Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver

Transkript

1 PÆDAGOGISK CENTER SAMFUNDSVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET PÆDAGOGISK CENTER SAMFUNDSVIDENSKAB DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET ØSTER FARIMAGSGADE 5, PORT B 1353 KBH K LOKALE pcs@samf.ku.dk Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver

2 Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver Rikke von Müllen, cand.mag. & Thomas Harboe, cand.mag. og MEd. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet 2010 Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres tydelig kildehenvisning til Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet, og at den ikke bliver anvendt til kommercielle formål. Pjecen er under udvikling, og kommentarer og rettelser er velkomne 2

3 Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver... 4 Hvad er et godt emne?... 5 Del 1: Karamelmodellen: Starten og slutningen hænger sammen : Hele karamellen kort fortalt : Byggesten i opgavens indledning... 8 Problemlegitimering... 9 Problemformulering form og længde Problemformulering formål Rids af konklusionen Afgrænsning Begrebsdefinitioner Præsentation af metode, teori og empiri Strukturafsnit : Byggesten i opgavens slutning Konklusion Perspektivering DEL 2: Karamellen : Tre centrale byggesten; teori, metode og empiri : Teori : Empiri : Metode Teoretisk metode Empirisk metode Videnskabsteoretisk position Ikke struktur : Mellemting : Analyse og diskussion: flettet mellem teori, empiri og metode : Strukturer : Metakommunikation Del 3: Kort om formalia : Kildehenvisninger : Indholdsnoter : Bilag : Litteraturliste Litteratur og andre kilder til mere viden Andre pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver Der findes ikke en universel formel for, hvad en samfundsvidenskabelig opgave skal indeholde, men alligevel er der nogle elementer, der går igen i de fleste større opgaver. I dette hæfte præsenterer vi nogle byggesten, dvs. elementer, der indgår i typiske selvstændige, samfundsvidenskabelige opgaver, altså opgaver hvor du som skribent selv har indflydelse på, hvad opgaven skal indeholde: Indledning Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Det er med vilje, at vi ikke taler om kapitler og afsnit, men netop om byggesten. Metaforen beskriver opgaven som et bygningsværk, hvor hver byggesten sættes sammen i en helhed. Slutproduktet kan variere i udseende, men det er grundlæggende de samme type byggesten, der går igen i de forskellige bygninger. Listen med byggesten skal ikke forveksles med en disposition. Listen skal blot vise, at de nævnte elementer i større eller mindre omfang kan indgå i opgaver, men ikke nødvendigvis som selvstændige kapitler. Tværtimod kan du variere opgavers struktur uendeligt, og kreative sammenfletninger kan være med til at tilføre opgaven kvalitet. Specielt har samspillet mellem de byggesten, vi kalder teori, empiri og metode, stor betydning. Vi har tilstræbt at skrive dette hæfte så kortfattet og konkret som muligt, derfor viger vi ikke tilbage for at komme med vores uforbeholdne definition af hver byggesten. Vi forsøger også at give en kortfattet opskrift på, hvordan byggestenene kan sammenstykkes til en hel opgave. Definitioner og anbefalinger som disse kan naturligvis diskuteres, og nogle undervisere og bedømmere vil måske ikke være enige. Der er dog enighed om, at det er en kvalitet, at opgaveskrivere er bevidste om mulighederne og kan argumentere for, at en opgave skal have den opbygning, den har. Det er altid en god idé at læse eksempler på opgaver, hvis form ligner formen på den opgave, man selv skal til at skrive. Find dem på biblioteket, i opgavebanker eller hos din underviser, vejleder eller ældre studerende. Læsning af opgaveeksempler giver en klarere fornemmelse af de præcise krav til opgaven, end vi kan levere i de generelle instrukser her. 3 4

4 Hvad er et godt emne? Det sker, at emnet for din opgave er givet på forhånd, og at du derfor ikke kan gøre meget fra eller til i denne henseende. Men i de tilfælde, hvor du selv vælger emnet for den opgave, du skal skrive, er her en række spørgsmål, du med fordel kan overveje: Er emnet fagligt relevant? Verden er fyldt med spændende emner, som du kan skrive om, men ikke alle emner er lige relevante for det fag, du studerer. Vælger du et fagligt set perifert emne, skal du i hvert fald sikre dig hos vejleder eller underviser, at emnet falder inden for fagets interesseområde. for meget tid på at overveje din fremtidige karriere, når du skal vælge emne, da arbejdsmarkedet ofte indretter sig efter de generelle kompetencer, du har, og som du kan videreudvikle. Kan du svare ja til minimum de tre første spørgsmål og helst nogle af de sidste også, er dit emne sandsynligvis et godt emne. Er emnet aktuelt? Et emne kan være aktuelt på mange måde. Det kan være en debat, der kører i nyhedsmedierne. Det kan også være en problemstilling, som du har mødt i et praktikophold og som du ved optager mange fagfolk. Behandlingen af emnet skal bringe sådanne aktuelle debatter (et lille bitte skridt) videre nu og fremover. Rent tilbageskuende opgaver bliver sjældent interessante. Er det realistisk at skrive om emnet indenfor de givne tidsmæssige rammer? Det er en meget almindelig fejl at vælge et emne, som er både spændende, relevant og aktuelt, men som kræver mere læsning, research eller analyse, end der faktisk er tid til med den periode, der er sat af til opgaven. Så hellere afgrænse yderligere eller sætte ambitionerne ned. Bygger emnet videre på den viden, du har i forvejen? For at kunne nå længst muligt med analysen indenfor tidsrammen er det som regel bedre at vælge et emne, hvor man ikke begynder helt forfra. Måske kan du benytte teori, du kender i forvejen, måske er du allerede ekspert i metoden. Det er svært og tager lang tid at starte helt forfra hver gang. Er emnet interessant for dig som skriver? Det er selvfølgelig muligt at skrive en opgave, man ikke selv finder interessant, men det glider normalt lettere og fører til et bedre resultat, hvis du kan finde interessen for dit emne. Men husk at viden og interesse ofte hænger tæt sammen: Jo mere viden om et felt, desto større lyst til at vide mere om dette felt. Det gælder derfor om at komme ind i en positiv spiral, hvor viden i sig selv skaber motivation til at vide mere. Vil det være godt efter studiet at have beskæftiget sig med dette emne? Det skader ikke at skænke en tanke, om man kunne få nytte i senere jobs eller projekter af at fordybe sig i et bestemt emne. Omvendt anbefaler vi ikke, at du bruger 5 6

5 Del 1: Karamelmodellen: Starten og slutningen hænger sammen Fokus og overblik er ofte tydeligst i starten og slutningen af samfundsvidenskabelige opgaver. Det er her, undersøgelsens faglige formål og problem præsenteres, og det er her, alle tråde samles. Mange læsere af længere opgaver starter læsningen udefra og ind mod midten, dvs. indledningen og konklusionen læses før resten af opgaven. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom på disse dele af opgaven. 1.1: Hele karamellen kort fortalt Hvis vi starter med, hvordan gode akademiske opgaver ofte er opbygget helt overordnet, kan man forestille sig, at opgaven har facon som en karamel med papir om. Opgaven starter til venstre og slutter til højre, og højden af figuren markerer, hvor bredt emnet behandles. introduktioner til teorier og empiri og bevæger sig således ind i analysen, som er selve karamellen i en samfundsvidenskabelig opgave; meget mere om det i del 2. I den anden ende af karamellen samler man igen de tråde, man har haft fat i i analysen og snævrer ind mod konklusionen, som igen er den snævrest mulige formulering af svaret på problemformuleringen. Konklusionen kan så bredes ud igen til en bredere samfundsrelevans eller bredere faglig relevans i perspektiveringen. Vi zoomer ind på første del. 1.2: Byggesten i opgavens indledning Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemformulering Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemfor -mulering Empiri Teori Analyse Diskussion Indledningen er projektets varedeklaration, der præsenterer emnet og i præcise vendinger redegør for emnets relevans, fokus og afgrænsning. Indledningen indeholder ikke dyberegående diskussioner eller analyser. De hører til i projektets senere kapitler. Fig.1: Karamelmodel Man starter typisk relativt bredt med at påpege et samfundsproblem, en historisk udvikling, et generelt forhold i fagets litteratur eller måske endda en personlig oplevelse. Herfra snævrer man så emnet ind og nærmer sig gradvist den faglige relevans; man legitimerer, at emnet er værd at beskæftige sig med fagligt. Denne indsnævring kulminerer i problemformuleringen, som er den snævrest mulige angivelse af, præcis hvad opgaven skal handle om. Derefter breder man sig lidt ud igen ved at fortælle om de forskellige slags materiale, man vil inddrage til at belyse problemformuleringen og giver måske mere generelle En tommelfingerregel er, at indledningen fylder omkring 10 % af opgaven. Indledningen skal være præcis og nøgtern og derfor ikke for lang. Omvendt kan det ske, at indledningen bliver for kort, og at projektet derved ikke bliver præsenteret tilstrækkeligt grundigt. Indledningen kan ligesom den samlede opgave have mange udformninger, men igen er der nogle byggesten, der typisk indgår i gode indledninger og ofte i nævnte rækkefølge: Problemlegitimering, herunder relevans og aktualitet Problemformulering Eventuelle hypoteser 7 8

6 Eventuelt omrids af konklusionen Afgrænsning Begrebsdefinitioner Metode (kort) Eventuelt rids af valgt teori og/eller empiri Opgavestruktur Hele indledningen har form som et timeglas. Problemlegitimering I de første afsnit i opgaven, før den egentlige problemformulering, finder man problemlegitimeringen. Problemlegitimeringen argumenterer stadigt snævrere for problemformuleringens relevans. Aktualitet Motivation Faglig relevans Følgende tre punkter er værd at overveje at inddrage i problemlegitimeringen: - Aktualitet: Dette emne er aktuelt fordi... (referencer til fx aviser, Internet, aktuelt lovforslag, debat eller lign.) - Faglig relevans: Følgende faglige autoriteter har beskæftiget sig med dette emne - Personlig motivation: Jeg har selv arbejdet med dette emne / oplevet denne problematik / været optaget af Disse tre punkter kan være flettet ind i hinanden, og er måske ikke alle tre relevante, men husk, at det ikke er nok, at du personligt synes, emnet er spændende, det skal som minimum også være fagligt relevant. Det hjælper desuden på læseværdigheden, hvis emnet er aktuelt på den ene eller anden måde. Samlet set bygger gode problemlegitimeringer på en eller anden form for undren. Der skal være noget interessant, som rejser problemet, og som er værd at undersøge. Heri ligger blandt andet også, at projektets konklusioner ikke skal være givet på forhånd, men tværtimod være resultatet af en argumentation for og imod. Et eksempel på et godt udgangspunkt er en observation, der ikke helt synes at passe ind i de gængse teorier ( her er noget, der ikke stemmer ). Et andet eksempel kan være ønsket om at undersøge et nyt empirisk område, som endnu ikke er blevet teoretisk kortlagt. Med sådan et udgangspunkt er du sikker på at kunne holde diskussionen i gang gennem hele projektet. Efter denne problemlegitimering kommer problemformuleringen, der viser opgavens fokus og indhold i koncentreret form. Problemformulering form og længde Problemformuleringer er ofte formuleret som et spørgsmål, evt. med underspørgsmål: Hvorfor er privatbilismen i Danmark stigende på trods af, at der i både medierne og blandt folketingspolitikere har været øget opmærksomhed på miljøet i det seneste årti. Herunder: - Er der en sammenhæng mellem mediernes og politikernes øgede opmærksomhed og befolkningens holdning til miljøet? - Er der en sammenhæng mellem befolkningens holdning til miljøet og deres befordringsadfærd? Hvis der som i ovenstående eksempel er flere spørgsmål, du gerne vil besvare, er det en fordel at forsøge at formulere dem som underspørgsmål til ét samlet overspørgsmål for at sikre fokus. Problemformuleringer kan også være et udsagn, man vil efterprøve eller underbygge. Jeg er interesseret i at analysere hvorledes sociologen Anthony Giddens taler om globalisering, risikosamfund, familiestrukturer og kønsroller indenfor samme teoretiske ramme. Min arbejdshypotese er, at Giddens tekster er et forsøg på at formulere en grand teori, der bygger bro mellem mikro- og makroteorier. Der kan også være tale om egentlige hypoteser, der testes: Min hypotese er, at de seneste gennemførte reformer i hovedstadsområdets sygehusvæsen, herunder etablering af nye centerstrukturer, har medført forandringstræthed blandt læger og sygeplejersker. Jeg vil teste denne hypotese med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt personalet på tre Københavnske lungemedicinske afdelinger. En faldgrube er, at problemformuleringen spørger for bredt eller for åbent; man får ikke skrevet ind i problemformuleringen præcis hvad, hvordan, hvornår osv., man vil undersøge, og får derfor tit uforvarende stillet sig selv til opgave at løse kæmpe problemer, som hele fagfeltet har kæmpet med i årtier a la Hvad er religiøsitet? eller Hvorfor diskrimineres minoriteter?. I sådan en opgave er det svært at fastholde en fokuseret og frugtbar diskussion, så længe problemet ikke er ordentligt 9 10

7 afgrænset og præciseret, og det er svært at afgøre, hvornår man har svaret godt nok på spørgsmålet. Forsøg så vidt muligt at præcisere og afgrænse problemformuleringen. Præcision er en dyd, men det er ikke noget mål i sig selv, at problemformuleringen skal være meget kort. Hvis det er umuligt at formulere essensen af dit projekt kort, kan det være tegn på, at du mangler fokus, men det kan være helt rimeligt at bruge nogle linier på at få nogle af afgrænsningerne, metoden eller det teoretiske udgangspunkt med ind i selve problemformuleringen, som det er gjort i eksemplet nedenfor og det vil som regel gøre den mere præcis. Problemformuleringen bør dog som tommelfingerregel ikke overstige 10 linjer. Vi vil undersøge modsætningerne mellem regeringens politik om integration uden ghettodannelser som den fremstår i folketingsdebatter og lovforslag fra efteråret 2006, og borgerne i Nordvest-kvarterets holdning til fremmede i deres nærmiljø, som den fremgår af læserbreve i dagsblade, lokalaviser og på nettet. Det vil vi gøre gennem en diskursanalyse inspireret af Fairclough, som skal give et mere nuanceret forståelse af borgernes oplevelse af en kløft mellem debatten på Christiansborg og den, der foregår i lokalmiljøet. De ord, som indgår i problemformuleringen, er ofte en god indikator af projektets niveau. Dårlige projekter nøjes med at reproducere andres undersøgelser og teorier og kendetegnes ofte ved uambitiøse problemformuleringer med ord som: redegøre kortlægge beskrive Gode projekter har derimod noget på hjertet og vil bruge datamaterialet målrettet til at få en dybere forståelse. For at sikre, at din problemformulering sigter højt, bør du derfor også anvende ord som for eksempel: analysere diskutere fortolke Problemformulering formål Gode problemformuleringer tjener reelt to forskellige formål: et procesmæssigt og et formidlingsmæssigt formål. Samfundsvidenskabelige projekter er kendetegnede ved, at der skal foretages en lang række valg. Der skal vælges metode, teoretisk tilgang, måske videnskabsteoretisk tilgang, design, kriterier for udvælgelse af respondenter og lign. Disse valg skal tages og forklares eksplicit og i øvrigt nøje tilpasses, så der opstår sammenspil mellem alle faserne. I denne komplicerede beslutningsproces spiller problemformuleringen en særlig rolle; problem-formuleringen fastholder de valg, du har foretaget. Derfor kan du også få brug for at revidere problemformuleringen, når du tager nye valg, og når du opnår nye indsigter i løbet af processen. Undervejs i skriveprocessen kan problemformuleringen altså tjene til at skærpe din erkendelse af, hvad du undersøger, og holde dig væk fra uproduktive sidespor, som måske er spændende, men ikke bidrager til besvarelsen af problemformuleringen. Mange opgaveskrivere bruger meget tid på at sætte sig ind i materiale, som egentlig ikke er relevant for problemformuleringen, fordi de ikke udvælger kritisk nok eller er bange for at gå glip af noget (eller bare ikke har lyst til at gå i gang med at skrive). Hold dig hele tiden problemformuleringen for øje, når du udvælger materiale og læsestof. Spørg dig selv: Hvad er det i grunden, der interesser dig? Hvad er projektets fokus? Kan det, du arbejder med lige nu, hjælpe til at belyse det fokus? Er der flere underforståede spørgsmål, som ikke fremgår tydeligt? Det andet formål, det formidlingsmæssige, er rettet mod læseren. Problemformuleringen skal gerne give læserne en klar forståelse af sigtet i dit projekt, og man kan sige, at problemformuleringen i den færdige opgave fungerer som en slags varedeklaration, hvor den giver en koncentreret beskrivelse af projektets faglige formål. Læserne skal i princippet kunne forstå de overordnede linjer i projektet ved kun at læse indledningen, problemformuleringen og konklusionen. Det betyder, at alle dele af projektet skal have et solidt udgangspunkt i problemformuleringen. Dit projekt skal svare på det problem, du rejser i problemformuleringen, og hvis dette ikke gøres tydeligt, er projektet ikke validt. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med problemformuleringen. Rids af konklusionen Ofte fungerer det godt, at man allerede lige efter problemformuleringen giver et rids af, hvad konklusionerne bliver. Det kan sammen med strukturafsnittet hjælpe læseren med at danne sig et billede af den røde tråd i opgaven. Det kan føles underligt at afsløre sine pointer lige fra start, men den samfundsvidenskabelige opgave er ikke nogen krimi, hvor morderen helst ikke må afsløres før slutningen. Tværtimod belønnes man for gennemsigtighed, overblik og 11 12

8 sammenhæng, ikke for spændingsopbygning. Og som sagt vil opgaven ofte blive læst udefra og mod midten. Afgrænsning Afgrænsning findes lige før eller som regel tæt efter problemformuleringen. Her angiver man, hvad man har fravalgt at gøre i opgaven, selvom det kunne have været relevant. Selv med en god problemformulering, der præcist angiver, hvad opgaven skal handle om, kan der let være behov for yderligere afgrænsning. Man kan selvfølgelig ikke afgrænse sig fra alle de uendeligt mange andre måder, der er at gå til emnet på, men hvis der er nogle særligt indlysende vinkler, metoder, teorier, tidsperioder, geografiske områder eller lign. man ikke agter at behandle, er det en fordel at have meldt dette ud fra start, så man ikke skuffer sine læsere/bedømmere. Det kan også være en lettelse i processen at skrive afgrænsninger ned, så man ikke behøver føle, at man også burde have været rundt om en masse andet, end det man har behandlet. Begrebsdefinitioner Det kan være nødvendigt at definere centrale begreber, der indgår i problemformuleringen. Begreber kan ændre betydning afhængigt af hvilke faglige retninger, skoler, teorier eller discipliner, de er hentet fra. Der er fx stor forskel mellem, hvordan en psykolog og en matematiker vil bruge begrebet balance, alene fordi de taler ud fra to forskellige fag (paradigmer). Og selv to teoretikere fra samme fag kan bruge det samme begreb med væsentlige betydningsforskelle. Man kan argumentere for sin definition på flere måder, fx: Teoretisk definition: Jeg bruger begrebet på samme måde, som det bruges i teori x. Eksempler: Jeg bruger begrebet inde for rammerne af eksempel x og eksempel y. (De to eksempler bør være ekstremer, der danner yderpoler for begrebet). Operationalisering: Jeg bruger begrebet sådan, fordi det er frugtbart for analysen på den og den måde (Læs mere om operationalisering i afsnit 2.5) Præsentation af metode, teori og empiri Det afhænger helt af opgavens længde og opbygning, hvor meget man skal præsentere i indledningen. I korte opgaver kan det sagtens være en del af indledningen - evt. kombineret med strukturafsnittet - at præsentere hvilke tekster, man vil inddrage, og hvilke metoder, man har benyttet. I længere opgaver får disse dele ofte et kapitel for sig selv efter indledningen. Strukturafsnit Man kan vise sit eget overblik og hjælpe læseren til at få overblik over opgaven ved at slutte sin indledning med et strukturafsnit. Det vil helt banalt sige, at man beskriver forløbet i opgaven, afsnit for afsnit: I kap. 2 vil jeg introducere teori x og operationalisere begreb y for i kap. 3 at diskutere, om det giver en bedre beskrivelse af z end den gængse. I kap 4 trækker jeg så konklusionerne op og peger på de videre muligheder for at ændre praksis omkring z. I en kort opgave fylder det måske bare nogle få linier, men i et speciale kan det godt betale sig at bruge en side på at fortælle læseren, hvordan strukturen er og hvorfor. Det skal man tage højde for gennem hele opgaven, men det er ikke mindst vigtigt i indledningen at præcist definere eller afgrænse brugen af nøglebegreber for at læseren har mulighed for at forstå problemformuleringen og acceptere den argumentation, der følger. Nogle gange kan man definere et begreb udtømmende. Nogle gange kan man argumentere for, at en bestemt betydning af begrebet er mest rigtig eller rimelig. Og nogle gange er man nødt til bare at definere, hvordan man vil bruge begrebet i denne opgave, uden noget krav på, at det er den eneste eller bare den bedste definition

9 1.3: Byggesten i opgavens slutning Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemfor -mulering Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Perspektiveringen kommer efter konklusionen og tager udgangspunkt i konklusionen. Det er vigtigt, at perspektiveringen ikke begynder en ny diskussion, men holder sig indenfor projektets rammer. Perspektiveringen skal hente sine belæg fra undersøgelsen og ikke begynde et nyt argument. En måde at sikre dette på kan være at koble perspektiveringen tilbage til de indledende overvejelser i problemlegitimeringen dvs. de overvejelser, der i indledningen viste problemformuleringens relevans. I perspektiveringen kan man genoptage disse indledende overvejelser og kort drøfte: Konklusion I den anden ende af opgaven samles trådene igen i konklusionen, der er en kort sammenkædning af projektets forskellige elementer efterfulgt af en konkluderende tilbagekobling til projektets problemformulering. Konklusionen skal spejle problemformuleringen og ligesom den være så skarp og snæver som muligt. Konklusionen opsummerer argumentationen og kommer med svaret på de(t) spørgsmål, der er rejst i indledningen med passende forbehold for konklusionens (sjældent fuldstændige) gyldighed og generaliserbarhed. Det er vigtigt at huske de forbehold og begrænsninger, man er løbet ind i undervejs, når man konkluderer, så man ikke kommer til at antyde, at ens konklusioner gælder alle vegne, til alle tider etc., når de i praksis altid bygger på udvalgte kilder, begrænset empiri og er behandlet under tidspres. Helt overordnet bør afslutningen på et projekt være kortfattet og fokuseret. En tommelfingerregel er, at kapitlet med konklusionen og den efterfølgende perspektivering tilsammen ikke bør fylde mere end 5-10% af den samlede opgave. Des flere delkonklusioner, opgaven har undervejs, desto kortere bliver den afsluttende konklusion. Perspektivering Perspektiveringen er en tilbagekobling til problemlegitimeringen (og evt. afgrænsningen) efter at opgavens konklusioner er præsenteret og koblet til problemformuleringen. Hvad gør dette projekts konklusion (nye viden) ved de forhold, der blev nævnt i problemlegitimeringen? Hvilke nye indlæg i den aktuelle debat har denne opgave bidraget med? Hvad gør denne undersøgelses konklusion (nye viden) ved den eksisterende faglige diskussion? Hvor bør vi ændre vores faglige holdninger/opfattelse af eksisterende teorier? Hvad kan jeg personligt bruge denne undersøgelses konklusioner til i forhold til det praktikarbejde (eller lign.), jeg nævnte i indledningen? Perspektiveringen kan også være en tilbagekobling til afgrænsningen i indledningen, ved at forholde sig til de valg og fravalg, man har foretaget: Hvilke nye undersøgelser kunne være relevante at gennemføre efter, at denne undersøgelse har bragt ny viden ind i billedet? Sidst men ikke mindst kan perspektiveringen være konkrete handlingsanvisninger baseret på den nye viden, der er genereret i undersøgelsen: Hvilke konkrete forslag til handlinger ligger i umiddelbar forlængelse af undersøgelsens konklusion? Her bør du dog være opmærksom på, at videnskabelige tekster ofte kun har tilløb til handlingsanvisninger i form af påpegning af, hvad der bør/kan gøres i forlængelse af undersøgelsen. Ordet tilløb er centralt her. Konkrete forslag til ændring af arbejdsgange i en given organisation eller lign. falder i højere grad indenfor genren konsulentopgave og kun i mindre grad indenfor den akademiske opgavegenre. Perspektiveringen er ikke en obligatorisk del, men findes ofte i større projekter

10 DEL 2: Karamellen Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemfor -mulering Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Nu skal vi se på selve karamellen, den samfundsvidenskabelige analyse. 2.1: Tre centrale byggesten; teori, metode og empiri Der er tre helt centrale byggesten, der er relevante at overveje i et samfundsvidenskabeligt projekt: teori, metode og empiri. Der hersker relativt stor uenighed om, hvordan man præcist definerer disse tre begreber, og enhver kortfattet definition vil kunne diskuteres. Alligevel vover vi at komme med et forsøg på at definere de tre forbundne begreber kort: Metode 2.2: Teori Samfundsvidenskabelige opgaver bruger flittigt teorier som en del af argumentationen. I Nudansk ordbog (2005, s.1162) kan man læse følgende kortfattede definition af ordet teori: Teori et system af læresætninger og ideer som ligger til grund for fx en handlemåde, et fag eller en videnskab Et andet ord for teori kan være forklaringsmodel. Teori er for det første noget, der forklarer (tolker, forstår) sammenhænge eller tendenser, der ellers kan virke uoverskuelige, kaotiske og uforståelige. Dette er kun muligt, fordi teorier til en vis grad simplificerer eller generaliserer de forhold, som de ønsker at forklare. Teori er som sådan også en form for modeltænkning, der udpeger særlige faktorer (aspekter, variabler), der virker særligt interessante/brugbare og udelader andre faktorer, som teorien finder mindre interessante/brugbare. Samlet får man det udmærkede danske begreb for teori: en forklarings-model. Den hverdagssproglige brug af ordet teori om noget, man ikke er sikker på endnu, er ikke så fjern, som det måske kan synes. En teori er aldrig fuldkommen og evigtgyldig. Teorier erstattes med tiden af nye teorier. Eksempler på samfundsvidenskabelig teori: - Narrativ teori - Fairclouch`s diskursteori - Foucaults socialkonstruktivistiske teori - Giddens teori om det senmoderne samfund - Mintzbergs teori om fem bureaukratiformer - Keynes teori om beskæftigelse Teori Empiri Begreber er et væsentlig element i teorier, og ofte bruger teorier begreberne på en særlig måde. Man kan sige, at teori er et sammenhængende sæt (system) af begreber. Eksempelvis bygger dele af Giddens teori om det senmoderne samfund på begreber om tillid og ekspertsystemer. Begreberne er inspireret af andre teoretikere (fx Berger & Luhmann), men får en særlig betydning hos Giddens, og han bruger derfor adskillige sider på at definere disse begreber i den betydning, han bruger dem. I nogle tilfælde bliver begrebet til selve teorien. Det er tilfældet i fx netværksteori eller implementeringsteori, hvor man trækker på flere teorier indenfor samme område

11 Når man arbejder med teori, er det derfor vigtigt at definere begreber så entydigt som muligt og sætte dem ind i deres rette sammenhænge, således at den overordnede teori bliver klar for læseren. Læs afsnittet om begrebsdefinitioner ovenfor. Langt de fleste opgaver rummer flere forskellige teorier, og i nogle tilfælde kan der være tale om relativt forskelligartede teorier. Man siger, at opgaven er eklektisk, når den trækker på en række forskellige teorier. Risikoen i sådanne opgaver er, at man sammenligner teorier, som kun svært kan sammenlignes. Ofte definerer teorierne deres begreber helt unikt, og man kan således ikke være sikker på, at de taler samme sprog, selvom de bruger samme ord. Som nævnt ovenfor taler både Giddens og Luhmann eksempelvis om tillid og ekspertsystemer, men der er små nuanceforskelle i, hvordan de opfatter disse begreber og dette er vigtigt at eksplicitere, hvis du trækker på begge i samme opgave. 2.3: Empiri Empirien er de beskrivelser af virkeligheden, som du vælger at inddrage i dine undersøgelser og din opgave. Det kan både være empiri, du selv skaber gennem fx interview eller feltarbejde (også kaldet primær empiri), eller den empiri, du henter fra andres undersøgelser eller fra faglitteraturen (også kaldet sekundær empiri). Det kan af og til være svært at skelne sekundær empiri fra teori, da andres empiriske data ofte præsenteres sammen med deres generaliseringer og forklaringsmodeller heraf, men empiri er selve virkelighedsbeskrivelsen, hvad enten den består af statistiske data eller fx citater fra interviews. Vi vender tilbage til grænsetilfældene nedenfor. Eksempler på samfundsvidenskabelig empiri - Interviewsvar - Udfyldte spørgeskemaer - Statistiske tal og data - Regnskabstal - Avisartikler - Policypapers - Referater af folketingsdebatter - Feltnoter eller anden gengivelse af observationsdata - Øjenvidneberetninger 2.4: Metode Metode er, hvad du gør med de andre byggesten. Metoden er fremgangsmåden i din videnskabelige analyse, ikke i selve opgaveskrivningen. Metoden er de arbejdsprocesser, du har været igennem for at få dine resultater, og de valg, du har foretaget undervejs i undersøgelsen. Når læseren af den færdige opgave kan følge de valg og fravalg, der er taget igennem processen, kan denne vurdere, hvorvidt undersøgelsens konklusioner har en acceptabel videnskabelig kvalitet. Teoretisk metode Det er en del af metoden, hvordan du har udvalgt, læst og kombineret teorierne; og hvordan du evt. bruger dem i din empiriske analyse. Udvælgelsesmetoden kan handle om materialetyper, søgestrategier, klassificering mv. Det kan handle om, om du stringent har én metodisk tilgang, eller om du plukker fra forskellige kilder (eklektisk tilgang) med de begrænsninger, det medfører. Læsemetoder kan have navne som fx hermeneutisk læsning, men ofte er læsemetoder mere hjemmelavede, man har måske kigget efter bestemte nøgleord, søgt efter modsætninger, læst teorien ud fra en historisk kontekst eller i en feministisk optik. Det kan være svært at beskrive, hvad denne særlige faglige tilgang til teksterne består i, men det er et faktum, at fx økonomer og psykologer ikke læser en tekst på samme måde, og evnen til at kunne formulere, hvori disse særlige faglige briller består, er en skattet evne i akademisk sammenhæng. Endelig kan der være behov for at forklare, hvordan du operationaliserer, dvs. hvordan du gør dine teorier anvendelige til din analyse. Hvis teorierne ikke i sig selv foreskriver en analysestrategi, er du måske nødt til at bearbejde dem fx ved at udvælge bestemte begreber som fokuspunkter eller opstille teorien skematisk. Empirisk metode Har opgaven et empirisk element, er det også en væsentlig del af metoden, hvordan du har indsamlet undersøgelsens data, samt hvordan de er bearbejdet og analyseret, så konklusionen er nået. Det kan dreje sig om kvalitative eller kvantitative metoder, operationalisering, design, sampling m.m. Videnskabsteoretisk position Metode kan også være en videnskabsteoretisk diskussion. Om du analyserer såvel empiri som teori med en postmoderne, realistisk eller positivistisk metode gør også en stor forskel for, hvilke konklusioner du kan nå frem til, og det kan være vigtigt for læseren at kende paradigmediskussionen for at kunne bedømme lødigheden af dit arbejde

12 Ikke struktur En almindelig misforståelse er at kalde strukturen i en opgave for metode, men metoden er den videnskabelige tilgang, der sikrer troværdigheden af dine konklusioner; hvordan din tekst er bygget op er en anden sag, som mere har med formidling at gøre. Lad derfor vær med at skrive: Min metode er, at jeg i kapitel 1 præsenterer xxx og i kapitel 2 diskuterer jeg xx Omfang af metode Der er meget stor forskel på, hvor meget metode fylder i opgaver på forskellige fag og forskellige uddannelsestrin. Det kan dreje sig om alt fra nogle få linjer i indledningen til, at udvikling eller afprøvning af metode er formålet med hele opgaven. Men det gælder generelt, at overvejelser om, hvordan man begår sin videnskabelige analyse, og de forbehold, der følger deraf, er vigtige for ethvert projekts grad af videnskabelighed og dermed for bedømmelsen. 2.5: Mellemting Nøglen til at læse og skrive gode opgaver finder du ved at forstå de tre byggesten metode, teori og empiri. Des dybere forståelse, du har af disse byggesten, jo bedre bliver du til at bruge dem og kombinere dem. De tre byggesten er imidlertid langt fra entydige. Hele fag på uddannelser kan være bygget op som metodefag eller indføring i teori, og her lærer man som studerende, at der er en lang række nuancer og definitioner, der ligger mellem de tre begreber. Nedenstående trekant illustrerer, hvordan der reelt eksisterer et kontinuum af betydninger mellem teori, metode og empiri. 2.6: Analyse og diskussion: flettet mellem teori, empiri og metode Det er vigtigt at forstå byggestenene teori, empiri og metode i sig selv. Men der hvor det faglige akademiske arbejde virkelig udføres er, når de tre flettes sammen til analyse og diskussion. Det er meget vanskeligt at beskrive på tværs af fag og opgavetyper, hvad analyse er. Er der tale om en empirisk opgave kan analysen vise, hvordan teorien kan forklare sammenhænge og skabe overblik over den ellers ofte kaotiske eller uforståelige empiri. Det kan være der, hvor empirien konkretiserer eller er med til at udfordre holdbarheden i den ofte ret generelle teori og dens til tider noget firkantede forklaringer. Er det en teoretisk opgave er analysen der, hvor teorier sammenlignes, udfordrer hinanden, skilles ad, sættes sammen på nye måder osv. Samspillet mellem teori og empiri - og teorier imellem - videnskabeliggøres og valideres af metoden. Diskussion og analyse kan være flettet sammen eller delt i to afsnit i opgaven. Når de er skilt ad, finder man som regel en ret neutral fremstillingsform i analysen, hvor man overlader det til kilder og materiale at diskutere med hinanden, og først i diskussionen evaluerer man, om det så var nyttigt, fornuftigt eller muligt. Kunsten er at få teori, empiri og metode til at spille sammen dels i disponering, dels i argumentation den gode analyse består netop af flettet. Men husk selvfølgelig, at dette samspil netop er det svære og det, du øver dig i, når du skriver opgave. Samspillet kan vise sig på mange forskellige måder i selve opgaven. Her er nogle almindeligt brugte overordnede disponeringsprincipper. Analysemodel Teori Metodeteori Tolkning Manual Metode Operationalisering Metodeerfaringer Temaer Empiri 2.7: Strukturer Strukturen i opgaven er måden at sætte byggesten sammen på. Struktur i opgaven støtter den overordnede argumentation ved at gøre det nemt at se, hvilke dele opgaven består af og ofte kan en klar struktur hjælpe læseren med hurtigt at forstå opgavens mål og rammer. Struktur vælges med det ene formål bedst muligt at udfolde og besvare opgavens problemformulering. Den gode struktur er altså tilpasset den enkelte opgave. Men du kan godt tage udgangspunkt i en standardstruktur, for opgavers struktur kan laves om eller rettes til igennem hele processen - også relativt sent i forløbet

13 Eksempel på struktur I: Opgaven undersøger en teori ud fra et empirisk eksempel: 1. Indledning præsenterer bl.a. spørgsmålet og motivationen for spørgsmålet 2. Metode Del 1 redegør for opgavens materiale: 3. Teoripræsentation med fokus på en specifik vinkel, der undersøges 4. Redegørelse for den kontekst, det empiriske eksempel stammer fra 5. Præsentation af udvalgt empirisk case Del 2 bearbejder materialet selvstændigt på baggrund af redegørelsen: 6. Analyse af casen med brug af teoriens begreber 7. Diskussion af casen og dens betydning for teorien 8. Konklusion og perspektivering Denne strukturs fordel består i, at det er let at se, hvor skribenten refererer sin faglitteratur, og hvor litteraturen bruges selvstændigt og kritisk. Ulempen kan være, at der kan blive behov for gentagelser, da det er svært for en læser er huske fra afsnit 3 til afsnit 6. Eksempel på struktur II: Opgaven undersøger et stykke empirisk virkelighed ud fra teoretiske temaer: 1. Indledning præsenterer bl.a. spørgsmålet og motivationen for spørgsmålet 2. Præsentation af empirien 3. Metode Tema 1 (teori + empiri) 4. Præsentation af den mest fyndige empiri 5. Præsentation af den teori/de begreber, det er interessant at analysere med 6. Evt. diskussion af teoriernes brugbarhed, årsager og sammenhænge 7. Opsamling af pointer Tema 2 (teori + empiri) 8. Præsentation af den mest fyndige empiri, 9. Præsentation af den teori/begreber, det er interessant at analysere med 10. Evt. diskussion af teoriernes brugbarhed, årsager og sammenhænge 11. Opsamling af pointer (Tema 3 (eller flere) (teori + empiri)) Etc. 12. Konklusion og perspektivering Fordelen ved denne struktur er, at empirien kan deles op i mindre dele med hver sin interessante vinkel, og at teoripræsentationen kommer umiddelbart inden teoriens begreber skal bruges, da teori og empiri flettes løbende. Udfordringen kan være at holde fast i et samlet overordnet fokus, der binder temaerne sammen. Eksempel på struktur III: Opgaven undersøger forskellige teoriers svar på et teoretisk spørgsmål 1. Indledning præsenterer bl.a. spørgsmålet og motivationen for spørgsmålet 2. Historik eller baggrund for spørgsmålet 3. Teori 1 beskrives og analyseres ud fra spørgsmålet 4. Teori 2 beskrives og analyseres ud fra spørgsmålet 5. Teori 3 beskrives og analyseres ud fra spørgsmålet 6. Sammenligning og vurdering 7. Konklusion og perspektivering Teoretiske opgaver kan have til formål at skabe nye teoretiske vinkler eller at undersøge, hvordan begreber har udviklet sig gennem tiden. Der kan være flere udfordringer ved rent teoretiske opgaver - f.eks. er teoretiske analyser principielt uendelige, og det kan være svært at få sine egne, selvstændige betragtninger med. Vores erfaring er, at arbejdsprocessen ved rent teoretiske opgaver nogle gange bliver tungere end ved de opgaver, hvor der både er teori og empiri. Det er særligt vigtigt i teoretiske opgaver, at man som forfatter definerer et særligt fokus eller en klar afgrænsning. 2.8: Metakommunikation Et sidste byggemateriale, man finder i gode samfundsvidenskabelige projekter er metakommunikation. Med metakommunikation mener vi de steder, hvor skribenten henvender sig til læseren om teksten - der hvor læseren guides. For at blive indenfor byggesten-metaforikken kan man sige, at metakommunikationen leverer cement og mørtel, der får alle opgavens byggesten til at hænge sammen. Hele strukturafsnittet (se sidst i afsnit 1.2) er et eksempel på, at forfatteren fortæller læseren, hvad der skal ske i opgaven, men det kan også ske i små bidder fx kapitelindledninger, hvor man skriver, hvad kapitlet skal handle om eller i overgangsbemærkninger som for at konkretisere problemstillingen kan vi se på en case ( ) eller i stærk opposition hertil skriver ( ) som fortæller læseren, hvor vi nu skal hen i disse tilfælde hhv. til empirisk fremstilling og til en kilde, der mener det modsatte af den tidligere. Selv enkeltord som men eller fordi kan opfattes 23 24

14 som metakommunikation, der angiver, at det følgende vil være i opposition til det foregående eller, at der nu kommer en begrundelse for påstanden. Metakommunikation gør læsningen lettere for læseren, men vigtigere er det måske, at metakommunikation viser skribentens overblik. En skribent, der løbende kan holde læseren orienteret om, hvor vi er i den samlede opgave, viser, at strukturen er gennemtænkt, og at der ikke er dele, som ikke bidrager til den røde tråd fra problemformulering til konklusion. Kort sagt er det metakommunikationens opgave at sikre, at din læser opdager, at du har styr på dine byggesten. Del 3: Kort om formalia Formelle krav er forskellige på forskellige fag og du skal først og fremmest undersøge, hvad formalia er på dit institut, i din studieordning eller hos din underviser. Du kan se meget mere om generelle formalia i værkerne i litteraturlisten. Vi gengiver her kun det allermest basale. 3.1: Kildehenvisninger Det er vigtigt at bruge kildehenvisninger flittigt, når du præsenterer din undersøgelses data og konklusioner. Læserne skal principielt kunne følge samme vej gennem din undersøgelse, herunder læse samme litteratur og derigennem kunne nå til samme resultater, som du nåede. Kildehenvisningerne fungerer som dokumentation for, hvor du har hentet din teoretiske viden, og giver læserne bedre mulighed for at teste opgavens konklusioner. Desuden virker opgaver, der flittigt bruger kildehenvisninger, redelige. Læserne kan klart skelne mellem forfatterens egne tanker, og analyser, som forfatteren har hentet andre steder. Derfor bør du ikke spare på kildehenvisningerne. Hellere for mange end for få. Kildeangivelserne skal være entydige og hele tiden bruge samme standard. Anvender du latinske henvisninger, skal du gøre det konsekvent ellers skal du anvende konsekvent dansk, engelsk osv. 3.2: Indholdsnoter Noter består typisk af kildehenvisninger. I enkelte tilfælde kan noter anvendes til at uddybe en pointe, der ikke hører Standarder for referencer i brødteksten Til værk/artikel: (forfatter, udgivelsesår). Fx (Johnson, 1999). Til sider: (forfatter, udgivelsesår, s.). Fx (Johnson, 1999, s. 29). (latin p. 29) - Denne og den følgende side: (Johnson, 1999, s. 29 f.). (latin: p. 29 sq.) - Denne og de følgende sider: (Johnson, 1999, s. 29 ff.) (latin: p. 29 sq. sq.) Til samme som i foregående note: - samme (latin: idem eller id.) Til samme side i samme som i foregående note. - samme sted (latin: ibidem eller ibid.) hjemme i selve brødteksten. Sådanne indholdsmæssige noter bør dog kun anvendes undtagelsesvist og er kun beregnet for læsere, der læser opgaven særligt grundigt: 25 26

15 Eksempel på indholdsnote: Til Niskanens forsvar kan fremføres, at han udarbejdede teorien ud fra sine erfaringer fra Pentagon hvor han arbejdede på daværende tidspunkt. Teorien er derfor præget af det amerikanske forsvars budgetlægningsproces. Overvej altid, om noten bør stå i selve teksten, eller om den overhovedet skal medtages. Noter bør kun anvendes på steder i teksten, hvor man ønsker at komme med vigtige supplerende oplysninger, som ikke kan indarbejdes direkte i teksten uden at fokus forstyrres. Noter må ikke bruges som skabsplads til at opbevare stof, der desværre ikke var plads til i brødteksten. 3.3: Bilag I bilag placeres, som i indholdsnoter, udelukkende supplerende oplysninger, der kan have relevans som baggrundsinformation eller dokumentation for læseren. Det kan dreje sig om historiske oversigter, lovforslag, empiriske resultater eller andet, der fungerer som et supplement for læseren. Men husk: Centralt stof må ikke placeres i bilag, det skal gengives i brødteksten. Opgaven skal kunne læses, forstås og bedømmes uden at læse bilagene. 3.4: Litteraturliste En litteraturliste viser de bøger og artikler, der er anvendt i opgaven og kun dem. Den bør ikke opremse en lang liste af bøger, som du ikke har refereret til, men som er af betydning for emnet. Litteraturen ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavne. Hvis samme forfatter nævnes for flere værker, anføres værkerne kronologisk i litteraturlisten med den nyeste udgivelse øverst. Der findes mange standarder for referencer. Det afgørende er, at dine referencer er entydige og konsekvente. I tekstboksene nedenfor kan du se to eksempler på standarder for referencer. International Journal of Economics: Aumann, R. (1976), Agreeing to disagree, Annals of Statistics 4, Kihlstrom, R., A. Mas-Colell, and H. Sonnenschein (1976), The demand theory of the weak axiom of revealed preference, Econometrica 44, McKenzie, L. W. (1960), Mathematical methods in the social sciences, 1959, K.J. Arrow, S. Karlin, and P. Suppes, eds., Matrices with dominant diagonals and economic theory, 47-62, Stanford: Stanford University Press. von Neumann, J., and O. Morgenstern (1944), The Theory of Games and Economic Behavior, Princeton: University Press. Samuelson, P.A. (1972a), The general saddle-point property of optimal-control motions, Journal of Economic Theory 5, Samuelson, P.A. (1972b), The consumer does benefit from feasible price stability, Quarterly Journal of Economics 86, American Psychological Association: Calfee, R. C., & Valencia, R. R. (1991). APA guide to preparing manuscripts for journal publication. Washington, DC: American Psychological Association. Duncan, G.J., & Brooks-Gunn, J. (Eds.). (1997). Consequences of growing up poor. New York: Russell Sage Foundation. Harlow, H. F. (1983). Fundamentals for preparing psychology journal articles. Journal of Comparative and Physiological Psychology, 55, Helfer, M.E., Keme, R.S., & Drugman, R.D. (1997). The battered child (5th ed.). Chicago: University of Chicago Press. Henry, W. A., III. (1990, April 9). Making the grade in today's schools. Time, 135, O'Neil, J. M., & Egan, J. (1992). Men's and women's gender role journeys: Metaphor for healing, transition, and transformation. In B. R. Wainrib (Ed.), Gender issues across the life cycle (pp ). New York: Springer

16 Litteratur og andre kilder til mere viden Jørgensen, Peter Stray, (1997): Formalia i universitetsopgaver - serviceafsnit, layout og typografi. Forlaget Samfundslitteratur. Reinecker, Lotte & Peter Stray Jørgensen m.fl. (2005): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. Reinecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. Andre pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Akademisk Studieteknik for Studiestartere Brug din Specialevejleder Læsegrupper brug dine medstuderende Study Groups Study Skills for International Students. Se også Pædagogisk Centers hjemmeside; 29