TEMA 3. En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA 3. En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud"

Transkript

1 TEMA 3 En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud

2 KOLOFON en guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender august 2004 ::Citat :: Pludselig spurgte et af børnene, om musen også havde muskler ligesom et menneske. Barn fra skovbusbørnehaven Buggi Bjørn Uddybningen af de seks temaer i denne pjece tager afsæt i en ekspertgruppes arbejde. Ekspertgruppens bidrag kan findes på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside om pædagogiske læreplaner REDAKTION Kontorchef Kirsten á Rogvi, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fuldmægtig Charlotte Meibom Læring i dagtilbud Da vi var kommet næsten igennem brændestablen, opdagede vi en død mus, der var blevet klemt ihjel, da brændestablen væltede. Det var ikke første gang, børnene så hverken levende eller døde mus, men som altid var det spændende og krævede mange svar: Hvorfor er musen død?, Vågner den aldrig igen?, Er det en mandemus eller damemus?, Gør dens brækkede ben ondt?, Må vi røre? og mange andre spørgsmål blev relevante og anskuelige. På ganske få øjeblikke havde hele børnegruppen samlet sig, og der blev med børns uforbeholdne nysgerrighed undersøgt alle ydre detaljer af musen. Førstehåndsbiologien gav associationer til det uhåndterlige hverdagsteoretiske: Hvis man bliver kørt over, kan man også dø!. Det er derfor, man ikke må gå ud på gaden!. Og løftede sig snart også op på filosofiens vinger: Når man er død, bliver man så til en engel?, Sidder den på en sky og kan se ned på os nu?. Og derefter landede vi solidt på jorden igen i børnenes hverdagsliv: Er det ikke synd for dens musekone og musebørn?. Hvis jeg var død, ville min mor og far savne mig rigtig meget! Pludselig spurgte et af børnene om musen også havde muskler ligesom et menneske. For at kunne besvare dette spørgsmål måtte vi naturligvis lukke musen op og ved selvsyn se efter, hvad det hele drejede sig om. Derfor blev der hurtigt forberedt et interimistisk laboratorium med børnene i vild trængsel rundt om. Kilde: Skovbusbørnehaven Buggi Bjørn i SØLVguiden, find den på TEKST Marianne Schjøtt Rohweder (DJ) DESIGN OG LAYOUT Processor Kommunikation & Reklame Pilestræde 43-45, 2.sal 1112 København K FOTO Michael Daugaard David Trood/BAM TRYK TrykBureauet OPLAG eksemplarer ISBN: Publikationen kan hentes på

3 INDHOLD SIDE 5 FORORD. At lege er at lære af minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Fakta om pædagogiske læreplaner ERFARINGER FRA PRAKSIS....det vi alle går og gør af Annemette Baden, dagplejeleder i Lyngby-Taarbæk Kommune ERFARINGER FRA PRAKSIS. Planer for pædagogik er ikke farlige af Lene Pedersen, leder af børnehaven Nejsdalen i Hirtshals Er det en mandemus eller damemus? Gør dens brækkede ben ondt?, Må vi røre? Barn fra skovbusbørnehaven Buggi Bjørn ::Citat :: SIDE 10 INDLEDNING TIL TEMAER Det hele barn har mange facetter SIDE 12 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING, TEMA 1 SIDE 14 SOCIALE KOMPETENCER, TEMA 2 SIDE 16 SPROG, TEMA 3 SIDE 18 KROP OG BEVÆGELSE, TEMA 4 SIDE 20 NATUREN OG NATURFÆNOMENER, TEMA 5 SIDE 22 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER, TEMA 6 SIDE 3

4 Citat fra børnehaven Kongerosen Citat fra børnehaven Kongerosen CITAT ::Citat :: En velfunderet fortællekultur kan derfor styrke børnenes egen kultur. Og den kan støtte barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse. Fra SØLV-guiden, børnehaven Kongerosen Læring i dagtilbud I Kongerosen har vi arbejdet med forskellige udtryksformer: skabende og eksperimenterende, fysiske og kropslige, verbale og musiske. Desuden har vi benyttet os af drama, tegninger, malerier, skulpturer, bevægelse og musik, samt af fortællinger. Alle i børnehaven har herved oplevet glæden ved at fortælle og få fortalt. Børnene har deres egne historier. Man kan sige, at deres lege foregår som historier, og at deres lege bygger på fortællinger. En velfunderet fortællekultur kan derfor styrke børnenes egen kultur. Og den kan støtte barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse. Når børn er omgivet af en fortællekultur, lærer de samtidigt at bruge sproget, og de kan få erfaringer og forståelse for sprogets nuancer og mange udtryksformer. Børn lærer derved at udtrykke og formulere sig de lærer at lytte og oplever at blive lyttet til. Det kan udvikle dem socialt, og det kan udvikle deres selvværd og selvtillid. For eksempel blev nogle af børnene fra børnehaven opfordret til at tage deres yndlingsbog med hjemmefra. De mange yndlingsbøger blev så læst op for de andre børn, og derefter skulle de, som havde lyst, selv fortælle deres egne eventyr eller historier for de andre børn. Det var ikke nemt, men efterhånden fik de fleste modet til det og de fik derved mulighed for at vokse. Kilde: Børnehaven Kongerosen i SØLV-guiden. SØLV-guiden en publikation fra Socialministeriet, der udkom i september 2003, der beskriver eksisterende viden i forhold til læring i dagtilbud. Find den på SIDE 4

5 Forord Forord At lege er at lære Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke og tale om det, der sker omkring og indeni er næringen til en bestandig udviklingsproces. Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret for børnene forældrene hjemme og personalet i dagtilbuddene der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og forsøget på at finde muligheder, veje, svar. Loven om pædagogiske læreplaner har som sit fornemste formål at understøtte hele denne proces. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed. Øget bevidsthed kan støtte barnets naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv. Loven er ikke en facitliste. Det er personalet i dagtilbuddet og forældrene, der i fællesskab bestemmer indholdet i den pædagogiske læreplan, og hvordan de seks temaer skal udfoldes. I denne pjece beskrives temaerne og de tanker, der ligger bag dem. Der er inspiration til, hvordan opgaven kan løses og bud på hvilke mål, der kan opstilles. De beskrevne mål er ikke bindende. Planerne skal naturligvis tilpasses den enkelte daginstitution eller dagplejes særlige forhold antallet af børn, kulturel mangfoldighed, geografisk placering, fysiske rammer etc. Om man har opfyldt de mål, der er sat, er op til den enkelte institution og forældrekredsen at vurdere. Lovens krav om årlig evaluering er med til at sikre, at alle aspekter huskes i forhold til alle børn, og at tilbuddene ikke bliver statiske, men hele tiden udvikles svarende til børnenes behov. De pædagogiske læreplaner skal ses som et praktisk redskab til i det daglige at arbejde med at udvikle pædagogikken. Brug planen som led i den refleksion og de diskussioner, der hele tiden finder sted, hvor børn er. Minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær SIDE 5

6 Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner FAKTA Fakta om pædagogiske læreplaner Formål og principper for læringen i dagtilbud Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med dagtilbud forstås kommunale og selvejende daginstitutioner, puljeordninger og kommunal dagpleje. Indholdet Den lokale pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter ovenstående temaer. Man kan lokalt vælge at benytte en anden struktur eller inddeling, ligesom kommunen og dagtilbuddet kan supplere med andre temaer. Seks temaer Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan. Planen skal behandle følgende seks temaer: Den pædagogiske læreplan skal indholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Kilde: Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner. Find bekendtgørelsen på SIDE 6

7 LÆREPLANER Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes Øvrige initiativer i forbindelse med implementering Løbende opdatering af Ministeriet for Familie- og under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets af pædagogiske læreplaner Forbrugeranliggenders hjemmeside om læring og pæ- geografiske placering, fysiske muligheder, børnegrup- Ultimo 2004 udbydes kurser og temadage til perso- dagogiske læreplaner se pens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og nale i dagtilbud, nøglepersoner, forældrebestyrelser kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger og kommunalbestyrelser, som skal sikre, at alle rele- m.v.), herunder aldersgrupperne fra 1 /2 år til 2 år og fra 3 vante personer kommer i besiddelse af viden, som gør år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. dem i stand til at udarbejde pædagogiske læreplaner, arbejde med læringsprocesser i hverdagen samt regi- Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan strere og dokumentere effekter og målopfyldelse. dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læreproces leder frem imod de opstillede mål. Der vil blive igangsat en central evaluering af forløbet de første tre år med pædagogiske læreplaner. Ansvaret Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen Artikelsamling udarbejdet af en ekspertgruppe, hvor og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagog- der gås i dybden med hvert tema. Artikelsamlingen iske læreplan bliver udarbejdet. kan fra primo oktober måned 2004 hentes på Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan. GULD-guide en publikation der vil beskrive ny viden og komme med eksempler på, hvordan der kan Den pædagogiske læreplan skal evalueres årligt af for- arbejdes bevidst og systematisk med læring. GULD- ældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel guiden udkommer primo revision. SIDE 7

8 Erfaringer fra praksis Erfaringer fra praksis ERFARINGER...det vi alle går og gør Det var hele udviklingen af dagplejen og blandt andet et samarbejde med KL om dagplejens drift, der for år siden satte os i gang med at lave virksomhedsplaner. Det var dengang meget nyt at arbejde så målrettet med de tilbud, dagplejen havde til børnene. Vi fandt hurtigt ud af, at når vi talte drift, så måtte vi også sætte fokus på den pædagogiske profil: Hvem var vi? Hvad var det egentlig, vi gik og lavede i det daglige? At blive bevidst om hvad man gør Frem for at teoretisere om mål og indhold valgte vi at tage udgangspunkt i dagplejens virkelighed. Vi indkaldte kommunens dagplejere til et stormøde. Og fra de mange fortællinger, der blev fortalt, udkrystalliserede der sig en række overskrifter. Jeg har oplevet, at det vigtigste simpelthen har været at blive bevidst om, hvad vi gik og gjorde, og hvad det betød ikke så meget om at sætte dyre ord på som at få struktur på den allerede eksisterende substans. og har opmærksomhed på alle børn. Der kan f.eks. være behov for, at man styrker sproget og lige finder nogle billedbøger frem. At sætte navn på selvfølgeligheder Hvis ikke man i forvejen har et grundlag, kan det måske virke uoverskueligt at udarbejde pædagogiske læreplaner, og selvfølgelig kan man frygte, at nogen misforstår intentionerne. Jeg ønsker mig ikke tilbage til emneugerne. Vi skal ikke sætte fokus på ét emne, men vende det om og gribe de ting, der opstår naturligt. Som en af dagplejerne meget rammende udtrykte det på et kursus for nylig, hvor vi talte om at styrke rum og retningsfornemmelse: Hold da op, det er jo bare ligesom, når jeg går tur med børnene og så spørger: Hvilken vej skal vi nu for at komme hjem? I dag har vi en resultatkontrakt. Den bruger vi blandt andet, når vi ansætter nye medarbejdere. I forhold til medarbejderne bruges den pædagogiske profil f.eks. som værktøj for kompetenceudvikling, og den enkelte dagplejer kan bruge planerne som en slags tjekliste i det daglige til lige at se, om man er kommet hele vejen rundt Det er ikke så indviklet. Det er til gengæld sundt for den faglige stolthed, at der bliver sat navn på det, der ikke før havde noget navn, men bare var selvfølgeligheder. Annemette Baden, dagplejeleder i Lyngby-Taarbæk Kommune, 270 børn og ca. 85 dagplejere. SIDE 8

9 ERFARINGER TEMA 3 Erfaringer fra praksis Erfaringer fra praksis Planer for pædagogik er ikke farlige Det var ildsjæle i lokalsamfundet, der for 10 år siden satte skub i arbejdet med pædagogisk dokumentation. Det har været en lang spændende proces, der aldrig bliver færdig. Hverdagens praksis ned på papir Vi har undervejs været meget inspirerede af det arbejde, der udføres i Reggio Emilio i Norditalien. For fire år siden var vi til en konference i Stockholm. Svenskerne har i mange år haft pædagogiske planer for førskolebørn. Det vi hørte på konferencen var helt i tråd med det, vi selv beskæftigede os med. Så da vi kom hjem, besluttede vi at sætte alt det, vi jo bare havde i hovedet og praktiserede hver dag, på papir. Denne fokusering har betydet, at vores opmærksomhed er blevet skærpet. I dag arbejder vi f.eks. meget med de fysiske rammer ude og inde for at skabe de nødvendige fysiske og mentale rum, så børnene får mulighed for at fordybe sig og eksperimentere. Vi får mange henvendelser fra andre institutioner. Det betyder både, at vi selv får lejlighed til at reflektere og anledning til at fortælle, at planer for pædagogik ikke er noget farligt. Det er svært at finde de negative sider, og jeg synes, det er fint, at der er kommet øget fokus på de uformelle læreprocesser, for børn er jo hele tiden i gang med at lege og lære. Jeg opfatter lovgivningen som en måde, hvorpå man sikrer, at man kommer hele vejen rundt at man bliver opmærksom på de facetter eller de børn, man ikke ser. Vi har gjort meget for at informere forældrene. Inddragelsen er helt nødvendig, hvis forældrene også skal deltage. Vi håber jo på, at den udvikling, der nu er i gang, vil brede sig til folkeskolen, så lærerne også får lyst til at bygge videre på det, børnene har lært i børnehaven. Der er stadigvæk et til tider skarpt skel mellem børnehave og skole. Det ville være dejligt, hvis der kom en større sammenhæng mellem det legende og lærende barn. En lang rød tråd. Det er smadderspændende at beskæftige sig med børns udvikling. Som pædagoger oplever vi en større anerkendelse af det arbejde, vi jo alle sammen går og udfører. Så vores erfaring er, at arbejdet med det, vi har kaldt dokumenteret pædagogik, betyder, at voksne og børn går hånd i hånd, og det giver både glade, engagerede og nysgerrige børn og pædagoger. Lene Pedersen, leder af børnehaven Nejsdalen i Hirtshals, 42 børn 3-6 år. SIDE 9

10 Indledning til temaer Indledning til temaer TEMAER Det hele barn har mange facetter Dagtilbuddene i Danmark hviler på traditioner for at se børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Tilbuddene er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at vores børn kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I dagtilbuddene foregår der oftest en masse aktiviteter på én og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har det sværere end de andre, og her i landet er et dagtilbud en integreret del af den forebyggende indsats i forhold til børn med særlige problemstillinger. Den pædagogiske udfordring Det kan måske synes vanskeligt at forene det enkelte barns individuelle behov, færdigheder, forudsætninger og rettigheder med de forventninger og krav, alle børn møder senere hen i livet. Alle forældre er heller ikke ens eller har samme forventninger til det dagtilbud, deres barn går i, ligesom det pædagogiske personale kan have vidt forskellige værdier og holdninger til, hvad børn har brug for. Samarbejdet mellem forældre og personale er traditionelt tæt både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelser. Vi har desuden en helt Den pædagogiske udfordring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. De seks temaer De seks temaer, der udgør indholdet i de pædagogiske læreplaner, bygger videre på det pædagogiske grundsyn og traditioner. SIDE 10

11 TEMAER Indledning til temaer Indledning til temaer Mens alle temaerne skal indgå i planen, er det op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan og finde farbare veje, der passer lokalt. Indsatsen må nødvendigvis tage hensyn til fysiske rammer, udfoldelsesmuligheder, den kulturelle mangfoldighed, de enkelte børns særlige behov, forældre og personale etc. I den virkelige verden kan mål ikke opstilles og opfyldes i rad og række. Kunsten er at få dem flettet sammen, så alle aspekter tilgodeses samtidig med, at planen både er realistisk og passer til det enkelte dagtilbud, dets børn, forældre og personale. Tematiseringen udelukker selvfølgelig heller ikke, at man selv tilføjer nye temaer eller områder, man gerne vil arbejde med. I de følgende afsnit beskrives temaerne hver for sig. Der gives eksempler på de mål, man kan opstille, og der er inspiration til de overvejelser, der kan være relevante, når man sigter efter målet. SIDE 11

12 Personlig udvikling TEMA 1 Personlig udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Målene i dagtilbuddet kan være: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan de gennem deres opvækst satte spor i dagtilbuddets liv og virke og dermed gjorde en vigtig forskel for andre mennesker og i dagtilbuddets kultur. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Personalet skal løbende og ved afslutningen af dagtilbudsopholdet sikre, at børns initiativer i dagtilbuddet bliver husket og fastholdt. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Da Hanna stopper i børnehaven tager man en tur rundt på børnehavens grund og standser ved bålpladsen. Her taler personalet og børnene om, dengang Hanna kom på ideen med en bålplads, og hun og nogle andre byggede den. Der tales også om de mange gode oplevelser hele børnehaven har haft i forbindelse med snobrødsbagning og bålfester. Der tages billede af Hanna og de andre børn foran bålpladsen, som hænges op, og som Hanna kan tage med hjem. SIDE 12

13 TEMA 1 Personlig udvikling Personlig udvikling Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Hvad er barnets alsidige personlige udvikling? Det er når man tænker alle mulige ord ligesom Peter Plys. Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 13

14 Sociale kompetencer TEMA 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer Målene i dagtilbuddet kan være: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan give og opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Ud over børnenes egne skabte fællesskaber skal personalet også støtte inkluderende fællesskaber bl.a. ved at opfordre til fælles løsninger af opgaver. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Hele gruppen på stuen skal lave et stort billede af eventyret om prinsessen på ærten. Det opfordres til, at alle børn er med, og at gruppen taler om, hvordan billedet skal se ud, hvordan det skal males, tegnes etc., og hvem der gør hvad. Nogle af børnene vil gerne sørge for rent vand og materialerne, andre vil gerne male prinsessen, og endelig er der nogen, der helst vil finde ud af, hvor billedet skal hænge. Til sidst drøfter man i hele gruppen, hvordan alle børnene hver især har bidraget med noget godt og vigtigt i forhold til billedet. SIDE 14

15 TEMA 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer I forhold til omverdenen er udviklingen af de sociale kompetencer især vigtige i forhold til evnen til sammen med andre børn og voksne nysgerrigt at udforske og bidrage til fællesskabet. I forhold til andre mennesker skal børn have mulighed for at forpligte sig og tage ansvar. Social kompetence er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder. Børn skal have mulighed og frirum til at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder, skabe sammen og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. Der skal være mulighed for og tid til både fordybelse og fælles problemløsninger, hvor alle børn høres. Hvad er sociale kompetencer? Når man ikke har noget arbejde og prøver at finde et. Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 15

16 Sprog TEMA 3 Sprog Sprog Målene i dagtilbuddet kan være: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som ::Eksempel :: MÅL: Børn skal støttes i deres interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: For at understøtte børns nysgerrighed og eksperimenter i forhold til det skrevne sprog skal der altid være spidsede blyanter, papir, inspirerende plakater med historier, billeder, bogstaver og tal på i skrivehjørnet. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Frederik og Frida sidder tit ved bordet i skrivehjørnet, hvor det er muligt at fordybe sig. De skriver lange historier med kruseduller om farlige drager og slotte, som kun de selv kan læse, og de læser glædeligt op af deres historier på opfordring. De to børn laver tegninger til historien, og historierne underskrives med deres navne med meget kunstfærdige rigtige bogstaver. SIDE 16

17 TEMA 3 Sprog Sprog skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Hvad er sprog? Det er sådan, at man skal tale pænt til hinanden! Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 17

18 Krop og bevægelse TEMA 43 Krop og bevægelse Krop og bevægelse Målene i dagtilbuddet kan være: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at blive udfordret i de varierende bevægelsesmiljøer, der ligger i fx leg, i naturen og i årstiderne. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Legepladsen skal være indrettet således, at børnene både har mulighed for og bliver støttet i at kunne have stille lege og vilde og fysisk krævende lege. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: På legepladsen er der områder, der er afgrænset fra resten af legepladsen, hvor børnene uforstyrret kan lege køkken ved et rigtigt komfur. Der er også områder, hvor der er lavet gangsystemer, der den ene dag er en racerbane, hvor der drønes af sted på mooncars, og som den næste dag er en farlig sti i junglen, hvor børnene bevæger sig meget langsomt og stille for, at slanger og løver ikke får færten af dem. SIDE 18

19 TEMA 43 Krop og bevægelse Krop og bevægelse styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Hvad er krop og bevægelse? Man skal have et skelet for at kunne bevæge sig, ellers bliver man flad som en flad pandekage Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 19

20 Naturen og naturfænomener TEMA 5 Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Målene i dagtilbuddet kan være: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt, Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: I løbet af året igangsættes projekter, hvor børnene får mulighed for at håndtere og på førstehånd at følge et dyr, en plante eller lignende fra dets plads i naturen eller hos landmanden til, at vi mennesker spiser, drikker eller gør brug af det på anden vis. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: I børnehaven har man et projekt om, hvordan korn bliver til brød. Børnene er derfor bl.a. på besøg hos en landmand, hvor de er ude og lugte og røre ved kornet på markerne. Senere er de med til at kværne korn, og de eksperimenterer også med at bage brød med og uden gær i dejen. SIDE 20

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan BIDRAG FRA EKSPERT-GRUPPE Faglige indspil til den pædagogiske læreplan Her i landet er der en solid fælles tradition i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Umiddelbart kan det se forskelligt ud i de enkelte

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Tema: Den alsidige personlige udvikling

Tema: Den alsidige personlige udvikling Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Fynshav Børnehus skal som minimum omfatte 7 temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener

Læs mere

Læreplan Trøjborg dagtilbud

Læreplan Trøjborg dagtilbud Læreplan Trøjborg dagtilbud I Trøjborg Dagtilbud arbejder vi overordnet ud fra ekspertgruppens mål for den pædagogiske praksis. Måden der arbejdes på for at opnå målene i læreplanen kan være forskellig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Forældrenes tilfredshed med børnehuset Troldehøj 2009

Forældrenes tilfredshed med børnehuset Troldehøj 2009 1 Forældrenes tilfredshed med børnehuset Troldehøj 2009 2 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED BØRNEHUSET TROLDEHØJ Indledning Rudersdal Kommune har besluttet at gennemføre brugerundersøgelser blandt alle forældre

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Middelfart Kommune. Børnehaven Stribgårdvej

Middelfart Kommune. Børnehaven Stribgårdvej Middelfart Kommune Børnehaven Stribgårdvej Pædagogiske læreplaner 2008 Pædagogisk læreplaner Baggrund Den efterfølgende pædagogiske læreplan for Børnehaven Stribgårdvej er udarbejdet i 1. kvartal af 2005

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014

Pædagogisk læreplan 2014 1 Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehave Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehaven er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Overgang fra børnehave til før-skole og skole. Udarbejdet i et samarbejde mellem Mosebo, Fuglereden, Mælkebøtten og Nørremarkskolen

Overgang fra børnehave til før-skole og skole. Udarbejdet i et samarbejde mellem Mosebo, Fuglereden, Mælkebøtten og Nørremarkskolen Overgang fra børnehave til før-skole og skole. Udarbejdet i et samarbejde mellem Mosebo, Fuglereden, Mælkebøtten og Nørremarkskolen Forord At sammenhæng og tryghed omkring det enkelte barn at styrke samarbejdet

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I 2004 vedtog folketinget en lov, der gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner, at udarbejde en pædagogisk læreplan. Denne skal beskrive og dokumentere, hvordan man i institutionen

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere