Politiet i Grønland. Set med nordjyske øjne 1 POLITIET I GRØNLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politiet i Grønland. Set med nordjyske øjne 1 POLITIET I GRØNLAND"

Transkript

1 Politiet i Grønland Set med nordjyske øjne 1 POLITIET I GRØNLAND

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 5 Oprettelse af Politiet i Grønland... 6 Udfordringerne... 7 Uddannelsen... 9 Arbejdsopgaverne for politiet i Grønland Ordens- og retshåndhævende opgaver Eftersøgnings- og redningstjenesten Særlovgivning Anklagevirksomhed Fuldbyrdelse af domme Opgavernes betydning Politipersonalet Reservepolitibetjente Kommunefogederne Hverdagen i et distrikt på kysten Ordenspoliti opgaver Kriminalpoliti opgaver Civile opgaver Fogedsager Redningstjenesten Arrest og detentionsforhold Personale Beretninger fra hverdagen Eftersøgninger og redningsaktioner En redningsaktion i Østgrønland En eftersøgning i Vestgrønland Nuna Air fly savnet En grønlandsk narkosag Oplevelser fra Ittoqqortoormiit Rumæners eventyr i det nordlige Grønland Vi kæmper i Vandskorpen Færre politifolk til flere tilkald Lokkes væk fra politijobbet Med politikutter til bygderne Alkohol har skylden Stolthed over faget Afslutning POLITIET I GRØNLAND

3 Jens Henrik Højbjerg Rigspoltichef Elsemette Cassøe Politidirektør i Nordjyllands Politi Politiet spiller en meget vigtig rolle i det grønlandske samfund, dels på grund af geografien med mange små samfund spredt over et meget stort område, dels fordi politiet udover de traditionelle opgaver løser en lang række andre funktioner, som ikke er politiopgaver i Danmark. Det stiller store krav både menneskelige og faglige til personalet, som består af både hjemmehørende og udsendte polititjenestemænd. Fra min egen tid på Grønland ved jeg, at opgaven bliver løst med dygtighed og entusiasme. Jeg er derfor glad og taknemmelig for, at Det Grønlandske Hus i Aalborg har taget initiativ til at vise en større kreds, hvori politiets vigtige og krævende opgaver består. Nordjyllands Politi har i årtier afgivet personale, som i kortere og længere tid har gjort tjeneste i Politiet i Grønland. Vi har gjort det med glæde, ikke mindst fordi det udsendte personale kommer hjem med oplevelser fra en krævende opgave i en fremmed kultur, som både menneskeligt og fagligt har udviklet dem til at blive endnu bedre til at møde de daglige udfordringer, når de er vendt tilbage. Nordjyllands Politi vil også fremover bistå Politiet i Grønland med at løse de udfordringer, som både naturen og opgaverne stiller i forbindelse med den daglige tjeneste i Grønland. SET MED NORDJYSKE ØJNE 3

4 Jan Thrysøe Leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg Preben Juel fhv. chefkriminalinspektør Aalborg og stationsleder i Aasiaat og Tasiilaq. Vi har en lang tradition for at lave små udstillinger i Pyramiden. Formålet med disse udstillinger er altid at give de besøgende et indtryk af Grønland, og det mangfoldige liv som udfolder sig på verdens største og smukkeste ø. Udstillingernes temaer spænder vidt fra kultur, kunst til de mere dagligdags gøremål. Politiet i Grønland spiller overalt en stor rolle i dagliglivet, og ikke mindst i byerne og bygderne på kysten, fordi man er så langt væk fra centraladministrationen. Derfor varetager politiet opgaver, som ikke i Danmark betragtes som politi opgaver, og det stiller store krav til personalet. Vi har derfor ønsket at give både vore grønlandske og danske besøgende et indblik i politiets mange funktioner i Grønland. Politiet i Grønland er endnu ung som institution, vi har derfor valgt med dette skrift at give en kort beskrivelse af både historien og dagligdagen. Jeg vil til slut rette en tak til alle, som har bidraget til, at denne udstilling kunne laves. Efter otte fantastiske år som politimand på Grønland er jeg stolt over at kunne være med til at præsentere denne udstilling. Ingen af mine mange tjenestesteder har budt på så forskellige udfordringer og så store oplevelser, som tjenesten på Grønland. På grund af de store geografiske afstande, vidste man altid at opgaverne skal løses med de midler og det personale, som er på stedet. Det kræver ofte mod, snarrådighed og stor menneskelig forståelse. Hverdagen i en anderledes kultur i et fantastisk storslået og ind i mellem farlig natur, blandt et stolt gæstfrit folk har præget både min faglige og menneskelige udvikling mere end jeg ville kunne opnå noget andet sted. Grønland er ikke et sted man har været, men en plads i hjerte og sjæl, som aldrig svækkes. Jeg håber udstillingen og dette skrift giver et godt indblik i livet som politimand i Grønland, og måske endda giver nogle lyst til selv at opleve det. 4 POLITIET I GRØNLAND

5 Indledning Arbejdet med Det Grønlandske hus i Aalborgs udstilling om Grønlands Politi set med nordjyske øjne gav inspiration til at lave dette skrift om Grønlands Politi, som vi har oplevet det. Det er således ikke et værk af stor videnskabelig og historisk værdi, men en måde at dele vores begejstring for en helt enestående del af dansk politi. Den plads som er til rådighed i denne publikation gør det umuligt at give en udtømmende og historisk korrekt gengivelse af Politiet i Grønland. Et historisk tilbageblik fyldt med årstal og statistikker over udvikling er nok den almindeligste måde, at gennemgå en udvikling, men også den tungeste. Så i stedet for en meget detaljeret gennemgang - med masser af statistik og årstal -, har vi forsøgt at give let indføring i de særlige grønlandske forhold, som gør og har gjort, at både danske og grønlandske polititjenestemænd med stolthed og glæde har bidraget til udviklingen af Politiet i Grønland. Få steder i verden får den enkelte politimand så store mulighed for at afprøve sine faglige og menneskelige evner som i Grønland. Få steder findes så smuk og voldsom natur. Få steder findes så enestående en kultur, så hvis en vis begejstring skinner igennem i denne beskrivelse, så der det fordi, at man ikke kan have været en del af Politiet i Grønland uden at have tabt sit hjerte til både landet og Politiet i Grønland. Rigtig mange fra betjente fra Nordjylland har i årenes løb forrettet tjeneste i Grønland, og med udstillingen Politiet i Grønland- set med nordjyske øjne og dette skrift, håber vi at give et indblik i både oprettelsen af Politiet i Grønland, de opgaver som skal udføres krydret med beretninger fra den daglige politigerning, som det er oplevet af de implicerede nordjyske betjente. Det er vort håb, at vi med udstillingen og dette skrift kan medvirke til at skabe et bredere kendskab til både Grønland, Politiet i Grønland og politiet som en helt nødvendig og uundværlig del af det grønlandske samfund. For god ordens skyld skal nævnes at indholdet alene udtrykker vores opfattelse af livet som politimand på Grønland. Jan Thrysøe Det Grønlandske Hus i Aalborg Fhv. Kriminalassistent Preben Juel Hansen Fhv. Chefkriminalinspektør SET MED NORDJYSKE ØJNE 5

6 Oprettelse af Politiet i Grønland Når man historisk skal prøve at se tilbage på et politis udvikling, er det en forudsætning, at man relaterer udviklingen til det omgivende samfunds udvikling. Det er let at bedømme de enkelte udviklingstrin med nutidens øje. I bagklogskabens skarpe lys er det let at se, hvad der i en given situation skulle være gjort eller ikke gjort. Den historiske udfordring ligger i at vurdere udviklingen på et givet tidspunkt i forhold til det omgivende samfunds udvikling på samme tidspunkt. Netop det forhold gør Politiet i Grønland til et særligt spændende emne at beskæftige sig med. Hvor det danske samfund har haft en forholdsvis langsom og jævn udvikling gennem mange hundrede år, så har udviklingen i det grønlandske samfund gennem de sidste år haft en nærmest supersonisk udvikling. Samfundet har udviklet sig fra at være et fangersamfund, som fungerede på egne og naturens præmisser til et moderne informations- og industri/turistsamfund. Det har givet store udfordringer til det grønlandske samfund, og det har haft store menneskelige omkostninger for mange grønlændere. Denne eksplosive udvikling har også haft betydning for politiet udvikling. Før 1951 varetog landsfogederne, sysselmændene og kommunalbestyrelsesmedlemmer de politimæssige opgaver, og langt hen af vejen også domstolenes opgaver. Da et egentlig politi blev oprettet i 1951 med hjemmel i den grønlandske retsplejelov, bestod styrken af fem udsendte overbetjente og fem hjemmehørende underbetjente, som først og fremmest skulle fungere som tolke, men de skulle også oplæres som egentlige betjente. På det tidspunkt havde Grønlandsministeriet ansvaret for alt vedrørende Grønland og herunder også politiet, som således i realiteten stod til ansvar for Landshøvdingen for Grønland. Det blev dog ændret i 1965 hvor ansvaret for politiet overgik til Justitsministeriet. På det tidspunkt var styrken steget til 12 udsendte og 25 hjemmehørende betjente en ganske pæn udvikling på bare 14 år. Udviklingen forsatte gennem årene, og da Grønlands Politi i 1976 kunne fejre sit 25 års jubilæum var styrken oppe på 55 grønlandske betjente og 20 danske udsendte. Hertil kom adskillige kontorfunktionærer og udsendte jurister. I dag består Grønlandsk Politi af otte jurister og en jurastuderende, som alle er udsendt fra Danmark. Der er 98 polititjenestemænd, hvoraf de 27 er udsendt fra Danmark og af de 71 grønlandske polititjenestemænd er de 29 i gang med grunduddannelsen. Derudover er der 22 kontoransatte. Til at understøtte denne styrke er der ansat 46 timelønnede reservebetjente, som under instruktion af den vagthavende assisterer med ordensrelaterede opgaver. Som en assistance for politiet, er der i de største bygder oprettet 51 kommunefogedstillinger. Disse er politiets repræsentanter i fjerntliggende bygder. Knap halvdelen af disse stillinger er besat i øjeblikket. Endelige laver 22 kontoransatte administrativt arbejde. Man kan således både på det opgave- og personalemæssige område se, at der har været en kolossal udvikling i det halve århundrede, hvor der har været politi på Grønland. 6 POLITIET I GRØNLAND

7 Udfordringerne Naturen og landets størrelse stiller helt særlige krav til organisering af politiet og de opgaver, som politiet som myndighedsudøver varetager. Grønlandsk politi har på den baggrund haft betydningsfulde og vanskelige opgaver, som ligger langt udover, hvad dansk politi normalt beskæftiger sig med. Opgaver, som på trods af meget vanskelige forhold ofte er løst med enestående dygtighed og personligt mod fra de enkelte polititjenestemænd. Udviklingen af Politiet i Grønland blev i begyndelsen lagt i hænderne på en håndfuld dygtige og entusiastiske danske politibetjente, og Dansk politi har siden deltaget i udviklingen af politiet i Grønland, men altid med den målsætning, at mest muligt skulle overdrages til hjemmehørende betjente, når det var fagligt forsvarligt. Udviklingen af politiet har endvidere skulle ske i balance mellem de to meget forskellige kulturer, som de danske udsendte og de grønlandske betjente repræsenterede. De grønlandske betjente kom fra et fangersamfund, hvor de var vant til at håndtere livet, jagt og fiskeri i det barske arktiske klima, men hvor både ansvaret og udførelsen af samfundets administrative funktioner blev varetaget af danske udsendte. De danske udsendte kom fra gamle gennemregulerede og regelbestemte institutioner, hvor love, bekendtgørelser og instrukser dannede baggrund for de daglige dispositioner. Landets størrelse og den til tider voldsomme natur er dog en faktor, som ikke altid gjorde og gør det muligt blot at overføre danske løsninger til Grønland. SET MED NORDJYSKE ØJNE 7

8 Det har indimellem været en meget vanskelig balancegang, som har medført tilspidsede situationer, og indimellem også meget morsomme episoder. Fælles for de fleste konflikter var dog, at opgaverne blev løst og begge parter lærte af hinanden. Det giver derfor god mening, når udtrykket under hensyn til de særlige grønlandske forhold ofte er blevet benyttet, når en opgaveløsning bagefter skulle beskrives. havde bevaret den oprindelige levevis som fangere meget længere end man gjorde på Vestkysten. Man havde derfor i forbindelse med den grønlandske retsplejelovs indførelse ikke fundet det nødvendigt, at den gjaldt for Østgrønland. Den navnkundige Eske Bruun, som havde deltaget i arbejdet med retsplejeloven, skulle efter sigende havde udtalt, at han ikke ønskede politi til Østgrønland, for så blev der bare brug for det. De danske betjente skulle således arbejde ikke bare i en meget anderledes og voldsom natur, i en anden kultur, men også med en helt anden lovgivning, som på daværende tidspunkt lagde meget mere vægt på at bringe lovovertrædere tilbage til samfundet i stedet for at straffe. Arbejdsgrundlaget for politiet i Grønland er derfor helt Grønlands eget. Retsplejeloven og ikke mindst Kriminalloven er helt speciel for Grønland. Bemærk, at det ikke hedder straffeloven men Kriminalloven og ordet straf findes ikke i loven i stedet tales om foranstaltninger. Loven var meget fremsynet og moderne set i forhold til den danske, hvor straf stadig var og er den fremherskende tese. Den efterfølgende eksplosive udvikling af det østgrønlandske samfund, har imidlertid vist, at politiet i Østgrønland er både nødvendigt og til glæde for samfundet. Her skal særligt fremhæves, at opbygningen og udviklingen af politiet i Østgrønland for langt størsteparten er udøvet af dygtige grønlandske betjente. Kun meget få danske udsendte har været stationeret på østkysten. Hans Hedtoft sagde ved forelæggelsen af forslag til Kriminalloven at Jeg tillægger det stor betydning, at man gennem en lov som den foreslåede, undgår at krænke Grønlands retstraditioner og jeg viger tilbage for af at fordanske det grønlandske samfund på et område, hvor dette har en ordning, der fuld ud opfylder samfundets behov. I Østgrønland blev der først indført politi i Det var et yderdistrikt, som i forhold til distrikterne i Vestgrønland 8 POLITIET I GRØNLAND

9 Uddannelsen Et politikorps anseelse og effektivitet afhænger i høj grad af den uddannelse, som er givet de enkelte medlemmer af korpset, uanset på hvilket niveau den pågældende befinder sig. Den første uddannelse af grønlandske politikfolk var ren mesterlære. De udsendte overbetjente lærte de nye medlemmer af korpset de praktiske færdigheder, og en smule vægt på det teoretiske blev der vel sporadisk også tid til. Men uden en beskrivelse af, hvad kravet til en grønlandsk politimand var, uden undervisningsmateriale og med en travl hverdag, hvor bare det at oprette et politi tog en stor del af energien, blev denne overlevering af viden ikke den helt store del af hverdagen. Allerede efter hjemsendelsen af det første hold overbetjente i 1957, gjorde disse pionerer opmærksom på, at der måtte oprettes en egentlig uddannelse for grønlandske betjente. I 1962 blev der også afgivet en betænkning, hvoraf det fremgik, at det ville være gavnligt, hvis alle grønlandske betjente startede i Nuuk og der blev oplært af både de udsendte politifolk og juristerne. Denne ordning blev sat i værk som et forsøg i 1966, så det skulle tage 11 år, inden denne helt grundlæggende forudsætning for politiet udvikling kom på plads. at have gennemført grunduddannelsen i Danmark med tilfredsstillende resultat. Dette ophold varede ca. 1½ år, og det var ofte en meget stor belastning for de grønlandske politifolk. Det var dengang meget vanskeligt at finde en passende bolig for de grønlandske politifolk, som ofte medbragte familie, som bestod af både kone og børn. En god del af disse havde udover sproget besvær med at flytte til et fremmed land med en helt anderledes kultur. Mange havde derfor besvær med at tilpasse sig i Danmark. Motivationen til at gøre en stor indsats i skolen var endvidere nok en smule begrænset af, at stort set alle de love og bestemmelser, som skulle læres sluttede den sidste paragraf med denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Man skulle så tro, at det blev en succes, men igen var den daglige arbejdsbyrde en hindring for, at forsøget rigtig om i gang. I stedet intensiverede man uddannelsen af grønlandske politifolk i Danmark, og det blev besluttet, at ingen grønlandsk politimand kunne fastansættes uden Mange klarede sig flot, men flere kom hjem med et magert udbytte. Det var helt klart, at der var behov for yderligere uddannelse i Grønland, hvor der var taget højde for de særlige grønlandske forhold og lovgivning. SET MED NORDJYSKE ØJNE 9

10 Politiskolen i Nuuk Der var blandt de grønlandske politifolk et stærkt ønske og behov for mere undervisning i relevant grønlandsk politistof. Dog holdt den Grønlandske politiforening fast i, at alle grønlandske politifolk, skulle have gennemgået den danske uddannelse, som en forudsætning for fastansættelse. Det var nu nok mere en kamp for ligeløn med de danske udsendte en et egentlig uddannelsesbehov for dansk lovgivning. I 1972 blev der oprettet et såkaldt forkursus i Nuuk, som via et otte ugers kursus, skulle forberede aspiranterne på den egentlige uddannelse i Danmark, ligesom man under kurset skulle vurdere den enkeltes mulighed for at gennemføre opholdet i Danmark. Der blev på dette kursus giver 278 timer undervisning. Disse kurser viste sig at være en god investering, idet kun de egnede blev sendt af sted til Danmark. Herved sparede man både ressourcer og skånede ikke boglige politimænd for nederlag i forbindelse med grunduddannelsen i Danmark. I 1975 blev det besluttet af en del af grunduddannelsen kunne forgå i Grønland ved den nu oprettede politiskole i Nuuk. Fra 1976 blev alle grønlandske stationsledere og stedfortrædere hver andet år indkaldt til et særligt kursus tilrettelagt med henblik på at styrke den viden de som stationsledere har særligt behov for i forbindelse med de særlige bemyndigelser der er givet dem i udøvelsen af deres ledergerning. Det blev første skridt på vejen til at overføre hele uddannelsen til Grønland, og til at hovedvægten på den grønlandske politiuddannelse er baseret på både de teoretiske forudsætninger og den praktiske hverdag, som polititjenestemand i Grønland. Fra 1991 er al uddannelse overført til Politiskolen i Nuuk. 10 POLITIET I GRØNLAND

11 Arbejdsopgaverne for politiet i Grønland I den betænkning som Grønlandskommissionen skrev, og som gav anledning til oprettelse af Politi i Grønland, var der selvfølgelig også et forslag til, hvad politiet skulle beskæftige sig med. Det var en fremsynet og grundig beretning. De arbejdsopgaver som dengang blev foreslået er langt hen af vejen, de samme som politiet i dag er travlt beskæftiget med. Da politidistrikterne i Grønland ligger langt fra hinanden, og ekspertisen på en lang række civilretslige områder alene befandt sig i Nuuk, var det nødvendigt, dels at give politiet en række opgaver, som ikke umiddelbart i Danmark betragtes som politiopgaver, og dels var det nødvendigt at uddelegere en ganske stor kompetence til distriktets stationsleder. Stationslederen var tillige bemyndiget til at udarbejde visse bødeforlæg og udfærdige anklageskrifter efter nærmere fastsatte bestemmelser. Hertil kom, at politiet uden for Nuuk også optrådte, som anklagere i retten. Når fældende dom var faldet, og en passende foranstaltning var idømt, så tilkom det også politiet i et vist omfang, at fungere kriminalforsorg, de steder, hvor et sådant ikke var etableret. Det er således et ikke ubetydeligt ansvar, som blev lagt på de grønlandske politifolk. Det kræver en helt enestående integritet at kunne forvalte så mange kasketter, og stadig bevare befolkningens respekt. Ordens- og retshåndhævende opgaver Efter kommissionens forslag blev det besluttet, at politiet først og fremmest har til opgave at varetage ordenens opretholdelse og retshåndhævelse og herunder foretage efterforskning vedrørende kriminelle forhold og gennemføre anklagen. Ordenshåndhævelsen og de opgaver, som følger med denne, er i Grønland stort set de samme som i Danmark, men hertil kommer også efterforskningen af kriminelle forhold. Efterforskningen foretages efter retningslinjerne i den Grønlandske Retsplejelov, og forudsætter derfor betydelig indsigt hos de grønlandske betjente. Man må e- rindre sig, at her var der ingen specialister, her skulle alle kunne det hele. Eftersøgnings- og redningstjenesten SET MED NORDJYSKE ØJNE 11

12 Eftersøgnings- og redningstjenesten Som noget andet og ganske særligt blev politiet pålagt at etablere og forestå eftersøgninger og redningsaktioner til lands og til vands. Dette ansvar blev dog efter Hans Hedtofts forlis delt med søværnet, som fik ansvaret for redningen udenskærs. Politiet havde så ansvaret for de mere lokale eftersøgninger og redningsaktioner. En ganske ansvarsfuld og vanskeligt opgave. På grund af naturen, det ind i mellem voldsomme vejr og de enorme afstande er det ganske store og omkostningsfulde ressourcer, som sættes ind, når personer udebliver eller forulykker. I de små samfund kender alle hinanden, så det giver et yderligere pres på den ansvarlige, som skal bevare ro og overblik, når det skal besluttes om en eftersøgning skal startes eller om den uden fare for de udeblevne kan afvente en tid endnu, også set i lyset af de farer, som eftersøgningsholdet udsættes for. De fleste eftersøgninger ender heldigvis godt, men alle stationsledere udtrykker altid, at den sværeste beslutning i politiarbejdet er at stoppe en eftersøgning, når man selv er den, som ansigt til ansigt skal fortælle det til den eftersøgtes familie. Redningstjenestens materiel beskrives i en særskilt artikel. Særlovgivning Udover at skulle håndhæve kommunale vedtægter, var der en lang række andre opgaver, som blev pålagt politiet. Således afholdt politiet køreprøver og udstedte grønlandske kørekort, foretog indregistrering af motordrevne køretøjer. Videre skulle politiet meddele tilladelse til offentlige indsamlinger, meddele dispensationer fra et forbud mod at besidde og overdrage pistoler, give tilladelse til udskænkning af alkohol ved offentlige sammenkomster og behandle sager om spiritusbevilling. Ifølge retsplejeloven påhviler det politiet at indberette til kredsdommeren om børn født uden for ægteskab, ligesom det blev bestemt, at anerkendelse af faderskab kan ske for politiet. Mægling og vilkårsforhandlinger i forbindelse med separation og skilsmisse var også politiets opgave, ligesom politiet efter retsplejelovens kan indtræde i en ægteskabssag for at varetage det offentliges interesser. Behandling af adoptionssager var også en af politiets mere utraditionelle opgaver. For at vise hvor alsidig politiets opgaver var, kan nævnes at det også påhvilede politiet at udstede grønlandske søfartspas, at påtegne af og påmønstring af skibe i mønstringsbeviset, at meddele dispensation fra bestemmelserne om passagerantal i kystskibe, og at afgøre tvivlsspørgsmål om antal passagerer i motorbåde. Endelig kan nævnes, at selv om fiskeriinspektionen normalt sorterer under Grønlands Kommando, påhviler det politiet i det omfang det er muligt, at udføre fiskeriinspektion i de lokale farvande. For nu igen at komme lidt bort fra havet var det også pålagt politiet at behandle sager om dispensation fra brandafstand mellem beboelseshuse. 12 POLITIET I GRØNLAND

13 Anklagevirksomhed Stationslederne kunne efter nærmere angive retningslinjer udstede bødeforlæg og udarbejde anklageskrifter. De var endvidere bemyndiget til at henlægge sager dels på grund af bevisets stilling eller hvor det af hensyn til sagens ringe betydning fandtes rimeligt at undlade tiltale. I kriminelle sager påhvilede det, på grund af det særlige foranstaltningssystem efter en grønlandske kriminallov, at have et passende forslag til foranstaltning klar, når sagen skulle behandles i retten. Det kunne være tvangsarbejde, tvangsuddannelse, forbud mod ophold bestemte steder eller påbud om ophold bestemte steder, f. eks. ved en fåreholder eller lignende. I sådanne tilfælde var det også politiets opgave, at have truffet aftale med læremester eller opholdsvært om de nærmere betingelser i forbindelse med anbringelsen. Politiet var endvidere pålagt at føre tilsyn med foranstaltningens gennemførelse. Alt sammen meget arbejdskrævende opgaver, som i dag varetages af kriminalforsorgen. Fuldbyrdelse af domme Den Grønlandske Retsplejelov pålægger ikke bare politiet at fuldbyrde domme efter strafferetsplejen, men også at fuldbyrde domme i civile sager. Det har i praksis givet sig udslag rigtig mange fogedsager, hvor politiet både inddriver gæld til det offentlige og til private, hvis fuldbyrdelsesgrundlaget er i orden. Det foregår ved både udlæg i genstande og fast ejendom og udstedelse af pålæg til arbejdsgivere om løntilbageholdelse. Uden for Nuuk fandtes heller ikke advokater, så politiet ydede derfor også i stort omfang retshjælp til befolkningen. Opgavernes betydning Selv om denne oplistning af politiets opgaver lang fra er komplet, kan den let komme til at fremstå, som en lang opremsning. Da de særlige grønlandske forhold gør, at der ikke er store administrationer tilstede byerne og bygderne uden for Nuuk, så er Politiet ofte blevet endestationen, når man skulle finde en myndighed, at tage sig af en ny opgave. Denne udvikling er forsat og fortsætter formentlig altid, det skal dog nævnes, at der i de seneste år, også er lagt mange opgaver fra politiet til andre myndigheder. Da politiet udover den ordens- og retshåndhævende indsats også var en væsentlig del af befolkningens kontakt med myndigheden var der en udbredt respekt om politiets arbejde, idet politiarbejdet stort set er lige dele opsyn/ kontrol og hjælp/bistand. Hertil kommer, at stort set alle har et personligt kendskab til hinanden på godt og ondt - i de små grønlandske samfund. Det stiller store krav til de politifolk, som skal forvalte et så stort fagområde. Langt de fleste har formået at forvalte denne position på en så værdig måde, at der fra starten til i dag altid har hersket stor respekt om Politiet i Grønland. Politipersonalet Fra starten har det været målet, at grønlandske politifolk skal udgøre grundstammen i politiet. Denne udvikling er støt og roligt udviklet sig frem mod målet, men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det ind i mellem har været svært at fastholde dygtige grønlandske politifolk. Politiuddannelsen er god, der er respekt om SET MED NORDJYSKE ØJNE 13

14 personerne, så ofte er dygtige politifolk lokket til andre arbejdsgivere både private og offentlige i stillinger, hvor politilønnen aldrig kommer til at konkurrere. Det kan være en medvirkende årsag til, at det har taget længere tid end forventet, at kunne undvære de danske udsendte, som har ydet en fantastisk indsat i forbindelse med opbygningen af Politiet i Grønland. Kommunefogederne har dog haft langt større betydning i Grønland. Da kommunefoged ordningen er et dårlig betalt og ind i mellem utaknemmeligt borgerligt tillidshverv, har det gennem tiderne været vanskeligt at finde tilstrækkeligt egnede emner til denne opgave. Polititjenesten er krævende både fagligt og menneskeligt. Distrikterne er så små, en grønlandske politimand står til rådighed døgnet rundt, med tilkald når situationer kræver det. Det har også været en medvirkende årsag til, at det det er gået langsommere end forventet med at overdrage alle opgaver til grønlandsk personale. Reservepolitibetjente For at bistå politiet i de ordensmæssige opgaver i aften og nattetimerne specielt i weekender er der ansat en række reservepolitibetjente, som yder en fysisk ressourcemæssig forstærkning til de uddannede polititjenestemænd. Disse ikke uddannede reservebetjente er private borgere, som med deres vandel har kvalificeret sig til, at kunne yde en værdifuld bistand til politiet. Kommunefogederne Da de geografiske tilstande gør det umuligt for politiet at være til stede på alle bygder og udsteder, har der gennem tiderne været udnævnt en række kommunefogeder og kommunefogedassistenter, som udover at være tillagt ordensmæssige beføjelser også virker som bindeled mellem bygdebefolkningen og politiet i byen. Det er en ordning, som minder om den gamle sognefoged ordning i Danmark. 14 POLITIET I GRØNLAND

15 Hverdagen i et distrikt på kysten Hvordan kom det så til at gå? Havde kommission i sin beskrivelse af politiets opgaver været for fantasifulde, eller havde de ramt den grønlandske virkelighed? Her snart 60 år efter opstarten i 1951 kan det konstateres, at kommissionen har ramt plet i sin vurdering af, hvad politiet kom til at beskæftige sig med, og de fleste opgaver findes faktisk endnu, selv om enkelte er faldet fra, til gengæld er der også kommet nye til. Da udgangspunktet i denne artikel er historisk, vil jeg overlade nutiden til læseren, da det er let at finde den sidste årsberetning fra Politiet i Grønland. Til gengæld er her en beskrivelse af hvad et af de 16 politidistrikter på kysten fik tiden til at gå med i Distriktet er Aasiaat politidistrikt, men arbejdsopgaverne og fordelingen mellem de enkelte områder er generelt, som de er alle andre steder på kysten. Hvilket vil sige uden for Nuuk. Heri er masser af tal, men efter gennemlæsningen har man et rigtig godt indblik i kompleksiteten og arbejdsbyrden i politiets arbejde i Grønland. Aasiaat politidistrikt bestod dengang af Aasiaat og Kangaasiaq kommuner og var dengang Grønlands næststørste politidistrikt. Der boede ca mennesker fordelt på 8 beboede steder, hvoraf Aasiaat var den største med indbyggere. Distriktet var præget af stor arbejdsløshed, hvilket selvfølgelig var en forstærkende faktor til den sociale tilstand. Der var et ganske stort spiritusmisbrug i distriktet og det har afgørende betydning for arbejdsbelastningen hos politiet idet stor set alle ordens- og kriminalpolitimæssige problem kan føres direkte tilbage til det store forbrug af alkohol. Ordenspoliti opgaver Der blev optaget 129 rapporter for overtrædelse af særlovgivningen, herunder var der 25 sager om spirituskørsel, 23 sager om lov om euforiserende stoffer, 12 brandsager samt 69 sager for overtrædelse af politivedtægten. Der blev herudover behandlet fire sager om selvmord og syv sager vedrørende selvmordsforsøg, derudover blev der optager rapport om to drukneulykker, tre dødfundne personer, to sager om alvorlige arbejdsulykker. Der blev foretaget tolv medikolegale ligsyn, hvoraf to førte til obduktion. Obduktioner blev dengang foretaget lokalt af distriktslægen og overværet af stationslederen. Der blev rykket ud til 338 husspektakler, som skønnedes så alvorlige, at den vagthavende ikke turde afvise dem. Disse husspektakler fandt ofte sted om aftenen og natten, politiet havde derfor vagt på stationen tre aftener om ugen. Torsdag, fredag og lørdag fra 2000 til Herved kunne de 161 klares i stationens åbningstid, mens de 171 udrykninger blev foretaget fra hjemmet af den polititjenestemand, som havde en uofficiel rådighedsvagt. Herudover foretoges der udrykning til 135 andre politimæssige opgaver om aftenen heraf foregik de 36 i stationens åbningstid medens de 99 andre blev klaret med udrykning fa hjemmet. Til belysning af grovheden af sådanne udrykninger kan det nævnes, at meldingen 24 gange lød på, at en beruset person var gået amok og var gået hjemmefra med trussel om at ville skyde i byen, hvilket faktisk sket 7 gange. Under de forskellige udrykninger blev der foretaget anholdelse af 144 berusere, som måtte overnatte i detentionen, som lå i tilknytning til en tjenestebolig. SET MED NORDJYSKE ØJNE 15

16 Kriminalpoliti opgaver Politiet i Grønland er et enhedspoliti, så det er det tilstedeværende personale, som behandler alle sager. Der blev i distriktet optaget anmelder om 866 kriminelle sager, som groft tegnet fordelte sig med fire drab, fem kvalificerede drabsforsøg, 238 indbrudstyverier, 228 andre tyverier, 64 bedragerier, underslæb m.m., 22 sædelighedsforbrydelser, 30 brugstyverier 57 voldssager og 77 andre sager om bestemmelser til værn om den personlige frihed. Heraf blev de 523 sager opklaret, hvilket giver en opklaringsprocent på 70 %. Der blev sigtet 886 personer, der blev foretager 416 anholdelser, heraf blev de 33 fremstiller i grundlovsforhør med krav om tilbageholdelse (læs fængsling). Heraf blev tre løsladt i kredsretten, men senere tilbageholdt af landsrettet, sås resultat var 33 arrestantsager. Civile opgaver Der blev i distriktet behandlet 88 faderskabssager, hvoraf de 77 blev anerkendt til politiprotokollen, medens resten måtte overgives til kredsretten, da betingelserne for a- nerkendelse til politiet ikke var til stede. Der blev foretager mæglings- og vilkårsforhandling i 21 ægteskabssager, ligesom der blev gennemført 3 adoptionssager. Der blev forkyndt 1314 stævninger, domme og indkaldelser. Der blev udstedt 158 lejlighedstilladelser i forbindelse med offentlig spiritusudskænkning, offentlig indsamling og bortlodning fra tombola. Der blev udsted 75 pas, registreret 49 motorkøretøjer og afmeldt 50. Derudover blev 24 personer fremstillet for distriktslægen, som udeblevet fra behandling for kønssygdomme. Fogedsager Der blev i årets løb oprettet 360 nye fogedsager, hvori indgik 12 ud- og indsættelsesforretninger. Der blev indgået 211 betalingsaftaler og der blev udstedt 137 påbud om løntilbageholdelse. Herunder inddrev politiet som foged kr derudover blev der inddrevet kr i konfiskation og kr i bøder. Det lod sig kun gøre med en yderst aktiv indsat, da det drejede sig om virkeligt mange penge set i datidens målestok og med den store arbejdsløshed in mente. Redningstjenesten Distriktet rådede over 1 gammel 42 fods politikutter ved navn ELI KNUDSEN. Den virkede som rejse- og redningsfartøj. Det sidste mere af navn end af gavn, for så vidt angår stand og udstyr. Den indsats som besætningen ydede, var intet mindre end fantastisk i forhold til bådens formåen. Der blev iværksat eftersøgning i 24 tilfælde, herunder fandt vi 53 personer, som var udeblevet på grund af vejret eller maskinskade. Det drejede sig oftest om personer i små joller, som jo er populære i Grønland. Søsportens Sikkerhedsråd, ville få mareridt, hvis de så og vidste, hvad disse små joller blev sendt ud i. Der blev iværksat 8 egentlige redningsaktioner, hvor det allerede ved anmeldelsen stod klart, at det her drejede sig om liv eller død. De fire drejede sig om grundstødninger, hvor der over skibsradionen blev udsendt May Day. To May Day kom fra trawlere og to fra mindre fartøjer. Alle blev reddet, men det kunne ikke forhindres, at den ene trawler sank. 16 POLITIET I GRØNLAND

17 De fire andre redningsaktioner vedrørte fangere, som på hundeslæde var drevet til havs på isflager i forbindelse med fangst og fiskeri. Også her blev alle hentet hjem, om end i et par tilfælde meget forkomne. Der blev i året ikke nødvendigt at indstille nogen eftersøgninger, alle blev det år hentet hjem igen. Det sker ikke ofte i Grønland. Arrest og detentionsforhold Forholdene i disse lokaler har været en akilleshæl i det grønlandske politi, således også i Aasiaat. Detentionslokalerne var sammenbygget med en tjenestebolig og bestod af 2 detentioner på lidt over 6 kvadratmeter, en detentionsgang på 112x90 cm. Et toilet på knapt en kvadratmeter. Disse lokaler blev både brugt til detention og arrest for de tilbageholdte. Den polititjenestemand, som bebor tjenesteboligen fører tilsyn med de anbragte, herunder forestår bespisning af de tilbageholdte. Det skal her erindres, at distriktet jo havde 33 tilbageholdte, som opholdt sig i disse omgivelser i længere tid. Det er obligatorisk at de tilbageholdte skal have mindst en halv times adgang til frisk luft. Udover de tilbageholdte var der i årets løb indsat 385 personer, hvoraf de 274 var indsat i forbindelse med beruselse og sager forbindelse med sager, hvor der blev skrevet rapport, herudover var der indsat 144 i forbindelse med sager, hvori der ikke var optaget rapport, så som husspektakler og lignende. På et tidspunkt sad der 8 tilbageholdte, som arrestanter under disse forhold, samtidig med at der fortsat blev indsat berusere i detentionen. Når man ser antallet af indsatte og sammenholder med lokaleforholdene, kan enhver se, at det næppe kom i nærheden af at kunne betegnes som forsvarlige forhold. Det var en skamplet på politiets virksomhed, men sådan var forholdene. Personale Til at bestride denne opgave var det stationeret én stationsleder, to fuldt uddannede danske politimænd, én fuldt uddannet grønlandsk kollega på skånetjeneste, to fuldt uddannede grønlandske politimænd og to grønlandske politiaspiranter med 10 ugers forkursus. Til hjælp på aftenvagterne var der ansat trereservebetjente med hver 12 timer ugentlig. Politikutteren Eli Knudsen havde en besætning på fire mand. Altså i alt 7 politimænd. Umiddelbart lyder det, som en total underbemanding. Selv om opgaverne var løst tilfredsstillende havde stationslederen også den opfattelse, og søgte samme år om opnormering af distriktet. Det blev dog ikke umiddelbart imødekommet. Forklaringen var, at de øvrige distrikter havde lignende belastning set i forhold til bemandingen, så der var ganske simpelt ikke grønlandsk personale til rådighed for en udvidelse. SET MED NORDJYSKE ØJNE 17

18 Eftersøgninger og redningsaktioner En redningsaktion i Østgrønland Naturen i Østgrønland er så smuk at det er umuligt at beskrive, men den kan være livsfarlig at færdes i selv for rigtige fangere. Naturens kræfter er ubeskrivelige, men det er fangers evne og vilje til at klare sig i naturen også. Det er denne beretning af Preben Juel et vidnesbyrd om. Fangerliv Livet leves i Østgrønland langt mere oprindeligt end livet i Vestgrønland. Af indlysende grunde, for er der få arbejdspladser i Vestgrønland, så er der endnu færre i Østgrønland. Derfor tog hjemmestyret initiativ til, at nogle fangere om vinteren kunne tage på vinterfangst plads i de afsidesliggende bygder, som beboerne blev tvangsfjernet fra i midten af forrige århundrede. Tasiilaq besejles kun i tre sommermåneder. Isen forhindrer sejlads om vinteren. I foråret er sejlads for farligt på grund af storisen, som passerer Østgrønland fra nord mod syd, sommeren er isfri, men allerede i september bliver det igen for farligt at sejle. Det skyldes for en stor del en østlig storm Neqiak, som kommer fra havet og en nordvestlig fønvind Piteraq. En Piteraq er særlig farlig, da den under særlige forhold, kan opstå inden for ganske få timer og den kan nå op på vindhastigheder på over 280km/t. En Neqiak kan også nå op på orkanstyrke og da den kommer fra havet kan den være så fyldt med underafkølet regn, at alt blive overiset. Neqiak kan også opstå ganske pludselig, om end man ofte har lidt lettere ved at forudsige den. Når det sidste forsyningsskib forlod Tasiilaq, rejste nogle af fangerfamilierne med ud til de nedlagte bopladser, som ligger flere hundrede kilometer syd for distriktet. Med sig havde de ammunition og andre fornødenheder, som satte dem i stand til at overleve i ødemarken de næste 8-9 måneder indtil første forsyningsskib på vej til Tasiilaq sejlede forbi og bragte familien og årets fangst til byen. Her blev årets fangst solgt, så familien kunne købe fornødenheder til næste års togt. Disse familier var ikke byfolk. De var virkelig dygtige fangere i den bedste gamle grønlandske fangstkultur, og de nød stor respekt i byen. Det var således ikke folk, som man var særligt bekymrede for vinteren igennem. Dengang var der ingen mobiltelefoner, men alene radioforbindelse til udstederne og en enkelt telefonforbindelse til hver bygd. Politiet i Grønland har ansvaret for al redning indenskærs, og den redningsaktion I skal stifte bekendtskab med, fandt sted i marts 1983, og den viser hvorfor det kræver overblik og beslutsomhed at håndtere disse operationer. Året før modtog politiet i Tasiilaq 43 anmeldelser om udeblevne eller savnede personer. De fleste førte ikke til andet end forhøjet beredskab hos politiet. Det blev planlagt, hvordan situationen skulle gribes an, hvis det blev nødvendigt at iværksætte en eftersøgning. I 17 af disse anmeldelser blev det nødvendigt at lave egentlige eftersøgninger. I tre tilfælde blev der Lavet egentlige redningsaktioner. Tre af eftersøgningerne endte resultatløse, og det blev konstateret, at fire personer var omkommet på havet. I to eftersøgninger blev de eftersøgte fundet frosset ihjel, så det er operationer, som politiet ser på med stor alvor. 18 POLITIET I GRØNLAND

19 Redningsaktionen Torsdag den 24. marts 1983 modtog politiet en anmeldelse fra bygden Isortok, at beboerne på fangstpladsen i Umivik har brug for hjælp, da der var misfangst på grund af vejret. Fangerne i Umivik var sejlet ud i september året før, og skulle overvintre til juli. Isortok er ligger 140 km syd for Tasiilaq og er distriktets sydligste bygd. Umivik ligger ca. 150 km syd for Isortok og den sydligste fangstplads, som fangere var bragt til denne vinter. Midtvejs mellem Umivik og Isortok ligger endnu en fangstplads Pikiutdlik -, hvor to familier var til overvintring. En fanger fra vinterbopladsen Pikiutdlik var kommet til Isortok, og havde fortalt, at en fanger fra Umivik var kommet til hans vinterboplads, og havde fortalt at de sultede i Umivik, idet fangsten i de sidste måneder var slået fejl. Pikiutdlik lå ca. midtvejs mellem Umivik og Isortok. Fangeren fortalte, at han så til sine hunde, da han langt ude i horisonten opdagede noget komme nærmere. Han kunne ikke se, hvad det var. Han troede, at det måske var et dyr. Han havde set, at det faldt om i sneen. Han kørte med sin hundeslæde ud for at se, hvad det var. Da han kom derud, konstaterede han, at var Paukanaq fra Umivik, som lå udmattet i sneen. Han bragte ham hjem til sit hus, og fik gnedet noget varme i fangeren. Paukanaq kom til sig selv og fortalte følgende historie: I Umivik boede to familier. De boede et godt stykke fra hinanden, men havde dog kontakt ind i mellem. Vinteren havde været meget mærkelig. Der havde været mange Piteraq er, som havde brudt isen ud for kysten op mange gange. Det havde bevirket, at isen aldrig var blevet rigtig sikker, og derfor var det meget farligt at gå på fangst fra iskanten. Fangst fra iskanten var en forudsætning for at kunne jage om vinteren. Det var derfor meget sløjt med mad det forår. Et par uger før mistede en af de unge fangere, som havde været på sæljagt ved iskanten livet, da isen igen brød op. Paukanaq havde derfor besluttet at prøve at tage til Isortok for at hente hjælp. Den 12. marts tog han over til den anden familie i Umivik, og rådspurgte den ældste fanger, Thorvald, om han ville med til Isortok efter hjælp. Paukanaq havde taget sin kone og sine børn med, og bad om de måtte være hos Thorvalds familie, indtil han kom tilbage. Thorvald, som var den ældste og mest erfarne fanger, ville ikke med på turen, men det blev besluttet at hans søn, Seth, sammen med en anden ung fanger skulle ledsage Paukanaq på turen til Isortok. Den 15. marts læssede de en slæde med sælskind, som de skulle bruge til at betale for proviant, som de ville købe i Isortok. De tog af sted meget tidligt om morgenen. De ville prøve at nå fangstpladsen Pikiutdlik samme dag. Den del af turen gik godt. De ankom alle tre sent om aftenen til vinterbopladsen Pikiutdlik. Næste morgen tog de SET MED NORDJYSKE ØJNE 19

20 af sted igen. Med lidt held regnede de med at nå Isortok samme dag eller senest dagen efter. Den del af turen gik dog ikke godt. umuligt at få slæde og hunde sikkert ned igen, så de traf den for en fanger næsten ubærlige beslutning, at måtte efterlade slæde og hunde. Vejret blev gradvist dårligere, og de kom ikke så hurtigt frem, som de havde planlagt. Ved aftenstid begyndte at blæse op. Da de dårligt havde landkending, indså de, at de ikke kunne nå Isortok før natten begyndte. Det var ikke nogen nem beslutning, da hundene udgjorde livsgrundlaget på fangstpladsen. De var nødvendige for at jage. Det gjorde også deres egen tur frem mod hjælpen betydelig mere risikabel. De gravede derfor en sne hule ude på isen, som de sov i til næste morgen. De kunne se, at de var kommet næsten frem til Dannebrogeøen. Vejret blev endnu dårligere. De forsøgte at finde en nærliggende fangsthytte ved Igtig på Dannebrogeøen. De kørte på nyis, som var uhyggelig glat og sort. Det gjorde isen ekstrem farlig at færdes på, da man ikke kunne se eventuelle våger. De havde kun kørt kort tid, før en Piteraq rejste sig med enorm styrke. Slæden med hunde og fangere blev blæst hen over isen, men ved at finde snefaner på isen, hvor hundene og fangerne kunne stå fast, lykkedes det dem at komme ind til kysten, hvor de kunne konstatere, at isen igen var ved at bryde op. De gravede en igen en snehule, hvor de i to døgn afventede, at Piteraqen skulle stilne af. Efter to dage i snehulen stilnede Piteraqen af. Da de gravede sig ud af snehulen, så de, at isen langs kysten igen var brudt op. Det var umuligt at køre på isen mod Isortok. Der var kun en vej ud af problemet. De måtte kravle fra iskanten og op af det forholdsvis stejle fjeld, som lå umiddelbart ned til kystlinjen. Da de kom halvvejs op ad fjeldet måtte de opgive at få slæde og hunde med videre op. De anså det også for Der var dog ingen anden udvej. De gravede små trin ind i sneen på fjeldet, og efter lang tids arbejde kom de op på plateauet. Herfra gik de et stykke på indlandsisen. Da de igen så snedækket is, kravlede de igen ned ad fjeldet. Da de kom ned var det næsten aften. Paukanaq var udmattet. De ikke havde spist og drukket i næsten tre dage. De gravede på ny en snehule, hvor de hvilede en tid. Paukanaq ville blive i snehulen, da han ikke var tryg ved vejret. De to kammerater ville videre. De mente, at de kunne nå Isortok i løbet af aftenen eller natten. Paukanaq ville ikke med. Han havde forsøgt at holde dem tilbage, da det var vanskeligt at se våger på isen i mørke, men de ville ikke vente længere. De to unge havde ikke en istuk et uundværligt redskab når man færdes på isen. Han gav dem derfor sin istuk med på turen. Da de gik, holdt han øje med dem et stykke tid, men pludselig rejste der sig en ny Piteraq, og han mistede dem af syne. Han blev to dage i snehulen. Da vejret den tredje dag klarede op, begav han sig gående tilbage til Pikiutdlik. Han gik ud fra, at de to kammerater også havde gravet sig ned i sneen. 20 POLITIET I GRØNLAND

21 Vejret var nogenlunde, men han kom kun langsomt frem, da han ikke havde spist og drukket i seks døgn. Han var tørstig, men vidste, at det var livsfarligt at slukke tørsten i sne, da det ville afkøle legemet, og svække ham yderligere. Han vidste ikke, hvor lang tid han var under vejs, da han ind imellem faldt om og var nærmest bevidstløs. Pludselig så han en hundeslæde komme imod sig i det fjerne. Efter nogen tid blev han samlet op af en fanger fra Pikiutdlik, som havde set ham komme. Paukanaq regnede med, at kammeraterne var fortsat mod Isortok. Det var nu blevet den 21 marts, og det var ni døgn siden Paukanaq have bragte sin familie over til Thorvald i Umivik. Paukanaq var for medtaget til at fortsætte, så to erfarne fangere fra Pikiutdlik gjorde nu hver sit hundespand klar, og kørte mod Isortok, dels for at søge efter de to unge fangere fra Umivik, dels for at slå alarm til politiet om tilstanden i Umivik. De søgte dog forgæves efter de to unge fangere, men nåede frem til Isortok, hvor de fra handelsforvalterens telefon alarmerede politiet. Politiet i Tasiilaq kontaktede den unge politifuldmægtig, Jens Henrik Højbjerg, hos politimesterembedet, og anmodede om tilladelse til at chartre en helikopter til redningsaktionen. Den unge politifuldmægtig, som nu er Rigspolitichef gav straks tilladelse til chartring af en helikopter. Politiet i Tasiilaq rekvirerede herefter Grønlandsfly og bad dem gøre klar til en SAR (Search And Rescue) operation. To betjente fløj med helikopteren til Isortok, hvor de samlede fangeren fra Pikiutdlik op for at være kendtmand og vise, hvor han på turen til Isortok havde afsøgt området efter de to unge. De måtte dog opgive eftersøgningen, da vejret blev dårligt, og brændstofbeholdningen var ved at ebbe ud. Efter tankning i Isortok fløj de hjem til Tasiilaq med uforrettet sag. Næste dag meddelte handelsforvalteren i Isortok, at det ikke var muligt at flyve i området grundet dårligt vejr. Grønlands kommando i Grønnedal blev kontaktet og forespurgt om vejrsituationen. Den vagthavende orlogskaptajn var gennem politimesterembedet bekendt med sagen. Efter at have hørt om situationen i Umivik blev det besluttet, at han ville aktivere luftgruppe Vest, som var stationeret i Sdr. Strømfjord med et C 130 transportfly. Han ville beordre piloterne at forsøge at droppe containere med proviant til både hunde og mennesker i Umivik, i den anledning bad han om nøjagtige koordinater for de beboede steder i Umivik. Ingen af os politifolk var kortkyndige og de fangere i Tasiilaq, som vidste nøjagtigt, hvor husene lå, var bestemt heller ikke eksperter i kortlæsning. Det er ikke altid en ulempe, at bo i så lille et samfund, at man stort set ved alt, hvad der sker i byen. En af betjentene kunne oplyse, at en ung søløjtnant netop var kommet på besøg hos sine svigerforældre med sin grønlandske kone. Løjtnanten blev straks hentet til stationen, hvor han beregnede, - hvad vi håbede - var en korrekt position. Positionen blev sendt til Grønnedal. Transportflyet blev lastet og gjort klar til at flyve ud med SET MED NORDJYSKE ØJNE 21

22 containere med proviant, som skulle kastes ud med faldskærm. Politiet i Tasiilaq kontaktede den Grønlandske radioavis, og bad dem opfordre folkene i Umivik komme ud af husene og løbe rundt og gøre sig synlige, hvis de hørte flyvere i luften. Vi håbede, at folkene i Umivik lyttede på kortbølgeradioen. I løbet af eftermiddagen blev vi kontaktet fra Kulusuk flyveplads, idet transportflyet ville have gentaget koordinaterne, da de ikke kunne finde husene. De fik på ny koordinaterne, og vi krydsede fingrene for, at vi havde vist søløjtnanten de rigtige huse. Efter en time fik vi en melding om, at luftgruppen havde fundet to huse, et stykke fra den position vi havde opgivet. De havde set folk løbe rundt ved det ene hus. De havde for en sikkerhedsskyld kastet proviant ud ved begge hytter. Luftgruppen kunne søge i nærområdet i 30 min., hvorefter man måtte returnere til Sdr. Strømfjord pga. brændstofsituationen. De opgav dog forinden de korrekte koordinater for bopladsen til brug for den videre redningsaktion. Glæden var stor både i Tasiilaq og Grønnedal. Vi vidste nu, at der var mad til beboerne i Umivik. Den vagthavende orlogskaptajn i Grønnedal meddelte, at han havde bedt inspektionsskiber Fylla, som var i det østgrønlandske farvand, om at forlægge til iskanten så tæt ved Umivik som muligt. Der var en Lynx helikopter om bord. Den kunne pt. ikke flyve, da den havde tekniske problemer, men hvis problemerne kunne løses var helikopteren til rådighed for aktionen. Det tilbud blev taget modtaget med åbne arme. Vi vidste nu, at der lå en større opgave foran os med at evakuere beboerne i Umivik. Det var nu næsten midnat den 25 marts. Grønnedal meddelte, at helikopteren nu var flyveklar, og vi besluttede, at Lynx helikopteren skulle flyve til Tasiilaq. Vi rettede henvendelse til Kulusuk flyveplads og bad dem bemande radioen den følgende morgen fra kl Denne flyveplads var kun åben når et militær fly eller den ugentlige flyvning fra Vestgrønland skulle bruge pladsen. Næste morgen var vi på ny klar til at gøre et forsøg på at komme de nødstedte til hjælp. Lynx helikopteren, som havde en læge om bord, fløj med en politimand fløj til Pikiutdlik for at undersøge Paukanaq. Derefter skulle de fortsætte til Umivik for at få klarhed om evakueringsbehovet. Lynx helikopteren medbragte endvidere yderligere proviant til Umivik. Grønlandsfly s helikopter skulle flyve med stationslederen til Isortok, og genoptog eftersøgningen efter de to fangere fra Umivik. 22 POLITIET I GRØNLAND

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Af politimesterens udtalelse fremgår følgende herom:

Af politimesterens udtalelse fremgår følgende herom: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 20. maj 2003 af arresten/detentionen i Aasiaat. I rapporten bad jeg politiet i Aasiaat, Politimesteren i

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Resumé over disciplinærsager 2007

Resumé over disciplinærsager 2007 Resumé over disciplinærsager 2007 Disciplinærsagsresumé 2007 Side 1 Indholdsfortegnelse TJENSTLIGE FORHOLD...3 SPIRITUSPÅVIRKETHED...3 LANGSOMMELIG/UKORREKT SAGSBEHANDLING...3 UDEBLIVELSE FRA TJENESTEN...3

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi Årsstatistik 215 Grønlands Politi Årsstatistik 215 side 1 af 37 Indhold side Forord 3 1. Overtrædelser af kriminalloven 6 - Drab og voldsforbrydelser 1 - Udvalgte tal om voldsforbrydelser 12 - Seksualforbrydelser

Læs mere

Jeg skal meddele følgende:

Jeg skal meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. juli 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 29. oktober 2001 af detentionen i Hillerød. I rapporten bad jeg Politimesteren i Hillerød og Justitsministeriet

Læs mere

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi Årsstatistik 213 Grønlands Politi Årsstatistik 213 side 1 af 33 Indhold side Forord 3 1. Kriminalloven Forbrydelser mod liv og legeme Forbrydelser mod kønssædeligheden Berigelseskriminalitet 2. Særlove

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog Politi, retsvæsen og forsvaret 1. Politiet Politiet Grønland er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Politikredsen er organisatorisk placeret under Justitsministeriet. Politikredsen

Læs mere

Ad punkt 1. Detentionslokalerne

Ad punkt 1. Detentionslokalerne FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. august 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 11. december 2001 af detentionen i Kolding. I rapporten anmodede jeg om udtalelser m.v. om nærmere angivne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 644 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2011 Kontor: Civil- og Politiafdelingen Sagsnr.: 2011-150-2174

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01)

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 92 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt (01) Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København,13. februar 2014 Sagsnr.: 23643 Dok.nr.:

Læs mere

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009 Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 496 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. Fax +45 33 13 25 12 +45 33

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 25. april 2005 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) vedrørende min inspektion den 20. maj 2003 af arresten/detentionen i Aasiaat. I rapporten anmodede jeg om bemærkninger

Læs mere

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning.

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. - 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. 1. Norge. De norske regler om ransagning findes i den norske straffeprocesslov (lov om rettergangsmåten i straffesaker) kapitel

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008

Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008 31. marts 2011 Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008 OPFØLGNING J.nr. 2008-2101-618/LF 2008-2102-618/LF 2008-2104-618/LF 2008-2105-618/LF 2008-2106-618/LF 2008-2107-618/LF 2008-2108-618/LF

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 245/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Bjarne Frøberg, beskikket), T2 (advokat Hans Kjellund, beskikket), T3 (advokat Bjarne Frøberg,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Opfølgning på tidligere års verserende disciplinærsager

Opfølgning på tidligere års verserende disciplinærsager Opfølgning på tidligere års verserende disciplinærsager Rigspolitiet, Personaleafdelingen Opfølgning på tidligere års verserende disciplinærsager Maj 2006 Side 1 Indholdsfortegnelse TJENSTLIGE FORHOLD...3

Læs mere

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K.

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K. Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 16. maj 2007 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2007-156-0106 Dok.: JAU40546

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland.

Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Udover arbejdet på alderdomshjemmet lavede jeg en masse ting i fritiden. Øen der er 8x3 km storhvor der der tit meget stille, men

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Ad. 1. Detentionslokalerne

Ad. 1. Detentionslokalerne FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 24. januar 2005 afgav jeg endelig rapport vedrørende min inspektion den 24. august 2004 af detentionen i Nykøbing Falster. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. vedrørende

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden:

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: 14. september 2007 EM 2007/51 Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 Sag 76/2011 A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706.

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706. D O M afsagt den 26. november 2013 Rettens nr. 9-4055/2013 Anklagemyndigheden mod T1 T2 T3 T4 A og B Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling,

Læs mere

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. januar 2006 afgav jeg en rapport om min inspektion den 29. september 2005 af detentionen på politistationen i Skanderborg. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv.

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Inspektionen udgjorde en af de i alt syv inspektioner af arrester/detentioner og anstalter for domfældte i Grønland i uge 21 og 22.

Inspektionen udgjorde en af de i alt syv inspektioner af arrester/detentioner og anstalter for domfældte i Grønland i uge 21 og 22. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. maj 2003 foretog jeg inspektion af arresten/detentionen i Qasigiannguit. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale mv. til gennemgang. Rapportmaterialet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lov om visse havanlæg

Lov om visse havanlæg Lov om visse havanlæg LOV nr 292 af 10/06/1981 (Gældende) LOV Nr. 331 af 16/05/2001 LOV Nr. 74 af 12/02/2002 3 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Der manglede færdiggørelse af afpudsningen og malerarbejde ved vinduerne.

Der manglede færdiggørelse af afpudsningen og malerarbejde ved vinduerne. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 I forbindelse med ophold i Nuuk i anden anledning foretog jeg den 24. august 2001 en opfølgende inspektion af detentionen i Nuuk. Inspektionen der var uvarslet, bortset fra at

Læs mere

folkeskolen.dk marts 2012

folkeskolen.dk marts 2012 Lærer i Arktis Hvordan er det at arbejde som folkeskolelærer i de allerfjerneste afkroge af det danske kongerige? Folkeskolen er taget til Grønland for at besøge en dansker, der har sagt farvel til de

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Danmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren.

Danmark rundt i kajak vinter. eventyr kan ligge lige uden for døren. Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag D O M afsagt den 8. april 2014 Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod Tiltalte (T1) og Tiltalte (T2) Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Christian A. Nygaard Permagreen Grønland A/S - Sisimiut 30. juli 20. december 2012 Motivation Da jeg på 4. semester begyndte min søgning efter en praktikplads, var jeg

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 Ad. pkt. 2. Rapportgennemgang... 3 Ad. pkt. 2.3 Grundlaget for detentionsanbringelsen... 6 Ad. pkt. 2.4 Lægeundersøgelse...

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner

Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Januar 2012 Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Et anbringelsessted kan ikke træffe beslutninger, der griber ind barnets eller den unges frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret, medmindre

Læs mere

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen.

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Drabschefs udtalelser til dagblad i sag om forsvunden kvinde I forbindelse med to efterlysninger af en ung kvinde der var forsvundet og frygtedes dræbt, gav drabschefen oplysninger til pressen om kvindens

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet.

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet. 1 Den 9. maj 2000 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 21. februar 2000 af detentionen i Frederikssund. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Frederikssund og Justitsministeriet om udtalelser

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere