Nr årgang Maj 2006 (107)

Transkript

1 Nr årgang Maj 2006 (107)

2 Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Jens Hesselbjerg Christensen Tlf , jhc@dmi.dk Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , hans.e.joergensen@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , mij@dmi.dk Kasserer: Brian Riget Broe Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV. Tlf brian.broe@risoe.dk Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Lea Siewertsen - Anders Gammelgaard. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com. Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Fra redaktøren Vejret er på banen igen og udenfor går vi mod sommeren efter en vinter med sne og frost. Netop vinteren kan du læse om i den faste kvartalvejrs-rubrik. Du kan også læse om forgangent vejr i artiklen om Verdens Vejr i 2005 samt om endnu ældre vejr nemlig om, hvordan meteorologerne forudsagde vejret før computertiden. Det er endnu en artikel i serien om tilbageblik, denne gang af Steffen Hartby, der blev ansat på DMI i Serien Bag om meteorologiske instrumenter handler denne gang om nedbørmåling og så bringes sidste del af artiklen om kemisk og elektrisk meteorologi. Endelig er der fokus på et hjørne af Grønland og der er 2 boganmeldelser og noget om vejret og Den Store Danske Encyklopædi. God sommer og god fornøjelse. John Cappelen Indhold Tilbageblik: Similä-Scherhag-prognoser... 1 Har du en historie til Vejret?... 7 Verdens vejr i Boganmeldelse Måling af nedbør ved DMI Vintervejret Boganmeldelse Kemisk og elektrisk meteorologi del Den Store Danske Encyklopædi og vejret Fokus på et hjørne af Grønland Referat fra generalforsmlingen Nordisk Meteorologmøde Fra formanden Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2006 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Forsidebilledet Uumannaq-fjeldet vil være kendt af mange. Navnet betyder 'det hjerteformede'. Og hjertet er også, hvad fotografen, Jørgen Kristensen, har tabt til Grønland. Billedet er en forsmag på en lille "Sommer i Grønland" - billedsamling, vi bringer i næste nummer af Vejret.

3 Tilbageblik: Similä-Scherhag-prognoser Af Steffen Hartby I dag, hvor meteorologerne mere eller mindre er blevet computerprognoseaflæsere, er det vel naturligt at spørge sig selv: Hvordan forudsagde meteorologerne vejret før computertiden? Går man helt tilbage til tiden før 2. Verdenskrig, så var der i høj grad tale om at benytte erfaringsregler. I vejrtjenesten havde man de dagligt udsendte vejrkort helt tilbage til instituttets start i I en aktuel situation var det derfor værdifuldt at kunne huske, hvornår der havde været en vejrsituation, som lignede den aktuelle. Man kunne da sammenligne den nye vejrsituation med gamle situationer, som lignede den. Hvis de lignede hinanden meget, var det naturligt at give en prognose lig den gamle vejrsituation. Hvis der var mindre forskelle, måtte man så foretage en vurdering af, hvad disse forskelle eventuelt kunne betyde. Men undertiden opførte vejret sig anderledes end forventet: lavtryk og fronter (frontologien blev først indført i Danmark i 1930 erne!) ændrede kurs. Der blev derfor tale om et af de helt store fremskridt indenfor meteorologien, da man i årtiet efter krigen begyndte at sende radiosondeballoner til vejrs over hele kloden. Resultatet blev, at man da kunne optegne, hvorledes strømningen var i forskellige niveauer op gennem atmosfæren - de såkaldte højdekort. Indtil computertiden begyndte, blev det således i høj grad højdekortene, som gjorde det muligt for meteorologerne at fremstille 12- og 24-timers vejrkortprognoser væsentligt sikrere end det havde været muligt før. Men alt skulle ske med håndkraft, og da der naturligvis ikke måtte bruges alt for meget tid til udarbejdelsen (der skulle jo gerne være tale om en udsigt), blev proceduren for udarbejdelse af prognosevejrkort gjort så simpel som muligt. Metoden Jeg kom til Meteorologisk Institut som studerende i 1956 og fik min magisterkonferens i 1959 med øjeblikkelig ansættelse i instituttets vejrtjeneste, og jeg vil i det følgende fortælle om den metode, som vi i høj grad anvendte i vejrtjenesten på det tidspunkt. Det var især strømningen i 500 hpa-fladen, som lå til grund for arbejdet. Datidens forskning viste, at vejrsystemerne ved jordoverfladen til en vis grad fulgte strømningen i den højde ca. 5 km oppe og vægtmæssigt midt i atmosfæren. Det var finske Arturii Similä og tyske Richard Scherhag, der havde gjort denne viden praktisk anvendelig, så- ledes at de tidligere så uventede kursændringer af vejrsystemerne ved jordoverfladen bedre kunne håndteres. Metodens anvendelighed havde nogle forudsætninger, der dog kun var opfyldt til en vis grad: 1) Strømningen i højden måtte ikke ændres væsentligt i prognoseperioden. 2) Strømningen i højden kunne bruges som forskydningskort for vejret ved jordoverfladen. Ad 1) Middelkort Ser man nøjere på strømningen i højden, kan man se, at den består dels af bølger på stor skala og dels af mindre bølger, der bevæger sig hurtigt - følgende de store bølgers strømning - og til en vis grad sammen med vejrsystemerne ved jordoverfladen. Det bedste forskydningskort opnåede man da ved at foretage en midling af strømningen i højden; altså en vis form for udjævning at strømningen, som da kun viste bølgerne på stor skala. Hvis der ikke var tid til at fremstille et sådant middelkort, kunne man som meteorolog være nødsaget til at anvende det aktuelle 500 hpa-kort og så rent subjektivt udjævne det. Vejret, 107, maj 2006 side 1

4 Ad 2) Tryktendenser og frontsystemer Det havde været nemt, om man blot kunne flytte vejrsystemerne ved jordoverfladen i det nævnte middelkort. Men det kunne man ikke. Det som blev forskudt i middelkortet var dels fronterne og dels 3-timers trykændringerne. 3-timers trykændringerne er noget, som bliver observeret og indført på vejrkortet. Man kan altså på et vejrkort analysere isallobarerne, dvs. tegne linier for samme 3-timers trykændring (trykændringen i de sidste 3 timer før observationsterminen). Man var her nødsaget til at forudsætte endnu en ting, nemlig at isallobarerne blot forskydes i middelkortet. Er der tale om, at trykændringerne øges eller formindskes, vil det gøre resultatet dårligere. Fremstillingen af prognosekort i praksis Vi skal i det følgende se, hvorledes meteorologerne så i praksis fremstillede deres 12- og 24-timers prognosekort ved hjælp af denne Similä-Scherhag-metode. Kort 1 viser det aktuelle vejrkort, kl. 00 utc, ud fra hvilket der skal fremstilles en 12- eller 24-timers prognose. Kort 2 er middelkortet til samme tidspunkt. På dette har meteorologen - ved hjælp af en gradientvindslineal - på kortets isohypser anbragt mærker, som viser, hvor langt systemerne forskydes på 12 timer. Kort 3 viser isallobar-feltet, analyseret på det aktuelle vejrkort fra kl. 00 utc. På kort 4 er isallobarfeltet for anskuelighedens skyld indtegnet på middelkortet. Vi skal nu til at regne. Læg mærke til, at 3-timers trykænside 2 Vejret, 107, maj 2006

5 Vejret, 107, maj 2006 side 3

6 side 4 Vejret, 107, maj 2006

7 dringerne på 3 timer vil have flyttet sig ¼ af vejen mellem to mærker på middelkortet. 12-timers trykændringen i et af mærkerne på middelkortet fås da ved at dele linien mellem dette mærke og det forudgående mærke i fire dele og lægge de fire her aflæste 3-timers trykændringer sammen. 24-timers trykændringen fås ved at gå yderligere 12 timer tilbage i strømningen og tage summen af de to 12-timers trykændringer (otte 3-timers trykændringer). Kort 5 viser de opsummerede 24-timers trykændringer i en række punkter. Ud fra dem er der da analyseret for ændringer i trykket på hhv. 0, 5, 10,... hpa. Kort 6 viser, hvorledes man, ved grafisk at addere kort 5 til kort 1, får 24-timers prognosekortet, dvs. til tiden kl. 00 utc. På kortet er også vist placeringen af frontsystemerne. Der er her blot tale om en forskydning i middelkortet 24 timer frem. Endelig viser kort 7, hvorledes vejrkortet virkelig kom til at se ud. Selvfølgelig var der tale om forskelle mellem dette og prognosekortet, men der er dog tale om et rimeligt godt resultat. Vi, som i høj grad benyttede denne metode, lærte at foretage justeringer undervejs. Hvis vi mente, at der ville blive tale om øgede trykændringer, så kunne vi subjektivt tage hensyn til det. Og Vejret, 107, maj 2006 side 5

8 når vi så var nået frem til vort endelige prognosekort, så blev det kombineret med de mange erfaringsregler om vejrudviklinger, som vi havde lært, dels af mere erfarne kolleger, dels af egne erfaringer og endelig ved at sammenligne med de gamle vejrkort. En ting er at fremstille et prognosevejrkort, der viser trykfordelingen og dermed vindens retning og hastighed. Noget andet er at forudsige selve vejret (temperatur, skyer, nedbør, tåge osv.). Men det er en helt anden historie. side 6 Vejret, 107, maj 2006

9 Har du en historie til Vejret? Vejret har altid behov for gode historier til bladet, og har du oplevet vejret på en spændende måde, funderet over et fænomen, taget årets vejrbillede - men mangler forklaringen, så send det til os. Så er der sikkert en god historie, som andre medlemmer af Dansk Meteorologisk Selskab gerne vil høre - og vi vil gerne prøve at finde svar på spørgsmål om Vejret.. Når du sender ind til Vejret...så er der nogle retningslinier, der hjælper os på redaktionen i det videre arbejde. 1. Tekst og billeder/formler/grafik hver for sig. Indiker i teksten, hvor du gerne vil have eventuelle figurer placeret. 2. Teksten skal afleveres i enten Word eller txt-format med dansk tegnsæt. 3. Alle figurteksterne placeres bagest i tekst-dokumentet. 4. Figurer indsendes i så høj opløsning som muligt og helst i 300 dpi eller højere. Vi kan læse de fleste grafikformater, men vi foretrækker TIF, PSD, GIF (i stor størrelse), AI og PS samt højopløselige og ikke-komprimerede JPG. 5. Formler skal indsendes i vektorgrafik, så de kan skaleres. Har du tekniske vanskeligheder med tekst, figurer eller billeder, så kontakt redaktionen, så hjælper vi gerne. Du kan sende din historie til Vejrets e-postkasse på følgende adresse: vejret.redaktionen@gmail.com Hvis du sender en historie, så husk lige at advisere en af redaktionsmedlemmerne. Med venlig hilsen John Cappelen, jc@dmi.dk Leif Rasmussen, leif.rasmussen@ webspeed.dk Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk Lea Siewertsen, lebusi71@ yahoo.com Anders Gammelgaard, cdag@ post5.tele.dk Annonce: Nyhedsbrev fra DMI Vidste du, at du kan få alle de bedste nyheder om vejret serveret i din indbakke hver torsdag? Det kan du, hvis du abonnerer på DMI's ugentlige nyhedsbrev. Redaktionen sammensætter hver uge en ny spændende udgave med det bedste fra Danmarks Meteorologiske Institut. Et af de faste punkter i nyhedsbrevet er meteorologernes seneste bud på weekendvejret. Derudover har vi hver uge svar på et af de bedste spørgsmål fra læserne. Sidst men ikke mindst tager vi hver uge fat på et nyt emne. Det kan være et interessant meteorologisk sted på nettet, et nyt produkt eller et vejr-tema. Vi krydrer nyhedsbrevet med DMI's nyhedsartikler. Lyder det som noget for dig? Tilmeld dig DMI's nyhedsbrev på: nyhedsbrev-tilmelding.htm Vejret, 107, maj 2006 side 7

10 Verdens vejr i 2005 Af John Cappelen, DMI Globale temperaturer i 2005

11 Signi kante klima-afvigelser og episoder i 2005

12 Am SES )F LGE EKSPERTERNE ER DET MEGET MULIGT AT FREKVENS OG VARIGHED AF EKSTREMT VEJR S»SOM FX HEDEB LGER T RKE OG OVERSV MMELSER ER P» VEJ TIL AT NDRES P» GRUND KLIMA NDRINGER Stærk hede og kolde indslag 3TORE DELE AF DEN NORDLIGE HALVKUGLE OPLEVEDE I VARMEFORHOLD DER OVERSTEG AF DE»RLIGE TEMPERATURER M»LT I PERIODEN OGS» KALDET FRAKTILEN $ELE AF.ORDATLANTEN OG DET )NDISKE OCEAN HAVDE ENDDA TEMPERATURER DER OVERSTEG FRAKTILEN MENS KUN F» MEGET SM» OMR»DER HAVDE TEMPERATURER UNDER FRAKTILEN SE lgur 3E OGS» lgur DER VISER GLOBALE OVERFLADETEMPERATUR ANOMALIER FOR DE lre»rstider 6ARMEFORHOLDENE I ER BEM RKELSEV RDIGT DA EN SVAG %L.I O DER STARTEDE MIDT I OG KLINGEDE UD I STARTEN AF KUN KAN HAVE HAFT EN MEGET LILLE INDmYDELSE -AN VED NEMLIG AT STORSKALAF NOMENET %L.I O KAN BIDRAGE TIL VARMEFORHOLD OVER NORMALEN SOM DET VAR =.?4. >0, 4.0 :B0>? 0C?09? :9 =0.:=/ 49 &0;?08-0= 7,>6, '34=/ B,=80>? >@880= ":=?3 0,>? (94?0/ &?,?0> &:@?3 0,>?,9,/,,9,/, (94?0/ &?,?0> B47/14=0> %0.:=/,=0, -@=90/,-:@? 84774:9 30.?,=0> 8@ ,>6, 84774:9 30.?,=0> ":=?30,>? (94?0/ &?,?0> ":=?3 B0>? (94?0/ &?,?0> 09?=,7 (94?0/ &?,?0> &0A0=0 B49?0= /=:@23? C;,9>4:9 :1 >0A0=0 /=:@23? 49 >@880= *0>?0=9 (94?0/ 30,?B,A0 8,9D 90B /,47D 30,? =0.:=/> &:@?3 B0>? (94?0/ 8;3!@7?4;70 >?=:92 B49?0= >?:=8> =0.:=/ =,49,9/ 99@,7?08;0=,?@=0!,5:= B49?0= >?:=8,9@,=D :,9:8,740> :1 >9:B40>? 8:9?3 :9 =0.:=/ 1:= :>?:9,-:A0,A0=,20,? ;0,6 49?09>4?D %0.:=/ B0?.?:-0= >0;,=,?0 >?:=8 >D>?08>,7>: 30,AD =,49,9/ 17::/ &0A0=0 &0A0=0 >@880= /=:@23? 1:=0>? 14=0>,76,9>,>? $, @==4.,90 >0,>:9 07:B,A0=,20,.?4A4?D 9,80/ >?:=8> 09?=,7 80=4., 3@==4.,90> 0,AD =,491,77 8@/>74/0>.?:-0= 3@9/=0/> :1 /0,?3> ;:>>4-7D ":=?3 &0;?08-0= &0.:9/.,?02:=D >?:=8 :1?30 >0,>:9 8,/0 7,9/1,77 7,9/1,77 3@==4.,90 >0,>:9 -:A0,A0=,20,.?4A4?D )090E@07, :7:8-4, 720=4, 9:=?3 0,A40>? >9:B1,77 >49.0,9@,=D 1=4., ' + ":=?3 :1 80,9 0,=7D?7,9?4. 3@==4.,90 >0,>:9 9,80/ >?:=8> G 8:>? :9 =0.:=/ 3@==4.,90> G 8:>? :9 =0.:=/ F8,5:=H 3@==4.,90> 0,AD =,491,77,9/ 17::/492 7,9/>74/0> 0-=@,=D *0,6 7 "4J:?=,9>4?4:9>?: 90@?=,7 "& 49 -:=0,7 >;=492 0A07:;492, "4J,,? D0,= > 09/ &0A0=0 B49?0= B0,?30,9/ 8@.3-07:B,A0=, B49?0=?08;0=,?@=0> '34=/.,?02:=D >?:=8 :1?30 >0,>:9 7:B0>?.09?=,7 ;=0>>@=0 :9 =0.:=/ 1:=?30?7,9?4..,?02:=D,? 7,9/1,77 49!0C4.:.,?02:=D 49 7:=4/,,?02:=D >?:=8.,?02:=D,? 7,9/1,77 70/?: :A0= /0,?3> 49 0,AD =,491,77,9@,=DG 0-=@,=D 0:=20?:B9 17::/0/ ,AD >9:B!,D 49 9/0> B:=>? >9:B>?:=8 49 D0,=> >7,84. %0;@-74. : =,9 9:=?3 &9:B 0-=@,=D B:,..@8@7,?4:9> 49 '03=,9 >49.0 =! 8 1 =0,?0= :9?49@0/ /=:@23? "! "! %@>>4, 99@,7 : :1 92:7, ':==09?4,7 =,49!,=.3 >0A0=0 17::/492 " &:@?3 0,>?0=9 1=4., :9?49@0/ 7:92?0=8 /=:@23? B:=>? /=:@23? 49 D0,=> 49!,7,B4 9?,=.?4. :E:90 3:70 G 84774:9 68,? 4?> ; / &0;?08-0=,-:A0 D0,=,A0=,20 SIDE s 6EJRET MAJ

13

14

15 Modsat gav kraftig nedbør, oversvømmelser, vind samt sne helt andre problemer.

16

17 Vild hurricane rekordsæson i Atlanten

18 Ozonhullerne

19 Boganmeldelse af Leif Rasmussen: Endnu en bog om det alle taler om...

20 Måling af nedbør ved DMI Af Claus Nordstrøm, DMI Typer af pluviometre i DMI s stationsnet Nedbør i Danmark

21 GEONOR vejemåler i forbindelse med DMI s V98- stationer

22 HELLMANN-nedbørmåler DMI s manuelle nedbørstationer Active stations Precipitation intensity Precipitation sum See town maps

23 Måling af sne RIMCO-nedbørmåler SVK målenettet

24 Active stations Precipitation sum Snow depth

25 Generelle måletekniske krav til nedbørmåling

26 Placering af en nedbørmåler efter WMO

27 Eftersyn af målere

28 Vintervejret Af Stig Rosenørn, DMI Vejrforløbet i december

29 Vejrforløbet i januar

30 ..... Vejrforløbet i februar ) DE F RSTE PAR DAGE AF FEBRUAR ER VEJRET MEST T VEJR I EN SVAG VESTLIG LUFTSTR M VED H JT LUFTTRYK VED DE "RITISKE ER OG OVER ENTRALEUROPA 6EJRET KLARER OP MED FROST VED STIGENDE LUFTTRYK OMKRING D HVOREFTER FRONTER MED NOGEN REGN PASSERER LANDET FRA 7 I ET PAR DAGE OMKRING D 6ED EN EFTERF LGENDE H JTRYKSFORST RKNING OVER.ORDS EGNENE BLIVER DET IGEN OVERVEJENDE FROST MEN OGS» T RT FREM TIL D ) L BET AF D BLIVER DET IGEN MERE USTADIGT &RONTER OG LAVTRYK FRA 7 GIVER EN DEL NEDB R B»DE REGN OG SNE OG DET GR» VEJR MED LIDT NEDB R BEST»R FREM TIL OMKRING D $EN TR NGER T RRERE LUFT NED OVER LANDET FRA.% VED H JT LUFTTRYK OVER.ORSKEHAVET,UFTTRYKKET FORBLIVER H JT N R LANDET I RESTEN AF M»NEDEN OG DET STOR SET T RRE VEJR MED TEMPERATURSVINGNINGER OMKRING FRYSEPUNKTET ER DOMINERENDE &EBRUAR M»NEDS VEJR VAR S»LEDES NOK S» AFVEKSLENDE $ER VAR B»DE MILDE PERIODER OG DER VAR PERIODER MED OVERVEJENDE FROST.EDB REN KOM B»DE SOM REGN OG SNE SIDE s 6EJRET MAJ. &IGUR VERST -IDDELLUFTTRYK VED HAVNIVEAU FOR DECEMBER BEREGNET P» BASIS AF lre DAGLIGE $-) ()2,!- ANALYSER ) MIDTEN *ANUAR.EDERST &EBRUAR &IGURERNE ER PRODUCERET AF.IELS 7OETMANN.IELSEN % %

31 Boganmeldelse af John Cappelen: Vejrmagerne En letlæst bog om et tungt emne

32 Nogle tidlige meteorologiske teorier: Kemisk og Elektrisk Meteorologi del 2 Af Erik Rasmussen Benjamin Franklin

33

34 Lyn, torden og religiøs overtro

35

36 Den elektriske meteorologi

37

38 Den kemiske meteorologi

39

40

41

42 Referencer

43 Den tore Danske En klopædi og vejret Af eif Rasmussen

44

45

46

47 Fokus på et hjørne af Grønland Af Leif Rasmussen

48

49 Referat fra generalforsamlingen Dansk Meteorologisk Selskabs Generalforsamling anno 2006 blev afholdt på Dansk Polar Center og blev indledt med et spændende foredrag fra direktør Hanne K. Pedersen. Hun fortalte den udvalgte deltagerskare om Centerets virke og Det Internationale Polarår. Generalforsamlingen havde ifølge vedtægterne følgende dagsorden: 1: Valg af dirigent. 2: Formandens beretning. 3: Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, samt budget for næste regnskabsår. 4: Indkomne forslag. 5: Valg af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en 2-årig periode, idet formand og tre bestyrelsesmedlemmer og 1. suppleant vælges i ulige år. På valg var: Hans E. Jørgensen, Brian Riget Broe og Henrik Voldborg. 6: Valg af to revisorer og en revisorsuppleant for en 1-års periode dvs. revisorer og suppleanter er på valg hvert år. 7: Eventuelt. Referenten talte til generalforsamlingen 9 fremmødte. Ad 1) Som dirigent valgtes Kaj Jensen. Ad 2) Formanden aflagde sin beretning: 2005 bød endnu en gang på fire gode numre af Vejret, og den ringe tilslutning til generalforsamlingen tyder på, at bladet er den primære årsag til, at folk vælger at blive medlemmer af DaMS. På generalforsamlingen i 2005 blev lovet en ny hjemmeside med adgang til de tidligere numre af Vejret. Den er nu ved at være på plads og ventes at køre i løbet af sommeren. Vi håber på, at den vil trække lidt mere liv ind i Selskabet. Bestyrelsen har i 2005 udlovet et rejselegat til meteorologistuderende, som gerne ville udenlands. Trods flere forsøg på annoncering har Selskabet ikke modtaget nogle ansøgninger. Vi vil dog fortsætte i samme spor med et par foredrag årligt og et julemøde, som plejer at være godt besøgt. Vi vil ligeledes fortsætte med at udbyde rejselegatet for interesserede. Formanden sluttede af med en bøn til Selskabets medlemmer om at huske på Vejrets redaktion, når I falder over sjove, spændende eller på anden måde interessante vejrhistorier. Beretningen blev enstemmigt godkendt Ad 3) Kassereren gennemgik regnskabet: Årsregnskabet for 2005 blev gennemgået, og kassereren fortalte, at den absolut største post var produktion og forsendelse af Vejret. Herudover var der i 2005 en stor post til indkøb af software. Det gav samlet et driftsresultat på knapt minus kroner, men kursgevinst på Selskabets aktiebeholdning gjorde, at formuen i årets løb alligevel havnede på kroner - godt mere end året forinden. Der lød således også fra kassereren et suk om den voksende formue i Selskabet. Det er ikke Selskabet opgave at akkumulere penge, så udskrivningen af rejselegatet blev hilst velkommen. Budgettet for 2006 blev ligeledes gennemgået. Forudsætningen er uændret medlemstal, og den har da også holdt nogenlunde stik de seneste år. Årsregnskab og budget blev begge godkendt uden bemærkning. Ad 4) Der var ingen indkomne forslag. Ad 5) Alle bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, genopstillede og Vejret, 107, maj 2006 side 47

50 blev genvalgt. Kasserer Brian Broe betingede sig dog, at bestyrelsen arbejder på at finde en erstatning, som frem til næste valg kan arbejde som fungerende kasserer. Ad 6) Ingen af revisorerne havde ytret ønske ikke at blive genvalgt, så alle blev genvalgt. Der blev dog omrokering, således at Erik Wessing valgtes som revisor, mens Keld Q. Hansen blev suppleant. Jakob Mann opretholdt sin status som revisor. Ad 7) Det nye blev gennemgået, og generalforsamlingen opfordrede til at aktivere den nye side, så hurtigt så muligt. Der blev kort redegjort for knaster og teknik. Henrik Voldborg foreslog at bruge den nye hjemmeside til at udsende et nyhedsbrev fra, hvis alle medlemmer (eller bare de fleste) kunne levere en gyldig adresse. Det kunne måske få antallet af deltagere ved møder og generalforsamling lidt i vejret (om man så kan sige). Henrik Voldborg opfordrede Vejrets redaktion til at ændre bagsidelayout, så teksten fremover bliver tydeligere. Opfordringen blev taget til efterretning. Henrik Voldborg spurgte om der var nogen måde, hvorpå det var muligt at udbrede kendskabet til Nordisk Meteorologi Møde i Uppsala i Sverige den september. Generalforsamlingen mente, at alt var gjort. Vejrets redaktion opfordrede alle medlemmer til at bidrage med historier til Vejret. Det afsluttede den formelle del af generalforsamlingen 2006, men deltagerne fortsatte til en fælles hyggelig middag. Referent: Bjarne Siewertsen, 24. april 2006 Nordisk Meteorolog Møde 2006 Sidste chance Tilmeld dig til Nordisk Meteorologmøde i Upsala i Sverige fra den 5. til den 8. september Der er sidste tilmeldingsfrist den 1. juni! Svenska Meteorologiska Sällskapet beskiver emnerne på mødet således: * Tillämpning och erfarenheter av forskningsresultat * Energiutbyte mellan jord/hav och atmosfär * Klimatförändringar och deras effekter * Tekniska hjälpmedel och HMI (human machine interface) till dessa * Övriga ämnesområden Læs mere på side 48 Vejret, 107, maj 2006

51 Fra formanden Nu hvor sommeren står for døren, og tiden for mange ikke længere så udpræget er til indendørs sysler, så kan det alligevel være, at du har været en tur omkring DaMS s hjemmeside for at se, om det nu er rigtigt at der er sket ting og sager, sådan som jeg nu troligt har givet udtryk for igennem længere tid. I skrivende stund er det endnu uklart om det er blevet realiseret, at DaMS' hjemmesider er blevet frisket op med nyt lay-out og link til gamle numre af Vejret, som har eksisteret på elektronisk form i langt over et år allerede. Årsagen er, at det ikke har været helt så let for vores web-mastere at forestå den flytning til en ny server, som dette har krævet. Men nu skulle det hele være lige på trapperne, og hvis det går som jeg håber, så kan du ved selvsyn konstatere ændringerne ved at kikke på Bjarne Siewertsen, fremviste på den veloverståede generalforsamling eksempler på, hvordan siderne fremover vil være organiserede. Alle var enige om, at det så tiltalende ud og, at de muligheder som åbner sig med en mere moderne hjemmeside vil være meget attraktive. Eksempelvis blev det påpeget, at man vil kunne få mulighed for at vedligeholde et kartotek med mailaddresser, og måske med tiden derigennem kunne minde selskabets medlemmer om generalforsamlingen med en frisk mail, når den er forestående, og ikke kun gennem annonceringen i Vejret, som kommer længe før begivenheden finder sted. At noget sådan nok er tiltrængt viste det noget sløje fremmøde. Mindre end ti medlemmer havde fundet vejen forbi Dansk Polarcenter (DPC) - interessant nok. Det var derfor med en lidt undskyldende introduktion, jeg overlod ordet til vores lokale vært og foredragsholder DPC's direktør Hanne Petersen. Men skønt fremmødet ikke var imponerende, var Hanne som sædvanlig oplagt, og det blev et ganske spændende indlæg om DPC, det internationale IPY år og forholdene for arktisk forskning i almindelighed, vi blev præsenteret for. Mange tak for det Hanne! Efter generalforsamlingen mødtes de fremmødte, som havde tid og havde tilmeldt sig på forhånd til en bid mad og et glas vin på restaurant Bastionen+Løven på Christianshavn. Det var et hyggeligt besøg, som jeg er sikker på kunne have været endnu mere interessant, hvis flere havde overvejet sagen nærmere og var mødt op. Så på gensyn til næste år, hvor vi vil forsøge os endnu en gang efter samme opskrift: Generalforsamling en hverdagsaften med efterfølgende middag på restaurant for de interesserede samt foredragsholderen. DaMS yder i lighed med de sidste to år et tilskud til arrangementet. Jens Hesselbjerg Christensen

52 Dansk Meteorologisk Selskab c/o Brian Broe Sjælør Boulevard 10, st.th København SV Returneres ved varig adresseændring