Landbrugets bygninger Østjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland"

Transkript

1 Landbrugets bygninger Østjylland Vejle og Århus amter Temagennemgang 2003 Kulturarvsstyrelsen

2 Titel Landbrugets bygninger Østjylland Udgivet af Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2003 Manuskript Kirsten Rykind-Eriksen og Eske Møller Foto Kirsten Rykind-Eriksen, Helle Blume Andreasen, Mogens Bach, Nikolai Hyllestad og Eske Møller Redaktion og tilrettelæggelse Eske Møller ISBN Oplag 300 eksemplarer Henvendelse vedrørende publikationen Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K Telefon Hjemmeside: 2

3 INDHOLD INDLEDNING side 5 BYGGESKIK FOR LANDBRUGSEJENDOMME FRA I ØSTJYLLAND side 7 Optakt Konsalgsperioden frem til 1875 side 10 Andelstiden frem til 1914 side 16 Mellemkrigstiden frem til 1940 side 20 FREDEDE GÅRDE side 25 OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER side 31 Ebeltoft Kommune side 32 - Mariendalsvej 12, Ebeltoft Egtved Kommune side 34 - Tørskindvej 95, Randbøl Grenå Kommune side 36 - Fuglebækvej 19, Trustrup Hinnerup Kommune side 38 - Pøtmøllevej 8, Hinnerup - Riisvej 9, Hinnerup Horsens Kommune side 41 - Over Vrøndingvej 47, Horsens - Uthvej 16, Horsens Kolding Kommune side 44 - Binderup Søndergade 1, Binderup - Eltangvej 25, Eltang - Gammel Skartved 34, Bjert - Hylkedalvej 130, Seest - Skibelundvej 15, Varmark - Vyffsvej 24, Vonsild Mariager Kommune side 51 - Hemvej 22, Hem - Kjellerupvej 1, Gunderup - Udbynedervej 1, Havndal Nørhal Kommune side 55 - Nedrevej 24, Vestrup - Nedrevej 98, Albæk - Udbyhøjvej 647, Råby 3

4 Odder Kommune side 59 - Bjeragervej 35, Bjerager - Bredkærvej 30, Randlev - Favrgårdsvej 265, Morsholt - Oldrupvej 94, Oldrup - Præsthøjvej 178, Torrild - Vadsmøllevej 4, Sondrup - Vesterskovvej 128, Snærrild Randers Kommune side 67 - Eriksborgvej 41, Randers - Lemvej 70, Lem - Mikkelstrupvej 33, Randers - Romaltvej 89, Over Romalt - Tjærbyvej 180, Tjærby - Tjærbyvej 202, Tjærby - Vestrupvej 132, Gimming - Viborgvej 99, Randers Rougsø Kommune side 76 - Statshusmandskolonien Sorvad - Statshusmandskolonien Georgsminde Samsø Kommune side 81 - Skolebakkevej 16, Brundby Silkeborg Kommune side 83 - Nørreskov Bakke 86, Silkeborg Skanderborg Kommune side 85 - Skråvej 2, Hårby Sønderhald Kommune side 87 - Floes Engbakkevej 15, Uggeløse Vejle Kommune side 89 - Engumvej 37, Bredal - Højenvej 139, Jerlev - Knabberupvej 136, Jennum - Skibsholtvej 61, Assendrup Århus Kommune side 94 - Hæstvej 46, Trige - Højbyvej 1, Harlev - Labing Landevej 9, Labing - Pøelgårdsvej 11, Malling 4

5 INDLEDNING Kulturarvsstyrelsen gennemfører i disse år en temagennemgang af landbrugsbygninger fra perioden Formålet med gennemgangen er at finde og bygningsfrede de bedst bevarede af de tidstypiske landbrugsbygninger fra denne periode. Der er i denne forbindelse udarbejdet en indledende rapport Landbrugets bygninger , Introduktion med introduktion til de efterfølgende geografiske gennemgange. Nærværende rapport er den anden af denne geografisk opdelte gennemgang og omhandler Østjylland dvs. Århus og Vejle Amter. Den første egnsrapport blev udarbejdet i 2002 og omhandler Fyns Amt. Rapporten er opbygget med et indledende afsnit om østjysk byggeskik på landet, der behandler tre hovedperioder indenfor de 90 år, som gennemgangen omhandler, nemlig: kornsalgsperioden, andelstiden og mellemkrigstiden. Herefter kommer en oversigt over de allerede fredede landbrug i området fra denne periode, og sidst kommer en kort beskrivelse af de gårde og husmandssteder, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, de kulturhistoriske museer og de regionale faglige kulturmiljøråd har peget på som emner for gennemgangen, samt de gårde og husmandssteder som i kommuneatlassene har fået høj bevaringsværdi kombineret med høj autenticitet. Gennemgangen af de 44 indkomne landbrugsejendomme og 2 husmandskolonier har resulteret i følgende 2 fredningsforslag, som forelægges Det særlige Bygningssyn i november Tjærbyvej 180, Tjærby, 8900 Randers Fuglebækvej 19, Sdr. Homå, 8570 Trustrup 5

6 6

7 BYGGESKIK FOR LANDBRUGSEJENDOMME FRA I ØSTJYLLAND Optakt Produktion, bygninger og selvværd Årene fra er den periode, hvor bønderne for alvor manifesterede sig som en kulturelt og økonomisk betydningsfuld befolkningsgruppe. Efter at deres parti, Venstre, endelig havde fået regeringsmagten ved systemskiftet i 1901, sad Venstre, og senere De radikale, ofte i regeringen, og fik derved stor indflydelse på, hvorledes landbruget udviklede sig. En gennemgang af byggeriet inden for landbruget igennem de 100 år må derfor tage udgangspunkt i at se gården som en produktionsenhed og rammen om livet inden for et helt hushold - i vore dage kaldes det virksomhedskultur - og et sted, hvor bøndernes selvforståelse kom til udtryk gennem udformningen af de fysiske omgivelser. Dette gælder både selve bygningernes arkitektur, og hvorledes de omgivne arealer blev benyttet. Fra rummede de fleste landbrug en blandet produktion af agerbrug, kvæg- og svineavl. Hertil kom fjerkræavl og dyrkning af grøntsager og frugt, som var forbeholdt de kvindelige arbejdsområder. Teknologiske fremskridt eller forandringer har i hele perioden fordret nye bygninger eller omformning af de gamle. Landbrugets bygninger skal derfor anskues som udtryk for en dynamisk produktions- og livsform, der kommer til at afspejle skiftende retninger inden for fysisk planlægning, produktionsformer og arkitektur. Dette gælder gårde og husmandssteder, hvor der altid er foregået en aktiv landbrugsproduktion. Steder, hvor alle bygninger er i samme arkitektur, kan enten skyldes, at gården er opført efter en brand eller en flytning, og/eller at produktionen er stagneret. Bygninger og anlæg afgiver tilsammen en signalværdi om selvopfattelse og egen placering i samfundet. Ændringer i byggeskikken bliver således udtryk for disse forhold. Østjylland Århus og Vejle amter dækker store dele af Jyllands lange østkyst og går midt ind i Jylland. Desuden går Vejle Amt ned til den gamle Kongeågrænse. Langs hele østkysten og næsten helt ind til midten af Jylland er jorderne gode. Her findes de store gårde foruden en række herregårde. Ind mod Jyllands højderyg ligger områder med morænebakker. De kan også have gode jorder, men mange steder blev de til overdrevs- og græsningsområder, eller der er plantet skove. I Vejle amt, vest for Hærvejen og den jyske højderyg bredte hedefladerne sig indtil midten og slutningen af 1800-årene. Plantning af læbælter, opdyrkning af heden og anlæggelse af plantager bevirkede, at det blev et landbrug som andre steder i Danmark, baseret på en blanding af husdyravl og agerbrug. Søhøjlandet omkring Ry og Himmelbjerget var præget af skovdrift, og her lå mindre ejendomme. Bondegårde og landsbyer samt herregårde blev anlagt, så de passede ind i terrænet og landskabet. Husmandsstederne, som især blev udstykket efter lovene i 1899 og 7

8 1919, blev derimod placeret som perler på en snor ud ad de nyanlagte veje midt i de gamle marker. De blev meget synlige i landskabet, hvilket passede til partiet De radikales ønsker, hvorimod gårdene ofte skjuler sig i landskabet eller bag en bevoksning. De markerer dog gerne deres tilstedeværelse gennem en allé, søjler eller en stor marksten ved indkørslen fra landevejen op ad grusvejen til gården. Selveje og udskiftning Inden for Århus og Vejle amter lå indtil 1970 de gamle amter: Skanderborghus og Koldinghus. Deres områder var krongods fra midten af 1500-årene og 200 år frem. Her var bøndernes hoveriforpligtigelser i stor udstrækning afløst af en pengeafgift. Der fandtes mange store gårde, idet bøndergodset ikke var blevet egaliseret. Bønderne var ret selvstændige, ligesom de var i de vestligste egne af de to amter. I blev krongodset solgt til selveje ved nogle store auktioner på Koldinghus. En del af salget foregik til stråmænd eller storkøbmænd, der efter et til flere år solgte gårdene videre til bønderne, efter hvornår de kunne skaffe kapital. Herved optog disse bønder tidligt markedsøkonomien i deres produktion. Strukturen med en række store gårde ændredes ikke, hvilket især er synligt i den sydlige del af Vejle amt, omkring Kolding, på Stenderuphalvøen og f.eks. i Ø. Starup sogn. Her fandtes ifølge Trap 1964 ni gårde over 12 tdr. hartkorn. Her ligger stadigvæk store gårde med store bygninger og fornemme stuehuse, hvoraf flere omkring år 2000 er lagt sammen til endnu større arealenheder. Udskiftningen af jorderne skete i løbet af 1770 erne og begyndelsen af 80 erne. Østjylland er kendetegnet ved, at langt de fleste landsbyer blev stjerneudskiftet, og gårdene blev derfor liggende i landsbyerne. Kun de yderste lodder, der tit bestod af moser eller enge, blev blokudskiftet, ofte i lange strimler, idet alle havde brug for både mose og eng. I løbet af første halvdel af 1800-tallet flyttede dog nogle af gårdene fra landsbyerne ud til det åbne land. Det er derfor kendetegnende for mange landsbyer i Østjylland, at de har fastholdt den gamle landsbykarakter, fordi der ligger tæt med gårde langs med bygaden. Det viser sig også ved, at byggetraditionen har været stærk gennem flere hundrede år, idet der er bygget efter samme retningslinier med hensyn til materialer, proportioner og bygningsform. Fra slutningen af 1800-tallet krydret med forskellige arkitektoniske strømninger. Længehuset og den lukkede gårdsplads Byggeskikken har fra helt gammel tid været præget af de naturgivne materialer som træ, ler, sten og strå, samt af det enkle længehus, hvis rytme blev bestemt af den taktfaste inddeling af bindingsværket i fag. Bygningerne stod på en solid syld af kampesten, stolperne var rejst i fodremmen, bjælkerne tappet gennem stolperne, og stolperne forbundet med løsholter. Det østjyske bindingsværk havde en bestemt rytme med en overdokke ud for mellemrummet mellem to underdokker. I tavlene over løsholterne blev der plads til vinduerne. På større gårde kunne der være en lang række af vinduer i overtavlene. I hjørnerne indsattes skråbånd, der kunne gå over et eller to tavl. Bindingsværket var solidt i den østlige del af Østjylland. Nogle steder bestod det af brede egestolper og løsholter, og der kunne være indsat ekstra meget træ i form af tætsiddende dokker. Det solide bindingsværk fortæller om egne med lettere tilgang til det gode træ, end der var i Midtjylland. 8

9 Strandgården, Treldevej 16, ved Fredericia, Ødegård, Ø. Starup, ved Kolding: Opstreget murværk i kalkede tavl. I løbet af 1. halvdel af 1800-tallet blev loftsbjælkerne lagt på tagremmen og ydermurene for at give en større loftshøjde. Bindingsværket var udført ens i stuehuset og udlængerne. Træværket var sorttjæret eller malet rødt. Tavlene blev ret tidligt udfyldt med hjemmelavede mursten, som blev pudset og kalket hvide eller røde. Flere steder, navnlig på større gårde, blev de kalkede tavl afstribet som mursten. Tagene var helvalmede og dækket af langhalm, i de vestlige egne lagt skiftevis med lyng, så der fremkom en stribet effekt. Tagskægget gik lidt ud over husmuren, så tagdryppet ikke ramte væggene. Gårdene var firelængede, hvor de tre udlænger var bygget sammen. Stuehuset lå frit, men kunne være forbundet med udlængerne ved en mur med port eller dør igennem. De fire længer lukkede sig sammen om den pigstensbelagte gårdsplads og gav således læ for vind og vejr. Samtidig var det funktionelt med produktion og arbejdsgange lagt i nærheden af hinanden. 9

10 Møddingen havde sin plads på gårdspladsen nærmest staldene, ofte kendetegnet ved en lille forsænkning i pigstensbelægningen (Brakker Nygård v. Kolding) og af et indrammet felt lagt af stenene (Skovløkke v. Kolding). På mange gårdspladser rejstes en lav kampestensmur, der tilkendegav møddingens placering. Senere i 1800-tallet kunne der opføres møddinghuse på den gamle møddings plads, eller husene blev lagt uden for gårdspladsen. Adkomsten til gården skete via en portgennemkørsel i en af udlængerne, ofte laden. Opførelsen af bygninger i bindingsværk forekom til langt op i 1800-tallet, navnlig på Skanderborgegnen og Fredericiaegnen, men også inde i landet som f.eks. Vestergård fra 1860 i Korning. Denne fik senere, som så mange andre bindingsværksgårde, tag af pandeplader. Med tiden kunne opførelsen ske som en blanding af bindingsværk og grundmur. F.eks. Kresten Hansens gård Eliseholm, Kollemorten, der blev opført i 1861 i forbindelse med gårdens udflytning på marken. Udlængerne fik murede gavle og bindingsværk i langsiderne. De beholdt det helvalmede stråtag med valmede loftsluger, som var særlig udbredt i Midtjylland. Stuehuset er derimod af grundmur, pudset og kalket, udsmykket med pyntebånd i cement under vinduerne og buet stik over, samt halvtafvalmet stråtag med to skorstene. Den ene skorsten til køkken- og bryggersafdeling, den anden til stuerne. Både udlænger og stuehus er bredere end tidligere. Det er trods bindingsværket den nye gårdtype, som ses på billedet. De afvalmede gavle, som stuehuset har, blev et af de mest typiske træk, der kendetegnede bygninger fra 1800-tallet og frem til omkring Grundmurede længehuse Stueh "Eliseholm", opført af Kresten Hansen I i 1861, Kollemorten Give kommune. (fra bogen: "C.J.Jespersen Ensted" af Søren Mandøe, 2000). Bogen viser et repræsentativt udsnit af de mange nybyggede gårde i Midtjylland Kornsalgsperioden frem til 1875 Stuehuse Fra omkring 1850 blev der flere og flere grundmurede bygninger, navnlig hvad angår stuehusene. Mange udlænger blev opført i en kombination af flere materialer, og bygningerne blev bredere. Det nye byggeri afspejler, at det gik fremad for landbruget, og at det nu havde tilpasset sig markedsøkonomien efter landboreformernes gennemførelse. På samme tid blev mange landboere grebet af de åndelige bevægelser, der gav et andet socialt landskab, end det hidtil kendte. I stuehu- 10

11 sene skulle der være plads til møder og anden selskabelighed. Der kom brændekomfur og køkken i stedet for det åbne ildsted og det store bryggers, som havde fyldt næsten halvdelen af de gamle stuehuse. De nye stuehuse fik så stor en tværbredde, at der kunne ligge to rækker af lige brede stuer og rum - en række til hver langside. Der var ingen midtergang, man gik fra rum til rum. Stuernes rumbredde kunne variere alt efter gårdens størrelse. På de større gårde blev der indbygget mælkekældre eller mejeristuer, enten i forlængelse af bryggerset eller i en høj kælder, som f.eks. på Terpsminde, Brakker. Indførelsen af mælke- og mejerirum fortæller om en større forståelse for hygiejne og mælkens behandling, når der skulle fremstilles smør og ost, beregnet til salg. Stueplan af Skovløkke, Fredsted, opført Opmålt 2002 af Kirsten Rykind-Eriksen. De første grundmurede stuehuse opførtes på syldsten ligesom husene af bindingsværk, men ret hurtigt kom der sokler af kløvede og tilhuggede kampesten. I slutningen af 1800-tallet begyndte støbte sokler af cement at blive almindelige. Den støbte sokkel kunne pudses og males sort, hvid eller grå. De nye stuehuse blev præget af bindingsværkslængens faste faginddeling og proportioner. I det grundmurede længehus fremkom markering af fagene ved vinduernes placering eller ved spareblændinger. Det gav en fast vinduesrytme, ofte med symmetri omkring en frontkvist. Murede liséner på hver side af indgangsdørene, hvoraf der ofte var to, opdelte ligeledes facaderne og gav deres egen fagdeling og facaderytme. Nyborghus i Tørring kommune. Taktfast faginddeling af facaden understreges af de murede og pudsede liséner omkring de symmetrisk anbragte døre. Kvisten er sat på omkring

12 De nye grundmurede huse fik gerne mursten fra eget teglværk. Når der skulle opføres en gård, anlagde bonden en lille teglværksovn i nærheden af byggepladsen, idet gårdens folk hjalp til med byggeriet. Da disse mursten ikke var altfor ensartede, blev det nødvendigt at pudse og kalke bygningerne. I sidste halvdel af tallet anlagdes der større teglværker overalt, hvor professionelle fremstillede solide sten både til mure og tage. Enkelte af disse, nu forladte teglværker, ligger tilbage i landskabet og burde bevares for eftertiden, da de udgjorde en væsentlig forudsætning for, at det store byggeboom på landet i sidste halvdel af 1800-tallet kunne få en arkitektonisk udførelse. (Gammelstrup, Ejstrupholm og Give). Trukken gesims og afvalmet gavl på Klingebækgård v. Egtved. Opført Frontespiece på Toftvang, Fredsted, opført Original indgangsdør og vinduer. Facaderne på de grundmurede bygninger blev afsluttet foroven af en muret gesims, der kunne bestå af flere led, og som skulle afhjælpe tagets tryk på ydermurene. Når huset blev pudset og kalket, blev gesimsen trukket ved hjælp af en træskabelon. De murede gesimser er det mest karakteristiske bygningstræk, der holdt sig til omkring De går som vandrette bånd langs med facaderne, fulgte frontispicer og gavle og understregede husenes faste arkitektoniske rytme. Gavlene blev halvtafvalmede, idet gavlen muredes højere op end facaden. Dette træk gav plads på loftet til vinduer i gavlen og dermed til indretning af gavlværelser, der blev brugt af tjenestepigerne og af gæster, senere af de større børn. De afvalmede gavle var samtidig afpasset til vejrliget. På mange gavle blev gesimsen fra længdefacaden trukket vandret ind på gavlen og sad ligesom et øre i hver side af gavlen. Det sadelformede stråtag var afpasset, så dets kant gik til gesimsen, hvorved denne var synlig. Tagrygningen på stråtage var formet af flade tørvoverliggere, ingen kragetræer eller andre markante afslutninger. I tagrygningen sad mindst to symmetrisk anbragte skorstene. Vinduerne fik murede eller støbte sålbænke og i mange tilfælde blev de svagt rundbuede foroven med et muret stik over. Hovedindgangsdøren var en fløjdør, der bestod af to ret smalle døre af træ og med en række af fyldinger. Over døren sad en smal glasrude med træsprosser. Op til hoveddøren gik et par stentrin eller en trappe afhængig af, hvor betydningsfuld bonden følte sig. Indgangsparti og udendørs trapper er altid blevet benyttet til at afgive stor signalværdi. Udlænger Det var ikke blot stuehusene, der blev bredere, det gjaldt også udlængerne. Landbruget var inde i den store kornsalgsperiode. Der skulle skaffes opbevaringsplads 12

13 til den øgede avl, som skyldtes nye dyrkningsmetoder og teknologi, der i form af jordbearbejdningsredskaber og arbejdsbesparende maskiner også krævede plads. Toftvang, Fredsted, opført 1845 med agerumslade og gennemkørselsport med trekantet frontispice i staldlængen. Ladeport på Klingebækgård v. Egtved med rundbuet trukken gesims over porten i forbindelse med den gennemgående gesims. Op ført ca Laderne blev i første omgang udvidet eller nybygget, så de kunne få større korngulve og mulighed for at køre vogne ind i laden, de såkaldte agerumslader, hvor der var en stor port i hver gavl. I mange egne af Østjylland kom der også en eller flere store porte på hver langside af laden, så der kunne køres på tværs gennem laden. De store rundbuede porte, gårdens stolthed, blev markeret ved, at den trukne gesims gik i en flot bue over hver port, hvilket gav en ekstra valm i stråtaget. De nye staldlænger blev ligeledes bredere end de gamle, idet der blev plads til en fodergang ude langs med ydervæggene. Der indsattes rundbuede vinduer, 6 eller 8 rudede af malet støbejern. De gav godt med lys ind i staldene. I laden og andre former for opbevaringsrum kom små halvmåneformede støbejernsvinduer, som senere hen i høj grad er blevet skiftet ud. Både større og mindre gårde opførtes i denne byggeskik. Den var enkel og på det nærmeste tidløs, f.eks. gården ved Hjortvad. Da stråtaget blev udskiftet med bølgede plader måtte valmen over loftslugen på staldlængen ændres til en taskekvist, hvorimod pandepladerne på laden kunne afpasses til den lave valm over porten. Trelænget gård ved Hjortvad, Vamdrup kommune, opført ca

14 Selvforståelsen på facaden Hvis det gamle stuehus ikke blev fornyet, kunne den nye tid udtrykkes gennem opførelsen af en midterkvist ud mod gårdsiden. Nye stuehuse kunne også få en midterkvist, som det var tilfældet på Toftvang i Fredsted ved Kolding, der er opført i Gårdejerens selvforståelse kunne også udtrykkes gennem en buet frontispice over hoveddøren, hvis bløde linier passede til stråtagets materiale. Til havesiden kunne der ligeledes anbringes en midterfrontispice, et arkitektonisk træk kendt fra palæer og større bygninger. Enkelte stuehuse blev forsynet med valmede kviste i stråtaget. Større nyopførte gårde fra ca. 1850, f.eks. på Koldingegnen, kunne have en frontispice, der gik over flere fag. På Terpsminde, Ø. Starup sogn ved Kolding, der opførtes , gik den trekantede frontispice over fire fag vinduer. Midt i spidsen sad et ur eller klokke, symbolet på den nye tid. Andre af de store gårde, f.eks. Kirstinelyst, Viuf, der er opført i 1846, er midterpartiet markeret af en trekantet frontispice, der understøttes af fire kvartsøjler. Murede og pudsede liséner kunne desuden udsmykke både stuehus og udlænger. Frontispicens udformning afhang af den stedlige murermesters kunnen. I forbindelse med frontispicer kan man i stedet for stiltræk tale om murermestertræk. Terpsminde, Brakker, opført Foto ca Ildvedgård, Jelling, opført 1870 i blank mur. Kvist fra Ligeså til havesiden. Nyt tag De store grundmurede og pudsede stuehuse fra midten af 1800-tallet, som ikke fik midterudsmykning i første omgang, fik i hele Østjylland næsten alle en kvist over tre vinduesfag opsat senere eller omkring 1920, både til gård- og havesiden. Flere af disse fik en sen-nybarok udførelse. Påsætning af kvist skete gerne i forbindelse med, at tagbelægningen blev udskiftet fra stråtag til belægning med tagsten. Ildvedgård, Jelling, opført Taget fornyet senere. Halvtagshuset i hjørnet er opført som motorhus, senere indrettet til værksted. Vandfontainen i midten. Kvist i staldlængen tv. 14

15 Gårdspladsen havde fortsat pigstensbelægning, og mange steder blev teknologiens fremskridt i form af en hesteomgang markeret ved en rundkreds i belægningen. Møddingpladsen var ligeledes markeret. Stuehuset var ikke sammenbygget med udlængerne, og på de større gårde lå det gerne i tilbagetrukken fornemhed med en række træer eller en cirkelrund plæne foran, hvori vandfontainen var anbragt. Stuehuset blev omrammet af den nye prydhave, der var med til at understrege husets rekreative funktioner. Nyttehaven eller køkkenhaven blev nu lagt længere væk fra stuehuset. Prydhaven skulle helst være stor med grusede gange, der snoede sig rundt om blomsterbede og den runde græsplæne i midten, hvor flagstangen stod. Når dannebrog vajede, var det symbolet på, at bønderne repræsenterede et urgammelt dansk erhverv. Haven var til rekreation - et nyt fænomen inden for bondehusholdet, der fortalte om begyndende velstand og om at have tid til andet end produktion. Gårde i blank mur og i kampesten Bygninger med afvalmede gavle Fra omkring 1860 blev mange gårde opført i blank mur - næsten altid i røde mursten. En del stald- og ladebygninger kunne også være opført i kampesten, eller en kombination af kampesten og mursten. Denne skik er udbredt over hele Øst-, Midt- og Sydjylland. Materialet var billigt. Markstenene blev hentet i digerne. De kunne enten anvendes som fyldsten i grovstøbte ydervægge eller som kløvede og tilhugne, der ofte var muret i forbandt. Vægge af kampesten opnåede at få et karakteristisk træk ved, at cementfugerne, der sprang frem mellem markstenene, blev opstregede, eller væggene blev pudset og kalket. Sådan en simpel byggeskik kunne ikke ses på afstand. Toftvang, Fredsted, Længe opført i en blanding Skovløkke, Fredsted, af kampesten og mursten og derpå kalket. Stalddør. Kampestensvæg med murede detaljer. Nyt tag og ændret til trekantet kvist i Flere kampestensbygninger er præget af en række fint murede detaljer, som kan være vinduer, indrammet af murværk, muret tandsnitgesims og et gennemgående cementbånd under vinduerne. Bygninger fra slutningen af 1800-tallet er tit opført som en kombination af kampesten og mursten. 15

16 Skovløkke, Fredsted, opført , er et karakteristisk eksempel, hvor den fritliggende svinestald og den ene længe, kostalden, er i kampesten, mens de øvrige står i blank mur. Alle længerne incl. stuehuset hviler på en sokkel af kampesten. Oprindelig havde de stråtage, som i 1950 blev udskiftet, hvor stuehuset meget typisk fik røde tagsten, mens udlængerne fik bølgede eternittage eller tagpap. Staldenes valmede loftsluger blev ændret til trekantede kviste. Vognport 1845, Toftvang, Stalddør og småkræets døre, Staldvindue, Skovløkke 1865 Fredsted Skovløkke, Alle længerne har forskellige former for dekorative elementer, udført i mursten. Gesimserne er med en tandsnitrække, der er murede stik over vinduerne både i stuehuset og udlængerne, hvor de nye støbejernsvinduer fik en hel muret indramning. Overalt er der murede sålbænke. Omkring stuehusets hoveddør findes to murede liséner, og der indsattes dannebrogsvinduer. Gennemkørselsportene er markeret med et kurvehanksstik og en trekantet kvist, hvor detaljerne fra den murede gesims er gentaget. En muret roset øverst i kvisten og på udlængernes gavle supplerer udsmykningerne. De nævnte detaljer er meget typiske og er anvendt på bygninger helt frem til omkring Skovløkke, Fredsted, opført 1865, nyt tag Stald og lade. Kostalden. Cementstøbte grebninger og gulve hørte med til den forbedrede kvægavl. Andelstiden frem til 1914 Bygninger med spidsgavle og mange murstensdetaljer - bygmestergårde Bøndernes storhedstid - andelstiden fra ca og frem - afspejler sig i bygninger opført med mange murede detaljer, navnlig hvad stuehusene angår. I tidens åndelige miljø - og arkitektoniske - spillede symbolik en stor rolle. Forbilleder og identitet blev hentet i Danmarks glorværdige fortid, hvor middelalderens landsbykirker udgjorde en vigtig inspirationskilde. Arkitekter målte op og beskrev dem, så tegninger kunne danne forlæg for håndværkere, der gik på tekniske skoler eller de senere bygmesterskoler. De overførte murstensdetaljerne ved byggeri af de nye gårde. Nu var det ikke længere gårdejeren, der med sine karle stod for opførelsen 16

17 af nye bygninger, men de stedlige professionelt uddannede håndværkere. Murermesteren, der havde gået på Håndværks- eller Bygmesterskole blev entreprenør på byggeriet og udførte selv tegningerne. gård i Ravning. Tegninger udført af Tømrer & Murermester Chr. Laursen, den , til Steffen Hansens gård i Ravning. 17

18 Enkelte større gårde er opført i en historicistisk stil med f.eks. kamtakkede gavle, med vælske gavle, eller med et fremspringende midterparti, kvist, der flankeres af murede søjler. Langt de fleste blev dog opført i det før beskrevne faste skema, men tilføjet endnu flere murstensdetaljer, enten i forbindelse med gesimsen eller omkring vinduer og døre. De gennemgående hvide, pudsede bånd over og under vinduesrækken blev et karakteristisk træk. Stuehusene kunne desuden være opført i Schweizerstil, der har brede tagudhæng, som hviler på træknægte og kan have rige udskæringer over facader og gavle. Disse er muret op i en spids, og passer til sadelformede tage, der ofte var beklædt med asbestskiferplader. Hvis hele gården blev opført fra ny af, kunne udlængerne have samme dekorationer, gavle og schweizerstil-tage, som stuehuset fik. Vejlskovgaard, Odder, opført 1868 i historicistisk stil med fine murede formsten og detaljer. Abildgård, Nørup, opført 1882 med karakteristiske pudsede bånd, murede detaljer og schweizergavle. Trempel I samme periode kom det frem at bygge med trempel, der gav en forhøjelse af ydervæggene, hvorved der blev et større loftsrum. Den forøgede avl fra agerbruget skabte pladsproblemer. Lofterne, både over udlænger og stuehus, skulle rumme de mange kornsække, foruden at der skulle være plads til høhøsten i udlængerne. Tremplen kunne være af brædder, gerne rødmalede, og bygningen fik en lav taghældning beklædt med plader. Det mest almindelige i Østjylland er dog murede trempler, hvor hele væggen er opført som en helhed i teglsten, og tremplen markeres ved vandret murede bånd og blændinger. En række udlænger er opført med kampesten i undermuren og mursten i tremplen, hvor der blev mulighed for murede detaljer. Fremspringende kviste med trekantede gavle og loftsluger af træ hører til sammen med trempler. Tagene er i schweizerstilen med brede tagudhæng og træknægte. Flere steder findes en kombination af agerumslade med stort tag og halvvalmede gavle og staldbygninger med trempel og kviste. Hvilsbjerggård, Andkær, opført Steffen Hansens gård i Ravning, opført Den udvidede landbrugsproduktion lod sig også se i form af tilbyggede tværlænger eller nye fritliggende længer, f.eks. til svinestald. Da hesteomgangen blev afløst af petroleumsmotoren, kom der et lille motorhus, ofte med halvtag, direkte på 18

19 væggen ind til laden (Ildvedgård). Hønsene fik ligeledes deres eget hus, gerne med halvtag. Et møddingshus var også en af de bygninger, der efterhånden blev lagt uden for den firelængede gård. Bønder med selvværd Omkring opførtes en række gårde over hele Østjylland med samme kendetegnende bygningsdetaljer. Bygningerne har kampestenssokkel, muret stik over vinduer og døre, og en bred muret gesims med meget lidt fremspring, der går over i hjørneliséner, som kan være hvidkalkede. Stuehusene er store, og de har gerne høj kælder, hvor køkken og bryggersfunktionerne foregik. Flere gårde har stor bageovn indbygget. Vinduerne er to- eller trefags. Det typiske trefagsvindue har et stort vinduesfelt i midten, omgivet af et smallere fag på hver side, der har småsprossede ruder. Over hvert af fagene er et mindre felt med småsprossede ruder. Udlængerne er med lav muret trempel, udsmykket med murede rosetter. Det mest karakteristiske er gavlenes vinduesparti, der består af en muret rundbuet blænding, som rummer to til tre rundbuede smalle vinduer. Mange havde også et rundbuet indgangsparti over stentrappen, flankeret af to smalle rundbuede vinduer i hallen. Stuehusets tag var beklædt med asbestskiferplader eller tagsten, udlængernes med bølget eternit eller tagpap. Det er et utrolig solidt byggeri, der fortæller om magtfulde bønder, hvis landbrug gik godt, og som sad med i mange organisationer og foreninger. Steffen Hansens gård i Ravning, Stuehuset har høj Dekorativ gårdgavl i Ravning, kælder til havesiden, der rummede køkken og bryggers. ca Samtidig kunne der opføres gårde i den bedste skønvirkestil, der var inspireret af gammel dansk byggeskik. Søndergaard fra 1910 i Ammitsbøl mellem Vejle og Kolding er et typisk eksempel. De forskelligt udformede kviste og gavle er her det karakteristiske træk. Huset har sandsynligvis stået i blank mur, og det har en række murede detaljer, bla. gesimsen udsmykket med romber, kraftig muret sålbænk med blændinger under og indramning af det halvbuede vindue over indgangsdøren. Både denne og vinduerne er de originale. Taget har stort udhæng og fremspringende træknægte, hvilket minder om bygninger i det syd- og sønderjyske område. Udlænger kan også i begyndelsen af 1900-tallet have en karakteristisk blanding af afvalmede og spidse gavle, træ- eller muret trempel. De trekantede, efterhånden lidt brede kviste med loftsluger er et sejlivet træk, der holder sig ved opførelsen af udlænger helt frem til omkring 1950 og længere frem. Enkelte steder ses den brede "Amerikanerlade", der har en gavl som et mansardtag. 19

20 Søndergaard, Ammitsbøl, opført 1910 af bygmester Niels Henrik, Ødsted. Nationalromantisk villastil. Bemærk det store tagudhæng og træknægtene under. 25. Kvist på udlænge til Ødegård, Udlænge til Svanholm, Ø. Starup, 1902, med tre Ø. Starup, 1932 kantede gavle og kviste. Mellemkrigstiden frem til 1940 Husmandssteder og mindre ejendomme I Århus og Vejle amter er der ikke ret mange enlængede ejendomme tilbage, hvor stuehus, stald og lade ligger i forlængelse af hinanden. Mindre ejendomme med to eller tre længer kom først for alvor i sidste halvdel af 1800-tallet, da større gårde solgte udmarksjord fra til nye ejendomme. De opførtes helt uprætentiøst i en nærmest tidløs byggestil, højst med en muret gesims og buestik over vinduer og døre og med sadeltag, hvor gavlen er muret op til tagrygningen. Bevægelsen med Bedre Byggeskik startede omkring Den tog afsæt i gårde fra Vestslesvig og Friisland, og derfor kom de afvalmede gavle og en større husdybde til at præge denne stil. Vinduerne i stuehuset blev enten tre- eller tofags, afhængig af brugets størrelse. Profilerede murede gesimser hørte ligeledes til, foruden at der kan forekomme hjørneliséner eller murede kvadre. I store træk minder Bedre Byggeskik i høj grad om den gamle byggeskik i Øst- Midt- og Vestjylland, beskrevet under Det grundmurede længehus. Ude i det åbne land kom Bedre 20

21 Byggeskik især til at stå for husmændenes byggestil. Det var dem, der efter de nye udstykningslove skulle have opført ejendomme i første halvdel af 1900-tallet. For at få statslån skulle ejendommen være opført efter bestemte tegninger og udført af lokale håndværkere. Derfor blev de så ens. Stuehusene havde afvalmede gavle, men mange udlænger har spidse gavle og sadeltage. Husmandsstederne er kendetegnet ved, at staldlængen er den største og vigtigste og laden noget mindre, hvis den ikke var indbygget i staldlængen. For husmanden var husdyrbruget det vigtigste og jordtilliggendet ikke ret stort. Huse i Bedre Byggeskik: Husmandssted, Engelsholm. Den brede stald og mangel på selvstændig ladebygning fortæller om husdyravlens betydning for husmændene. Stuehus i Langballe. Afvalmede gavle og murede detaljer hørte med til Bedre Byggeskik. Den anonyme byggestil og gårde I løbet af erne blev nye stuehuse, selv mindre, opført med en traditionel midterkvist, og stadigvæk blev nye længer opført i røde mursten, men de mange murstensdetaljer forsvandt. Murværk opført i zigzagforbandt forekommer dog som en udsmykning. Stuehuset blev beklædt med tagsten og udlænger med eter- 21

22 nittag. Eksperimenter og arkitektkonkurrencer med T-formede gårde eller parallelt liggende længer slog ikke igennem. Det er først sket i sidste halvdel af 1900-tallet. Der er dog en undtagelse med en gård, opført i 1938, der ligger mellem Ry og Skanderborg ved Hårby. Her ligger staldlængerne i korsform og stuehuset skråt over for. Det er et typisk funktionalistisk længehus fra ca med et ret stort tegltag og en meget kraftig gesims ved langsiderne, og ellers ingen udsmykninger. Sadeltaget har ingen udhæng ved gavlene. Kløvergård, Hårby, opført 1938 efter tegninger af arkitekterne M.K.Michaelsen og Orla Nielsen, FDB's tegnestue og haveplan udført af havearkitekt Georg Boye. Gården er ofte nævnt som modelgård af De Jyske Landboforeninger. Byggeskikken, delt op i forskellige tidsperioder, har været meget ensartet over hele Vejle og Århus amter, lige fra øst til vest, fra nord til syd. Det grundmurede længehus med afvalmede gavle, profilerede gesimser og murede stik findes både mod øst og inde ved Hærvejen. Det samme gælder gårdene med muret trempel, sadeltag og kviste på stuehuset. Mange, og særlig mindre ejendomme, er opført i en anonym og næsten tidløs stil, som er fortsat op i erne, dog uden murstensudsmykningerne. Det er bygninger med gode proportioner og sadeltage, hvor udhænget er afpasset med den murede gesims. Stuehus i Langballe, "anonym byggestil" - den type, der er så mange af i Østjylland. Sandsynligvis opført mellem 1900 og

23 Udlænge til gård i Sall v. Hammel, opført Meget typisk byggestil i Østjylland. 23

24 Anvendt litteratur Axel Steensberg: "Gamle Danske Bøndergårde", 1962 ved D. Yde-Andersen. Søren Mandøe: "C.J. Jespersen Ensted - en tidlig dansk gårdmaler", Peter Brogård, Hakon Lund, Hans Edward Nørregård-Nielsen: "Landbrugets Huse", Danmarks Arkitektur Esben Hedegaard og Anders Myrtue: "Landbrugets bygninger , Esben Hedegaard (red.): "Landbrugets bygninger , 15. Bebyggelseshistorisk symposium i Odense", Jørgen Borup: "Landbrugsbygninger i det 20. årh.", upubliceret manuskript Kirsten Rykind-Eriksen m.fl.: "Kulturhistoriske beskyttelsesområder i Vejle Amt", Følgende kommuneatlas: Kolding Fredericia Horsens Mariager Grenaa Skanderborg Ebeltoft Samsø Århus I og II Randers Silkeborg Kildemateriale En række besigtigelsesture i Århus amt, efteråret Egnsmuseet, A 2461: Etnologisk undersøgelse af Skovløkke, Ø. Starup sogn, Egnsmuseet, j.nr. 18/1999: Etnologisk undersøgelse af Klingebækgård, Bredsten sogn, Egnsmuseet, A 1324: Etnologisk undersøgelse af Steffen Hansens gård, Ravning, Egnsmuseet, Etnologisk undersøgelse af Påskeborg, Egtved. Egnsmuseet, Undersøgelse af byggeskik og bevaring i Egtved kommune,

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 Thisted Kommune - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 53 Thisted Kommune Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft 7700 Thisted

Læs mere

NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD

NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD 99 NØRRE ÅBY KOMMUNE Fønsskovvej 39, Mosegård 5580 Nørre Åby Stuehus: opført 1864

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Fredningsforslaget omfatter: gårdanlægget fra 1924 bestående af fritliggende stuehus og de tre sammenbyggede avlslænger med vinkelbygget udløberfløj

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 69 Dronninglund Kommune - Strandvejen 270 - Voergårdsvej 13 - Voergårdsvej 15 70 - Dronninglund Kommune

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Postgården Postgårdsvej 11, 9260 Gistrup Aalborg Kommune. Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse

Postgården Postgårdsvej 11, 9260 Gistrup Aalborg Kommune. Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse Postgården Postgårdsvej 11, 9260 Gistrup Aalborg Kommune Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse Besigtigelsesdato 01.04.2011 Besigtiget af Arkitekt Søren Kibsgaard Arkitektfirmaet Søren Kibsgaard Vestergårdsvej

Læs mere

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 1 2 3 4 5 6 Nordre længe Etape 1 7 Del af Vestre længe Etape 2 8 Østre længe 9 Brandcelle 3: For at få tilladelse til at kunne anvende østre længe opdelt i auditorium

Læs mere

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER. Geografisk fordeling af de indkomne emner

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER. Geografisk fordeling af de indkomne emner OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER Geografisk fordeling af de indkomne emner 37 ASSENS KOMMUNE MIDDELFARTVEJ 92, SANDAGER MYGINDVEJ 14, HOLEVAD SANDAGER KIRKEVEJ 37, SANDAGER SMEJRUPGYDEN 2, SMEJRUP SØREN NORDBYSVEJ

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Ultanggård, Haderslev

Ultanggård, Haderslev Ultanggård, Haderslev Region: Syddanmark Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev. Matr.nr.: 18, Halk Arkitekt: Alexander Wilhelm Prale, Flensborg Ejer: Asmus Fromm Christiansen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen).

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen). JSMO 05.11.2008 Miljøvurdering Indledning Miljøvurderingen af rammelokalplan nr. 342, Favrholms Kursus og fritidscenter, gennemføres i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANDAGER MØLLE ODDER KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.08.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/727-0001 Kommune: Odder Kommune Adresse: Møllevej

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN.

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN. 1 ma tr 14'. nr. dat: 19. 10.79 pførelsesår: 1903 BAGERSTRÆDE... SITUATIONSPLAN mål 1:1000 til/mbygning: 1976 g 1978 antal etager/bygningsfrm: l etage, sammenbygget med nr. 3 + udhus g garage bagved fagdeling:

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØLVGADE SKOLE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17. juni 2013 Besigtiget af: Rikke Tønnes, Københavns Ejendomme Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Indvendige sidebånd i Odsherred

Indvendige sidebånd i Odsherred Indvendige sidebånd i Odsherred Temagennemgang 2004 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Titel Indvendige sidebånd i Odsherred Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet 2004 Manuskript Lisbeth

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt

Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt Af Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Museum Det nuværende Viborg Amt er kendetegnet ved ret forskelligartede landskaber. De magre hedesletter

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KAVALERBYGNINGEN HØRSHOLM KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 01.maj 2014 Bolette Lehn Petersen 2014-7.82.07/223-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØHOLM GENTOFTE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 11.01.2012 Maria Wedel Gjelstrup 2011-7.82.07/157-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår:

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930

EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930 EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930 Selv om Danmark er et relativt lille land, er der alligevel store forskelle på den ældre landbebyggelse fra egn til egn. Bygningernes udformning og placering er tilpasset

Læs mere

1 matr. nr. f't~ da to: 5. l I. 79

1 matr. nr. f't~ da to: 5. l I. 79 1 matr. nr. f't~ da t: 5. l I. 79 pførelsesår: 1970 til/mbygning: 1976 antal etager/bygningsfrm: 1 etage, villa med fagdeling: garage ingen gulvkte : )1,50 skkelhøjde: 0,20 m gesims: + 2,25 m tagryg: +

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Historisk rids I midten af 1700-årene herskede der i patriotiske kredse i hovedstaden en noget optimistisk opfattelse af, at landet rådede over store uudnyttede

Læs mere

10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 6 bygninger, hvoraf 3 er sammenbyggede. Bygningerne er fra perioden 1896 til 1997. Bygning 1 Grå bygning Bygningen er fra 1896

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Region: Region Midtjylland. Kommune: Randers. Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV. Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD.

Region: Region Midtjylland. Kommune: Randers. Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV. Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD. Region: Region Midtjylland Kommune: Randers Adresse: Hobrovej 84 B, 8920 Randers NV Matr.nr.: 164M, RANDERS MARKJORD Ejer: Verdo A/S Kontaktperson: Verdo, Claus Nicolai Løvgreen e post: clo@verdo tlf.:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SCHØNBERGSGADE 15 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.11.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Frederiksberg

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Registrant. Bygninger og bymiljøer i Voldtofte

Registrant. Bygninger og bymiljøer i Voldtofte Registrant Bygninger og bymiljøer i Voldtofte November 2006 SVAJas Registrant - Bygninger og bymiljøer i Voldtofte Udarbejdet af Sven Allan Jensen as for Glamsbjerg Kommune Tekst: Lars Lund og Robert Mogensen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 )

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Placering af bygningerne Lyseblå = oprindelig bolig Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Gul = gammel stald som nu søges lovliggjort til boligareal (76m 2 ) Lilla = udhus (2001-180 m 2 ) Hvid = garage

Læs mere