Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Helle Bøjen Larsen, Knud Erik Busk) 29. april 2008

Transkript

1 Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Helle Bøjen Larsen, Knud Erik Busk) 29. april 2008 K E N D E L S E Funder Ådalkonsortiet (advokat Tina Braad, Århus) mod Vejdirektoratet (Kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) Ved udbudsbekendtgørelse af 12. marts 2007 udbød Vejdirektoratet som begrænset udbud efter direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (Udbudsdirektivet) en totalentreprise om opførelsen af en dalbro over Funder Ådal. Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 17. april 2008 havde følgende virksomheder anmodet om prækvalifikation: 1. Funder Ådalskonsortiet (Joint venture mellem MT Højgaard A/S og Jorton A/S) 2. E. Pihl & Søn A/S 3. Züblin DYWIDAG J. V. 4. Bilfinger Berger AG Den 27. juni 2007 besluttede indklagede at prækvalificere de 4 virksomheder. Udbudsbetingelserne blev udsendt den 13. juli 2007, og ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 1. november 2007 havde følgende af de prækvalificerede virksomheder afgivet tilbud: nr. 1, 2 og 3. Klageren, nr. 1, Funder Ådalskonsortiet, afgav et tilbud, der omfattede 4 alternative løsningsforslag. Den 21. december 2007 besluttede indklagede at indgå kontrakt med nr. 3 Züblin DYWIDAG J. V., og kontrakt blev herefter indgået den 7. marts 2008.

2 2. Den 17. januar 2008 indgav klageren, Funder Ådalskonsortiet, klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede, Vejdirektoratet. Klageren fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at Klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud 6, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skal have opsættende virkning. Den 1. februar 2008 besluttede Klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Klagen har været behandlet på et møde den 8. april Klageren har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet, jf. Udbudsdirektivets artikel 2, ved ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterierne»b. Kvalitet, teknik og drift og vedligeholdelseshensyn«,»c. Æstetik«og»D. Organisation, kompetence og kvalitetsstyringsprogram«at have tilsigtet at anvende karaktererne 1, 2, 4, 5 6 og 8, uagtet det i udbudsbetingelserne var fastsat, at kun karaktererne 0, 3, 7, 9 og 10 ville blive anvendt ved vurderingen af tilbudene i relation til disse 3 underkriterier. Påstand 2 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet, jf. Udbudsdirektivets artikel 2, ved ved vurderingen af klagerens tilbud i relation til underkriterierne»b. Kvalitet, teknik og drift og vedligeholdelseshensyn«og»d. Organisation, kompetence og kvalitetsstyringsprogram«at have anvendt karakteren 8, uagtet det i udbudsbetingelserne var fastsat, at kun karaktererne 0, 3, 7, 9 og 10 ville blive anvendt ved vurderingen af tilbudene i relation til disse 2 underkriterier. Påstand 3 (subsidiær i forhold til påstand 1) Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet, jf. Udbudsdirektivets artikel 2, ved i udbudsbetingelserne i relation til underkriterierne»b. Kvalitet, teknik og drift og vedligeholdelseshensyn«,»c. Æstetik«og»D. Organisation, kompetence og kvali-

3 tetsstyringsprogram«at have fastsat en beregningsmodel omfattende karaktererne 0 10 uden at fastsætte kriterier for anvendelsen af karaktererne 1, 2, 4, 5, 6 og Påstand 4 Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, jf. Udbudsdirektivets artikel 2, ved ved vurderingen af klagers tilbud og de øvrige tilbud i relation til underkriterium»c. Æstetik«ikke at have vurderet tilbudene efter den fastsatte model, hvorefter antallet af brofag alene skulle indgå i vurderingen ved tildeling af point fra 0 til 5 point, der skulle fradrages i den øvrige pointtildeling i henhold til dette underkriterium, men at have vurderet antallet af brofag som et selvstændigt delkriterium under underkriterium»c. Æstetik«. Påstand 5 Klagenævnet skal annullere indklagedes beslutning af 21. december 2007 om at indgå kontrakt med Züblin DYWIDAG J.V. Indklagede har vedrørende påstand 1 5 nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge. Udbudsbetingelserne af juli 2007 indeholder under overskriften»orientering«følgende bestemmelser:»generelt Entreprisen er led i udførelsen af motorvejen Herning-Århus, og omfatter projektering og opførelse af: Bro / Dalbro over Funder Å-dal Placering af den 742 m lange dalbro fremgår af orienteringsplanen i tegningsbilaget. Arbejdet omfatter derudover udførelse af i alt ca. 150 m motorvejsdæmning som angivet i tegningsbilagene.

4 Arbejderne med opførelsen af broen skal foregå med stor hensyntagen til trafikafviklingen på Silkeborgvej/Skærskovhedevej (hovedlandevej 404) og jernbanen 35, Skanderborg Skjern samt under udvisning af respekt for de beskyttede områder i Funder Å-dal. Denne entreprise udbydes i totalentreprise og omfatter samtlige ydelser, fra den tilstand, hvori arealerne henligger i dag, til fuldt færdige og funktionsdygtige bygværker og endeligt reetableret terræn, der opfylder kravene i nærværende Særlige betingelser og beskrivelser med bilag. Entreprisen omfatter således i hovedtræk: Projektering af bro og øvrige anlæg. Vurdering af de udførte geotekniske undersøgelser og sammen med bygherren udarbejdelse af forslag til supplerende geotekniske undersøgelser Diverse rydninger nødvendige for arbejdets udførelse Entreprisen skal udføres i tidsrummet indtil 1. september Bygherren er Vejdirektoratet Vejdirektoratet har tilknyttet Gimsing & Madsen A/S, Rådgivende Ingeniører FRI som bygherrerådgiver. Bygherrerådgiveren vil i både projekterings- og udførelsesfasen bistå Vejdirektoratet med kontrol af entreprenørens projekt og udførelse. Udbudsbetingelserne indeholder under overskriften»bestemmelser om udbud og tilbud«følgende:»1. Udbudsform Arbejdet med opførelsen af broen udbydes i totalentreprise i begrænset EU-licitation efter forudgående prækvalifikation. 2. Tildelingskriterier, vægtning af de enkelte kriterier Tildelingskriteriet er»det økonomisk mest fordelagtige tilbud«, med følgende prioritering og vægtning: 1. Tilbudssum + akkumuleret rentetilskrivning 40 % 2. Kvalitet, teknik og drift & vedligeholdelseshensyn 30 % 3. Æstetik 20 % 4. Organisation, kompetence og kvalitetsstyringsprogram 10 % 4.

5 5. Vurdering af kriterier Tilbudsprisen (samlet tilbudssum) vurderes således: Ratebetalingsplanen vil indgå i vurderingen af tilbudssummen på den måde, at der ud fra ratebetalingsplanen vil blive foretaget en beregning af projektets akkumulerede rentetilskrivning på basis af en månedlig forrentning af de udførte arbejder på 0,25% frem til rateplanens slutbetaling. Projektets beregnede akkumulerede renteudgift vil blive tillagt tilbudssummen, og denne samlede tilbudssum vil blive vurderet som angivet nedenstående: - Laveste (L) gives karakteren Et tilbud der er 200 mio. dyrere end det laveste får karakteren 0. - De øvrige priser gives karakter ved at inter- og ekstrapolere liniært, dvs. der kan også forekomme negative karakterer. De øvrige kriterier (2-4) vil blive bedømt efter en karakterskala fastlagt ud fra følgende skalatrin: Karakter 10 Det bedst mulige tilbud (som ikke behøver at forekomme). Karakter 9 Det tilbud der er over gennemsnittet (af indkomne tilbud). Karakter 7 Det tilbud der ligger på gennemsnittet. Karakter 3 Det tilbud der er under gennemsnittet. Karakter 0 Det netop acceptable tilbud. Alle karakterer i skalaen fra 0 til 10 vil blive brugt i bedømmelsen. 3. Spørgsmål fra tilbudsgiverne Spørgsmål vedrørende udbudsmaterialet kan senest 3 uger før licitationen stilles pr. mail eller brev. Der vil blive afholdt informationsmøde med de bydende i uge 35/2007. Informationsmødet kan, såfremt dette ønskes, kombineres med en fælles besigtigelse af området. «Udbudsbetingelserne indeholder under overskriften»tilbud«følgende:»1. Tilbud på det udbudte projekt Nærværende udbud omfatter alle ydelser til opførelse af en fuldt færdig og funktionsdygtig motorvejsbro, herunder detailprojektering, fuldt (fag)tilsyn og udførelse af broen med tilhørende jord-, afvandings- og belægnings- og kompletteringsarbejder m.v.

6 Helhedsindtrykket ønskes inden for de givne rammer at afspejle brobyggeri på et kvalitetsmæssigt og æstetisk højt niveau. Der ønskes en god oplevelse af broanlægget for brugerne af både motorvej, Silkeborgvej/Skærskovhedevej (hovedlandevej 404) og Funder Ådal, hvorfor en slank og æstetisk brokonstruktion med veldesignet underbygning, der markerer sig smukt og karakteristisk i ådalens rum er ønsket. Den ideelle landskabelige tilpasning vil bero på en samlet vurdering af brodesign, brokonstruktion og faglængder samt indpasning af broen i det eksisterende terræn ved broenderne. Underbygningens design, placering og orientering vil ligeledes indgå med stor vægt i vurderingen. Set ud fra en samlet arkitektonisk og landskabsæstetisk synsvinkel er færrest mulige og ensartede spænd med skråtstillede og parallelle søjler i dalens hovedretning at foretrække. Ved det østlige endevederlag kræves, at konstruktionerne tilpasses den eksisterende dalskråning uden regulering eller tilpasning heraf. Ved det vestlige endevederlag tillades mindre lokal terrænregulering for tilpasning til brokonstruktionen. Den overordnede brogeometri skal opfylde længden på 742 m og være op til ca. 30 m høj. Ovennævnte angivelser samt grundlag for de arkitektoniske og æstetiske vurderinger fremgår af Æstetik-notatet, udarbejdet for Vejdirektoratet af Møller & Grønborg dateret juli 2007.«Af et referat fra et informationsmøde den 31. august 2007 fremgår det: 6.»3. Æstetiske synspunkter ved EOH [= Møller og Grønborg A/S] Broen Generelt ønskes en så rolig og ensartet passage over ådalen som muligt dvs. ensartede og færrest mulige spænd. De i udbudsmaterialet viste 12-fags løsninger vurderes at give et mere»uroligt«indtryk sammenlignet med den viste 9- fags løsning. 9-fags løsningen vurderes at have samme æstetiske kvalitet med hensyn til spændvidder som den i VVM-redegørelsen angivne 8- fags løsning. Brodækket ønskes at fremstå som»en streg i luften«. Som udgangspunkt foretrækkes en plan underside af broen som anført

7 7. i udbudsmaterialet. Projekt med (svagt) buet underside vurderes dog ligeledes at kunne bearbejdes æstetisk, så der fremkommer et resultat på et højt æstetisk niveau. Æstetisk vurderes projektet ikke at blive væsentligt forbedret ved yderligere reducering af de i udbudsmaterialet anførte, ønskede konstruktionshøjder. Løsninger baseret på 1 eller 2 hoveddragere foretrækkes umiddelbart. Den i udbudsmaterialet viste 4-dragers løsning med underliggende tværbjælke vurderes»urolig«, men kan givet optimeres evt. i form af en»skjult«tværbjælke mellem hovedragerene. EOH påpegede underbygningens betydning for broens æstetiske fremtræden. Den meget varierende højde af underbygningen langs broen stiller store krav til udformningen. Generelt gælder, at den æstetiske vurdering af tilbudene vil ske ud fra en samlet vurdering, hvor bl.a. spændvidder, tværsnit, underside og underbygninger m.m. vil indgå. 5. Supplerende informationer I forlængelse af den fælles besigtigelse og afklarende spørgsmål fra de bydende kan oplyses følgende: D. Bedømmelsesmodel æstetik Vejdirektoratet har efter ønske fra de bydende udarbejdet retningslinier for, hvorledes broens hoveddisponering (spændvidder) vil påvirke bedømmelsen. Den æstetiske ulempe ved valg af antal fag forskellig fra 9 bedømmes således: Antal fag Fradrag i æstetisk bedømmelse 9 eller færre ,7 11 1,5 12 2,0 >12 5,0 «

8 8. Parternes anbringender Ad påstand 1, 2 og 3 Klageren har gjort gældende, at indklagede er forpligtet til at anvende den model til evaluering af modtagne tilbud, der er fastsat i udbudsbetingelserne, jf. Klagenævnet for Udbuds kendelse af 13. januar 2004, (E. Pihl & Søn A/S mod Hadsund Kommune), at en naturlig forståelse af følgende passus i udbudsbetingelserne:»de øvrige kriterier (2-4) vil blive bedømt efter en karakterskala fastlagt ud fra følgende skalatrin«indebærer, at indklagede ved evalueringen af tilbudene kun har kunnet benytte karaktererne 0, 3, 7, 9 og 10, og at det forhold, at indklagede har angivet skalatrinene som 0, 3, 7, 9 og 10 fører til, at angivelsen»alle karakterer i skalaen fra 0-10 vil blive brugt i bedømmelsen«mest naturligt må opfattes således, at indklagede har fastsat, at kun de anførte skalatrin vil blive anvendt. Indklagedes evalueringsmodel svarer således i princippet til 13- skalaen, hvor ikke alle tal fra 0-13 kan anvendes. Indklagede har derfor ved tilbudsevalueringen alene været berettiget til at anvende karaktererne 0, 3, 7, 9 og 10, jf. herved Klagenævnets kendelse af 30. september 2004, (Colas Danmark A/S mod Videbæk Kommune). Klageren har endvidere gjort gældende, at det med den fastsatte vurderingsmodel er uigennemsigtigt for tilbudsgiverne, hvad der kan begrunde tildelingen af karaktererne 1, 2, 4, 5, 6 og 8, og at indklagede derfor har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet ved ved vurderingen af klagerens tilbud i relation til underkriterierne»b. Kvalitet, teknik og drift og vedligeholdelseshensyn«og»d. Organisation, kompetence og kvalitetsstyringsprogram«at have anvendt karakteren 8. Hertil kommer, at beskrivelsen til karaktererne 9, 7, 3 og 0 indebærer, at modellen er ulovlig, idet den forudsætter, at tilbudene vurderes i forhold til hinanden, jf. formuleringen»det tilbud, der er over gennemsnittet (af indkomne tilbud)«og ikke i forhold til deres opfyldelse af kravene i udbudsbetingelserne, jf. Klagenævnts kendelse af 12. februar 2007 (Dansk Høreteknik A/S mod Københavns Kommune), og Klagenævnets kendelse af 29. august 2007 (Sectra A/S mod Region Syddanmark). At den anvendte vurderingsmodel er i overensstemmelse med Vejdirektoratets faste praksis er irrelevant. Klageren har via en gennemgang af Vejdirektoratets praksis siden 2004 kunne konstatere, at den tilbudsgiver, der har afgivet det laveste tilbud uden undtagelse er blevet tildelt kontrakten.

9 9. Indklagede har gjort gældende, at vurderingsmodellen er anvendt i overensstemmelse med beskrivelsen af»karakterskalaen«i punkt 2 i»2. Tildelingskriterier, vægtning af de enkelte kriterier«i udbudsbetingelserne, at det af udbudsbetingelserne entydigt fremgår, at der vil blive anvendt en karakterskala fra 0-10, og at alle karakterer i skalaen fra 0-10 vil blive brugt i bedømmelsen, idet der ikke i præciseringen foretages henvisning til»ovennævnte skalatrin«, men derimod til»skalaen fra 0-10«. Indklagede har videre gjort gældende, at der for at give tilbudsgiverne oplysning om, hvorledes skalaen fra 0-10 ville blive anvendt, er sat ord på enkelte af karaktererne, nemlig vedrørende»skalatrin: 0, 3, 7, 9 og 10«, og at den fastsatte karakterskala derfor er anvendt i overensstemmelse med sin ordlyd og i tråd med Vejdirektoratets faste praksis, som deltagerne i Funder Ådalskonsortiet gennem deres deltagelse i Vejdirektoratets tidligere udbud er bekendt med. Selv om Klagenævnet måtte komme frem til, at karaktererne 1, 2, 4, 5, 6 og 8 ifølge vurderingsmodellen ikke kunne anvendes, er det ikke et forhold, som har kunnet påvirke tilbudsgivernes tilbudsafgivelse, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at anvendelse af en mere finmasket karakterskala er egnet til at skævvride Vejdirektoratets vurdering af indkomne tilbud. Klagerens forestillinger om, hvilke karakterer klageren ville have opnået, hvis karakteren 8 ikke var anvendelig, er teoretiske spekulationer, og der er således ikke belæg for den afvejning om evalueringens udfald, som klageren har foretaget, såfremt karakteren 8 ikke var anvendelig. Indklagede har endelig gjort gældende, at Vejdirektoratets karakterskala, der har været anvendt på samme måde i en række udbud, er egnet til at identificere det»økonomisk mest fordelagtige tilbud«, og at det ikke er korrekt, at modellen konsekvent vil føre til, at det er den tilbudsgiver, der har afgivet tilbudet med den laveste pris altid vil få kontrakten. Ad påstand 4 Klageren har gjort gældende, at den vurderingsmodel, som indklagede oplyste tilbudsgiverne om på informationsmødet vedrørende underkriterium»c. Æstetik«, kun kan opfattes således, at indklagede ville foretage en samlet vurdering af tilbudenes æstetiske udtryk, og således at den karakter, indklagede herefter kom frem til, kunne reduceres i det omfang, tilbudet

10 10. angik mere end 9 brofag, at dette følger dels af formuleringen»fradrag i æstetisk bedømmelse«, dels af det forhold, at fradraget ikke nødvendigvis var et helt karakterpoint, at indklagede uanset den fastsatte vurderingsmodel har ladet antal brofag indgå i vurderingen, selvom tilbudet lød på 9 brofag eller derunder, at indklagede i den forbindelse tilmed har foretaget en selvstændig vurdering af det tilbudte antal brofag i stedet for at lade dette forhold indgå som et led i den samlede vurdering af tilbudets æstetiske udtryk, og at klager, uanset om klagerens eller indklagedes forståelse af karakterskalaen lægges til grund, ville have afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, såfremt indklagede havde foretaget en vurdering af underkriterium»c. Æstetik«i overensstemmelse med den fastsatte vurderingsmodel. Indklagede har gjort gældende, at underkriterium C.»Æstetik«ikke er vurderet anderledes end beskrevet i udbudsbetingelserne og referatet fra mødet den 31. august 2007, at man ved at hægte den æstetiske vurdering op på dels antallet af brofag, som beskrevet på forhånd, dels det generelle æstetiske indtryk, så vidt det er praktisk muligt foretaget en æstetisk vurdering baseret på objektive kriterier, hvorunder samtlige tilbudsgivere er blevet vurderet efter samme målestok, så vidt det er praktisk muligt. Ad påstand 5 Klageren har gjort gældende, at indklagede uberettiget har anvendt karakteren 8, at den uberettigede anvendelse af karakteren 8 har haft væsentlig indflydelse på den trufne tildelingsbeslutning, og at klageren såfremt klageren i overensstemmelse med den fastsatte vurderingsmodel var blevet tildelt karakteren 9 i stedet for karakteren 8 i relation til underkriterium»d. Organisation, kompetence og kvalitetsprogram«, ville have opnået 8,56 point og dermed have afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, at klageren såfremt indklagede havde foretaget en vurdering af underkriterium»c. Æstetik«i overensstemmelse med den fastsatte vurderingsmodel, uanset om klagerens eller indklagedes forståelse af karakterskalaen lægges til grund, ville have afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og at indklagede derfor ikke skulle have truffet beslutning om at indgå kontrakt med Züblin DYWIDAG J.V. Indklagede har gjort gældende, at tilbudene er blevet vurderet i overensstemmelse med den fastsatte vurderingsmodel.

11 11. Klagenævnet udtaler: Ad påstand 1 og 2 Det fremgår utvetydigt af udbudsbetingelserne, at alle karaktererne 0-10 vil blive anvendt ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterierne B, C og D. Klagenævnet tager derfor ikke disse påstande til følge. Ad påstand 3 Indklagede har valgt som en del af udbudsbetingelserne at fastsætte, hvilke karakterer indklagede vil anvende ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterierne B, C og D, hvad indklagede ikke efter Udbudsdirektivet havde nogen pligt til. Indklagede har endvidere valgt som en del af udbudsbetingelserne at medtage en beskrivelse af, hvorledes karaktererne 10, 9, 7, 3 og 0 i relation til disse 3 underkriterier vil blive anvendt, hvad indklagede heller ikke efter Udbudsdirektivet havde nogen pligt til. Den omstændighed, at indklagede i udbudsbetingelserne har beskrevet nogle af de karakterer, der kan anvendes under vurderingen af tilbudene, men ikke har beskrevet andre af karaktererne, indebærer ikke, at udbudsbetingelserne er fastsat i strid med gennemsigtighedsprincippet, jf. Udbudsdirektivets artikel 2. Klagenævnet tager derfor ikke påstanden til følge. Ad påstand 4 Den retlige beskaffenhed af punkt 5, afsnit»d. Bedømmelsesmodel æstetik«i indklagedes referat af mødet med tilbudsgiverne den 31. august 2007 er uklar, da indklagede hverken ved i afsnittet at anføre, at det er en tilføjelse til udbudsbetingelserne, eller ved at udsende et rettelsesblad til udbudsbetingelserne indeholdende dette afsnit, på utvetydig måde har meddelt de prækvalificerede virksomheder, at afsnittet er en tilføjelse til udbudsbetingelserne. Efter sit indhold må det imidlertid fortolkes som et rettelsesblad til udbudsbetingelserne, hvilket indebærer, at indklagede under vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium»d. Æstetik«har været forpligtet til at følge det, der er fastsat i afsnittet. Indholdet af punkt 5, afsnit»d. Bedømmelsesmodel æstetik«er endvidere indholdsmæssigt uklart, bl.a. fordi det ikke beskriver, hvorledes pointgivningen vedrørende antallet af brofag under vurderingen af tilbudene i

12 12. relation til underkriteriet»d. Æstetik«skal koordineres med vurderingen i øvrigt i relation til dette underkriterium, som i udbudsbetingelserne er vægtet med 20 %, og fordi der ved fastsættelsen af to delkriterier til underkriteriet»d. Æstetik«, dels delkriteriet»antallet af brobuer«, dels et yderligere delkriterium, ikke er sket noget beskrivelse af, hvad det yderligere delkriterium vedrører. Det fremgår imidlertid af indklagedes vurdering af tilbudene, at indklagede har tildelt de 4 tilbud, som havde 9 brofag (tilbudet fra Züblin-DYWIDAG J.V. og 3 af klagerens tilbud) 0 fradragspoint og det ene tilbud, som havde 12 brofag (det ene af klagerens tilbud) 2 fradragspoint. Det fremgår endvidere af indklagedes vurdering, at indklagede ved vurderingen har fordelt vægtningen af dette underkriterium på 20 % med 10 % på delkriteriet vedrørende»antallet af brobuer«og 10 % til det yderligere delkriterium. Indklagede har således overholdt den forskrift, som med sikkerhed kan udledes af afsnit»d. Bedømmelsesmodel æstetik«om fradragspoint vedrørende»antallet af brobuer«, og det er Klagenævnets vurdering, at indklagede uanset den uklare tilføjelse til udbudsbetingelserne ikke ved vurderingen af tilbudene i relation til underkriterium»d. Æstetik«har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet eller gennemsigtighedsprincippet, jf. Udbudsdirektivets artikel 2. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge. Klagenævnet konstaterer imidlertid, at indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet ved at foretage en ændring af udbudsbetingelserne på den beskrevne måde, jf. Udbudsdirektivets artikel 2. Ad påstand 5 Det følger af det anførte ad påstand 1-4, at Klagenævnet ikke tager denne påstand til følge. Da klageren ikke har fået medhold i nogen af sine påstande, skal indklagede ikke betale sagsomkostninger til klageren, men klageren får på grund af Klagenævnets konstatering af overtrædelsen beskrevet ad påstand 4 klagegebyret tilbagebetalt.

13 13. Herefter bestemmes: Klagen tages ikke til følge. Indklagede skal ikke betale sagsomkostninger til klageren. Klagegebyret tilbagebetales. Carsten Haubek Genpartens rigtighed bekræftes. Joan Bach kontorfuldmægtig