Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden

Transkript

1 Et samarbejde mellem: Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden En køkkensnak Pædagogen i nærvær Vi spiser sammen

2 Et nødvendigt onde eller en spændende udfordring?

3 Madens tilberedes UDFRA: Madmors viden og faglighed Fødevarestyrelsens regler og retningslinier Barnets alder og behov ikke pædagogens livretter Børn i køkkenet FORMÅL: En god oplevelse ét barn ad gangen (alder) Jeg har lavet maden selvværd / selvtillid styrkes. Læring hvor kommer maden fra, former, farver o.lign. Smage på maden smage noget nyt i tilberedningsprocessen Finmotorisk træning Koncentration skarpe knive osv. 1/ Lederens HOLDNING: * til madordningen 2/ Bestyrelsens/forældregruppens HOLDNING: til madordningen 3/ Personalets HOLDNING: til madordningen * Professionel og bygge på viden og faglighed, engagement, forståelse, interesse og ikke egne syns ninger LEDEREN Madmor Samarbejde Pædagogerne Formelt / gennem mødevirksomhed Uformelt / dialog i hverdagen Kerneopgaven i madordningen: Det pædagogiske måltid Den voksnes rolle før/under/efter måltidet Børn i køkkenet Rammerne for måltidet Mad- og måltidsfilosofi Udfordringerne i madordningen: Kræsne børn Urolige børn Meget sultne børn Ikke sultne børn Økonomi Drift Løn Etablering Vedligehold Pædagogens OPGAVE: Skabe rammer Velovervejet bordplan Bevidsthed om opdragelse og læring ved bordet Værdigrundlag KULTURVÆRDI At deles om et måltid - sociale kompetencer Proces; fra jord til bord Sansestimulering; se, dufte, smage Bordskik Varieret kost, ernæringsrigtig

4 Med fokus på: Kræsne børn Urolige børn Sultne / ikke sultne børn

5 Hvorfor er børn kræsne Hvad er den pædagogiske indsats Det Limbiske System: Hvor modviljen dannes er et område i hjernen, som styrer hukommelsen, følelserne og den instinktive adfærd. Biologisk reagerer vi grundlæggende med tiltrækning eller frastødning overfor genstande og situationer i omgivelserne. Følelsesmæssigt spænder modvilje over et bredt spektrum fra væmmelse, at noget er modbydeligt, føle afsky, antipati og ubehag. Har et barn mødt og oplevet modvilje fra sine nærmeste voksne, lagres oplevelsen i det Limbiske System. Normer og holdninger barnet har lært sig gennem opvæksten bidrager også til modviljen.

6 Ud fra den viden vi har om det Limbiske System skal vi være opmærksomme på følgende: Biologisk: tiltrækning frem for frastødning Følelsesmæssigt: oplevelser frem for opdragelse (altså væk med pegefingeren, væk med plancher og temaarbejde om sund kost) Normer og holdninger: pædagogens rolle og formidlingsevne

7 Tiltrækning Synet af mad, duften og smagen af mad. Farver, pirrer og prikker i nysgerrigheden!

8 Oplevelser Ved bålet, i skoven, i sneen.

9 Oplevelser Give barnet oplevelser med mad i køkkenet. Tid til læring om madens tilberedningsproces, og der kan smages!

10 Tid til dialog om livretter Praktisk læring om brug af værktøj. Finmotorisk træning når der skal skrælles, skæres, snittes og pilles. Koncentration, fokus og skarpe knive.

11 Et barn af gangen Mødes med forsigtighed. Fjern forstyrrelser og skab ro. Mod kræver tid og tålmodighed. Fra havregrød til frokostplatte!

12 Tid til at smage og spise Pædagogens rolle. Små portioner. Små mundfulde.

13 Nysgerrigheden skal pirres Farvesymfonier. Pindemadder. Små skåle.

14 Hvorfor er nogle børn urolige/ har et meget højt aktivitetsniveau? Hvad er den pædagogiske indsats? Hvorfor er børn urolige? Kemi i maden giver koks i knolden og krudt i røven! Det Autonome nervesystem er selvstyrende og udenfor viljens kontrol, kan sammenlignes med en radiosender, der har to kanaler at sende på men de fungerer kun én af gangen. Sympaticus - kanalen: speederen, den kanal der bruges når vi skal lege hjertet slår hurtigere, sender blodet ud til musklerne, vejrtrækning og blodtryk stiger, vi sveder, appetitten hæmmes derfor glemmer man at spise når man leger godt. Parasympaticus - kanalen: bremsen, den kanal der skal bruges når vi skal spise, dominerer ved hvile og afslapning, regulerer fordøjelse og vækst, sørger for at blodet løber til fordøjelsesorganerne, hjertet slår roligere, nedsætter blodtrykket og sørger for at der opbygges muskler, væv og energidepoter.

15 Fra vores viden om det Autonome nervesystem skal vi være opmærksomme på følgende: Sympaticus - speederen Parasympaticus - bremsen For at slå over på kanalen Parasympaticus gør vi: Før måltidet (Frokost det pædagogiske måltid) Afslapning med musik eller højtlæsning Fast bordplan børnene går til bordet i små hold Spiser i små grupper fordelt i hele huset Bordet er pænt dækket, blomster, lys og servietter ved særlige lejligheder Maden præsenteres pædagogens indstilling til maden, udtryk og forventning er meget vigtig Børnene sendes fra bordet i små hold

16 Før måltidet Fast bordplan. Spiser i små grupper. Bordet er pænt dækket. Maden præsenteres og pædagogens indstilling, udtryk og forventning er vigtig.

17 Under måltidet Rolig atmosfære. Tid til at smage og spise. Pædagogen gør forskel, - når det giver mening. Madro de sidste 5 minutter. Tak-for-mad -sang.

18 Efter måltidet Alle børn hjælper med at tage af bordet. Alle børn er forbi køkkenet for at sige tak for mad. Nogle børn må gå fra bordet før andre. Børnene sendes fra bordet i små hold.

19 Børn er er sultne uden for måltiderne Børn der ikke er sultne til måltiderne Blodsukkerbalancen Hjerne og nerveceller skal bruge sukker (glukose) til deres arbejde. Indtag af koncentreret sukker (slik, sodavand, kage) = hurtige kulhydrater og hurtig fordøjelse Så stiger sukkerindholdet i blodet Bugspytkirtlen producerer hurtigt noget insulin som hurtigt transporterer sukkeret ud til cellerne Det medfører lavt sukkerindhold i blodet Resulterer i at blodsukkerbalancen kører op og ned og skaber Uro i kroppen Skiftevis sult og mæthedsfornemmelse i kroppen Derfor skal vi spise fibre fra grøntsager og fuldkornsprodukter = langsomme kulhydrater og langsom fordøjelse Kroppen får en langsom men stabil tilførsel af sukker Bugspytkirtlen producerer langsom insulin som langsomt transporterer sukkeret ud til cellerne Det medfører stabilt sukkerindhold i blodet Resulterer i at blodsukkeret er stabilt og skaber Ro i kroppen Stabil mæthedsfornemmelse

20 Fra vores viden om Blodsukkerbalance skal vi være opmærksomme på følgende: Der skal være langsomme kulhydrater i maden (køkkenets ansvar) Hvad har barnet spist til morgenmad Den pædagogiske indsats: Formiddags-maden i stjerneskuddet er obligatorisk for nogle børn selvom man lige leger så godt Eftermiddags-maden er obligatorisk for alle børn selvom man lige leger så godt Til vores børnesamling kl. 9 sendes slikskålen rundt. Den indeholder græskarkerne, nødder, hørfrø, kokos vigtige Omega 3 som brændstof til hjernen før diverse aktiviteter går i gang Der serveres rugbrød og gnavegrønt til alle måltider før anden mad (også før jordbærgrøden). Alle børn kan lide rugbrød I køkkenet bages der mange forskellige typer af rugbrød, farve og grovhed, også brød uden kerner Både urolige børn og sultne børn sendes i køkkenet uden for måltiderne til et stykke rugbrød med smør - og en snak om morgenmaden og lignende Vand, rugbrød og gnavegulerødder serveres dagen lang flere børn kan selv mærke når de har et behov Forældre melder tilbage at børnene beder om det der hjemme, eller når de er ude og handle

21 Formiddagsmaden i stjerneskuddet er obligatorisk for nogle børn. Eftermiddags-maden er obligatorisk for alle børn. Til vores børnesamling kl. 9 sendes slikskålen rundt: Vigtig Omega 3 som brændstof til hjernen før diverse aktiviteter går i gang. Mandler Cashew Kokos Græskar- kerner

22 Rugbrød og gnavegrønt serveres til alle måltider, før anden mad, - også før jordbærgrøden. I køkkenet bages der mange forskellige typer af rugbrød i lys og mørk, grovhed og brød uden kerner.

23 Både urolige børn og sultne børn sendes i køkkenet udenfor måltiderne, til et stykke rugbrød med smør. Vand, rugbrød, gulerødder serveres dagen lang, - flere børn kan selv mærke når de har et behov.

24 Skaber positive forventninger til næste gang der kaldes: vi skal spise

25 Vi laver vores egne madpakker Idébank: Stjernegruppen 2012/13

26 Ønskeliste Rugbrød / grov bolle, spegepølse, skinke, agurk, smør, hamburgerryg, ost figenpålæg, melon, tun, sild, torskerogn, remoulade, ristede løg, leverpostej, rullepølse, mayonnaise, peberfrugt, æble, banan

27 SmørSELVdin Madpakke Buffet med pålægsønsker, grønt og forskelligt rugbrød. Det er vigtigt at have en god madpakke med Stjernebørn = Hjernebørn = RUGBRØD og god energi.

28 Silke: Se gode idéer m.m. under: altomkost.dk

29 Christian: Se gode idéer m.m. under: altomkost.dk