Kontortid Mandag-fredag Rektor Jens Per Nielsen Vicerektor Ole Sohl

Transkript

1

2 Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Kontoret: Telefax: Lærerværelset: Hjemmeside: Kontortid Mandag-fredag Rektor Jens Per Nielsen Vicerektor Ole Sohl Inspektorer Hardy Andersen Henrik Arbo-Bähr Lis Bjerre Jan Sørensen Kontor Tina Klintenberg Trine Pedersen (orlov) Karin Reynheim Studievejledning Gymnasiet Lene Klejs Engelberg Suzanne Gudbjerg-Hansen (orlov) Kirsten Hede Torsten Jøhncke HF Inge Jensen Ulrik Wiwe Studiecenter Merethe Bloch Stein Bogdepot Mona T. Brandt Pedel Ole Jensen Kantine Bjarne Hansen Redaktion Hardy Andersen, ansv. Marianne Bühlmann Per Juul Larsen Ulrik Wiwe Elevrepræsentanter Michela Jensen Conrad Johnson Mathias Kryspin Fotos Hardy Andersen samt lærere og elever der var på stedet på det rette tidspunkt Layout Marianne Bühlmann Hardy Andersen Tryk Nofoprint Oplag: 3000

3 Indhold Rektor 4 Bestyrelsen 6 SKOLENS HVERDAG 7 Elevrådet 8 En hverdag på skolen 10 Almen studieforberedelse 12 Prisopgaver 15 Årets musical 17 Lærerne 21 Særlige dage på skolen 25 SKOLEN OG VERDEN UDENFOR 29 Studietur til Abisko 30 Krakow i marts 32 Studieturene gik også til Model United Nations 36 Iværksætter fra EG 39 Operation Dagsværk 41 ABC 42 Lærere 52 Øvrige ansatte 56 Afgangsklasser 57 Legater 59 Plan over skolen 60 Kalender 62

4 4 I takt med tiden AF REKTOR JENS PER NIELSEN Udvikling, innovation, fornyelse, globalisering er tidens mest brugte ord, og de skal også gælde for gymnasiet og HF og de skal især gælde for Espergærde Gymnasium og HF. Gymnasie- og HF-reformerne stillede store krav til os. Vi skulle på meget kort tid skabe en ny skole og en ny pædagogik vi skulle til at tænke helt anderledes som lærere og som administration. Det blev ikke svært for os, for Espergærde Gymnasium og HF har gennem de sidste 10 år arbejdet med fornyelse på netop de områder, vi nu ser som væsentlige elementer i reformerne. Vi var forberedt på projektarbejdsformen, vores IT-udvikling var gearet til virtuel undervisning og nye måder at kommunikere på, vores informationssystemer var tilpasset til den mere dynamiske skoledag, eleverne nu kommer til at opleve etc. Den 15. august starter 10 nye gymnasieklasser og 3 nye hfklasser under reformen. EG har haft en fremgang i elevtallet på 30% i forhold til sidste skoleår det tager vi som et udtryk for, at kommende elever føler, at vi på EG kan leve op til reformernes store krav. Vi udbød 12 forskellige studieretninger og alle 12 har vi kunnet oprette et resultat der viser, at en god fornemmelse for tiden og en god dialog med kommende elever og lokalområdet er afgørende for, at vores tilbud passer til efterspørgslen. Om mindre end et år tager vi fat på første fase af overgangen til selveje. Med selvejets endelige indførelse den siger vi farvel til Frederiksborg amt som ejer af gymnasiet. Vi får dermed en række frihedsgrader, vi ikke tidligere har haft, for amtets dårlige økonomi og fejlslagne udbygningspolitik har ikke tilgodeset gymnasierne. Derfor ser vi frem til selvejet og en frihed, der kun kan gavne eleverne og lokalområdet. I al forandringen er det imidlertid også vigtigt at sikre, at den kvalitet, der altid har været det almene gymnasiums kendetegn ikke går tabt. Espergærde Gymnasium og HF s

5 rødder går tilbage til 1430 med først en klosterskole, en latinskole og en højere almen skole til det store moderne gymnasium, vi kender i dag i Espergærde. Det handler om traditioner, men det handler også om, at vi i dag har skabt en skole, hvor vi hele tiden forsøger at finde den rigtige balance mellem det faglige og det sociale en skole, hvor vi stiller krav til hinanden, og hvor vi tager hinanden alvorligt. Når det lykkes for os, så skaber vi også det fundament for fremtiden for eleverne der gør, at de ikke bliver forskrækkede, når de hører ordene: Udvikling, innovation, fornyelse, globalisering, for så er de kommet i takt med tiden på den rigtige måde. 5

6 6 Selveje og frihed Gymnasiereformen og ikke mindst kommunalreformen er store udfordringer for Espergærde Gymnasium og HF. Her kommer bestyrelsen ind som en aktiv medspiller og fødselshjælper i processen. AF THOMAS LYKKE PEDERSEN, BESTYRELSESFORMAND I år har bestyrelsen været aktivt involveret i fastlæggelsen af skolens studieretninger, hvor vi synes, at vi har nået et meget spændende resultat, hvor det traditionelt faglige også krydres med det innovative. Med gymnasiereformen skal skolerne nu selv definere studie- og ordensregler for eleverne. Også her har bestyrelsen været aktivt involveret, og vi har nået et resultat som tilgodeser alle de forskellige interesser uden at fokus flyttes fra, at skolen forventer at elever i gymnasiet og på HF lever op til en række krav om opførsel og studieaktivitet, så den gode elev får de maksimale arbejdsbetingelser. Også i dette skoleår har elevtilgangen til Espergærde Gymnasium og HF været stigende. Faktisk har skolen fordoblet sit søgetal på 10 år. Bestyrelsen har derfor aktivt kæmpet for en udbygning af EG, så flest mulige ansøgere rent faktisk kan optages på det gymnasium, de har som første ønske. Den kamp har ikke været let, for snævre lokale interesser i amt og kommune har haft andre planer. Bestyrelsen ser derfor frem til overgangen til selveje, hvor EG ikke længere er underlagt disse forskellige snævre interesser og derfor endnu bedre kan skabe grundlag for udvikling og udbygning. Kommunalreformen den betyder, at gymnasierne overgår til statsligt selveje, hvilket vil give den kommende bestyrelse helt nye ansvarsområder og kompetencer. Allerede fra den nedsættes overgangsbestyrelser, der skal forberede selvejet, og det betyder, at bestyrelsen meget snart skal have en ny rolle. Jeg er overbevist om, at Espergærde Gymnasium og HF vil blomstre som selvejende institution, for en så stor og moderne skole vil forstå at udnytte de nye frihedsgrader til gavn for eleverne og dermed også til gavn for lokalområdet, men det forudsætter selvfølgelig, at der stilles de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed. Når den nuværende bestyrelse takker af i januar 2006, gør vi det derfor med god samvittighed, for vi ved, at skolen er godt rustet til at takle de mange nye udfordringer.

7 7 Skolens hverdag

8 8 AF ELEVRÅDSFORMAND MATHIAS KRYSPIN, 3.Y OG FILIP LAURITZEN, 2.Y Forvandlingen Elevernes gymnasium Åbent elevråd Elevrådet Espergærde Gymnasium og HF er helt specielt! Udefra ligner gymnasiet til forveksling andre gymnasier. Der er cykelstativer, sportshal, en stor hovedbygning, parkeringspladser og et stykke kunst til at forsøde det hele. Hvis man kommer uden for skoletid, vil man heller ikke indenfor finde noget usædvanligt, som fanger øjet. Gymnasiets udseende adskiller det ikke fra andre gymnasier. Men hvad er det så, der gør det specielt? Hele forvandlingen sker, når eleverne er på gymnasiet! Pludselig vil man befinde sig i et mylder af unge mennesker, der på kryds og tværs snakker, hilser, griner og med smilende øjne byder en velkommen. Hvis man tilfældigvis er der til en morgensamling eller får kigget på de mange opslagstavler, der hænger overalt på skolen, vil man måske få en ide om, hvorfor der er sådan en livlig stemning hvorfor det virker, som om alle kender hinanden. Det man vil høre og se på skolen er nemlig et bredt udbud af sociale arrangementer! Lige fra fester og caféaftener til hockeytræning og musical! Udvalget er forbløffende stort og mens man står og orienterer sig i disse tilbud, vil musikken på torvet fastholde en i den gode stemning. Man kan nu spørge sig selv, hvem der står for alle disse sociale arrangementer og den lækre musik som pumper ud af højtalerne? Rigtigt gættet! Det er eleverne selv! Hvis man nægter at tro det, så vil et kort blik på elevrådets tavle hurtigt få de fleste til at forstumme. Ud over elevrådsmøder er der festudvalgsmøder, caféudvalgsmøder, aktivitetsudvalgsmøder og flere midlertidige udvalg såsom Operation Dagsværk udvalget. Alle disse udvalg står for så forskellig ting som fodboldbord og indsamling til humanitære formål. Alt dette er bare noget af det som gør Espergærde Gymnasium til elevernes gymnasium og derfor er Espergærde Gymnasium helt specielt! En gang om ugen er der møde i elevernes øverste beslutningsorgan: Elevrådet! Det er her, de store beslutninger bliver taget og strategierne bliver lagt for bedst muligt at varetage elevernes interesser. Der bliver taget referat ved alle elevrådsmøder og alle på skolen har derfor mulighed for på nettet at holde sig up-to-date med, hvad eleverne diskuterer og interesserer sig for. Hvis man ikke føler, at

9 9 referaterne giver nok indblik, så er man altid velkommen til at komme til et møde. Alle elevrådsmøderne er nemlig åbne for alle elever og man behøver ikke være elevrådsrepæsentant for at komme til møderne! Det er også derfor elevrådet på Espergærde Gymnasium er et helt unikt åbent elevråd! For at kunne skabe et så godt elevmiljø som muligt er det vigtigt at have en god kontakt til lærere og ledelse. Det kræver en intern forståelse og en åbenhed, som munder ud i en konstruktiv debat. Dette er til stede på Espergærde Gymnasium og er med til at skabe de optimale sociale rammer og en seriøs indstilling, som danner grundlaget for et godt undervisningsmiljø for såvel lærere, ledelse som elever. Eleverne har to pladser i skolebestyrelsen og dette, sammen med den daglige konstruktive dialog med Espergærde Gymnasiums rektor Jens Per Nielsen, sikrer at eleverne bliver hørt og har optimale udfoldelsesmuligheder. Så hvis man har lysten og engagementet er mulighederne til stede på Espergærde Gymnasium! Elevrådet, er sammen med lærere og ledelse med til at sætte vilkårene og så er det op til dig at få ideen og skabe indholdet! Hvis du har noget på hjerte og ønsker at udrette noget i din gymnasietid, så udnyt mulighederne som eleverne har gennem elevrådet, på elevernes gymnasium Espergærde Gymnasium! Optimale rammer Vær med til at skabe indholdet!

10 10

11 11

12 12 AF CAROLINE BAUNSØE NIELSEN, MARIA CHRISTIANSEN, KATJA FLYGER, ANDREAS BO TERKILDSEN, DENNIS RENÉ HOLMGREN OG LASSE ØDEGAARD På tværs af fag Forskellige metoder Emner Almen studieforberedelse To 1.g klasser tog forskud på den store uddannelsesreform og deltog i skoleåret i et forsøg med Almen studieforberedelse. Elever fra 1.u fortæller om deres oplevelser og erfaringer med forsøget. Vi har haft tre projektuger med almen studieforberedelse som udgangspunkt, og i slutningen af skoleåret skal vi til to årsprøver, en skriftlig og en mundtlig. Arbejdet foregår på tværs af de humanistiske, de naturvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige fag i gymnasiet. Fra starten er vi blevet undervist i metoder og metodernes anvendelse. Emnerne vi får udleveret omfatter fag fra de tre hovedområder og vi skal betragte emnerne ud fra fagenes metoder. Vores emner har været Erkendelse, Krop og Identitet og Verdensbilleder, hvilket er typiske emner, man efter reformen kan få i almen studieforberedelse. Ved at arbejde ud fra de tre hovedområder fik vi større mulighed for at fordybe os i vores emne - i langt højere grad end vi normalt ville kunne. Vi lærte også at kigge på et problem fra flere forskellige vinkler, og se hvordan man bedst løser det ud fra hovedområderne. Stress fra forskellige vinkler Studierapport En naturvidenskabsmand forsøger at finde resultater gennem observationer og beregninger, en humanist kigger mere åbensindet på situationen og afviser ikke, at der kan være andre løsninger end dem, der umiddelbart er til at se. Som eksempel kan man bruge vores andet projekt. I vores gruppe havde vi som underemne valgt at arbejde med emnet stress. Vi undersøgte, hvordan stress påvirker samfundet, hvilke konsekvenser det har og hvad stress generelt er. Til sidst prøvede vi at finde ud af, hvordan stress påvirker os biologisk og hvorfor vi reagerer som vi gør. Som man skal efter reformen, har vi i samarbejde med læreren udfyldt en elektronisk studierapport. Man skal

13 13 Faktaboks notere sine faglige mål og sine kompetencemål - herunder de personlige, faglige og sociale kompetencemål. Når ugen er omme, skal man evaluere og vurdere, om man har opnået de mål, man havde stillet sig før projektugen. Efter forløbet med almen studieforberedelse synes vi, at vi er blevet bedre til at se på en tekst og kunne perspektivere til verden omkring os. Vi er blevet bedre til at benytte den viden vi har erhvervet fra ét fag til belysning af et givet emne. Det lærte vi Før i tiden kom man gerne frem til ét svar, men efter at have fået forståelse for hvordan de forskellige fagområder kan arbejde sammen, er vi nu i stand til at vurdere sagen fra flere vinkler. Vi føler også, at det vi lærte i almen studieforberedelse kan bruges i projekter, vi skal lave senere hen. Fakta om Almen studieforberedelse De elever, som starter i gymnasiet til august 2005, vil møde en ny form for samarbejde mellem fagene, nemlig almen studieforberedelse. Det kommer til at udgøre 20 % af

14 14 tiden det første halve år (grundforløbet) og 10 % i resten af gymnasiet (studieretningsforløbet). Almen studieforberedelse er ikke et nyt fag, men netop et samarbejde mellem fag på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Almen studieforberedelse består af emneforløb, hvor arbejdet med konkrete emner kræver deltagelse af flere fag og faglige hovedområder. Emnestoffet rummer væsentlige problemstillinger fra nutid og fortid knyttet til værker, personer, begivenheder, eksperimenter, o.l. Almen studieforberedelse skal styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse. Almen studieforberedelse skal i grundforløbet støtte elevernes udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev og i løbet af de følgende 2½ år gøre dem til studerende.

15 Prisopgaver 15 Vinderen af årets prisopgave beretter her om sit arbejde med opgaven. AF FILIP LAURITZEN 2.Y Prisopgaven er en fri mulighed for at få testet sine evner inden for større skriftlige opgaver og samtidig deltage i en konkurrence på EG. I december måned bliver der udgivet et opgavehæfte med ti opgaver, som strækker sig lige fra emner som Kloning til Analyse af H.C Andersens Snedroningen. Opgaven skal skrives i fritiden uden nogen form for hjælp fra lærerne og afleveres på rektors kontor inden 1. februar. I december besluttede jeg at bevise for mig selv, at jeg kunne skrive en frivillig opgave, for det er jo ikke fordi man i midten af 2.g ligefrem søger mere skolearbejde. Min opgave skulle omhandle Den amerikanske debat om skolernes undervisning i evolutionsteori og jeg gik straks i gang med at søge materiale på biblioteket. Det er vigtigt, at man skriver denne opgave, fordi emnet interesserer én. Darwins evolutionsteori har altid interesseret mig meget, så derfor var det oplagt at tage fat i den heftige debat mellem darwinister og de kristne i USA. Darwins far ønskede, at han skulle være præst og det var først senere, da hans lærer John Stevens Henslow tilbød ham at rejse med på skibet HMS Beagle, at Darwin fik mulighed for at dyrke sin lidenskab for biologi. Rejsen udviklede en ung præstestuderende til en ung videnskabsmand, som løbende sendte breve hjem til England, hvori han beskrev sine nye opdagelser, som bl.a. fandt sted på Galápagos-øerne. På denne rejse samlede han materiale til sit berømte værk: Arternes Oprindelse. I sit hovedværk, Arternes Oprindelse, fremsætter Darwin to hovedsynspunkter: At alle nulevende planter og dyr nedstammer fra tidligere, mere primitive former, og at der er sket en biologisk udvikling, en evolution, og at motoren i denne evolution er the survival of the fittest : den bedst egnede overlever. Hermed udelukker Darwin ikke Gud som skaberen, men rejser diskussionen om Guds eksistens. Teorien lægger op til at Gud skabte jorden med en række kontrollerede naturlove. En frivillig opgave Interessen skal være der Charles Darwin Arternes oprindelse

16 16 Darwin i USA Pensum i skolen? Siden Charles Darwin fremsatte sine tanker i 1858 har der kørt en krig mellem tilhængere af evolutionsteorien og dens kristne modstandere. Den første konfrontation kom til at foregå i Guds eget land USA, hvor meningsmålinger viser, at næsten halvdelen af befolkningen tror på kreationisme, dvs. at de tror på, at verden og dermed også mennesket er skabt præcis, som det fremgår af biblen: på seks dage, med Adam og Eva osv. I dag er det forskelligt fra stat til stat, om Darwins evolutionsteori er en del af pensum i skolerne, men én ting er sikkert: Krigen mellem kreationister og darwinister fortsætter, for hvem vil nogensinde kunne give svaret på menneskets oprindelse. Til de kommende prisopgavedeltagere vil jeg sige, at det er en udfordring som giver erfaring til fremtidige store opgaver, f.eks. den større skriftlige opgave i 3.g, men det er også en opgave som man ikke kommer sovende til. Jeg ønsker held og lykke til fremtidens prisopgavedeltagere, for hvem ved, måske er det DIG, som vinder næste år!

17 17 AF FILIP LAURITZEN, 2.Y OG FREDERIK SCHNOOR 3C Hvert andet år bliver der opsat en musical på Espergærde Gymnasium. I forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødselsdag faldt valget på en forestilling til ære for fødselaren. Det blev Snedroningen, som de fleste nok kender fra hans samling af børneeventyr. Den tidløse historie om udviklingen fra barn til voksen blev bevaret. Vi følger Gerda på hendes farefulde rejse ud i den vide verden, en rejse der samtidig bringer hende tættere mod sig selv. Hendes legebror Kay havner imens i et dramatisk dilemma mellem bardommens søde og uskyldige kæresterier og den smukke og forføreriske, men samtidigt farlige, voksenverden. Men så blev der også givet frit løb for fantasi og kreativitet.

18 18 Filip og Frederik var begge dybt engageret i forestillingen, Filip som instruktør og skuespiller, Frederik som lead-guitarist og medlem af orkestret. Her fortæller de om deres oplevelser. Det skønne ved amatørteater er, at man er fri til at gøre lige hvad man vil, og derfor samlede vi alle interesserede elever som ville være skuespillere, scenefolk, hjælpere, dansepiger, sminkører og tog en snak om, hvad de syntes ville være sjovt at lave. Det kom der mange sjove ting ud af, og der var mange spændende forslag, som fx at publikum skulle sidde med 3D briller på og se forestillingen, og at hele fortællingen skulle munde ud i et miljø blandet af hård diskoteksstemning med en snedroning klædt ud som en Pop Queen. Ja, eleverne på EG er utrolig kreative, når de får lov til at folde sig ud, og vi endte med at konkludere at vi opførte stykket efter fri fortolkning To lærere tog sig af tekst og musik. Sangteksterne blev skrevet af Anne Kristensen og musikken arrangeret af Per Juul Larsen, og det blev valgt at synge sangene på Abba s melodier, hvilket var både sjovt og en stor udfordring. En stor udfordring var det også for eleverne at lære at komme til tiden. Uanset om man lavet teater på professionel eller amatør niveau, så kræver det utrolig megen tid, hvis man skal ende op med et acceptabelt resultat. Som instruktører havde vi de to lærere Gunnar Mühlmann og Steffen Holm samt undertegnede, men da vi instruerede frit fra manuskriptet havde alle lov til at blande sig, og det fik vi til dels en næsten satanistisk Kay ud af, en djævleliga som kunne sammenlignes med Olsenbanden og en snedronning med overnaturlige kræfter. Ja, det var uden tvivl et eventyr fra start til slut at lave musical på Espergærde Gymnasium, for ikke mindst at nævne vores lange hårde og skønne weekender på skolen. Som under et rigtigt teaterforløb er der blevet grinet og grædt og eleverne har bevist et samarbejde som kun bedste venner kan præstere. Som lead-guitarist og en del af selve orkestret, regnede jeg først og fremmest med at få musikalsk udfordring, såvel som at udvide mit sædvanlige rock repertoire. Dette håb blev da også fuldt ud indfriet, men foruden glæden ved det rent faglige arbejde, viste det sig at det interne sammenhold

19 19 mellem musikere, skuespillere, teknikere og instruktører udviklede sig på fabelagtig vis. Det sociale aspekt i tilblivelsen af musicalen har været helt afgørende for, at stykket kom til at hænge sammen. Dels i form af den tværfaglige øvning, hvor musikere, såvel som sangere og skuespillere, arbejder som et kollektiv, og dels i samværet uden for selve musicalprojektet. I denne sammenhæng har der i forbindelse med de større øve-weekends været afholdt mindre fester, fællesspisning og sammenkomster for de medvirkende, som samlet har styrket solidariteten blandt de involverede elever og lærere. Musikalsk set var musicalen baseret på ABBA-sange. En udfordring både i kraft af det utraditionelle valg af sange, og selve implementeringen af disse i H.C. Andersens fantastiske eventyr. Med en besætning på trommer, guitarer, bas, klaver/keyboards, messing og træblæsere stod vi med et orkester som var alsidigt, men ikke uproblematisk at få til at fungere. Processen fra præsentationen af numrene til at kunne spille som en sammenhængende enhed tog tid blod sved og tårer. Alle har igennem forløbet arbejdet målrettet, og med indstillingen som frivillige har alle virkeligt villet spille. En dejlig oplevelse som musiker, hvor man dermed fik mulighed for at spille sammen med andre instrumenter og mennesker end man umiddelbart ville have gjort uden for musicalsammenhæng.

20 20 På holdets vegne vil vi gerne takke: Gunnar Mühlmann for hans altid glade humor, smukke baggrundsprojektion og skøre ideer. Steffen Holm for hans overskud til altid at tage en snak, og hjælp når man behøver det. Per Juul Larsen for hans overskud og hans dybt imponerende samling talentfulde musikere. Michael Netschajeff for hans dygtige dansepiger, som gav stykket liv og bevægelse. Anne Kristensen for hendes sjove sangtekster. Niels Leifer og Mats Dustin Lykkegaard for altid at følge os i tykt og tyndt med følgespottet. Alle de dejlige dansepiger og scenedrenge. Og sidst men ikke mindst rektor Jens Per Nielsen, for at gøre alt dette muligt for os.

21 Lærerne Hvem er de og hvorfor har de valgt at undervise? Michela og Conrad har talt med to lærere for at undersøge, hvordan verden ser ud med deres øjne. Hvad gør det spændende for dem at arbejde på Espergærde Gymnasium og HF? AF MICHELA JENSEN OG CONRAD JOHNSON, 1.A 21 Anni Ahrensbach har undervist i over 30 år og trækker sig nu tilbage og går på pension. Troels Jakobsen står derimod ved starten af sin karriere. AA: En god lærer er en, der er engageret i sit fag, og som er dygtig. Man skal være interesseret i eleverne og i, om de faktisk får noget ud af det. Hvad er en god lærer? TR: Der er jo ikke noget af det jeg kan være uenig i. Den gode lærer får også rent faktisk eleverne til at fatte en reel interesse, og får eleverne til at vise at der skete altså noget her. Det er en stor opgave!

22 22 Hvad er en god arbejdsdag for jer? AA: Der hvor man har 2-3 moduler hvor elverne siger: Nå det er sådan det hænger sammen Det er en god dag! TR: De gode dage er der hvor man får åbnet op for nogle nye erkendelser hos eleverne. AA: Hvor de siger: jeg vidste slet ikke at sådan noget fandtes.. Hvad betyder en afvekslende undervisning? AA: Især efter at vi har fået 95 minutters moduler kan man jo ikke bare køre en undervisning, der indebærer det samme fra gang til gang. Der skal være mange forskellige arbejdsmetoder. Nu har jeg sprog, og der er det vigtigt at eleverne får talt meget, dels to og to, dels i grupper og med læreren. Gerne med inddragelse af forskellige medier. TR: Man kan jo ikke selv koncentrere sig om det samme i mere end minutter, hvis man er trænet. Er I meget fortrolige med jeres elever? TR: Til en vis grænse ja. Mine elever ved godt hvor gammel jeg er og hvor mange børn jeg har. Men de ved ikke noget om mine sorger og kvaler, det er ikke foreneligt med at være lærer, synes jeg.

23 23 AA: Det kommer meget an på den enkelte klasse. Men jeg plejer altid at sige noget om mig selv. Det er med til at bløde lidt op. Nogle elever kommer også og har brug for at snakke. Det gør jeg så. Men det var mere da jeg var yngre. TR: Typisk kommer fortroligheden med udgangspunkt i elevernes problemer og ikke i vores. Vi er på arbejde, og en del af vores arbejde kan selvfølgelig være at snakke om det, selvom der jo også er studievejledere. AA: Det er helt afgørende, at jeg har et tillidsfuldt forhold til mine elever. TR: En væsentligt aspekt er også forholdet til kolleger. I timerne betyder det meget at der kommer noget igen. Når der er en levende dialog i klassen, så er det sgu sjovt. AA: Nu er det måske ikke helt som I tror, at man bare kan få arbejde hvor man vil. Det kan sådan nogle som Troels og jeg jo ikke få, med de fag som vi har. Men for øvrigt er det et godt sted at havne, fordi det er et stort gymnasium med mange lærere og mange elever som er ret interesserede, og som kan lide at være på skolen. Så er det også godt at være lærer. Og så er der en god ånd på skolen, og det har noget med ledelsen at gøre. Den giver os stor frihed, og den har tillid til, at lærerne gør det bedste de kan. Og så gør de det! Hvad er afgørende for om I kan lide jeres arbejde? Hvorfor er I på Espergærde Gymnasium? TR: I de første år var jeg ansat som årsvikar, men da muligheden for at blive fastansat, så valgte jeg også at blive her,

24 24 fordi her er rart at være. Det er jo ikke kun kollegernes skyld, men også eleverne som gør det til en rar skole. AA: Ja det er en god lærergruppe! Hvorfor lærer på et gymnasium? AA: Jeg tror, at det var noget jeg fandt ud af allerede da jeg selv gik på gymnasiet, at det kunne jeg faktisk godt tænke mig. Men det hænger også sammen med, at når I kommer i 1. g er I faktisk ikke ret store, vel. I er næsten børn. Og i løbet af de tre år, så bliver I faktisk til voksne mennesker. Og den udvikling der, den er altså rigtig skæg at være med til. Og så er det sjovt at være sammen med så mange unge mennesker. Så derfor! TR: Det er selvfølgelig meget forskelligt, men noget af det der er godt ved at være lærer er, at vi kan disponere vores dage så det passer sammen med familiens behov. Jeg kan fx hente min børn tidligt fra børnehaven, og så forberede mig om aftenen. Hvad laver I i jeres fritid? Anni, hvilke forskelle er der fra da du startede for 30 år siden? Michela og Conrad AA: Jeg bruger faktisk megen tid på lektier, og så bor jeg i København, så jeg bruger også et par timer på transport. Så bruger jeg tid på mine børn og børnebørn. Og så læser jeg bøger. Det er ikke fine og litterære bøger, det er krimier og sådan nogle sjove bøger. Og så er der arkitektur. Ind imellem spørger jeg mig selv om, hvorfor jeg ikke læste til arkitekt. Og så elsker jeg cykelløb. Jeg elsker Tour de France og sådan noget. Det ser jeg i fjernsynet, og jeg har været nede og se det nogle gange. Og jeg prøver også selv at køre i bjergene. AA: Det er egentlig ikke så voldsomt forskelligt. Da jeg startede var eleverne meget antiautoritære. Man måtte ikke være autoritær. Man skulle ikke have studenterhuer på, man skulle ikke sådan noget borgerligt noget som danse les lanciers og de ville meget gerne diskutere alt muligt. Hvorfor skal man have det og det fag? Men de var også skægge og de ville jo gerne. I dag oplever jeg elever som mere velopdragne. Der er ikke så mange der stritter imod. Vi har fået indblik i lærernes hverdag her på skolen og hvad det vil sige at være lærer. Som elev er det skønt at have nogle lærere, der er engageret i deres arbejde. Men for at få det bedste udbytte i timerne kræver det også, at man selv er engageret. Forholdet mellem lærer og elev bygger på gensidig respekt og tillid til hianden. Desuden kræver undervisningen en dialog, der både er sjov og lærerig.

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29 Skolen og verden udenfor

30 30 Studietur til Abisko AF CHARLOTTE THORNDAHL OG CECILIE VEJ-HANSEN, 3X I august 2004 var de to biologihøjniveauhold på studietur til Abisko. Abisko ligger ca km nord for Danmark i den svenske del af Lapland, hvilket er et pænt stykke over polarcirklen. Abisko ligger mellem en stor sø, et bjerg og en naturpark, og naturen og omgivelserne er meget flotte. Klimaet er subarktisk med megen sol, men begrænset varme og næsten ingen nedbør. Formålet med at tage til Abisko var at undersøge forskellen mellem den danske og den nordsvenske natur i form af dyr og planters tilpasningsevne. Vi blev indkvarteret i små hytter, hvor vi selv skulle sørge for alt, inklusive madlavning og indkøb, hvilket ikke var noget større problem, da der lå et stort supermarked 3-4 km væk. Fordelen ved at bo i hytter var, at man også fik noget socialt ud af det, da de fleste grupper var lavet på tværs af klasserne. Kuperet terræn På de 6 dage vi havde deroppe fik vi set en del af naturen og omgivelserne, hvilket involverede lange gåture i kuperet terræn. Vi var bl.a. oppe på et ca meter højt bjerg, Njuolla, med sne på toppen, hvor vi skulle undersøge bjergets inddelinger, hvor plantelivet varierede alt efter hvor højt oppe man var.

31 31 Vi gik også et stykke på Kungsleden, en vandresti, der starter i Abisko og fortsætter over 400 km sydpå. Langs denne lavede vi linietaksering, hvor man bestemmer ændringerne i naturen ned ad en skråning ved f.eks. en å. Med andre ord undersøger man tilpasningen til varierende fugtighed. På denne måde kunne vi bestemme, hvordan de optimale vækstbetingelser var for de forskellige planter. Derudover gik vi ud til en samisk ofringsplads, og på tilbagevejen var der en konkurrence hytterne imellem, hvor vi skulle finde en masse forskellige planter, bær, svampe og lav samt lave en udstilling med disse. Den sidste dag tog vi toget til Narvik i Norge, hvor vi skulle undersøge tangbevoksningen på en havnemole, som skulle inddeles i forskellige zoner - levesteder og arterne af tang skulle bestemmes. På Kungsleden Til Narvik På turen blev der indsamlet materiale til videre undersøgelser hjemme på gymnasiet og nogle af eleverne bar pulsure på turene, så vi kunne bruge disse målinger til arbejdsfysiologiske beregninger, da vi kom hjem. Alt i alt var det en rigtig god og udbytterig tur og en anderledes og mere spændende måde at lære økologi på.

32 32 AF PETER BASTIAN REISLER OG AXEL KALLESØE, 1.R Rustik charme Krakow i marts I marts 2005 tog vores klasse sammen med Preben Søgaard, vores biologilærer og Anne-Lise Marcussen, vores dansklærer, på studietur til Krakow. Vi delte bussen med en klasse og to lærere fra Frederiksborg Gymnasium. Turen var billig, kun 1350 kr. for 5 dage pr. hoved for nogle uforglemmelige oplevelser. I Krakow var vi indlogeret på et sjovt hotel kaldet Retro. Og nej, det har ikke noget at gøre med klubben i Helsingør. Selvom nogle brokkede sig over den lettere spartanske indretning, fandt vi dog, at det havde en rustik charme og personalet var yderst flinke og hjælpsomme. Men selvfølgelig tilbragte vi ikke meget tid på hotellet. Vi var allerede ude i byen en halv time efter vi var ankommet og holdt foredrag for hinanden om steder, vi havde forberedt hjemmefra. Undergrunden Kommunismen Vi besøgte en saltmine, hvor vi efter en elevatortur langt ned i undergrunden vandrede rundt i minegangene og blandt meget andet så Leonardo da Vincis nadverbillede udhugget i salt! Lige uden for Krakow besøgte vi Nova Huta, der blev opført i 1959 af kommunisterne, som en arbejdernes by omkring et stålværk. Det skulle fungere som en modpol til

33 33 den intellektuelle universitetsby Krakow. Men grundet en fejlslagen økonomisk politik og forsyningsproblemer på stålværket, hvor man på et tidspunkt måtte indføre jernmalmen fra Brasilien, blev byplanen for Nova Huta aldrig virkeliggjort. I Nova Huta besøgte vi også en kirke, der var blevet betalt og opført af arbejderne mod kommunisternes ønske. I dag spiller religionen en stor rolle i Polen. Vi var så heldige at opleve maleriet af den sorte madonna i klostret Jasna Gora. Klostret var umådeligt stort og overdådigt udsmykket. Den for nylig afdøde pave brugt ofte klostret til gudstjenester, da han, før han blev pave, var ærkebiskop af Krakow. På andendagen af vores rejse oplevede vi Auschwitz den berygtede koncentrationslejr. Vi så baggrunden for filmen Schindlers Liste og det var ikke noget behageligt syn. Det var ikke rart at gå rundt i lejren og der var en dybt sørgmodig stemning overalt. Da vi tog derfra, var folk tydeligt berørte, men det var en oplevelse, vi ikke ville have været foruden. Religionen Auschwitz

34 34 Studieturene gik også til... Athen og Barcelona

35 35 Sevilla Dublin Paris

36 36 Model United Nations AF ANDREAS HJELM, 3.X og ANNE HAVELUND, 3.Y Hvert år i november forvandles Espergærde Gymnasium og HF til en levende rollespilskulisse. I november de sidste tre år har Espergærde Gymnasium og HF været fyldt med jakkesæt, ikke kun til gallafesten i anledning af skolens fødselsdag, men også til EG-MUN (Espergærde Gymnasium Model United Nations). MUN er et initiativ til at vise unge, hvordan internationalt arbejde udspiller sig i FN-regi. Den første større MUN-konference i Danmark blev afholdt i februar 2003 på EG. MUN er en konference, hvor deltagerne er repræsentanter for forskellige lande. Hver deltager forbereder sig på forhånd og sætter sig ind i det pågældende lands meninger, traditioner og holdninger. De skal så under konferencen forsvare dette lands interesser og sikre landets fremtid i diskussion af verdensrelevante emner. Som i det rigtige FN foregår debatterne i komiteer, som f.eks. miljø- og

37 37 forureningskomiteen, menneskerettighedskomiteen og sikkerhedsrådet. De såkaldte resolutioner skal så i videst muligt omfang skrives i enighed mellem landene, og det er det, der skaber diskussionerne. Ud over komiteerne er der også Generalforsamlingen, hvor resolutionerne forelægges til sidste, afgørende afstemning. Under hele konferencen gælder det om at holde det hele så realistisk som muligt. Der startes officielt med taler i Generalforsamlingen og afsluttes på samme måde. Alle debatter, samtaler og taler foregår på engelsk, hvilket er endnu et initiativ til at øge det internationale aspekt. Da vi afholdt MUN første gang på EG i februar 2003, deltog 50 elever fra EG, Copenhagen International School og et par elever fra Leiden i Holland. Det var en stor succes, og interessen for projektet var enorm. Nu har vi prøvet at få fat i flere skoler og har allerede modtaget positive tilbagemeldinger fra flere gymnsier. Ved 3. session var deltagerantallet helt oppe på næsten 100, og antallet er stigende. Projektet bliver styret af elever på EG, kun vejledt af en enkelt lærer, der fungerer som mellemled til ledelsen.

38 38 Som deltager får man meget ud af MUN ved at skulle repræsentere et andet land end sit eget og da man er nødt til at forsvare dette lands holdning, tro og kultur, kan man komme ud i en situation, hvor man skal tale for dødsstraf, eller du kan ende i debat om kvinderettigheder og ligestilling som repræsentant for et muslimsk land. Ved planlægningen af de emner, der skal diskuteres, forsøger styregruppen at ramme så aktuelle emner som muligt. Dette beyder også, at vi ikke har fastlagt emnerne for næste konference endnu, men vi holder spændt øje med Nordkorea og andre brændpunkter for at kunne optimere emnerne. MUN er ikke kun et fagligt projekt men også et projekt, der lægger stor vægt på sociale aktiviteter. Man lærer mennesker at kende, ikke kun fra EG, men også fra andre gymnasier, og fra andre lande. Sidste år deltog mennesker fra 4 forskellige europæiske lande, samt fra Herlufsholm Kostskole og Copenhagen International School. Som deltager i EGMUN har man også mulighed for at rejse til andre europæiske lande sammen med andre elever fra EG til konferencer, f.eks. har elever de sidste to år været til en konference i Lübeck i Tyskland, og flere af deltagerne rejser også privat til konferencer. MUN er et projekt der fremmer samfundsfag, engelskkundskaber, retorik, og almindelig viden om den verden, vi lever i, men det er også et projekt, der giver nye venskaber og utallige muligheder.

39 Iværksætter fra EG 39 Hvert år uddeles omkring kr. fra Randrups legat til elever eller tidligere elever fra Espergærde Gymasium og HF. En af de tidligere elever, som har modtaget legatet tre gange, er Peter Hartzbech. Han brugte bl.a. pengene fra et af legaterne til at læse på Schulich School of Business i Toronto, Canada, hvor han specialiserede sig i iværksætteri. Peter Hartzbech er 28 år og er fra årgang 1995 på Espergærde Gymnasium og HF. Han er i dag administrerende direktør i firmaet imotions Emotion Technology ApS, som han har været med til at grundlægge sammen med en af sine venner, Jakob De Lemos. Firmaet udvikler en software, som kan aflæse folks øjenregion og derudfra bestemme den emotionelle respons, der opstår, når man ser på forskellige billeder på en computerskærm. Det er en meget revolutionerende teknologi og den bringer store muligheder i bl.a. reklamebranchen, hvor man eksempelvis kan analysere effekten af reklamer, men der er ligeledes store muligheder inden for produktdesign og computerspil. AF MATHIAS KRYSPIN, 3.Y Software med perspektiver Randrups legat har været med til at bringe Peter Hartzbech dertil, hvor han er i dag : Jeg har gennem tiden læst på fire udenlandske skoler og en del af mine studier i udlandet havde ikke været mulige uden Randrup legatet. Peter Hartzbech kalder sig selv iværksætter og lægger især vægt på det globale aspekt, hvor Randrups legat har været ham til hjælp. Danmark er en lille brik i verden og derfor er det vigtigt, at man fra starten fokuserer ud over Danmarks grænser, hvis man ønsker at starte en bæredygtig og succesfuld virksomhed.

40 40 Globalisering og uddannelse Man skal brænde for det Peter Hartzbechs internationale aspekt kan ses i virksomheden, hvor arbejdet foregår på engelsk og halvdelen af medarbejderne har en anden etnisk baggrund. Verden har ændret sig fundamentalt gennem de sidste 10 år og helt nye muligheder er opstået. Det internationale aspekt er altafgørende, hvis man vil lykkes med en højteknologisk start-up i dag, man skal søge det bedste lige meget hvor i verden det bringer én, og det skal indbygges i virksomhedens kultur fra starten. Derfor er det eksempelvis vigtigt, at man i løbet af sin uddannelse studerer i udlandet, så man er vant til at fungere i fremmede kulturer. Der er masser af muligheder og hvis man ikke har pengene, så kan man søge legater, som jeg gjorde. Man skal turde tage chancen! Hvis man ikke tager chancen, så vinder man jo ikke noget! siger Peter Hartzbech. Peter Hartzbech skulle selv gøre mange af erfaringerne for at være i stand til at skabe en højteknologisk virksomhed fra bunden. Derfor er han så interesseret i at give sine erfaringer videre. På min vej til at blive iværksætter manglede jeg rådgivning og sparring. Jeg måtte lære af mine fejl og få erfaring. For mig er det vigtigste at kunne gøre en forskel i verden og det kræver naturligvis en helt speciel mentalitet. Det er således ikke pengene, der skal drive unge mennesker til at starte virksomhed, jeg har set mange mislykkes på dette grundlag. Man skal brænde for sagen og tro på at det kan lykkes! Peter Hartzbech er et pragteksempel på en iværksætter, der har gjort sin drøm til virkelighed. Han har formået at kombinere sin selvstændighed med en evne til at skabe god kontakt til andre mennesker og forstå de vigtige aspekter af teamwork. Han er en ægte iværksætter udklækket fra Espergærde Gymnasium og HF og måske det forbillede, der er brug for for at give os andre troen på, at det kan lade sig gøre, give os troen på at det er muligt at realisere en drøm, hvis man forfølger den!

41 41 I starten af november hvert år holdes Operation Dagsværk en dag, hvor gymnasie-, HF-, VUC- og HTX-elever landet over ofrer en dags arbejde til fordel for et uddannelsesprojekt i den fattige del af verden. Hver deltagende elev skal tjene mindst 250 kr. til projektet. Disse penge kan tjenes på mange forskellige måder: nogle arbejder på deres sædvanlige arbejde, mens andre synger og spiller musik, sælger kage på gaden, passer børn eller ordner huset hjemme. AF MARIE OXFELDT, 2.Y Sidste år blev der på Dagsværkdagen indsamlet 7,3 millioner kr., som skal bruges til at forbedre vilkårene hos unge arbejdere i eksportproduktionszonerne i Mellemamerika, hvor mange, især piger, arbejder på udenlandske tekstilvirksomheder timer dagligt 6-7 dage om ugen til en løn på under 5 kr. i timen, for at kunne forsørge familien. I år er der Operation Dagsværk den 2. november og pengene går til at støtte arbejdende børn i Kirgistan. I den tidligere sovjetrepublik er den økonomiske situation kritisk og de kirgisiske børn må arbejde op til 14 timer om dagen for at få familiens hverdag til at hænge sammen og børnene kommer derfor sjældent i skole. Årets projekt har til formål at hjælpe disse børn og unge tilbage i skole- og uddannelsessystemet. Ved at kombinere uddannelse og skolegang med intensivt arbejde med de unge og deres familier skal selvværd og motivation blandt de unge styrkes, så familierne kan støtte deres børn i at gå i skole. Samtidig ønsker Operation Dagsværk at påvirke myndighederne, skolerne samt politikerne til at tage ansvar for problemet. Ved at være med i skolens OD-udvalg kan du lære mere om årets projekt. F.eks. var vi sidste år 4 elever på en weekendtur til Fyn, hvor vi mødtes med OD-grupper fra hele landet. Sidste år tjente vi her på skolen næsten kr. til Operation Dagsværk, hvilket også er skolens rekord. Målet for skolens OD-gruppe i år er at aktivere så mange af skolens elever som muligt og derved slå sidste års skolerekord!

42 42 ABC Administration Befordringsgodtgørelse Bogdepot Bøger Caféaften Cykler Edb Elevbog Elevrådet På kontoret kan du henvende dig med spørgsmål og problemer, som ikke løses af lærer, klasselærer eller studievejleder. Se først på info-skærmen og opslagstavlerne på Torvet eller på hjemmesiden. Du betaler de første 295 kr. pr. måned, resten betaler amtet. Du skal vælge det billigste offentlige transportmiddel. Blanket til befordringsgodtgørelse fås hos studievejlederne. Skolens bogdepot ligger i kælderen (T001). Daglig leder: Mona Testmann Brandt. Tlf Bogkoordinator: Lotte Grün. Tlf Åbningstider: Se opslag ved bogdepotet og på Torvet. Du låner bøger gratis. Hver gang du får udleveret en bog, skal du kvittere på en klasseliste. Bøgerne skal forsynes med navn, klasse og årstal. Hvis en bog bliver væk, skal du selv erstatte den. Lommeregner og nogle ordbøger skal du selv købe, men vent til du har talt med dine lærere. Caféudvalget under Elevrådet arrangerer i løbet af året en række caféaftener med musik, øl, backgammon og hygge - og naturligvis fodboldaftener på storskærm. Cykler skal stilles i stativerne. Vi er næsten 1000 mennesker, der dagligt færdes på skolen, og alle skal kunne komme ind og ud. Alle arbejdsstationer kører Windows XP med Office XP og er derudover udstyret med en lang række fagprogrammer. Der er fri adgang til Internet for alle godkendte brugere. Computerne i Stilleområdet i H- og N-fløjene samt i Studiecentret er frit tilgængelige i skolens åbningstid. Desuden er der installeret trådløst netværk der dækker hele skolen. Nye elever får et brugerkursus i de mest anvendte programmer. Du kan læse mere her: I starten af skoleåret laves en bog med fotos, navne, adresser og telefonnumre på skolens elever. For at eleverne kan få indflydelse på skolens hverdag har eleverne dannet et elevråd og tilhørende underudvalg. Herudover deltager repræsentanter fra elevrådet også i skolens bestyrelse og faste udvalg. Elevrådet er fælles for gymnasiet og HF, og består af en repræsentant og en suppleant fra hver klasse som vælges i starten af skoleåret. Derudover er alle interesserede velkomne, så hvis du vil være med til at skabe en god skole, så stiller du op!

43 43 Turen er til for at elevrådsrepræsentanterne kan lære hinanden bedre at kende. Samtidig er der på turen tid til at gå i dybden med nogle af elevrådets mærkesager. Elevskabe kan lejes for 100 kr. pr. år (+ depositum for hængelås). I samråd med elevrådet går overskuddet til forbedring af elevfaciliteterne på skolen. Vi opfordrer til, at to eller tre går sammen om et skab. Henv. til pedel Ole Jensen. I alle fag foretages to gange om året en skriftlig evaluering af undervisningen og arbejdsmiljøet i klassen. Derudover finder der en løbende evaluering sted, der skal sikre at du har et klart indtryk af styrker, svagheder, fremskridt og udbytte af undervisningen. Se kalenderen bagerst i årsskriftet. Skolens fødselsdag: Den første fredag i november fejrer vi skolens fødselsdag - i år bliver den med fælles spisning i klasserne af egne kulinariske mesterværker og afvikling af Les Lanciers på Torvet. Man modtager selvfølgelig grundig instruktion i den ædle dans i idrætstimerne op til fødselsdagen. Aftenen slutter med dans til rock- og jazzorkestre og diskotek. Elevrådstur Elevskabe Evaluering Ferieplan Fester Afgangsklassefest: Den sidste store fest for alle afgangsklasser. Øvrige fester: Festudvalget fastlægger antal og tidspunkter for de store fester, f.eks. idrætsfest om efteråret og karnevalsfest om foråret. Frederiksborg Amt har ikke nogen børneulykkesforsikring. Amtet dækker kun de skader, der måtte opstå, når ansvaret for skaden kan henføres til amtets forhold, herunder ansattes handlinger. Hvis eleverne ikke allerede er omfattet af en heltidsulykkesforsikring må forældrene overveje, om en sådan skal tegnes. Gymnasiet Da alle er interesserede i at skolegangen forløber så problemfrit som muligt, afholdes der det første år 3 forældremøder, hvor du og dine forældre kan få en snak med lærerne. I starten af skoleåret bliver I inviteret til et kontaktmøde med klassens lærere og den studievejleder, der er tilknyttet klassen. På dette tidspunkt er der ikke givet karakterer, så mødet handler derfor ikke om den enkelte elevs standpunkt. De følgende 2 møder er organiseret som en konsultation hos de enkelte lærere. Her kan du og dine forældre sammen med den enkelte lærer drøfte dit standpunkt og forhold vedrørende dig og din klasse. Forsikring Forældremøder HF På HF afholdes ikke forældremøder. Det skyldes, at mange elever er over 18 år, og at der ikke gives standpunktskarakterer. Men der er altid mulighed for sammen med den enkelte lærer eller studievejlederen at drøfte det faglige standpunkt eller andre forhold i forbindelse med

44 44 skolegangen. Forældre kan altid henvende sig til rektor for at drøfte deres børns skolegang. Forårskoncert m.m. Frivillige aktiviteter Hvert forår afholder faget musik en stor koncert med vokal- og instrumentalmusik i mange stilretninger. Billedkunst udstiller elevarbejder og fagene dans, drama, film og tv viser resultaterne af årets arbejde. Snyd ikke dig selv for en god oplevelse! Frivillig billedkunst og design er et tilbud til alle skolens elever. Hvis du har lyst til at arbejde kreativt med dine hænder, er du velkommen i billedkunstlokalerne, hvor en faglærer vil hjælpe og vejlede dig. Du kan deltage, også selvom du ikke har arbejdet med faget tidligere. Tidspunktet for de frivillige timer bliver annonceret i begyndelsen af skoleåret. Efter skoletid kan du møde ligesindede og under musiklæreres vejledning dyrke sammenspil på forskellige niveauer og inden for mange genrer. Noget vil forudsætte nodekendskab og instrumentale færdigheder, mens andet vil udvikle din evne til at improvisere eller beherske forskellige percussioninstrumenter. Etablerede grupper kan tilbydes øvetid i musiklokalerne i det omfang der er ledig kapacitet. Korsang kan dyrkes af de fleste og er både sundt og sjovt uanset om man er få eller mange, om der synges a-capella eller man akkompagneres af et bigband. I de frivillige musiktilbud koncentreres indsatsen omkring projekter som Gymnasierock, Musical, Gymnasiefælleskor og markering af skolens fødselsdag og andre festlige begivenheder. Frisport omfatter aktiviteter som basketball, volleyball, hockey, fodbold osv., men også aerobic og andre kropsaktiviteter. De forskellige tilbud kører to timer hver uge i en periode på 6-18 uger og er åbne for alle elever og kursister. Tilbudene kan ses på opslagstavlen. Hvert år bliver der afholdt turneringer, hvor der konkurreres både internt og med andre skoler i forskellige idrætsdiscipliner. Fællestimer Gamle elevers forening Glemte sager Hjemmeside Idrætsdag Fællestimer planlægges af et udvalg bestående af lærere og elever. Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med skolen og arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag i september. Glemte sager lægges i et glemmeskab i kælderen. Henv. til pedel Ole Jensen. I idrætshallen er der en glemmekasse. To gange om året - før jul og sidste skoledag - bliver alle glemte sager, der ikke er afhentet, lagt frem. Særligt værdifulde genstande opbevares på kontoret. bringer de nyeste oplysninger om skolen og de forskellige uddannelser på stedet. Her finder du også en række vigtige oplysninger og faciliteter, som du dagligt har brug: kalender, skema og skemaændringer, lektier, forsømmelser, karakterer, konferencesystem, portfolio, scrapbog, fagenes og klassernes sider osv. Alle deltager i skolens idrætsdag. Her vil du under kammeratlige former komme til at dyste med elever fra de andre klasser i mange traditionelle og utraditionelle discipliner. Glæd dig til at få gratis motion.

45 45 Her kan du få mad og drikke og søde sager. Kantinen er åben kl , fredag til kl I gymnasiet får man karakterblad tre gange om året. Desuden finder der en løbende evaluering sted og du kan altid spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer dig. På HF får man ikke standpunkts- og årskarakterer, men der foretages en løbende evaluering. Du kan altid spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer dig, og du har ret til en mundtlig bedømmelse 2 gange om året. Klasselærerordningen betyder, at du har en fast kontaktperson blandt lærerne. Klasselærerens opgaver er: - at sørge for, at den enkelte elev får den bedst mulige skolegang, herunder være opmærksom på den enkelte elevs forsømmelser. - at koordinere elevernes skriftlige arbejdsbyrde i de enkelte fag. Herudover taler klasselærerne med eleverne om evt. problemer, og de vil sammen med klassen arrangere morgenunderholdning, 1g forældremødet, skolens fødselsdagsfest o.l. Har du brug for at kopiere noget, kan du mod betaling benytte kopimaskinen i studiecentret ved Torvet. Til Espergærde Gymnasium og HF er der knyttet en række legater. De fleste uddeles efter lærernes indstilling. Randrups legat kan søges i forbindelse med afgangseksamen eller de efterfølgende år. Ansøgningsfristen - den 31. maj - offentliggøres i Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis i slutningen af april. Legatet står også i legathåndbogen. Eleverne på skolen kan foreslå lærerne at oprette lektiehjælp. Så vidt muligt vil der være lektiehjælp i de fleste fag. Hjælpen foregår som regel efter skoletid - tiderne kan ses på skolens opslagstavler. Du skal selv anskaffe en lommeregner, men vent til du i starten af skoleåret har talt med dine lærer om, hvilken type og model der vil være billigst og bedst. Du kan få særlig støtte af skolens speciallærere, hvis du har problemer med at læse eller stave. Tilbudet kan benyttes af danske elever, der af en eller anden grund - fx ordblindhed - har vanskeligheder med det danske sprog. Tal med din lærer eller med studievejlederne. En af skolens traditioner er "morgensamling" mandag og onsdag i første frikvarter. Her kan alle komme til orde med korte meddelelser. Om fredagen har vi morgenunderholdning. Her har mange store talenter haft deres debut i årenes løb. Mindre har dog også kunnet gøre det. Kantine Karakterer Klasselærer Kopiering Legater Lektiehjælp Lommeregner Læsestaveproblemer Morgensamling Det er frivilligt at gå i gymnasiet eller på HF, men har man tilmeldt sig, så er der mødepligt. Mødepligtsreglen kræver, at der føres protokol over tilstedeværelsen i hver time. Mødepligt