TEMA 3. En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA 3. En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud"

Transkript

1 TEMA 3 En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud

2 KOLOFON en guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender august 2004 ::Citat :: Pludselig spurgte et af børnene, om musen også havde muskler ligesom et menneske. Barn fra skovbusbørnehaven Buggi Bjørn Uddybningen af de seks temaer i denne pjece tager afsæt i en ekspertgruppes arbejde. Ekspertgruppens bidrag kan findes på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside om pædagogiske læreplaner REDAKTION Kontorchef Kirsten á Rogvi, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fuldmægtig Charlotte Meibom Læring i dagtilbud Da vi var kommet næsten igennem brændestablen, opdagede vi en død mus, der var blevet klemt ihjel, da brændestablen væltede. Det var ikke første gang, børnene så hverken levende eller døde mus, men som altid var det spændende og krævede mange svar: Hvorfor er musen død?, Vågner den aldrig igen?, Er det en mandemus eller damemus?, Gør dens brækkede ben ondt?, Må vi røre? og mange andre spørgsmål blev relevante og anskuelige. På ganske få øjeblikke havde hele børnegruppen samlet sig, og der blev med børns uforbeholdne nysgerrighed undersøgt alle ydre detaljer af musen. Førstehåndsbiologien gav associationer til det uhåndterlige hverdagsteoretiske: Hvis man bliver kørt over, kan man også dø!. Det er derfor, man ikke må gå ud på gaden!. Og løftede sig snart også op på filosofiens vinger: Når man er død, bliver man så til en engel?, Sidder den på en sky og kan se ned på os nu?. Og derefter landede vi solidt på jorden igen i børnenes hverdagsliv: Er det ikke synd for dens musekone og musebørn?. Hvis jeg var død, ville min mor og far savne mig rigtig meget! Pludselig spurgte et af børnene om musen også havde muskler ligesom et menneske. For at kunne besvare dette spørgsmål måtte vi naturligvis lukke musen op og ved selvsyn se efter, hvad det hele drejede sig om. Derfor blev der hurtigt forberedt et interimistisk laboratorium med børnene i vild trængsel rundt om. Kilde: Skovbusbørnehaven Buggi Bjørn i SØLVguiden, find den på TEKST Marianne Schjøtt Rohweder (DJ) DESIGN OG LAYOUT Processor Kommunikation & Reklame Pilestræde 43-45, 2.sal 1112 København K FOTO Michael Daugaard David Trood/BAM TRYK TrykBureauet OPLAG eksemplarer ISBN: Publikationen kan hentes på

3 INDHOLD SIDE 5 FORORD. At lege er at lære af minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Fakta om pædagogiske læreplaner ERFARINGER FRA PRAKSIS....det vi alle går og gør af Annemette Baden, dagplejeleder i Lyngby-Taarbæk Kommune ERFARINGER FRA PRAKSIS. Planer for pædagogik er ikke farlige af Lene Pedersen, leder af børnehaven Nejsdalen i Hirtshals Er det en mandemus eller damemus? Gør dens brækkede ben ondt?, Må vi røre? Barn fra skovbusbørnehaven Buggi Bjørn ::Citat :: SIDE 10 INDLEDNING TIL TEMAER Det hele barn har mange facetter SIDE 12 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING, TEMA 1 SIDE 14 SOCIALE KOMPETENCER, TEMA 2 SIDE 16 SPROG, TEMA 3 SIDE 18 KROP OG BEVÆGELSE, TEMA 4 SIDE 20 NATUREN OG NATURFÆNOMENER, TEMA 5 SIDE 22 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER, TEMA 6 SIDE 3

4 Citat fra børnehaven Kongerosen Citat fra børnehaven Kongerosen CITAT ::Citat :: En velfunderet fortællekultur kan derfor styrke børnenes egen kultur. Og den kan støtte barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse. Fra SØLV-guiden, børnehaven Kongerosen Læring i dagtilbud I Kongerosen har vi arbejdet med forskellige udtryksformer: skabende og eksperimenterende, fysiske og kropslige, verbale og musiske. Desuden har vi benyttet os af drama, tegninger, malerier, skulpturer, bevægelse og musik, samt af fortællinger. Alle i børnehaven har herved oplevet glæden ved at fortælle og få fortalt. Børnene har deres egne historier. Man kan sige, at deres lege foregår som historier, og at deres lege bygger på fortællinger. En velfunderet fortællekultur kan derfor styrke børnenes egen kultur. Og den kan støtte barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse. Når børn er omgivet af en fortællekultur, lærer de samtidigt at bruge sproget, og de kan få erfaringer og forståelse for sprogets nuancer og mange udtryksformer. Børn lærer derved at udtrykke og formulere sig de lærer at lytte og oplever at blive lyttet til. Det kan udvikle dem socialt, og det kan udvikle deres selvværd og selvtillid. For eksempel blev nogle af børnene fra børnehaven opfordret til at tage deres yndlingsbog med hjemmefra. De mange yndlingsbøger blev så læst op for de andre børn, og derefter skulle de, som havde lyst, selv fortælle deres egne eventyr eller historier for de andre børn. Det var ikke nemt, men efterhånden fik de fleste modet til det og de fik derved mulighed for at vokse. Kilde: Børnehaven Kongerosen i SØLV-guiden. SØLV-guiden en publikation fra Socialministeriet, der udkom i september 2003, der beskriver eksisterende viden i forhold til læring i dagtilbud. Find den på SIDE 4

5 Forord Forord At lege er at lære Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke og tale om det, der sker omkring og indeni er næringen til en bestandig udviklingsproces. Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret for børnene forældrene hjemme og personalet i dagtilbuddene der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og forsøget på at finde muligheder, veje, svar. Loven om pædagogiske læreplaner har som sit fornemste formål at understøtte hele denne proces. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed. Øget bevidsthed kan støtte barnets naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv. Loven er ikke en facitliste. Det er personalet i dagtilbuddet og forældrene, der i fællesskab bestemmer indholdet i den pædagogiske læreplan, og hvordan de seks temaer skal udfoldes. I denne pjece beskrives temaerne og de tanker, der ligger bag dem. Der er inspiration til, hvordan opgaven kan løses og bud på hvilke mål, der kan opstilles. De beskrevne mål er ikke bindende. Planerne skal naturligvis tilpasses den enkelte daginstitution eller dagplejes særlige forhold antallet af børn, kulturel mangfoldighed, geografisk placering, fysiske rammer etc. Om man har opfyldt de mål, der er sat, er op til den enkelte institution og forældrekredsen at vurdere. Lovens krav om årlig evaluering er med til at sikre, at alle aspekter huskes i forhold til alle børn, og at tilbuddene ikke bliver statiske, men hele tiden udvikles svarende til børnenes behov. De pædagogiske læreplaner skal ses som et praktisk redskab til i det daglige at arbejde med at udvikle pædagogikken. Brug planen som led i den refleksion og de diskussioner, der hele tiden finder sted, hvor børn er. Minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær SIDE 5

6 Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner FAKTA Fakta om pædagogiske læreplaner Formål og principper for læringen i dagtilbud Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med dagtilbud forstås kommunale og selvejende daginstitutioner, puljeordninger og kommunal dagpleje. Indholdet Den lokale pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter ovenstående temaer. Man kan lokalt vælge at benytte en anden struktur eller inddeling, ligesom kommunen og dagtilbuddet kan supplere med andre temaer. Seks temaer Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan. Planen skal behandle følgende seks temaer: Den pædagogiske læreplan skal indholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Kilde: Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner. Find bekendtgørelsen på SIDE 6

7 LÆREPLANER Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes Øvrige initiativer i forbindelse med implementering Løbende opdatering af Ministeriet for Familie- og under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets af pædagogiske læreplaner Forbrugeranliggenders hjemmeside om læring og pæ- geografiske placering, fysiske muligheder, børnegrup- Ultimo 2004 udbydes kurser og temadage til perso- dagogiske læreplaner se pens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og nale i dagtilbud, nøglepersoner, forældrebestyrelser kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger og kommunalbestyrelser, som skal sikre, at alle rele- m.v.), herunder aldersgrupperne fra 1 /2 år til 2 år og fra 3 vante personer kommer i besiddelse af viden, som gør år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. dem i stand til at udarbejde pædagogiske læreplaner, arbejde med læringsprocesser i hverdagen samt regi- Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan strere og dokumentere effekter og målopfyldelse. dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læreproces leder frem imod de opstillede mål. Der vil blive igangsat en central evaluering af forløbet de første tre år med pædagogiske læreplaner. Ansvaret Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen Artikelsamling udarbejdet af en ekspertgruppe, hvor og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagog- der gås i dybden med hvert tema. Artikelsamlingen iske læreplan bliver udarbejdet. kan fra primo oktober måned 2004 hentes på Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan. GULD-guide en publikation der vil beskrive ny viden og komme med eksempler på, hvordan der kan Den pædagogiske læreplan skal evalueres årligt af for- arbejdes bevidst og systematisk med læring. GULD- ældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel guiden udkommer primo revision. SIDE 7

8 Erfaringer fra praksis Erfaringer fra praksis ERFARINGER...det vi alle går og gør Det var hele udviklingen af dagplejen og blandt andet et samarbejde med KL om dagplejens drift, der for år siden satte os i gang med at lave virksomhedsplaner. Det var dengang meget nyt at arbejde så målrettet med de tilbud, dagplejen havde til børnene. Vi fandt hurtigt ud af, at når vi talte drift, så måtte vi også sætte fokus på den pædagogiske profil: Hvem var vi? Hvad var det egentlig, vi gik og lavede i det daglige? At blive bevidst om hvad man gør Frem for at teoretisere om mål og indhold valgte vi at tage udgangspunkt i dagplejens virkelighed. Vi indkaldte kommunens dagplejere til et stormøde. Og fra de mange fortællinger, der blev fortalt, udkrystalliserede der sig en række overskrifter. Jeg har oplevet, at det vigtigste simpelthen har været at blive bevidst om, hvad vi gik og gjorde, og hvad det betød ikke så meget om at sætte dyre ord på som at få struktur på den allerede eksisterende substans. og har opmærksomhed på alle børn. Der kan f.eks. være behov for, at man styrker sproget og lige finder nogle billedbøger frem. At sætte navn på selvfølgeligheder Hvis ikke man i forvejen har et grundlag, kan det måske virke uoverskueligt at udarbejde pædagogiske læreplaner, og selvfølgelig kan man frygte, at nogen misforstår intentionerne. Jeg ønsker mig ikke tilbage til emneugerne. Vi skal ikke sætte fokus på ét emne, men vende det om og gribe de ting, der opstår naturligt. Som en af dagplejerne meget rammende udtrykte det på et kursus for nylig, hvor vi talte om at styrke rum og retningsfornemmelse: Hold da op, det er jo bare ligesom, når jeg går tur med børnene og så spørger: Hvilken vej skal vi nu for at komme hjem? I dag har vi en resultatkontrakt. Den bruger vi blandt andet, når vi ansætter nye medarbejdere. I forhold til medarbejderne bruges den pædagogiske profil f.eks. som værktøj for kompetenceudvikling, og den enkelte dagplejer kan bruge planerne som en slags tjekliste i det daglige til lige at se, om man er kommet hele vejen rundt Det er ikke så indviklet. Det er til gengæld sundt for den faglige stolthed, at der bliver sat navn på det, der ikke før havde noget navn, men bare var selvfølgeligheder. Annemette Baden, dagplejeleder i Lyngby-Taarbæk Kommune, 270 børn og ca. 85 dagplejere. SIDE 8

9 ERFARINGER TEMA 3 Erfaringer fra praksis Erfaringer fra praksis Planer for pædagogik er ikke farlige Det var ildsjæle i lokalsamfundet, der for 10 år siden satte skub i arbejdet med pædagogisk dokumentation. Det har været en lang spændende proces, der aldrig bliver færdig. Hverdagens praksis ned på papir Vi har undervejs været meget inspirerede af det arbejde, der udføres i Reggio Emilio i Norditalien. For fire år siden var vi til en konference i Stockholm. Svenskerne har i mange år haft pædagogiske planer for førskolebørn. Det vi hørte på konferencen var helt i tråd med det, vi selv beskæftigede os med. Så da vi kom hjem, besluttede vi at sætte alt det, vi jo bare havde i hovedet og praktiserede hver dag, på papir. Denne fokusering har betydet, at vores opmærksomhed er blevet skærpet. I dag arbejder vi f.eks. meget med de fysiske rammer ude og inde for at skabe de nødvendige fysiske og mentale rum, så børnene får mulighed for at fordybe sig og eksperimentere. Vi får mange henvendelser fra andre institutioner. Det betyder både, at vi selv får lejlighed til at reflektere og anledning til at fortælle, at planer for pædagogik ikke er noget farligt. Det er svært at finde de negative sider, og jeg synes, det er fint, at der er kommet øget fokus på de uformelle læreprocesser, for børn er jo hele tiden i gang med at lege og lære. Jeg opfatter lovgivningen som en måde, hvorpå man sikrer, at man kommer hele vejen rundt at man bliver opmærksom på de facetter eller de børn, man ikke ser. Vi har gjort meget for at informere forældrene. Inddragelsen er helt nødvendig, hvis forældrene også skal deltage. Vi håber jo på, at den udvikling, der nu er i gang, vil brede sig til folkeskolen, så lærerne også får lyst til at bygge videre på det, børnene har lært i børnehaven. Der er stadigvæk et til tider skarpt skel mellem børnehave og skole. Det ville være dejligt, hvis der kom en større sammenhæng mellem det legende og lærende barn. En lang rød tråd. Det er smadderspændende at beskæftige sig med børns udvikling. Som pædagoger oplever vi en større anerkendelse af det arbejde, vi jo alle sammen går og udfører. Så vores erfaring er, at arbejdet med det, vi har kaldt dokumenteret pædagogik, betyder, at voksne og børn går hånd i hånd, og det giver både glade, engagerede og nysgerrige børn og pædagoger. Lene Pedersen, leder af børnehaven Nejsdalen i Hirtshals, 42 børn 3-6 år. SIDE 9

10 Indledning til temaer Indledning til temaer TEMAER Det hele barn har mange facetter Dagtilbuddene i Danmark hviler på traditioner for at se børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Tilbuddene er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at vores børn kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I dagtilbuddene foregår der oftest en masse aktiviteter på én og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har det sværere end de andre, og her i landet er et dagtilbud en integreret del af den forebyggende indsats i forhold til børn med særlige problemstillinger. Den pædagogiske udfordring Det kan måske synes vanskeligt at forene det enkelte barns individuelle behov, færdigheder, forudsætninger og rettigheder med de forventninger og krav, alle børn møder senere hen i livet. Alle forældre er heller ikke ens eller har samme forventninger til det dagtilbud, deres barn går i, ligesom det pædagogiske personale kan have vidt forskellige værdier og holdninger til, hvad børn har brug for. Samarbejdet mellem forældre og personale er traditionelt tæt både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelser. Vi har desuden en helt Den pædagogiske udfordring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. De seks temaer De seks temaer, der udgør indholdet i de pædagogiske læreplaner, bygger videre på det pædagogiske grundsyn og traditioner. SIDE 10

11 TEMAER Indledning til temaer Indledning til temaer Mens alle temaerne skal indgå i planen, er det op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan og finde farbare veje, der passer lokalt. Indsatsen må nødvendigvis tage hensyn til fysiske rammer, udfoldelsesmuligheder, den kulturelle mangfoldighed, de enkelte børns særlige behov, forældre og personale etc. I den virkelige verden kan mål ikke opstilles og opfyldes i rad og række. Kunsten er at få dem flettet sammen, så alle aspekter tilgodeses samtidig med, at planen både er realistisk og passer til det enkelte dagtilbud, dets børn, forældre og personale. Tematiseringen udelukker selvfølgelig heller ikke, at man selv tilføjer nye temaer eller områder, man gerne vil arbejde med. I de følgende afsnit beskrives temaerne hver for sig. Der gives eksempler på de mål, man kan opstille, og der er inspiration til de overvejelser, der kan være relevante, når man sigter efter målet. SIDE 11

12 Personlig udvikling TEMA 1 Personlig udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Målene i dagtilbuddet kan være: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan de gennem deres opvækst satte spor i dagtilbuddets liv og virke og dermed gjorde en vigtig forskel for andre mennesker og i dagtilbuddets kultur. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Personalet skal løbende og ved afslutningen af dagtilbudsopholdet sikre, at børns initiativer i dagtilbuddet bliver husket og fastholdt. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Da Hanna stopper i børnehaven tager man en tur rundt på børnehavens grund og standser ved bålpladsen. Her taler personalet og børnene om, dengang Hanna kom på ideen med en bålplads, og hun og nogle andre byggede den. Der tales også om de mange gode oplevelser hele børnehaven har haft i forbindelse med snobrødsbagning og bålfester. Der tages billede af Hanna og de andre børn foran bålpladsen, som hænges op, og som Hanna kan tage med hjem. SIDE 12

13 TEMA 1 Personlig udvikling Personlig udvikling Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Hvad er barnets alsidige personlige udvikling? Det er når man tænker alle mulige ord ligesom Peter Plys. Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 13

14 Sociale kompetencer TEMA 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer Målene i dagtilbuddet kan være: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan give og opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Ud over børnenes egne skabte fællesskaber skal personalet også støtte inkluderende fællesskaber bl.a. ved at opfordre til fælles løsninger af opgaver. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Hele gruppen på stuen skal lave et stort billede af eventyret om prinsessen på ærten. Det opfordres til, at alle børn er med, og at gruppen taler om, hvordan billedet skal se ud, hvordan det skal males, tegnes etc., og hvem der gør hvad. Nogle af børnene vil gerne sørge for rent vand og materialerne, andre vil gerne male prinsessen, og endelig er der nogen, der helst vil finde ud af, hvor billedet skal hænge. Til sidst drøfter man i hele gruppen, hvordan alle børnene hver især har bidraget med noget godt og vigtigt i forhold til billedet. SIDE 14

15 TEMA 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer I forhold til omverdenen er udviklingen af de sociale kompetencer især vigtige i forhold til evnen til sammen med andre børn og voksne nysgerrigt at udforske og bidrage til fællesskabet. I forhold til andre mennesker skal børn have mulighed for at forpligte sig og tage ansvar. Social kompetence er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder. Børn skal have mulighed og frirum til at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder, skabe sammen og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. Der skal være mulighed for og tid til både fordybelse og fælles problemløsninger, hvor alle børn høres. Hvad er sociale kompetencer? Når man ikke har noget arbejde og prøver at finde et. Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 15

16 Sprog TEMA 3 Sprog Sprog Målene i dagtilbuddet kan være: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som ::Eksempel :: MÅL: Børn skal støttes i deres interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: For at understøtte børns nysgerrighed og eksperimenter i forhold til det skrevne sprog skal der altid være spidsede blyanter, papir, inspirerende plakater med historier, billeder, bogstaver og tal på i skrivehjørnet. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Frederik og Frida sidder tit ved bordet i skrivehjørnet, hvor det er muligt at fordybe sig. De skriver lange historier med kruseduller om farlige drager og slotte, som kun de selv kan læse, og de læser glædeligt op af deres historier på opfordring. De to børn laver tegninger til historien, og historierne underskrives med deres navne med meget kunstfærdige rigtige bogstaver. SIDE 16

17 TEMA 3 Sprog Sprog skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Hvad er sprog? Det er sådan, at man skal tale pænt til hinanden! Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 17

18 Krop og bevægelse TEMA 43 Krop og bevægelse Krop og bevægelse Målene i dagtilbuddet kan være: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at blive udfordret i de varierende bevægelsesmiljøer, der ligger i fx leg, i naturen og i årstiderne. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Legepladsen skal være indrettet således, at børnene både har mulighed for og bliver støttet i at kunne have stille lege og vilde og fysisk krævende lege. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: På legepladsen er der områder, der er afgrænset fra resten af legepladsen, hvor børnene uforstyrret kan lege køkken ved et rigtigt komfur. Der er også områder, hvor der er lavet gangsystemer, der den ene dag er en racerbane, hvor der drønes af sted på mooncars, og som den næste dag er en farlig sti i junglen, hvor børnene bevæger sig meget langsomt og stille for, at slanger og løver ikke får færten af dem. SIDE 18

19 TEMA 43 Krop og bevægelse Krop og bevægelse styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Hvad er krop og bevægelse? Man skal have et skelet for at kunne bevæge sig, ellers bliver man flad som en flad pandekage Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 19

20 Naturen og naturfænomener TEMA 5 Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Målene i dagtilbuddet kan være: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt, Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: I løbet af året igangsættes projekter, hvor børnene får mulighed for at håndtere og på førstehånd at følge et dyr, en plante eller lignende fra dets plads i naturen eller hos landmanden til, at vi mennesker spiser, drikker eller gør brug af det på anden vis. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: I børnehaven har man et projekt om, hvordan korn bliver til brød. Børnene er derfor bl.a. på besøg hos en landmand, hvor de er ude og lugte og røre ved kornet på markerne. Senere er de med til at kværne korn, og de eksperimenterer også med at bage brød med og uden gær i dejen. SIDE 20

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner Munkebjergskolens SFO 2013-2014

Læreplaner Munkebjergskolens SFO 2013-2014 Læreplaner Munkebjergskolens SFO 2013-2014 Munkebjergskolens sfo. d. 28.05. 2013 0 Indholdsfortegnelse Munkebjergskolens værdier...... Side 2 Kriterier for god pædagogisk praksis...... Side 3 Beskrivelse

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Naturbørnehaven Krabbely. Pædagogiske læreplaner

Naturbørnehaven Krabbely. Pædagogiske læreplaner Naturbørnehaven Krabbely Pædagogiske læreplaner 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side 3 Indledning Side 4 Pædagogiske mål og kvalitetsudvikling Side 5 Ønskede tilstande for læreplanens 6 temaer Side 6 Personlige

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Læreplaner er et brugbart pædagogisk redskab til at arbejde bevidst og systematisk med den pædagogiske praksis i den enkelte afdeling.

Læreplaner er et brugbart pædagogisk redskab til at arbejde bevidst og systematisk med den pædagogiske praksis i den enkelte afdeling. Mål for den pædagogiske læreplan J e l l e b a k k e n Juli, - dagtilbud 2014, i Vejlby-Risskov 2015-2016 Forord Læreplaner er et brugbart pædagogisk redskab til at arbejde bevidst og systematisk med den

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Læreplan 2014 Vuggestuen Korallen Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Vuggestuen: I vuggestuen går der 20 24 børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere