Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver"

Transkript

1 PÆDAGOGISK CENTER SAMFUNDSVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET PÆDAGOGISK CENTER SAMFUNDSVIDENSKAB DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET ØSTER FARIMAGSGADE 5, PORT B 1353 KBH K LOKALE Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver

2 Byggesten i Samfundsvidenskabelige Opgaver Rikke von Müllen, cand.mag. & Thomas Harboe, cand.mag. og MEd. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet 2010 Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres tydelig kildehenvisning til Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet, og at den ikke bliver anvendt til kommercielle formål. Pjecen er under udvikling, og kommentarer og rettelser er velkomne 2

3 Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver... 4 Hvad er et godt emne?... 5 Del 1: Karamelmodellen: Starten og slutningen hænger sammen : Hele karamellen kort fortalt : Byggesten i opgavens indledning... 8 Problemlegitimering... 9 Problemformulering form og længde Problemformulering formål Rids af konklusionen Afgrænsning Begrebsdefinitioner Præsentation af metode, teori og empiri Strukturafsnit : Byggesten i opgavens slutning Konklusion Perspektivering DEL 2: Karamellen : Tre centrale byggesten; teori, metode og empiri : Teori : Empiri : Metode Teoretisk metode Empirisk metode Videnskabsteoretisk position Ikke struktur : Mellemting : Analyse og diskussion: flettet mellem teori, empiri og metode : Strukturer : Metakommunikation Del 3: Kort om formalia : Kildehenvisninger : Indholdsnoter : Bilag : Litteraturliste Litteratur og andre kilder til mere viden Andre pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver Der findes ikke en universel formel for, hvad en samfundsvidenskabelig opgave skal indeholde, men alligevel er der nogle elementer, der går igen i de fleste større opgaver. I dette hæfte præsenterer vi nogle byggesten, dvs. elementer, der indgår i typiske selvstændige, samfundsvidenskabelige opgaver, altså opgaver hvor du som skribent selv har indflydelse på, hvad opgaven skal indeholde: Indledning Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Det er med vilje, at vi ikke taler om kapitler og afsnit, men netop om byggesten. Metaforen beskriver opgaven som et bygningsværk, hvor hver byggesten sættes sammen i en helhed. Slutproduktet kan variere i udseende, men det er grundlæggende de samme type byggesten, der går igen i de forskellige bygninger. Listen med byggesten skal ikke forveksles med en disposition. Listen skal blot vise, at de nævnte elementer i større eller mindre omfang kan indgå i opgaver, men ikke nødvendigvis som selvstændige kapitler. Tværtimod kan du variere opgavers struktur uendeligt, og kreative sammenfletninger kan være med til at tilføre opgaven kvalitet. Specielt har samspillet mellem de byggesten, vi kalder teori, empiri og metode, stor betydning. Vi har tilstræbt at skrive dette hæfte så kortfattet og konkret som muligt, derfor viger vi ikke tilbage for at komme med vores uforbeholdne definition af hver byggesten. Vi forsøger også at give en kortfattet opskrift på, hvordan byggestenene kan sammenstykkes til en hel opgave. Definitioner og anbefalinger som disse kan naturligvis diskuteres, og nogle undervisere og bedømmere vil måske ikke være enige. Der er dog enighed om, at det er en kvalitet, at opgaveskrivere er bevidste om mulighederne og kan argumentere for, at en opgave skal have den opbygning, den har. Det er altid en god idé at læse eksempler på opgaver, hvis form ligner formen på den opgave, man selv skal til at skrive. Find dem på biblioteket, i opgavebanker eller hos din underviser, vejleder eller ældre studerende. Læsning af opgaveeksempler giver en klarere fornemmelse af de præcise krav til opgaven, end vi kan levere i de generelle instrukser her. 3 4

4 Hvad er et godt emne? Det sker, at emnet for din opgave er givet på forhånd, og at du derfor ikke kan gøre meget fra eller til i denne henseende. Men i de tilfælde, hvor du selv vælger emnet for den opgave, du skal skrive, er her en række spørgsmål, du med fordel kan overveje: Er emnet fagligt relevant? Verden er fyldt med spændende emner, som du kan skrive om, men ikke alle emner er lige relevante for det fag, du studerer. Vælger du et fagligt set perifert emne, skal du i hvert fald sikre dig hos vejleder eller underviser, at emnet falder inden for fagets interesseområde. for meget tid på at overveje din fremtidige karriere, når du skal vælge emne, da arbejdsmarkedet ofte indretter sig efter de generelle kompetencer, du har, og som du kan videreudvikle. Kan du svare ja til minimum de tre første spørgsmål og helst nogle af de sidste også, er dit emne sandsynligvis et godt emne. Er emnet aktuelt? Et emne kan være aktuelt på mange måde. Det kan være en debat, der kører i nyhedsmedierne. Det kan også være en problemstilling, som du har mødt i et praktikophold og som du ved optager mange fagfolk. Behandlingen af emnet skal bringe sådanne aktuelle debatter (et lille bitte skridt) videre nu og fremover. Rent tilbageskuende opgaver bliver sjældent interessante. Er det realistisk at skrive om emnet indenfor de givne tidsmæssige rammer? Det er en meget almindelig fejl at vælge et emne, som er både spændende, relevant og aktuelt, men som kræver mere læsning, research eller analyse, end der faktisk er tid til med den periode, der er sat af til opgaven. Så hellere afgrænse yderligere eller sætte ambitionerne ned. Bygger emnet videre på den viden, du har i forvejen? For at kunne nå længst muligt med analysen indenfor tidsrammen er det som regel bedre at vælge et emne, hvor man ikke begynder helt forfra. Måske kan du benytte teori, du kender i forvejen, måske er du allerede ekspert i metoden. Det er svært og tager lang tid at starte helt forfra hver gang. Er emnet interessant for dig som skriver? Det er selvfølgelig muligt at skrive en opgave, man ikke selv finder interessant, men det glider normalt lettere og fører til et bedre resultat, hvis du kan finde interessen for dit emne. Men husk at viden og interesse ofte hænger tæt sammen: Jo mere viden om et felt, desto større lyst til at vide mere om dette felt. Det gælder derfor om at komme ind i en positiv spiral, hvor viden i sig selv skaber motivation til at vide mere. Vil det være godt efter studiet at have beskæftiget sig med dette emne? Det skader ikke at skænke en tanke, om man kunne få nytte i senere jobs eller projekter af at fordybe sig i et bestemt emne. Omvendt anbefaler vi ikke, at du bruger 5 6

5 Del 1: Karamelmodellen: Starten og slutningen hænger sammen Fokus og overblik er ofte tydeligst i starten og slutningen af samfundsvidenskabelige opgaver. Det er her, undersøgelsens faglige formål og problem præsenteres, og det er her, alle tråde samles. Mange læsere af længere opgaver starter læsningen udefra og ind mod midten, dvs. indledningen og konklusionen læses før resten af opgaven. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom på disse dele af opgaven. 1.1: Hele karamellen kort fortalt Hvis vi starter med, hvordan gode akademiske opgaver ofte er opbygget helt overordnet, kan man forestille sig, at opgaven har facon som en karamel med papir om. Opgaven starter til venstre og slutter til højre, og højden af figuren markerer, hvor bredt emnet behandles. introduktioner til teorier og empiri og bevæger sig således ind i analysen, som er selve karamellen i en samfundsvidenskabelig opgave; meget mere om det i del 2. I den anden ende af karamellen samler man igen de tråde, man har haft fat i i analysen og snævrer ind mod konklusionen, som igen er den snævrest mulige formulering af svaret på problemformuleringen. Konklusionen kan så bredes ud igen til en bredere samfundsrelevans eller bredere faglig relevans i perspektiveringen. Vi zoomer ind på første del. 1.2: Byggesten i opgavens indledning Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemformulering Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemfor -mulering Empiri Teori Analyse Diskussion Indledningen er projektets varedeklaration, der præsenterer emnet og i præcise vendinger redegør for emnets relevans, fokus og afgrænsning. Indledningen indeholder ikke dyberegående diskussioner eller analyser. De hører til i projektets senere kapitler. Fig.1: Karamelmodel Man starter typisk relativt bredt med at påpege et samfundsproblem, en historisk udvikling, et generelt forhold i fagets litteratur eller måske endda en personlig oplevelse. Herfra snævrer man så emnet ind og nærmer sig gradvist den faglige relevans; man legitimerer, at emnet er værd at beskæftige sig med fagligt. Denne indsnævring kulminerer i problemformuleringen, som er den snævrest mulige angivelse af, præcis hvad opgaven skal handle om. Derefter breder man sig lidt ud igen ved at fortælle om de forskellige slags materiale, man vil inddrage til at belyse problemformuleringen og giver måske mere generelle En tommelfingerregel er, at indledningen fylder omkring 10 % af opgaven. Indledningen skal være præcis og nøgtern og derfor ikke for lang. Omvendt kan det ske, at indledningen bliver for kort, og at projektet derved ikke bliver præsenteret tilstrækkeligt grundigt. Indledningen kan ligesom den samlede opgave have mange udformninger, men igen er der nogle byggesten, der typisk indgår i gode indledninger og ofte i nævnte rækkefølge: Problemlegitimering, herunder relevans og aktualitet Problemformulering Eventuelle hypoteser 7 8

6 Eventuelt omrids af konklusionen Afgrænsning Begrebsdefinitioner Metode (kort) Eventuelt rids af valgt teori og/eller empiri Opgavestruktur Hele indledningen har form som et timeglas. Problemlegitimering I de første afsnit i opgaven, før den egentlige problemformulering, finder man problemlegitimeringen. Problemlegitimeringen argumenterer stadigt snævrere for problemformuleringens relevans. Aktualitet Motivation Faglig relevans Følgende tre punkter er værd at overveje at inddrage i problemlegitimeringen: - Aktualitet: Dette emne er aktuelt fordi... (referencer til fx aviser, Internet, aktuelt lovforslag, debat eller lign.) - Faglig relevans: Følgende faglige autoriteter har beskæftiget sig med dette emne - Personlig motivation: Jeg har selv arbejdet med dette emne / oplevet denne problematik / været optaget af Disse tre punkter kan være flettet ind i hinanden, og er måske ikke alle tre relevante, men husk, at det ikke er nok, at du personligt synes, emnet er spændende, det skal som minimum også være fagligt relevant. Det hjælper desuden på læseværdigheden, hvis emnet er aktuelt på den ene eller anden måde. Samlet set bygger gode problemlegitimeringer på en eller anden form for undren. Der skal være noget interessant, som rejser problemet, og som er værd at undersøge. Heri ligger blandt andet også, at projektets konklusioner ikke skal være givet på forhånd, men tværtimod være resultatet af en argumentation for og imod. Et eksempel på et godt udgangspunkt er en observation, der ikke helt synes at passe ind i de gængse teorier ( her er noget, der ikke stemmer ). Et andet eksempel kan være ønsket om at undersøge et nyt empirisk område, som endnu ikke er blevet teoretisk kortlagt. Med sådan et udgangspunkt er du sikker på at kunne holde diskussionen i gang gennem hele projektet. Efter denne problemlegitimering kommer problemformuleringen, der viser opgavens fokus og indhold i koncentreret form. Problemformulering form og længde Problemformuleringer er ofte formuleret som et spørgsmål, evt. med underspørgsmål: Hvorfor er privatbilismen i Danmark stigende på trods af, at der i både medierne og blandt folketingspolitikere har været øget opmærksomhed på miljøet i det seneste årti. Herunder: - Er der en sammenhæng mellem mediernes og politikernes øgede opmærksomhed og befolkningens holdning til miljøet? - Er der en sammenhæng mellem befolkningens holdning til miljøet og deres befordringsadfærd? Hvis der som i ovenstående eksempel er flere spørgsmål, du gerne vil besvare, er det en fordel at forsøge at formulere dem som underspørgsmål til ét samlet overspørgsmål for at sikre fokus. Problemformuleringer kan også være et udsagn, man vil efterprøve eller underbygge. Jeg er interesseret i at analysere hvorledes sociologen Anthony Giddens taler om globalisering, risikosamfund, familiestrukturer og kønsroller indenfor samme teoretiske ramme. Min arbejdshypotese er, at Giddens tekster er et forsøg på at formulere en grand teori, der bygger bro mellem mikro- og makroteorier. Der kan også være tale om egentlige hypoteser, der testes: Min hypotese er, at de seneste gennemførte reformer i hovedstadsområdets sygehusvæsen, herunder etablering af nye centerstrukturer, har medført forandringstræthed blandt læger og sygeplejersker. Jeg vil teste denne hypotese med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt personalet på tre Københavnske lungemedicinske afdelinger. En faldgrube er, at problemformuleringen spørger for bredt eller for åbent; man får ikke skrevet ind i problemformuleringen præcis hvad, hvordan, hvornår osv., man vil undersøge, og får derfor tit uforvarende stillet sig selv til opgave at løse kæmpe problemer, som hele fagfeltet har kæmpet med i årtier a la Hvad er religiøsitet? eller Hvorfor diskrimineres minoriteter?. I sådan en opgave er det svært at fastholde en fokuseret og frugtbar diskussion, så længe problemet ikke er ordentligt 9 10

7 afgrænset og præciseret, og det er svært at afgøre, hvornår man har svaret godt nok på spørgsmålet. Forsøg så vidt muligt at præcisere og afgrænse problemformuleringen. Præcision er en dyd, men det er ikke noget mål i sig selv, at problemformuleringen skal være meget kort. Hvis det er umuligt at formulere essensen af dit projekt kort, kan det være tegn på, at du mangler fokus, men det kan være helt rimeligt at bruge nogle linier på at få nogle af afgrænsningerne, metoden eller det teoretiske udgangspunkt med ind i selve problemformuleringen, som det er gjort i eksemplet nedenfor og det vil som regel gøre den mere præcis. Problemformuleringen bør dog som tommelfingerregel ikke overstige 10 linjer. Vi vil undersøge modsætningerne mellem regeringens politik om integration uden ghettodannelser som den fremstår i folketingsdebatter og lovforslag fra efteråret 2006, og borgerne i Nordvest-kvarterets holdning til fremmede i deres nærmiljø, som den fremgår af læserbreve i dagsblade, lokalaviser og på nettet. Det vil vi gøre gennem en diskursanalyse inspireret af Fairclough, som skal give et mere nuanceret forståelse af borgernes oplevelse af en kløft mellem debatten på Christiansborg og den, der foregår i lokalmiljøet. De ord, som indgår i problemformuleringen, er ofte en god indikator af projektets niveau. Dårlige projekter nøjes med at reproducere andres undersøgelser og teorier og kendetegnes ofte ved uambitiøse problemformuleringer med ord som: redegøre kortlægge beskrive Gode projekter har derimod noget på hjertet og vil bruge datamaterialet målrettet til at få en dybere forståelse. For at sikre, at din problemformulering sigter højt, bør du derfor også anvende ord som for eksempel: analysere diskutere fortolke Problemformulering formål Gode problemformuleringer tjener reelt to forskellige formål: et procesmæssigt og et formidlingsmæssigt formål. Samfundsvidenskabelige projekter er kendetegnede ved, at der skal foretages en lang række valg. Der skal vælges metode, teoretisk tilgang, måske videnskabsteoretisk tilgang, design, kriterier for udvælgelse af respondenter og lign. Disse valg skal tages og forklares eksplicit og i øvrigt nøje tilpasses, så der opstår sammenspil mellem alle faserne. I denne komplicerede beslutningsproces spiller problemformuleringen en særlig rolle; problem-formuleringen fastholder de valg, du har foretaget. Derfor kan du også få brug for at revidere problemformuleringen, når du tager nye valg, og når du opnår nye indsigter i løbet af processen. Undervejs i skriveprocessen kan problemformuleringen altså tjene til at skærpe din erkendelse af, hvad du undersøger, og holde dig væk fra uproduktive sidespor, som måske er spændende, men ikke bidrager til besvarelsen af problemformuleringen. Mange opgaveskrivere bruger meget tid på at sætte sig ind i materiale, som egentlig ikke er relevant for problemformuleringen, fordi de ikke udvælger kritisk nok eller er bange for at gå glip af noget (eller bare ikke har lyst til at gå i gang med at skrive). Hold dig hele tiden problemformuleringen for øje, når du udvælger materiale og læsestof. Spørg dig selv: Hvad er det i grunden, der interesser dig? Hvad er projektets fokus? Kan det, du arbejder med lige nu, hjælpe til at belyse det fokus? Er der flere underforståede spørgsmål, som ikke fremgår tydeligt? Det andet formål, det formidlingsmæssige, er rettet mod læseren. Problemformuleringen skal gerne give læserne en klar forståelse af sigtet i dit projekt, og man kan sige, at problemformuleringen i den færdige opgave fungerer som en slags varedeklaration, hvor den giver en koncentreret beskrivelse af projektets faglige formål. Læserne skal i princippet kunne forstå de overordnede linjer i projektet ved kun at læse indledningen, problemformuleringen og konklusionen. Det betyder, at alle dele af projektet skal have et solidt udgangspunkt i problemformuleringen. Dit projekt skal svare på det problem, du rejser i problemformuleringen, og hvis dette ikke gøres tydeligt, er projektet ikke validt. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med problemformuleringen. Rids af konklusionen Ofte fungerer det godt, at man allerede lige efter problemformuleringen giver et rids af, hvad konklusionerne bliver. Det kan sammen med strukturafsnittet hjælpe læseren med at danne sig et billede af den røde tråd i opgaven. Det kan føles underligt at afsløre sine pointer lige fra start, men den samfundsvidenskabelige opgave er ikke nogen krimi, hvor morderen helst ikke må afsløres før slutningen. Tværtimod belønnes man for gennemsigtighed, overblik og 11 12

8 sammenhæng, ikke for spændingsopbygning. Og som sagt vil opgaven ofte blive læst udefra og mod midten. Afgrænsning Afgrænsning findes lige før eller som regel tæt efter problemformuleringen. Her angiver man, hvad man har fravalgt at gøre i opgaven, selvom det kunne have været relevant. Selv med en god problemformulering, der præcist angiver, hvad opgaven skal handle om, kan der let være behov for yderligere afgrænsning. Man kan selvfølgelig ikke afgrænse sig fra alle de uendeligt mange andre måder, der er at gå til emnet på, men hvis der er nogle særligt indlysende vinkler, metoder, teorier, tidsperioder, geografiske områder eller lign. man ikke agter at behandle, er det en fordel at have meldt dette ud fra start, så man ikke skuffer sine læsere/bedømmere. Det kan også være en lettelse i processen at skrive afgrænsninger ned, så man ikke behøver føle, at man også burde have været rundt om en masse andet, end det man har behandlet. Begrebsdefinitioner Det kan være nødvendigt at definere centrale begreber, der indgår i problemformuleringen. Begreber kan ændre betydning afhængigt af hvilke faglige retninger, skoler, teorier eller discipliner, de er hentet fra. Der er fx stor forskel mellem, hvordan en psykolog og en matematiker vil bruge begrebet balance, alene fordi de taler ud fra to forskellige fag (paradigmer). Og selv to teoretikere fra samme fag kan bruge det samme begreb med væsentlige betydningsforskelle. Man kan argumentere for sin definition på flere måder, fx: Teoretisk definition: Jeg bruger begrebet på samme måde, som det bruges i teori x. Eksempler: Jeg bruger begrebet inde for rammerne af eksempel x og eksempel y. (De to eksempler bør være ekstremer, der danner yderpoler for begrebet). Operationalisering: Jeg bruger begrebet sådan, fordi det er frugtbart for analysen på den og den måde (Læs mere om operationalisering i afsnit 2.5) Præsentation af metode, teori og empiri Det afhænger helt af opgavens længde og opbygning, hvor meget man skal præsentere i indledningen. I korte opgaver kan det sagtens være en del af indledningen - evt. kombineret med strukturafsnittet - at præsentere hvilke tekster, man vil inddrage, og hvilke metoder, man har benyttet. I længere opgaver får disse dele ofte et kapitel for sig selv efter indledningen. Strukturafsnit Man kan vise sit eget overblik og hjælpe læseren til at få overblik over opgaven ved at slutte sin indledning med et strukturafsnit. Det vil helt banalt sige, at man beskriver forløbet i opgaven, afsnit for afsnit: I kap. 2 vil jeg introducere teori x og operationalisere begreb y for i kap. 3 at diskutere, om det giver en bedre beskrivelse af z end den gængse. I kap 4 trækker jeg så konklusionerne op og peger på de videre muligheder for at ændre praksis omkring z. I en kort opgave fylder det måske bare nogle få linier, men i et speciale kan det godt betale sig at bruge en side på at fortælle læseren, hvordan strukturen er og hvorfor. Det skal man tage højde for gennem hele opgaven, men det er ikke mindst vigtigt i indledningen at præcist definere eller afgrænse brugen af nøglebegreber for at læseren har mulighed for at forstå problemformuleringen og acceptere den argumentation, der følger. Nogle gange kan man definere et begreb udtømmende. Nogle gange kan man argumentere for, at en bestemt betydning af begrebet er mest rigtig eller rimelig. Og nogle gange er man nødt til bare at definere, hvordan man vil bruge begrebet i denne opgave, uden noget krav på, at det er den eneste eller bare den bedste definition

9 1.3: Byggesten i opgavens slutning Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemfor -mulering Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Perspektiveringen kommer efter konklusionen og tager udgangspunkt i konklusionen. Det er vigtigt, at perspektiveringen ikke begynder en ny diskussion, men holder sig indenfor projektets rammer. Perspektiveringen skal hente sine belæg fra undersøgelsen og ikke begynde et nyt argument. En måde at sikre dette på kan være at koble perspektiveringen tilbage til de indledende overvejelser i problemlegitimeringen dvs. de overvejelser, der i indledningen viste problemformuleringens relevans. I perspektiveringen kan man genoptage disse indledende overvejelser og kort drøfte: Konklusion I den anden ende af opgaven samles trådene igen i konklusionen, der er en kort sammenkædning af projektets forskellige elementer efterfulgt af en konkluderende tilbagekobling til projektets problemformulering. Konklusionen skal spejle problemformuleringen og ligesom den være så skarp og snæver som muligt. Konklusionen opsummerer argumentationen og kommer med svaret på de(t) spørgsmål, der er rejst i indledningen med passende forbehold for konklusionens (sjældent fuldstændige) gyldighed og generaliserbarhed. Det er vigtigt at huske de forbehold og begrænsninger, man er løbet ind i undervejs, når man konkluderer, så man ikke kommer til at antyde, at ens konklusioner gælder alle vegne, til alle tider etc., når de i praksis altid bygger på udvalgte kilder, begrænset empiri og er behandlet under tidspres. Helt overordnet bør afslutningen på et projekt være kortfattet og fokuseret. En tommelfingerregel er, at kapitlet med konklusionen og den efterfølgende perspektivering tilsammen ikke bør fylde mere end 5-10% af den samlede opgave. Des flere delkonklusioner, opgaven har undervejs, desto kortere bliver den afsluttende konklusion. Perspektivering Perspektiveringen er en tilbagekobling til problemlegitimeringen (og evt. afgrænsningen) efter at opgavens konklusioner er præsenteret og koblet til problemformuleringen. Hvad gør dette projekts konklusion (nye viden) ved de forhold, der blev nævnt i problemlegitimeringen? Hvilke nye indlæg i den aktuelle debat har denne opgave bidraget med? Hvad gør denne undersøgelses konklusion (nye viden) ved den eksisterende faglige diskussion? Hvor bør vi ændre vores faglige holdninger/opfattelse af eksisterende teorier? Hvad kan jeg personligt bruge denne undersøgelses konklusioner til i forhold til det praktikarbejde (eller lign.), jeg nævnte i indledningen? Perspektiveringen kan også være en tilbagekobling til afgrænsningen i indledningen, ved at forholde sig til de valg og fravalg, man har foretaget: Hvilke nye undersøgelser kunne være relevante at gennemføre efter, at denne undersøgelse har bragt ny viden ind i billedet? Sidst men ikke mindst kan perspektiveringen være konkrete handlingsanvisninger baseret på den nye viden, der er genereret i undersøgelsen: Hvilke konkrete forslag til handlinger ligger i umiddelbar forlængelse af undersøgelsens konklusion? Her bør du dog være opmærksom på, at videnskabelige tekster ofte kun har tilløb til handlingsanvisninger i form af påpegning af, hvad der bør/kan gøres i forlængelse af undersøgelsen. Ordet tilløb er centralt her. Konkrete forslag til ændring af arbejdsgange i en given organisation eller lign. falder i højere grad indenfor genren konsulentopgave og kun i mindre grad indenfor den akademiske opgavegenre. Perspektiveringen er ikke en obligatorisk del, men findes ofte i større projekter

10 DEL 2: Karamellen Perspektivering Konklusion Problemlegitimering Problemfor -mulering Metode Empiri Teori Analyse Diskussion Nu skal vi se på selve karamellen, den samfundsvidenskabelige analyse. 2.1: Tre centrale byggesten; teori, metode og empiri Der er tre helt centrale byggesten, der er relevante at overveje i et samfundsvidenskabeligt projekt: teori, metode og empiri. Der hersker relativt stor uenighed om, hvordan man præcist definerer disse tre begreber, og enhver kortfattet definition vil kunne diskuteres. Alligevel vover vi at komme med et forsøg på at definere de tre forbundne begreber kort: Metode 2.2: Teori Samfundsvidenskabelige opgaver bruger flittigt teorier som en del af argumentationen. I Nudansk ordbog (2005, s.1162) kan man læse følgende kortfattede definition af ordet teori: Teori et system af læresætninger og ideer som ligger til grund for fx en handlemåde, et fag eller en videnskab Et andet ord for teori kan være forklaringsmodel. Teori er for det første noget, der forklarer (tolker, forstår) sammenhænge eller tendenser, der ellers kan virke uoverskuelige, kaotiske og uforståelige. Dette er kun muligt, fordi teorier til en vis grad simplificerer eller generaliserer de forhold, som de ønsker at forklare. Teori er som sådan også en form for modeltænkning, der udpeger særlige faktorer (aspekter, variabler), der virker særligt interessante/brugbare og udelader andre faktorer, som teorien finder mindre interessante/brugbare. Samlet får man det udmærkede danske begreb for teori: en forklarings-model. Den hverdagssproglige brug af ordet teori om noget, man ikke er sikker på endnu, er ikke så fjern, som det måske kan synes. En teori er aldrig fuldkommen og evigtgyldig. Teorier erstattes med tiden af nye teorier. Eksempler på samfundsvidenskabelig teori: - Narrativ teori - Fairclouch`s diskursteori - Foucaults socialkonstruktivistiske teori - Giddens teori om det senmoderne samfund - Mintzbergs teori om fem bureaukratiformer - Keynes teori om beskæftigelse Teori Empiri Begreber er et væsentlig element i teorier, og ofte bruger teorier begreberne på en særlig måde. Man kan sige, at teori er et sammenhængende sæt (system) af begreber. Eksempelvis bygger dele af Giddens teori om det senmoderne samfund på begreber om tillid og ekspertsystemer. Begreberne er inspireret af andre teoretikere (fx Berger & Luhmann), men får en særlig betydning hos Giddens, og han bruger derfor adskillige sider på at definere disse begreber i den betydning, han bruger dem. I nogle tilfælde bliver begrebet til selve teorien. Det er tilfældet i fx netværksteori eller implementeringsteori, hvor man trækker på flere teorier indenfor samme område

11 Når man arbejder med teori, er det derfor vigtigt at definere begreber så entydigt som muligt og sætte dem ind i deres rette sammenhænge, således at den overordnede teori bliver klar for læseren. Læs afsnittet om begrebsdefinitioner ovenfor. Langt de fleste opgaver rummer flere forskellige teorier, og i nogle tilfælde kan der være tale om relativt forskelligartede teorier. Man siger, at opgaven er eklektisk, når den trækker på en række forskellige teorier. Risikoen i sådanne opgaver er, at man sammenligner teorier, som kun svært kan sammenlignes. Ofte definerer teorierne deres begreber helt unikt, og man kan således ikke være sikker på, at de taler samme sprog, selvom de bruger samme ord. Som nævnt ovenfor taler både Giddens og Luhmann eksempelvis om tillid og ekspertsystemer, men der er små nuanceforskelle i, hvordan de opfatter disse begreber og dette er vigtigt at eksplicitere, hvis du trækker på begge i samme opgave. 2.3: Empiri Empirien er de beskrivelser af virkeligheden, som du vælger at inddrage i dine undersøgelser og din opgave. Det kan både være empiri, du selv skaber gennem fx interview eller feltarbejde (også kaldet primær empiri), eller den empiri, du henter fra andres undersøgelser eller fra faglitteraturen (også kaldet sekundær empiri). Det kan af og til være svært at skelne sekundær empiri fra teori, da andres empiriske data ofte præsenteres sammen med deres generaliseringer og forklaringsmodeller heraf, men empiri er selve virkelighedsbeskrivelsen, hvad enten den består af statistiske data eller fx citater fra interviews. Vi vender tilbage til grænsetilfældene nedenfor. Eksempler på samfundsvidenskabelig empiri - Interviewsvar - Udfyldte spørgeskemaer - Statistiske tal og data - Regnskabstal - Avisartikler - Policypapers - Referater af folketingsdebatter - Feltnoter eller anden gengivelse af observationsdata - Øjenvidneberetninger 2.4: Metode Metode er, hvad du gør med de andre byggesten. Metoden er fremgangsmåden i din videnskabelige analyse, ikke i selve opgaveskrivningen. Metoden er de arbejdsprocesser, du har været igennem for at få dine resultater, og de valg, du har foretaget undervejs i undersøgelsen. Når læseren af den færdige opgave kan følge de valg og fravalg, der er taget igennem processen, kan denne vurdere, hvorvidt undersøgelsens konklusioner har en acceptabel videnskabelig kvalitet. Teoretisk metode Det er en del af metoden, hvordan du har udvalgt, læst og kombineret teorierne; og hvordan du evt. bruger dem i din empiriske analyse. Udvælgelsesmetoden kan handle om materialetyper, søgestrategier, klassificering mv. Det kan handle om, om du stringent har én metodisk tilgang, eller om du plukker fra forskellige kilder (eklektisk tilgang) med de begrænsninger, det medfører. Læsemetoder kan have navne som fx hermeneutisk læsning, men ofte er læsemetoder mere hjemmelavede, man har måske kigget efter bestemte nøgleord, søgt efter modsætninger, læst teorien ud fra en historisk kontekst eller i en feministisk optik. Det kan være svært at beskrive, hvad denne særlige faglige tilgang til teksterne består i, men det er et faktum, at fx økonomer og psykologer ikke læser en tekst på samme måde, og evnen til at kunne formulere, hvori disse særlige faglige briller består, er en skattet evne i akademisk sammenhæng. Endelig kan der være behov for at forklare, hvordan du operationaliserer, dvs. hvordan du gør dine teorier anvendelige til din analyse. Hvis teorierne ikke i sig selv foreskriver en analysestrategi, er du måske nødt til at bearbejde dem fx ved at udvælge bestemte begreber som fokuspunkter eller opstille teorien skematisk. Empirisk metode Har opgaven et empirisk element, er det også en væsentlig del af metoden, hvordan du har indsamlet undersøgelsens data, samt hvordan de er bearbejdet og analyseret, så konklusionen er nået. Det kan dreje sig om kvalitative eller kvantitative metoder, operationalisering, design, sampling m.m. Videnskabsteoretisk position Metode kan også være en videnskabsteoretisk diskussion. Om du analyserer såvel empiri som teori med en postmoderne, realistisk eller positivistisk metode gør også en stor forskel for, hvilke konklusioner du kan nå frem til, og det kan være vigtigt for læseren at kende paradigmediskussionen for at kunne bedømme lødigheden af dit arbejde

12 Ikke struktur En almindelig misforståelse er at kalde strukturen i en opgave for metode, men metoden er den videnskabelige tilgang, der sikrer troværdigheden af dine konklusioner; hvordan din tekst er bygget op er en anden sag, som mere har med formidling at gøre. Lad derfor vær med at skrive: Min metode er, at jeg i kapitel 1 præsenterer xxx og i kapitel 2 diskuterer jeg xx Omfang af metode Der er meget stor forskel på, hvor meget metode fylder i opgaver på forskellige fag og forskellige uddannelsestrin. Det kan dreje sig om alt fra nogle få linjer i indledningen til, at udvikling eller afprøvning af metode er formålet med hele opgaven. Men det gælder generelt, at overvejelser om, hvordan man begår sin videnskabelige analyse, og de forbehold, der følger deraf, er vigtige for ethvert projekts grad af videnskabelighed og dermed for bedømmelsen. 2.5: Mellemting Nøglen til at læse og skrive gode opgaver finder du ved at forstå de tre byggesten metode, teori og empiri. Des dybere forståelse, du har af disse byggesten, jo bedre bliver du til at bruge dem og kombinere dem. De tre byggesten er imidlertid langt fra entydige. Hele fag på uddannelser kan være bygget op som metodefag eller indføring i teori, og her lærer man som studerende, at der er en lang række nuancer og definitioner, der ligger mellem de tre begreber. Nedenstående trekant illustrerer, hvordan der reelt eksisterer et kontinuum af betydninger mellem teori, metode og empiri. 2.6: Analyse og diskussion: flettet mellem teori, empiri og metode Det er vigtigt at forstå byggestenene teori, empiri og metode i sig selv. Men der hvor det faglige akademiske arbejde virkelig udføres er, når de tre flettes sammen til analyse og diskussion. Det er meget vanskeligt at beskrive på tværs af fag og opgavetyper, hvad analyse er. Er der tale om en empirisk opgave kan analysen vise, hvordan teorien kan forklare sammenhænge og skabe overblik over den ellers ofte kaotiske eller uforståelige empiri. Det kan være der, hvor empirien konkretiserer eller er med til at udfordre holdbarheden i den ofte ret generelle teori og dens til tider noget firkantede forklaringer. Er det en teoretisk opgave er analysen der, hvor teorier sammenlignes, udfordrer hinanden, skilles ad, sættes sammen på nye måder osv. Samspillet mellem teori og empiri - og teorier imellem - videnskabeliggøres og valideres af metoden. Diskussion og analyse kan være flettet sammen eller delt i to afsnit i opgaven. Når de er skilt ad, finder man som regel en ret neutral fremstillingsform i analysen, hvor man overlader det til kilder og materiale at diskutere med hinanden, og først i diskussionen evaluerer man, om det så var nyttigt, fornuftigt eller muligt. Kunsten er at få teori, empiri og metode til at spille sammen dels i disponering, dels i argumentation den gode analyse består netop af flettet. Men husk selvfølgelig, at dette samspil netop er det svære og det, du øver dig i, når du skriver opgave. Samspillet kan vise sig på mange forskellige måder i selve opgaven. Her er nogle almindeligt brugte overordnede disponeringsprincipper. Analysemodel Teori Metodeteori Tolkning Manual Metode Operationalisering Metodeerfaringer Temaer Empiri 2.7: Strukturer Strukturen i opgaven er måden at sætte byggesten sammen på. Struktur i opgaven støtter den overordnede argumentation ved at gøre det nemt at se, hvilke dele opgaven består af og ofte kan en klar struktur hjælpe læseren med hurtigt at forstå opgavens mål og rammer. Struktur vælges med det ene formål bedst muligt at udfolde og besvare opgavens problemformulering. Den gode struktur er altså tilpasset den enkelte opgave. Men du kan godt tage udgangspunkt i en standardstruktur, for opgavers struktur kan laves om eller rettes til igennem hele processen - også relativt sent i forløbet

13 Eksempel på struktur I: Opgaven undersøger en teori ud fra et empirisk eksempel: 1. Indledning præsenterer bl.a. spørgsmålet og motivationen for spørgsmålet 2. Metode Del 1 redegør for opgavens materiale: 3. Teoripræsentation med fokus på en specifik vinkel, der undersøges 4. Redegørelse for den kontekst, det empiriske eksempel stammer fra 5. Præsentation af udvalgt empirisk case Del 2 bearbejder materialet selvstændigt på baggrund af redegørelsen: 6. Analyse af casen med brug af teoriens begreber 7. Diskussion af casen og dens betydning for teorien 8. Konklusion og perspektivering Denne strukturs fordel består i, at det er let at se, hvor skribenten refererer sin faglitteratur, og hvor litteraturen bruges selvstændigt og kritisk. Ulempen kan være, at der kan blive behov for gentagelser, da det er svært for en læser er huske fra afsnit 3 til afsnit 6. Eksempel på struktur II: Opgaven undersøger et stykke empirisk virkelighed ud fra teoretiske temaer: 1. Indledning præsenterer bl.a. spørgsmålet og motivationen for spørgsmålet 2. Præsentation af empirien 3. Metode Tema 1 (teori + empiri) 4. Præsentation af den mest fyndige empiri 5. Præsentation af den teori/de begreber, det er interessant at analysere med 6. Evt. diskussion af teoriernes brugbarhed, årsager og sammenhænge 7. Opsamling af pointer Tema 2 (teori + empiri) 8. Præsentation af den mest fyndige empiri, 9. Præsentation af den teori/begreber, det er interessant at analysere med 10. Evt. diskussion af teoriernes brugbarhed, årsager og sammenhænge 11. Opsamling af pointer (Tema 3 (eller flere) (teori + empiri)) Etc. 12. Konklusion og perspektivering Fordelen ved denne struktur er, at empirien kan deles op i mindre dele med hver sin interessante vinkel, og at teoripræsentationen kommer umiddelbart inden teoriens begreber skal bruges, da teori og empiri flettes løbende. Udfordringen kan være at holde fast i et samlet overordnet fokus, der binder temaerne sammen. Eksempel på struktur III: Opgaven undersøger forskellige teoriers svar på et teoretisk spørgsmål 1. Indledning præsenterer bl.a. spørgsmålet og motivationen for spørgsmålet 2. Historik eller baggrund for spørgsmålet 3. Teori 1 beskrives og analyseres ud fra spørgsmålet 4. Teori 2 beskrives og analyseres ud fra spørgsmålet 5. Teori 3 beskrives og analyseres ud fra spørgsmålet 6. Sammenligning og vurdering 7. Konklusion og perspektivering Teoretiske opgaver kan have til formål at skabe nye teoretiske vinkler eller at undersøge, hvordan begreber har udviklet sig gennem tiden. Der kan være flere udfordringer ved rent teoretiske opgaver - f.eks. er teoretiske analyser principielt uendelige, og det kan være svært at få sine egne, selvstændige betragtninger med. Vores erfaring er, at arbejdsprocessen ved rent teoretiske opgaver nogle gange bliver tungere end ved de opgaver, hvor der både er teori og empiri. Det er særligt vigtigt i teoretiske opgaver, at man som forfatter definerer et særligt fokus eller en klar afgrænsning. 2.8: Metakommunikation Et sidste byggemateriale, man finder i gode samfundsvidenskabelige projekter er metakommunikation. Med metakommunikation mener vi de steder, hvor skribenten henvender sig til læseren om teksten - der hvor læseren guides. For at blive indenfor byggesten-metaforikken kan man sige, at metakommunikationen leverer cement og mørtel, der får alle opgavens byggesten til at hænge sammen. Hele strukturafsnittet (se sidst i afsnit 1.2) er et eksempel på, at forfatteren fortæller læseren, hvad der skal ske i opgaven, men det kan også ske i små bidder fx kapitelindledninger, hvor man skriver, hvad kapitlet skal handle om eller i overgangsbemærkninger som for at konkretisere problemstillingen kan vi se på en case ( ) eller i stærk opposition hertil skriver ( ) som fortæller læseren, hvor vi nu skal hen i disse tilfælde hhv. til empirisk fremstilling og til en kilde, der mener det modsatte af den tidligere. Selv enkeltord som men eller fordi kan opfattes 23 24

14 som metakommunikation, der angiver, at det følgende vil være i opposition til det foregående eller, at der nu kommer en begrundelse for påstanden. Metakommunikation gør læsningen lettere for læseren, men vigtigere er det måske, at metakommunikation viser skribentens overblik. En skribent, der løbende kan holde læseren orienteret om, hvor vi er i den samlede opgave, viser, at strukturen er gennemtænkt, og at der ikke er dele, som ikke bidrager til den røde tråd fra problemformulering til konklusion. Kort sagt er det metakommunikationens opgave at sikre, at din læser opdager, at du har styr på dine byggesten. Del 3: Kort om formalia Formelle krav er forskellige på forskellige fag og du skal først og fremmest undersøge, hvad formalia er på dit institut, i din studieordning eller hos din underviser. Du kan se meget mere om generelle formalia i værkerne i litteraturlisten. Vi gengiver her kun det allermest basale. 3.1: Kildehenvisninger Det er vigtigt at bruge kildehenvisninger flittigt, når du præsenterer din undersøgelses data og konklusioner. Læserne skal principielt kunne følge samme vej gennem din undersøgelse, herunder læse samme litteratur og derigennem kunne nå til samme resultater, som du nåede. Kildehenvisningerne fungerer som dokumentation for, hvor du har hentet din teoretiske viden, og giver læserne bedre mulighed for at teste opgavens konklusioner. Desuden virker opgaver, der flittigt bruger kildehenvisninger, redelige. Læserne kan klart skelne mellem forfatterens egne tanker, og analyser, som forfatteren har hentet andre steder. Derfor bør du ikke spare på kildehenvisningerne. Hellere for mange end for få. Kildeangivelserne skal være entydige og hele tiden bruge samme standard. Anvender du latinske henvisninger, skal du gøre det konsekvent ellers skal du anvende konsekvent dansk, engelsk osv. 3.2: Indholdsnoter Noter består typisk af kildehenvisninger. I enkelte tilfælde kan noter anvendes til at uddybe en pointe, der ikke hører Standarder for referencer i brødteksten Til værk/artikel: (forfatter, udgivelsesår). Fx (Johnson, 1999). Til sider: (forfatter, udgivelsesår, s.). Fx (Johnson, 1999, s. 29). (latin p. 29) - Denne og den følgende side: (Johnson, 1999, s. 29 f.). (latin: p. 29 sq.) - Denne og de følgende sider: (Johnson, 1999, s. 29 ff.) (latin: p. 29 sq. sq.) Til samme som i foregående note: - samme (latin: idem eller id.) Til samme side i samme som i foregående note. - samme sted (latin: ibidem eller ibid.) hjemme i selve brødteksten. Sådanne indholdsmæssige noter bør dog kun anvendes undtagelsesvist og er kun beregnet for læsere, der læser opgaven særligt grundigt: 25 26

15 Eksempel på indholdsnote: Til Niskanens forsvar kan fremføres, at han udarbejdede teorien ud fra sine erfaringer fra Pentagon hvor han arbejdede på daværende tidspunkt. Teorien er derfor præget af det amerikanske forsvars budgetlægningsproces. Overvej altid, om noten bør stå i selve teksten, eller om den overhovedet skal medtages. Noter bør kun anvendes på steder i teksten, hvor man ønsker at komme med vigtige supplerende oplysninger, som ikke kan indarbejdes direkte i teksten uden at fokus forstyrres. Noter må ikke bruges som skabsplads til at opbevare stof, der desværre ikke var plads til i brødteksten. 3.3: Bilag I bilag placeres, som i indholdsnoter, udelukkende supplerende oplysninger, der kan have relevans som baggrundsinformation eller dokumentation for læseren. Det kan dreje sig om historiske oversigter, lovforslag, empiriske resultater eller andet, der fungerer som et supplement for læseren. Men husk: Centralt stof må ikke placeres i bilag, det skal gengives i brødteksten. Opgaven skal kunne læses, forstås og bedømmes uden at læse bilagene. 3.4: Litteraturliste En litteraturliste viser de bøger og artikler, der er anvendt i opgaven og kun dem. Den bør ikke opremse en lang liste af bøger, som du ikke har refereret til, men som er af betydning for emnet. Litteraturen ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavne. Hvis samme forfatter nævnes for flere værker, anføres værkerne kronologisk i litteraturlisten med den nyeste udgivelse øverst. Der findes mange standarder for referencer. Det afgørende er, at dine referencer er entydige og konsekvente. I tekstboksene nedenfor kan du se to eksempler på standarder for referencer. International Journal of Economics: Aumann, R. (1976), Agreeing to disagree, Annals of Statistics 4, Kihlstrom, R., A. Mas-Colell, and H. Sonnenschein (1976), The demand theory of the weak axiom of revealed preference, Econometrica 44, McKenzie, L. W. (1960), Mathematical methods in the social sciences, 1959, K.J. Arrow, S. Karlin, and P. Suppes, eds., Matrices with dominant diagonals and economic theory, 47-62, Stanford: Stanford University Press. von Neumann, J., and O. Morgenstern (1944), The Theory of Games and Economic Behavior, Princeton: University Press. Samuelson, P.A. (1972a), The general saddle-point property of optimal-control motions, Journal of Economic Theory 5, Samuelson, P.A. (1972b), The consumer does benefit from feasible price stability, Quarterly Journal of Economics 86, American Psychological Association: Calfee, R. C., & Valencia, R. R. (1991). APA guide to preparing manuscripts for journal publication. Washington, DC: American Psychological Association. Duncan, G.J., & Brooks-Gunn, J. (Eds.). (1997). Consequences of growing up poor. New York: Russell Sage Foundation. Harlow, H. F. (1983). Fundamentals for preparing psychology journal articles. Journal of Comparative and Physiological Psychology, 55, Helfer, M.E., Keme, R.S., & Drugman, R.D. (1997). The battered child (5th ed.). Chicago: University of Chicago Press. Henry, W. A., III. (1990, April 9). Making the grade in today's schools. Time, 135, O'Neil, J. M., & Egan, J. (1992). Men's and women's gender role journeys: Metaphor for healing, transition, and transformation. In B. R. Wainrib (Ed.), Gender issues across the life cycle (pp ). New York: Springer

16 Litteratur og andre kilder til mere viden Jørgensen, Peter Stray, (1997): Formalia i universitetsopgaver - serviceafsnit, layout og typografi. Forlaget Samfundslitteratur. Reinecker, Lotte & Peter Stray Jørgensen m.fl. (2005): Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. Reinecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. Andre pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Akademisk Studieteknik for Studiestartere Brug din Specialevejleder Læsegrupper brug dine medstuderende Study Groups Study Skills for International Students. Se også Pædagogisk Centers hjemmeside; 29

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Notatteknik. v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet

Notatteknik.  v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs Generelle formål med notater Bearbejdning af information i eget sprog

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. FORÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus TILBUD TIL KANDIDATSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN

KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Efterår 2013 KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.

AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. FORÅR 2015 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.

Læs mere

Kom godt fra start med opgaven

Kom godt fra start med opgaven oktober 2011 Kom godt fra start med opgaven Lis Hemmingsen, mag.art skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Specialeworkshop 3/3

Specialeworkshop 3/3 Specialeworkshop 3/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Agenda intro til specialeskrivning: Formalia Specialeskrivning jf. Studieordningen Specialekontrakten aftalen for specialeskrivning Specialehåndbogen en

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING

INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING EFTERÅR 2014 INTRODUKTION TIL AKADEMISK SKRIVNING STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP EFTERÅR 2012 SPECIALEWORKSHOP 3/3. speciale workshop

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP EFTERÅR 2012 SPECIALEWORKSHOP 3/3. speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 3/3 speciale workshop OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. EFTERÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere