Tvungen accept af EU-regler

Transkript

1 Tvungen accept af EU-regler En udtalelse fra EU-kommissionen har fået Regeringen til at acceptere recepter fra andre EU-lande, men det møder modstand fra Danmarks Apotekerforening, der savner kontrolmuligheder og frygter for patientsikkerheden. Af Maria Glasius og Niels Brande I august 2010 modtog sundhedsminister Bertel Haarder (V) et brev fra Niels Kristensen, formand for Apotekerforeningen. Han var utilfreds med, at danske apoteker fra april 2011 skal udlevere receptpligtig medicin til borgere fra alle 27 EU-lande koder for dosering og hvem der må udstede recepter. Om kravene er opfyldt, og om der er tale om ægte recepter, vil det være umuligt for danske apoteker at kontrollere, skriver Niels Kristensen. Bertel Haarder svarede, at ændringen af receptreglerne indeholder muligheder til at undgå svindel med recepter, men at det ikke er en mulighed at vente på de ønskede kontrolinstanser, da det vil tage rigtig mange år, før der kan være etableret et kontrolsystem, som giver danske apoteker let elektronisk adgang til oplysninger om alle personer i EU, der har ret til at ordinere medicin. 20 Regeringen havde imidlertid ikke andet valg end at ændre receptreglerne. Ifølge Kommissionen var Danmarks regler i strid med EU- Traktaten, som stiller krav om fri bevægelighed i EU. Danmarks forbehold overfor recepter fra andre EU-lande kunne med andre ord føre til en sag ved EU-domstolen. 50 Apotekerne kan afvise recepter ved tvivl om ægtheden og indhold. De kan i stedet henvise til en dansk læge, som kan udskrive en dansk recept. Kontrolinstans mangler I brevet, som avisen har fået aktindsigt i, kritiserer Niels Kristensen ministeren for ikke at tage hensyn til patientsikkerheden. Han forstår ikke beslutningen om at forpligte danske apoteker til at udlevere receptpligtig medicin uden mulighed for at kontrollere recepternes gyldighed. Der stilles i EU-lande forskellige krav til recepter, herunder udformning, sprogbrug, Niels Kristensen var ikke tilfreds med Sundhedsministeriets beslutning. 1

2 55 Apotekerne tabte kampen om recepten til EU Apotekerne får nye regler, men kan ikke leve op til dem i praksis. Sådan kan konklusionen lyde i sagen mellem Danmark og EU- Kommissionen om receptregler. Af Maria Glasius og Niels Brande Danske apotekere skal på den ene side både behandle recepter fra alle EU-lande, samtidig med at de af hensyn til patientsikkerheden skal kontrollere recepternes indhold. Det er status efter sagen mellem den danske regering og EU- Kommissionen om accept og behandling af medicinrecepter fra samtlige 27 EU-lande. Sagen startede, fordi danske apoteker, ifølge en gammel samarbejdsaftale, kun ville modtage recepter fra de nordiske lande, men ifølge EU- Kommissionen strider det mod reglerne om fri bevægelighed i EU. Derfor skrev Kommissionen til regeringen, som i sommeren 2010 valgte at imødekomme kravet, formentlig for at undgå en traktatkrænkelsessag, som skulle afgøres ved EUdomstolen. Men hos Apotekerforeningen er man bekymret. De udenlandske recepter skal nemlig behandles på samme måde som danske recepter. Det her må ikke gå ud over patientsikkerheden. Problemet er, at recepterne er udfærdiget på fremmede sprog, og jeg vil nødig stå med en recept på polsk, spansk eller græsk, siger souschef i Danmarks Apotekerforening Helle Jacobsgaard og påpeger, at danske apoteker årligt finder receptfejl. Fejl, der formentlig også forekommer på recepter fra andre EU-lande. Ingen hjælp fra Sundhedsministeren Den 27. august 2010 skriver formand for Danmarks Apotekerforening Niels Kristensen til Sundhedsminister Bertel Haarder (V). Han reagerer, fordi Sundhedsministeriet har accepteret EU-Kommissionens henstilling om at ændre de danske receptregler, så de danske apoteker nu skal modtage recepter fra hele EU Niels Kristensen udtrykker i brevet, som avisen har fået aktindsigt i, bekymring for situationen og kommer med forslag til, hvordan foreningen synes, sagen skal løses. I oktober måned svarer Bertel Haarder formanden og forklarer, at beslutningen er truffet. 1. april 2011 bliver Receptbekendtgørelsen derfor ændret, så de danske apoteker nu kan modtage recepter fra alle EU-borgere. Apotekerne har dog den mulighed at afvise en recept, hvis de er i tvivl om, hvad der står på dem, eller hvis de er i tvivl om gyldigheden. EU har i flere år arbejdet på et nyt Patientrettighedsdirektiv, der blandt andet indeholder regler for behandling af recepter fra andre EU-lande samt et kontrolsystem, som Kommissionen skal indføre inden udgangen af Kontrolsystemet gør det muligt for apoteker overalt i EU at kontrollere gyldigheden og indholdet af recepter fra andre lande. Det var blandt andet det system, Danmarks Apotekerforening ønskede, at Sundhedsministeriet skulle vente på, før de ændrede receptbekendtgørelsen. Da Patientrettighedsdirektivet først skal være indlemmet i dansk lovgivning i udgangen af oktober 2013, et år efter at Kommissionen skal have indført kontrolmuligheder, mener Niels Kristensen ikke, der er behov for at skynde sig. Apotekerforeningen er helt uforstående overfor, at der nu lægges op til at gennemføre en lovændring med pligt for apotekerne til at ekspedere udenlandske recepter, før sikkerhedsforanstaltningerne (omtalt i direktivet) er på plads, skrev Niels Kristensen til Bertel Haarder. Han ser hellere, at Danmark trækker sig fra det nordiske samarbejde frem for at indgå i et samarbejde med 27 EU-lande. Retskrav eller ej? 2

3 135 Niels Kristensens frygter, at regelændringen skal medføre, at EU-borgere får retskrav på at få indløst deres recepter, altså at apotekerne ikke kan nægte at ekspedere recepterne. Ifølge Bertel Haarder er der dog ingen grund til bekymring. 180 af folkesundheden, siger hun og påpeger, at der endnu ikke er en EU-dom, der specifikt tager stilling til recept-problematikken. Udfordringen på apotekerne 140 Der er ikke tale om, at borgeren har et retskrav på at få medicinen udleveret, skriver Bertel Haarder til Niels Kristensen i oktober, i og med at apotekerne får mulighed for at afvise tvivlsomme recepter. 185 På apotekerne har de nu i to måneder, siden 1. april 2011, skullet leve op til de nye regler. Ifølge souschef i Danmarks Apotekerforening Helle Jacobsgaard handler modstanden ikke om, at det er besværligt at ekspedere udenlandske recepter: Spørgsmålet er, hvad Danmark har accepteret, og hvordan det kommer til at fungere, når apotekerne skal udøve reglerne i praksis? Avisen har derfor bedt to danske EU-jurister om at give deres vurdering af, om borgerne har retskrav eller ej. De blev forelagt det samme materiale, indeholdende lovtekster samt et uddrag af Bertel Haarders brev til Niels Kristensen. "Et såkaldt retskrav kræver i langt de fleste tilfælde at visse forudsætninger er opfyldt (Eksempelvis at indholdet på recepten er læsbart, red.). Som jeg læser bekendtgørelsen har patienter i dag ret til at få udleveret medicin, når recepten i øvrigt opfylder de betingelser der fremgår af bekendtgørelsen. Efter EU-retten vil Danmark kunne opstille betingelser til recepterne af hensyn til folkesundheden. Hvilke betingelser der præcist kan opstilles er imidlertid ikke fuldstændigt klart," siger Carsten Willemoes Jørgensen, adjunkt ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han bakkes op af Catherine Jacqueson, der er adjunkt i EU-ret på Københavns Universitet, og som blandt andet arbejder med retten til sundhedsydelser i EU. Lægelige ydelser udgør i henhold til EU- Domstolens faste retspraksis en tjenesteydelse og medlemsstaterne må ikke hindre den frie bevægelighed af tjenesteydelser. En lovgivning, der ikke accepterer, at apoteker kan ekspedere recepter udstedt af læger etableret i andre EUlande udgør en sådan hindring, og kan kun accepteres såfremt den er begrundet i beskyttelsen Det handler om, om vi kan leve op til at kontrollere udenlandske recepter på samme måde som en dansk recept. Det er en samfundsopgave for apotekerne at tjekke, at oplysningerne på recepterne er rigtige. Ellers behøvede man ikke at have et apotek. Der er jo også en grund til, at noget medicin er i håndkøb og andet ikke er, påpeger hun. Muligheden for at kunne kontrollere recepterne er altså helt central, og fra EU er der opbakning til apotekerne. Christel Schaldemose er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet og beskæftiger sig med borgerrettigheder. Hun fortæller med EU-stemme om, hvordan der nu arbejdes i Bruxelles. Vi forsøger at finde nogle metoder til at apotekerne kan komme i kontakt med den læge, der har udskrevet recepten. Der er brug for en mulighed for, at apotekerne skal kunne gribe ind, hvis de med deres faglighed studser over noget. Vi vil gerne forhindre, at der bliver snydt og svindlet og bedraget, siger hun og fastslår: Ja til fri bevægelighed og ja til at tage recepter med til og fra andre lande, men vi bliver nødt til at finde måder, så vi stadig kan tillade os at være strikse med kontrollen. Måske alternativ løsning Et andet medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, der sidder i Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, har et konkret forslag til, hvad der kan gøres. Han har stillet 3

4 forslag om et EDB-system, hvor alle recepter, der skal kunne anvendes i andre EU-lande, er registreret, så apotekerne kan tjekke, at den er ægte. For eksempel med en stregkode, der kan scannes. Morten Messerschmidt er generelt bekymret for udsigten til, at danske apoteker nu skal behandle udenlandske recepter. Det åbner op for en lang række muligheder for svindel, når man umiddelbart skal anerkende recepter på tværs af grænserne uden yderligere sikkerhedsmekanismer. Dels er der i en række lande udbredt svindel med offentlige dokumenter, som givetvis også vil kunne inkludere recepter, og dels er der nogle elementære problemer i forhold til sprogforhold, der gør det vanskeligt. Man kan ikke forvente, at danske apoteker uden videre kan identificere, hvad en fransk læge eller en spansk læge har tænkt sig, siger han. Morten Messerschmidt påpeger dog, at for ham er situationen mindre bekymrende, når apotekerne får mulighed for at kontrollere recepterne. Han ved ikke, hvorfor den danske regering pludselig ændrede holdning i sommeren 2010, da de modtog Kommissionens udmelding: Jeg har ikke hørt andet end fra Bertel Haarder, at man (Sundhedsministeriet, red.) vil rette fejlene, hvis der opstår nogen hen af vejen. Jeg synes bare, det er mere fornuftigt at vente på, at sikkerheden er på plads, før man indfører det, siger han. Det har desværre ikke været muligt for avisen før deadline at få oplyst, hvad Kommissionen helt præcis skrev til regeringen i maj 2010, som fik Sundhedsministeriet til at reagere. Tilbage står apotekerne og skal løse opgaven nu og her. Avisen bringer i dag også en artikel om en apoteksejer fra Århus. Han fortæller til avisen, at de efter to måneder stadig har den første udenlandske recept til gode på hans apotek. Spørgsmålet er, om Sundhedsministeriet ikke ville tage endnu et opgør med EU og derfor forsøgte at imødekomme Kommissionens begrundede udtalelse fra maj 2010 omgående? Eller som en kilde i EU-Kommissionen udtrykker det: at undgå en rigtig møgsag for regeringen. Sundhedsministeriet kunne have imødeset apotekernes ønske ved at forlade det nordiske receptsamarbejde, eller ved at vente til Kommissionens kontrolsystem indføres næste år. Til formanden for Danmarks Apotekerforening Niels Kristensen skriver sundhedsminister Bertel Haarder, at han godt forstår ønsket om at vente, men for ministeriet at se, kan det have lange udsigter, før systemerne er på plads, og det vil man ikke vente på. England i søgelyset to gange Kommissionen har tidligere rejst sager mod både England og Estland, der, ligesom Danmark, har accepteret loven efter henstillingerne. De er kommet, fordi Kommissionen mente, at landene overtrådte Nice-traktatens artikel om, at landene ikke må hindre fri bevægelighed, i dette tilfælde for recepter. Kommissionen var i både 2007 og 2009 efter England. Landet havde rettet ind efter første skrivelse, men Kommissionen vurderede ikke, at ændringen garanterede anerkendelsen af recepter og rejste en ny sag. Spørgsmålet er, om Kommissionen vil gøre det samme med Danmark? I første omgang har EU nikket ja til ændringen af Receptbekendtgørelsen, men tiden vil vise, om apotekerne i praksis begynder at ekspedere recepter fra andre EU-lande. Hvis der ellers kommer nogen. Det har trods flere forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra Indenrigs og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og formand for Apotekerforeningen, Niels Kristensen. Læs mere om sagen og find dokumentation på vores hjemmeside. Blandt andet de omtalte breve i deres fulde længde. dk 4

5 Forløb: 15. maj 2009: Regeringen modtager Kommissionens skrivelse om overtrædelse af Nice-traktaten 13. juli 2009: Regeringen svarer Kommissionen og fastslår sin betænkelighed ved at apotekerne ikke kan kontrollere recepterne 12. juli 2010: Udenrigsminister Lene Espersen orienterer Folketingets Europaudvalg om, at Danmark har besluttet at følge Kommissionens henstilling 9. marts 2011: Rådet og Parlamentet underskriver EU s patientrettighedsdirektiv. Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning inden 25. oktober april 2011: Ændringen af Receptbekendtgørelsens 25 træder i kraft, så EU-borgere nu får mulighed for at få ekspederet deres recepter i Danmark Apotekere kan ikke kontrollere EU-recepter 5

6 Ifølge et nyt direktiv, som netop er vedtaget af EU-kommissionen, forpligtes danske apoteker til at udstede medicin til EUborgere uden for Danmark, Sverige og Finland. Men apotekerne mangler kontrolmuligheder og frygter for patientsikkerheden. Af Maria Juel Glasius og Niels Brande Danske apoteker forpligtes nu til at tage imod medicinrecepter fra EU-borgere, der i kortere eller længere tid befinder sig i Danmark. Andre EU-lande tager allerede imod recepter fra blandt andre danske borgere, hvilket traktaten om fri bevægelighed internt i EU påskriver. Men den danske regering har forsøgt at undgå det af frygt for svindel med falske recepter. Dermed bryder vi reglerne for udveksling af serviceydelser, og efter flere anmodninger fra EU-kommissionen var Danmark tæt på at komme for EU-domstolen. Af den grund accepterede den danske regering i 2007 at følge en receptbekendtgørelse, som gjorde det lovpligtigt at udstede receptpligtigt medicin til andre EU-borgere, hvis recepten vel at mærke er gyldig. Recepter på fremmedsprog truer patientsikkerhed Men i Apotekerforeningen er man bekymret. Der blev nemlig ikke oprettet kontrolsystemer i forbindelse med, at bekendtgørelsen trådte i kraft, hvilket kommissionen ellers var forpligtet til at gøre. Og modsat regeringens frygt for øget svindel med recepter, er man i Apotekerforeningen mere bekymret for ikke at kunne leve op til patientsikkerheden Udenlandske recepter kan være skrevet på et andet sprog, fx polsk, græsk, tjekkisk og spansk, samt med navne for medicinen, som vi ikke kan tyde. Der kan mangle oplysninger, og vi vil mangle muligheden for at kontakte den læge, der har udskrevet recepten, siger hun og påpeger, at apotekerne hvert år laver receptkorrektioner, hvor de ringer til den pågældende læge for at efterkontrollere, hvis der er mistanke om fejl. Herunder fanger de dagligt syv fejl, som ville kunne føre til hospitalsindlæggelse. Når apotekerne får en recept på et apotek i Danmark, skal de tjekke nogle oplysninger, og hvis der ikke er overensstemmelse mellem de ting, der står på recepten, så retter apotekerne henvendelse til lægen for at få afgjort, om der er tale om en fejl. Kun få falske recepter Erik Meldgaard Andersen er apoteker i Århus og sidder i bestyrelsen i Apotekerforeningen. Han forklarer, at farmaceuterne på hans apotek kun modtager 1-2 falske recepter om året, mens de derimod dagligt tjekker recepter igennem sammen med den læge, der har udskrevet dem, for at sikre sig, at kunden får den rette behandling. Min bekymring ligger i patientsikkerheden. Det er ikke fordi, jeg er bange for, at kontrollen kan blive besværlig, siger han. 375 Helle Jacobsgaard er souschef i apotekerforeningen og påpeger, at det bliver svært at kontrollere, om recepterne rent faktisk er gyldige: 6

7 betyder det, at man skal tage én tablet to gange dagligt. I andre europæiske lande betyder det, at man to gange om dagen skal tage én tablet Det kan du jo ikke vide som ansat på et dansk apotek, så ud fra et patientsikkerhedshensyn mener vi, at der er så mange ting, der gør, at det her kan volde skade på brugeren af medicinen. Det vigtigste for os er at sikre patientsikkerheden Erik Meldgaard Andersen har stadig til gode at ekspedere den første recept fra et andet EU-land. Helle Jacobsgaard tvivler alligevel ikke på, at der bliver besværligheder med at kontrollere recepter. Ifølge Receptbekendtgørelsen skal der foretages den samme kontrol på udenlandske recepter som på danske. Hun peger på, at man i nogle europæiske lande ikke må skrive indikationen for medicinen, for eksempel om den skal hjælpe imod smerter eller epilepsi. På den måde kan farmaceuterne ikke kontrollere doseringen. Der findes nemlig medicin, som bruges på forskellige sygdomme, men i forskellige doseringer, forklarer Helle Jacobsgaard. Hun nævner et andet eksempel med, at når man i Danmark skriver 1*2 på en recept, så Kontrolsystemer savnes Erik Meldgaard Andersen efterspørger derfor systemer, der kan hjælpe apotekerne med at kontrollere de udenlandske recepter. Det kan både være en database med læger i hele Europa, ligesom der lige nu findes en receptserver med navne på danske læger, hvilket gør det nemt at skabe kontakt i tvivlstilfælde. Erik Meldgaard Andersen mener dog ikke, man skal udvikle helt store systemer, da der endnu ikke er set eksempler med forfalskede udenlandske recepter, siden reglerne trådte i kraft i april Vi vil bare gerne kunne læse de udenlandske recepter. Hvis der bare stod et produktnavn, som vi ikke kunne tyde, eller ikke har mulighed for at kontrollere, så skal vi jo have nogle opslagsværker. Altså, hvis det stod skrevet på græsk, så vil det jo være lidt svært. 7

8 460 Belgiske apoteker afviser recepter Både Danmark, England og Estland er af EU-Kommissionen blevet irettesat for landenes receptregler. I Danmark er reglerne blevet ændret, men hvad sker der egentlig, hvis man tager den danske recept med til Europas hovedstad Bruxelles i Belgien? Af Maria Glasius og Niels Brande På hjørnet af Rue Montoyer og Rue d Arlon, kun få gader fra Europa-Parlamentet massive glas- og stålbygninger i Bruxelles politiske centrum, ligger det lille apotek De Lindeboom. Det grønne neonplus på facaden afslører det, og bag disken står Veronique De Meismer og hendes kollega og ekspederer eftermiddagens sidste kunder. Veronique forklarer, at man normalt ikke bare kan komme med en recept fra et andet EU-land og få sin medicin i Belgien: I Belgien har alle læger et nummer, som står skrevet på recepten, så vi på apoteket kan kontrollere ægtheden. Med udenlandske recepter kan vi ikke kontrollere, om de er udstedt af en læge eller af en bager, siger hun og viser et eksemplar af en belgisk recept frem Det belgiske apotek De lindeboom ligner til forveksling et dansk ligesom problematikken med ikke at kunne kontrollere recepter fra andre EUlande er den samme. Traktatbryderne Den første sag opstod i 2007, hvor EU- Kommissionen første gang skrev til England og kritiserede landet for ikke at ville anerkende recepter udstedt af behandlere fra andre EU-lande. Senere i 2009, efter England havde ændret lovgivningen, kom et nyt brev med truslen om en sag ved EU-Domstolen. En lignende sag blev rejst mod Estland i 2008 for heller ikke at ville anerkende recepter udstedt af behandlere fra andre EU-lande. Seneste skud på stammen er sagen mod Danmark, som Kommissionen skrev til i maj Problemstillingen var den samme som de andre lande, men Danmark valgte hurtigt at rette ind og allerede i april 2011 blev de danske receptregler ændret. 30 allergipiller, tak Recepten ligner mest af alt de danske. Lidt smallere papir, men de samme oplysninger om læge, patient og medicintype. Men den danske recept kan ikke kontrolleres, og det er de normalt ikke glade for på apotekerne i Belgien. Veronique bladrer venligt i et orange ringbind, der indeholder regler for, hvordan de på De Lindeboom ekspederer medicinen korrekt til patienterne. Endelig finder hun, hvad hun leder efter. Siden, hvor reglerne om udlevering står, og de er ikke lig med EU- 8

9 525 Traktatens artikel 56, som ellers er den, som blandt andre Danmark er blevet anklaget for at bryde, og som garanterer EU-borgeres mulighed for at indløse recepten indenfor Unionens ydre vægge. 560 tager den danske recept med til Europas hovedstad Bruxelles i Belgien? Sideløbende med sagerne mod de tre medlemslande er der arbejdet på et såkaldt Patientrettighedsdirektiv, der skal sikre, at EU s borgere f.eks. kan vælge hospitalsbehandling i andre EU-lande og kan tage recepter med på tværs af alle EU s indre grænser. Lovgivningen blev vedtaget af EU i marts i år og bliver gældende i national lovgivning inden Loven indeholder også et europæisk system til at kontrollere recepter fra andre lande. 540 Veroniques kollega på De Lindeboom synes, det er en god ide med et fælles receptsystem i EU, for det nuværende fungerer ikke, mener hun. 545 Veronique forklarer mig, hvordan de normalvis ekspederer recepter for EU-borgere på apoteket, fordi de, som hun siger, ligger i et europæisk kvarter, men de fleste andre belgiske apoteker afviser udenlandske recepter, forklarer hun. Også fra Unionens egne borgere Recepten på 30 allergitabletter, udskrevet af en læge i det sydlige Århus, er ikke et problem, for de er ikke på recept i Belgien, men i byen hvor borgere fra 27 EU-lande dagligt færdes, og hvor EU-lov også er gældende, accepterer man som udgangspunkt stadig ikke recepter fra andre EU-lande. Både Danmark, England og Estland er af EU- Kommissionen blevet irettesat for landenes receptregler. I Danmark er reglerne blevet ændret, men hvad sker der egentlig, hvis man 9