Bevarende lokalplan for Aggerområdet. Lokalplan nr Kommuneplantillæg nr. 74 April 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevarende lokalplan for Aggerområdet. Lokalplan nr. 3-12 - Kommuneplantillæg nr. 74 April 2008"

Transkript

1 Bevarende lokalplan for Aggerområdet Lokalplan nr Kommuneplantillæg nr. 74 April 2008

2 Forord 3 Læsevejledning... 4 Hvad er en lokalplan?... 5 Ordliste.. 6 Redegørelse 8 Lokalplanområdets beliggenhed 8 Lokalplanens baggrund og formål. 8 Lokalplanens indhold. 8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen. 13 Kommuneplanen 13 Miljøvurdering Fredningsforhold m.m 13 Spildevandsplan. 15 Varmeplan. 15 Servitutter.. 16 Byen i går - Historisk rids af Gitte Jensen Sloth 17 Agger. 17 Tåbel.. 19 Byen i dag - SAVE-registrering Registrering 21 Byen i morgen Volumenkatalog Bevaringsværdige bymiljøer og særpræg.. 23 Højremshuse i Agger af Charlotte Boje Hilligsø Andersen 26 Stilblade af arkitekt maa Erik Iversen. 33 Vejledning om bygningsbevaring.. 35 Hvis du vil vide mere. 41 Retsvirkninger Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 42 Lokalplanens retsvirkninger.. 42 Lokalplan nr BESTEMMELSER 1 Lokalplanens formål Delområder Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter Retsvirkninger Tilladelser fra andre myndigheder 57 Vedtagelsespåtegninger. 58 Kommuneplantillæg nr Kortbilag Bilag 1: Lokalplanområde, oversigtskort Bilag 2-1a, 2-1b, 2-1c: Lokalplankort, delområde 1 Bilag 2-2: Lokalplankort, delområde 2 Bilag 2-3: Lokalplankort, delområde 3 Bilag 2-4a1 & a2, 2-4b: Lokalplankort, delområde 4 Bilag 2-5: Lokalplankort, delområde 5 Bilag 2-6: Lokalplankort, delområde 6 2

3 FORORD Agger har gennem tiderne, grundet sin umiddelbare beliggenhed ved havet, udviklet et helt specielt maritimt landsbymiljø og en særegen bygningssammensætning. Åbent landskab, nøgne klit- formationer og spændende bygningshistorie præger områderne i og omkring Aggers ældste bykerne. I en tid med højkonjunktur hvor ny byggeskik opstår og gammel forgår, er det væsentligt, at sikre en udvikling med respekt for historien, men samtidig med fremtiden for øjet. Således søger Thisted Kommune med nærværende lokalplan, at bevare Aggers kendetegnende egenskaber i form af historiske og bevaringsværdige bygninger, samt bevaringsværdigt landsbymiljø. Agger og omegn rummer samtidig en del uplanlagte områder, samt megen ældre og utidssvarende planlægning. Thisted Kommune ønsker således samtidig, at sikre retningslinier for uplanlagte arealer og, at føre utidssvarende planlægning ajour for dermed at skabe et samlet administrationsgrundlag med en mere smidig og overskuelig planlægning til følge. For at debat, diskussion og inspiration vedrørende den bevarende lokalplan kan ske på bedst mulige baggrund, er lokalplanens bevarende del bygget op over en tre punkts proces som giver borgere, politikere såvel som planlæggere mest mulig indsigt i baggrunden for de retningslinier som udformes gennem lokalplanen. Det vil sige, at udover de sædvanlige elementer indeholdt i en lokalplan, rummer denne lokalplan også punkterne byen i går, byen i dag og byen i morgen 1. De tre punkter skal, som navnene antyder, sikre forståelse for tilblivelsen af Agger, hvilke bygninger, områder, funktioner mv. der ønskes bevaret og hvorledes bevaringen sikres. Figur 1 Luftfoto over Agger og Tåbel 1 Frit efter Holmgren & Svensson, Byarkitektur i kommunens planlægning,

4 LÆSEVEJLEDNING Lokalplanen indeholder indledningsvist en redegørelse som beskriver hvorfor og hvordan lokalplaner udformes og på hvilket grundlag, samt baggrunden for, formålet med og indholdet af planen. Herefter redegøres for planens forhold til anden planlægning mv. Redegørelsen indeholder herudover de tre punkter byen i går, byen i dag og byen i morgen. Afsnittet byen i går, rummer et historisk rids af Aggers udvikling til nu. Afsnittet er skrevet af Gitte Jensen Sloth, Sydthy Egnshistorisk arkiv og illustreret med historiske såvel som nutidige fotos og kortbilag fra arkivet. Afsnittet giver et indblik i hvorledes byen og dens bygninger har udviklet sig gennem tiden. Dermed dannes en historisk referenceramme som giver bygningsejeren mulighed for bedre at forstå grundlaget for registreringerne. byen i dag er en registrering af de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer mm. Registreringen foregår ved SAVE-metoden, se ordlisten. Registreringen udmønter sig i et kortbilag som udviser bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i området. Den enkelte borger kan således herigennem finde sin ejendom og konstatere hvilken kategori af bevaringsværdi ejendommen befinder sig i. byen i morgen er et volumenkatalog der beskriver dels bevaringsværdige bygninger, hvor vægten er lagt på højremshuset dels bymiljøer, samt fastlægger, hvilke retningslinier lokalplanen bør indeholde for at sikre bevaringen af disse. Der gives eksempler på og anbefalinger til, hvordan man kan bygge om og til, eller skifte bygningsdele ud, uden at kompromittere den bevaringsværdige bygning eller bymiljø. Konkret indeholder volumenkataloget stilblade for højremshuse og grundmurede huse, og en generel bevaringsvejledning. Afslutningsvist kommer lokalplanens bestemmelser, her fremgår de specifikke paragraffer som rummer bestemmelserne for den enkelte bydel og ejendom. Bestemmelserne er bygget op med baggrund i delområderne. Således findes der et særskilt afsnit med bestemmelser for hvert delområde. Figur 2 Stemningsbillede fra Agger bymidte 4

5 HVAD ER EN LOKALPLAN En lokalplan fastlægger, hvordan et område skal kunne anvendes. Lokalplaner indgår i et planlægningsmæssigt hierarki bestående af: landsplan, regionplan (plan for et amt), kommuneplan, lokalplan. Planloven (lov nr. 883 af 18. august 2004 om planlægning med senere ændringer) bestemmer, at der for hvert amt skal foreligge en regionplan, og at der for hver kommune skal foreligge en kommuneplan. Regionplaner og kommuneplaner beskriver, hvorledes amtet eller kommunen ønsker den fremtidige udvikling indenfor amtet eller kommunen. Regionplaner og kommuneplaner er overordnede planer, der ikke fastlægger detaljerede bestemmelser for de enkelte ejendomme. De detaljerede bestemmelser for hvordan et område skal kunne benyttes, fastlægges i en lokalplan, der er bindende for borgerne (ejere, lejere og brugere). En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen eller regionplanen. Når der udarbejdes en lokalplan for et område, sker det på baggrund af ønsker om ændringer i det pågældende område, ændringer, der er så væsentlige, at disse må berøre det bestående miljø i en sådan grad, at naboer og øvrige interesserede skal have mulighed for at bedømme ændringerne og konsekvenserne heraf på forhånd, og måske afledt heraf - gøre indsigelser eller komme med ændringsforslag til lokalplanen. En lokalplan skal udarbejdes, før der gennemføres større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, større udstykninger/byggemodninger samt byfornyelsesarbejder. Der skal også udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Det er Byrådet, der afgør om et projekt kræver at der skal udarbejdes en lokalplan (lokalplanpligt). Byrådet kan også beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan for at rydde op i den eksisterende planlægning eller modernisere gamle planer. Der er tillige mulighed for at udarbejde en lokalplan, der skal sikre, at et bestemt kulturmiljø i videst muligt omfang bevares (bevarende lokalplanlægning). En lokalplan består af en redegørelse og nogle bestemmelser. I redegørelsen beskrives planens indhold i tekst og illustrationer samt planens forhold til anden planlægning. Bestemmelserne er lokalplanens lovdel og er bindende for grundejere, lejere og brugere, hvis der skal ske ændringer af arealer og bygninger indenfor det område som lokalplanen omfatter. Byrådet kan fastsætte bestemmelser for et område om: anvendelse bebyggelsens udseende og valg af materialer udstykning bevaring af bygninger og beplantninger fælles anlæg bebyggelsens placering og udformning veje, parkering og stiforhold Når et lokalplanforslag er vedtaget af Byrådet fremlægges forslaget til offentlig høring i mindst 8 uger. Det betyder, at alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger eller komme med ændringsforslag til lokalplanforslaget indenfor de 8 uger. Efter høringsperioden kan Byrådet vedtage lokalplanen endeligt, herunder kan Byrådet beslutte at ændre planen for at imødekomme ændringsforslag og indsigelser. Den endeligt vedtagne lokalplan tinglyses på de berørte ejendomme. En lokalplan medfører ikke nogen pligt til at etablere de bygninger og anlæg som lokalplanen beskriver, men hvis man ønsker at foretage ændringer af bestående forhold, skal disse ændringer følge lokalplanens bestemmelser. Hidtil lovlige forhold kan fortsat bestå uændret. Byrådet har mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra planen kan kun ske ved at udarbejde en ny lokalplan, der således vil afløse den gamle. Lokalplanen er udarbejdet af Thisted Kommune i samarbejde med Landinspektør Søren Lange ApS, Aalborg 5

6 ORDLISTE PLANLOVEN Planloven, der er fra 2004, indeholder lovgrundlaget for al fysisk planlægning i Danmark. Planloven omfatter således den planlægning, der varetages såvel af staten (Miljøministeriet) som af amter og kommuner. Ved planlovens ikrafttræden blev kommuneplanloven, lands- og regionplanloven, by- og landzoneloven og flere andre love ophævet. BY- OG LANDZONE og SOMMERHUSOMRÅDER Hele landet er opdelt i landzone, byzone og sommerhusområde. Byzone er et areal, hvor der er by eller hvor der i fremtiden skal bygges by. Sommerhusområde er sommerhusområder eller arealer hvor der i fremtiden skal bygges sommerhuse. Nye byzoner og sommerhusområder udlægges når en lokalplan bestemmer det. Landzone er alle områder, der ikke er byzone eller sommerhusområde. By- og landzoneloven trådte i kraft den 1. januar Loven er nu ophævet og zonebestemmelserne findes nu i planloven. BYPLANVEDTÆGT Byplanvedtægter svarer til lokalplaner. Med vedtagelsen af kommuneplanloven i 1977 udarbejdes der ikke længere byplanvedtægter, men en byplanvedtægt er fortsat gældende indtil den ophæves af en lokalplan. ÅBEN/LAV BEBYGGELSE Boligbebyggelse på grunde der er mindst 700 m². Bebyggelsen er oftest individuel, altså de enkelte huse er forskellige. Husene er opført i ét plan, eventuelt med udnyttet tagetage. Højden er max. 8,5 m. Parcelhuse er et ofte anvendt udtryk for det samme. TÆT/LAV BEBYGGELSE Boligbebyggelse på små grunde. Bebyggelsen er oftest ensartet gennem hele bebyggelsen. Husene er opført i ét plan, eventuelt med udnyttet tagetage. Højden er max. 8,5 m. Rækkehuse, kædehuse, klyngehuse, gruppehuse er ofte anvendte udtryk for det samme. BYGNINGSREGLEMENTERNE Der findes to bygningsreglementer: 1. Bygningsreglement (BR-1995), der gælder for etagebyggeri, erhvervsbyggeri, herunder landbrugsbyggeri og andre former for byggeri. 2. Bygningsreglement for småhuse (BR-S-1998), der gælder for huse med én helårsbolig (fritliggende eller sammenbygget som rækkehus.mv.), sommerhuse samt carporte og garager der er opført i tilknytning enfamiliehuse eller sommerhuse. BEBYGGELSESPROCENT Det samlede etageareals procentvise andel af grundens areal. De nærmere beregningsregler findes i bygningsreglementerne. LANDZONETILLADELSE Til nybyggeri, ændret anvendelse og udstykning i landzone kræves landzonetilladelse (ofte kaldet zonetilladelse). Lokalplaner for områder der skal forblive i landzone indeholder ofte bestemmelser, hvorefter der ikke kræves landzonetilladelse til byggeri og anlæg, der er beskrevet i lokalplanen. Efter 1. september 2002 er det Byrådet der meddeler landzonetilladelser. BONUSVIRKNING Lokalplanen indeholder en "bonusvirkning", der betyder at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser jf. Planlovens 35 stk.1, som er nødvendige for at gennemføre de af lokalplanen omfattede ombygnings- og byggearbejder. SAVE Er en forkortelse for Survey of Architectual Values in the Enviroment, som kan oversættes til kortlægning af arkitektoniske værdier for bygninger og bymiljøer. SAVE-registreringen er en systematisk observationsmetode, hvor husene kortlægges med hensyn til deres arkitektoniske-, kulturhistoriske- 6

7 og miljømæssige værdier, vedligeholdelsesstand og originalitet. SAVE-registreringen ser dermed både på det enkelte hus kvaliteter og på den sammenhæng, det er en del af. De enkelte huse tildeles på baggrund af registreringen en samlet bevaringsværdi, som er et udtryk for hvor bevaringsværdigt det enkelte hus er på en skala fra 1-9. Værdierne 1-3 tildeles huse med høj bevaringsværdi, værdierne 4-6 tildeles huse med middel bevaringsværdi, mens værdierne 7-9 tildeles huse med lav bevaringsværdi. Figur 3 Ældre fotos fra Agger Figur 4 Agger anno

8 LOKALPLAN NR Bevarende lokalplan for Agger REDEGØRELSE Lokalplanområdets beliggenhed Lokalplan nr omfatter størstedelen af Agger by og Tåbel. Den nærmere afgrænsning og opdeling af området i delområder fremgår af figuren herunder. Områderne ligger både i byzone, landzone og sommerhusområde. Figur 5 lokalplan 3-12, delområderne 1-6. Lokalplanlagte områder der ikke berøres er vist med grøn markering og litreret Lokalplanens baggrund og formål Lokalplan 3-12 er udarbejdet på baggrund af Thisted Kommunes ønske om at skabe et samlet tidssvarende administrationsgrundlag for Agger og omegn og samtidig efterkomme regionplanens registreringer af bevaringsværdige landsbymiljøer ved at sikre bevaring gennem lokalplanlægning. Lokalplanen skal således søge at fastholde og understøtte de særlige bygninger og miljøer som kendetegner Agger og området i øvrigt. Samtidig er det vigtigt at nytænkning og modernisering af bebyggelsen i området tillades, således at fortiden sikres på vilkår som tillader en nutidig og fremtidig udvikling. Lokalplanen er med andre ord en sikring af fortiden og planlægning for fremtiden. Lokalplanens indhold Lokalplanen har som nævnt til formål at sikre de kulturhistoriske værdier i Agger og herunder bevare det særegne bymiljø samt udpegede eksisterende bygninger. Herudover opdateres og sammenskrives den eksisterende planlægning, for således at skabe et enkelt og nutidigt administrationsgrundlag for området. Lokalplanområdet er, som vist ved figuren herover, opdelt i delområder. De udpegede bevaringsværdige bygninger fremgår af kortbilagene med de enkelte delområder. Herudover rummer lokalplanen et volumenkatalog. Her findes stilblade for de specifikke bygningsstilarter, samt retningslinier for hvorledes bevaringen ønskes såvel generelt som specifikt. De udpegede bevaringsværdige bymiljøer og særpræg samt retningsliner for hvorledes de ønskes bevaret beskrives ligeledes i volumenkataloget 8

9 Delområde 1 Agger gamle bydel, området omkring Tåbel bro samt bebyggelse langs Krikvej Kulturhistoriskeværdier, karakteristiske bygninger og særlige kendetegn for Agger, Tåbel mv. bevares gennem bestemmelserne for delområde 1. Området ved Agger bymidte ligger i byzone og fastholdes i byzone, de øvrige dele af delområde 1 er i landzone og bibeholdes i landzone, se kort bilag 2-1. Området er omfattet af lokalplan nr. 8, Agger by. Denne ophæves ved endelig vedtagelse af nærværende lokalplan. Retningslinier for delområde 1(rammeområderne 3.B.202, 3.C.204, 3.B.123 samt en lille del af 3.B.196) Området udlægges til helårsbeboelse, butikker og liberalt erhverv (herunder supermarked, kiosk, kro mv.) Bebyggelse i området må opføres i 1,5 plan og max 8,5 m for centerområdet og max. 7,5 m. for den øvrige del i højden. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25. Tage opføres med minimum 45 graders hældning, mindre tilbygninger, udhuse og lign. kan have en mindre taghældning (se nedenfor). Facader skal fremstå i blank mur i rødsten eller pudsede mursten. En generel bevarings vejledning og mere specifik vejledning for de enkelte stilarter blandt de bevaringsværdige huse kan læses i afsnittet Stilblade i volumenkataloget sidst i redegørelsen. Garager og carporte kan opføres i indtil 50 m 2 størrelse og skal have saddeltag ligeledes med minimum 35 graders hældning. Garager og carporte skal så vidt muligt opføres i tilknytning til den eksisterende bygning. Vinduer skal fremstå med rammer og karme af træ. Området kan ikke udstykkes yderligere. Bygninger registreret som særligt bevaringsværdige eller bevaringsværdige må ikke uden Thisted Kommunes forudgående tilladelse ændres for så vidt angår: Etablering af nye vinduer udskiftning af vinduer, tage og døre ændring af farver på vinduer, døre eller facade ændring af tagmateriale etablering af kviste eller ovenlysvinduer i bygninger hvor disse ikke allerede findes udvendig isolering af gavle skiltning og opsætning af markiser nedrivning Delområde 2 De sorte Huse og flyverhallen ( Æ Flyw hus ) Området indeholder De sorte Huse som er bevaret gennem lokalplan nr Denne ophæves og bestemmelserne videreføres i nærværende lokalplan. Herudover inddrages Flyverhallen i delområdet. Delområde 2 er hovedsageligt beliggende i byzone, dog er arealet med Flyvehallen i landzone og beliggende indenfor klitfredningslinien. Området føres i sin helhed i byzone gennem lokalplanen. Retningslinier for delområde 2 (rammeområde 3.O.213) Området udlægges i sin helhed til offentlige formål, hvor bygninger og området i øvrigt kan anvendes til kulturelle aktiviteter, såsom museum, udstillinger, samt til sådanne fællesaktiviteter for egnens beboere, der ikke strider mod planens formål. Flyverhallen kan benyttes til ovenstående formål eller muligvis som sydlig indgangsportal til en evt. kommende Nationalpark Thy. I forbindelse med etablering af faciliteter i Nationalpark regi, kan der forventes behov for bygningsmæssige udvidelser i og omkring Flyvehallen, ligesom der skal findes egnede parkeringsmuligheder. I tilfælde af Nationalparkrelaterede udvidelsesønsker, vil der blive udarbejdet en særskilt lokalplan herfor. Der fastsættes bestemmelser om forbud mod nedrivning af eksisterende bebyggelse og til sikring af vedligeholdelsen af den eksisterende bebyggelse i dens nuværende udseende. Dog kan det tillades at anden tagbeklædning end listetækket tagpap kan udskiftes hertil. 9

10 Delområde 3 Krik Vig Camping Delområde 3 indeholder Krik Vig Camping, der sikres mulighed for, at opføre 10 campinghytter langs med Kastet å og 5 hytter ved siden af eksisterende hytter. Desuden sikres campingpladsen mulighed for at opføre en mindre driftsbygning/garage. Herudover lægges op til en senere lokalplanlægning for henholdsvis bestyrerbolig og minivandland. Campingpladsen er beliggende i landzone og Delområde 3 tildeles således bonusvirkning gennem lokalplanen. Retningslinier for delområde 3 (rammeområde 3.O.124) Området udlægges i sin helhed til campingformål. Lokalplanen fastlægger, jf. bilag 2-3, byggefelter for en bestyrer bolig, et minivandland, 15 nye campinghytter og en mindre driftsbygning. Realiseringen af henholdsvis minivandland og bestyrerbolig beror dog på udarbejdelsen af en mere specifik projektlokalplan. Indenfor de to på bilag 2-3 angivne byggefelter langs Kastet Å og i forlængelse af eksisterende campinghytter kan der placeres henholdsvis 10 og 5 campinghytter á max. 25 m2. Desuden kan der på angivne byggefelter opføres en mindre driftsbygning på max. 100 m2. Delområde 4 Sommerhusområderne Agger Nord og Tåbel Hede Agger Nord henligger i dag som sommerhusområde og skal bibeholdes som sådan. Dog inddrages et mindre areal i den vestlige ende af området. Således overgår dette område fra landzone til sommerhusområde idet området har fungeret som sådan de sidste 70 år og i øvrigt indgår i rammerne for mulige sommerhusområder udlagt i Der er således kun tale om en praktisk mindre justering af de faktiske forhold. Hovedparten af sommerhusområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 af Denne ophæves og der fastsættes i nærværende lokalplan nye og tidssvarende bestemmelser for sommerhusområdet. Tåbel Hede henligger i dag i landzone. Området overføres gennem lokalplanen fra landzone til sommerhusområde idet området har fungeret som sådan de seneste årtier og i øvrigt indgår i rammerne for mulige sommerhusområder udlagt i Tåbel Hede er delvist omfattet af byplanvedtægt af som ophæves og der fastsættes i nærværende lokalplan nye og tidssvarende bestemmelser for sommerhusområdet. Retningslinier for sommerhusområderne (rammeområderne 3.S.200 og 3.S.53) Områderne kan anvendes til traditionelle sommerhusområder efter de retningslinier der er fastsat herom i Lov om planlægning. Der må ikke etableres nogen form for erhverv i sommerhusområderne. Der må ikke udstykkes grunde i området med en størrelse på under 1200 m2, dog kan Byrådet i særlige tilfælde tillade, at grundstørrelsen nedsættes til 800 m2, når udstykning, ledningsanlæg og bebyggelses placering finder sted efter en samlet af Byrådet godkendt plan. Den enkelte sommerhusgrund må kun indeholde ét sommerhus + én garage/carport (enkelt eller dobbelt)/udhus/anneks. Der kan kun opføres bygninger i ét plan og i maks. 5,00 meters højde. Sommerhuset skal være på mindst 60 m 2 og maks. 125 m 2 + overdækkede terrasser på 30 % af beboelsens størrelse, dog maks. 35 m 2. Overdækkede terrasser skal opføres ved beboelsesbygningen. Herudover kan opføres én garage/carport/udhus på maks. 50 m 2. Gæstehuse, udhuse, garager mv. skal opføres i forbindelse med eller forbindes med hovedhuset ved mure, læskærme el. lign. på en sådan måde, at den samlede bebyggelse fremtræder som et hele. Dog kan grunde omgivet af afskærmende beplantning undtages for dette krav. Beboelsesbygningen skal opføres før eller samtidig med evt. garage/carport/udhus. Placeringen af bebyggelse på den enkelte sommerhusgrund følger gældende regler herfor jf. bygningsreglementet for småhuse. Tage skal udføres med en hældning mellem grader og i tagpap, tegl mv. holdt i mørke farver. Facader skal udføres i træ, som klinklagt bræddebeklædning, en-på-to bræddebeklædning, tækkespån, blokhusbrædder eller tilsvarende. Sommerhusene skal holdes i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne (okker, siena, umbra, oxyd-engelsk, lys eller mørk dodenkopf) eller disse sidstnævnte farvers blanding med hvidt, gråt eller sort. Mindre bygninger som fx fælles renovationsskjul, pumpestationer, postkasseanlæg o. lign. skal gives en udformning og en overfladebehandling, der svarer til områdets øvrige bebyggelse. 10

11 Den tidligere planlægning indeholder en række forskellige afstandskrav til bebyggelses placering i forhold til skel. Disse ønskes harmoniseret og erstattes i denne lokalplan med bygningsreglementets almindelige regler for skelafstande d.v.s. 5 m til skel for beboelser og 2,5 m til skel for udhuse. Parkering af campingvogne, både mv. må ikke foregå i området, med mindre disse er efterspændt en bil med nummerplade. Busser, lastbiler mv. må kun være i området i forbindelse med af og pålæsning og må således heller ikke parkeres i området. Der må ikke foretages skiltning i områderne, ud over den af trafikale hensyn nødvendige skiltning. Sommerhusområdet Agger Nord rummer enkelte bevaringsværdige bygninger, hvorfor der fastsættes bevarende bestemmelser herfor. Bygninger registreret som særligt bevaringsværdige eller bevaringsværdige må således ikke uden Thisted Kommunes forudgående tilladelse ændres for så vidt angår: Etablering af nye vinduer udskiftning af vinduer, tage og døre ændring af farver på vinduer, døre eller facade ændring af tagmateriale etablering af kviste eller ovenlysvinduer i bygninger hvor disse ikke allerede findes udvendig isolering af gavle skiltning og opsætning af markiser nedrivning Delområde 5 Sommerhusområdet Klitgryden Klitgryden er i dag i landzone, men føres med endelig vedtagelse af nærværende lokalplan i sommerhusområde. Klitgryden repræsenterer en gammel form for sommerhusbebyggelse og er særegent, idet det omfatter 10 små sommerhuse, alle beliggende på én matrikel. Området er ikke lokalplanlagt, men indarbejdes i nærværende lokalplan med tidssvarende bestemmelser. Retningslinier for klitgryden (rammeområde 3.S.199) Området skal bibeholdes som en enkelt matrikel og kan således ikke udstykkes yderligere. Området er fuldt udbygget, dog fastsættes bestemmelser for ny bebyggelse for at sikre en evt. genopførelse af sommerhusene sker med respekt for de øvrige huse i området. Husene må således maksimalt opføres i m 2 og i maksimalt 6,5 meters højde. Sommerhusene skal holdes i mørke grå og sorte nuancer, eller alternativt mørk trætjære. Delområde 6 Agger by Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 8 af Denne ophæves ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan og der fastsættes nye og tidssvarende bestemmelser for området. Området er beliggende i byzone og fastholdes i byzone. Der er tale om den østlige del af byen, der hovedsagelig består af parcelhusbebyggelse opført fra midten af 1960 erne og fremefter. Retningslinier for delområde 6 (rammeområde 3.B.196) Området kan anvendes til bebyggelse med helårsboliger. Bebyggelse må opføres i 1½ plan og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 og tagets hældning skal være mellem grader. 11

12 Generelle retningslinier Kystinspektoratet anbefaler, for områder som ikke er sikret af diger eller højt terræn, at der for nybyggeri fastsættes en laveste sokkelkote på +1,81 m DVR90. DVR90 er det nye nulniveau fastlagt ud fra vandstandsmålinger i havne landet over. 1,81 DVR90 svarer til 1,88 DNN. Vandstanden vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit én gang pr. 50 år. Opføres ny bebyggelse med denne sokkelkote vil en af forudsætningerne for, at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til lov om stormflod og stormfald være opfyldt. Eksisterende planlægning der ikke berøres I og omkring Agger er der allerede lokalplanlagte bydele, der ikke berøres af lokalplan 3-12, det drejer sig om følgende: a) Lokalplan nr. 40: Boliger ved Rævlingevej. b) Lokalplan nr. 61: Boliger øst for Rævlingevej. c) Lokalplan nr. 50: Hotel Agger Tange. d) Lokalplan nr. 93: Hestehold syd for Vesterhavsvej. e) Lokalplan nr. 103: Agger Erhvervsområde syd for Lyngvej. f) Lokalplan nr. 3-05: Boligområde ved Fjordvej. g) Lokalplan nr. 3-07: Fodboldbanen Agger. h) Lokalplan nr. 3-10: Agger Havn og nærområder. i) Lokalplan nr. 3.11: Ferieboliger Agger Havn. Lokalplanområderne er med litrering vist på oversigtskortet side 8. 12

13 LOKALPLANENS SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING Regionplanen Lokalplanområdet ligger indenfor regionplanens Kystzonegrænse. Da langt hovedparten af lokalplanområdet i forvejen er i byzone eller sommerhusområde, og samtidig overvejende fuldt udbygget, og der ikke åbnes mulighed for nybyggeri der i væsentligt omfang adskiller sig fra den eksisterende bebyggelse er lokalplanen ikke i modstrid med regionplanens retningslinier for kystzonen. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Regionplan 2005, der er godkendt i Viborg amt 9. maj Jf. retningslinie 22 i regionplanen, skal de kulturhistoriske værdier indenfor udpegede særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer så vidt muligt beskyttes. Aggers kystsikringsanlæg, herunder kystinspektoratets De sorte Huse m.m. er i regionplanen udpeget som beskyttelsesværdige kulturmiljøer Kommuneplanen Kommuneplan for det tidligere Sydthy Kommune, nu Thisted Kommune, har i rammebestemmelserne fastlagt, at en samlet bevarende lokalplan for Agger skal udarbejdes og nærværende lokalplan er derved i overensstemmelse med kommuneplanen. Nogle af de rammeområder der indgår i lokalplanområdet opdateres, herunder inddrages to mindre områder ved Tåbel områder der ikke tidligere har været kommuneplanlagt, hvorfor der sideløbende med lokalplan 3-12 er udfærdiget et kommuneplantillæg nr. 74. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1, nr. 1 skal der udarbejdes miljøvurdering når der i medfør af planloven tilvejebringes lokalplaner. Dog skal en sådan, jf. lovens 3, stk. 2, såfremt planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4, kun udarbejdes hvis planen må antages, at have væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplan Agger er ikke omfattet af lovens bilag 3 og 4 og som følge heraf skal lokalplanen screenes for at undersøge om en egentlig miljøvurdering er nødvendig. I henhold til lov om miljøvurdering er der således foretaget screening af lokalplan Agger, og truffet afgørelse om at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Planforslaget skønnes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurdering ikke gennemføres. Beslutningen om ikke at miljøvurdere tager udgangspunkt i, at lokalplanen rydder op i eksisterende planlægning og at den er af overvejende bevarende karakter, hvorfor planområdet kan forekomme relativt stort men de fysiske indvirkninger af planen er minimale. Naturbeskyttelse, fredningsforhold m.m. Strandbeskyttelseslinie Lokalplanområdet er flere steder omfattet af strandbeskyttelseslinien. Lokalplanen medfører dog ingen ændringer disse steder, hvorfor strandbeskyttelseslinien ikke får betydning for denne lokalplan. Å-byggelinie Omkring Kastet Å gælder naturbeskyttelseslovens å-byggelinie på 150 m. Byggelinien berører Krik Vig campings byggemuligheder som lokalplanen åbner muligheder for. Der skal således gives særskilt dispensation til byggeri indenfor byggelinien. 13

14 Beskyttede naturtyper Lokalplanområdet er omgivet af og delvist omfattet af reglerne for beskyttede naturtyper, såkaldte 3-områder. Lokalplanen medfører dog ingen ændringer disse steder, hvorfor 3-områderne ikke får betydning for denne lokalplan. Habitatområde m.m. Lokalplanområdet er beliggende i umiddelbar nærhed til fuglebeskyttelsesområde 23 Agger tange og habitatområde H27 Hvidbjerg å, Ove sø og Ørum sø. Lokalplanen får dog ingen indflydelse på disse områder eftersom den er af overvejende bevarende karakter. Fuglebeskyttelsesområdet og habitatområdet får således ingen indflydelse på lokalplanen. 14

15 Spildevandsplan Lokalplanområdet er delvist beliggende indenfor kommunens spildevandsplan, således er Agger by spildevandskloakeret, mens regnvand nedsives, Tåbel Bro området langs Aggervej ligger udenfor kloakområdet, Sommerhusområdet ved Tåbel Hede og Krik Vig Camping er separatkloakeret, men helårsboligerne langs Krikvej fra Kastet Å mod øst ligger udenfor kloakområdet. Varmeplan Lokalplanområdet er individuelt opvarmet. Støjgrænser Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag fredag Lørdag Mandag fredag Lørdag Søn- og helligdage Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industri områder med forbud mod gene- rende virksomheder Områder for blandet bolig og erhversbebyggelse, centerområder (bykerner) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Alle dage (Maksimalværdier om natten er anført i parantes) Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Jordforurening. Forurenede grunde udgør en trussel mod naturen og mod vores sundhed. En jordforurening kan give sundhedsrisiko i forbindelse med børns leg på området, i form af dårligt indeklima, forgiftning af grøntsager o.lign. En jordforurening kan også føre grundvandsforurening med sig og dermed være en trussel for vort drikkevand. Indenfor lokalområdet findes 2 kortlagte jordforureninger, hvoraf den ene nu er opryddet: Kortlægningsnr. Type Matr. nr. Forureningstype/status V1 1 c Agger By, Agger* Benzinudsalg (V2) 2 k Agger By Agger** Ér opryddet V1 betyder at der er kortlagt en jordforurening på det såkaldte vidensniveau 1. Det betyder, at Miljøcenter Århus har en viden om aktiviteter på arealet kan have været kilde til jordforurening. Denne viden er af generel karakter og omfatter ca. 25 virksomhedstyper, hvor der ofte findes forurening. Inden der kan afgøres om der reelt er tale om en forurening på arealet, skal arealet undersøges nærmere. Årsagen til registreringen er at der på ejendommen tidligere har været benzinsalg. V2 betyder at der er kortlagt en jordforurening på såkaldt vidensniveau 2. Det betyder, at Miljøcenter Århus har sikre oplysninger om at ejendommen er forurenet. 15

16 Konsekvensen af at en ejendom er eller muligvis er forurenede er at ejendommen kun må overgå til anden anvendelse såsom boliger, børneinstitutioner, legeplads eller lignende efter tilladelse fra Miljøcenter Århus. Flytning af jord fra arealet skal forinden anmeldes til kommunen. Realisering af lokalplanen indebærer ikke nogen ændret anvendelse af området. Servitutter Lokalplanen fortrænger private servitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med planens bestemmelser, efter planens endelige vedtagelse. 16

17 BYEN I GÅR - HISTORISK RIDS V. GITTE JENSEN SLOTH, SYDTHY EGNSHISTORISKE ARKIV Agger Navnet Agger begynder at optræde i 1300-tallet og kommer sig enten af det lokalt udtalte Aagher, som betyder græsgang eller af den gennem tiden anvendte skrivemåde Aggir afledt af det oldnordiske Agi som betyder urolighed, ufred eller fredsforstyrrelse. Begge dele forekommer sandsynligt. Sognet bestod oprindeligt af de små samfund og strakte sig fra Lodbjerg til lige syd for Thyborøn. Fra det århundrede og frem blev sognet dog mindre og rykkede gradvist mod øst. En skelsættende begivenhed for sognet var havets gennembrud ved den gamle Agger kanal i 1825, som medførte en markant ændring i forholdende for fiskeriet og dermed hele befolkningen. Den gamle kirke på Aggerbjerg i vester Agger blev offer for havet i 1832, men blev genopført i Øster Agger hvor også en del gamle huse blev flyttet i ly for havet. Sognet består i dag kun af Øster Agger. Figur 6 Gammelt oversigtskort udvisende Agger og områderne omkring. Kortet er fra ca Vandbygningsvæsnet etablerede sig omkring år 1900 sig i Agger for at sikre kysten med høfder, diger- og dæmningsbyggerier af betydelig karakter. Endnu engang ændredes forholdene for fiskeriet og befolkningen, idet vandbygningsvæsnet førte flere og nye typer arbejdspladser med sig. Hidtil havde hoved erhvervet været fiskeri og en folketælling i 1890 viste 369 indbyggere, hvoraf kun 21 beskæftigede sig ved andet erhverv end fiskeri. Folketælling i 1921 viser et indbygger tal på 414 og dermed en markant befolkningstilvækst, som i høj grad tilskrives vandbygningsvæsnet og dets ansatte. Blandt andet havde vandbygningsvæsnet 12 funktionærer og diverse håndværkere. De såkaldte børster, arbejdsmænd som boede i skure ved arbejdspladsen, ses dog ikke i folketællingen, da disse ikke regnedes som permanente beboere i området. Men nogle blev boende og etablerede sig i byen. Konsekvensen af høfdebyggeriet for fiskeriet var, at forstranden ændrede sig, og landingspladsen med fiskerhusene umiddelbart vest for byen blev ubrugelig. For en tid brugte man Vandbygningsvæsnets lossehavn på tangen, men efter 1926 tog man så Agger gamle havn, beliggende sydøst for byen, kaldet Æ æwer, i brug. I 1971 blev havnen flyttet øst for dæmningen til den nuværende Agger Havn, der anlagdes i forbindelse med etablering af færgefarten Agger Tange Thyborøn. Også Aggers beboere var nødsaget til stadig at flytte mod øst for at undgå havet ligeså kirken. 17

18 Den gamle kirke i Agger nævnes første gang i Op gennem 16- og årene lider kirken under det barske klima og undergår flere større istandsættelser. men havets indrykning i landet er dog den største trussel, således lå kirken i 1695 ca alen fra havet, hvorimod der kun er godt 100 alen 65 år senere. Ved en stormflod i 1825 bortskylles banken hvorpå kirken er placeret, hvorved kister mv. kommer til syne, da også et hjørne af kirkegården bliver havets bytte. Og der er nu kun 50 alen mellem havet og kirken. I 1831 erklæres kirken for uskikket til gudstjeneste. Sidste gudstjeneste afholdtes i kirken den 18. marts 1832, hvorefter kirken i 1834 solgtes til nedbrydning. Den nuværende Agger kirke blev første gang opført i 1838 i Øster Agger, langs vejen til Vestervig, som efterhånden blev bebygget på begge sider. Den nuværende Agger Kirke er dog ikke mere end knap 30 år gammel, idet bygningen fra 1838 måtte nedrives, grundet hussvamp. Den nuværende kirkebygning blev ved genopførelsen forsynet med et dåbsværrelse, hvorved kirkebygningen forlængedes med nogle få m. Denne forlængelse afspejler sig i facaden ved det mindre vindue længst mod indgangspartiet mod vest. Nord for den vestlige del af Vesterhavsvej har byen bevaret sit oprindelige præg med spredt bebyggelse på klitter, grønningen og et net af grusveje og stier. (Se det specielle afsnit vedr. stierne i Agger). Bygningsmæssigt ses også rester af det helt gamle Agger, fornemst ved Fiskerhuset, der i sommeren 2005 blev åbnet som museum. Vandbygningsvæsnet var som nævnt en stor arbejdsplads for Agger, og 1950 erne var arbejdsstyrken helt oppe omkring 150 mand, hvilket i en lang periode var med til at stabilisere Aggers indbyggertal på omkring 400. I 1993 var der dog kun 2 formænd tilbage i Agger, arbejdspladsen blev nedlagt og bygningerne - nu kaldet De sorte Huse - blev af Kystdirektoratet udlejet til Thisted Kommune, der herefter genudlejede til Agger Bådelaug, hvis medlemmer i dag forestår vedligeholdelsen af husene og tilbyder kulturelle arrangementer med De sorte Huse som rammen omkring. Fiskeriet, det oprindelige erhverv i Agger, ebbede også lige så stille ud. I 1949 talte fiskerflåden 31 søgående både, mod 25 i 1974, 8 i 1998 og kun 4 søgående både i dag. Til gengæld nåede 1970 ernes sommerhusudstykninger også til Agger hvor man udstykkede Nordre Hede til sommerhusbebyggelse og Agger ændrede status fra fiskerleje til turistområde. Der blev bygget to feriecentre, sommerbutikker og restauranter er senere kommet til. Befolkningstallet er således på dagsturister i sommer sæsonen og ca. 350 i vinter perioden. De mange turister vidner om interesse for Aggers naturskønne beliggenhed, givet ved nærhed til både fjord, hav og flere habitatområder (Natura 2000) Figur 7 Disse to billeder viser udsigten fra Aalumvej mod Vesterhavsvej (syd), på begge fotos anes markante bygninger som f.eks. badehotellet. Derimod er mange af de andre bygninger enten forsvundet, ombygget eller skjult bag nyere tilkomne bygninger. 18

19 Karakteristisk for Aggers bebyggelse er, at stort set alle huse ligger med tagryggen i øst-vestgående retning. Dette for at mindske vestenvindens påvirkning, ligesom husene i gammel tid opførtes med valm for at bygge i pagt med naturen. Den øst-vestgående retning forklarer også det parallelle vejløb i byen. Området Langs Helmevej er præget af forskelligartet byggestil, hvor især træhuse sammen med De sorte Huse præger dette område af byen. Udviklingen i Agger har medført, at der på mange huse og bygninger i byen er foretaget om- og tilbygninger, men generelt er disse istandsættelser ikke af optimal karakter. Der er ofte anvendt et materialevalg som ikke harmonerer med de byggematerialer, som blev anvendt ved opførelsen. Der er en udbredt tendens til vandskuring og maling af de oprindelige røde blanke mure. Den originale tagbelægning af cement, tagpap og strå er i udpræget grad erstattet af eternittag og de oprindelige sprosseinddelte vinduer er erstattet af uopdelte termoruder. Ligeledes præges Agger af en ukritisk opsætning af stakit langs matrikelskel ved huset, her kunne man blot nøjes med lækroge eller mindre markante stakitter, hvormed der åbnes op for landskabets karakter. Tilplantning med Rosa Ragusa, alm. Hyben, bør også styres og begrænses, således den åbne karakter mellem husene bevares/forstærkes. Krigstiden satte sit præg på de danske kyst knudepunkter og Agger er ingen undtagelse. Området rummer flere bunkers og landskabet er således mærket til vidne om Aggers gunstige beliggenhed i forhold til havet og den dermed følgende vigtige position for tyskerne. Figur 8 viser et gammelt tyskerkort med markering af de i Agger området opførte bunkers. Figur 8 Tyskerkort fra 2. verdenskrig 19

20 Tåbel Navnet Tåbel kommer af Tobbel eller Tobbøl og betyder udflyttergård og i de første folketællinger er det da også gårde som kendetegner Tåbel. Tåbel udviklede sig i løbet af 1800-tallet fra at være et bondesamfund med mølle og farveri, til sidst i århundredet at være et samfund som indenfor et begrænset areal bestod af en landsby med også skole, købmand, urmager, frisør osv. Tåbel havde i indbyggere. I dag er kun få af Tåbels huse beboede. Figur 9 Farveriet i det gamle Tåbel og møllen i baggrunden Tåbel er i dag først og fremmest kendetegnet ved Campingpladsen, som ligger smukt langs åen ud til Krikvej. Den gamle skole, Aggervej 21, ligger markant ved vejen i den tidligere landsby, hvor de fleste af husene i dag er sommerboliger uden spor af de tidligere erhverv. 20

21 BYEN I DAG - SAVE-REGISTRERING Som grundlag for udpegning af hhv. særligt bevaringsværdige og bevaringsværdige bygninger har Teknisk Forvaltning registreret bygningerne i Agger, og ud fra denne registrering udpeget de, der besidder kvaliteter i bevaringsmæssige sammenhænge. Bevaringsgraden karakteriseres i et pointsystem, hvor der vurderes såvel på den arkitektoniske værdi, som på den kulturhistoriske værdi. Jo mere velbevaret og jo større kulturhistorisk værdi, desto større generel bevaringsværdi, hvorfor de bedst bevarede bygninger eller bygninger, som har størst betydning for bybilledet som helhed, får kategorien særligt bevaringsværdig. Bygninger, der besidder fine kvaliteter og som understøtter de særligt bevaringsværdige bygninger og som har betydning for bybilledet som helhed får betegnelsen bevaringsværdig. For de udpegede huse gælder særlige retningslinier i forbindelse om udvendige ændringer, sådan at der herigennem sikres en bevaring af det miljø, som bygningerne i dag udgør en stor del af. Der skal gøres opmærksom på, at registreringen sker på den enkelt bys præmisser det betyder at et hus, der bliver kategoriseret som særlig bevaringsværdig i Agger ikke nødvendigvis ville få samme karakter, hvis huset lå i f.eks. Ærøskøbing. Der er tale om en vurdering ud fra den stedlige tradition, ud fra byens karakter som helhed og på omfanget af bevaringsværdier Der henvises til lokalplankortene efter bestemmelsesdelen, hvoraf de forskellige bygningers betegnelse fremgår. Figur 10 Gammelt matrikelkort fra Agger år ca

22 BYEN I MORGEN - VOLUMENKATALOG Volumenkataloget rummer inspiration og vejledning til hvorledes typer af udpegede bygninger og bygningsmiljøer kan og bør vedligeholdes. Således er der i det følgende mulighed for, at læse om hvilke krav der stilles til en type ejendom gennem stilblade for dels højremshuse dels grundmurede huse, samt generelle retningslinier for bygningsbevaring. Ydermere er der, hvor det er muligt, inddraget historiske rids og oplysninger om udpegede bygninger og bygningsmiljøer. Volumenkataloget rummer også en nærmere beskrivelse af de karakteristiske Højremshuse i Agger. Afslutningsvist er listet kilder til billeder og litteratur til dem som ønsker at søge mere inspiration om emnet bygnings bevaring. Figur 11 Gammelt matrikelkort fra Tåbel år ca

23 Bevaringsværdige bymiljøer og særpræg Landskabet i byen En stor del af Aggers særprægede og kendetegnende forblæste udseende kan tilskrives havet og de kraftige vinde som blæser ind over byen. Herudover understreges landskabet i byen af sparsomt anlagte haver og ganske små intimsfærer rundt om bygningerne. Figur 12 Gammelt foto fra Agger og nyt foto fra tilnærmelsesvist samme position. Det ses at Aggers åbne karakter er bibeholdt over årene. Dette er med til, at åbne op og trække landskabets karakter ind i mellem bygningerne. Hermed gives en følelse af umiddelbart sporadisk placerede huse i pagt med naturen, som understreger landskabet og den historie beliggenheden og befolkningen repræsenterer. Det gamle fotografi fra postkortet illustrerer det helt specielle udseende og den specielle stemning som til dels er bevaret jf. det nye foto. Netop den stemning og fornemmelse ønskes bevaret fremover ved at sikre en fortsat opretholdelse af de sparsomt anlagte grunde og bibeholde de små intimsfærer i tilknytning til hovedbygningen. Hegn, stakit, hække og lignende passer således ikke ind i det historiske bybillede, ligesom belægninger i området generelt bør holdes i naturligt forekommende materialer. Eksempelvis bør indkørsler, parkeringspladser og lignende, henligge som grusvej eller blot som nøgen jord. Stierne i byen De åbne landskabstræk og nøgne arealer i mellem bygningerne har fordret endnu et særkende for byen, nemlig det eksisterende stisystem i Agger. Netop gangforbindelserne på kryds og tværs over klitarealerne mellem husene er et særkende for Agger. Som altid er den lige vej den korteste og mest direkte. Husenes placering i lange øst-vest gående bånd har også medført at vejanlæg fortrinsvis går i øst-vestgående retning, mens der er færre veje på tværs af den øst-vestgående retning. 23

24 Figur 13 Trampede stier og gangforbindelser, vist med hvidt - et særkende for Agger. Ved hjælp af lokalhistorisk arkiv har vi skitseret stiforløbene i Agger som de er i dag og som de sikkert har været gennem måske århundreder. Men det er med trampede stier som med andre naturlige formationer de ændrer sig efter behov. Den ene sti bliver afløst af en anden, og der opstår nye, sådan ligger stierne heller ikke entydigt placeret de varierer lidt i placering, bredde, nedtrampethed osv. Som det fortælles fra lokalhistorisk arkiv var det mørkt at færdes i Agger selv et pænt stykke ind i 60 erne, hvor der kun fandtes sparsom gadebelysning. Så var det godt at have visse pejlemærker på stisystemet som man kunne gå efter og dermed vide hvor man præcist befandt sig. Sådan var det bl.a. med det skarpe syd-vestlige hjørne på stakittet ved ingeniørens hus. I dag er flere af de gamle sti- og småveje blevet afspærret for kørende trafik. Det gælder således for bl.a. Vandværksvejs forbindelse til Toftevej og gennemkørsel ad Toftevej. Det er forståeligt at den kørende trafik ikke er velkommen, men den gående trafik på de gamle stier bør respekteres som en helt særlig kvalitet for Agger. Den åbne forbindelse mellem husene især i den gamle bydel er et smukt og særdeles bemærkelsesværdigt kulturhistorisk træk for Agger, der i den grad fortjener opmærksomhed i bevaringsøjemed. Det er vigtigt at hus- og grundejere i området nye som gamle er sig Aggers særlige kvaliteter bevidst og fortsat er imødekommende for gående trafik på tværs af arealerne, også selvom det betyder at fremmede krydser ind over ens ejendom. Beskyttelsen af privatlivet behøver ikke være lig med en bastant og egentligt ganske unaturlig afgrænsning langs matrikelgrænsen, men derimod i og omkring en naturlig nærhedssfære ved huset. Stierne fastholdes/udlægges med de forløb og den karakter de har i dag. De sorte Huse Delområde 2, se bilag 1, omfatter Kystinspektoratets gamle arbejdsplads hvor De sorte Huse, Flyvehallen og andre af de gamle bygninger forefindes. Området er samlet registreret som bevaringsværdigt og også de enkelte bygninger i området er udpeget som særligt bevaringsværdige. Der er tidligere udarbejdet en bevarende lokalplan for De sorte Huse, hvori området beskrives kort. Den omtalte lokalplan 3-03 ophæves med vedtagelsen af nærværende lokalplan, hvorfor den korte men rammende beskrivelse er gengivet i det følgende. 24

25 Agger arbejdsplads er formentlig oprettet i tidsrummet , og er dermed en af Kystinspektoratets ældste pladser. Baggrunden for oprettelsen var, at en kommissionsrapport i 1897 anbefalede sikring af Agger Tange og især området ud for Flade Sø. Dermed startede høfdebyggeriet og Krik Bro blev etableret. Vedtagelsen af "Thyborønloven" i 1946 medførte øget aktivitet med bygning af sikkerhedsdæmninger, diger, arbejdshavn ("Nyhavn") m.m. Omkring 1950 var der ansat ca. 150 mand i Agger, hvilket er det højeste antal, der har været ansat. Arbejdspladsen afvikledes helt i 1990-erne. Figur 14 Billedet er oprindeligt fra De fleste huse indenfor lokalplanens område må antages at stamme fra etableringen af arbejdspladsen og må dermed være omkring hundrede år gamle. Husene er dog vedligeholdte og er dermed generelt i rimelig stand. Husene fremtræder med en stor grad af ensartethed, både arkitektonisk og med hensyn til materialevalg. Husene fremtræder stort set originalt. Der er foretaget tilbygninger, men tilbygningerne er foretaget i samme stil som de oprindelige bygninger. Husenes ydervægge er sortmalede/sorttjærede brædder. Tagbeklædningen er eternit. Porte, døre og vinduer, sternbrædder, vindskeder og hjørnestolper er hvidmalede. Klitgryden Klitgryden består af 10 sommerhuse beliggende på samme matrikel i Agger, ejet af I/S Klitgryden Området er sandsynligvis blevet til, sådan som det tager sig ud i dag slutningen af 1940 erne, hvor arealet kan være blevet til overs efter de store digebyggerier i Agger. Ældste bebyggelse er fra 1947, nyeste fra 2000, hvor der i sidstnævnte tilfælde er tale om udskiftning. Allerede i 1930 erne blev det attraktivt for byboerer længere inde i landet at have sommerhus i Agger. De fleste af disse etableredes på et areal, som man lejede af Vandbygningsvæsenet på betingelse af, at skulle der bygges diger eller anden kystbeskyttelse, skulle huset fjernes eller flyttes til en ny placering. Der er således vidnesbyrd om, at sommerhuse er flyttet 2 3 gange indenfor perioden Delområde 3 rummer sommerhusområdet Klitgyden. Området er samlet udpeget som bevaringsværdigt og sommerhusene i området er enkeltvist udpeget som særligt bevaringsværdigt. Området og husene ønskes bevaret som en helhed fremover og der er derfor udarbejdet særskilte bestemmelser for netop dette område, delområde 3, se bilag

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 SOMMERHUSOMRÅDE VED MÅRUP ØSTERSTRAND 1 REDEGØRELSE Nærværende lokalplan nr. 35 skal danne grundlag for udstykning af et ca. 4.500 kvm område af matr. nr. 1 ac, Nordby Hede,

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MAJ 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 har været i offentlig høring i 8 uger fra den

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål

Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål v. Strandvejshotellet, Hals HALS KOMMUNE SEP. 2000 ν SKOVSGÅRDSVEJ STRANDVEJEN DEGNELODDEN SKOLESTIEN 2 6 3 3 0 2 4 14 16 1 4 33 35 26 2 1 3 18 5 7 7

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser 1 Gedser Indledning... 3 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...

Læs mere

Lokalplan 238 - Forslag

Lokalplan 238 - Forslag 1 Lokalplan 238 - Forslag Boliger ved Høm Byvej April 2011 2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning,

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

M a r i a g e r K o m m u n e M.1.55. Mariager Camping

M a r i a g e r K o m m u n e M.1.55. Mariager Camping M a r i a g e r K o m m u n e M.1.55. Mariager Camping INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 5 Indledning... 7 1. Lokalplanens område... 7 2. Lokalplanens formål... 8 3. Lokalplanens indhold... 8 4. Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig INDHOLD LOKALPLANENS REDEGØRELSE... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Planens formål og indhold... 2

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand Lokalplan nr. 143 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006 P-plads ved Hotel Nyborg Strand Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Forsyningsforhold...5

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

Her kan du se planforslagene www.syddjurs.dk/planforslag www.plansystem.dk

Her kan du se planforslagene www.syddjurs.dk/planforslag www.plansystem.dk Offentlig bekendtgørelse den 3. november 2015 af Forslag til Lokalplan nr. 395 for område til hotel, ferie-, kursus- og konferencecenter og til sommerhusområde ved Fuglsø og Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

OTTERUP KOMMUNE. LOKALPLAN S2b 02. Sommerhusområde ved Hasmark Strand

OTTERUP KOMMUNE. LOKALPLAN S2b 02. Sommerhusområde ved Hasmark Strand OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN S2b 02 Sommerhusområde ved Hasmark Strand Januar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS BAGGRUND... 2 HVORFOR LOKALPLAN?... 2 HVAD ER EN LOKALPLAN?... 2 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING...

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

RY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 111 Firgårdehjemmet

RY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 111 Firgårdehjemmet RY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 111 Firgårdehjemmet Lokalplan for et område til et aktivitetscenter / bofællesskab ved Firgårde. 5. oktober 2004 INDLEDNING Hvad er en lokalplan Lokalplanens indhold En lokalplan

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

R U D B J E R G K O M M U N E

R U D B J E R G K O M M U N E R U D B J E R G K O M M U N E L O K A L P L A N 31 SOMMERHUSOMRÅDE s 14 STUBBE STRANDVEJ, ULIGE VEST FOR NÆSBY STRANDVEJ Juni 1996 Indholdsfortegnelse: A. Redegørelse for lokalplanen side 2 B. Lokalplanens

Læs mere

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark L o k a l p l a n F.035-2 For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark Bjerringbro Kommune Oktober 2005 I henhold til lov om planlægning Lokalplan F.035-2 For et område til klubhus

Læs mere

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 230- Forslag Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Bykernen i Nyborg Nørregade 25-37 Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE I HOUVIG HOLMSLAND KOMMUNE Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan for et mindre område i kommunen. Meningen med at udarbejde en lokalplan er: 1. at sikre kvalitet

Læs mere

@ RY. Ko"UNE LOKALPLAN NR. 24 - RIMMERSVEJ, OMR. IT. Et delomrade for boligbebyggelse i boligområdet Rimmersvej, GI. Rye

@ RY. KoUNE LOKALPLAN NR. 24 - RIMMERSVEJ, OMR. IT. Et delomrade for boligbebyggelse i boligområdet Rimmersvej, GI. Rye @ RY Ko"UNE LOKALPLAN NR. 24 - RIMMERSVEJ, OMR. IT Et delomrade for boligbebyggelse i boligområdet Rimmersvej, GI. Rye RY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 - RIMMERSVEJ - OMRbE IL. Et delomrade for boligbebyggelse

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN RIR 25 FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN NR. 25 for et sommerhusområde ved Lendrup strand. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

For et kunstmuseum ved Sønderho LOKALPLAN NR. 40. Fanø Kommune

For et kunstmuseum ved Sønderho LOKALPLAN NR. 40. Fanø Kommune For et kunstmuseum ved Sønderho LOKALPLAN NR. 40 Fanø Kommune Oktober 1989 2 Lokalplan 40 Fanø Kommune FANØ KOMMUNE - LOKALPLAN NR. 40 FOR ET OMRÅDE TIL KUNSTMUSEUM VED SØNDERHO INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD

Læs mere

LOKALPLAN NR. B 51.30.01

LOKALPLAN NR. B 51.30.01 LOKALPLAN NR. B 51.30.01 FOR DØGNINSTITUTION PÅ FRØRUPVEJ 34A ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 51.30.01 Lokalplanens redegørelse. Side Lokalplanens baggrund

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Lokalplan nr. 3.07. Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg Lokalplan nr. 3.07 Område til boligformål ved Kløvermarken i Klovborg Nørre-Snede Kommune Lokalplan nr. 3.07 for et område til boligformål i Klovborg Indholdsfortegnelse Side Lokalplanområdets beliggenhed...4

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram Skanderborg Kommune 2007 Hvad er en lokalplan? I følge Lov om Planlægning skal der udarbejdes og offentliggøres en lokalplan,

Læs mere

Lokalplan nr. 1.52 VAPNAGÅRDPARKEN

Lokalplan nr. 1.52 VAPNAGÅRDPARKEN Lokalplan nr. 1.52 VAPNAGÅRDPARKEN INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Lokalplanens formål...3 Lokalplanens indhold...4 Lokalplanens forhold til tidligere planlægning...5 Lokalplanens retsvirkninger...6

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Svinninge Kommune. LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken

Svinninge Kommune. LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken Svinninge Kommune LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken Skema til registrering af lokalplaner Ansvarlig myndighed Svinninge Kommune Amtsnummer 030 Kommunenummer

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Lokalplan 018-707. Forslag. Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Med kommuneplantillæg nr. 46 til Rougsø Kommuneplan TEKNIK OG MILJØ

Lokalplan 018-707. Forslag. Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Med kommuneplantillæg nr. 46 til Rougsø Kommuneplan TEKNIK OG MILJØ TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 018-707 Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole Med kommuneplantillæg nr. 46 til Rougsø Kommuneplan 2005-2017 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7.19. November 1996. For udstykning af 3 sommerhusgrunde på Søndergade

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7.19. November 1996. For udstykning af 3 sommerhusgrunde på Søndergade HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7.19 November 1996 For udstykning af 3 sommerhusgrunde på Søndergade INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan 7.1 9 Side LOKALPLAN NR. 7.19 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens område og

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere