Mariagerfjord Strategi 2015

Transkript

1 Mariagerfjord Strategi 2015 KOMMUNEPLANSTRATEGI OG LOKAL AGENDA 21-STRATEGI

2 ET STÆRKT SAMARBEJDE OM NORDJYLLAND Nordjylland har et stort potentiale for at kunne klare sig i den nationale og konkurrence, men det kræver et målrettet samarbejde på kryds og tværs af regionen. Nordjylland har et stærkt og innovativt erhvervs- og uddannelsesmiljø og nogle gode rammer for borgernes hverdagsliv. Alligevel er der behov for et målrettet samarbejde om at styrke regionen, for udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. Business Region North Denmark De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har derfor pr. 1. januar 2015 etableret et tæt og forpligtende samarbejde om en fælles vækstdagsorden: Business Region North Denmark. Gennem dette samarbejde kan vi få et stærkere Nordjylland, der skaber sin egen vækst. Vilkår og globale udfordringer Der er en lang række globale udfordringer, som påvirker Nordjyllands udvikling, ligesom Nordjyllands beliggenhed spiller en rolle for udviklingsmulighederne: Globaliseringen øger konkurrencen, men åbner også for nye eksportmuligheder i de nordjyske virksomheder. Samlet set er globaliseringen en fordel for Nordjylland, men det kræver ressourcer og de rette kompetencer, hvis mulighederne skal udnyttes optimalt. Klimaforandringerne foregår nu hurtigere end nogensinde, og der er fortsat behov for omstilling til vedvarende energikilder for at reducere udledningen af CO2. Samtidig skal der tages højde for de afledte effekter af klimaændringerne i form af vandstandsstigninger og ekstreme vejrforhold. Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre og færre unge i Nordjylland. Det skyldes stigende levealder og faldende fødselstal, men tendensen forstærkes også af, at mange unge flytter ud af regionen. Udviklingen betyder, at der er færre til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Urbaniseringen er også en global tendens, som betyder, at bosætningen og væksten koncentreres i de større byer, mens mange landområder affolkes. Nordjyllands beliggenhed på spidsen af Jylland omgivet af hav betyder, at nogle områder ikke har adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger. Udfordringerne forstærkes i de områder, der ikke har direkte adgang til motorvejs- og jernbanenettet. Stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer Vi skal styrke Nordjylland ved at samarbejde strategisk og målrettet med de særlige stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer, der er i regionen. Blandt de væsentligste stedbundne kvaliteter og vækstpotentialeri Nordjylland er: Byerne: De nordjyske byer er kraftcentre for kultur, innovation og byliv. Byerne har forskellige styrkepositioner inden for bosætning, erhverv, natur og kultur, og derfor skal der satses på forskellige udviklingsstrategier alt efter den enkelte bys styrker. En positiv udvikling kræver, at der er nogle nære relationer og samarbejder på kryds og tværs af regionen. Vi er hinandens nødvendige forudsætninger, og vi er alle afhængige af, at vi har et net af attraktive og levedygtige byer og oplande. Byregion: Nordjylland indgår i et nationalt og internationalt samspil af byer/regioner. Universitetsbyen Aalborg er en dynamo for regionen på samme måde som København er det for Danmark - og de større byer i kommunerne er det for hvert deres nærområde. Med 1/3 af 2

3 Et stærkt samarbejde om Nordjylland er udarbejdet i fællesskab af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Afsnittet findes derfor også i den regionale vækst- og udviklingsstrategi og i alle nordjyske kommunale planstrategier. regionens indbyggere og væsentlige dele af det nordjyske erhvervsliv samlet i og omkring Aalborg udgør byen et kraftcenter for landsdelens erhvervsudvikling. En positiv udvikling i Nordjylland er stærkt afhængig af nære relationer og samarbejde imellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Aalborg og landsdelens øvrige kommuner. Det attraktive Nordjylland: Nordjylland udmærker sig på flere områder også i en international sammenhæng. Det gælder fx de mange nordjyske turistattraktioner, den fantastiske kyst, naturoplevelser og kulturperler, som er med til at løfte hele regionen. Det blå Nordjylland: Vi er tæt på Vesterhavet, Kattegat og Limfjorden. Det sikrer de maritime erhverv en særlig styrkeposition og giver vigtige transportveje for gods og mennesker. Samtidig har nærheden til vandet stor attraktionsværdi for bosætning, rekreation og turisme. Det grønne Nordjylland: Naturen og landskabet danner et godt grundlag for oplevelser og rekreation. Samtidig giver det grønne Nordjylland gode muligheder for jordbrug, fødevareproduktion og brug af grøn teknologi. Uddannelse: Aalborg Universitet er med sine mange internationale styrkepositioner afgørende for Nordjyllands udvikling. Sammen med UCN, MARTEC og et net af erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner er universitetet med til at levere veluddannet arbejdskraft til erhvervslivet. Erhverv: Nordjylland har et robust og mangfoldigt erhvervsliv med særlige styrkepositioner inden for bæredygtig energi, IKT, maritime erhverv, fødevarer, oplevelser, byggeri og logistik. Erhvervslivets samarbejde med Aalborg Universitet har stor betydning for virksomhedernes innovation. Smart mobilitet: Hvis vækstpotentialerne i Nordjylland skal udnyttes optimalt, er det vigtigt, at det bliver nemmere at flytte mennesker, gods, viden, ideer og data rundt i regionen. Derfor skal der også samarbejdes om at styrke både de fysiske og digitale forbindelser i Nordjylland En særlig placering Mariagerfjord Kommune har en helt særlig geografisk placering, midt mellem to landsdelscentre med vækst Aalborg og Aarhus. Kommunen er forbundet med de to landsdelscentre med motorvej og jernbane ved Hobro og med landevejen gennem Hadsund. Inden for en times kørsel fra Hobro er der arbejdspladser og der bor en million mennesker. Det er afgørende for udviklingen af Mariagerfjord Kommune, at den unikke placering udnyttes bedst muligt ved at styrke de fysiske og mentale forbindelser mod nord og syd. Mariagerfjord Kommune indgår derfor i samarbejder med både de nordjyske og midtjyske kommuner samt byerne i det østjyske bybånd. 3

4 UDVIKLINGEN AF MARIAGERFJORD Mariagerfjord Kommune har en helt særlig geografisk placering, der giver udfordringer og muligheder. For det første har kommunen interne yderkantsproblemstillinger. For det andet ligger kommunen midt mellem to landsdelscentre med vækst Aalborg og Aarhus. Mariagerfjord Kommune skal udvikles gennem en strategisk udnyttelse og udvikling af de eksisterende, stedsbundne kvaliteter. Udfordringerne Mariagerfjord Kommune er en langstrakt kommune adskilt af fjorden i midten. Oprindeligt bandt vandet området og byerne sammen, fordi det var lettere at bevæge sig på vand end på land. Men i dag adskiller fjorden. Faktisk er Mariager Fjord Danmarks længste fjord og den kan kun krydses i bil ved Hadsund. Det gør afstandene internt i kommunen ekstra lange og det medfører, at byernes udviklingsmuligheder begrænses. Det er samtidig en udfordring, at det alene er den største hovedby (Hobro), der ligger i direkte forbindelse til både motorvejs- og jernbanenettet. Udfordringen forstærkes af, at mobiliteten på langs af kommunen er lav. Det betyder, at Hobros udviklingskraft ikke når ud i den østlige del af kommunen. Mariagerfjord Kommune har siden finanskrisens indtog i 2009 været præget af en voksende fraflytning af unge, der ønsker at tage en uddannelse og en svigtende tilflytning af Befolkningens gennemsnitsalder pr Over 44 år Fra 42 til 44 år Fra 40 til 42 år Fra 38 til 40 år Under 38 år vordende børnefamilier. Det betyder, at indbyggertallet er faldet med cirka 1,5 % fra 2009 til 2013, samt at gennemsnitsalderen er vokset fra 40,2 til 42,6 år i samme periode. En stigning, der er cirka dobbelt så stor som for Danmark som helhed. Samtidig er antallet af arbejdspladser faldet med 9,4 % fra arbejdspladser i 2009 til arbejdspladser i Det må derfor frygtes, at det fremover bliver sværere at fastholde Mariagerfjord Kommune som et sted, hvor det er godt at bo, leve og arbejde. Demografisk knæk Kommunen har i foråret 2014 lavet en omfattende analyse af demografiske, sociale og økonomiske forhold med videre af de forskellige områder i Mariagerfjord Kommune. Analysen viser, at forskellene på land og by i kommunen er voksende. Det skyldes først og fremmest en intern urbanisering med flytninger fra land mod by. Mange landområder har faktisk overskud i forhold til flytninger ud og ind af kommunen, men de interne strømninger er så kraftige, at resultatet samlet set er en affolkning af landområderne. 4

5 Hidtidig Hidtidig og og forventet forventet befolkningsudvikling befolkningsudvikling Indbyggerantal 1. januar 2015 Hovedbyerne Arden Hadsund Hobro Mariager Analysen fortæller også om en voksende forskel på øst og vest i Mariagerfjord Kommune. På trods af, at folketallet for Mariagerfjord Kommune som helhedblev fastholdt i 2013 og 2014, er der i den vestlige del omkring Hobro et voksende folketal, mens der i den østlige del omkring Hadsund er et faldende folketal. Mariagerfjord Kommune er så at sige ved at knække. Se kort på modstående side. Den østlige del af Mariagerfjord Kommune er - sammenlignet med den vestlige del - kendetegnet ved: Befolkningstilbagegang Flere ældre indbyggere og færre yngre Flere udenfor arbejdsstyrken Flere tomme boliger Lavere indkomster Mariagerfjord Kommunes egen prognose Danmarks Statistiks prognose Historisk udvikling Mariagerfjord Kommune står således overfor en udfordring med at sikre de indre sammenhænge i kommunen som helhed, herunder at også landområderne og de østlige områder bidrager selvstændigt med værdier og livsgrundlag og ikke bare bliver en visnende blindtarm på Hobro-området. Befolkningudvikling og befolkningssammensætning Indbyggertallet er opgjort til pr. 1. januar Heraf bor indbyggere i de fire største byer. Der bor i de lokale byzonebyer og indbyggere i landsbyer med mere end 200 indbyggere. Dertil kommer indbyggere i landområderne og i landsbyer med mindre end 200 indbyggere Bosætningsbyer: Als 908 Assens Onsild byerne 804 Valsgård Vebbestrup 392 Øvrige byzonebyer: Astrup 534 Oue 330 Rostrup 275 Skelund 423 Veddum 356 Ø. Hurup 641 Landsbyer over 200 indb.: Døstrup 324 Handest 229 Hvilsom 239 Hvornum 315 Hørby 219 Norup 270 Rold 251 Visborg 475 Øster Doense 229 5

6 MARIAGERFJORD PÅ FORKANT Udgangspunktet for udvikling af Mariagerfjord Kommune er kommunens fire største byer. Byerne skal fungere som vækstlokomotiver og serviceleverandører for hele kommunen og udvikles i sammenhæng med deres opland, for by og opland er hinandens nødvendige forudsætninger. Mariagerfjord Kommune deltager i kampagnen Yderområder på forkant. Kampagnen støtter udarbejdelse af en ny strategiplan for Mariagerfjord Kommune. Strategiplanen skal sikre en strategisk udnyttelse og udvikling af de eksisterende, stedbundne kvaliteter. De fire hovedbyer Arden Hadsund Målet med strategiplanen Strategiplanen tager udgangspunkt i kommunens vision: At der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, leve og arbejde. Hobro Mariager Målet er, at de fire hovedbyer med tilhørende oplande udvikles til fire bæredygtige delområder, der sikrer en kommune i balance. Dels mellem den østlige og vestlige del af kommunen, men også mellem land og by. Strategiplanen skal være et politisk paradigme for udviklingen af Mariagerfjord Kommune. Planen skal således fungere som et politisk prioriteringsværktøj. Planen skal samtidig styrke kommunens synlighed og forbindelser mod nord og syd. Det altovervejende succeskriterium er, at Mariagerfjord Kommune ikke længere har yderkantsproblemstillinger i år Lokal forankring Udviklingen af Strategiplan for Mariagerfjord Kommune tager udgangspunkt i et ønske om at skabe forandring gennem lokal forankring. Strategiplanen skal tage fat i de stedbundne kvaliteter i kommunens fire hovedbyer og deres oplande, hvor der med udgangspunkt i lokal viden, historie, identitet og egenart udvikles strategier for den enkelte by. Strategier, som via en inddragende proces bliver lokalt forankret i den enkelte by. I identificeringen og udviklingen af byens stedbundne kvaliteter tager vi udgangspunkt i tre niveauer: Det sociale - mennesker i Mariagerfjord Kommune De lokale aktører, herunder borgere, lokale erhvervsdrivende, ildsjæle og øvrige, der tilsammen udgør byens afsendere og brugere. 6

7 Det fysiske det vi kan se og røre Huse, landskaber, byrum, pladser og bydele, der tilsammen udgør byens fysiske karakter. Det emotionelle kernen af et steds identitet Historier, fortællinger og det usynlige. Det, der ikke kan ses eller røres, men som udgør et steds sjæl og gør det levende. Tidsplan Dataindsamling via aktiv inddragelse Nov-dec 2015: Interviews og borgerworkshops i Arden og Mariager. Jan-Feb 2016: Interviews og borgerworkshops i Hadsund og Hobro. Videreudvikling af indsamlet viden Marts-Maj 2016: Udarbejdelse af strategiplan Afrapportering og aflevering Juni Sept 2016: Aflevering og politisk behandling af strategiplan. Offentliggørelse Sept-Nov 2016: Præsentation af strategiplan og sikring af videreudvikling. Borgermøder i Mariager, Arden, Hobro og Hadsund. Yderområder på forkant Yderområder på forkant er en kampagne, der skal styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer til gavn for hele landet. Mens Danmarks befolkning som helhed vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal, færre arbejdspladser og en ændret befolkningssammensætning med færre børn og unge, flere ældre og flere uden for arbejdsmarkedet. Yderområdernes udvikling angår os alle. Uden land, ingen by og omvendt. Men skal der her skabes en positiv udvikling, er der behov for tilpasning og omstilling. Og der er behov for andre metoder og strategier. Opgaven er vanskelig og stor at løfte for den enkelte kommune. Både fordi der ikke er nogen lette løsninger, og fordi den nødvendige prioritering medfører politisk svære beslutninger. Det er baggrunden for, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen, KL og Realdania iværksatte den tre-årige kampagne Yderområder på forkant. Målet er, at strategiplanerne skal være med til at styrke kommunernes planlægning og prioritering frem til 2030 med afsæt i de enkelte kommuners særlige udfordringer og potentialer. Samtidig skal de bidrage til at udvikle nye metoder, ny viden og nye erfaringer, som kan inspirere andre kommuner i yderområderne. Med kampagnen har Mariagerfjord Kommune modtaget kr til udvikling af en ny strategiplan. 7

8 BÆREDYGTIGHED I MARIAGERFJORD Bæredygtig udvikling er stadig højt på dagsordenen i verdens lande med mål om at forbedre menneskers levevilkår, at værne om jorden og sikre velstand i harmoni med naturen. Mariagerfjord Kommune arbejder med bæredygtighed på lokalt niveau gennem social og kulturel, grøn og økonomisk bæredygtighed. Verdens lande har i 2015 sat en ny kurs for bæredygtig udvikling med målsætninger om at afskaffe fattigdom, værne om jorden og sikre velstand for alle. Bæredygtighed i verden For at opfylde målsætningerne om en bæredygtig udvikling, skal verdens lande de følgende 15 år arbejde for at opnå specifikke mål. Det handler om at afskaffe fattigdom og sikre lighed mellem mennesker, at beskytte jorden mod ødelæggelse, forvalte naturressourcerne bæredygtigt, sikre bæredygtigt forbrug og produktion samt at handle mod klimaændringer. Andre mål handler om at sikre velstand i harmoni med naturen, at støtte fred og retfærdighed og at udvise globalt partnerskab og solidaritet i arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. Læs om bæredygtig udvikling i FN: sustainabledevelopment.un.org Mariagerfjord arbejder lokalt Mariagerfjord Kommune arbejder for en bæredygtig udvikling på lokalt niveau. Bæredygtig udvikling kan opnås ved at arbejde for social og kulturel, grøn og økonomisk bæredygtighed på ti områder i kommunens virke: Bæredygtig udvikling Ledelse med borgerinddragelse Lokalt ansvar for en bæredygtig udvikling Grøn bæredygtighed Naturressourcer - biodiversitet, vand, luft, jord, energi Forbrug og ansvarlig livsstil Mobilitet Klima og energi Social og kulturel bæredygtighed Byplanlægning og design Sundhed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bæredygtig økonomi De ti temaer er beskrevet i Aalborg Commitments, et fælles dokument for et europæisk netværk af lokale myndigheder, der arbejder for en bæredygtig udvikling. Mariagerfjord Kommune har som en af ca. 550 kommuner i Europa tilsluttet sig Aalborg Commitments. Se mere om Aalborg Commitments på: Udviklingen siden sidst I Mariagerfjord Strategi 2011 er indsatser for bæredygtig udvikling indarbejdet og synliggjort under de enkelte temaer i Social og kulturel Grøn bæredygtighed bæredygtighed - lighed, sundhed og - god natur, ren miljø værdighed og klima Bæredygtig udvikling i Marigerfjord Kommune - Grøn, økonomisk, social og kulturel samhørighed Økonomisk bæredygtighed - god økonomi, bosætning og beskæftigelse strategien. Mange af indsatsområderne er stadigt relevante og gældende, så derfor fastholdes disse i den kommende periode. I den forgangne periode har der været arbejdet med politikker indenfor sundhed og frivillighed, kultur, fritid og idræt, landdistrikter, affald, vand, klima og energi, erhverv og beskæftigelse. Der har været gennemført flere af de tiltag, der er nævnt i Mariagerfjord Strategi Eksempler er Mariager som godkendt Cittaslow-by med fokus på lokale værdier og bæredygtighed, naturgenopretningsprojekter i ådale, nyt renseanlæg for hele kommunen, renovering af Hobro bymidte, cykelstier mellem Hadsund og Øster Hurup, energibesparelser i kommunale bygninger, opstilling af vindmøller og solvarme i fjernvarmen. 8

9 Bæredygtighed fremover I den kommende periode vil der blive arbejdet videre med målsætningerne for bæredygtig udvikling, der er beskrevet i Mariagerfjord Strategi 2011 indenfor de ti områder om bæredygtighed. Eksempler på nogle af de tiltag, der bliver arbejdet med, er: Byroller og projekter til at udvikle kommunens fire hovedbyer Hobro, Hadsund, Arden og Mariager. Sundhedsambassadører til at implementere sundhedstiltag og samskabelse med lokalbefolkningen til at understøtte det frivillige arbejde. Græsningsprojekter i samarbejde med lodsejere og landbrugets organisationer, naturpleje i fredninger, og på naturbeskyttede og kommunale arealer og opmærksomhed på tiltag til forbedringer af vandmiljøet i Mariager Fjord. Energibesparelser, - effektivitet og omstilling til vedvarende energi. Klimatilpasning i planlægning og projekter. Affaldssortering ved husstande og erhverv og uddannelse af lokale miljøagenter på affaldsområdet. Cykelstier og inviterende indfaldsveje til byer som Hobro. Mariagerfjord Strategi 2011 Mariagerfjord Strategi 2011 er både kommuneplanstrategi og Lokal Agenda 21-strategi. Det er naturligt i Mariagerfjord Kommune at koble de to strategier sammen, fordi de overordnede mål og emner i vid udstrækning er ens. Bæredygtighedstanken er indarbejdet i strategien og tanken er en grundlæggende forudsætning for den samlede strategi. Mariagerfjord Strategi 2011 har særligt fokus på at øge bosætningen i kommunen, hvilket kræver en helhedsorienteret indsats. Mariagerfjord Strategi 2011 rækker derfor ud over den traditionelle fysiske planlægning gennem 12 temaer: Bymønster & Byudvikling Boliger & Bymiljø Mobilitet & Infrastruktur Energi & Klima Natur & miljø Det åbne land Kultur, Fritid & Oplevelse Sundhed & Trivsel Service & Omsorg Viden & Innovation Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Dialog & Borger Mariagerfjord Strategi 2011 Kommuneplanstrategi & Agenda 21 Strategi Temaerne dækker samlet set hele den kommunale opgaveportefølje fra den fysiske planlægning til de mere bløde emner. Hvert tema indeholder en række overordnede politikker og strategier, der er styrende for kommunens arbejde. 9

10 REVISION AF KOMMUNEPLAN Kommuneplan udarbejdes som en delvis revision af kommuneplanen fra Kommuneplanerne fra 2009 og 2013 blev udarbejdet som fuldstændige revisioner. Der er nu kun behov for en delvis revision af kommuneplanen. Hovedstrukturen revideres på bagggrund af strategiplanen, der udarbejdes i forbindelse med kampagnen Yderområder på forkant. Derudover revideres kapitel 2.14 Natur i kommuneplanens retningslinjedel.kapitel fjernes fra kommuneplanen, fordi efterbehandling af råstofgrave nu varetages af regionerne. Iganværende kommuneplantillæg Det åbne land Der er igangsat et kommuneplantillæg for flere temaer i det åbne land. Kommuneplantillæget vil medføre ændriger i følgende kapitler i kommuneplanen: Skovrejsning 2.13 Lavbundsarealer 2.14 Natur 2.16 Landskabelige bevaringsværdier Kommuneplantillæget forventes vedtaget medio 2016 og bliver efterfølgende indarbejdet i kommuneplan Der vil ikke ske en yderligere revision af kapitel 2.12, 2.13 og 2.16 ved kommuneplanrevisionen. Vedvarende energi Der er igangsat et kommuneplantillæg for fysisk planlægning for vedvarende energi. Kommuneplantillæget vil medføre ændringer i kapitel 2.5 i kommuneplanen. Kommuneplantillæget forventes vedtaget inden udgangen af 2016 og vil blive indarbejdet i kommuneplan Der sker ikke yderligere ændringer i kapitel 2.5 i forbindelse med kommuneplanrevisionen. 10

11 SIDEN SIDSTE KOMMUNEPLAN Der er vedtaget 9 kommuneplantillæg siden vedtagelsen af Kommuneplan Kommuneplantillægene indarbejdes i kommuneplan Nr. Navn Beskrivelse Vedtaget Kommuneplantillæg med VVM for ROCKWOOL - Udvidelse og ændring af produktionen på ROCKWOOL ved Øster Doense 1 Tillæg nr. 1 - Mariagerfjord Kommuneplan Tillæg nr. 2- Mariagerfjord Kommuneplan Tillæg nr. 3 - Område til erhvervsformål mellem Vive og Østergård 4 Tillæg 4 - Vindmølleområde Døstrup Vest 5 Tillæg nr. 5 - Mariagerfjord Kommuneplan Tillæg nr. 7 - Rekreativt område ved Randersvej, Hadsund Syd 8 Tillæg nr. 8 - Område til solfangeranlæg ved fjernvarmeværk i Als 9 Tillæg nr. 9 - Område til bolig- og erhvervsformål ved Bønfeltvej i Astrup Udvidelse og ændring af produktionen på ROCKWOOL, Rockwoolvej 2, Øster Doense Udlæg af område til erhvervsformål ved Fabriksvej og Bygmestervej i Hadsund. Udlæg af område til solfangeranlæg ved kraftvarmeværket i Øster Hurup. Udlæg af område til erhvervsformål mellem Vive og Østergårde Udlæg af område til vindmøller i samarbejde med Rebild Kommune Kommuneplantillægget sikrer mulighed for at helhedsplanen for Øster Hurup fra 2014 kan realiseres Udlæg af rekreativt område ved Randersvej i Hadsund Syd Udlæg af område til solfangeranlæg ved fjernvarmeværk i Als Udlæg af område til bolig- og erhvervsformål ved Bønfeltvej i Astrup 7. Feb Jun Nov Jun Aug Okt Jun Sep Okt

12 Mariagerfjord KOMMUNE Center for Plan, HR og udvikling Ndr. Kajgade Hobro tlf: