vel, at vi som medlemmer af det kommunistiske parti i Danmark har al grund til at være agtpaagivende og kritiske. Baade overfor uheldige forekomster i vort eget parti og i Sovjetunionen saavel som i de andre socialistiske lande. Og saadanne opstaar til stadighed, de maa bekæmpes og overvindes. Den i sig selv hvilende lyksalighed og fuldkommenhed er ikke og vil aldrig blive tildelt os. Ikke paa denne side af graven i hvert fald. At de unge ekstremister er kritiske og ytrer deres kritik, er ikke foruroligende, ej heller, om de rammer, hvor det smerter os gamle, der oplevede den røde hærs sejre over barbariet. Tværtimod. Foruroligende og forbavsende er kun den antisovjetiske korstogsmentalitet, man af og til møder, og som de overfører paa vort danske kommunistiske parti. De synes blinde for, at uden Sovjetunionen og den røde hær havde vi alle været under fascismens aag. Været skudt, gasset, torteret bag pigtraadshegn eller vegeterende i mørket som ynkelige kapitulanter. Ubegribeligt, at de formaar at bortse fra, at vi har Sovjetunionen at takke for, at vi siden 1945 er forskaanet for en tredie verdenskrig og for, at der bestaar et socialistisk Vietnam, Kuba og Korea. Ja og et Kina. For at Tjekkoslovakiet og Ungarn ikke blev erobret af imperialistiske magter og forvandlet til opmarchsomraader mod Sovjetunionen. At alle disse»venstreekstremister«selv har legale udfoldelsesmuligheder skyldes de socialistiske magters tilstedeværelse, og det samme gør forresten ogsaa den ret høje levestandard paa vore længdegrader. Dette mærkelige had og denne undervurdering af Sovjetunionen er, somjeg ser det, udslag af manglende politisk viden og modenhed. Det skulde dog være til at fatte, at Sovjetunionen af en statsræson, der er uundvigelig og paa langt sigt til socialismens gavn, ikke har mulighed for altid og i alle enkeltheder at føre en udenrigs- og indenrigspolitik, der paa det perfekteste og uanset magtforhold og omstændigheder dækker vore kommunistiske idealer, sympatier og ønsker. Vejen frem maa nødvendigvis slynge sig og omgaa det, der ikke kan overvindes. Paa vort eget kommunistiske parti har jeg et syn, der svarer til det, jeg anlægger paa Sovjetunionen og de socialistiske lande i Europa. Det kan ikke og skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, at visse og ikke helt uvæsentlige ting, som vort parti indlader sig paa eller undlader, er uheldige, og jeg er specielt den mest afgjorte modstander af selvsupplerende ledelser og af en centralisme, der ikke er sandt demokratisk. - Af bureaukratisk bedreviden og tillukkethed. [... ]