NOTAT. Hvidbog over indkomne høringssvar til forslag til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2014 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen

Transkript

1 Hvidbog over indkomne høringssvar til forslag til Kommuneplan 2014 NOTAT Kultur, Miljø & Vækst Plan- og Miljøafdelingen Arkitekt/souschef: Henrik Nielsen Sagsnr.: 15/32896 Dato: 17. december 2015 Forslag til Kommuneplan 2014 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. juni Kommuneplanforslaget blev herefter fremlagt i offentlig høring i perioden 1. september 27. oktober Der er i løbet af denne periode indkommet 29 høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere. I det følgende bringes et resumé af indholdet i de indkomne høringssvar. Desuden kommenterer forvaltningen de enkelte høringssvar og stiller forslag om eventuelle ændringer i Kommuneplan 2014 i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Dokumentet er opbygget med to kolonner, hvor venstre kolonne rummer resuméet af høringssvarene, og højre kolonne rummer forvaltningens bemærkninger og forslag til ændringer i kommuneplanen

2 RESUME AF HØRINGSSVARET 1) Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø Fingerplan 2013 den grønne kile Mener, at det er uklart om afsnit 4.6 handler om fingerplanens grønne kile eller kommunens rekreative arealer. Det er også uklart, om fingerplanens bestemmelser er indarbejdet i retningslinjerne. Det skal klart fremgå af en retningslinje, at Fingerplanen fastlægger regler for de grønne kilers anvendelse. Der mangler et retningslinjekort, som klart identificerer udstrækningen af fingerplanens grønne kiler i kommunen. FORVALTNINGENS BEMÆRKNINGER Ønsket kan efterkommes ved at indsætte en ny retningslinje i afsnit 4.1 og vise den præcise udstrækning af grøn kile fra fingerplanen på kortet til afsnit 4.2 og 4.3. Herved bliver det synliggjort, hvilke åbne arealer, som er udpeget af staten og hvor fingerplanens regler gælder, og hvilke som er kommunens udpegning. Det foreslås, at der indsættes en ny retningslinje med følgende ordlyd: De dele af den grønne struktur, der samtidig er udpeget som dele af de grønne kiler jf. landsplandirektivet Fingerplan 2013, må kun anvendes i overensstemmelse med Fingerplanens kapitel 5. Det foreslås desuden, at der udarbejdes et nyt kortbilag til afsnit 4.1, der viser den grønne struktur i Hvidovre (dvs. Den Grønne Hestesko). Her vises det med særlig signatur, hvilke af disse arealer, der samtidig er udpeget som grøn kile i Fingerplan Endelig foreslås det, at kortbilaget til afsnit 4.2 og 4.3 ændres, idet den præcise afgrænsning af de grønne kiler jf. Fingerplan 2013 også indtegnes på dette kort. Side 2 af 48

3 Stationsnære områder I Fingerplan 2013 skal det stationsnære kerneområde afgrænses ud fra maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle m cirkelslag. Cirkelslagene bør indtegnes på kortbilaget til afsnit 3.2 Stationsnære områder. Erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end m 2, kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. I de ikke stationsnære områder, hvor der kan placeres administration m.v., bør det derfor fremgå, at der kun kan etableres kontor- og servicebyggeri under m 2. Ønskerne kan efterkommes ved at indtegne cirkelslag i kortbilaget og ved at præcisere retningslinje om kontorbyggeri i de stationsnære erhvervsområder. Samme retningslinje bør desuden gælde for kontorbyggeri i de stationsnære centerområder og blandede byområder. Det foreslås, at retningslinje 3.7.2, andet afsnit præciseres med følgende, nye ordlyd: Såfremt der ønskes en placering af kontorbyggeri over m 2 bruttoetageareal uden for de stationsnære kerneområder, men inden for de stationsnære områder, skal mindst ét af følgende forhold være opfyldt: Desuden foreslås det, at der indsættes en ny retningslinje i afsnittene 3.3 Centerområder og 3.4 Blandede byområder med følgende ordlyd: Kontorbyggeri under m² bruttoetageareal kan placeres i alle erhvervsområderne. Kontorbyggeri over m² bruttoetageareal skal som udgangspunkt placeres inden for de stationsnære kerneområder. Såfremt der ønskes en placering af kontorbyggeri over m 2 bruttoetageareal uden for de stationsnære kerneområder, men inden for de stationsnære områder, skal mindst ét af følgende forhold være opfyldt: Der er i lokalplanlægningen redegjort for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i de stationsnære kerneområder. Der er i lokalplanlægningen fastlagt normer for maksimalt antal parkeringspladser svarende til højst 1 p-plads pr. 75 m 2 etageareal erhvervsbyggeri ved en knudepunktstation, og højst 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal erhvervsbyggeri ved øvrige stationer Det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar Side 3 af 48

4 Endelig foreslås det, at der indtegnes cirkelslag omkring stationerne svarende til 1000 m luftlinje og 600 m gangafstand på kortbilaget til afsnit 3.2 om de stationsnære områder. Side 4 af 48

5 Detailhandel Der bør i afsnit 3.3 Centerområder også oplyses om retningslinjerne for maksimal butiksstørrelse for de særligt pladskrævende butikker langs Gammel Køge Landevej (område 4E2, 4E4 og 4E5). Ønsket kan efterkommes ved at man i afsnit 3.3 Centerområder omtaler placering af butikker til særligt pladskrævende varer, uanset at de er beliggende i erhvervsområder, og at man indarbejder den maksimale butiksstørrelse for de særligt pladskrævende butikker i retningslinjerne (de fremgår allerede af rammerne). Desuden bør retningslinje konsekvensrettes i forhold til rammerne for de pågældende områder. Det foreslås, at der indsættes en ny retningslinje i afsnit 3.3 Centerområder med følgende ordlyd: Butikker til særligt pladskrævende varer kan placeres i visse erhvervsområder i Avedøre, syd for Gammel Køge Landevej. Læs nærmere i retningslinje Butikker med særligt pladskrævende varer må ikke overstige m 2 bruttoetageareal. Det samlede, maksimale bruttoetageareal må ikke overstige m 2 til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Det foreslås desuden, at den maksimale butiksstørrelse for butikker med særligt pladskrævende varer ændres fra m 2 til m 2 i retningslinje Side 5 af 48

6 Vindmøller Der bør ske en korrektion af afsnit 5.10, da der er kommet ændrede afstandsregler til overordnet vej og jernbane. Desuden ønsker Energistyrelsen på baggrund af en henvendelse fra Energinet.dk, at der indskrives sikkerhedsafstande i retningslinjerne for vindmøller i afsnit 5.10 Vindmøller. Forvaltningen har beklageligvis ikke haft fokus på de ændrede afstandsregler ved vindmølleplanlægning, og teksten bør naturligvis opdateres i forhold til den nye bekendtgørelse, lige som Energinet.dk s ønske bør efterkommes. Det foreslås, at retningslinje ændres til følgende ordlyd: Ved placering af store vindmøller i en mindre afstand end 28 x vindmøllens totalhøjde fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Det foreslås desuden, at retningslinje ændres til følgende ordlyd: Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde. Vindmøller skal dog - uanset møllens højde - altid placeres mindst 50 m fra respektafstanden langs Energinet.dk s jordkabelanlæg. Endelig foreslås det, at sidste tekstafsnit i redegørelsen til afsnit 5.10 ændres til følgende ordlyd: Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje. Vindmøllers mindste afstand til overordnede veje er 1 x vindmøllens totalhøjde. Vejdirektoratet kan dog i en afstand af 1-1,7 x vindmøllens totalhøjde fremkomme med en specifik begrundelse for, at vindmøllen skal rykkes længere tilbage fra vejen. Side 6 af 48

7 Sammenhængende landbrugsplanlægning store husdyrbrug, fælles biogasanlæg Planloven stiller krav om udpegning af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Selv om dette ikke er aktuelt i kommunen ønsker man en redegørelse for, hvorfor disse to plantemaer ikke er relevante for kommunen. Ønsket kan lettest efterkommes ved at indarbejde en tekst om store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i redegørelsen under kapitel 4.0 Benyttelse og beskyttelse af landskabet. Det foreslås, at der indsættes et nyt tekstafsnit i redegørelsen til afsnit 4.0 Benyttelse og beskyttelse af landskabet, med følgende ordlyd: PLANLOVEN. Planloven stiller i 11a, stk. 1, krav om at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug (punkt 10), samt beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg (punkt 5). Store husdyrbrug er defineret ved, at der minimum er 500 dyreenheder på ejendommen. Der er ikke fysisk mulighed for at placere så store husdyrbrug i Hvidovre. Derfor indeholder kommuneplanen ikke en udpegning af arealer til driftsbygninger og anlæg på store husdyrbrug, lige som der ikke er opstillet retningslinjer for disse. Økonomien i et fælles biogasanlæg afhænger særligt af omkostninger til transport af gylle. Planlægningen for områder til lokalisering af fælles biogasanlæg skal derfor i høj grad tænkes sammen med eksisterende husdyrbrug og planlægningen for store husdyrbrug. Der bør indenfor en radius på km være adgang til tilstrækkeligt gylle. Det primære hensyn ved lokalisering af fælles biogasanlæg er således beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Da der ingen steder i Hvidovre er let adgang til store mængder gylle, indeholder kommuneplanen ikke en udpegning af arealer til fælles biogasanlæg, lige som der ikke er opstillet retningslinjer for disse. Side 7 af 48

8 Energiinteresser Energinet.dk har tekniske bemærkninger i relation til det eksisterende eltransmissionsnet af 400 og 132 kv jordkabler. Man foreslår, at oplysningerne indgår i afsnit 5.9 Områder til tekniske anlæg. Ønsket kan let efterkommes ved også at indarbejde oplysningerne om 132 kv jordkablerne i såvel tekst som på kortbilag. Det foreslås, at de viste 400 kv transmissionsledninger på kortbilaget til afsnit 5.9 Områder til tekniske anlæg, suppleres med en visning af 132 kv transmissionsledningerne. Det foreslås desuden, at det sidste afsnit i redegørelsen til afsnit 5.9 ændres til følgende ordlyd: Energinet.dk har følgende overordnede kabelanlæg gennem Hvidovre: 400 kv (jord)kabel HK 4008 Avedøreværket-H. C. Ørstedværket 400 kv (jord)kabel HK 4009 Ishøj-Avedøreværket-H. C. Ørstedværket 132 kv (jord)kabel HK 1212 Brøndbygård-Avedøreværket kv (jord)kabler HK 1213 Brøndbygård-Avedøreværket kv (jord)kabler HK 1214 Brøndbygård-Avedøreværket 3. Energinet.dk har ingen aktuelle planer om nye/ændrede elanlæg i Hvidovre Kommune. Side 8 af 48

9 Risikovirksomheder Kommuneplanen mangler at sikre en passende afstand mellem risikovirksomheder og anden arealudnyttelse. Dette indebærer for det første, at kommuneplanen for områder lokaliseret mindre end 500 meter fra en risikovirksomhed, eller indenfor en større konkret udpeget sikkerhedszone, skal fastsætte særlige bestemmelser i overensstemmelse med kravene i risikobekendtgørelsens 2 og cirkulære nr. 37 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. For det andet skal kommuneplanen redegøre for, at hensyn til risiko er passende inddraget, hvis der planlægges for at ændre arealanvendelsen til mere risikofølsom anvendelse jf. risikobekendtgørelsen 2 indenfor områder, der er lokaliseret mindre end 500 meter eller indenfor en større konkret fastlagt planlægningszone omkring risikovirksomheder. Uanset, at kommuneplanen ikke giver mulighed for ændret anvendelse inden for de tre aktuelle risikovirksomheder på Avedøre Holme, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at der skal nedlægges veto mod kommuneplanforslaget, hvis der ikke sker den ønskede indarbejdelse af retningslinjer for risikovirksomheder. Forvaltningen har derfor været i direkte dialog med Miljøstyrelsen til sikring af, at vores forslag til ændringer kunne godtages af styrelsen. Det er forvaltningens vurdering, at retningslinjen for risikovirksomheder kun vil få meget begrænset betydning for kommunens planlægning for Avedøre Holme i øvrigt. Det skyldes, at kommunen ønsker at udvikle Avedøre Holme til et mere blandet erhvervs- og industriområde med stor fleksibilitet, hvor der gives mulighed for alle typer erhverv, når en revision af landsplandirektivet Fingerplan 2013 giver mulighed herfor. Området er således ikke planlagt for risikofølsom arealanvendelse heller ikke på længere sigt efter en eventuel ændring i landsplanlægningen. Retningslinjerne for risikovirksomheder betyder, at der i den østlige del af Avedøre Holme ikke må etableres ny følsom arealanvendelse eller steder, hvor der opholder sig mange mennesker. Der må heller ikke planlægges for institutioner, der er væsentlige i en beredskabssituation i dette område. Det betyder, at der ikke kan etableres et hotel i Copenhagen Business Park på Stamholmen, som dette ellers er indeholdt i Lokalplan 510. Det foreslås, at der tilføjes en ny retningslinje i afsnit 3.7 Erhvervsområder, med følgende ordlyd: For alle risikovirksomheder, nye som gamle, skal der fastlægges sikkerhedszoner og planlægningszoner. Side 9 af 48

10 Inden for sikkerhedszonerne må der som udgangspunkt ikke etableres ny følsom arealanvendelse som f.eks. boliger, institutioner, butikker, hoteller, eller steder, hvor der opholder sig mange mennesker. Inden for planlægningszonerne må der som udgangspunkt ikke planlægges for institutioner, som er væsentlige i en beredskabssituation, f.eks. hospitaler og bygninger, som huser redningsberedskabet. Inden for planlægningszonerne kan der planlægges for erhverv mv., såfremt det ved en vurdering af risikoforholdene kan godtgøres, at den samfundsmæssige risiko og/eller risikoen for individer, ligger inden for risikomyndighedernes acceptkriterium. Det foreslås desuden, at der udarbejdes et nyt kortbilag til afsnit 3.7 Erhvervsområder, hvorpå der vises de eksisterende to risikovirksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, samt en potentiel ny risikovirksomhed, hvor kommunen bliver godkendelsesmyndighed (NTG Terminals, Hammerholmen 47). Desuden vises planlægningsafstanden som en buffer på 500 m omkring de tre ejendomme. Endelig foreslås det, at der tilføjes et nyt afsnit om risikovirksomheder i redegørelsen til afsnit 3.7 Erhvervsområder, med følgende ordlyd: Risikovirksomheder. Hvidovre rummer to eksisterende to risikovirksomheder, hvor Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, nemlig Avedøreværket på Hammerholmen 50, samt Syntese på Industriholmen 13. Desuden er der en potentiel ny risikovirksomhed, hvor kommunen bliver godkendelsesmyndighed, nemlig NTG Terminals på Hammerholmen 47. Der gælder en 500 m planlægningsafstand omkring disse virksomheder, jævnfør Miljøministeriets cirkulære nr. 37 af 20. april Sikkerhedszonen udgør det areal omkring virksomheden, hvor konkrete risikoberegninger har vist, at risikoen for at dø som følge af et uheld på virksomheden er uacceptabel. Side 10 af 48

11 Som udgangspunkt må der ikke være eksisterende eller planlagt følsom anvendelse indenfor sikkerhedszonen. Efter en konkret vurdering kan der accepteres andre virksomheder end risikovirksomheden indenfor sikkerhedszonen. Planlægningszonen udgør det areal omkring virksomheden, der potentielt kan blive påvirket af et uheld. Planlægningszonen fastsættes ud fra den maksimale konsekvensafstand for det værst mulige uheld. Inden for planlægningszonen skal kommunen altid inddrage risikoforholdene i overvejelserne, når der planlægges for en mere følsom arealanvendelse, herunder flere boliger eller andre aktiviteter, som medfører en væsentlig stigning i antallet af mennesker, der varigt opholder sig i denne zone. Er der følsomme aktiviteter indenfor planlægningszonen skal det som udgangspunkt dokumenteres ved beregninger, at den samfundsmæssige risiko er acceptabel. Hvis det ud fra de foreliggende oplysninger er åbenlys, at acceptkriterier for samfundsrisiko er overholdt, er det ikke nødvendigt med beregninger. Det skal ligeledes vurderes, om der inden for planlægningszonen er andre aktiviteter, der vil kunne påvirke, eller påvirkes af, en risikovirksomhed og dermed afstedkomme eller forværre et større uheld (dominoeffekt). Side 11 af 48

12 2) Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K Fremsender Energinet.dk s høringssvar, men Energistyrelsen har ikke selv bemærkninger til kommuneplanforslaget. Bemærkningerne fra Energinet.dk fremgår desuden af høringssvar nr. 1 Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 1. Side 12 af 48

13 3) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Ejendomsforvaltningssektionen, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring Anbefaler, at der udarbejdes en retningslinje for arealplanlægningen omkring risikovirksomheder, så der tages hensyn til de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold omkring disse. Det er især relevant, hvis der skal ske en modernisering af lokalplanen for Avedøre Holme. Bemærkningerne fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse svarer til de, der indeholdt i høringssvar nr. 1 Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 1. Side 13 af 48

14 4) Beredskabsstyrelsen Center for forebyggelse, Datavej 16, 3460 Birkerød Anbefaler, at der udarbejdes en retningslinje for arealplanlægningen omkring risikovirksomheder, så der tages hensyn til de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold omkring disse. Det er især relevant, hvis der skal ske en modernisering af lokalplanen for Avedøre Holme. Bemærkningerne fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse svarer til de, der indeholdt i høringssvar nr. 1 Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 1. Side 14 af 48

15 5) Britta Hansen Vesterkærsvej 8, 2650 Hvidovre Ønsker, at arealerne bag Vesterkærsvej 4-14 forbliver i landzone pga. den frie, grønne udsigt. Kommuneplanforslaget indeholder ikke ændring af zoneforholdene, hverken langs ejendommene på Vesterkærsvej eller andetsteds i kommunen. Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 15 af 48

16 6) Ida Henvig Rebæk Søpark 3, lejl. 1405, 2650 Hvidovre Foreslår, at afsnit 4.7 om kolonihaver ændres. Tager særligt udgangspunkt i Præstemosen, hvor det beskrives, at en del af ejerne benytter kolonihavehusene til fast helårsbeboelse uanset forbuddet mod dette, men benytter dækadresse i eller uden for kommunen. Det skyldes, at ejerne ikke har økonomisk mulighed for at erhverve sig et parcelhus. De mange ejendomme i området, som kommunen ejer, fremstår uplejede og skæmmer området. Mener, at det derfor vil være en fordel for såvel ejerne som kommunen, at området får helårsstatus. Dette kunne også gøre området til et alternativ for unge børnefamilier og for ældre, der her kunne få en relativ billig bolig med egen have. Henviser til mulighederne i flere af kolonihaveområderne i Københavns Kommune, hvor det er tilladt at bo hele året. Næsten alle de oprindelige privatejede kolonihaver, der totalt udgør ca. halvdelen af ejendommene i Præstemosen, blev udlagt som varige kolonihaver efter ejernes eget ønske. De kommunalt ejede, blev derimod udlagt som ikke-varige kolonihaver. Det er fastlagt i kolonihaveloven, at Kommunalbestyrelsen ikke må nedlægge varige kolonihaver og ændre dem til boligformål. Disse kolonihaver må kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Desuden skal der forinden etableres et nyt kolonihaveområde til erstatning for det, der nedlægges. På grund af den indbyrdes blanding af varige og ikke-varige kolonihaver i Præstemosen vurderer forvaltningen, at det er uhensigtsmæssigt at omdanne de ikke varige kolonihaveejendomme til boligformål. En del af definitionen af et kolonihaveområde er, at det anvendes til rekreative formål, ikke til fast helårsbeboelse. Derfor er det nødvendigt at fastholde forbuddet mod fast overnatning i vinterhalvåret. Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 16 af 48

17 7) Lone og Nick Månsson Kærgårdsvej 38, 2650 Hvidovre Er imod byudviklingen af Cirkusgrunden, som denne er beskrevet i afsnit 3.2.1, blandt andet på grund af indbliksgener fra otte etager høje huse, frygt for faldende ejendomsværdier og beboersammensætningen i en ny bebyggelse. Spørger til adgangsforholdene og kapaciteten på områdets skoler. Foreslår i stedet, at området anvendes til en park eller lignende, idet der ikke er mange grønne pletter tilbage i byen. Generelt til indsigelsen skal det bemærkes, at byomdannelsen omkring Avedøre Station, herunder på selve Cirkusgrunden, skal medvirke til at binde området bedre sammen fysisk, funktionelt og socialt. Den skal tilføre området ny energi og vitalitet, og gennem positive forandringer udfordre omverdenens opfattelse af bydelen. Derfor er det i kommuneplanen foreslået, at der etableres nye, attraktive familie- og børnevenlige bebyggelser blandet med offentlige funktioner og ikke-generende erhverv. Bebyggelserne skal danne attraktive gaderum og pladser, og forbindelserne mellem de tilstødende boligområder skal styrkes. Forarbejdet til kommuneplanen har vist, at byomdannelsen kan udformes på et utal af måder, og det viste eksempel er udvalgt, fordi det har en række gode elementer. Ved at bebyggelsen skråner gennem brug af varierede bygningshøjder tages der hensyn til de omkringliggende boligområder, og samtidig bliver der gode dagslysforhold i de nye bebyggelser. Desuden gør opdelingen i mindre grupper, at der bliver mulighed for at skabe en blanding af offentlige gade- og stirum og halvprivate gårdrum. Mere konkret til indsigelsen skal det nævnes, at der i eksemplet er vist bygninger i to til tre etager i området nærmest parcelhusene på Kærgårdsvej, og ikke otte etager, som beskrevet af indsigerne. Kommuneplanen lægger op til, at de nye tiltag i området skal medvirke til at styrke kommunens overordnede vision om at være Børnenes og Familiernes By. Derfor skal byomdannelsen primært tage afsæt i ønsket om at få børnefamilier til at bosætte sig i området. Der er ikke på nogen måde taget stilling til bolig- eller beboersammensætningen i øvrigt. Det er naturligvis muligt at udforme området anderledes, herunder at tilføje flere rekreative områder. Men det kan ikke anbefales, at hele området udlægges til bypark, da dette ikke vil leve op til intentionerne for de stationsnære områders udvikling. Desuden er Side 17 af 48

18 der rekreative muligheder i såvel de eksisterende parcelhus- og etageboligområder som i på den nærtliggende Vestvold og Avedøreslette. Redegørelsen til afsnit Udvikling af området ved Avedøre Station, bør ændres således, at det tydeligere fremstår, at der er tale om ét eksempel blandt flere på, hvordan Cirkusgrunden/- Stationsforpladsen kan udvikles inden for rammerne for lokalplanlægningen. Det foreslås, at der indsættes følgende nye tekstafsnit i redegørelsen til afsnit Udvikling af området ved Avedøre Station (som femte og sjette tekstafsnit): Forud for udarbejdelsen af Kommuneplan 2014 er der arbejdet med at undersøge og konkretisere byggemulighederne i området, primært med henblik på at opstille nye rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Det viste forslag er ét eksempel på, hvordan Cirkusgrunden kan udvikles, og der er mange andre muligheder. Den konkrete udformning af ny bebyggelse i området vil ske i den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Desuden foreslås det, at de efterfølgende tekstafsnit i redegørelsen til afsnit om Cirkusgrunden/Stationsforpladsen ændres til følgende ordlyd (femte til niende tekstafsnit): Området er i det viste eksempel tænkt bebygget forholdsvis tæt for at udnytte den stationsnære beliggenhed optimalt. Der er vist en bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 105, hvilket giver mulighed for at opføre ca m 2 etageareal på arealerne. Den viste bebyggelse er samlet i mindre grupper med varierede højder i 2-8 etager for at spille op til og tilpasse sig de omgivende boligbebyggelser. Bebyggelsens struktur er udformet skrånende således, at den er højest mod nord (mod jernbanen) og derfra bliver lavere mod syd og vest (mod parcelhusene og institutionerne). Det har en positiv betydning for det indbyrdes Side 18 af 48

19 forhold mellem bebyggelserne i området, lige som det giver optimale dagslysforhold i den nye bebyggelse. De sociale/kulturelle/erhvervsmæssige funktioner skal placeres i stueetagen, og eventuelt på første sal. De bør have en åben udformning, der giver mulighed for at se og opleve, hvad der foregår indenfor i bygningerne. På de overliggende etager, men også på terræn, bør der etableres boliger. Mange af boligerne skal være forsynet med private friarealer i form af store altaner eller tagterrasser, for på den måde at minimere udlægget af private opholdsarealer på terræn. Med bebyggelser på op til 8 etager er der grundlag for at parkeringen kan placeres under terræn, så området ikke kommer til at præges af kedelige parkeringsarealer på terræn. Da området er stationsnært, og området også er busbetjent, er der desuden grundlag for at planlægge for en lavere parkeringsdækning end ellers i Hvidovre. Side 19 af 48

20 8) Jane Ruusunen Kærgårdsvej 36, 2650 Hvidovre Er imod fortætning på Cirkusgrunden, som beskrevet i afsnit Det er vanvittigt at fjerne det sidste sociale samlingspunkt og frirum og erstatte det med bygningsmastodonter. Det vil forringe værdien af de omkringliggende boliger og fjerne samlingspunktet for hunde, børn, unge mennesker og diverse cirkus. Til det generelle om byomdannelsen på Cirkusgrunden henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 7. Som beskrevet i disse bemærkninger er det netop et formål med byomdannelsen at danne attraktive gaderum og pladser og at styrke forbindelserne mellem de tilstødende boligområder. Derfor er det forvaltningens vurdering, at en udvikling af området vil medføre flere og mere attraktive mødesteder ikke færre. Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 7. Side 20 af 48

21 9) Underskriftsindsamling uden afsender Indsigelsen svarer i sin ordlyd præcis til høringssvar nr. 7. Dette høringssvar er vedlagt underskrifter fra 86 personer, primært fra Kærgårdsvej. Der henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 7. Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 7. Side 21 af 48

22 10) Grundejerforeningen Strandøre v/ Jørgen O. Leth, Schradersvej 22, 2650 Hvidovre Efterlyser, at der i afsnit 4.7 Kolonihaver beskrives en målsætning for de ikke-varige kolonihaver. Ønsker Kommunalbestyrelsen områdernes status som ikke-varige bibeholdt frem til et nærmere angivet tidspunkt, eller vil man nedlægge disse kolonihaveområder og bruge arealerne til andre anvendelser? Med hensyn til oversvømmelse fra havet jævnfør afsnit 6.2 støtter man den løsningsmodel, der består af sluseporte ved Avedøre Holme syd for Kalvebodbroen. Det er den mest fremtidssikrede og mest skånsomme løsning i forhold til de sårbare naturområder i Kalveboderne. Løsningen med et fremskudt dige vil gøre uoprettelig skade på naturområderne. En digeløsning bør derfor opgives til fordel for en sluseløsning. De ikke-varige kolonihaver ligger i tre områder, der er planlagt til tre forskellige anvendelser: I Præstemosen ligger kolonihaverne inden for rammeområde 1F2, der er udlagt til rekreativt område, kolonihaver. I Svarø ligger kolonihaverne inden for rammeområde 2D4, der er udlagt til offentlige formål, kirkegård. Og endelig i Kystengen ligger kolonihaverne inden for rammeområde 3F2, der er udlagt til rekreativt område, grønt område, bypark, fritidsformål mv., men ikke kolonihaver. Forvaltningen kan ikke anbefale, at der angives et bestemt tidspunkt for, hvornår de ikke-varige kolonihaver nedlægges. Det bør afhænge af, hvornår der er et konkret behov for at bruge arealerne til andre byformål. Ved at pege på en stormflodssikring med sluseporte mellem Avedøre Holme og Vestamager som den mest optimale løsning, ligger høringssvaret helt på linje med kommuneplanforslaget, Strategi for Klimatilpasning 2014 og Risikostyringsplan for Stormflod Forvaltningen deler bekymringen for at en lokal digeløsning kan skade eksisterende naturværdier og rekreative værdier i området. Samtidig er løsningen med sluseporte den mest optimale set i et bredere perspektiv, da den vil kunne indgå i en samlet stormflodsløsning for hele københavnsområdet. Kommunen er dog ikke i en position, hvor vi på egen hånd kan vælge at etablere sluseløsningen, idet den er estimeret til at koste omkring kr. 400 mio. plus drift og vedligehold. Efter gældende lovgivning finansieres kystsikring af de grundejere, der får glæde af kystsikringen, hvorfor det er helt nødvendigt at sluseporten indgår i en regional løsning, der bl.a. også omfatter ejendommene langs Københavns inderhavn, og ikke kun er en løsning for få hundrede kystnære ejendomme i Hvidovre. Side 22 af 48

23 Kommunen arbejder aktivt for, at den kommende stormflodssikring sker i regionalt regi i form af en sikring mellem Avedøre Holme og Vestamager. Hvis dette mod forventning ikke lykkes, kan det blive nødvendigt at falde tilbage på en ringere men billigere løsning i form af et mere kystnært dige. Derfor indgår digeløsningen stadig i kommuneplanforslaget. Det foreslås, at der tilføjes et nyt tekstafsnit i redegørelsen til afsnit 4.7 Kolonihaver (som andet tekstafsnit): Der er således tre områder, hvori der ligger ikke-varige kolonihaver: Præstemosen er planlagt til rekreativt område med mulighed for at etablere kolonihaver Svarø er planlagt til offentlige formål med mulighed for at etablere kirkegård Kystengen er planlagt til rekreativt område med mulighed for at etablere grønt område, bypark, fritidsformål, mandskabsbygninger mv. Side 23 af 48

24 11) Jørn Dalgaard Mikkelsen Danmarks Tekniske Universitet, bygning 229, 2800 Kgs. Lyngby Henviser til målsætningen i afsnit 5.12 om maksimal støjbelastning i boligområderne. Målsætningen er angivet til højst 68 db, hvilket forhåbentlig er en trykfejl. Målsætningen bør være højst 58 db i boligområder. Det er korrekt, at der er tale om en skrivefejl i målsætningen. Der bør rettelig stå højst 58 db, hvilket også fremgår af redegørelsen til afsnit 5.12 Støjbelastede arealer. Afsnittet omhandler imidlertid kun støj fra vejtrafikken, og kommuneplanen bør også angive de tilsvarende grænseværdier for støj fra jernbaner, jævnfør Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Disse er lidt højere end for vejstøj. Det foreslås, at målsætningen i afsnit 5.12 Støjbelastede arealer ændres til følgende ordlyd: Der bør på længere sigt ikke forekomme boliger med en udendørs støjbelastning på mere end 58 db fra vejtrafikken og 64 db fra jernbaner. Det skal derfor med anvendelse af trafik- og byplanlægning sikres, at støjbelastningen nedbringes på udsatte strækninger. Det foreslås desuden, at retningslinje ændres til følgende ordlyd: Støjbelastede arealer, dvs. arealer der belastet med mere end de vejledende grænseværdier for vejstøj og støj fra jernbaner: Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser og lignende: L den 53 db fra veje; 59 db fra jernbane Boligområder, daginstitutioner, skoler og andre undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler og lignende, kolonihaver, nyttehaver, udendørs opholdsarealer, bydelsparker mv: L den 58 db fra veje; 64 db fra jernbane Hoteller, kontorer, liberale erhverv mv.: L den 63dB fra veje; 69 db fra jernbane. må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj ved etablering af afskærmningsforanstaltninger. Endelig foreslås det, at der indsættes et nyt tekstafsnit i redegørelsen til afsnit 5.12 Støjbelastede arealer (som fjerde og femte afsnit): Side 24 af 48

25 De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner". De vejledende grænseværdier for jernbanestøj er i første række beregnet på planlægningsbrug. Der gælder desuden krav til både det maksimale støjniveau og vibrationsniveauet ved de enkelte boliger. Den vejledende grænseværdi for maksimalniveauet er 85 db, og grænseværdien for vibrationer er 75 db KB-vægtet accelerationsniveau. For at undgå vibrationer er der fastsat en planlægningsmæssig mindsteafstand mellem spormidte og de nævnte arealanvendelser (bortset fra nyttehaver). Hvis det kan dokumenteres at vibrationsniveauet kan overholdes kan der dog bygges tættere ved sporet. Side 25 af 48

26 12) Tina Nordahl Jensen Gammel Byvej 6C, 2. sal, nr. 3, og Brøndager 29, 2650 Hvidovre Bemærker, at afsnit 4.7 Kolonihaver ikke indeholder en målsætning for de ikke-varige kolonihaver. Ejerne af ikke-varige kolonihaver i den østlige del af Præstemosen ønsker tilsyneladende ikke at give deres grunde status som varige. Derfor et forslag om, at kommunen planlægger et nyt kolonihaveområde i Hvidovre, så de varige kolonihaver kan flyttes ud af området øst for Rebæk Allé med henblik på at udlægge dette område til sommerhusområde eller boligområde. Foreslår desuden, at kommunen går i dialog med ejerne af ikkevarige kolonihaver i Præstemosen med henblik på at afdække grundejernes ønsker. Det vurderes ikke, at der er arealer i Hvidovre, der kan udlægges til nye kolonihaver. Det skyldes, at de ubebyggede arealer på Avedøresletten og Kystagerparken er udlagt til grønne kiler (indre kiler og kystkiler) i landsplandirektivet Fingerplan I disse områder må der ikke planlægges for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. I stedet skal områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Fingerplanen fremhæver, at der ikke er plads til flere golfbaner, ridecentre, kolonihaveområder og idrætsanlæg i de indre grønne kiler (som i Hvidovre). Ejerne af ikke-varige kolonihaver i Præstemosen har langt overvejende købt deres ejendomme af Hvidovre Kommune efter vedtagelsen af Kommuneplan 2005 og Lokalplan 129, der udlagde hele Præstemosen til kolonihaveområde. Ejerne har derfor været vel vidende om, at området fremover skulle anvendes til kolonihaver. Ud fra dette anser forvaltningen der ikke for at være grundlag for en ny dialog med ejerne af disse ejendomme om at ændre anvendelsen. Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 26 af 48

27 13) Kurt Wagn Hansen Gammel Køge Landevej 563A, 2650 Hvidovre Foreslår udlæg af areal til en campingplads ved Stamholmen/Gammel Køge Landevej. Arealet er benævnt rammeområde 5F1 i kommuneplanforslaget og er heri udlagt til rekreativt grønt område og transportkorridor. I Fingerplan 2013 er arealet udlagt til grøn kile og transportkorridor. Disse arealer skal jf. 17, stk. 1, punkt 3, friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, og efter 23, stk. 1, punkt 3, må udnyttelsen af byzonearealer i transportkorridoren ikke intensiveres eller ske i strid med konkrete infrastrukturformål jf. 24, 25 og 28. I støjkortlægningen er arealet belastet med et støjniveau på db fra vejtrafikken. Den vejledende støjgrænse for campingpladser er på 53 db. Af disse grunde kan der ikke etableres en campingplads på det foreslåede areal Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 27 af 48

28 14) Andreas Anker Søbyvej 62, 2650 Hvidovre Høringssvaret er afsendt af seks personer. De mener, at kommuneplanforslaget indeholder fine intentioner på trafikområdet, men at det er ikke vidtgående nok. De har derfor fire ændringsforslag, der vil gøre kommuneplanen mere ambitiøs, og særligt vil forbedre trafikken og lokalmiljøet omkring Lodsvej: 1. Ønske om, at kommunen som helhed udpeges til 30/40 kmzone, bortset fra udvalgte trafikveje, med mulighed for at dette kan implementeres i enkelte lokalområder efter aftale med politiet. 2. Ønske om, at kommunen vil henvende sig til Folketinget for at få ændret lovgivningen, så kommunen selv kan beslutte sig for at etablere 30/40 km-zoner uden fornøden tilladelse fra politiet. 3. Ønsker at kommunen tager initiativ og finansierer de samlede udgifter til hastighedsdæmpende foranstaltninger af lokalveje. 4. Ønsker at kommunen lader sig inspirere af andre og anvender simple fysiske tiltag til at gøre nærmiljøerne attraktive og fredelige gennem trafiksanering og forbedring af tilgængeligheden. Kommunen har generelt ikke problemer med at få tilladelser til 40 km-zoner hos politiet. Det er op til Kommunalbestyrelsen om man vil åbne op for etablering af 30 km-zoner. En eventuel revision af den nuværende trafiksaneringspolitik, der er udtryk for en imødekommelse af grundejernes ønsker, er ikke et oplagt emne for kommuneplanen. Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 28 af 48

29 15) Grundejerforeningen Nymarken v/ Lars Bjerregaard Brøns, Parallelvej 67, 2650 Hvidovre Høringsvaret indeholder en opsamling af bemærkninger fra 43 medlemmer af grundejerforeningen, som er langt overvejende er negative over for udviklingen af området ved Avedøre Station jf. afsnit Kun enkelte er positive eller delvist positive over for tanken om at opføre bebyggelse på arealet. Indsigelserne går navnlig på ønsket om at bevare Cirkusgrunden som et grønt område. Man er desuden bekymret for indbliksgener, skygge, øget trafik i området og faldende ejendomsværdier i parcelhusområdet. Til det generelle om byomdannelsen på Cirkusgrunden henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 7. Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 7. Side 29 af 48

30 16) Grundejerforeningen Avedøre Terrassehuse v/ Pekka Johannes Puukka, Byvej 325, 2650 Hvidovre Protesterer mod den skitserede bebyggelse på Cirkusgrunden, som den fremgår af afsnit om udvikling af området omkring Avedøre Station. Bebyggelse i op til otte etager vil skygge for aftensolen i foreningens område, og man frygter for en stigning i biltrafikken på Byvej. En lavere parkeringsdækning i det stationsnære område vil risikere en belastning af foreningens private parkeringspladser. Der er i forvejen for megen høj bebyggelse i området, der ikke kan tåle flere høje bygninger. Ønsker, at Cirkusgrunden bliver bevaret i dens nuværende form og med de nuværende funktioner. Til det generelle om byomdannelsen på Cirkusgrunden henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 7. Til det konkrete indhold i høringssvaret skal det bemærkes, at der ikke er udarbejdet skyggediagrammer for det viste eksempel på bebyggelse af Cirkusgrunden. Det skal dog anføres, at bebyggelsen i eksemplet ligger ca. 100 m fra den nærmeste bolig i grundejerforeningens område. Skyggeforholdene bør indgå i de mere detaljerede analyser af, hvordan man ønsker området udviklet. Med op til 300 nye boliger forventer forvaltningen en stigning i biltrafikken på Byvej i størrelsesordenen 5-10 %. Spørgsmålet vil skulle håndteres i den mere detaljerede planlægning. Hvis trafikstigningen som følge af byggeriet skulle vise sig at give problemer for udkørsel til Byvej eller andet, kan Byvej til hver en tid ombygges, såfremt der opstår behov for fortov i vestsiden, udbygning ved Avedøre Terrassehuse eller andet. Det er et prioriteringsspørgsmål for Kommunalbestyrelsen ved de årlige budgetlægninger. Parkering skal som udgangspunkt kunne ske på egen grund. Kommuneplanforslagets retningslinjer for udlæg af parkering er sat lavere i de stationsnære udviklingsområder for at understøtte anvendelsen af kollektiv trafik i pendlingen mellem bolig og arbejde. Der er ikke grundlag for at antage, at beboere uden for grundejerforeningens område skulle vælge at parkere på parkeringspladserne på grundejerforeningens arealer. Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 7. Side 30 af 48

31 17) Marianne og Erik Petersen Multebærvænget 3, 2650 Hvidovre Høringssvaret vedrører udviklingen af området ved Avedøre Station, jf. afsnit Anerkender, at det længe har været planlagt at bygge på Cirkusgrunden, men at der var tale om børneinstitutioner og plejehjem i to etager. Ønsker at bevare så meget af områdets grønne karakter og stisystemerne omkring Cirkusgrunden. Samtidig bør antallet af boliger og husenes etagehøjder genovervejes. Byg eventuelt tæt på Byvej af hensyn til parcelhusejernes udsyn og haver. Til det generelle om byomdannelsen på Cirkusgrunden henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 7. Det er korrekt, at Cirkusgrunden har været planlagt til byudvikling længe. I hvert fald siden den første kommuneplan i I den hidtil gældende Kommuneplan 2009 var området udlagt til offentlige formål med mulighed for at opføre sociale institutioner som børneinstitution, kvarterlegeplads, dagcenter mv. i indtil tre etager. Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 7. Side 31 af 48

32 18) Kroppedal Museum Arkæologisk Afdeling, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup Anbefaler, at museet kontaktes tidligt i planlægningsfasen af et givent bygge- og anlægsprojekt med hensyn til en vurdering af eventuelle kulturhistoriske interesser. Museet deltager gerne i et samarbejde om formidlingen af de kulturhistoriske værdier i området ved Langhøj, som beskrevet i kvarterbeskrivelsen for Langhøj. Museet indgår altid som høringspart ved udarbejdelsen af nye lokalplaner. Der er desuden praksis for at inddrage museet endnu tidligere i planprocessen, når der er tale om områder, der ikke tidligere har været bebyggede. Henvendelsen om formidling af kulturarven for Langhøj er oversendt til Forstadsmuseet. Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 32 af 48

33 19) Afdelingsbestyrelsen Lejerbo afdeling 184 v/ Thomas Kallehauge, Egevolden 18, 2.th, 2650 Hvidovre Er imod byudvikling af området ved Avedøre Station, jævnfør afsnit Høringssvaret ligner i form og indhold på mange måder høringssvar nr. 16. Anfører desuden som begrundelse for modstanden mod byudviklingen, at der er risiko for store sociale problemer i et i forvejen belastet område, at der ikke er plads til flere beboere/børn pga. lukningen af Enghøjskolen, at der ikke er efterspørgsel efter lokaler til serviceerhverv i området, og at en ny bebyggelse på Cirkusgrunden vil belaste boligselskabets fælles grønne områder. Til det generelle om byomdannelsen på Cirkusgrunden henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 7. Til de konkrete punkter i indsigelsen henvises til forvaltningens bemærkninger til høringssvar nr. 16. Desuden skal det bemærkes, at der ikke på nogen måde er taget stilling til ejerformen i den påtænkte bebyggelse på Cirkusgrunden. Det er tanken at gøre området så attraktivt, at det også vil tiltrække ressourcestærke beboere. Det er således sandsynligt, at bebyggelsen snarere vil medvirke til at styrke områdets sociale profil. Med et samlet antal nye boliger på Cirkusgrunden på op til 300, hvoraf f.eks. de 200 indrettet som familieboliger, må man forvente ca. 88 nye børn i skolealderen. Området påtænkes først udviklet, når byomdannelsen i Hvidovre Bymidte er godt i gang, dvs. fra omkring På dette tidspunkt viser prognoserne, at børnetallet i Frydenhøjskolens distrikt er faldet med 15 % i forhold til 2015, og med en svag tendens til fortsat fald. Derfor vurderes der ikke ud fra de tilgængelige data at være et kapacitetsproblem med tilkomsten af børn i den skolepligtige alder på Cirkusgrunden. Fordelingen mellem bebyggelse til boliger, offentlige formål og private serviceerhverv er på ingen måde afklaret. Det er en god pointe, at man skal være opmærksom på efterspørgslen, når man kommer videre frem i planprocessen, uanset at området ved Avedøre Station objektivt set har en god trafikal beliggenhed også for serviceerhverv. Nye boliger på Cirkusgrunden skal forsynes med egne private og/eller halvprivate friarealer. Der er således ikke grundlag for at tro, at de nye beboere vil belaste Lejerbos fællesarealer. Der henvises til ændringsforslagene under høringssvar nr. 7. Side 33 af 48

34 20) Helle og Jens Lauridsen Kløverprisvej 129, 2650 Hvidovre Ønsker at det ubebyggede areal ved Avedøre Havnevej/Kløverprisvej, benævnt rammeområde 1A4, ikke planlægges udnyttet til bebyggelse, men i stedet lægges til det fredede areal ved Rebæk Sø. Arealet langs Avedøre Havnevej bør fortsat bruges til boldbaner og en form for aktivitetsbane. Henviser til behovet for arealer til boldbaner i området. Mener, at en reel udnyttelse af arealet til bebyggelse vil være forhindret af arealer til støjvold langs Avedøre Havnevej og de nødvendige interne veje og parkeringspladser. Det er ikke indeholdt i kommuneplanforslaget, at der i den kommende 12-årige planperiode skal ske en byudvikling af arealerne inden for rammeområde 1A4. Af de caseområder, der var indeholdt i Planstrategi 2011, forventes det i kommuneplanforslaget kun at være arealerne i Hvidovre Bymidte og ved Avedøre Station, der i planperioden skal være genstand for en detaljeret planlægning og efterfølgende udbygning. Derfor er der heller ikke indført et afsnit om udviklingen af arealet ved Avedøre Havnevej/Kløverprisvej i kommuneplanforslaget. Det er derfor heller ikke muligt på det foreliggende grundlag at kommentere indsigernes bemærkninger vedrørende karakteren af bebyggelsen, vejbetjening, støjvold mv. Der er kun foretaget en ændring af den planlagte arealanvendelse fra udelukkende offentlige formål til et blandet byområde med mulighed for offentlige formål, etageboliger og tæt-lave boliger. De bebyggelsesregulerende bestemmelser (bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjde) for rammeområde 1A4 er uændrede. Høringsforslaget giver ikke anledning til at foreslå ændringer i planen. Side 34 af 48

35 21) SF Hvidovre v/ Anders Wolf Andresen, Hvidovre Torv 14, 2.th, 2650 Hvidovre Er ikke principielt imod en fortætning ved Avedøre Station, som beskrevet i afsnit 3.2.1, men spørger til, om der er kapacitet og tidssvarende lokaler i de eksisterende skoler til at optage børnene fra det nye byområde. Foreslår en tilføjelse til målsætningerne i afsnit 4.5 om friluftsliv ved Kalveboderne, idet gode adgangsforhold langs kysten bl.a. skal omfatte en forlængelse af stien fra Avedøre Holme langs kysten til Hvidovre Havn under hensyntagen til de fredede naturområder. Ønsker, at afsnit 1.3 Familier i højere grad kommer til at handle om at få et godt familieliv i Hvidovre med tid og overskud og uden stress. Ønsker at afsnittet har mere fokus på sammenhæng i familielivet, daginstitutioner i nærheden af familiernes boliger, nærhed til kollektiv trafik, indkøb mv., åbningstider og lukkedage i dagtilbuddene. Ønsker, at det skrives ind i kommuneplanen, f.eks. i afsnit 3.0 En del af storbyen, at området omkring Hvidovre Hospital og Hvidovre bymidte skal knyttes direkte op på enten letbane eller metro. Det vil øge brugen af kollektiv trafik, hvilket er afgørende for en bæredygtig udvikling af Hvidovre. Ønsker, at der laves en helhedsplan for kommunens folkeskoler, dvs. en langsigtet plan for skolernes fysiske rammer, hvor der tages hensyn til udviklingen i børnetallet og de pædagogiske og læringsmæssige krav med henblik på at sikre klima- og miljøvenlige bygninger med optimalt indeklima. Med hensyn til skolernes kapacitet til at kunne optage elever fra en udvikling af Cirkusgrunden henvises til bemærkningerne til høringssvar nr. 19. Det er indeholdt i kommuneplanforslaget, at der planlægges for en regional, rekreativ stiforbindelse langs kysten i Kalveboderne, jf. Fingerplan Hvorvidt den tredje målsætning i afsnit 4.5 skal udbygges som foreslået af indsiger forelægges til politisk drøftelse. Forslaget om at lade afsnit 1.3 Familier dreje sig om familielivet i bred forstand, og ikke alene at have fokus på de kommunale aktiviteter, giver god mening. Der er mulighed for at tydeliggøre dette i den indledende tekst før målsætningerne. Det fremgår allerede af afsnit 3.0 En del af storbyen, at Kommunalbestyrelsen har som målsætning, at Hvidovre knyttes til Ringbyen, eller en afgrening af denne. Der er ikke noget i vejen for at gøre teksten tydeligere ved at beskrive, at dette skal søges ske gennem anlæg af en eller flere letbaner gennem kommunen. Forslaget om at udarbejde en helhedsplan for folkeskolerne blev afvist af et flertal i Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af Budget Betragtningerne om imødegåelse af støj fra veje og jernbaner med støjskærme og overdækning af bl.a. Holbækmotorvejen er ikke et oplagt kommuneplanspørgsmål. Der henvises i stedet til den kommende revision af Støjhandlingsplan for Hvidovre. En mindre del af kommunens investeringer kan indirekte henføres til fossile brændstoffer om kul, olie og gas. Placeringen af de kommunale investeringer vedrører imidlertid hverken fysiskfunktionelle eller servicemæssige forhold i Hvidovre, hvorfor emnet ikke egner sig til at blive indeholdt i kommuneplanen. Emnet kan i stedet tages op politisk i anden sammenhæng. Side 35 af 48

36 21) SF Hvidovre fortsat Mener, at Hvidovre er for belastet af trafikstøj, og at det i afsnit 5.12 Støjbelastede arealer bør tilføjes, at kommunen skal gå aktivt ind i støjbekæmpelsen både planlægningsmæssigt og økonomisk. Et konkret eksempel på dette er en overdækning af Holbækmotorvejen, der kunne bruges til grønne områder, boliger mv. Ønsker, at kommuneplanen forholder sig til årsagerne til klimaforandringer, lige som der er et helt afsnit om klimatilpasning. Det bør fremgå, at kommunen skal standse alle investeringer i kul, olie og gas. Deler intentionerne i afsnit 3.5 Boligområder om en blandet boligstruktur, men det bør tilføjes, at Kommunalbestyrelsen vil arbejde for flere ungdomsboliger i Hvidovre. Dette vil medvirke til at løse manglen på billige boliger for unge i storbyen, lige som det er en mulighed for at give mange unge en positiv tilknytning til og relationer i kommunen. Forvaltningens bemærkninger fortsat Det fremgår af afsnit 3.5 Boligområder, at kommunen skal rumme et varieret boligudbud for alle social- og aldersgrupper, men boliger til unge er ikke nævnt særskilt. Tværtimod er det fremhævet, at nye, supplerende boliger i kommunen især skal bestå af familieegnede etagehuse og rækkehuse eller andre tæt-lave boligtyper. Det foreslås, at de første to afsnit i den indledende tekst til afsnit 1.3 Familier, ændres til følgende ordlyd: Som borger og familie i Hvidovre skal der være mulighed for et godt familieliv, med mange forskelligartede oplevelser i byrummet. Hvidovre skal være en levende by med et aktivt fritidsliv, et pulserende kulturliv og et dynamisk idrætsliv. Omgivelserne skal gøre det attraktivt og let for hele familien at leve sundt. Fundamentet for det gode familieliv er sammenhæng og balance mellem uddannelse, arbejde, fritid og familie. Dette fundament skabes med gode dagtilbud i nærheden af familiens boliger, nærhed til kollektiv trafik og indkøb mv., allerede i starten af livet i børneinstitutioner, SFO er og klubber. Det foreslås, at det i 1. målsætning i afsnit 3.0 En del af storbyen, ændres til følgende ordlyd: Gennem anlæg af en eller flere letbaner gennem kommunen skal Hvidovre søges knyttet til Ringbyen, eller en afgrening af denne, så der herigennem skabes et mere bæredygtigt byområde med en høj grad af bymæssighed, højklasset kollektiv trafik og gode stiforbindelser. Det foreslås, at 2. målsætning i afsnit 3.5 Boligområder, ændres til følgende ordlyd: Der skal bygges nye boliger, der supplerer den eksisterende boligstruktur, tager højde for den demografiske udvikling i kommunen, samt medvirker til at dække en særlig udtalt efterspørgsel efter bestemte boligtyper i storbyområdet. Side 36 af 48