Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Transkript

1 Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner

2 Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/ netværksorienterede tilgang Der samarbejdes omkring 3 elementer: Systematisk dialog om familiens præferencer, ressourcer og behov Respektere og omsætte disse Forbedre pårørendes vilkår til at håndtere rollen som værende en ressource og/eller belastet

3 Analytiske redskaber til at implementere og understøtte tilgangen 7 nøglefaktorer (hentet fra New Zealand, Foster et al. 2012): Involvere familie/ netværk tidligt Identificere og imødekomme en families kultur, religion, vaner, roller Praktisere aktiv lytning undersøgende, nysgerrig i dialogen Aktiv involvering af familie/ netværk

4 Nøglefaktorer til at implementere og understøtte tilgangen Undervise familie/ netværk i aktuelle emner, der er relevante for hjerneskaden Fokus på færdigheder hos familie/ netværk og få etableret færdigheder ift. relevante opgaver i genoptræningen Fokus på støtte til at borger kan vende tilbage til et for borger meningsfyldt liv

5 Praktisk tilgang på Neurocenteret COPM til identificering af aktivitetsproblematikker med borger og evt. pårørende Opstartsmøde med borger, hvor pårørende inviteres med det giver mulighed for få deres viden, behov og idéer på banen Der er fælles dagsorden, alle kan bidrage med punkter Det tilstræbes, at pårørendes ressourcer og lyst/ behov til engagement i forløbet italesættes Der udarbejdes målkort for forløbet, som udleveres til borger og pårørende Der tilbydes midt-/ slutevaluering af forløbet

6 Hvad har fungeret godt? Fælles dagsorden Udarbejdelse og brug af målkort Borger og pårørende kommer mere på banen Være aktiv lyttende taletid til borger/ pårørende At få italesat pårørendes ønsker til involvering eller behov for at sige fra Italesætte pårørendes opgaver og roller Bedre (magt)balance i relationen

7 Udfordringer i projektet Implementering af en ny tilgang Ændring af vaner/ tankesæt hos personalegruppen Overvinde barrierer hos sig selv turde spørge ind Skal være mere på forkant/ forberedelse af opstartsmøde Øve sig i at lægge forforståelse til side - møde borger og pårørende som et blankt papir Ikke alle pårørende byder ind skal se/ italesætte de pårørendes ressourcer og ønsker

8 Forskellige samarbejdsformer for pårørende i rehabilitering i dialog At være orienteret om at rehabiliteringen foregår At være orienteret om mål og intervention i forløbet Bidrage med viden om ens pårørende Bidrage med løsningsforslag til, hvordan rehabiliteringen kan forløbe bedst ift. den hjerneskaderamte

9 Forskellige samarbejdsformer for/ med pårørende i rehabilitering bidrage aktivt Sørge for relevante ting er tilgængelige til træningsopgaver Aktivt minde borger om opgaver/ øvelser/ aktiviteter i/ udenfor hjemmet Aktivt og superviseret deltage i delaktiviteter i rehabiliteringen i og udenfor hjemmet Aktivt overtage dele eller hele rehabiliteringen i og/ eller udenfor hjemmet

10 Diplom afgangsprojekt januar 2016 om pårørendes udfordringer og mestring Hvorfor? Møder mange belastede pårørende i overgangen fra rehabiliteringshospital til kommunal rehabilitering. Hvad har betydning for deres mestring? Overgangen er her 12 uger. Hvordan? Litteraturstudie og kvalitativt studie= 3 interviews samt teoretisk ramme: Antonovsky og Meleis transitionsteori Hvad? Inddeling af pårørendes udfordringer i 3 kategorier: praktiske, følelsesmæssige og relationelle udfordringer

11 Praktiske udfordringer Plejeopgaver Kørsel/ kørselsforbud/ transport Nye ufrivillige opgaver: bil, hus-/havearbejde, økonomi Hjælpemidler og ufrivillige boligændringer i hjemmet Få hverdagen til at hænge sammen med fuldtidsarbejde Manglende inddragelse fra kommunens side/ manglende mulighed for at sige fra Følelser knyttet til: stor ansvarsfølelse, konstant pres, stressende, ufrivillige forandringer, usikkerhed mht. nye opgaver

12 Følelsesmæssige udfordringer Personlighedsændringer/ kognitive dysfunktioner (en anden person, et barn) opleves som at miste ægtefællen Vrede/ irritation på ægtefællen, raseri indeni Manglende empati/ forståelse fra ægtefællen Føle sig overset Føle sig ensom og isoleret Utryghed og bekymring, angst og frygt Ambivalente følelser, svært at acceptere.. Følelsesmæssig distance til ægtefællen

13 Følelsesmæssige udfordringer Stor ansvarlighed og forpligtelse Stor byrde manglende deltagelse i egne interesser og sociale kontakter Lettelse kontra skyld, frygt og usikkerhed Tab og sorg og savn Stress Depression Påvirkning af helbredet

14 Relationelle udfordringer Nye roller fra hustru til sygeplejer Nye ansvarsområder Manglende ligeværdighed og gensidighed i parforholdet At føle sig alene om opgaverne Manglende partnerskab Ændret seksualliv og manglende intimitet Oplevelsen af personlighedsændringer tab af ægtefælle Konflikter vrede, irritation, frustration Stor belastning krisesituation Overvejer skilsmisse

15 Mestring set i Antonovsky s sundhedsfremmende perspektiv Begribelighed: viden, information, tydelige aftaler og kommunikation medvirkende til forudsigelighed, forståelse af situationen og bedømme virkeligheden på den baggrund Håndterbarhed: ressourcer til rådighed, både personlige og i netværket, bevare sociale relationer, blive mødt med empati Meningsfuldhed: motivationen til engagement og involvering forudsat af følelsesmæssig engagement og inddragelse Jo større oplevelse af sammenhæng, jo bedre mestring og jo sundere er mennesket

16 Definition af transition En overgang fra en livsfase, tilstand eller status til en anden. Transition henviser til både processen og resultatet af komplekse person-miljø interaktioner. Det kan omfatte mere end en person og er indlejret i konteksten og situationen Afaf Meleis

17 Mestring i transitions perspektiv Forandringsproces over tid udløst af en kritisk hændelse hvordan opnåes et positivt resultat af transitionen Fremmende faktorer: kundskaber, planlægning, kommunikation, Hæmmende faktorer: stress, bekymringer, ensomhed, ambivalens Indikatorer: Subjektivt velvære: håndtering af følelser, tillid til processen, føle sig handlekraftig Mestring af nye roller/ identitet: viden og kompetencer til at løse opgaverne Gode relationer i familie og netværk

18 Præmisser for oplevelse af sammenhæng i overgangen/ pårørendes mestring: Forberedelse til overgangen på hospitalet: viden, information om hjerneskaden, undervisning, inddragelse Undervisning af konkrete hands-on opgaver Inddragelse i planlægning og beslutninger Kommunikation tydelige aftaler omkring borgeren og opgaver Tæt samarbejde med fagprofessionelle Pårørendes behov og ønsker italesættes Mulighed for at sige fra overfor opgaver/ belastninger

19 Implementering i genoptrænings regi Høj prioritet: Samtaler hvor pårørende deltager Afdækning af pårørendes ressourcer, behov og ønsker Give mulighed for at sige fra overfor opgaver/ belastninger Tydelig afklaring og aftaler ift. pårørendes behov, rolle og ansvar Støtte til pårørende fortsat bevarer sociale kontakter og aktiviteter Stor fokus på præsentation af tilbud til pårørende samtalegruppe, undervisning, støtte fra hjerneskadekoordinator, Større fokus på at afdække pårørendes sårbarhed og behov ift. Følelsesmæssige og relationelle udfordringer Tæt samarbejde med psykolog screening af pårørende Formidling af kontakt til psykolog

20 Tilbud til pårørende i Århus Kommune Familie-orienteret tilgang (projekt) Hjerneskadeteam (koordinatorer) SOS - tilbud om samtaler/ samtalegruppe v. psykolog (screening af trivsel ved opstart/ afslutning)(who 5) Undervisning for pårørende (4 foredrag) Folder om netværk for pårørende Litteratur til pårørende

21 Tak for opmærksomheden Fysioterapeut Birgitte Nygaard Sommer