19. september Vækst gennem Rådgivning. Effektmåling af programmet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "19. september 2012. Vækst gennem Rådgivning. Effektmåling af programmet"

Transkript

1 19. september 2012 Vækst gennem Rådgivning Effektmåling af programmet

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Programmet Vækst gennem Rådgivning Deltagelse i Vækst gennem Rådgivning Rådgivningstyper Tilfredshed med rådgivningsforløb 7 3 Karakteristika for de deltagende virksomheder Økonomiske nøgletal Branchetilknytning Størrelse Den regionale fordeling 9 4 Effekten af Vækst gennem Rådgivning Effektmåling Propensity score matching-metoden Resultater af effektmålingen Effekt på beskæftigelsen Effekt på salg per ansat Effekt på produktivitet Effekt på eksport per ansat 17 5 Bilag: Metodegrundlag Data Oplysninger om virksomheder i programmet Registerdata Paneldata Korrektion af ekstreme observationer Mathcingmetode Kvalitetssikring af kontrolgruppen 20 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning Det danske samfund står over for store udfordringer i forhold til at sikre fremadrettet vækst og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. I den forbindelse har nye og mindre virksomheder en vigtig rolle. Denne analyse måler effekterne af private virksomheders deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning. Programmet har til formål at motivere iværksættere og mindre virksomheder med et vækstpotentiale til at købe ekstern privat rådgivning med det formål at realisere deres vækstpotentiale. Analysen undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og ikke effekten af privat rådgivning generelt. Den deskriptive analyse viser at de deltagende virksomheder adskiller sig væsentligt fra virksomheder af samme størrelse i erhvervslivet. Deltagervirksomhederne omsætter mindre målt per årsværk, er mere orienteret mod udenlandske markeder, er mere produktive og er overrepræsenteret inden for industrien og information og kommunikationsbranchen i forhold til det øvrige erhvervsliv. Ved hjælp af metoden Propensity Score Matching, der er internationalt anerkendt, udvælges en sammenlignelig kontrolgruppe, hvor den eneste observerbare forskel mellem de deltagende virksomheder og kontrolgruppen er, at virksomhederne i kontrolgruppen ikke har deltaget i programmet. Analysen viser følgende: Virksomheder, der har deltaget i programmet, har i kølvandet på finanskrisen været signifikant bedre til at fastholde beskæftigelse end sammenlignelige virksomheder uden tilknytning til programmet. Beskæftigelsen er faldet med 7,9 pct. for de deltagende virksomheder, mens kontrolgruppen i samme periode oplever et fald på hele 11,3 pct., jf. figur 1.1. Programmet har således bidraget til at fastholde mellem jobs på kort sigt, som ellers ville være faldet bort. FIGUR 1.1 Effekt af programmet på beskæftigelsen Indeks over beskæftigelsesudviklingen (Deltagelsesår=100) Deltagervirksomheder Kontrolgruppe År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren indikerer med blåt de intervaller, hvori resultatet findes med 95 pct. sikkerhed. Effektmålingen indikerer, at deltagervirksomhederne i den korte periode, der måles over, opnår en lidt højere vækstrate i produktiviteten samt det samlede salg per ansat end kontrolgruppen. Effekten på produktiviteten og salg per ansat er dog ikke signifikant. Der er i den korte periode, der måles over, en lidt mindre eksportvækst blandt deltagervirksomhederne end kontrolgruppen om end forskellen ikke er signifikant Det bemærkes, at langt de fleste virksomheder deltager i programmet i Effekterne er målt frem til medio 2011, og det er derfor muligt, at ikke alle effekterne er realiseret medio I kapitel 2 præsenteres virksomhederne, som deltager i programmet, samt hvilken type rådgivningsforløb de indgår i, mens kapitel 3 præsenterer en deskriptiv statistik af virksomhederne i programmet. Kapitel 4 undersøger effekten af programmet målt på virksomhedernes beskæftigelse, salg, produktivitet, og eksport, mens kapitel 5 redegør for den valgte metode samt datagrundlag. 4 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

5 2 Programmet Vækst gennem Rådgivning Programmet Vækst gennem Rådgivning har til formål at øge væksten i nye og mindre virksomheder ved at give tilskud til køb af privat rådgivning. Med programmet har virksomhederne kunne opnå medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til privat rådgivning. Medfinansieringen omfatter rådgivning fra op til 3 private rådgivere og udgør max. kr pr. væksthuskunde. Målgruppen for programmet er iværksættere og mindre virksomheder med vækstpotentiale. Kun virksomheder med under 25 ansatte har kunnet deltage. Derudover skal virksomheder med under 5 ansatte have potentiale til at nå over 10 ansatte inden 3 år. Virksomheder med mellem 5 og 25 ansatte skal have potentiale til en årlig vækst på 20 pct. i mindst 3 år i omsætning eller antal ansatte. Programmet er finansieret af globaliseringspuljens midler via Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) under Økonomi- og erhvervsministeriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og administreres af Væksthusene. Der blev afsat i alt 30 mio. kr. til programmet fra 1. september 2009 til 31. december Der er i programmets løbetid givet tilsagn til rådgivningsforløb for i alt 28,5 mio. kr. Virksomhederne har søgt om tilskud ved at kontakte deres regionale Væksthus. Væksthusene har sammen med virksomhederne gennemgået virksomhederes behov og udviklingspotentiale. Herefter har Væksthuset vurderet om virksomheden kunne modtage tilskud via programmet. 2.1 Deltagelse i Vækst gennem Rådgivning I programmets løbetid på knap halvandet år blev der givet tilsagn til 941 virksomheder i rådgivningsforløb. Der blev i gennemsnit givet tilsagn på kr. pr. deltagervirksomhed. Hovedparten af rådgivningsforløbene foregik i 2010, jf. tabel 2.1. Det skal ses i sammenhæng med, at puljen startede op i andet halvår af 2009, hvorfor kun få virksomheder nåede at benytte sig af den i TABEL 2.1 Antal rådgivningsforløb og deltagende virksomheder Antal I alt Rådgivningsforløb Deltagende virksomheder Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Note: Kun 1 virksomhed deltager i to rådgivningsforløb i rådgivningsforløb er angivet uden år. Virksomhederne har haft mulighed for at deltage i flere rådgivningsforløb gennem programmet. Hovedparten af virksomhederne indgår kun én gang i programmet, mens 242 virksomheder har modtaget medfinansiering til rådgivningsforløb mere end én gang svarende til 26 pct. af virksomhederne, jf. tabel 2.2. TABEL 2.2 Antal deltagervirksomheder opdelt på antal rådgivningsforløb Antal Rådgivningsforløb Antal virksomheder >4 5 Total 941 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen 2.2 Rådgivningstyper Programmet er ikke begrænset til en bestemt type rådgivningsforløb. Et generelt træk er, at hovedparten af de gennemførte rådgivningsforløb er VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 5

6 markedsorienterede. Rådgivningsforløb inden for markedsføring og salg udgør således 35 pct. af det samlede antal rådgivningsforløb, jf. tabel 2.3. Rådgivningsforløb inden for økonomi og strategi er også ofte anvendt, herunder rådgivning om forretningsmodeller, juridisk rådgivning, leverance- og projektstyring, samt rådgivning om forretningsgange og forretningsidéer. TABEL 2.3 Antal rådgivningsforløb opdelt på rådgivningstyper Rådgivningstype Hovedkategori Antal Pct. Markedsføring Salg ,9 Salg Salg ,1 IT-systemer Teknik 102 8,9 Kommunikation & PR Strategi 74 6,5 Forretningsmodel Strategi 64 5,6 Juridiske forhold Økonomi 62 5,4 Projektstyring Økonomi 60 5,3 Forretningsgange Strategi 56 4,9 Forretningsidé Strategi 56 4,9 Branding Salg 51 4,5 Økonomistyring Økonomi 50 4,4 Produktportefølje Strategi 49 4,3 Markedsposition Salg 30 2,6 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen. Note: Rådgivningstype med færre end 30 forløb er udeladt af tabellen. Den høje koncentration af rådgivningsforløb inden for markedsorienterede aktiviteter afspejler sig også i fordelingen af tilsagn efter hovedkategorier af rådgivningstyper. Ud af programmets samlede tilsagn på i alt 28,5 mio. kr. er godt 11 mio. kr. til aktiviteter inden for salg. Den anden største hovedkategori er strategi, hvor der er givet tilsagn for knap 6 mio. kr. i programmets løbetid, jf. figur 2.1. FIGUR 2.1 Fordeling af tilsagn efter hovedkategorier af rådgivningstyper mio. kr. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Økonomi Strategi Salg Teknik Andet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Rådgivningsforløb inden for salg er bredt efterspurgt blandt alle brancher bortset fra landbrug, jf. figur 2.2. Det kan indikere, at de salgsfremmende aktiviteter er rettet mod forbrugeren, idet fx landbrug ofte er underleverandører til fødevareindustrien. FIGUR 2.2 Fordelingen af rådgivningstyper på brancher Offentlig administration Erhvervsservice Info. og kommunikation Handel og transport Bygge og anlæg Industri Landbrug 0% 20% 40% 60% 80% 100% Salg Strategi og ledelse Teknik Økonomi Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Rådgivningsforløb inden for strategi og ledelse har især været efterspurgt af virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen samt erhvervsservice. 6 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

7 Derudover har rådgivning inden for teknik, herunder især IT-systemer, været efterspurgt af offentlige administration samt handel og transport. Økonomiske rådgivningsforløb er især blevet efterspurgt af landbrugsvirksomheder, men også af industrien, bygge og anlæg samt information og kommunikationsbranchen. 2.3 Tilfredshed med rådgivningsforløb Alle virksomheder i et rådgivningsforløb under programmet Vækst gennem Rådgivning er blevet bedt om at evaluere tilfredsheden med forløbet. Virksomheder, der har deltaget i programmet, har været meget tilfredse med den rådgivning, de har modtaget. Blot 3 pct. af de virksomheder, som har deltaget i programmet, har været utilfredse eller meget utilfredse med den modtagne rådgivning, jf. tabel 2.4. TABEL 2.4 Tilfredshed med rådgivningen Status Pct. af Virksomhedsdeltagere Antal Rådgivningsforløb Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds 2 21 Meget utilfreds 1 13 Ikke angivet Samlet antal Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen TABEL 2.5 Tilfredshed med rådgivningen opdelt på rådgivningstyper Rådgivningstype Pct. Tilfreds eller Meget tilfreds Antal rådgivningsforløb Salg 94,5 127 Markedsføring 96,3 273 IT-systemer 97,1 102 Kommunikation & 97,3 74 PR Juridiske forhold Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Note: De fem rådgivningstyper med flest forløb er vist i tabellen Ydermere afhænger tilfredsheden ikke af om rådgiveren er fundet via Væksthusene eller igennem eget netværk, jf. tabel 2.6. TABEL 2.6 Tilfredshed med rådgivningen opdelt på kontakttype til rådgiver Kontakttype til rådgiver Pct. Tilfreds eller Meget tilfreds Antal rådgivningsforløb Via Væksthusene 97,6 289 Via eget netværk 97,4 723 Via søgning på nettet 94,2 52 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Tilfredsheden er stor uanset hvilken type rådgivningen virksomhederne har modtaget, jf. tabel 2.5. Der er altså ikke forskel på tilfredsheden afhængigt af, om virksomheden har modtaget rådgivning eksempelvis til IT-systemer eller kommunikation & PR. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 7

8 3 Karakteristika for de deltagende virksomheder I dette afsnit undersøges, hvad der karakteriserer virksomheder, som deltager i programmet, og hvordan de adskiller sig fra det øvrige erhvervsliv. Det er en forudsætning for at deltage i ordningen, at virksomhederne har højst 25 ansatte. Derfor sammenlignes deltagervirksomheder med andre virksomheder i erhvervslivet med højst 25 ansatte. 3.1 Økonomiske nøgletal Deltagervirksomhederne har inden deltagelsestidspunktet en lavere omsætning pr. årsværk sammenlignet med alle øvrige virksomheder med højest 25 ansatte, jf. tabel 3.1. På trods af den lavere omsætning har deltagervirksomhederne en større eksport og import sammenlignet med det øvrige erhvervsliv med højest 25 ansatte. Virksomheder, som deltager i programmet, er altså en TABEL 3.1 Økonomiske nøgletal for deltagervirksomheder og erhvervslivet, opgivet i kroner per årsværk smule mere orienteret mod udenlandske markeder. Deltagervirksomheder Erhvervslivet Omsætning Eksport Import Værditilvækst Anlægsaktiver Køb af varer og tjenester Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Tabellen er opgjort i 2011-priser. Erhvervslivet inkluderer virksomheder med højst 25 ansatte, hvor den offentlige sektor er udeladt. Deltagervirksomhederne har inden deltagelsestidspunktet ligeledes en større værditilvækst pr. årsværk. Dette på trods af, at de omsætter mindre, og dermed har et mindre salg at genere værditilvæksten ud fra. En af årsagerne til at deltagervirksomhederne har en højere værditilvækst er, at de har lavere udgifter til køb af varer og tjenester pr. årsværk sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at værdien af deltagervirksomhedernes anlægsaktiver pr. årsværk er væsentlig mindre sammenlignet med det øvrige erhvervsliv under 25 ansatte. Virksomheder, som har deltaget i programmet, er karakteriseret af at være relativt nystartede virksomheder, hvorfor de ikke har nået at opbygge lige så store anlægsaktiver, som de mere etablerede virksomheder i det øvrige erhvervsliv. 3.2 Branchetilknytning Virksomheder, som deltager i Vækst gennem Rådgivning, kommer især fra industrien og brancherne handel og transport, erhvervsservice og information og kommunikation, jf. tabel 3.2. TABEL 3.2 Branchefordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet, opgjort i procent. Branche Deltagervirksomheder Erhvervslivet Landbrug 3 10 Industri 24 7 Byggeri 5 13 Handel og transport Info og kommunikation 15 4 Finansiering 1 3 Ejendomshandel 1 3 Erhvervsservice Offentlig Adm. 3 9 Kultur 2 8 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Erhvervslivet inkluderer virksomheder, som har højst 25 ansatte og minimum 0,5 årsværk. 8 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

9 Sammenlignet med erhvervslivet er der en overrepræsentation af deltagervirksomheder fra industrien og branchen information kommunikation, hvor andelen af deltagende virksomheder er mere end tre gange så høj som i erhvervslivet generelt, jf. tabel 3.2 Der er også en større repræsentation af deltagervirksomheder fra branchen erhvervsservice. I alle andre brancher er koncentrationen af virksomheder større i det øvrige erhvervsliv. 3.3 Størrelse Der er en overvægt af deltagervirksomheder med minimum 5 ansatte sammenlignet med fordelingen for erhvervslivet generelt, jf. tabel 3.3. TABEL 3.3 Størrelsesfordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet, opgjort i procent. Deltagervirksomheder Erhvervslivet 0-4 ansatte ansatte ansatte ansatte 17 6 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Erhvervslivet inkluderer virksomheder, som har højst 25 ansatte, og minimum 0,5 årsværk. Særligt blandt virksomheder med ansatte er der en overrepræsentation for deltagervirksomhederne. Virksomheder med ansatte udgør 17 pct. af deltagervirksomhederne, mens de udgør blot 6 pct. for erhvervslivet. 3.4 Den regionale fordeling Der er stor forskel på, hvilke typer virksomheder, der har deltaget i ordningen på tværs af regioner. I TABEL 3.4 Branchefordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet fordelt på regioner, opgjort i procent Deltagervirksomheder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landbrug, skovbrug og fiskeri 8 5 Industri mm Bygge og anlæg 4 7 Handel og transport mv Information og kommunikation Erhvervsservice Øvrige Erhvervslivet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri mm Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Erhvervsservice Øvrige Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Enkelte oplysninger er udeladt af tabellen grundet diskretionshensyn. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 9

10 region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland kommer ca. 30 pct. af deltagervirksomhederne fra industrien, jf. tabel 3.4. Det på trods af, at industribranchen kun udgør ca. 7 pct. af virksomhederne i det øvrige erhvervsliv i disse regioner. I region Hovedstaden er 11 pct. af deltagervirksomhederne fra industrien, hvilket er markant mindre end de øvrige regioner. Region Hovedstaden er dog også generelt den region med den laveste andel af industrivirksomheder. Deltagervirksomheder fra region Hovedstaden er karakteriseret ved i høj grad at være virksomheder indenfor brancherne information og kommunikation (IKT) og erhvervsservice. Disse to brancher udgør tilsammen 58 pct. af deltagervirksomhederne fra region Hovedstaden. Til sammenligning udgør disse to brancher i gennemsnit blot 27 pct. af deltagervirksomhederne i de andre regioner. I region Hovedstaden er andelen af deltagervirksomheder fra Informations- og kommunikationsbranchen over tre gange så stor, som andelen af IKT virksomheder i det øvrige erhvervsliv i regionen. 10 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

11 4 Effekten af Vækst gennem Rådgivning Dette afsnit undersøger effekterne af virksomheders deltagelse i Vækst gennem Rådgivning. Analysen stiller skarpt på, hvorvidt der sker en ændring i virksomhedernes størrelse, salg, produktivitet og eksport, sammenlignet med en kontrolgruppe af lignende virksomheder, der ikke deltager i programmet. Effekten af deltagelsen i programmet i efteråret 2009 og i 2010 måles i perioden efter deltagelsen i programmet frem til udgangen af første halvår af 2011, som er det seneste tidspunkt oplysninger om virksomhedernes køb, salg og eksport er tilgængelige. Oplysninger om virksomhedernes størrelse er tilgængelige for hele 2011, hvorfor beskæftigelseseffekten af programmet estimeres frem til udgangen af Mange andre virksomheder end programdeltagerne har også behov for privat rådgivning og vil derfor købe rådgivning uafhængigt af programmet. Mange af virksomhederne, som indgår i sammenligningsgrundlaget, vil derfor også have modtaget rådgivning. Det betyder, at analysen undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og ikke effekten af privat rådgivning generelt. Såfremt rådgivning bidrager signifikant til virksomhedernes udvikling vil effektanalysen kun pege på en positiv effekter heraf, såfremt kontrolgruppen i mindre omfang opkvalificeres gennem rådgivning. Effektanalysen er gennemført over en periode med svære tider for dansk erhvervsliv præget af perioder med stagnation eller fald i beskæftigelsen. Metoden sikrer dog, at konjunkturelle forhold har lige stor betydning for både deltagervirksomhederne og kontrolgruppen, hvorfor konjunkturelle forhold ikke spiller ind på resultaterne. Analysen viser følgende: Virksomheder der har deltaget i programmet, har i kølvandet på finanskrisen været signifikant bedre til at fastholde beskæftigelse end sammenlignelige virksomheder uden tilknytning til programmet. Programmet har således bidraget til at fastholde mellem jobs, som ellers ville være faldet bort på den korte bane. Effektmålingen indikerer, at deltagervirksomhederne i den korte periode, der måles over, opnår en lidt højere vækstrate i produktiviteten samt det samlede salg per ansat end kontrolgruppen. Effekten på produktiviteten og salg per ansat er dog ikke signifikant. Der er i den korte periode, der måles over, en lidt mindre eksportvækst blandt deltagervirksomhederne end kontrolgruppen om end forskellen ikke er signifikant. 4.1 Effektmåling Formålet med nærværende analyse er at evaluere effekterne programmet. Ideelt måles effekten ved at sammenligne udfaldet for virksomhederne efter deltagelse i programmet med udfaldet, hvor samme virksomheder alligevel ikke havde deltaget. Denne kontrafaktiske situation er naturligvis ikke mulig, og det er derfor essentielt at finde en god kontrolgruppe, som kan træde i stedet for. Forrige kapitel viste, at de virksomheder, der benytter sig af programmet, adskiller sig på flere parametre fra den gennemsnitlige virksomhed i dansk erhvervsliv. Virksomhederne, der har deltaget i programmet, er i højere grad internationalt orienteret, er overrepræsenteret inden for industrien og information- og kommunikationsbranchen, VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 11

12 har en højere arbejdsproduktivitet samt en lavere omsætning pr. årsværk. Fordi de deltagende virksomheder adskiller sig systematisk fra den gennemsnitlige virksomhed på under 25 ansatte, er det ikke muligt at sammenligne deltagervirksomhederne med tilfældigt udvalgte virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Det mest optimale er derfor at forsøge at finde en virksomhed, der på alle måder var en tvilling til den deltagende virksomhed, dengang rådgivningsforløbet blev iværksat, men som i stedet valgte ikke at benytte programmet. For at identificere en tvilling til hver deltagende virksomhed anvendes den økonometriske model kaldet propensity score matching. Det er en internationalt anerkendt metode, der anbefales af bl.a. Eurostat, OECD, FI mfl. 1. Ideen bag metoden er kort sagt at finde virksomheder, der på så mange forskellige faktorer som muligt ligner de deltagende virksomheder. Det drejer sig bl.a. om branchetilhørsforhold, internationalisering, uddannelsesniveau blandt de ansatte, produktivitet, størrelse og vækstforløbet op til indsatsen igangsættes. Med andre ord forhold, som har stor betydning for virksomhedernes vækstpotentiale. Herved dannes en kontrolgruppe, hvor den eneste observerbare forskel er, at virksomhederne ikke har deltaget i programmet. Effekterne af programmet kan herefter estimeres ved at sammenligne, hvordan deltagervirksomhe- 1 Se bl.a. Styrelsen for Forskning og Innovation (2011): Manual for økonometriske effektmålinger af forskningspolitik, OECD Outline of principles in impact evaluation, Eurostat (2002): RTD Evaluation tool box, World Bank (2010): Hand book on impact evaluation quantitative techniques and practices, Fernandez- Ribas & Shapira (2009): The role of national and regional programmes in stimulating international cooperation in innovation i International Journal of Technology Management. der og kontrolgruppen udvikler sig efter deltagelsestidspunktet målt på en række økonomiske nøgleindikatorer Propensity score matching-metoden Metoden estimerer for hver virksomhed en sandsynlighed for at deltage i programmet ud fra en lang række baggrundskarakteristika. På baggrund heraf udvælges kontrolgruppen til at bestå af virksomheder, som har samme sandsynlighed for at deltage, men som ikke gør det. For at udregne sandsynligheden bringes en lang række faktorer i spil, som på forskellig vis afslører et bredt spektrum af virksomhedskarakteristika. Disse udvælges bl.a. på baggrund af resultaterne fra forrige kapitel som påviste, hvilke faktorer som særligt beskriver typen af virksomhed, som deltager i programmet. Hertil bringes andre faktorer i spil som forventes at have betydning for, om virksomheder benytter programmet. For eksempel viste forrige kapitel, at virksomheders branchetilhørsforhold og størrelse spiller en rolle for, om virksomheder vælger at benytte programmet. Dertil kunne det tænkes, at uddannelsessammensætningen blandt de ansatte spiller ind i betragtningen af, hvorvidt rådgivning kan omsættes til værdiskabelse i den enkelte virksomhed. Hvis sammenligningsgrundlaget i forbindelse med etableringen af kontrolgruppen blot foretages på et enkelt karakteristika f.eks. antal ansatte, er det en simpel opgave at finde lignende virksomheder. Nærværende analyse har en langt mere kompleks tilgang til dette sammenligningsproblem, da virksomhederne matches ud fra en lang række forhold for at opnå et mere solidt sammenligningsgrundlag. Konkret er parametrene udvalgt inden for fire overordnede kategorier: Økonomiske nøgletal i perioden op til deltagelse 12 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

13 Væksten i økonomiske nøgletal i perioden op til deltagelse Medarbejdersammensætning i perioden op til deltagelse Andre virksomhedsspecifikke forhold De enkelte variable inden for hver kategori fremgår af tabel 4.1. TABEL 4.1 Faktorer med betydning for programdeltagelse Variabelnavn Før Matching Efter Matching Salgpr. ansat t-1 -** + Eksport pr. ansat t-1 +** + Import pr. ansat t Værditilvækst pr. ansat t Vækstraten i salg pr ansat t Antal ansatte t-1 -** - Andel unge * ansatte t Andel unge t-1 +** + Andel faglærte t-1 +* - Andel KVU og MVU t-1 +** - Andel højtuddannede t-1 +** - Import per ansat *andel højtuddannede t Antal observationer Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Signifikansniveauer: * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 Propensity score matching metoden peger således på faktorer med betydning for, om virksomheder benytter programmet. I kolonnen Før matching i tabel 3.1 ses betydningen af de forskellige baggrundskarakteristika for deltagelsestilbøjeligheden. Også her viser resultaterne, at virksomheder, der deltager i programmet, er signifikant forskellige fra den gennemsnitlige virksomhed i erhvervslivet. Signifikante parametre er angivet med * i tabellen og påpeger, at der er stor sikkerhed for, at den givne faktor bidrager til at forklare deltagelsestilbøjeligheden. Eksempelvis er estimatet for andelen af højtuddannede signifikant og positivt, hvilket indikerer, at sandsynligheden for at benytte programmet stiger i takt med andelen af højtuddannede. Omvendt er estimatet for salg pr. ansat negativt og signifikant, hvilket indikerer en negativ sammenhæng mellem virksomheders salg pr. ansat og tilbøjeligheden til at benytte programmet. Denne sammenhæng stemmer overens med resultatet fra forrige kapitel, som viste en lavere omsætning pr. ansat blandt deltagervirksomhederne end det øvrige erhvervsliv. På baggrund af sandsynligheden for deltagelse matches hver deltagervirksomhed sammen med en eller flere virksomheder i kontrolgruppen. Kolonnen Efter Matching i tabel 4.1 viser resultaterne af at udføre matchingproceduren til at etablere kontrolgruppen. Ingen af de forklarende variable er signifikante efter matchingen, hvilket indikerer, at metoden sammensætter en kontrolgruppe, som ikke adskiller sig signifikant fra de virksomheder, som benytter programmet målt på samtlige forklarende variable. TABEL 4.2 Gennemsnit af effektvariable for deltagervirksomheder og kontrolgruppen Deltagervirksomheder Kontrolgrupppe Eksport per ansat (kr.) Produktivitet (kr.) Salg per ansat (kr.) Antal ansatte 16,4 17,1 Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Note: Tallene er opgjort på halvårsniveau og korrigeret for indflydelsen af ekstreme observationer, jf. metodebilaget. Matchingproceduren sikrer således et troværdigt sammenligningsgrundlag, hvor de økonomiske VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 13

14 nøgletal anvendt i effektmålingen gennemsnitligt er sammenfaldende for gruppen af virksomhedsdeltagere og kontrolgruppen, jf. tabel 4.2. For at effekterne estimeres korrekt er det vigtigt, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen ikke adskiller sig væsentligt hvad angår effektvariablene på tidspunktet for deltagelse. Effektmålingen undersøger, om der er forskelle i vækstraterne mellem virksomheder, som deltager i programmet, og kontrolgruppen, hvor niveauforskelle i udgangspunktet vil have indflydelse på vækstraten. For at sikre et godt udgangspunkt gennemføres en test for, om gennemsnittet er ens mellem deltagervirksomhederne og kontrolgruppen for hver effektvariabel. Testene viser tydeligt, at der ikke er signifikant forskel i udgangspunktet mellem deltagervirksomhederne og kontrolgruppen for alle effektvariablene. 4.2 Resultater af effektmålingen Nærværende analyse måler effekterne af at deltage i programmet Vækst gennem Rådgivning på følgende 4 nøgleindikatorer: Danmarks Statistik, som for virksomhedernes køb, salg og eksport beskriver perioden til og med maj 2011, mens data på virksomhedsstørrelser dækker hele Med andre ord er det en relativt lille tidsperiode, der måles over. Det er væsentligt at være opmærksom på, at effektanalysen udelukkende har mulighed for at vurdere om effekten af programmet giver udslag på økonomiske nøgletal i en kort periode efter indsatsen igangsættes. Virksomhederne deltager på forskellige tidspunkter i programmet og kan derfor måles over forskellige tidsperioder. Generelt vil effekter af programmet, som først slår igennem mere end ét år efter indsatsen igangsættes, ikke fremgå af analysen. Eftersom virksomhedernes økonomiske nøgletal er opgjort på måneder, er det muligt at gennemføre effektanalysen på baggrund af halvårlige perioder frem for årlige. Det betyder, at der kommer lidt mere variation i analysen samt, at det er muligt at fastsætte tidspunktet for deltagelse inden for halvårlige intervaller og dermed mere præcist end, hvis analysen blev foretaget på baggrund af årlige observationer. Antal ansatte Salg per ansat Produktivitet Eksport per ansat Ved at måle på disse parametre giver analysen et samlet billede af, hvorvidt virksomhederne opnår vækst på forskellige økonomiske indikatorer som følge af deltagelse i programmet. Som anvist i forrige kapitel deltager de fleste virksomheder i programmet i Af dem har størstedelen deltaget i anden halvdel af Datagrundlaget for analysen bygger på registerdata fra Regnskabstekniske forhold kan omvendt betyde, at virksomhederne i større udstrækning opererer med årlige og ikke halvårlige perioder. Det kan betyde, at årlige observationer giver et mere retvisende billede af virksomhedernes økonomiske situation, hvor der kan opstår en skævhed i opgørelsen af virksomhedernes økonomiske nøgletal på baggrund af halvårlige observationer. Det vil dog alene påvirke resultaterne, såfremt der måtte være en systematisk forskel mellem virksomheder, der har deltaget i programmet, og kontrolgruppen. Mange andre virksomheder har behov for rådgivning og vil derfor opnå sparring fra rådgivere uden 14 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

15 relation til programmet. Det betyder, at mange af virksomhederne i kontrolgruppen må forventes at have modtaget rådgivning dog uden tilknytning til programmet. Såfremt virksomheder opnår økonomiske effekter af rådgivning, vil også virksomhederne i kontrolgruppen opnå tilsvarende effekter i det omfang, som de har modtaget rådgivning. Det er ikke muligt at observere virksomheders brug af rådgivning generelt. Det betyder, at nærværende analyse undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og derfor ikke effekterne af rådgivning generelt. I det tilfælde, at kontrolvirksomhederne i tilsvarende omfang benytter rådgivningsydelser, vil analysen ikke pege på en positiv effekt af programmet på trods af, at private rådgivningsforløb potentielt set kan bidrage positivt til virksomhedernes udvikling. Programmet tildeler støtte til rådgivning, hvorfor selve bevillingsstørrelsen målt i kroner ikke per definition vil fremgå positivt af virksomhedernes bundlinje. Virksomhederne skal således selv bidrage økonomisk til rådgivningsforløbet, hvorfor deltagelse i programmet kan tænkes at sænke virksomhedernes bundlinje, såfremt virksomhederne i fravær af programmet ikke ville have købt den pågældende rådgivningsydelse. Virksomhederne kan maksimalt få bevilliget kr. til rådgivning, hvorfor den isolerede bevillingsstørrelse ikke vurderes at have nævneværdig indflydelse på effektmålingen Effekt på beskæftigelsen De økonometriske analyser peger på, at der er en signifikant beskæftigelseseffekt af programmet, jf. figur 4.1. Det betyder med andre ord, at virksomheder er bedre rustet til at fastholde arbejdspladser, fordi de har deltaget i programmet. FIGUR 4.1: Effekt af programmet på beskæftigelsen Indeks over beskæftigelsesudviklingen (Deltagelsesår=100) Deltagervirksomheder Kontrolgruppe År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren indikerer med blåt de intervaller, hvori resultatet findes med 95 pct. sikkerhed. Effektanalysen er gennemført over en periode med svære tider for dansk erhvervsliv præget af perioder med stagnation eller fald i beskæftigelsen. Denne udvikling gør sig også gældende for både deltagervirksomhederne og kontrolgruppen. Således viser figur 4.1, at beskæftigelsen er faldet i gennemsnit med 7,9 pct. for de deltagende virksomheder året efter rådgivningstidspunktet. I samme periode oplever kontrolgruppen et beskæftigelsesfald på 11,3 pct., hvilket er 3,4 pct. point større end for deltagervirksomhederne. Reduktionen i beskæftigelsen blandt deltagervirksomhederne er signifikant mindre end beskæftigelsesfaldet blandt sammenlignelige virksomheder uden tilknytning til programmet. Det betyder med andre ord, at de deltagende virksomheder er bedre til at fastholde beskæftigelse, fordi de har deltaget i Vækst gennem Rådgivning De deltagende virksomheder fastholder i gennemsnit 3,4 pct. point flere i beskæftigelse året efter igangsættelse af indsatsen, sammenlignet med virksomhederne i kontrolgruppen. Sammenholdt med den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse for de 941 deltagervirksomheder på 8,14 ansatte svarer det til et samlet jobbidrag på 260 personer. Estimatet bygger på antagelsen om, at alle 941 virksomheder i programmet opnår samme effekt, VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 15

16 som de virksomheder, som indgår i effektberegningen 2. Estimatet er således behæftet med usikker, men giver en indikation om et jobbidrag i størrelsesordenen jobs på kort sigt Effekt på salg per ansat Virksomheder, der deltager i Vækst gennem Rådgivning, opnår i gennemsnit en vækstrate på 28,7 pct. i salg pr. ansat ét år efter rådgivningstidspunktet, hvilket er en smule højere end vækstraten på 25,9 pct. for de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen. Der er dog ikke signifikant forskel på estimaterne for de to gennemsnit, hvorfor det ikke er muligt at afvise, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen følger samme udvikling i salg pr. ansat, jf. figur 4.2. FIGUR 4.2: Effekt af programmet på virksomhedernes salg pr. ansat Indeks over udviklingen i salg pr. ansat (Deltagelsesår=100) Deltagervirksomheder Kontrolgruppe -½ 0 ½ 1 År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. I perioden inden indsatsen igangsættes er estimatet for væksten i salg per ansat ens blandt deltagervirksomhederne og kontrolgruppen. At begge grupper virksomheder opnår samme vækstrate op til tidspunktet for indsatsen indikerer, at kontrolgruppen udgør et godt sammenligningsgrundlag Effekt på produktivitet Produktivitet er vigtig når det kommer til fremadrettet at skabe økonomisk vækst. Produktivitet kan være et forholdsvis komplekst begreb, men er vigtige til forståelsen af, hvordan viden kan forbedre produktionen i en virksomhed, hvor produktion skal forstås som et samlet udtryk for de varer og tjenester en virksomhed producerer. Produktivitet opgøres i nærværende analyse som forskellen mellem virksomhedens samlede salg og køb sat i forhold til antallet af ansatte anvendt til produktionen. Produktivitet er dermed et udtryk for, hvor effektivt arbejdsindsatsen udnyttes til at generere overskud i virksomheden. Anvendelsen af dette mål muliggør at anvende et tværgående mål, som har samme udtryk på tværs af forskellige brancher, sektorer og virksomhedsstørrelser over tid. Virksomheder, som deltager i programmet, opnå ét år efter rådgivningstidspunktet en produktivitetsfremgang på 16,7 pct., hvilket er noget højere end væksten på 12 pct. blandt de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen, jf. figur 4.3. På trods af denne forskel er et ikke muligt statistisk set at afvise, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen opnår samme produktivitetsudvikling. Det skyldes, at resultaterne er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed og, at datamaterialet derfor ikke entydigt viser, at gruppen af deltagervirksomheder udvikler sig forskelligt. Usikkerheden skyldes dels, at antallet af deltagervirksomheder er relativt lavt og dels, at det kun er muligt at måle effekterne over en kort periode frem til medio Frafladet af deltagervirksomheder i effektanalysen skal ses i lyset af, at nogle virksomheder enten ikke genfindes i registerdata eller ikke fremstår med tilstrækkelig information, som kræves i estimeringen af deltagelsessandsynligheden. 16 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

17 FIGUR 4.3: Effekt af programmet på virksomhedernes produktivitet Indeks over produktivitetsudviklingen (Deltagelsesår=100) Deltagervirksomheder Kontrolgruppe -½ 0 ½ 1 År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik FIGUR 4.4 Effekt af programmet på virksomhedernes eksport per ansat 160 Indeks over udvikling i eksport pr. ansat (Deltagelsesår=100) Deltagervirksomheder Kontrolgruppe -½ 0 ½ 1 År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Effekt på eksport per ansat En del af de mindre virksomheders succes afhænger af, hvorvidt de er i stand til at afsætte deres produkter på markeder uden for landets grænser. Den deskriptive analyse viste, at deltagervirksomhederne i højere grad afsætter dele af produktionen på udenlandske markeder og derved formår at konkurrere med udenlandske markedsaktører. Denne del af effektanalysen vil undersøge, om deltagervirksomhederne også i stigende grad eksporterer mere end kontrolvirksomhederne. Med andre ord undersøges om vækstraten i eksporten er større blandt virksomheder, som deltager i programmet, end blandt kontrolvirksomhederne. Ikke alle virksomheder eksporterer, hvorfor der er færre virksomheder, som ligger til grund for denne delanalyse. Både deltagervirksomheder og kontrolgruppen opnår en kraftig eksportvækst med en gennemsnitlig årlig vækstrate på over 40 pct. Efter et år fra rådgivningstidspunktet opnår virksomheder i programmet i gennemsnit en eksportvækst på 42,5 pct. Det er en smule mindre end de sammenlignelige virksomheder, som i gennemsnit vækster med 52 pct., jf. figur 4.4. Vækstraten i eksporten er dog ikke signifikant forskellig mellem de to grupper virksomheder. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 17

18 5 Bilag: Metodegrundlag Dette bilag beskriver metoden og datagrundlaget i detaljer. 5.1 Data Analysen tager dels udgangspunkt i data stillet til rådighed af Erhvervsstyrelsen samt registerdata fra Danmarks statistik Oplysninger om virksomheder i programmet Væksthusene indsamler data om de virksomheder, der har deltaget i programmet. Det drejer sig bl.a. om virksomhedernes CVR-numre samt tidspunktet for, hvornår de har deltaget i programmet. Derudover har langt størstedelen af de deltagende virksomheder udfyldt et spørgeskema, der knytter sig til de typer af rådgivning, som virksomheden har modtaget. Herfra indsamles oplysninger om, hvilken type rådgivning virksomhederne har modtaget samt, hvor tilfredse de har været med denne type rådgivning. Ved brug af CVR -numre er det muligt at koble oplysninger om de deltagende virksomheder til registerdata fra Danmarks Statistik Registerdata Via forskeradgangen hos Danmarks Statistik har DAMVAD adgang til mikrodata, der indeholder detaljerede oplysninger om enkelte personer og virksomheder i Danmark. Fra momsstatistikken beskrivende virksomhedernes køb og salg findes oplysninger om økonomiske nøgleindikatorer så som virksomhedernes salg, køb, eksport og import. Ved hjælp af CVR - numre kan disse oplysninger kobles til de virksomheder, der har deltaget i programmet. Fra lønmodtagerstatistikken og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik findes oplysninger om, hvor mange personer der er tilknyttet den enkelte virksomhed. Fra statistikken beskrivende befolkningens uddannelse findes oplysninger om de ansattes uddannelsesbaggrund. Oplysninger om antallet af ansatte samt uddannelsesbaggrund er ikke tilgængelige på månedsbasis, men i stedet på årsbasis. De halvårlige beskæftigelsesniveauer samt de halvårlige fordelinger af de ansattes uddannelsessammensætning antages at svare til niveauerne angivet for udgangen af året. Som følge af forskellen i opgørelsesfrekvensen gennemføres den del af analysen, som omhandler beskæftigelsesvækst, ikke på halvårsbasis, men i stedet på årsbasis. Tabel 5.1 præsenterer datakilder til variable anvendt i analysen samt tidsperioden, hvor oplysninger er tilgængelige. TABEL 5.1 Datakilder Variabel Kilde Tidsperiode Salg MOMS Køb MOMS Eksport MOMS Import MOMS Branche MOMS Antal ansatte RAS 2008 eindkomst Uddannelsesniveau UDDA Kilde: DAMVAD Effektanalysen afgrænser populationen til private virksomheder med flere end 0 ansatte. Virksomheder i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service udelades. Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke findes økonomiske nøgletal for virksomheder i disse brancher. 18 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

19 Desuden er virksomheder tilhørende brancherne råstofindvinding, energiforsyning samt vandforsyning og renovation udeladt af effektanalysen. Dette skyldes, at disse brancher er præget af systematiske anderledes forhold med meget store kapitalbeholdninger med tilhørende påvirkning på virksomhedernes produktivitet. Med andre ord udelades disse brancher for at minimere risikoen for ekstreme observationers indvirkning på analysens resultater. Derudover vil nogle virksomheder falde ud af analysen grundet manglende oplysninger om enkelte baggrundsforhold. I alt deltager 941 virksomheder i Vækst gennem Rådgivning, hvoraf 603 virksomheder indgår i effektanalysen. De fleste virksomheder deltager i programmet i Af dem har størstedelen deltaget i anden halvdel af Derfor er det vigtigt at anvende data, der går så langt frem som muligt. Det nyeste tilgængelige data om virksomhedernes salg, køb og eksport findes i statistikken over virksomhedernes køb og salg, som er tilgængelig på månedsniveau frem til og med maj Data beskrivende virksomhedernes størrelse er tilgængeligt frem til og med udgangen af For at få en så lang analyseperiode som muligt baseres effektanalysen på halvårlige observationer. Dette analysedesign har samtidigt den fordel, at effekten måles umiddelbart efter tidspunktet for deltagelse Paneldata Momsstatistikken muliggør at observere virksomhedernes økonomiske nøgletal over en længere årrække, hvilket åbner op for at anvende en estimeringstilgang, som udnytter tidsseriedimensionen i data. For at opnå et bedre datagrundlag og dermed et mere solidt grundlag for effektmålingen, sammenlægges halvårene for deltagelse. Sammenlægningsmetoden tager udgangspunkt i den anvendte tilgang i Loecker (2007) 3. Metoden involverer en omstrukturering af tidsperioderne afhængigt af det initiale halvår for deltagelse i programmet. Det initiale halvår for deltagelse benævnes periode t0, hvorfor det bliver muligt at analysere effekten af deltagelse i rådgivning i periode t+1, t+2 t+3 osv. Hvis deltagelse sker i første halvdel af 2010 vil denne periode benævnes t0. Tilsvarende fastsættes periode t0 til anden halvdel af 2010 for de virksomheder, som deltager i programmet i denne periode. Denne metode sikrer et mere solidt analysegrundlag, da effekten af programmet analyseres på tværs af årstal. 5.2 Korrektion af ekstreme observationer Tilstedeværelsen af ekstreme observationer kan forvrænge effekterne og mindske præcisionen af effektmålingen. Data kan indeholde ekstreme værdier som følge af fejltastning eller andre faktorer som fusioner eller opsplitning af virksomheder. Desuden kan det forhold, at analysen udelukkende omfatter virksomheder med under 25 ansatte give sig udslag i store udsving. Eksempelvis kan afskedigelsen af en medarbejder i en virksomhed med to ansatte betyde en stor ændring i omsætning per ansat inden for en kort periode. Disse ændringer kan have en uforholdsmæssig stor effekt på resultaterne. For at afhjælpe denne problemstilling følger analysen en korrektionsme- 3 Loecker, J. De(2007): Do exports generate higher productivity? Evidence from Slovenia. Journal of International Economics. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 19

20 tode i tråd med Hall og Mairesse (1995) 4 og fjerner alle observationer for virksomheder, som mellem to på hinanden følgende år enten har oplevet en fordobling eller en halvering i salg per ansat, eksport per ansat, antallet af ansatte eller produktiviteten. For yderligere at sikre analysen mod påvirkning fra ekstreme observationer fjernes de øverste og nederste 5 pct. af observationerne for hver målevariabel i effektanalysen. 5.3 Mathcingmetode Nærværende analyse anvender mathcingmetoden Nearest Neighbour til at identificere, hvilke virksomheder som ligner og derved er bedst egnet til at indgå i kontrolgruppen. Metoden går ud på at finde den eller de virksomheder i kontrolgruppen, der er nærmeste nabo til den deltagende virksomhed, når det kommer til sandsynligheden for at deltage. I analysen er der af hensyn til at få så meget information som muligt valgt at anvende tre nærmeste naboer. Det betyder, at hver deltagervirksomhed matches sammen med de 3 kontrolvirksomheder, der ligger tættest på, når det kommer til sandsynligheden for at deltage. i stedet valgt ikke at deltage i programmet. For at sikre, at effektanalysen bygger på et validt sammenligningsgrundlag gennemføres en såkaldt balancing test af kvaliteten af, hvordan kontrolgruppen er sammensat. Balancingtestet undersøger, om der er tilstrækkelig god balance mellem de faktorer, som har betydning for, om virksomheder deltager i programmet samt har betydning for, hvad der potentielt set kommer ud at deltage i programmet. Er der systematiske forskelle mellem de deltagende virksomheder og kontrolgruppen opstår en metodisk usikkerhed, da den estimerede effekt kan afhænge af de systematiske adskillelser. Der vil således være risiko for, at effekterne af programmet enten over- eller underestimeres. Testet er præsenteret i tabel 4.1 og viser, at det er lykkedes at sammensætte en valid kontrolgruppe og derved et tilstrækkeligt godt sammenligningsgrundlag til effektanalysen af Vækst gennem Rådgivning. Matchingmetoden sikrer, at virksomheder som sammenlignes findes inden for samme branche og dertil ligner hinanden inden indsatsen igangsættes. 5.4 Kvalitetssikring af kontrolgruppen En betydelig del af effektmålingen beror på sammensætningen af kontrolgruppen. Det skyldes, at kontrolgruppen bruges til at give et bud på, hvordan virksomhederne ville have klaret sig, havde de 4 Mairesse, Jacques og Hall, Bronwyn Hughes (1995): Exploring the Relationship Between R&D and Productivity in French Manufacturing Firms. Journal of Econometrics. 20 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Early Warning evaluering 2013

Early Warning evaluering 2013 Early Warning - en evaluering af programmets indsats overfor kriseramte danske virksomheder Early Warning evaluering Udarbejdet af estatistik for Erhvervsstyrelsen 1 Baggrund Early Warning har til formål

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Early Warning evaluering

Early Warning evaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND, RESULTATER OG ANBEFALINGER... 3 1.1 Baggrund...3 1.2 Resultater...5 1.2.1 DEL I Deltagerprofil...5 1.2.2 DEL II - Basisgruppen...6 1.2.3 DEL III Effektmåling...8 1.3 Anbefalinger...9

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011 August 2011 Effekter af Eksportrådets betalingsbelagte eksportfremmeydelser i 2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar 2008 16. november 2009.

Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar 2008 16. november 2009. 4. juni 2010 Rapport Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar 2008 16. november 2009. Udarbejdet af DAMVAD til Væksthus Midtjylland viden skaber muligheder Indhold RESUME... 3 1 INDLEDNING... 14

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Rådgiverpuljen. Mette Thybo

Rådgiverpuljen. Mette Thybo Rådgiverpuljen Mette Thybo 30 mio. bliver til min. 748 tilsagn Pct. 2009 og 2010 Tilsagn* Region Hovedstaden 28,1 8.430.000 210 Region Sjælland 16,0 4.800.000 120 Region Syddanmark 21,4 6.420.000 160 Region

Læs mere

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige 19/03/15 Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008.

Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008. Oktober 2008 Vækstredegørelse for Væksthus Midtjyllands aktiviteter 1. januar 2007 30. juni 2008. - En del af evalueringen af de regionale programmer STARTmidt og VÆKSTmidt. Udarbejdet for Væksthus Midtjylland

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere