LYS. kunst byrum vækst & arbejdspladser. Erfaringer

Transkript

1 Erfaringer LYS kunst byrum vækst & arbejdspladser Musicon Valley Dansk Lydteknologi Kommunale strategier og udvikling LysLyd i Region Hovedstaden og Region Sjælland

2 Projekt LYS/LYD hjp:// byrumsprojekter0/februar2010 Flemming Madsen Musiker De Rytmiske ABenskoler - Statens Musikråd - Nordisk Musikkomite Dansk Musik Informa.ons Center Bogforlag Rejsebureau - konsulentvirksomhed. Netværk Københavns Interna.onale Teater Vestergade 17, København K Telefon info@lyslyd.com

3 Erfaringer Musicon Valley Nordisk Ideforum Jenka CreaDve Industries Network Scandinavia KreaDve Byer Netværk for Dansk Lydteknologi Dansk Oplevelsesøkonomi Kommunale og regionale strategier og udvikling Offentlig privat samarbejde og netværk. Facilitering af innova;ons processer. Udvikling af strategier, handleplaner og projekter (127 m.kr.) Fra kulturpoli;k ;l innova;onssystem og erhvervsfremme.

4 Kortlægning af lys og lydsektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland 1. Hvorfor kortlægge? 2. Undersøgelsesdesign 3. Trends og tro 4. Facts om styrkerne 5. Dansk Lys - innova[onsnetværk

5 Erhvervsudvikling og innova[on?? Skabe nye arbejdspladser?? Erfaringer Musicon Valley Dansk Lydteknologi Kommunale strategier og udvikling LysLyd i Region Hovedstaden og Region Sjælland

6 Dekonstruk[on af kunsten Kortlægning Opmærksomhed på kontexten, markedet og viden- domænerne.

7

8 RISØ Danmarks Na[onallaboratorium for Energi. News Succesfuld test af gummibagkant [l vindmøllevinger. Nu er opfindelsen, der har fået navnet CRTEF (Controllable Rubber Trailing Edge Flap), blevet testet i en vindtunnel med et godt resultat New knowledge about the deforma[on of nanocrystals offers new tools for nanotechnology. This research creates important knowledge that can be used to develop technologies aimed at the nanoproduc[on of micro- electro- mechanical systems such as digital microphones in mobile phones, miniature pressure sensors in water pumps and accelera[on sensors in airbags Smart embedded sensor systems for offshore wind turbines.smart Embedded Sensor Systems will allow operators of offshore wind farms to check the health of the wind turbines, while the operator is signg in a warm and dry place on land and while the turbine blades are spinning merrily, far away at sea Wind farms to be designed. In the future, most wind turbines will not stand alone in a field, but together with other wind

9 Facts: 400 mkr turnover frivillige 180 mkr delt ud [l støje for almennygge formål Service, sikkerhed, menneske- håndtering Teknologier, lyd, lys, web, mobil Planlægning, fysik, logis[k, miljø 350 m.kr Ledelse & organisa[on, mo[vering Fes[val Musik & mennesker Turisme, overnatning, transport Social kapital SammenbindingskraB forståelsen af Poten[alet i oplevelsesøkonomien Affalds- håndtering 45 m.kr Food & beverage Kommunika[on markedsføring

10 Lyd signalbehandling, transducerteknologier, Akus[k Brancheanalyse Trans- mission trådløse teknologier Oplevelses teknologier Lys op[k, LED- lys, hologrammer

11 akus[k Lyd teknologi Brancheanalyse Transducere signalbehandling

12 Dansk Lydteknologi national klynge på tværs af brancher og vækstlag Nøgletal 2005: 48 brancher, de 18 største virksomheder omsatte for 20,4 mia. kr., ca. 80% eksport og beskæfter personer. Høj værdiskabelse per medarbejder. Netværket i dag: 180 virksomheder, 4 universiteter + GTS

13

14 Kan Lyssektoren gøre lydsektoren kunsten eber??

15 Erhvervsudvikling og innova[on?? Skabe nye arbejdspladser?? Erfaringer Musicon Valley Dansk Lydteknologi Kommunale strategier og udvikling LysLyd i Region Hovedstaden og Region Sjælland

16 Kortlægning af lys og lydsektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland 1. Hvorfor kortlægge? 2. Undersøgelsesdesign 3. Trends og tro 4. Facts om styrkerne

17 Lyssektoren på hvilken måde valgte vi at anskue den? 1. Markedet 2. Værdikæden 3. Videnplamormen

18 1. Markedet 2. Værdikæden 3. Videnplamormen

19

20 Sådan betragtede projektet lyssektoren - udlejning af kunstlys. Event og effektbelysning

21 Lyssektoren på hvilken måde valgte vi at anskue den? 1. Markedet 2. Værdikæden 3. Videnplamormen

22 installatører installatører

23 Lyssektoren på hvilken måde valgte vi at anskue den? 1. Markedet 2. Værdikæden 3. Videnplamormen

24

25 Hvad fandt vi så ud af? 1. Markedet 2. Værdikæden 3. Videnplamormen

26 marked anbefalinger - LYS 2. Window of opportunity Håndsortering!! 312 virksomheder, ins[tu[oner og andre aktører i 2 regioner Brancheforeningen: 40 virksomheder i hele Danmark

27 Når du dekonstruerer lyset, træder detaljer og flere aktører frem!!

28 Vi kender (næsten) alle nu.

29 Kortlægning af lys og lydsektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland 1. Hvorfor kortlægge? 2. Undersøgelsesdesign 3. Trends og tro 4. Facts om styrkerne

30 Trends & tro Kvali[a[v undersøgelse 56 interviews med virksomhedsledere, forskere og lysdesignere

31 Hovedkonklusion 1. Globalt teknologiskib på vej = udsigt [l stærkt s[gende marked 2. Window of opportunity for dansk lys

32 armaturer skal udskives inden 2015 "Et af de store igangværende infrastrukturprojekter vi ser fortsære i de kommende år er at elforsyningens lusledninger erstares med kabler i jorden. SamDdig vil den Dlhørende vejbelysning som regel blive fornyet. Desuden vil kviksølvslamper blive udfaset fra markedet i 2015 og det vil alene kræve at mere end belysningsarmaturer i de danske kommuner bliver udskiset eller ombygget. Begge dele vil udvikle markedet for vej- og byrumsbelysning. DeRe kan betyde en kæmpe mulighed for de danske armaturleverandører. Hvis de skal ind på dere marked så skal armaturerne passe Dl behov og ønsker. Den kultur, æstedk og design, der allerede kendetegner danske produkter, skal kombineres med god lysteknik og moderne lyskilder, så der opnås god belysning med et lavt energiforbrug og et veldlpasset udseende. " Danske virksomheder kan konkurrere globalt "Hvis disse elementer kommer ind i udviklingen og designet af fremddens armaturer og løsninger, så kan de forholdsvis små danske virksomheder udmærket konkurrere på det globale marked da den danske kombinadon af god lysteknik og enkelt/godt design ose savnes i andre lande". Allan Ruberg, ÅF Hansen & Henneberg

33 Globale vurderinger

34 Kvalita[v undersøgelse Interviews med 56 respondenter 4 hovedpunkter: Konkurrenceevnen i en global verden Videndeling & innova[on Nye teknologier & trends Uddannelser og forskning

35 LYS Vil markedet øges i de kommende år? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 48% Øges meget 33% Øges noget 9% 5% 5% Uændret Svækkes lidt Svækkes meget Er det offentliges indkøbspoli[k med [l at drive udviklingen posi[vt? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% I høj grad 36% I nogen grad 28,50% 28,50% Godt/ middel I ringe grad 7% Helt u[lstrækkel igt Design og funk[on Innova[on Bæredyg[ghed og lavt energiforbrug KombinaDoner og flexibilitet TeknologiskiB [l LED s[ller krav om ny udvikling og produkter Energieffek[vitet Lys- sektorerne

36 Konkurrenceevnen i en global verden (kvalitetslys med højt indhold af design, viden og styringsmuligheder) Lys Lyd 1. Tyskland 1. USA 2. Danmark 2. Danmark 3. Italien 3. England 4. USA 4. Tyskland 5. Holland 5. Belgien

37 Nye teknologier &trends Lys på vej LED OLED Integreret belysning Laserprojektorer (grønne og blå lasere) Miljømæssig kvalitet

38 Carriers & barriers

39 Nye teknologier &trends Lys på vej LED OLED Integreret belysning Laserprojektorer (grønne og blå lasere) Miljømæssig kvalitet

40 Videndeling & innova[on 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 57% 43% 52% 52% 48% 48% Virksomhedssamarbejde 30% 20% 10% Ja Nej 0%

41 100% 90% Nye produkter & Innova[on Lys: Patenter og ophavsret Blå = ja Rød = nej 100% 90% Lyd: Patenter og ophavsret 80% 70% 60% 50% 47% 53% 67% 80% 70% 60% 50% 61% 73% 40% 30% 33% 40% 30% 39% 27% 20% 20% 10% 10% 0% Udtaget patenter eller har del i patenter Registreret anden form for ophavsret 0% Udtaget patenter eller har del i patenter Registreret anden form for ophavsret

42 Vil betydningen af ophavsret s[ge? Lys: Energiforbrug og bæredyg.ghed Betydning 4,8 DK virksomheder 3,6 DK forskning 4,

43 Nye teknologier &trends Lys på vej LED OLED Integreret belysning Laserprojektorer (grønne og blå lasere) Miljømæssig kvalitet

44 Udfordringer for LED

45 Nye teknologier & trends

46 Nye teknologier & trends Lys: Energiforbrug og bæredyg.ghed Betydning 4,8 DK virksomheder 3,6 DK forskning 4,

47 Barriere: uddannelse og specialisering Nye teknologier & trends

48 Hvad skal der.l anbefalinger_

49 Kvan[ta[ve data

50 Valg af sta[s[sk materiale

51 Kvan[ta[v undersøgelse Oplysninger fra Danmarks Sta[s[k Lys (52 branchekoder i alt) Lyd (48 branchekoder i alt) Kultur Frems[lling af belysningsarmaturer Frems[lling af trafik- reguleringsudstyr, andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt samt elektro- mekaniske værksteder Frems[lling af op[ske instrumenter og fotografisk udstyr Frems[lling af kredsløb og halvlederkomponenter mv. Frems[lling af radioer, ternsyn, højtalere, antenner mv. Frems[lling af medicinsk og kirurgisk udstyr Film- og videoproduk[on Tv- virksomhed DriB af teater- og koncertsale, kulturhuse mv.

52 Hovedtendenser LYD Kvan[ta[ve data

53 Hovedtendenser LYS Kvan[ta[ve data

54 Strukturelle forskelle Ca Ca

55 4500 Omsætning, udvalgte lysbrancher Millioner kroner Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Frems[lling af belysningsarmaturer mv. Frems[lling af trafikreguleringsudstyr, andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt samt elektromekaniske værksteder Frems[lling af op[ske instrumenter og fotografisk udstyr

56 Omsætning, udvalgte lydbrancher Millioner kr Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Frems[lling af kredsløb og halvlederkomponenter mv. Frems[lling af radioer, ternsyn, højtalere, antenner mv. Frems[lling af medicinsk og kirurgisk udstyr

57 9.000 Omsætning, lys/lyd anvendelsesorienterede brancher Millioner kr Region H Region SJ Hele landet Region H Region SJ Hele landet Region H Region SJ Hele landet Film- og videoproduk[on Tv- virksomhed DriB af teater- og koncertsale, kulturhuse mv.

58 3000 Omsætning pr. årsværk, udvalgte lysbrancher Omsætning pr. årsværk i kr Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Frems[lling af belysningsarmaturer mv. Frems[lling af trafikreguleringsudstyr, andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt samt elektromekaniske værksteder Frems[lling af op[ske instrumenter og fotografisk udstyr

59 1800 Eksport, udvalgte lysbrancher Millioner kr Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Region H Region Sj Hele landet Frems[lling af belysningsarmaturer mv. Frems[lling af trafikreguleringsudstyr, andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt samt elektromekaniske værksteder Frems[lling af op[ske instrumenter og fotografisk udstyr

60

61 Uddannelsesins[tu[oner Region Hovedstaden Danmarks Designskole Danmarks Tekniske Universitet, DTU Den Danske Filmskole Region Sjælland Roskilde Tekniske Skole Roskilde Universitet, RUC UC Sjælland Ingeniørhøjskolen København IT- Universitetet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium I begge regioner er der [lbud om faglige elektriker og installatøruddannelser. Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Universitet Rytmisk Musikkonservatorium Statens Teaterskole Aalborg Universitet, København

62 Tilgang, DTU, bacheloruddannelser berørende det lys- eller lydteknologiske felt Antal studerende Kvinder Mænd

63 1. Kommunerne Anbefalinger - LYS

64 Kommunerne Klog eberspørgsel Rum for eksperimenter Deltage i netværk og samarbejde Facilitering af erhvervsfremme Facilitatorer

65 Anbefalinger - LYS 2. Marked, F&U Klynge

66 Klyngeini[a[v

67 Klyngeini[a[v Innova[on entreprenør- skab Opfindere & iværksæjere Virksomheder SMV ere

68 Klyngeini[a[v Markedsudvikling interna[onali- sering Innova[ons- systemet Innova[on entreprenør- skab Væksthus, Connect mfl Opfindere & iværksæjere Virksomheder SMV ere

69 Forskning & uddannelse Klyngeini[a[v IPR & arbejdsstyrke

70 Kunstnere og kultur- ins[tu[oner Design & æste[sk innova[on Klyngeini[a[v

71 Kommuner Klog eberspørgsel Fysiske rammer Eksperimenter borgere Klyngeini[a[v

72 Klyngeini[a[v

73 Innova[onsnetværk for Dansk Lys Forskning: DTU Elektro, DTU Byg, DTU Fotonik Aalborg Universitet Statens Byggeforskning, Arkitektur, Design & Medieteknologi Arkitektskolen i Aarhus, Center for Designforskning SDU Ecolab Virksomheder: Velux, Louis Poulsen, Philips, Outsider, NRGI, Lightmakers, Brother Brother & Sons, AFHH, AO Olsen + mange andre Andre: Elforsk, Center for Energibesparelser + Kommuner: København, Albertslund, Roskilde + Visitkort modtages. Henvendelse Dl Dansk Center for Lys mail: km@centerforlys.dk

74

75

76 Matchmaking 24. juni virksomheder Armaturproducenter Rådgivere Udlejere og sælgere Kommuner, arkitekter og bygherrer købere og beslutningstagere Forskning & uddannelse ny viden Lysdesignere og krea[ve nye ideer & æste[k PARTNERSKABER Smarte OPP- ere om udvikling af frem.dens byrum og branche

77 Danmark må udvikle sig Vi hviler på laurbærrene og lever af fordds bedriser og et møbeldesign, der var engang. 1 mio. lamper 4500 bu[kker 50 lande ChrisDan Brylle, Quality systems

78 armaturer skal udskives inden 2015 "Et af de store igangværende infrastrukturprojekter vi ser fortsære i de kommende år er at elforsyningens lusledninger erstares med kabler i jorden. SamDdig vil den Dlhørende vejbelysning som regel blive fornyet. Desuden vil kviksølvslamper blive udfaset fra markedet i 2015 og det vil alene kræve at mere end belysningsarmaturer i de danske kommuner bliver udskiset eller ombygget. Begge dele vil udvikle markedet for vej- og byrumsbelysning. DeRe kan betyde en kæmpe mulighed for de danske armaturleverandører. Hvis de skal ind på dere marked så skal armaturerne passe Dl behov og ønsker. Den kultur, æstedk og design, der allerede kendetegner danske produkter, skal kombineres med god lysteknik og moderne lyskilder, så der opnås god belysning med et lavt energiforbrug og et veldlpasset udseende. " Danske virksomheder kan konkurrere globalt "Hvis disse elementer kommer ind i udviklingen og designet af fremddens armaturer og løsninger, så kan de forholdsvis små danske virksomheder udmærket konkurrere på det globale marked da den danske kombinadon af god lysteknik og enkelt/godt design ose savnes i andre lande". Allan Ruberg, ÅF Hansen & Henneberg

79 Danmark må udvikle sig Vi hviler på laurbærrene og lever af fordds bedriser og et møbeldesign, der var engang. 1 mio. lamper 4500 bu[kker 50 lande ChrisDan Brylle, Quality systems

80 Konklusioner 1. Markederne Lyd er en dansk global styrkeposi[on med stor koncentra[on af uddannelser, forskning, udvikling og virksomheder i Region Hovedstaden. Netværket Dansk Lydteknologi er etableret. Lys er en noget mindre dansk sektor med et stort udviklings- poten[ale for danske virksomheder. Markedet vurderes som stærkt voksende og vil i de kommende år drives af energipoli[k og krav samt reguleringer fra na[onal side og EU. Lys- sektorerne befinder sig i et window of opportunity i de kommende år. Der er tale om en lille dansk andel af et globalt marked, der forventes at ekspandere voldsomt i de kommende år og hvor energieffek;vitet vil spille en stor rolle. Mul.plikator- effekter. Sektorerne er i sig selv ikke store, men griber ind i en række omkringliggende sektorer, hvor produkter, services og viden anvendes eller hvor der er en supply- chain. Derfor vil mul[plikator- effekterne være store, såfremt der skabes vækst og udvikling.

81 Konklusioner 2. Megatrends / drivkræver Megatrend.s energi og miljø De afgørende megatrends, som vil drive udviklingen indenfor lyssektoren i de kommende år er energi- og miljømæssige. Der bliver s[llet krav fra såvel forbrugere som fra poli[sk side om højere energieffek[vitet for at begrænse CO2- udspil og axjælpe mangel på energi. Nye produkter med LED, dynamik (dagslys- kunstlys), flere styringsmuligheder, bedre design. Lovgivning og regulering. Lovgivning og regula[on på det globale marked vil øge presset på lysproducenter og planlæggere for at udvikle energieffek[ve lysgivere og - løsninger. Herhjemme gælder det indenfor områder som byggelovgivning, vejbelysning, energiafgiber med mere. EU har vedtaget udfasning af glødelampen indenfor en 5 års periode. Disse [ltag skaber i forening behov for udskibning af lysgivere med nye teknologiske plamorme overalt i samfundet,

82 Konklusioner DrivkræVer: Rammebe.ngelser Forskning. Plamormen for udvikling i form af forskning er stor i begge regioner, som er størst med hensyn [l privat investeringer i innova[on, samt antallet af forskere. I Region Hovedstaden finder det sted på DTU, IT- U, KU samt på Kulturministeriets uddannelser. I Region Sjælland er der forskning på RISØ DTU og på RUC. Uddannelse. Udvikling af specialiserede uddannelses[lbud indenfor belysningsområdet såvel mht teknologisk eksper[se, planlægning, design samt æste[sk anvendelse er stærkt påkrævet, For lydsektorernes vedkommende er der en række [lbud indenfor de teknologiske områder samt de anvendelsesorienterede områder på ins[tu[onerne. Netværk og forskningssamarbejde Øge samarbejde mellem forskning og virksomheder i begge sektorer. Innova[onsnetværket Dansk Lydteknologi organiserer mange indenfor lydsektorerneog har en række videndeling og matchmaking ak[viteter på programmet, hvorfor behovet for styrkelse af videndeling og forskningssamarbejde er størst i lys sektorerne. Iværksæjerstøje. Kommuner og erhvervsfremme, innova[onsmiljøer, kapital. Videndeling og rådgivning eberlyses af flere iværksæjere og små virksomheder,

83 Anbefalinger Udnyt et globalt teknologiskib indenfor lys Byg på de danske styrker design, funkdonalitet, brugerdrevne & interakdve løsninger, bæredygdghed og energi Udnyt hovedstadens koncentra[on Tænk i nye kombina[oner. Stand alone løsninger er på vej ud det gælder også erhvervsfremme og innova[onspoli[ken. Nye aktører må medtænkes. Københavns Interna.onale Teater Vestergade 17, København K Telefon info@lyslyd.com

84 Cluster udvikling - aktørmodel Arbejdspladser Økonomi Patenter Prak[sk eksper[se Kri[sk eberspørgsel Kontakt [l brugere Produk[on & prototyping Professionelle brugere IPR Innova[on Arbejdsstyrke Forskning og uddannelse Borgere og kunder EBerspørgsel Testlabs/fokusgrupper Brugerdrevet udvikl.

85 Høreapparater, HiFi, mikrofoner, pickupper Kulturins.tu.oner Byrummet Produk[on & prototyping Professionelle brugere DR, Studier, udlejning Teknisk personale og infrastruktur Kunstnere og ensembler DTU, Risø, AAU Ballerup Større virksomheder Kulturministeriets skoler Forskning og uddannelse Publikum & borgere Kulturpoli[k vækststrategier Regulering

86 Anbefalinger 2. regioner At sæje lys og lyd på dagsordenen i vækstpoli[k og strategier

87 Anbefalinger 3. Uddannelse & forskning Den største barrierre inden for lyssektorerne: ingen specialisering og meget lidt forskning. - Samarbejde om udvikling af flerfaglige uddannelses[lbud på bachelor og kandidatniveau (ECTS- normerede kursus[lbud) - Samarbejde med virksomheder og branche om udvikling af eberuddannelse - Samarbejde med virksomheder og branche om lys- eksperimentarium - OpreJelse af flere forskers[llinger indenfor områderne, erhvervs- Ph.d, Ph.D og post- doc. - Samarbejde med virksomheder, branche og kommuner om innova[onsprojekter og netværk

88 Anbefalinger 4. Erhvervsfremme og innova.onssystem Erhvervsfremme og innova.onssystem. Aktørerne omfajer Væksthus Hovedstaden, kommunale erhvervssamarbejder, erhvervscentre og udviklingsselskaber, NGO er som Connect Denmark samt innova[onsfremme i form af innova[onsmiljøer, innova[onsnetværk og zoner. Anbefalinger: Fra projekt LysLyd s side Informa[onsindsats overfor og inddragelse af aktørerne Fra aktørernes side Medtænkning og inddragelse af de to sektorer i virksomhed og projekter Deltagelse i netværk og samarbejdsprojekter Der er etableret samarbejde med Væksthus Hovedstaden og gennem de deltagende kommuner kontakt [l erhvervsfremmeenheder Københavns Interna.onale Teater Vestergade 17, København K Telefon info@lyslyd.com

89 Anbefalinger 5. Virksomheder og organisa.oner Virksomheder og organisa.oner. Kernen i et klyngeini[a[v er virksomhederne, som skal mo[veres gennem en synliggørelse af værdiskabelse ved deltagelse i samarbejde og videndelingsak[viteter. Anbefalinger: Fra projekt LysLyd s side Opfølgning overfor virksomheder, som man allerede har hab kontakt [l Opsøgende virksomhed i form af informa[onsindsats og invita[on [l deltagelse i ak[viteter i 2010 Synliggørelse af værdiskabelse ved deltagelse Virksomhederne Deltagelse i videndeling og netværksak[viteter Øget brug af rådgivningssystemet i Regionen BenyJelse af erhvervsfremmeordninger som videnpiloter, earlywarning, innova[onsagenter med mere Inddragelse og informa[onsindsats er påbegyndt i 2009 med interviews og udbygges gennem ak[viteter i 2010

90 Mulige ak.oner De ins[tu[onelle projektpartnere, uddannelses og forskningsins[tu[onerne, Center for Lys, Væksthuset, Wonderful Copenhagen samt kommunerne har mulighed for at udvikle netværk og samarbejdsprojekter indenfor en række ordninger: - Forsknings og innova[onsstyrelsen - Innova[onsnetværk - Innova[onskonsor[er - Netværk - Erhvervs og byggestyrelsen - Brugerdrevet innova[on - Oplevelsesøkonomi - Regionale væksmora - De regionale væksmoras satsninger og programmer, for eksempel eventstrategien med hensyn [l lys og lydbegivenheder samt erhvervsstrategien med hensyn [l udvikling af klyngeak.viteter

91 Kommunerne Klog eberspørgsel Kvalificeret mod og medspil Facilitering af erhvervsfremme S[mulering og ini[a[v [l netværk og samarbejde

92

93 Next step Innova[onsnetværk for Dansk Lys LysLyd Akademiet Fortsat udvikling af lydsektorerne Kommunale og regionale indsatser

94 Den kommunale indsats Præmisser Viden nok. Der er analyser og viden nok om kulturrelle resurser og karakteren af krea[ve virksomheder i Gribskov Kommune, så resurserne skal ikke bruges på mere kortlægning eller analyse. Facilitering. Kommunen skal ikke selv udvikle virksomhederne, men være bindeled og facilitatorer ib [l at koble virksomhederne med de omkringliggende aktører og resurser, fx Væksthus C4 Connect denmark Universitet & forskning Innova[onsmiljøer m.fl lyslyd- projekt lydteknologinetværk fødevarenetværk og - zone modeklynge musikzone andre relevante de offentlige/ngo regionale og na[onale aktører de eksisterende innova[onsnetværk og zoner som har midler [l udvikling og ak[viteter

95 Handleplan - Gribskov KompetenceløV. Kommunens konsulenter klædes på gennem 2-3 møder/ undervisning, hvor aktørerne, man skal danne bindeled [l, præsenteres og man får et billede af, hvem der kan hvad og er relevante i B hvilke behov. Koordinering og accept. Der axoldes møder med nøgleaktører lokalt og regionalt, fx erhvervsråd/forening, C4 m.fl. for at afdække hvilke ini[a[ver, der allerede er i gang og opnå accept og [lslutning. Mikroklynger. En antal sektorer vælges ud på baggrund af eksisterende kortlægning. Virksomheder, ins[tu[oner og foreninger vælges ud og grupperes. Lokale netværk igangsæjes. kommunen inviterer [l lokalt netværksmøde med oplæg, evt fra en fagperson fra en ekstern aktør, netværk eller forskning. Regionalisering. Møderne kan koordineres med de øvrige kommuner i Nordsjælland, hvis medarbejdere inddrages og virksomheder også inviteres. En sådan koordinering bør overvejes resurse- og placeringsmæssigt.

96 Barrierer for den kommunale indsats: 1. Kultur og erhverv er små områder i forvaltningerne manglende gennemslagskrab 2. Prioritering i ledelsen 3. Prioritering af lys og lyd i planlægning og anlægspoli[k 4. Selvbilledet i den offentlige sektor

97 2007

98 2007

99 2007