September Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen"

Transkript

1 September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet kort fortalt Efterskoleelever kommer både fra uddannelsesstærke og uddannelsesfremmede Efterskolen har en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse og delvist på gennemførsel Der er markant forskel på gennemførslen i 9. og 10. klasse og størst effekt ved både 9. og 10. klasse på efterskole Efterskolerne stimulerer til uddannelsesmobilitet og har en særlig effekt på overgangen for elever fra uddannelsesfremmede Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for overgangen til erhvervsskoler Skolekammerateffekten betyder noget men kan effekten fremmes? Efterskolen spiller en væsentlig rolle for de ordblinde og unge med særlige behov 10 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 3

4 4 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

5 1 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet: Resume Uddannelsesmobilitet er og har i de seneste år været på den politiske dagsorden. Målsætningerne om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60 pct. en videregående uddannelser, er begge udtryk for et ønske om øget uddannelsesmobilitet. I denne undersøgelse sætter vi derfor fokus på, om et efterskoleophold givet sin særegne skoleform har en særlig betydning for den enkeltes uddannelsesmobilitet. Spørgsmålet vi søger at besvare er, om et efterskoleophold øger den unges sandsynlighed for henholdsvis at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse set i forhold til en sammenlignelig elev fra folkeskolen og fri- og privatskoler. Sagt med andre ord: Har efterskolerne et særligt potentiale, når det gælder at fremme uddannelsesmobilitet? Nedenfor præsenterer vi syv centrale budskaber og konklusioner 1. BOKS 1: DEN ANVENDTE METODE Analysen er gennemført på registerdata fra Danmarks Statistik og bygger på en fuldtælling af danskere, som i perioden enten har haft direkte kontakt med grundskolen eller er forældre til en grundskoleelev. Ikke alle elever har samme forudsætninger for at gennemføre et efterskoleophold og mange forskellige forhold spiller ind på, hvorvidt en elev gennemfører et efterskoleophold. Det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne en efterskoleelev med en tilfældig udvalgt grundskoleelev uden tilknytning til efterskolen. For at sikre et troværdigt sammenligningsgrundlag anvendes en særlig økonometrisk model, som tager højde for de mange forskellige forhold, som spiller ind på, hvorvidt en elev gennemfører et efterskoleophold. Den anvendte metode kaldes propensity score matching og bringes i spil for at finde sandsynligheden (propensity scoren) for, at en elev fuldfører et efterskoleophold givet en lang række forskellige observerbare faktorer som køn, alder, herkomst, bopæl, egne kompetencer forældrenes kompetencer, familiesammensætning mm. På baggrund af de estimerede sandsynligheder findes til hver efterskoleelev en tvilling, som på alle observerbare forhold ligner efterskoleeleven. Eneste observerbare forskel er altså, at tvillingen ikke har tilknytning til efterskolen. Modellen tager højde for, at der kan være systematisk forskel på, hvorfor elever vælger enten 9. klasse, 10. klasse eller begge år på en efterskole. Dertil tager modellen højde for, at ikke alle skoler er ens idet nogle skoler i gennemsnit uddanner elever med bedre uddannelsesforudsætninger end andre. Analysen tilnærmer den enkelte elevs uddannelsesforudsætning ud en sammenvejning af forældrenes uddannelseslængde, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning samt forældrenes gennemsnitlige indkomst. Med afsæt i det estimerede skøn for uddannelsesforudsætninger inddeles alle grundskoleelever i 1 Bemærk, at fokus i effektanalysen kun er på elever fra de almene efterskoler, da det ikke er muligt at finde såkaldte tvillinger til eleverne på ordblindeefterskoler og efterskoler for unge med særlige behov. fire lige store grupper. Denne inddeling danner rammen om en undersøgelse af efterskolens betydning for grupper med forskellige uddannelsesforudsætninger. RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 5

6 1.1 Efterskoleelever kommer både fra uddannelsesstærke og uddannelsesfremmede Megen forskning peger på, at elevernes baggrund er afgørende for deres uddannelsesvalg og mulighed for uddannelsesmobilitet. I denne analyse ser vi på elevbaggrund ud fra en sammenvejning af forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og gennemsnitlige indkomst. Det viser to interessante konklusioner. For det første, at efterskolerne rummer elever fra både uddannelsesstærke og uddannelsessvage. Fx kommer i alt 13 pct. af eleverne på de almene efterskoler fra uddannelsessvage. For det andet, at der er markant forskel på elevernes baggrund i henholdsvis 9. og 10. klasse, hvor 10. klasse på efterskolerne er kendetegnet ved en større andel af elever, som kommer fra uddannelsesstærke (62 pct.) både sammenlignet med 9. klasse på efterskolerne (54 pct.) og 10. klasser i folkeskolen (40 pct.). Set ud fra teorien om, at dem, man er på efterskole med, er afgørende for uddannelsesmobiliteten, så har efterskolerne umiddelbart et stort potentiale til at bidrage til uddannelsesmobilitet grundet deres elevsammensætning. 1.2 Efterskolen har en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse og delvist på gennemførsel I denne analyse måler vi effekten af et efterskoleophold på sandsynligheden for henholdsvis at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er igen to centrale konklusioner. For det første er sandsynligheden for, at en efterskoleelev fra de almene efterskoler starter på en ungdomsuddannelse højere end for folkeskoleelever jf. figur 2. Der er dog ikke nogen signifikant forskel på efterskoleog fri- og privatskoleleverne. FIGUR 1 Elevsammensætningen fordelt på skoletyper, , pct Efterskoler (NFolkeskoler (N Efterskoler Folkeskoler (N = ) = ) (N= ) = ) Fri- og privatskoler (N = ) 9. klasse 10. klasse Fri- og privatskoler (N = ) Elever fra uddannelsesstærke Elever fra mindre uddannelsesstærke Elever fra mindre uddannelsesfremmede Elever fra uddannelsesfremmede Kilde: DAMVAD 2012 på baggrundtal fra Danmarks Statistik 6 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

7 Hvad angår gennemførsel er der for det andet ikke en signifikant forskel på efterskoleelevernes sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse sammenlignet med folkeskoleelever 81 pct. for begge grupper. Derimod er der en signifikant forskel på efterskole- og fri- og privatskoleeleverne. Sidstnævnte har med 86 pct. en markant højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mere interessant er det, at der er markant forskel på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse mellem 9. og 10. klasse det uddyber vi nedenfor. 1.3 Der er markant forskel på gennemførslen i 9. og 10. klasse og størst effekt ved både 9. og 10. klasse på efterskole Ser vi på effekten af et efterskoleophold fordelt på klassetrin, har efterskolen en positiv effekt på 10.- klasseselevernes gennemførelse. Deres sandsynlighed for at gennemføre er 2,3 pct. højere end kontrolgruppen. Her er det værd at bemærke, at 10.-klasseeleverne udgør 80 pct. af alle de elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole. TABEL 1 Gennemførelse af ungdomsuddannelse fordelt på klassetrin Forskel i Efterskole Kontrolgruppe procentpoint Forskel i procent Alle 81,03 81,41 0,38-0,6 9. klasse 72,18 79, *** klasse 85,33 83, *** 2,3 Begge år 80,26 78, *** 2,2 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: *** indikere signifikansniveau på 1 pct.** indikere signifikansniveau på 5 pct. Antal observationer i alt. = Noget anderledes ser det ud, når vi ser på 9.- klasseseleverne. Her er der tale om en negativ effekt, hvor efterskoleeleverne har 9 pct. lavere sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse otte år efter endt grundskoleophold. En del af forklaringen skyldes, at 9.-klasses- FIGUR 2 Overgang til ungdomsuddannelse inden fem år efter gennemført grundskole procents-målsætningen Folkeskoleelev Efterskoleelev Elev fra fri- og privatskole Kilde: DAMVAD på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Antal observationer = RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 7

8 elever generelt har en dårligere overgangsrate til ungdomsuddannelser dvs., at der er færre som starter på en ungdomsuddannelse og dermed også en lavere sandsynlighed for at gennemføre. Zoomer vi ind på de 9.-klasseselever fra efterskolerne, som påbegynder en ungdomsuddannelse, så er deres sandsynlighed for at gennemføre dog også markant lavere end sammenlignelige elever fra folke- og fri- og privatskoler. Dette gælder både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det er dog særligt på erhvervsuddannelser, at eleverne halter efter. Efterskoleleverne har her 8 pct. lavere sandsynlighed for at gennemføre. En anden ting, som er værd at bemærke i denne sammenhæng er, at 9.-klasseseleverne fra efterskolerne i højere grad shopper rundt, dvs. de i højere grad starter på flere forskellige erhvervsuddannelser. Ser vi endelig på elever, som gennemfører både 9. og 10. klasse på en efterskole, så er det her, vi finder den største effekt. Overgangsraten er her 2,3 pct. højere for efterskoleleverne i forhold til sammenlignelige elever fra folkeskolen og fri- og privatskoler. At efterskolen har størst effekt på både overgang og gennemførsel i 10. klasse er interessant i forhold til diskussionen om, hvorvidt 10.klasse skal målrettes fagligt svage elever, som det er på folkeskolerne. Effektmålingen viser netop, at det ekstra år betaler sig også for de stærke elever. 1.4 Efterskolerne stimulerer til uddannelsesmobilitet og har en særlig effekt på overgangen for elever fra uddannelsesfremmede Uddannelsesmobilitet defineres traditionelt ved, at en ung opnår et uddannelsesniveau, som ligger over forældrenes. I og med at vi i denne undersøgelsen sætter fokus på ungdomsuddannelser, er den eneste gruppe elever, som har mulighed for at opnå et højere uddannelsesniveau end deres forældre, elever, der kommer fra, hvor grundskole er den højeste gennemførte uddannelse. FIGUR 3 Overgang til ungdomsuddannelse fordelt på elevgrupper procents-målsætningen Uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesstærke Uddannelsesstærke Efterskole elev "Tvilling" Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. N = Overgangsraten er signifikant højere blandt efterskoleeleverne for alle grupper på et 1-procents-niveau 8 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

9 Efterskoler (N= 7.611) Folkeskoler (N= ) Fri- og privatskoler (N= 6.651) Efterskoler (N= 7.328) Folkeskoler (N= ) Fri- og privatskoler (N= 8.245) Efterskoler (N= 7.656) Folkeskoler (N=54.391) Fri- og privatskoler (N= ) Efterskoler (N=8.531) Folkeskoler (N= ) Fri- og privatskoler (N= ) Selv om der er tale om en relativt lille gruppe elever, ca. 8 procent af eleverne på efterskolerne, så er der en positiv effekt, i og med deres sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse er 2,8 pct. højere end sammenlignelige elever fra folkeskolen/fri- og privatskolen. Endnu mere interessant er det, at efterskoleopholdet har den største effekt for de elever, som har de dårligste forudsætninger (se figur 3) gruppen af de uddannelsesfremmede, som udgør omkring 13 pct. af eleverne på de almene efterskoler. Selvom denne gruppes overgangsrate til ungdomsuddannelse generelt er lavere end de øvrige grupper, så har efterskoleelever fra uddannelsesfremmede 2,9 pct. større sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse sammenlignet med lignende elever fra folke-, fri- og privatskoler. Effektmålingen giver selv sagt ikke noget svar på, hvordan efterskolerne bidrager med uddannelsesmobilitet og stimulerer de uddannelsesfremmede, men andre undersøgelser peger på, at faktorer som miljøskiftet, mødet med anderledes lærere og en anderledes undervisningsform er med til at styrke de unge afklaringsmæssigt og gøre dem mere modne samt give dem mod og selvtillid til at kaste sig ud i en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. FIGUR 3.5 Overgang til ungdomsuddannelse 2 år efter endt grundskole fordelt på elevgrupper, 9.klasse, , pct Ikke startet ungdomsudd. Gymnasial udd. Erhvervsudd. Uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesstærke Uddannelsesstærke Kilde: DAMVAD på baggrund af tal fra Danmarks Statistik RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 9

10 1.5 Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for overgangen til erhvervsskoler I disse år er der særligt fokus på erhvervsuddannelserne, og hvordan vi kan sikre et tilstrækkeligt niveau af højt kvalificerede faglærte. Udfordringen er, at flertallet af de stærke elever vælger det almene gymnasium. Nærværende analyse bekræfter, at andelen af elever, som starter på en gymnasial uddannelse, generelt er højere, jo stærkere elevernes baggrund er. Analysen viser dog, at andelen af 10.-klasses-eleverne på efterskolerne, som starter på en erhvervsuddannelse, ikke falder i samme grad som blandt 9.klasses-elever, jo stærkere baggrund eleverne kommer fra. Noget tyder altså på, at efterskolerne er i stand til at motivere de mere uddannelsesstærke elever til en erhvervsuddannelse. Effektanalysen viser dog, at der ikke er en signifikant større andel af efterskoleeleverne, som starter på en erhvervsuddannelse bortset fra 9.-klasseseleverne. Det er så desværre også valget af erhvervsuddannelser, som forklarer, at 9.-klasseselever på efterskolerne har en signifikant lavere gennemførsel, idet frafaldet på erhvervsuddannelser er signifikant større. 1.6 Skolekammerateffekten betyder noget men kan effekten fremmes? som udmønter sig i, at elever med mindre gode uddannelsesforudsætninger har en højere overgangsrate til ungdomsuddannelsen, når de går på skoler med elever med gode uddannelsesforudsætninger. Denne effekt er at finde på alle grundskoler, men effekten er særlig stærk på efterskolerne. En anden central konklusion er, at sandsynligheden for, at elever fra et uddannelsesfremmed starter på en ungdomsuddannelse, øges markant, når de går på efterskoler, hvor der er en høj andel af uddannelsesstærke elever. Sagt med andre ord jo flere elever fra uddannelsesstærke, jo bedre klarer eleverne fra uddannelsesfremmed sig i overgangen til ungdomsuddannelse. 1.7 Efterskolen spiller en væsentlig rolle for de ordblinde og unge med særlige behov Elever fra ordblindeefterskoler og efterskoler for unge med særlige behov fx ADHD adskiller sig fra elevgruppen på de almene efterskoler, folkeskolerne og fri- og privatskoler. Først og fremmest adskiller de sig i forhold til deres faglige indgangsniveau. De unge kommer netop på disse typer efterskoler, fordi de har forskellige faglige udfordringer. Eleverne adskiller sig også på forældrenes uddannelsesbaggrund, hvor de samlet set kommer fra med et lavere uddannelsesniveau. Skolekammeratskabseffekt henviser til, at elever påvirker hinanden, og at gode/dårlige kammeratskaber eller sociale miljøer har en positiv/negativ effekt på den enkelte elevs præstationer. Analysen af skolekammeratseffekten viser, at der er en positiv signifikant sammenhæng mellem overgangen til ungdomsuddannelse og elevsammensætningen på en given skole. Analysen viser med andre ord en positiv skolekammeratseffekt, Det er derfor heller ikke overraskende, at færre elever fra ordblindeefterskolerne (82 pct.) og efterskoler for unge med særlig behov påbegynder en ungdomsuddannelse (41 pct.). Til sammenligning starter mere end 89 pct. af eleverne fra de almene efterskoler på en ungdomsuddannelse. Endelig adskiller elever på special- og ordblindeefterskolerne ved, at det er erhvervsuddannelser, som er altdominerende. 10 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

11 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 11

12 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

9. klasse på efterskole Juul, Tilde Mette; Madsen, Cina Celia; Damgård, Camilla Bjerre; Sørensen, Niels Ulrik; Havelund, Mikkel

9. klasse på efterskole Juul, Tilde Mette; Madsen, Cina Celia; Damgård, Camilla Bjerre; Sørensen, Niels Ulrik; Havelund, Mikkel Aalborg Universitet 9. klasse på efterskole Juul, Tilde Mette; Madsen, Cina Celia; Damgård, Camilla Bjerre; Sørensen, Niels Ulrik; Havelund, Mikkel Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

19. september 2012. Vækst gennem Rådgivning. Effektmåling af programmet

19. september 2012. Vækst gennem Rådgivning. Effektmåling af programmet 19. september 2012 Vækst gennem Rådgivning Effektmåling af programmet For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

9. klasse på efterskole

9. klasse på efterskole 12/09/14 9. klasse på efterskole Fem udfordringer til udviklingen af efterskolernes 9. klasse Undersøgelse af Center for Ungdomsforskning og DAMVAD 2 9. KLASSE PÅ EFTERSKOLE DAMVAD.COM Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011

August 2011 Effekter af Eksportrådets betalings- belagte eksportfremmeydelser i 2011 August 2011 Effekter af Eksportrådets betalingsbelagte eksportfremmeydelser i 2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)

EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato November 2011 EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) EVALUERING AF MERE FRIT SKOLEVALG (2.0) INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere