Forord K&K 92 (2001),7 11
|
|
- Caspar Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Forholdet mellem litteratur og historie har været spændingsfyldt, lige siden midten af 1700tallet, hvor Baumgartens begreb om kunstens særlige sansemæssige kvaliteter, det æstetiske, udskilte en gruppe tekster, den skønne litteratur, fra alle andre skrifter, som i princippet formidlede viden og sandhed. Litteraturvidenskaben blev en selvstændig disciplin ved at adskille sig fra ældre humanistiske videnskaber som retorik og logik, og litterater har siden da stadig måttet forsvare deres tekstgruppes integritet mod truslen om, den atter ville blive opslugt af det bredere tekstbegreb, der i overensstemmelse med etymologien ser litteratur slet og ret som skrifter. 1800tallets historistiske og positivistiske videnskabelige klima inspirerede også litteraturforskerne til at skrive litteraturens historie, hvor digtningen blev betragtet som en reaktion på de faktiske begivenheder, som subjektive beskrivelser af objektive historiske forhold. Parallelt med opbygningen af nationalstaterne udformedes en national filologi, der skildrede historiens gang som en række relativt homogene perioder med hver sit sammenhængende værdisæt, en tidsånd, som litteraturen var underlagt. Selv om litteraturhistorien også omfattede litteraturens indre historie, historien om de litterære formers udvikling, blev den grundlæggende skrevet udefra. Den historiske kontekst kontrollerede fortolkninngen af de litterære tekster. Hensigten med 1900tallets formalisme var på ny at frigøre litteraturen fra historiens omklamring ved at udvikle en metodisk tekstbeskrivelse, der kunne hævdes at være lige så objektiv som de humanvidenskabelige hjælpediscipliner, litteraturkritikken hidtil havde benyttet, psykologi, filosofi, politik, antropologi m.fl. Fra de russiske formalister til den engelsk-amerikanske nykritik samledes interessen om det litterære værks indre struktur, med Jakobsons begreb dets litteraritet, ud fra det synspunkt, at det litterære kunstværk handler om sit eget sproglige univers og om transhistoriske, evige menneskelige værdier. Hvor videnskabens sprog skal være gennemsigtigt og åbne for indsigt i den ydre verdens objekter, fortætter kunsten sit sprog, så blikket fastholdes på tegnenes niveau. Vendingen mod det æstetiske i de litterære tekster var således en venden sig bort fra verden, en bevægelse som Saussures teori om sprogets konventionelle karakter umiddelbart understøttede. Dette litteratursyn undergravede den klassiske litteraturhistorie, men lagde samtidig grunden til nye litteraturhistorier skrevet indefra, hvor udviklingen blev bestemt af dynamikken i de litterære former. Hovedeksemplerne på de to typer litteraturhistorier er i en dansk sammenhæng Vilh. Andersen og Carl S. K&K 92 (2001),7 11 7
2 Petersens Illustrerert dansk Litteraturhistorie ( ) og F.J. Billeskov Jansens Danmarks Digtekunst ( ). Nyere litteraturteorier som strukturalismen og dekonstruktionen videreførte interessen for værkets narrative og retoriske form, men på længere sigt underminerede de formalismens og nykritikken æstetiske synsvinkel. I artiklen»return to Philology«(1982, opt. i The Resistance to Theory, 1986) modstiller De Man på den ene side retorik og poetik og på den anden æstetik og mening og fremhæver, at det er litteraturkritikkens opgave at beskrive tekster som retoriske og filologiske funktionsmåder; den historiske kontekst og fortolkningen er udvendige forhold, som tilføjes efter tekstlæsningen. Samtidig påviste Derrida og Haydn White, at hverken filosofien eller historievidenskaben kan klare sig uden skønlitteraturens retoriske virkemidler. Hvis alt i 1800tallet syntes at blive historie, og litterære tekster blev læst med socialpsykologiske metoder, blev alt i 1900tallets slutning tilsyneladende sprog og litteratur, og historiske dokumenter blev læst med tekstanalytiske metoder. Umiddelbart kunne det således se ud til, at litteraturen og litteraturkritikken har overvundet historien, men det betyder samtidig, at skellet mellem litterære og ikke-litterære tekster er nedbrudt, og at forestillingen om skønlitteraturens særlige æstetiske kvaliteter udviskes. Den amerikanske new historicism læser igen litterære værker i deres historiske kontekst uden interesse for deres mulige litteraritet ; litteraturstudierne omformes til kulturstudier, og litteraturhistorien opsluges af kulturhistorien. Synet på forholdet mellem litteratur og historie er således svinget fra den ene yderpol til den anden blot inden for de sidste 100 år. Det har skabt øget opmærksomhed over for de litteraturforskere, for hvem det lykkedes at finde en holdbar balance midt i mellem. Erich Auerbachs Mimesis er et af de værker, hvis autoritet ikke er blevet undergravet af de skiftende teoretiske strømninger; i de senere år er der udkommet en række bøger om hans arbejde og om den gruppe tyske romanister, han var en del af. Blandt de karakteristiske træk i deres litteratursyn var en filologisk sagkundskab, der ikke giver De Mans noget efter, men som var forenet med et åndshistorisk overblik, der forbinder de retoriske læsninger med den store kulturelle kontekst. Auerbach deler den moderne kritiks afvisning af transhistoriske modeller, etiketter og perioder, men ikke dens modstand mod at forbinde tekst og samfund. Sidste år var Auerbach emnet for forelæsninger af to danske forskere fra hver sin generation. Søren Baggesen gennemgik Mimesis i sin afskedsforelæsning fra RUC i september 2000, og et par måneder før havde Martin Møller talt om Auerbach som litteraturhistoriker i sin konferensforelæsning ved Litteraturvidenskab, KU; begge foredrag er trykt i Kritik 148. Søren Baggesen gør den interessante betragtning, at Mimesis på den ene side er den 8
3 bog, der har betydet mest for hans eget arbejde, men at han på den anden side aldrig har nævnt eller blot henvist til den i sine skrifter; måske kan man tage det som et tegn på, at bogen ikke har passet ind i nogen af de teoretiske skoler, der har sat dagsordenen, men at den måske netop derfor på langt sigt har vist sig holdbar. Baggesen mener, at Mimesis s betydning ligger i, at den forener tekstanalyse og historicitet i et bevidsthedshistorisk perspektiv. Martin Møllers artikel plæderer for, at vi medtænker Auerbach og de øvrige tyske romanisters arbejder, når vi skal gentænke forholdet mellem litteratur og historie i lyset af den seneste periodes litteraturvidenskabelige teoriudvikling. Dette nummer af K&K tager også udgangspunkt i Auerbach. I artiklen Verden i et sandskorn. Curtius, Auerbach, litteraturhistorien og litteraturvidenskaben fremlægger Martin Møller et større sammendrag af den del af sin guldmedaljeafhandling om litteraturhistoriens status i moderne litteraturvidenskab, som omhandler de tyske romanister. Artiklen redegør for det filologiske grundsyn bag Curtius og Auerbachs hovedværker og diskuterer deres standpunkt i forhold til på den ene side 1800tallets nationale litteraturhistorier, som de kritiserede for at være perspektivløse katalogiseringer under abstrakte periodemæssige eller stilistiske etiketter, og på den anden side litteraturvidenskabelige teorier, som analyserer tekster løsrevet fra deres historiske sammenhæng. Martin Møller betegner metaforisk Auerbachs metode som»verden i et sandskorn«eller historisk tekstanalyse ; den består i en detaljeret sproglig forklaring af et afgørende tekstligt udtryk, som åbner for indsigt i hele tekstens struktur og forbindelse med den historiske samtid. Styrken og svagheden i Auerbachs fundamentale historisme diskuteres i forlængelse af en redegørelse for hans inspiration fra Vico og i en afsluttende perspektivering af hans filologiske hermeneutik i forhold til de efterfølgende hermeneutikere, Gadamers og Heideggers filosofi og Jauß receptionshistorie. Som en indledning til nummeret og hans egen artikel har Martin Møller oversat indledningen, Om hensigt og metode, til den posthumt udgivne Literatursprache und Publikum in der lateinischen Spätantike und im Mittelalter (1958), et af de steder hvor Auerbach tydeligst har sammenfattet sit syn på litteratur og historie. Anton Jørgensen forsvarede i 1996 sin ph.d.-afhandling Visionary Drama and Scholary Argument, hvori han fremlægger den originale teori, at den gådefulde struktur, som valget af teksteksemplerne i Mimesis udgør, kan forklares biografisk ud fra Auerbachs familie- og karrieremæssige situation under nedskrivningen. I artiklen Hvad hjertet er fuldt af løber pennen over med. (Om visse selvbiografiske træk ved Auerbachs Mimesis) sammenfatter 9
4 Anton Jørgen sin argumentation i en nærlæsning af nogle afgørende dateringer og analytiske passager i Mimesis. Pil Dahlerup, som i 1998 udgav første del, Middelalder 1-2, af sit nye storværk Dansk litteratur, redegør i artiklen New Literarity. Betragtninger over litterarturhistoriegenren for de principper, hun i sit eget litteraturhistoriske arbejde bygger på. Hovedsynspunktet er, at litteraturhistorien bør have den litterære form som sit egentlige emne. Den skal kortlægge de forskellige perioders samlede genresystem og betragte genrernes transformationer som det dynamiske element; ikke-litterære tekster, forfatterbiografier og lignende skal have en mere sekundær placering. Litteraturhistoriografien skal selv litterariseres, som artiklens overskrift proklamerer. Carsten Sestoft kritiserer i sin artikel om den moderne litteraturhistoriografis problemer, Tekst og kontekst i litteraturhistorien. Litteratur som distinkt historisk praksis, særlig skismaet mellem den immanente og den kontekstuelle tekstlæsning, som han finder kan løses ved, med Raymond Williams og siden Bourdieu, at betragte litteraturen som en distinkt historisk praksis, der omfatter både historien som litteraturens forudsætning og litteraturen som et bestemt udtryk for det historiske. Williams peger på, at Bakhtin og hans Vitebskgruppe syntetiserede formalismen og marxismen i mellemkrigstidens Sovjetunion, ligesom Auerbach gjorde det i sin litteraturhistoriske praksis. Sestoft finder dog en afgørende modsætning mellem fransk rationalisme og tysk hermeneutik, som betyder, at arbejdet med historien som distinkt historisk praksis bedst at lykkes inden for den franske tradition, som tænker i relationer i stedet for substanser. De sidste tre artikler indeholder analyser af tre litterære hovedværkerer, som på forskellig vis har forholdet til historien som et væsentligt tema. Lise Busk-Jensen viser i Bugtalen som udvej. A.S. Byatts postmoderne Besættelse, hvordan Byatt bruger den historiografiske metafiktions teknik med et dobbelt plot til at spejle nutidens litteraturvidenskabelige miljø i victorianismens England. Satiren over den moderne litteraturteoretiske diskurs, som blandt universitetslitterater har fortrængt 1800tallets følelsesmættede skønlitterære sprog, understreger forskellen mellem de to perioder, hvorimod det seksualiserede kønssystems undertrykkelse af den kvindelige kreativitet omvendt fremhæver lighederne. I Den historiske fortæller. Om fortællerens problem i Rødt og sort analyserer Philip Munch fortællerens position i Stendhals roman og påpeger, at den eksplicitte fortæller er bærer af et tydeligt værdisæt, som er i romantisk opposition til tekstens historiske baggrund i det materialistiske postrevolutionære Frankrig. I en diskussion af Barthes, Prendergasts og Peter Brooks syn på fortællerens rolle i Stendhals litterære repræsentation viser Philip 10
5 Munch, hvordan romanens fortæller både kan ses som en manipulator mellem tekstens og samtidens historie og som en faderlig vejleder og kritiker af heltens tidstypiske sociale ambitioner. Temaet i Tue Andersen Nexøs artikel Satan tager ordet. Litteratur, genre og historie belyst gennem Torquato Tassos Gerusalemme Liberata er Tassos forvaltning af arven fra antikken. I hans Befriede Jerusalem genopstod kampen mellem Olympens guder og helte fra Homers og Vergils eper som Bibelens modsætning mellem Gud og Satan og de kristne ridderes drøm om af generobre det hellige land fra muslimerne. På baggrund af en genreteoretisk diskussion, som også inddrager Tassos egen poetik, karakteriseres renæssancens epos og dets forhold til perioden mest yndede genre, ridderdigtningen, hvorefter virkningshistorien særligt hvad angår Satanskikkelsen opridses. Hensigten er at vise, hvordan Tassos markante fornyelse af det antikke epos både reflekterer renæssancens kulturhistoriske horisont og skaber tidens litterære og ideologiske fornyelse. De afsluttende anmeldelser behandler Per Krogh Hansens nye bog om litterære karakterologi, en stor tysk afhandling om metaforteori, samt en aktuel antologi om kulturradikalismen. Red. 11
6
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, skoleåret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Sinan Bahora (siba) 3bde18 Undervisningsforløb: (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereIndledning. Om bogens baggrund og formål
Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Bjarni Jensen (BJJ) 1bg16 Undervisningsforløb: (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Dansk A Allan Brager (alb) 2b16 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb
Læs mereGrønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereHvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child
Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff
Læs mereLitteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME
STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen
Læs mereStudieordning for kandidatsidefaget i oldtidskundskab 2018-ordningen
Studieordning for kandidatsidefaget i oldtidskundskab 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereordets magt retorisk tænkning der holder
. Christian kock ordets magt retorisk tænkning der holder. 1: før 1900 Ordets magt Christian Kock Ordets magt Retorisk tænkning der holder I: Før1900 Samfundslitteratur Christian Kock Ordets magt Retorisk
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Litteraturvidenskab rettelsesblad 2014
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Litteraturvidenskab 2009 rettelsesblad 2014 2014 Gælder for studerende som har valgt at påbegynde det tredje år i Litteraturvidenskab pr. 1. september
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFortællingen. Fortællingen
Bogen henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier. Fortællingen reklamer. Annemette Hejlsted Fortællingen teori og analyse introducerer
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2008 - juni
Læs mereBegreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen
Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen Læreplanen: - selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning
Læs mereIndholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13
Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab
Fagstudieordning Kandidattilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1.
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereStudieplan for 3. b 2010/2011
Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:
Læs mereHh1312-Virksomhedsøkonomi
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereLitteraturvidenskab. Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa.
Litteraturvidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Litteraturvidenskaben handler om de 'litterære' tekster. I vid forstand findes der både billedlige, mundtlige og skriftlige tekster
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereLITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen
Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen LITTERATURENS BEGREBER G Y L D E N D A L S G Y M N A S I A L E O P S L A G S B Ø G E R LITTERATURENS BEGREBER Lars Tonnesen Andreas Tonnesen G Y L D E N D A L S G Y M
Læs mereUVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Skive tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Bente Mulbjerg Hold 2 C
Læs mereDu er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur Dansk og Litteratur Formål og
Læs mereBegreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen
Begreb og metode i dansk Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen Dansk i flerfagligt samarbejde: - en klassisk skepsis: redskabsredukgonen Vi vil have et danskfagligt indhold - men hvad er
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereSystematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:
Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2010 - juni
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereDETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale
Læs mereSpørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.
Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereARGUMENTER I KONTEKST
100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereÅrsplan - 10. kl Dansk 2015-2016
Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang
Læs mereSTUDIEPLAN Dansk. Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG
STUDIEPLAN Dansk Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, 2019-20 Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG Navn: Journalistik Omfang: STEINER HF-PENSUM Formål: I forløbet arbejder vi med journalistik
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereFagmodul i Dansk. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter
Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke
Læs mereNordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer
Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte
Læs mereverden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag
verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mere1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik
1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan
Læs mereÅrsplan med Fandango 5
Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab
Læs mereLærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.
1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni
Læs mereFagmodul i Dansk. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A (Gammel
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mere- 5 forskningstilgange
Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2007-08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium Silkeborg Htx Dansk
Læs mere