DI DEBAT. Lokal erhvervspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI DEBAT. Lokal erhvervspolitik"

Transkript

1 DI DEBAT Lokal erhvervspolitik Et svar på globale udfordringer

2 Lokal erhvervspolitik Et svar på globale udfordringer Maj 2006

3 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hanne Schou og Gitte Bengtsson Tryk: Kailow Graphic ISBN:

4 Forord Skønt danske virksomheder konkurrerer globalt, spiller lokale rammevilkår en vigtig rolle for virksomhedernes konkurrenceevne. 3 Forord Det er i kommunernes folkeskoler, at fundamentet lægges for de kompetencer, som virksomhedernes medarbejdere senere har med eller mangler i bagagen. Det er kommunerne, som fastlægger de kommunale rammevilkår for virksomhederne mht. godkendelser, forsyninger, infrastruktur, erhvervsservice mv. Og kommunerne er også med til at pålægge virksomheder forskellige skatter og afgifter, der kan gøre det lettere eller sværere for den enkelte virksomhed at være konkurrencedygtig i forhold til virksomheder i andre kommuner og andre lande. De kommunale udgifter udgør en stor del af de offentlige udgifter. Næsten halvdelen af de offentlige udgifter (49 pct.) går i dag til kommunerne. Når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007 får kommunerne desuden ansvar for nye opgaver af betydning for virksomhederne bl.a. på miljø- og planlægningsområderne. Derfor er vi optaget af, hvordan kommunerne kan være med til at skabe gode udviklingsvilkår for erhvervslivet. Med denne pjece lægger vi vores bud frem til inspiration og debat. Maj 2006 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Indhold Erhvervslivet og kommunerne Kommunal effektivisering Skattestoppet skal fastholdes og økonomiaftaler overholdes.. 9 Øget benchmarking og demografiske besparelser Udlicitering og OPP mere service for færre penge Samarbejde om innovation Digital effektivisering på tværs af kommunegrænser INDHold Folkeskole og vejledning Bedre folkeskole til flere Vejledning mod beskæftigelse Arbejdskraft Én indgang til jobservice Flaskehalsproblemer skal imødegås Fokus på integration Andre kommunale erhvervsvilkår Ny organisering af den kommunale erhvervspolitik lokale og 5 regionale erhvervsservicecentre Kommunens erhvervsservice skal begrænses Dækningsafgiften skal fjernes Infrastruktur er vigtig Nytænkning på miljø- og planområdet Den regionale forskel

7 6 erhvervsliv og kommunerne Med kommunalreformen er der skabt mulighed for, at kommunerne kan indrette sig mere effektivt samt give borgere og virksomheder en bedre service. Det er afgørende, at lokalpolitikerne tør gribe denne historiske mulighed og gøre en forskel.

8 Erhvervslivet og kommunerne 7 erhvervsliv og kommuner For at skabe vækst og velfærd, skal det private erhvervsliv have gode rammevilkår. Her spiller kommunerne en afgørende rolle. Med kommunalreformen er der skabt mulighed for, at kommunerne kan indrette sig mere effektivt samt give borgere og virksomheder en bedre service. Det er afgørende, at lokalpolitikerne tør gribe denne historiske mulighed og gøre en forskel. For erhvervslivet handler det ikke alene om den direkte kommunale erhvervsservice. At gøre Danmark til en global vindernation er også at sikre: Kommunal effektivitet Kommunerne skal sikre, at deres opgaver udføres bedst og billigst. Det kræver et skifte i kommunerne fra fokus på rollen som driftsledere til rollen som myndighed i forhold til prioritering, kontrol og beslutningsproces i det politiske system. Folkeskole og vejledning Grundlaget for en konkurrencedygtig nation lægges i folkeskolen. En vigtig opgave for kommunerne er derfor at sikre, at ingen unge forlader folkeskolen uden forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdskraft Med kommunalreformen bliver en af de nye og centrale opgaver for kommunerne i samarbejde med AF at sikre, at så mange som muligt er arbejdsmarkedsparate, så virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Kommunale erhvervsvilkår For kommunerne er udfordringen at tilrettelægge de lokale erhvervsvilkår, så nye virksomheder har lyst til at placere sig i kommunen og eksisterende virksomheder har lyst til at udvide eksisterende aktiviteter.

9 8 Med kommunesammenlægningerne og de deraf større kommunale enheder er der skabt et nyt grundlag for en optimal drift og effektivisering af kommunerne. Dette bør give basis for lavere kommunale skatter.

10 Kommunal effektivisering 9 Kommunal effektivisering På sigt skal kommunalreformen føre til en mere effektiv offentlig sektor og et lavere skattetryk. Med udsigt til et fald i arbejdsstyrken i de kommende år, er det samtidig vigtigt, at den offentlige sektor ikke bruger mere arbejdskraft end højst nødvendigt. Skattestoppet skal fastholdes og økonomiaftaler overholdes Fra kommunalreformen i 1970 og frem til 2001 er de kommunale skatteprocenter steget markant. Først fra 2001 med regeringens skattestop er de kommunale skatteprocenter holdt i ro. Skattestoppet indebærer, at de gennemsnitlige kommunale skatteprocenter, grundskylds- og dækningsafgiftspromiller ikke må stige på landsplan. Desuden er der indført loft over den årlige stigning i grundskylden, som følge af stigende ejendomspriser. Dette gælder dog ikke for erhverv, hvor der ikke er fastsat et tilsvarende loft over den årlige stigningstakt i dækningsafgiften. Den samlede kommunale skatteprocent Pct Grafen viser den gennemsnitlige udskrivningsprocent til kommune, amt og kirke. De seneste fem år har den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent således været 33,3 pct. (inkl. kirkeskat) Kilde: Skatteministeriets "Tal og statistik, 2006"

11 10 Kommunal effektivisering Amterne og kommunernes udgifter er større end budgetteret Mia. kr Realvækst ud over aftalt niveau, kommuner og amter, Budgetterede overskridelser Faktiske overskridelser Kilde: Finansministeriet og DI. Med kommunesammenlægningerne og de deraf større kommunale enheder er der skabt et nyt grundlag for en optimal drift og effektivisering af kommunerne. Dette bør give basis for lavere kommunale skatter. Desuden har der de seneste fem år været overskridelser i det aftalte kommunale forbrug på i alt 18 mia. kr. Når man ser på de kommunale regnskaber, kniber det for amter og kommuner at overholde egne budgetter. Regnskaberne viser således et langt større forbrug end ventet i budgetterne. Et er at budgetterne de seneste fem år samlet set har ligget tre mia. kr. over de aftalte rammer, men de seneste fem års kommunale regnskaber viser, at de faktiske udgifter er endt endnu højere, nemlig 18 mia. kr. højere end aftalt. Den faktiske overskridelse er altså fem gange større end vedtaget i budgetterne. Disse budgetoverskridelser er ikke holdbare. Derfor skal det sikres, at de årlige aftaler mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi overholdes fremover. Øget benchmarking og demografiske besparelser Ved vedtagelsen af kommunalreformen var det en vigtig forudsætning, at kommunerne fremover skal benchmarkes og evalueres i langt højere grad for der igennem at blive mere effektive. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne får høstet de sammenlægningsgevinster og demografiske besparelser, som der opstår mulighed for. Ek-

12 Hvad kan kommunen gøre? Bedre økonomistyring i kommunerne, så man med større sikkerhed kan overholde den aftalte ramme Lade effektiviseringsgevinster blive til skattelettelser sempelvis faldt antallet af folkeskoleelever i perioden med 20 pct. uden, at udgifterne til folkeskolen blev tilpasset tilsvarende. Tværtimod steg udgifterne til folkeskolen i denne periode. Udlicitering og OPP giver mere service for færre penge Med kommunalreformen står kommunerne overfor at skulle harmonisere serviceniveauerne i forhold til de gamle kommuner. Det vil medføre et pres for at fastlægge et serviceniveau svarende til det højeste af de oprindelige kommuner. Løsningen på denne udfordring er blandt andet øget udlicitering og ikke øgede skatter. Hvis kommunerne gennemsnitlig øger udliciteringen med fire pct. kan de finansiere en udbredelse af det højeste serviceniveau blandt de sammenlagte kommuner til hele den nye kommune uden at hæve skatten. På landsplan vil det indebære, at kommunerne under ét skal hæve udliciteringsgraden fra det nuværende gennemsnit på 11,6 pct. til 15,5 pct. Store forskelle på udlicitering I dag er der store forskelle på, hvor meget kommunerne udliciterer. Der er flest erfaringer med udlicitering 11 Kommunal effektivisering Stor forskel på udlicitering af hårde ydelser Farum Jelling Holstebro Purhus Vallø Top 5 Bund 5 81,8 pct Aalborg 72,2 pct Frederiksberg 70,4 pct Roskilde 67,7 pct København 66,4 pct Odense 21,2 pct 19,3 pct 18,9 pct 16,6 pct 14,3 pct Hårde ydelser er defineret som: Byudvikling, bolig- og miljøområdet, forsyningsvirksomhed samt vejvæsen. Kilde: DI-beregninger baseret på Danmarks Statistik

13 12 Kommunal effektivisering Stor forskel på udlicitering af bløde ydelser Top 5 Bund 5 Græsted-Gilleleje Farum Skovbo Ølstykke Århus 18,8 pct 14,7 pct 14,5 pct 12,4 pct 12,3 pct Egebjerg Videbæk Åskov Aulum-Haderup Høng 4,4 pct 4,3 pct 4,3 pct 4,1 pct 4,1 pct Bløde ydelser defineres som: Undervisning og kultur, sygehusvæsen og sygesikring, social og sundhed samt administration. Kilde: DI-beregninger baseret på Danmarks Statistik på det tekniske område, hvor ydelserne relativt nemt beskrives, og der er mange private leverandører. Udliciteringer af bløde ydelser er i dag relativt begrænset. Men nogle kommuner som eksempelvis Græsted-Gilleleje Kommune har gode erfaringer med udlicitering af bløde opgaver. Som udgangspunkt kan de fleste offentlige opgaver udliciteres. Det gælder også de fælleskommunale selskaber, som i dag løser diverse forsynings- og renovationsopgaver. Her er opgaverne af en sådan type og størrelse, at det er klart interessant for private virksomheder at byde på opgaven. Selvom kommunen ikke ender med at udlicitere en bestemt opgave, så er alene udbudsfasen givtig. Kun gennem konkurrenceudsættelse, løbende evaluering og benchmarking kan kommunerne samtidig finde ud af, om de får nok service for pengene. Hvad kan kommunen gøre? De nye kommuner bør indgå flere partnerskaber med private virksomheder om løsning af offentlige serviceopgaver Kommunerne kan ved at hæve udliciteringsgraden finansiere en harmonisering af serviceniveauerne blandt de kommuner, som sammenlægges De nye kommuner bør undersøge om opgaver, der i dag løses i kommunale samarbejder og selskaber, kan løses bedre privat Kommunerne bør løbende konkurrenceudsætte opgaver samt måle og sammenligne kvalitet og udgifter ved levering af de offentlige serviceydelser

14 3 eksempler på offentligt-privat samarbejde Solrød Kommune Bygningsdrift og vedligehold Solrød Kommune har stor erfaring med partnerskabsaftaler indenfor drifts- og vedligeholdelsesområdet. 13 Kommunal effektivisering I 2002 udbød kommunen 80 opgaver inden for drift og vedligehold af skoler og andre kommunalt ejede bygninger. Med den nye aftale er det entreprenørerne, som selv aftaler arbejdets gennemførelse med den enkelte institution. Dette har betydet en prisreduktion på pct. Udover det direkte udbytte på priserne har kommunens byggeafdeling kunnet reducere sin egen administration ved at udbyde opgaver samlet i stedet for aftaler om enkeltopgaver. Solrød Kommune har m 2 og bruger ca. 80 kr. pr. m 2 til løbende og planlagt vedligehold. Med det nye samarbejde kan Solrød Kommune spare op til 25 pct. på at udbyde opgaver samlet. Trehøje Kommune Offentligt-privat partnerskab (OPP) om skolebyggeri Trehøje Kommune har udbudt opførelse, drift og vedligeholdelse af en ny folkeskole som et samlet udbud med en kontraktsum på 120 mio. kr. Kommunen har forpligtet sig til at leje lokalerne i en 30-årig periode og opnået en økonomisk besparelse på 7-9 pct. af kontraktsummen. Den nye Vildbjerg Skole ejes og drives af selskabet OPP-Vildbjergskolen. Det nye OPP-samarbejde betyder desuden, at skolens pædagogiske ledelse kan koncentrere sig 100 pct. om det undervisningsmæssige, mens OPP-selskabet bruger sin ekspertise på drift og vedligeholdelse af bygningerne. Græsted-Gilleleje Kommune Udlicitering på ældreområdet Græsted-Gilleleje Kommune har siden 1992 arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af ældreservice. I dag leveres samtlige ydelser på ældreområdet af private leverandører, herunder tungere pleje, indsatsen for demente og andre opgaver, som traditionelt har været henlagt til sygeplejersker. Kommunen har indhøstet betydelige besparelser ved at indgå i partnerskab med private leverandører.

15 14 Kommunal effektivisering Digitalisering af sygedagpenge Før i tiden da indberetning skete på papir var der fejl i over halvdelen af indberetningerne. Det betød, at kommunen efterfølgende måtte have fat i enten arbejdsgiver eller lønmodtager for at få rettet fejlene. Med den nye digitale løsning bliver oplysningerne, som virksomheden indberetter, straks kontrolleret, og eventuelle fejl rettet med det samme. I den digitale løsning er kravet om medarbejderunderskrift afskaffet, og oplysninger fra CVR- og CPR-registrene bliver automatisk hentet over, så virksomheder slipper for at skulle indberette oplysninger, som det offentlige allerede har. Forsøgsordningen, som er ved at blive udbredt til hele landet, er blevet godt modtaget af virksomhederne, som efterspørger flere digitale løsninger bl.a. på sygedagpengeområdet. Samarbejde om innovation Kommunerne har udover udlicitering, offentlig-private-partnerskaber og udbredelse af frit-valg-modeller også andre muligheder for at samarbejde med private virksomheder. I forbindelse med kommunernes indkøb er der muligheder for at indgå innovations-samarbejder med private virksomheder om udvikling og innovation af de produkter og services, som kommunerne bruger og leverer. Ligesom private virksomheder løbende udvikler og investerer for at kunne overleve, er det også væsentligt for kommunerne at sikre, at ny teknologi løbende og effektivt bliver udviklet og implementeret. Private virksomheder har stor kompetence i innovation og kombineres denne med kommunernes viden, behov og udfordringer, vil der kunne skabes gode resultater til glæde for såvel kommunernes effektivitet og modtagerne af kommunernes service som for virksomhedernes afsætningsmuligheder. Digital effektivisering på tværs af kommunegrænser Få godkendt din ansøgning om fredagen kl. 18 en umulighed i dag, men hvorfor egentlig? Med digital forvaltning kan kommunerne give virksomhederne en bed-

16 Hvad kan kommunen gøre? I videst mulig omfang digitalisere områder, hvor virksomhederne hyppigt er i kontakt med kommunen Gå sammen med andre kommuner om fælles digitale løsninger og samle indberetningsdele i centrale løsninger Sørge for, at oplysninger, der indberettes elektronisk straks-valideres for formelle fejl og at virksomheden modtager en straks-kvittering Genbruge allerede indberettede oplysninger uanset om oplysninger er indberettet til en anden myndighed Sikre ensartet design på kommunale hjemmesider og digitale løsninger, så virksomheder og borgere nemt og hurtigt kan navigere rundt. re og mere effektiv service, samtidig med at kommunen internt kan effektivisere og få frigjort ressourcer. En øget digital effektivisering kræver, at kommunerne går sammen og udvikler fælles løsninger. På en række områder kan det være en fordel med en central løsning, hvor administrationen af indberetningerne samles ét sted, så kun sagsbehandlingen ligger ude i kommunerne. finde de relevante kommunale digitale løsninger. For virksomhederne vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne udvikler fælles systemer på områder, hvor reglerne er ens f.eks. byggesagsbehandling og sygedagspengeudbetalinger. Kombineret med kommunalreformen har kommunerne en oplagt mulighed for at gentænke interne sagsgange og få indrettet mere effektive sagsgange, hvor potentialet i digital forvaltning kan udnyttes fuldt ud. Hvad kan kommunen gøre? Fast inddrage demografiske nøgletal i budgetlægningen medvirke aktivt til benchmarking mellem kommunerne med henblik på at lære af de bedste 15 Kommunal effektivisering Kommunerne bør sikre, at virksomhederne via Virk.dk som er virksomhedernes indgang til det offentlige kan

17 16

18 Folkeskole og vejledning 17 Folkeskole og vejledning Den globale udvikling forudsætter, at danske virksomheder placerer sig i den mest lønsomme del af værdikæden, hvor der ikke alene konkurreres på pris, men også på kvalitet. Derfor gælder det for industrien om at have den bedste adgang til viden og kvalifikationer. Viden og kvalifikationer forudsætter uddannelse. Her spiller folkeskolen en afgørende rolle. Det er i folkeskolen, at fundamentet for fortsat uddannelse og fremtidig beskæftigelse grundlægges. nødvendigt at se nærmere på kommunernes udgifter til folkeskolen og folkeskolens resultater. Folkeskolens rammer Folkeskolen er en kommunal opgave, som varetages indenfor rammer fastsat af Undervisningsministeriet om bl.a. formål, mål og minimums timetal. Bedre folkeskole til flere Vi har i dag en af verdens dyreste folkeskoler, men ikke en af verdens bedste. Der er derfor grund til at se på, hvordan vi bruger ressourcerne på folkeskoleområdet og til at diskutere, om vi bruger dem godt nok. Ikke fordi, der skal spares på folkeskolen, men fordi pengene skal bruges bedst muligt. På landsplan anvendes flere og flere penge til andet end skolens kerneområde: Undervisning. Derfor er det

19 18 Folkeskole og vejledning Stor forskel på kommunernes udgifter til folkeskolen Top 10 Bund 10 Ikast Hvorslev Marstal Holstebro Kjellerup Trehøje Aaskov Blåvandshuk Møldrup Hadsten kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Karlebo Skærbæk Tølløse Ishøj Ravnsborg Årslev Høje-Taastrup Ryslinge Frederiksberg København kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Undervisningsudgifter pr. år (netto) pr. elev Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal 2005 Som det fremgår, er der i dag meget store forskelle på kommunerne udgifter. En elev i Karlebo kommune koster næsten det dobbelte af en elev i Ikast Kommune. Selv om rammerne fastsættes af staten, er folkeskolen en kommunal opgave, som det er kommunalbestyrelsens ansvar at opstille mål for og sikre målopfyldelsen af.

20 Det drejer sig ikke mindst om at sikre en professionalisering af skoleledelsen. En stærkere skoleledelse forudsætter, at ledelsen får ledelsesret, -rum og -redskaber. Det vil eksempelvis betyde, at mange ledere skal efteruddannes indenfor ledelse, eller der skal ansættes ledere med anden baggrund end en læreruddannelse. Med regeringens mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, øges kravene til folkeskolen. Det kræver, at alle unge, der forlader folkeskolen, som et minimum kan regne, læse og skrive og også gerne behersker engelsk. Det er i dag nødvendigt i næsten alle uddannelser og jobs. Alle unge i folkeskolen skal derfor sikres lysten til og forudsætningerne for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vejledning mod beskæftigelse At hæve uddannelsesniveauet hos fremtidens arbejdsstyrke kræver også, at vejledere på UU-centre (ungdommens uddannelsesvejledningscentre) og lærerne i folkeskole, gymnasium og erhvervsskoler har et godt kendskab til erhvervsliv og arbejdsmarked og kan guide de unge mod uddannelser, som er spændende og fører til beskæftigelse. Hvad kan kommunen gøre? Sætte mål for de enkelte folkeskoler både fagligt og økonomisk Sikre en professionalisering af skoleledelsen. Benchmarke kommunens udgifter til folkeskoler samt elevernes faglige resultater i forhold til andre kommuner Sikre, at lærere kun underviser i fag, som de har faglige kvalifikationer i målrette 10. klasse til de cirka 30 pct. af en årgang, der reelt får udbytte af det ekstra skoleår Sikre tilbud om lektiehjælp i skolefritidsordningerne analysere hvad der virker og ikke virker på specialundervisningsområdet med henblik på en bedre udnyttelse af midlerne Følge udviklingen i de unges uddannelsesvalg efter folkeskolen hvert år og sammenligne med unge i andre kommuner og i andre lande Sætte klare mål og rammer for UU-centrene, som har ansvaret for vejledningen af elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Stille krav om, at vejledningen af unge om erhvervs- og uddannelsesvalg tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og dermed elevernes beskæftigelsesmuligheder. Sikre dialog mellem vejledere og erhvervsliv om virksomhedernes behov for medarbejdere nu og fremover 19 Folkeskole og vejledning

21 20 Det er i alles interesse, at så få personer som muligt er på passiv forsørgelse. Dette er særlig vigtigt i en periode, hvor der er fuld fart på den økonomiske aktivitet, og et stigende antal virksomheder risikerer at måtte afvise ordrer, fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft.

22 Arbejdskraft 21 arbejdskraft Som led i kommunalreformen træder en ny beskæftigelsesreform i kraft. Reformen betyder, at den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats senest pr. 1. januar 2007 flytter sammen i 91 jobcentre fordelt på fire beskæftigelsesregioner. De nye jobcentre har til opgave at sikre en effektiv formidling af arbejdskraft herunder sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft. Det er jobcentrenes opgave at fokusere på at få de ledige i job, uanset om de er på kontanthjælp eller på dagpenge. Én indgang til jobservice Med de nye jobcentre vil virksomhederne få én indgang til det kommunale og statslige beskæftigelsessystem. Til hvert jobcenter er knyttet et lokalt beskæftigelsesråd (LBR), hvor blandt andet kommunerne og arbejdsgiverne er repræsenterede. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og overvåger resultater og effekter af jobcenterets indsats. Flaskehalsproblemer skal imødegås Det er i alles interesse, at så få personer som muligt er på passiv forsørgelse. Dette er særlig vigtigt i en periode, hvor der er fuld fart på den økonomiske aktivitet, og et stigende antal virksomheder risikerer at måtte afvise ordrer, fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse skal jobcentrene have fokus på at imødegå flaskehalsproblemer herunder er det vigtigt at sikre, at de ledige er mobile i forhold til ledige job, og at jobcentrene også formidler på tværs af kommune- og regionsgrænser. Kommunernes opgave er at sikre, at kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate, er tilmeldt AF, og at de kontanthjælpsmodtagere, der

23 22 arbejdskraft ikke er arbejdsmarkedsparate, får en opkvalificering, så de bliver arbejdsmarkedsparate. I den aktive beskæftigelsesindsats er det væsentligt at holde fast i, at det at være ledig, hvad enten man er kontanthjælps- eller dagpengemodtager, er en midlertidig status, og den vigtigste funktion for jobcentrene er at sikre kortest mulige ledighedsperioder og dermed reducere mængden af personer, der er på passiv forsørgelse. Fokus på integration Med en stadig mindre arbejdsstyrke er det afgørende, at alle ledige kommer i beskæftigelse eller uddannelse herunder også indvandrere og deres Svag udvikling i erhvervsdeltagelsen for indvandrere i Danmark Pct Uden for arbejdsstyrken Arbejdsmarkedstilknytning i pct. af befolkningsgruppen 40 Ledige Beskæftigede Anm.: årige indvandrere fra mindre udviklede lande. Databrud ml. årene 2003 og Kilde: Skatteministeriets "Tal og statistik, 2006"

24 efterkommere, som de kommende år vil udgøre en stadig større del af befolkningen. I dag står omtrent halvdelen af indvandrerne ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes ofte manglende kvalifikationer, såvel sproglige som faglige, som skal til for at klare sig på det danske arbejdsmarked. Det er i stort omfang kommunernes ansvar at sikre, at indvandrere uden for arbejdsmarkedet får en tilstrækkelig opkvalificering til, at de kan klare sig på det danske arbejdsmarked. Hvad kan kommunen gøre? Sikre at ikke-forsikrede ledige, som er arbejdsmarkedsparate, er tilmeldt AF Benchmarke egen indsats med andre kommuner for at lære af de bedste Sikre at jobcentret har fokus på at få folk i arbejde. Det gælder både kontanthjælps- og dagpengemodtagere herunder også ledige, som har behov for opkvalificering. Sikre at jobcentret tilrettelægger en aktiv, koordineret virksomhedsopsøgende indsats. Sikre at jobcentrene samarbejder de ledige skal formidles på tværs af kommune- og regionsgrænser. Sikre at jobcentret understøtter virksomhedernes rekrutteringsgrundlag gennem en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i det lokale beskæftigelsesråd. 23 arbejdskraft Tårnby Kommune Integration Tårnby Kommune er en af de kommuner, som leverer en effektiv integrationsindsats. Her kommer nyankomne flygtninge og familiesammenførte hurtigt i længerevarende beskæftigelse eller uddannelse. Vejen til succesfuld integration går blandt andet gennem en specialiseret og beskæftigelsesrettet indsats samt politisk fokus på og prioritering af integrationsindsatsen.

25 24

26 Andre kommunale erhvervsvilkår 25 Kommunale erhvervsvilkår Kommunerne spiller en stor rolle for virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Virksomhederne er i løbende kontakt med kommunen om bl.a. byggesager, miljøsager, sygedagpenge og erhvervsservice. Fælles for virksomhedernes kontakt med kommunen er, at virksomhederne har behov for en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Ny organisering af den kommunale erhvervspolitik Med kommunalreformen har kommunerne fået det entydige ansvar for den lokale erhvervsservice, ligesom kommunerne er med til at forme den regionale erhvervspolitik via deltagelse i de regionale vækstfora. På erhvervsområdet bør kommunen klart adskille strategi og implementering. Den strategiske tænkning og fastlæggelse af de erhvervspolitiske mål bør ske i økonomiudvalget eller som alternativ i sit eget selvstændige udvalg med borgmesteren for bordenden. Med en sådan model kan erhvervspolitikken spille sammen med kommunens vision og strategi for langsigtet vækst og udvikling indenfor blandt andet uddannelses- og infrastrukturområderne. Derfor er en tæt koordinering med resten af de kommunalpolitiske områder afgørende. Kommunerne bør endvidere overveje, hvordan de fremover vil organisere kontakten til det lokale erhvervsliv. En oplagt mulighed er at lave et erhvervskontaktudvalg med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og det lokale erhvervsliv. Det er samtidig en god mulighed for at få set på, om kontakten med de mere vækst- og fremadrettede dele af erhvervslivet er god nok. Samtidig kan selve driften af erhvervsservicen med fordel udføres af en ekstern leverandør. Erhvervsserviceoperatøren kan godt være det lokale erhvervsråd, men det gælder om at finde den bedste og billigste operatør til opgaven. Udover de økonomiske gevinster giver en privat ekstern operatør politikerne bedre mulighed for styring og måling af erhvervsservicen.

27 26 Kommunale erhvervsvilkår Udviklingen stiller en række nye krav til den måde erhvervsservicen skal organiseres på. Ikke mindst, hvis kommunerne skal være i stand til at løfte den del af erhvervsservicen, som p.t. ligger i de regionale erhvervsservicecentre. 25 lokale og 5 regionale erhvervsservicecentre For at opnå en kritisk masse i antallet af virksomheder samt iværksættere og et højt fagligt niveau i de ansattes faglighed og dermed i erhvervsservicen, bør kommunerne gå sammen om at tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i deres område. Det gælder både den generelle og den mere specialiserede erhvervsservice. Det er ikke nødvendigt med et kommunalt erhvervsservicekontor i hver af de nye kommuner. De nye kommuner bør i stedet gå sammen om denne opgave lokale erhvervsservicecentre landet over vil være rigeligt. Hvordan kommunerne konkret ønsker at gå sammen, bør overlades til kommunerne selv. Det afgø- DI s forslag til fremtidens lokale erhvervsserviceenheder Thy-Mors Vendsyssel Aalborg Det er ikke nødvendigt med et kommunalt erhvervsservicekontor i hver af de nye kommuner lokale erhvervsservicecentre landet over vil være rigeligt. Himmerland Nordvestjylland Skive/Viborg Randers Vestjylland Silkeborg Djursland Herning Århus Horsens Sydvestjylland Trekantsområdet Region Hovedstaden Fyn Vestsjælland Roskilde/Køge Bugt Sønderjylland Sydsjælland/Lolland Falster Bornholm

28 rende er, at kommunerne helhjertet tilslutter sig en model med fælles ledelse, så der ikke opbygges nye strukturer ved siden af hinanden. DI mener, at alle kommuner i en region bør gå sammen om at løfte og styre denne indsats. På denne måde sikres det også, at den enstrengede indsats fastholdes ved, at den enkelte kommunalbestyrelse hvert år tager stilling til, hvilke opgaver og dermed ressourcer de vil bruge lokalt, og hvilke opgaver det vil være mere hensigtsmæssigt at få udført i fællesskab med alle de øvrige kommuner i regionen. Med hensyn til de nuværende amtslige erhvervsservicecentre bør ansvaret hurtigst muligt overgå til kommunerne. De fem erhvervsservicecentre (ét i hver region) kan varetage den mere specialiserede erhvervsservice indenfor bl.a. patentansøgninger, udbud af specialiserede teknologiprogrammer, iværksættervejledning til særligt innovative vækst-virksomheder mv. Disse centre kan også huse de Iværksætterhuse som regeringen har foreslået placeret i hver region. Kommunal erhvervsservice skal være begrænset I forbindelse med drøftelsen af den fremtidige erhvervsservice skal det præciseres, at erhvervsservice ikke Nordvestjysk Erhvervsråd Syv kommuner i det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Amt er gået sammen om et fælles erhvervsråd: Nordvestjysk Erhvervsråd, som yder rådgivning til virksomheder og iværksættere samt gennemfører erhvervsrettede projekter. Efter de nye kommuner træder i kraft 1. januar 2007 vil Nordvestjysk Erhvervsråd dække tre nye kommuner: Holstebro, Struer og Lemvig. Det fælles erhvervsråd fortsætter, idet området udgør et samlet arbejdsmarked og har fælles udfordringer som et udkantsområde i Region Midtjylland. Erhvervsrådet fortsætter som de tre kommuners erhvervsserviceoperatør og et politisk kontaktpunkt for dialogen imellem erhvervsliv og kommuner. Erhvervsrådets bestyrelse består af de tre borgmestre samt seks generalforsamlingsvalgte medlemmer. 27 Kommunale erhvervsvilkår

29 28 Kommunale erhvervsvilkår er en offentlig pligtopgave, som kommunerne skal tilbyde, men en opgave, som de kan vælge at tilbyde. Der eksisterer i dag en række private konsulenter og rådgivere, som tilbyder en bred vifte af forskellige typer erhvervsservices. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på ikke at tilbyde erhvervsservice i konkurrence med private rådgivere. Hvad kan kommunen gøre? Sikre at kommunalbestyrelsen fastlægger en erhvervspolitisk strategi i sammenhæng med kommunens øvrige overordnede strategi Sikre et forum for politisk dialog mellem kommunalbestyrelsen og det lokale fremadrettede erhvervsliv Udskille erhvervsserviceopgaven, så den kan udbydes og der kan måles på resultaterne Holde øje med at den kommunalt betalte erhvervsservice kun omfatter den indledende problemafklaring, information og henvisning Gå sammen med nabokommunerne om at løse erhvervsserviceopgaver, så der fremover bliver max 25 lokale erhvervsservicekontorer landet over Gå sammen på regionsplan om at løse de mere specielle erhvervsserviceopgaver Dækningsafgiften skal fjernes Dækningsafgiften er en unødig ekstraskat på erhvervslivet, som opkræves på erhvervsejendomme af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Kommunernes begrundelse for at opkræve dækningsafgift er, at bl.a. virksomhederne skal bidrage til kommunekassen, fordi de f.eks. slider på veje. Men virksomhederne betaler i forvejen selskabsskatter og ejendomsskatter, som kommer kommunerne til gode. Desuden betaler virksomhedens medarbejdere skat til kommunen. Dækningsafgiften er en skat på udvikling. Bygger en virksomhed til, stiger dækningsafgiften. For virksomhederne er dækningsafgiften derfor alene en konkurrenceforvridende særskat, som rammer skævt. Dækningsafgiften opkræves kun i nogle kommuner. Desuden er afgiftens størrelse forskellig. Det giver ulige konkurrencevilkår, svækker virksomhedernes konkurrenceevne og mindsker incitamentet til at investere. 80 af de nuværende 271 kommuner opkræver i dag dækningsafgift hos erhvervsvirksomheder i kommunen heraf opkræver 29 kommuner den maksimale sats på 10 promille. Selv om ingen kommuner i 2006 har hævet satsen for dækningsafgift på erhvervsejendomme, indkasserer kommunerne alligevel over 200 mil-

30 lioner kroner mere på dækningsafgiften pga. stigende ejendomsvurderinger. I alt indkasserer kommunerne i 2006 knap 2,4 milliarder kroner fra dækningsafgiften. Målet for kommunerne må være at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i kommunen. Derfor er opkrævning af dækningsafgift udtryk for en forfejlet og erhvervsfjendtlig holdning i kommunen. Investeringer skaber vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor ødelæggende, når kommunerne med dækningsafgiften straffer virksomheder, der investerer og udvider. Hvad kan kommunen gøre? Kommunalpolitikerne bør afskaffe dækningsafgiften i de kommuner, hvor den stadig opkræves Når de nye kommuner skal harmonisere det fremtidige skatteniveau, bør dækningsafgiften afvikles over en kort årrække 29 Kommunale erhvervsvilkår Dækningsafgifter 2006 De sorte kommuner opkræver dækningsafgift. De røde kommuner er i fare for at få det, da de fra 2007 slås sammen med en kommune, der har dækningsafgift. De grå kommuner har besluttet at stoppe med opkrævning af dækningsafgift fra 2007.

31 30 Kommunale erhvervsvilkår Infrastruktur er vigtig Trafikal mobilitet har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, lokalisering og muligheder for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med de relevante kompetencer. God trafikal mobilitet betyder også tilgængelighed og er en vigtig forudsætning for, at Danmark fremstår som et attraktivt sted for udenlandske virksomheder at etablere sig. Udbygning af vejnettet God trafikal mobilitet kræver ikke mindst et veludbygget og vel vedligeholdt vejnet, hvor trafikken er i stand til at blive afviklet hurtigt, sikkert og uden væsentlige gener i form af trængsel mv. Vejenes betydning understreges af, at hele 92 pct. af al persontransport afvikles på vejene. Også hovedparten af godstransporten finder sted der. Med strukturreformen er kommunernes ansvar for vejnettet vokset, idet de overtager ca. 80 pct. af de tidligere amtsveje. Kommunerne har samtidig modtaget en tilsvarende del af de vejmidler, som amterne hidtil har fået. Kollektiv transport og arbejdskraftens mobilitet Det er også kommunernes ansvar alene eller i samarbejde inden for de enkelte regioner at sikre den kollektive persontransport. Det er afgørende, at der sker en koordinering, som sikrer effektiv kollektiv transport, og ikke afgrænses af kommune- og regionsgrænser. De ansvarlige myndigheder bør gå i en tæt dialog med det lokale erhvervsliv, så den kollektive trafik også imødekommer virksomhedernes og medarbejdernes transportbehov, hvor dette er praktisk muligt og samfundsøkonomisk fornuftigt.

32 Havne og lufthavne Havne og lufthavne spiller også en væsentlig rolle for mobilitet og erhvervsudviklingen i de enkelte regioner. Derfor bør de også udvikles i overensstemmelse med det regionale behov på markedsmæssige vilkår. Bedst og billigst i trafikal infrastruktur Industrien er fuldt opmærksom på, at myndighedernes midler er begrænsede. Derfor peger vi på, at midlerne bør anvendes så effektivt som muligt. Heri ligger også, at myndighederne løbende bør overveje, hvorvidt de selv er de mest kosteffektive til at løse en opgave, de har ansvaret for. I mange tilfælde kan et samarbejde mellem Hvad kan kommunen gøre? Kommunerne skal holdes fast på, at god trafikal mobilitet er et væsentligt rammevilkår for det erhvervsliv og arbejdsmarked, som udgør den økonomiske rygrad i lokalsamfundet Kommunerne skal prioritere bevillinger til området i overensstemmelse hermed. Dette gælder også vedligeholdelsessiden. Her kan en laden stå til politik give uoverskuelige store genopretningsregninger, hvis vejnettet får lov til at forfalde Kommunerne og regionerne bør indgå i en tæt dialog med erhvervslivet om tilrettelæggelse af den kollektive trafik det offentlige og private sikre gode løsninger. Nytænkning på miljø og planområdet Med kommunalreformen får kommunerne en central placering i relation til miljøpolitikken, idet de overtager en væsentlig del af de nuværende amters opgaver. Kommunerne vil som hovedregel få ansvaret for både godkendelser og tilsyn af vand-, spildevands- og affaldsregulering. På planlægningsområdet får kommunerne derfor mulighed for selv at formulere visioner og krav til hvilken type af erhvervsmæssig aktivitet, der kan foregå i kommunerne. Kommunen som miljømyndighed Det er vigtigt, at strukturreformen og dens påvirkning af miljøgodkendelser og -tilsyn kommer til at virke hensigtsmæssigt også i forhold til erhvervslivets interesser. Et væsentligt element er en niveaudeling af virksomhederne, som skal sikre, at virksomheder, der kan dokumentere styr på deres miljøforhold, oplever lettelser i deres dialog med myndighederne. Det nye system for brugerbetaling kan imidlertid også misbruges til at øge de kommunale budgetter på miljøområ- 31 Kommunale erhvervsvilkår

33 32 Kommunale erhvervsvilkår det, og det bliver virksomhederne, der kommer til at betale. Det er naturligvis ikke acceptabelt. Kommunerne må foretage en saglig vurdering af behovet for tilsyn. Virksomhederne har krav på åbenhed og forudsigelighed i forhold til brugerbetalingen. Hvad kan kommunen gøre? Sørge for effektive sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser Sikre brugertilfredshed og tillid til kommunens miljøafgørelser Prioritere ressourcer i forhold til de forskellige virksomhedskategorier Give prisoverslag på gebyrer ved miljøsagsbehandling Koordinere mellem hinanden i forhold til miljøproblemer, som er grænseoverskridende Kommunen som planlægger Med kommunalreformen skal regionsrådet fremover ikke længere i detaljer udarbejde planer for brugen/anvendelsen af områderne i regionen. Regionsrådet skal i stedet fremlægge en regional udviklingsplan, som mere overordnet beskriver, hvorledes områderne skal udvikles, blandt andet med mulighed for vækst i industrien. Herved er det kommunerne, der får ansvaret for planlægning og udarbejdelse af planer, som tager hensyn til lokale forhold. Ved kommunal planlægning og placering af erhvervs- og boligområder spiller to modsatrettede hensyn ind. Geografisk nærhed gør det på den ene side nemt at komme på arbejde og kan derved tiltrække skatteydere til området. En for tæt placering af industri- og boligområder kan på den anden side give miljømæssige problemer, især når det gælder støj. Kommunen bør derfor sikre erhvervslivet gode muligheder for udvikling. Sam- Hvad kan kommunen gøre? Udarbejde en lokal planlægning, som tager højde for virksomhederne muligheder for at udvikle sig Sikre fleksibilitet, konsekvens og overskuelighed i lokalplanlægningen, herunder adgang til erhvervsarealer arealer, der ligger tæt op ad erhvervsområder, bør ikke udlægges til beboelse Sikre, at ændringer af lokalplaner for industriområder ikke forringer industriens muligheder for at udvikle sig, f.eks. ved at skærpe støj- eller afstandskrav, eller ved at åbne mulighed for mere følsomme anvendelser inden for området, såsom boliger, institutioner eller lignende

34 33 Kommunale erhvervsvilkår tidig skal trafik og infrastruktur indtænkes i kommunens planlægning. Kommunen som leverandør Kommunerne driver i dag både deponier, forbrændingsanlæg og genvindingsvirksomhed. Samtidig har kommunerne myndighedskasketten på ved anvisning af affald til behandling på bestemte anlæg. Dette er ikke en hensigtsmæssig organisering, da området ikke udsættes for konkurrence. I affaldssektoren er der påvist et stort effektiviseringspotentiale, som bl.a. kan høstes ved, at affaldsbranchen i højere grad fungerer på markedsvilkår I vandforsynings- og spildevandsektoren har Konkurrencestyrelsen vist et effektiviseringspotentiale på ca. 1,3 mia. kr. En ændret økonomisk regulering af vandsektoren samt en adskillelse fra den kommunale økonomi kan skabe større effektivitet, gennemsigtig prisfastsættelse og mere hensigtsmæssige investeringsbeslutninger. Det vil give virksomhederne lavere priser. Hvad kan kommunen gøre? Kommunale forbrændingsanlæg samt vandforsynings- og spildevandsanlæg bør gøres til selvstændige enheder, så de adskilles fra den øvrige kommunale økonomi Pris- og kapacitetsudvikling bør overvåges løbende inden for området, såsom boliger, institutioner eller lignende

35 34 DI s mål for de regionale vækstfora DI s mål for arbejdet i de regionale vækstfora er et internationalt og vækstorienteret fokus gennem: Internationalt udsyn, så det undgås, at der bliver fokus på den interne konkurrence mellem regionerne. Den enkelte region skal i stedet se, hvordan den ud fra egne styrker kan ruste sig bedre til den internationale konkurrence Fokus på initiativer, der kan skabe vækst i hele regionen frem for interne geografiske hensyn i regionen De enkelte parter kan bidrage til regionens erhvervsmæssige vækst ved at varetage de rammevilkår, som de har ansvar for, bedst muligt. Eksempelvis kan kommunerne sørge for en optimal folkeskole og regionerne for et effektivt sundhedsvæsen Hvordan sikres regional udvikling? I de regionale vækstfora skal fokus holdes på emner, som er af stor betydning for den konkurrenceudsatte del af erhvervslivet og for vækstskabelsen. Det drejer sig især om: Udvikling af samarbejdet mellem videninstitutioner og erhvervsliv Gode vilkår for start og udvikling af egen virksomhed, herunder iværksætteri i uddannelsessystemet Udvikling af unikke erhvervsrettede spidskompetencer på områdets uddannelsesinstitutioner Lettelse af lokale administrative byrder

36 Den regionale forskel 35 Den regionale forskel De regionale vækstfora får en nøglerolle i den fremtidige erhvervsudvikling. De regionale vækstfora er et samarbejde mellem tre ligeværdige parter politikere, videninstitutioner og erhvervsliv som går sammen om at skabe udvikling og vækst i regionen. Vækstforaene har til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og indenfor den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. De regionale vækstfora vil imidlertid alle få en afgørende indflydelse på anvendelse af social- og regionalfondsmidler fra EU samt på anvendelsen af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål. Ved anvendelse af EU-midler skal fokus ændres fra kortsigtede socialpolitiske målsætninger, som har kendetegnet den hidtidige anvendelse af EU s strukturfondsmidler, til fokus på produktivitetsfremme og vækst. Arbejdet i de enkelte vækstfora vil således variere fra region til region alt efter regionens rammebetingelser, styrker og svagheder, kultur mv.

37 Samfund, Viden og Holdning Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om erhvervspolitiske emner. Vær med i debatten på opinion.di.dk DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? KTC 30. maj 13 Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? Souschef Henrik Schramm Rasmussen, DI KTC 30. maj 13 Disposition 1. Kort om analysen 2. Kommunernes rolle for erhvervslivet 3. Hovedresultaterne 4.

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di norddjurs 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-768-8 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di sønderjylland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-774-9 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di HORSENS 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-764-0 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Trekantområdet 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-776-3 500.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di FYN 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-733-763-3 800.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di bornholm 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-762-6 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER

KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER Organisation for erhvervslivet April 2010 KOMMUNERNE LØSER FÅ KON- KURRENCEUDSATTE OPGAVER AFCHEFKONSULENTPETERBAYKIRKEGAARD,PBKI@DI.DK Kommunerne har blot vundet opgaver for 0,3 mia. kr. ud af konkurrenceudsatte

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009. Køge bugt

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009. Køge bugt Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di ROskilde/ bugt 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-769-5 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di / 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-770-1 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015 1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Bedre jobmatch. - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats

Bedre jobmatch. - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Februar 2014 Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Dansk erhvervsliv er fortsat præget af den økonomiske krise. 200.000

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere