Genrejsning af sømærket Æ Kåver Sønderho, Fanø. Projektholder: Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening

Transkript

1 Projektbeskrivelse Genrejsning af sømærket Æ Kåver Sønderho, Fanø Projektholder: Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening

2 Denne projektbeskrivelseer er udarbejdet i august 2010 af projektkonsortiet for genopførelse af kåveren i Sønderho. Konsortiet består af: Fanø Kommune Rådhuset, Skolevej Fanø Kontaktperson: Projektkoordinator Jacob Bay Telefon , e mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening c/o Mogens Vestergaard, Landevejen Fanø Kontaktperson: Formand Anders Bjerrum Telefon , e mail anders@sonderhohavn.dk h dk Fotos og dele af tekstmaterialet venligst stillet til rådighed af: Forsiden: Per Hofman Hansen Æ Kåver fotograferet ca af formentlig senere overlærer i København Niels Sigvald Frederiksen ( ) INDHOLD Resumé og baggrund 3 Vision 4 Kåveren i et historisk perspektiv 5 Kåverens udformning 7 Projekt Genrejsning af Æ Kåver 8 Projektplan for genrejsning af Æ Kåver 10 2

3 Resumé Projektet Genrejsning af sømærket Æ Kåver omhandler genopførelsen af det næsten 15 m høje sømærke oppe på klitten (Kåverbjerget) bag den gamle Sønderho Skole, hvor den oprindelige kåver også var placeret. Kåveren vil således efter 75 års fravær igen blive byens vartegn. Projektet er en del af et større arbejde med at genskabe kb et levende havnemiljø i Sønderho med maritime aktiviteter lokalt og i sammenhæng med den kommende Nationalpark Vadehavet. Bag projektet tstår et ansøgerkonsortium bestående af Fanø Kommune og Foreningen Sønderho Havn. Karen Niels hus, Kåverhuset med Æ Kåver på klittoppen i baggruden. Foto fra Resumé og baggrund Projektet Genrejsning af sømærket Æ Kåver i Sønderho på Fanø er en del af et større projekt omhandlende genetableringen g af det, som en gang g var en funktionel og brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet. Projektet udspringer af et lokalt ønske, og har til formål at genskabe et levende miljø omkring havnen til gavn for byens borgere, sejlere i Vadehavet og turisterhvervet på Fanø. Indtil for godt 100 år siden var Søndeho en af Danmarks store søfartsbyer med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn. I sejlskibstiden var sejladsen nord og syd om øen en farefuld tur, og uden markante bjerge, bakketoppe eller kirkespir var man nød til at finde påandremåderathjælpedesøfarende.ibegyndelsen p af 1600 tallet blev to båker af de lokale kaldet ÆKaawere bygget på land, så de kunne bruges til at pejle indsejlingen, men da sejlskibstidens storhedstid var forbi, var der ikke længere brug for sømærkerne, og disse forfaldt hurtigt. En måtte tages ned i 1915 og den største bag Sønderho Skole væltede i en storm i Det er sidstnævnte som ønskes genrejst. 3

4 Æ kåver set fra øst mod vest med Klithuset i forgrunden. Bag Klithuset ses fattiggården og Sønderho Skole med sin høje gymnastiksal tilbygning, der blev revet ned i Fotografiet er udateret, men er fra før Samme udsigt, som den så ud den 24. august 2007 Vision Visionen for genrejsningen g af kåveren er, at dette historiske monument bliver symbolet og samlingspunktet for områdets lange søfartstradition. En tradition, som vækkes til live igen i forbindelse genetableringen af Sønderho Naturhavn, og som fuldendes med genrejsningen af byens varetegn kåveren. Vadehavets natur er sammen med områdets historie og kulturarv grundelementerne i den kommende nationalpark, som man lokalt ønsker også skal reflektere et levende og nutidigt samfund. Kulturarven, naturen og de velbevarede historiske omgivelser vil gennem projektet stolt og professionelt kunne fremvises for områdets mange besøgende. Et levende havnemiljø og den deraf tilbagevendende sejlads til byen vil kunne anvendes af de lokale til fordel for bosætningen og den generelle livskvalitet. Erhvervet, vadehavsområdet og nationalparken vil kunne øge omsætningen på turistindtægterne fra de aktiviteter, som havnen og de tilknyttede faciliteter tilbyder. Et levende og autentisk havnemiljø i Sønderho har mange afledte effekter til glæde for lokalbefolkningen, men også til glæde for borgerne og nationalparkens gæster i Varde, Esbjerg, Ribe, Rømø og Tønder. Ved genetableringen af Sønderho Havn bliver det muligt at besøge byen fra vandsiden, og allerede ved indsejlingen vil kåveren stå som det bærende symbol for byen. Og fra havnen vil man kunne spadsere op i byen, og opleve varetegnet og områdets historie på tætteste hold. I Sønderho er det muligt at spise og overnatte på en af Danmarks ældste kroer, og mulighederne er således mange for gennem projektet, at give liv, indtægter og indhold til området og dermed øge erhvervsaktiviteten og tilflytningen. 4

5 Den danske kartograf Johannes Mejers håndtegnede kort fra 1643 over indsejlingen mellem Fanø og Mandø. På Fanøs sydspids ses både den ydre og den indre kåver. Sønderhos båker udført som graffiti i 1659 på en stolestadefyldning fra den gamle Sønderho Kirke. Kåveren i et historisk perspektiv Som en vigtig søfartsø i Vadehavsregionen var øen og dens befolkning afhængig af samfærdslen over og langs havet til især de frisiske øer, Hamborg og Holland. Som en værdifuld følge af dette samkvem tog de søfarende både nyttige og kulturhistoriske elementer til sig, såsom egnsdragter, folkemusik, byggeskik og naturligvis også foreteelser, som hørte søfarten til. Herunder brugen af fladbundede skibstyper, der flittigt besejlede Ribe, som for Sønderho var den direkte og nemmeste vej til fastlandet. Søfartens betydning for Sønderho og Fanø Indtil for godt 100 år siden var Fanø en stor og betydningsfuld søfartsø, med masser af skibe, søfolk og skibsværfter i såvel Nordby som Sønderho. I 1741 lykkedes det fannikerne at købe øen fri fra krongodset i Riberhus, og en opgangstid g begyndte for øen. I løbet af fåårtier fik Fanø en stor handelsflåde, som med hensyn til antallet af commercelæster, der havde ejerskab på øen, indtog en tredjeplads blandt kongerigets søhavne. Hovedparten af øens befolkning levede i 1800 tallet af skibsfart, og der blev sejlet mange penge hjem tiløen,indtildet omkring 1900 begyndte at gå nedad. Overgangen fra sejlskibe til dampskibe, og med statens placering af Esbjerg lige ved siden af, kunne fannikerne ikke længere klare de investeringer, der skulle til. Denne storhedstid i Fanøs historie har sat sit tydelige præg på ikke mindst bygnings og kulturarven i Sønderho, hvor der gennem hele perioden blev bygget skibe på havnen. Der blev byggetsmukkeskipperhuse,ogstortsetalthvadmanidagseri Sønderho, har forbindelse til denne periode i byens historie. 5

6 En smakke med de to båker ved Sønderho. Gravsten i Sønderho Kirke fra Børnene fra Sønderho Skole fotograferet nedenfor æ kåver i (Original i Sognearkivet i Sønderho). Men sejladsen nord og syd om øen var farefuld, så det gjaldt om at tage sig i agt. For at hjælpe de søfarende på ret kurs, lagde man tidligt søtønder ud i tidevands og sejlrenderne Grådyb og Knudedyb, og banker og sande blev markeret med koste. Skipper tog selvfølgelig også pejling af naturlige landkendinge, som bakketoppe, indskæringer, skrænter o.l., men også af menneskeligefrembringelser kli i l som kirker, k større bygninger,tårne o.l. Omkring Fanø var der ikke mange af den slags landkendinger. Var man heldig, kunne man pejle tårnet på Ribe Domkirke, den lille bakke på Skallingen eller Bryndum Kirke inde i landet. Man skulle nødig stifte bekendtskab med Dødemandsbjerget ud for Horns Rev! Skulle man navigere rimeligt sikkert ind gennem de snævre dyb uden om bankerne, måtte der mere til, og når der nu ikke var markante bjerge, bakketoppe eller kirkespir, måtte man jo selv bygge dem. Derfor opførte sønderhoningerne så tidligt som omkring 1600 (måske endda før) to store sømærker ude på Peter Meyers Sand. Men sømærker ude på de farlige sandbanker var ikke tilstrækkelige, hvis man skulle sikkert i havn. Derfor opførte sønderhoningerne allerede i 1624 et sømærke oppe i klitterne. Senere blev det til to båker som på Fanø blev til dialektordet kaawer så de kunne pejle indsejlingen. De to sømærker havde forskelligt udseende og af en form, så de fungerede ligesom sigtekornene på et geværløb. Senere kom endnu fire kåvere til to på Peter Meyers Sand og endnu to på nordenden af Fanø. Når vi ser bort fra visse krigsperioder, har der lige siden den ældste opstilling været båker på sydspidsen af Fanø. Men da de store sejlskibes tid var forbi, var det også slut med større afmærkninger af farvandene omkring Sønderho. De store skibe anløb ikke længere hverken Ribe eller Sønderho, og der var derfor ikke længere grundlag for vedligeholdelse af de store sømærker. og de forfaldt hurtigt. Den yderste båker måtte således tages ned i 1915 pga. dens dårlige tilstand, og den største, som var placeret bag Sønderho Skole, og som dette projekt omhandler, væltede i en stærk storm 19. oktober I dag finder vi mange både gade og andre navne i Sønderho, som henviser til Kåvernes eksistens, det være sig bl.a. Kåvervej, Kåverknoldene, Kåverdalen, Kåverhuset og endda Kåverbjerget men altså igen kåver! 6

7 Modeltegninger til de to båker ved Sønderho I toppen en vindfløj med teksten Ribe. (Original i Rigsarkivet). Kåverens udformning Der findes heldigvis et omfangsrigt kildemateriale, der både billedligt og i skriftlig form fortæller os, hvordan kåverne har set ud. I et svar til arbejdsgruppen, som i 1972 forgæves forsøgte at genrejse kåveren, skriver direktøren for Fyrdirektoratet, Hans H. Mohr: Til orientering kan anføres, at sømærket oprindeligt bestod af 2 ledebåker for anduvning af Knude Dyb, nemlig Sønderho øst og Sønderho vest båke. De var begge udført som et pyramideformet træskelet, østbåken var ca. 46 fod (14,5 m) høj og forsynet med en femkant på toppen, og det er den, De beskriver som den "nordligste". Den vestlige båke var ca. 40 fod (12,5 m) høj og havde et firkantet topmærke, hvori der var et stort hak i overkanten. Kåveren bag Sønderho gamle skole, som var den største af de to sømærker, bestod af et 15 m. højt stillads med et femkantet mærke i toppen. Allerøverst sad en vindfløj. Tegning af båken er stemlet "Fyrvæsenet, Teknisk Tjeneste. Overgaden o. Vandet 62B, Kbh. K. Tlf. Asta 4960". På denne adresse har Farvandsvæsenet fortsat til huse. Tegningen har dannet grundlagt for modellen, som ses til højre. Skalaen nederst på tegningen er inddelt i fod og tommer. Modellen, der er 31 cm høj, er udført i træ, og de nederste tværribber er placeret på baggrund af ældre fotografier af båken. I forhold til materialerne, fortæller sognepræsten Ove T. Foss om disse i sin beskrivelse af Sønderho Sogn 1791: Stammen eller midterstykket er en stor strandet skibsmast, 25 til 30 alen lang [16 20 m høj], hvortil er oprejst 12 spirer, som med lægter på tværs rundt om og for tætheds skyld er beslået, og øverst derpå en kam af 6 alen bred og høj, ligeledes beslået med lægter, der gøres sorte en gang om året, for desto bedre, og længere at kunne ses og kendes, og derfor kan ses 4 5 mil ude på havet. Som beskrivelsen viser, var kåveren i 1700 tallet malet sort. Dette ændres dog senere, således at beskrivelser fra sidst i 1800 tallet omtaler kåverens farve som Engelsk Rød, dvs. et rødbrunt pigment, baseret på jernoxid, der er et biprodukt fra jernfremstilling. 7

8 Udsigten fra Kåverbjerget over Sønderho gamle skole og Sønderho som den kunne tage sig ud i Modelfoto ved Per Hofman Hansen. Projekt Genrejsning af Æ Kåver Genetablering af Sønderho Havn Projektet Sønderho Havn går ud på at genetablere muligheden for at sejle til og fra Sønderho samt etablere en brugbar havn med anløbsmuligheder, som kan bruges til forskellige maritime aktiviteter lokalt og i sammenhæng med den kommende Nationalpark Vadehavet. Projektet omhandler bl.a. følgende aktiviteter: Udgravning af det 4 km lange tilsandede Sønder Keldsand løb Uddybning af tidevandsrenden Præparering og etablering af havneområde Etablering af formidlingsfaciliteter ved havnen Etablering af infrastruktur i havneområdet (gang og cykelstier, parkering, mv.) I sommeren 2010 har konsulentfirmaet COWI udført sedimentundersøgelser for Sønderho Havn. Der er udtaget 250 sedimentprøver langs den 10 km lange strækning mellem Knudedyb og Lundvig Dyb. Undersøgelserne danner grundlaget for det videre arbejde med genetableringen af havnen. Bag projektet står et ansøgerkonsortium bestående af Fanø Kommune og Foreningen Sønderho Havn. Det er naturligvis af essentiel betydning for projektet, at Æ Kåver vil kunne genopføres meget tro mod originalen. Det gælder både i forhold til: Kåverens oprindelige højde og andre mål Tømmerets dimensioner Kåverens farve Den nøjagtige placering i landskabet og Korrekt vinkling i forhold til verdenshjørnerne Detkildemateriale,derstårtilrådighedforrekonstruktionenbestårafsamtidige beskrivelser, fotografier tæt på og fotografier taget hen over Sønderhos huse, postkort, malerier, landkort og tegninger. Blandt de sidste i særdeleshed en tegning udført af Fyrvæsenets Tekniske Tjeneste omkring 1970, da en kreds af sønderhoninger og sommergæster forgæves forsøgte en genrejsning. 8

9 Skitse udført af arkitekt Torben Mahler i 2007 Arkitekt Torben Mahler har i 2007 udarbejdet en skitse af kåveren, og Ingeniørfirmaet Johansson og Karlstrup A/S, Esbjerg, har uden beregning tilbudt at udarbejde funderingsprojektet, så kåveren placeres korrekt i forhold til den originale konstruktion. Målsætningen er at opføre en tro kopi af den originale kåver, som kan være med til at fuldende den planlagte genopførelse af havneområdet i Sønderho. Et havneområde, der tager udgangspunkt i nationalparkens formål og i den historiske kontekst. Æ kåver males svenskrød formentlig med Falu Rödfärg, som Vagervæsenet i en instruks fra år 1900 forlangte det. 9

10 Samlede omkostninger for genrejsning af kåveren Aktivitet: Omkostninger inkl.moms: Indkøb af træ Tømrerarbejde Opgravning og støbning Indkøb af maling samt udførelse Løft af fundamentsblokke Tømrerarbejde Transport Indvielse mm Rådgiver Infotavle Folder I alt: Projektplan for genrejsningen af Æ Kåver Sønderho Havn har fået de nødvendige tilladelser til genrejsningen af kåveren, som skal placeres i et fredet område ejet af Fanø Kommune. Projektet indeholder følgende faser og aktiviteter: Fase 1: Forberedelse og finansiering 1.1 Ansøgning om finansiering og indgåelse af aftale(r) med tilskudsgive(r) 1.2 Indgåelse af aftale(r) med leverandør(er) Fase 2: Anlægsarbejde 2.1 Udgravning og anlæg af fundament 2.2 Bygning og maling af kåver 2.3 Rejsning af Kåver 2.4 Opsætningaf infotavle 2.5 Renovering af Kort og Matrikelstyrelsens fikspunkt fra 1930 ca 20 m øst for kåveren 2.6 Udlægning af flis på stierne på Kåverbjerget 2.7 Rensning af området ved den nedlagte losseplads for affald 2.8 Indvielse af kåveren 2.9 Godkendelse af anlægsarbejdet og overdragelse til Sønderho Havn Fond Projektet finansieres udelukkende via eksterne midler, ligesom en stor del af arbejdet udføres ved frivillig arbejdskraft. Ved afslutningen af fase 2, overdrages projektet til Sønderho Havn Fond (SHF), som oprettes i forbindelse med genetableringen af havnen. Fondens bestyrelse er den samme som Sønderho Havn Støtteforening, og skal stå for opgaverne vedrørende den fremtidige drift og vedligeholdelse. Udgifter til drift og vedligeholdelse ved SHF planlægges blandt andet dækket af: Renter fra fondens startkapital, som består af tiloversblevne blbf beløb fra en risikopulje oprettet i forbindelse med havneprojektet. Kontingenter fra private medlemmer, sejlklubber og organisationer Havnepenge Frivillige bidrag og gaver 10