Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo

Transkript

1 Fanø Kommune Teknisk projektbeskrivelse Oprensning af Slagters Lo Juli

2 Indhold 1 RESUMÉ OG BAGGRUND FORUNDERSØGELSER SEMINENTANALYSE STRØMNINGSBEREGNINGER UDFØRELSESMETODE VALG AF LINJEFØRING FOR OPRENSNINGEN DATAINDSAMLING VANDSTANDSOBSERVATIONER FLYKORTLÆGNING VOLUMENBEREGNING PROJEKTPLAN ORGANISATION OG VEDLIGEHOLDELSE ANLÆGSFASEN VEDLIGEHOLDELSESFASEN POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER HØNERENDEN REFERENCER

3 1 Resumé og baggrund Figur 1: Sønderho Havn i 1980 erne Oprensning af Slagters Lo udspringer af et lokalt ønske om at genetablere Sønderho Havn, som en brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet. Projektet går ud på at oprense den tilsandede tidevandsrende, der forbinder Sønderho Naturhavn med Lundvig Løb mod nord (Figur 4 og Figur 5). Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening gennemførte i 2011 en række forundersøgelser, der viste - at havbunden ikke er forurenet, hvilket betyder, at det opgravede materiale kan deponeres (ref. 2). - at projektet kan gennemføres med en cuttersuger, der arbejder i tre måneder udenfor fuglenes yngleperiode (ref. 3). - at en oprensning mod nord vil være bæredygtig, fordi tidevandets daglige vandgennemstrømning vil begrænse sedimentationen (ref. 4). - at det ikke er rentabelt at etablere en rende mod syd på grund af store bevægelige sandmængder i området omkring Hønen (ref. 4). Slagers Lo ligger på søterritoriet, dvs udenfor middelhøjvandslinien (Figur 11). Projektet indeholder ingen anlægsarbejder på landsiden og berører ikke strandenge. 3

4 2 Forundersøgelser Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening gennemførte i 2010 en række forundersøgelser for projekt Sønderho Havn. Undersøgelserne blev udført af konsulentfirmaerne COWI og DHI. Rapporterne fra konsulentfirmaerne ligger på De spørgsmål og svar, som forundersøgelserne skulle belyse er sammenfattet i Tabel 1. Spørgsmål 1. Hvordan kan man komme af med det opgravede materiale? Svar Der er indsamlet jordbundsprøver langs hele renden til analyse. Resultat var positivt: Der er ingen forurening med tungmetaller. Det betyder, at det opgravede materiale kan deponeres i et tyndt lag langs renden eller evt. genanvendes til en fremtidig digeforhøjelse. 2. Er projektet bæredygtigt? DHI har lavet strømningsberegninger for at undersøge om renden vil sande til. DHI anbefaler, at der skabes naturlig gennemstrømning, hvorved tidevandet vil bidrage til at holde renden ren. 3. Hvordan kan projektet udføres, og hvad vil det koste? 2.1 Seminentanalyse COWI har anvist mulige udførelsesmetoder og givet et overslag. Forventet pris 55 kr per m 3 inklusive bortskaffelse af opgravet jord. Arbejdet vil blive sendt ud i licitation, så vi får den rigtige pris. Tabel 1: Spørgsmål som forundersøgelserne gav svar på i COWI har indsamlet sedimentprøver fra 15 stationer nord og syd for Sønderho Havn, heraf 5 stationer på strækningen mellem Sønderho og Lundvig Løb. Der blev udtaget prøver i 3 dybder 0,5 m, 1,0m og 2,0 m. Samtlige prøver blev analyseret for miljøfremmede stoffer. Der blev desuden udført kornkurveanalyser. Resultatet var følgende for alle de undersøgte prøvetagningsstationer i sedimentundersøgelse for Sønderho havn ligger analyseresultaterne under nedre aktionsniveau. Sagt med andre ord: prøverne var ikke forueret, hvilket betyder at det vil være muligt at deponere eller klappe materialet. Figur 2: Prøvetagning og sedimentanalyse (COWI 2010) 4

5 2.2 Strømningsberegninger DHI har gennemført strømningsberegning og fortaget en morfologisk vurdering af risikoen for tilsanding. DHI har konkluderet følgende: - Det kan ikke anbefales at oprense renderne i de sandede områder syd for Hønen da disse vil blive svære at holde åbne. - Oprensning af Slagters Lo vil skabe gennemstrømning, hvilket vil minimere sedimentation af fint materiale. Figur 3: Strømningsberegning (DHI 2010) 2.3 Udførelsesmetode COWI har vurderet, at arbejdet bør udføres med en cuttersuger. En cuttersuger er en pram med et aggregat, der løsner materialet. Ved siden af sidder et rør, der suger det løsnede materiale op. På prammen er placeret en pumpe, der kan transportere materialet bort i rør. Hvis materialet skal transprteres mere end 400 m væk kræves yderligere pumper. Prisen per m3 inkl bortpumpning er anslået til 55 kr/m3 (2010). 3 Valg af linjeføring for oprensningen På baggrung af DHI s morfologiske vurderinger er det opgiver at oprense renderne syd for Sønderho. Der er undersøgt to mulige linjeføringer nord for Sønderho: Slagters Lo og Ndr. Keldsand Løb. Begge render er sejlløb, der tidligere har været afmærket. De ligger i et område, hvor der ikke forventes tilsanding. 5

6 Ndr. Keldsand Løb giver den korteste vej til Ribe, men Slagters Lo er valgt som den foretrukne rute af følgende årsager: - Slagters Lo giver mindst forstyrrelse af fuglene på Keldsand (se afsnit 8). - Oprensningen vil trække vand fra vaderne nord for Sønderho ud igennem Galgedyb. Det betyder, at det faldende vand ligesom tidligere vil løbe mod syd i stedet for at løbe til Lundvig Løb. Den forøgede vandgennemstrømning i Slagters Lo og Hønerenden vil skabe en selvrensende effekt, der vil holde hele renden fri for sedimentation. Figur 4: Sejlruter indtegnet på søkort (Kort og Matrikelstyrelsen. Kort 60 Nordsøen Fanø-Sylt 2011). 6

7 Figur 5: Slagers Lo har tidligere været afmærket. Indtegning af afmærkning på søkort over Vadehavet (Bjarne Kiholm, 1980) 7

8 Figur 6: Søkort (1960?). 2-m kurven (fuldt optrukket) går op i Slagters Lo. 8

9 Figur 7: Ved oprensning af Slagters Lo gennemskæres et vandskel. Derved vil tidevandsbølgen fra Galgedyb fortsætte mod nord forbi det nuværende vandskel. Vandgennemstrømningen i Hønerenden vil dermed blive kraftigere, som det var tilfældet i 1980erne. 4 Dataindsamling 4.1 Vandstandsobservationer Kystdirektoratet foretager dagligt vandstandsmålinger i området. Vi har fået data fra fra nærmeste målestation, der ligger udenfor Kammerslusen ved Ribe. Dagligt højvande i månederne april-juli (fuglenes yndleperiode) i 2011 er vist på Figur 8. Den statistiske fordeling af vandstanden er vist på Figur 9. Middelhøjvandslinien (50% fraktilen) ligger på 89 cm over normalvandstanden. Som mål for en typisk springflod, er valgt 80% fraktilen, som ligger på 110 cm. Middelhøjvandslinien er brugt i forbindelse med en højdemodel (se afsnit 4.2) til at kortlægge grænsen mellem søterritoriet og strandenge (Figur 11). 9

10 Figur 8: Vandstanden ved Kammerslusen april-juli 2011 (Kilde: Kystdirektoratet) Figur 9: Statistisk fordeling af vandstanden i april-juli i årene (Kilde: Kystdirektoratet) 4.2 Flykortlægning I 2011 indsamlede Geografisk Institut ved Københavns Universitet flydata over Knydedybs afvandingsområde til brug for et forskningsprojekt 1. Sønderho havn støtteforening har fået adgang til disse data, som omfatter en digital højdemodel (Figur 10, til venstre) og ortophoto (Figur 10, til højre). Ved at indlægge middelhøjvandsniveauet 89 cm (fra Figur 9) i højdemodellen, får man et kort som vist på Figur 11, til venstre. Det blå område markeret søterritoriet, dvs det område, der oversvømmes ved middelhøjvande. Det gule område markerer strandenge samt Fanøs sydspids. Det fremgår således, at oprensningen af Slagters Lo alene vil foregå på søterritoriet (Figur 12). 1 Process-based understanding and prediction of morphodynamics in a natural coastal system in response to climate change, som financieres af Det Frie Forskningsråd / Natur og Univers (Steno Bevilling ). For yderligere information omkring forskningsprojektet kontakt venligst Verner Brandbyge Ernstsen (vbe@geo.ku.dk eller ). 10

11 Slagters Lo Trinden Slagters Lo Trinden Ndr. Keldsand Ndr. Keldsand Løb Løb Fuglsand Fuglsand Narhug Narhug Sønderho Børsen Keldsand Sønderho Børsen Keldsand Hønerenden Hønerenden Figur 10: Flydata (2011). Til venstre: Højdemodel. Til højre: Ortofoto. (2011) Trinden Trinden Keldsand Keldsand Vandstand: 89 cm svarende til middelhøjvande Vandstand: 110 cm svarende til springflod Figur 11: Højdekort, der viser strandeng, som ikke oversvømmes ved middelhøjvande (til venstre) og ved springflod (til højre). Det gule 0mråde til vest er Fanøs sydspids med Sønderho. 11

12 5 Volumenberegning Figur 12: Middelhøjvande indtegnet på ortophoto (2011). Oprensningen starter syd for Børsen og går mod nord forbi Narhug gennem Slagters Lo til Lundvig Løb. Den samlede længde er på 4500 m (Figur 13). 12

13 Figur 13: Stationering af oprensningslinjen Tværsnittet af den oprensede rende ved dagligt vande er 25 m foroven og 5 m ved bunden. Ved Sønderho er nuværende vanddybde ved middelvandstand 0,2 m (Figur 14). Figur 14: Tværsnit af oprensning ved o,2 m nuværende vanddybde. Længere mod nord er den nuværende vanddybde 1 m (Figur 15). Figur 15: Tværsnit of oprensning ved 1 m nuværende vanddybde. 13

14 Ved at beregne tværsnittene lange hele rendenud fra pejling af nuværende dybde, er det samlede oprensningsvolumen beregnet til m3 (Tabel 2). Station Nuv. Dybde Oprensning Top bredde Bund bredde Tværsnit Volumen m m m m m m2 m3 0 0,2 1, ,3 1, ,5 1, , , , I alt Projektplan Tabel 2: beregning af oprensningsvolumen Oprensningen forventes at vare 3 måneder. Arbejdet skal udføres i perioden august marts (udenfor fuglenes yngleperiode). Projektet omfatter følgende aktiviteter: 1. Licitation 2. Oprensning af Slagters Lo 3. Pejling og afmærkning Oprensningen udføres med en cuttersuger, der løsner materialet og transporterer det i rør til det sted hvor det skal udledes. Deponering af materialet er anbefalet som forsvarligt, idet sediment-undersøgelser har vist, at materialet ikke er forurenet (se afsnit 2). 7 Organisation og vedligeholdelse 7.1 Anlægsfasen Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune har indgået en samarbejdsaftale om udførelse af arbejdet. Anlægsarbejdet ledes af Fanø Kommune. Efter afslutning af anlægsarbejdet overdrages ansvaret for drift og vedligeholdelse til Sønderho Havn Støtteforening. Ved ibrugtagningen overdrages projektet til Sønderho Havn Støtteforening, som i samarbejde med Nationalpark Vadehavet vil stå for opgaverne vedrørende den fremtidige drift og vedligeholdelse. Udgifter til drift og vedligeholdelse forventes at kunne dækkes af frivillige bidrag og gaver samt driftstilskud til vedligeholdelse af afmærkningen fra Nationalpark Vadehavet. 7.2 Vedligeholdelsesfasen DHI vurderer, at gennemstrømningen fra nord vil begrænse sedimentationen af fint materiale til et minimum. Tidevandets selvrensende effekt har tidligere holdt Slagters Lo fri for sedimentation med en dybde på 2 m (Figur 5). Det forventes at kunne ske igen. 14

15 Ansvaret for vedligeholdelsen påhviler Sønderho Havn Støtteforening. Foreningen vil følge udviklingen med pejlinger og strømmålinger. Skulle der opstå ny sedimentation kan det blive nødvendigt at gentage oprensningen efter en årrække. 8 Potentielle miljøpåvirkninger Konsulentfirmaet Grontmij har gennemført en VVM screening (ref. 7). Screeningen belyser den potentielle påvirkning af rastefugle og ynglefugle i området. Grontmij har undersøgt både Ndr. Keldsand Løb og Slagters Lo. Som angivet i afsnit 2 er det valgt at oprense Slagtes Lo. Rapporten gennemgår mulige påvirkninger i driftsfasen og i anlægsfasen, men i konklusionen fremhæves kun påvirkninger i driftsfasen: For ynglefugle er der tale om positive påvirkninger: 1. Afstanden til nærmeste ynglefugleforekomster er så stor, at der ikke forventes forstyrrelse af ynglefugle. 2. Oprensning af Slagters Lo kan gøre det sværere for ræv at komme ud på Keldsand og Trinden, selvom det ikke vil være umuligt for dem. Dette kan potentielt medvirke til lidt mere sikre yngleforhold på Keldsand og Trinden. 3. Der er mulighed for at anvende sandet fra oprensningen til etablering af lave øer, som kan være attraktive for terner og en række vadefugle (Stor og Hvidbrystet, Strandskade og Klyde), særligt hvis disse kan etableres med en vis rævesikring vha. omgivende strømrender eller lignende. 4. For år siden var der den samme færdsel af småbåde, som forventes fremover, hvis projektet gennemføres. Dengang var der flere ynglefugle på f.eks Keldsand end i dag til trods for sejladsaktiviteten dengang. Nedgangen i antal ynglefugle vurderes dog primært at skyldes forekomst af ræve i dag. For rastefugle er der tale om marginalt negative påvirkninger: 1. En oprensning vil betyde, at et mindre areal i begrænsede perioder ikke længere kan benyttes til fødesøgning for fugle, da de ikke ville kunne nå fødeemnerne. Dette gælder både bunddyrsspisende arter (f.eks. vadefugle og gravand). Uddybningen betyder også at man ændrer marginalt i fordelingen af habitatnaturtyper. 2. Ved lavvande vil sejladsen forstyrre fugles fouragering i en zone omkring renden. De mest sky er knortegæs og storspover med gennemsnitlige flugtafstande på hhv. 300 og 320 m. Disse to arters maximale flugtafstande er 1000 m for knortegås og 650 m for storspove (Laursen et al. 2005). Slagters Lo passerer i større afstand til højvandsrastepladserne på Keldsand og Trinden, men passerer gennem et område, der kan være vigtigt for bl.a. knortegås og andre herbivore vandfugle. Der er således risiko for periodisk forstyrrelse af disse. Med den forventede trafik i området på 0-5 både dagligt, vil fuglene kunne udnytte området, når der ikke er sejlads. Det er med det nuværende datagrundlag ikke muligt at sige om denne forstyrrelse kan få betydning for hvor mange fugle området kan huse. 15

16 9 Hønerenden Oprensning af Hønerenden indgår ikke i projektet. Oprensning af Slagters Lo vil trække en del af det faldende vand ud gennem Hønerenden. Den forøgede vandmængde vil skabe erosion, som vil gøre Hønerenden dybere og holde den åben. Indtil 1980 erne var Hønerenden ca. 2 m dyb og strømmen var så kraftig, at den kunne holde renden ren for sand, der blev tilført fra vest under storm. Renden gik tæt forbi Hønespidsen og den kraftige tidevandsstrøm skabte erosion, som forhindrede Hønespidsen i at vokse mød øst. I de seneste årtier er vaderne vokset, men samtidig er renderne blevet dybere. Det fremgår af Kystdirektoratets pejlinger (ref. 5). Hvorfor er Hønerenden så ikke blevet dybere? Forklaringen er formodentligt, at gennemstrømningen er blevet blokeret under en tidligere storm. Tilsanding ved Hønen har virket som en barriere for gennemstrømningen i Hønerenden. Strømmen kunne på et tidspunkt ikke længere fjerne tilførslen af sand fra vest, og Hønespidsen begyndte at vandre mod øst, hvilket betød, at renden fandt nye løb længere og længere mod øst. DHI har anbefalet, at udviklingen følges nøje med pejlinger. Anbefalingen er baseret på en vurdering af den dynamiske morfologi i området syd for Hønen. I tilfælde af begyndende tilsanding, skal sandet pumpes bort, så vanddybden bevares. På den måde kan gennemstrømningen holdes i gang, så det ikke sker igen. 10 Referencer Fanø Kommunes forundersøgelser (2010): 1. Myndighedsplan for retablering af Sønderho Havn. VVM og Natura 2000 (COWI, april 2010). 2. Genetablering af Sønderho Havn, Fanø. Sedimentundersøgelse (COWI, juni 2010) 3. Retablering af Sønderho Havn. Udførelsesmuligheder og anlægsoverslag. (COWI, september 2010). 4. Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn. Sedimentologisk modellering og vurdering (DHI, september 2010). Kystdirektoratets undersøgelser: 5. Morfologisk Udvikling i Vadehavet. (KDI 2008). Nationalpark Vadehavet: 6. Nationalpark Vadehavets handleplan (april 2012). Teknisk notat: 16

17 7. Sønderho Havn: VVM screening beskrivelse af potentielle miljøpåvirkninger (Grontmij, juli 2012) 17

18 Denne tekniske projektbeskrivelse er udarbejdet i juli 2012 af: Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening Landevejen 80, 6720 Fanø Kontaktperson: Anders Bjerrum, formand Telefon anders@sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening blev stiftet i 2008 med det formål at genetablere Sønderho Naturhavn og miljøet heromkring. Foreningen har ca. 150 medlemmer (2012). Foreningen informerer om sine aktiviteter på og ved månedlige nyhedsbreve. 18