September Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen"

Transkript

1 September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet kort fortalt Efterskoleelever kommer både fra uddannelsesstærke og uddannelsesfremmede Efterskolen har en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse og delvist på gennemførsel Der er markant forskel på gennemførslen i 9. og 10. klasse og størst effekt ved både 9. og 10. klasse på efterskole Efterskolerne stimulerer til uddannelsesmobilitet og har en særlig effekt på overgangen for elever fra uddannelsesfremmede Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for overgangen til erhvervsskoler Skolekammerateffekten betyder noget men kan effekten fremmes? Efterskolen spiller en væsentlig rolle for de ordblinde og unge med særlige behov 10 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 3

4 4 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

5 1 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet: Resume Uddannelsesmobilitet er og har i de seneste år været på den politiske dagsorden. Målsætningerne om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60 pct. en videregående uddannelser, er begge udtryk for et ønske om øget uddannelsesmobilitet. I denne undersøgelse sætter vi derfor fokus på, om et efterskoleophold givet sin særegne skoleform har en særlig betydning for den enkeltes uddannelsesmobilitet. Spørgsmålet vi søger at besvare er, om et efterskoleophold øger den unges sandsynlighed for henholdsvis at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse set i forhold til en sammenlignelig elev fra folkeskolen og fri- og privatskoler. Sagt med andre ord: Har efterskolerne et særligt potentiale, når det gælder at fremme uddannelsesmobilitet? Nedenfor præsenterer vi syv centrale budskaber og konklusioner 1. BOKS 1: DEN ANVENDTE METODE Analysen er gennemført på registerdata fra Danmarks Statistik og bygger på en fuldtælling af danskere, som i perioden enten har haft direkte kontakt med grundskolen eller er forældre til en grundskoleelev. Ikke alle elever har samme forudsætninger for at gennemføre et efterskoleophold og mange forskellige forhold spiller ind på, hvorvidt en elev gennemfører et efterskoleophold. Det betyder, at det ikke er muligt at sammenligne en efterskoleelev med en tilfældig udvalgt grundskoleelev uden tilknytning til efterskolen. For at sikre et troværdigt sammenligningsgrundlag anvendes en særlig økonometrisk model, som tager højde for de mange forskellige forhold, som spiller ind på, hvorvidt en elev gennemfører et efterskoleophold. Den anvendte metode kaldes propensity score matching og bringes i spil for at finde sandsynligheden (propensity scoren) for, at en elev fuldfører et efterskoleophold givet en lang række forskellige observerbare faktorer som køn, alder, herkomst, bopæl, egne kompetencer forældrenes kompetencer, familiesammensætning mm. På baggrund af de estimerede sandsynligheder findes til hver efterskoleelev en tvilling, som på alle observerbare forhold ligner efterskoleeleven. Eneste observerbare forskel er altså, at tvillingen ikke har tilknytning til efterskolen. Modellen tager højde for, at der kan være systematisk forskel på, hvorfor elever vælger enten 9. klasse, 10. klasse eller begge år på en efterskole. Dertil tager modellen højde for, at ikke alle skoler er ens idet nogle skoler i gennemsnit uddanner elever med bedre uddannelsesforudsætninger end andre. Analysen tilnærmer den enkelte elevs uddannelsesforudsætning ud en sammenvejning af forældrenes uddannelseslængde, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning samt forældrenes gennemsnitlige indkomst. Med afsæt i det estimerede skøn for uddannelsesforudsætninger inddeles alle grundskoleelever i 1 Bemærk, at fokus i effektanalysen kun er på elever fra de almene efterskoler, da det ikke er muligt at finde såkaldte tvillinger til eleverne på ordblindeefterskoler og efterskoler for unge med særlige behov. fire lige store grupper. Denne inddeling danner rammen om en undersøgelse af efterskolens betydning for grupper med forskellige uddannelsesforudsætninger. RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 5

6 1.1 Efterskoleelever kommer både fra uddannelsesstærke og uddannelsesfremmede Megen forskning peger på, at elevernes baggrund er afgørende for deres uddannelsesvalg og mulighed for uddannelsesmobilitet. I denne analyse ser vi på elevbaggrund ud fra en sammenvejning af forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og gennemsnitlige indkomst. Det viser to interessante konklusioner. For det første, at efterskolerne rummer elever fra både uddannelsesstærke og uddannelsessvage. Fx kommer i alt 13 pct. af eleverne på de almene efterskoler fra uddannelsessvage. For det andet, at der er markant forskel på elevernes baggrund i henholdsvis 9. og 10. klasse, hvor 10. klasse på efterskolerne er kendetegnet ved en større andel af elever, som kommer fra uddannelsesstærke (62 pct.) både sammenlignet med 9. klasse på efterskolerne (54 pct.) og 10. klasser i folkeskolen (40 pct.). Set ud fra teorien om, at dem, man er på efterskole med, er afgørende for uddannelsesmobiliteten, så har efterskolerne umiddelbart et stort potentiale til at bidrage til uddannelsesmobilitet grundet deres elevsammensætning. 1.2 Efterskolen har en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse og delvist på gennemførsel I denne analyse måler vi effekten af et efterskoleophold på sandsynligheden for henholdsvis at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er igen to centrale konklusioner. For det første er sandsynligheden for, at en efterskoleelev fra de almene efterskoler starter på en ungdomsuddannelse højere end for folkeskoleelever jf. figur 2. Der er dog ikke nogen signifikant forskel på efterskoleog fri- og privatskoleleverne. FIGUR 1 Elevsammensætningen fordelt på skoletyper, , pct Efterskoler (NFolkeskoler (N Efterskoler Folkeskoler (N = ) = ) (N= ) = ) Fri- og privatskoler (N = ) 9. klasse 10. klasse Fri- og privatskoler (N = ) Elever fra uddannelsesstærke Elever fra mindre uddannelsesstærke Elever fra mindre uddannelsesfremmede Elever fra uddannelsesfremmede Kilde: DAMVAD 2012 på baggrundtal fra Danmarks Statistik 6 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

7 Hvad angår gennemførsel er der for det andet ikke en signifikant forskel på efterskoleelevernes sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse sammenlignet med folkeskoleelever 81 pct. for begge grupper. Derimod er der en signifikant forskel på efterskole- og fri- og privatskoleeleverne. Sidstnævnte har med 86 pct. en markant højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mere interessant er det, at der er markant forskel på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse mellem 9. og 10. klasse det uddyber vi nedenfor. 1.3 Der er markant forskel på gennemførslen i 9. og 10. klasse og størst effekt ved både 9. og 10. klasse på efterskole Ser vi på effekten af et efterskoleophold fordelt på klassetrin, har efterskolen en positiv effekt på 10.- klasseselevernes gennemførelse. Deres sandsynlighed for at gennemføre er 2,3 pct. højere end kontrolgruppen. Her er det værd at bemærke, at 10.-klasseeleverne udgør 80 pct. af alle de elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole. TABEL 1 Gennemførelse af ungdomsuddannelse fordelt på klassetrin Forskel i Efterskole Kontrolgruppe procentpoint Forskel i procent Alle 81,03 81,41 0,38-0,6 9. klasse 72,18 79, *** klasse 85,33 83, *** 2,3 Begge år 80,26 78, *** 2,2 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: *** indikere signifikansniveau på 1 pct.** indikere signifikansniveau på 5 pct. Antal observationer i alt. = Noget anderledes ser det ud, når vi ser på 9.- klasseseleverne. Her er der tale om en negativ effekt, hvor efterskoleeleverne har 9 pct. lavere sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse otte år efter endt grundskoleophold. En del af forklaringen skyldes, at 9.-klasses- FIGUR 2 Overgang til ungdomsuddannelse inden fem år efter gennemført grundskole procents-målsætningen Folkeskoleelev Efterskoleelev Elev fra fri- og privatskole Kilde: DAMVAD på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Antal observationer = RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 7

8 elever generelt har en dårligere overgangsrate til ungdomsuddannelser dvs., at der er færre som starter på en ungdomsuddannelse og dermed også en lavere sandsynlighed for at gennemføre. Zoomer vi ind på de 9.-klasseselever fra efterskolerne, som påbegynder en ungdomsuddannelse, så er deres sandsynlighed for at gennemføre dog også markant lavere end sammenlignelige elever fra folke- og fri- og privatskoler. Dette gælder både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det er dog særligt på erhvervsuddannelser, at eleverne halter efter. Efterskoleleverne har her 8 pct. lavere sandsynlighed for at gennemføre. En anden ting, som er værd at bemærke i denne sammenhæng er, at 9.-klasseseleverne fra efterskolerne i højere grad shopper rundt, dvs. de i højere grad starter på flere forskellige erhvervsuddannelser. Ser vi endelig på elever, som gennemfører både 9. og 10. klasse på en efterskole, så er det her, vi finder den største effekt. Overgangsraten er her 2,3 pct. højere for efterskoleleverne i forhold til sammenlignelige elever fra folkeskolen og fri- og privatskoler. At efterskolen har størst effekt på både overgang og gennemførsel i 10. klasse er interessant i forhold til diskussionen om, hvorvidt 10.klasse skal målrettes fagligt svage elever, som det er på folkeskolerne. Effektmålingen viser netop, at det ekstra år betaler sig også for de stærke elever. 1.4 Efterskolerne stimulerer til uddannelsesmobilitet og har en særlig effekt på overgangen for elever fra uddannelsesfremmede Uddannelsesmobilitet defineres traditionelt ved, at en ung opnår et uddannelsesniveau, som ligger over forældrenes. I og med at vi i denne undersøgelsen sætter fokus på ungdomsuddannelser, er den eneste gruppe elever, som har mulighed for at opnå et højere uddannelsesniveau end deres forældre, elever, der kommer fra, hvor grundskole er den højeste gennemførte uddannelse. FIGUR 3 Overgang til ungdomsuddannelse fordelt på elevgrupper procents-målsætningen Uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesstærke Uddannelsesstærke Efterskole elev "Tvilling" Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. N = Overgangsraten er signifikant højere blandt efterskoleeleverne for alle grupper på et 1-procents-niveau 8 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

9 Efterskoler (N= 7.611) Folkeskoler (N= ) Fri- og privatskoler (N= 6.651) Efterskoler (N= 7.328) Folkeskoler (N= ) Fri- og privatskoler (N= 8.245) Efterskoler (N= 7.656) Folkeskoler (N=54.391) Fri- og privatskoler (N= ) Efterskoler (N=8.531) Folkeskoler (N= ) Fri- og privatskoler (N= ) Selv om der er tale om en relativt lille gruppe elever, ca. 8 procent af eleverne på efterskolerne, så er der en positiv effekt, i og med deres sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse er 2,8 pct. højere end sammenlignelige elever fra folkeskolen/fri- og privatskolen. Endnu mere interessant er det, at efterskoleopholdet har den største effekt for de elever, som har de dårligste forudsætninger (se figur 3) gruppen af de uddannelsesfremmede, som udgør omkring 13 pct. af eleverne på de almene efterskoler. Selvom denne gruppes overgangsrate til ungdomsuddannelse generelt er lavere end de øvrige grupper, så har efterskoleelever fra uddannelsesfremmede 2,9 pct. større sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse sammenlignet med lignende elever fra folke-, fri- og privatskoler. Effektmålingen giver selv sagt ikke noget svar på, hvordan efterskolerne bidrager med uddannelsesmobilitet og stimulerer de uddannelsesfremmede, men andre undersøgelser peger på, at faktorer som miljøskiftet, mødet med anderledes lærere og en anderledes undervisningsform er med til at styrke de unge afklaringsmæssigt og gøre dem mere modne samt give dem mod og selvtillid til at kaste sig ud i en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. FIGUR 3.5 Overgang til ungdomsuddannelse 2 år efter endt grundskole fordelt på elevgrupper, 9.klasse, , pct Ikke startet ungdomsudd. Gymnasial udd. Erhvervsudd. Uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesfremmede Mindre uddannelsesstærke Uddannelsesstærke Kilde: DAMVAD på baggrund af tal fra Danmarks Statistik RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 9

10 1.5 Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for overgangen til erhvervsskoler I disse år er der særligt fokus på erhvervsuddannelserne, og hvordan vi kan sikre et tilstrækkeligt niveau af højt kvalificerede faglærte. Udfordringen er, at flertallet af de stærke elever vælger det almene gymnasium. Nærværende analyse bekræfter, at andelen af elever, som starter på en gymnasial uddannelse, generelt er højere, jo stærkere elevernes baggrund er. Analysen viser dog, at andelen af 10.-klasses-eleverne på efterskolerne, som starter på en erhvervsuddannelse, ikke falder i samme grad som blandt 9.klasses-elever, jo stærkere baggrund eleverne kommer fra. Noget tyder altså på, at efterskolerne er i stand til at motivere de mere uddannelsesstærke elever til en erhvervsuddannelse. Effektanalysen viser dog, at der ikke er en signifikant større andel af efterskoleeleverne, som starter på en erhvervsuddannelse bortset fra 9.-klasseseleverne. Det er så desværre også valget af erhvervsuddannelser, som forklarer, at 9.-klasseselever på efterskolerne har en signifikant lavere gennemførsel, idet frafaldet på erhvervsuddannelser er signifikant større. 1.6 Skolekammerateffekten betyder noget men kan effekten fremmes? som udmønter sig i, at elever med mindre gode uddannelsesforudsætninger har en højere overgangsrate til ungdomsuddannelsen, når de går på skoler med elever med gode uddannelsesforudsætninger. Denne effekt er at finde på alle grundskoler, men effekten er særlig stærk på efterskolerne. En anden central konklusion er, at sandsynligheden for, at elever fra et uddannelsesfremmed starter på en ungdomsuddannelse, øges markant, når de går på efterskoler, hvor der er en høj andel af uddannelsesstærke elever. Sagt med andre ord jo flere elever fra uddannelsesstærke, jo bedre klarer eleverne fra uddannelsesfremmed sig i overgangen til ungdomsuddannelse. 1.7 Efterskolen spiller en væsentlig rolle for de ordblinde og unge med særlige behov Elever fra ordblindeefterskoler og efterskoler for unge med særlige behov fx ADHD adskiller sig fra elevgruppen på de almene efterskoler, folkeskolerne og fri- og privatskoler. Først og fremmest adskiller de sig i forhold til deres faglige indgangsniveau. De unge kommer netop på disse typer efterskoler, fordi de har forskellige faglige udfordringer. Eleverne adskiller sig også på forældrenes uddannelsesbaggrund, hvor de samlet set kommer fra med et lavere uddannelsesniveau. Skolekammeratskabseffekt henviser til, at elever påvirker hinanden, og at gode/dårlige kammeratskaber eller sociale miljøer har en positiv/negativ effekt på den enkelte elevs præstationer. Analysen af skolekammeratseffekten viser, at der er en positiv signifikant sammenhæng mellem overgangen til ungdomsuddannelse og elevsammensætningen på en given skole. Analysen viser med andre ord en positiv skolekammeratseffekt, Det er derfor heller ikke overraskende, at færre elever fra ordblindeefterskolerne (82 pct.) og efterskoler for unge med særlig behov påbegynder en ungdomsuddannelse (41 pct.). Til sammenligning starter mere end 89 pct. af eleverne fra de almene efterskoler på en ungdomsuddannelse. Endelig adskiller elever på special- og ordblindeefterskolerne ved, at det er erhvervsuddannelser, som er altdominerende. 10 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

11 RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM 11

12 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel RESUME: EFTERSKOLERNE OG UDDANNELSESMOBILITET DAMVAD.COM

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13 Denne rapport handler om, hvilken effekt kommunale 10.-klassetilbud har med hensyn til sandsynligheden

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Offentlige og private skoler

Offentlige og private skoler i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen

Læs mere

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige

Læs mere

Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder Maj 2013 Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

9. klasse på efterskole Juul, Tilde Mette; Madsen, Cina Celia; Damgård, Camilla Bjerre; Sørensen, Niels Ulrik; Havelund, Mikkel

9. klasse på efterskole Juul, Tilde Mette; Madsen, Cina Celia; Damgård, Camilla Bjerre; Sørensen, Niels Ulrik; Havelund, Mikkel Aalborg Universitet 9. klasse på efterskole Juul, Tilde Mette; Madsen, Cina Celia; Damgård, Camilla Bjerre; Sørensen, Niels Ulrik; Havelund, Mikkel Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Danmarks Privatskoleforening Februar 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere