DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

Transkript

1 DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

2 Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe højere kvalitet i form af gode behandlingsalliancer, gode og holdbare behandlingsresultater, høj patient- og pårørendetilfredshed og mindre tvang. Med projektet skal der endvidere være fokus på god opfølgning og sikring af sammenhæng, når en patient overgår fra et regi til et andet, fx i forbindelse med udskrivning.

3 Den gode psykiatriske afdeling Præsentation af de 5 modelprojekter fra Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland

4 Drejebog for workshop De fem regioner er placeret på hver sin ø Hvert projekt har 25 min til max tre gange at levere sin præsentation. God fornøjelse

5 DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Klinik Syd Implementeringsstrategier fra projekt til drift

6 Implementering af patientforløbsbeskrivelser Referencerammen for udredning, diagnosticering, behandling og pleje i Klinik Syd Patientforløbsbeskrivelse i Klinik Syd Ledelsesansvar Metodefrihed, italesættelse, integration i lederudviklingsforløbet Identifikation af kompetenceudviklingsbehov Udvikling og afvikling af kompetenceudviklingstiltag

7 Patientforløbsbeskrivelsens algoritme I Patientforløbsbeskrivelsen kan der slås op på det sted i patientforløbet, hvor en given aktivitet foregår.

8 Klinisk aktivitet Logistik og ansvar Tidsfrist PRI Monitorering / kvalitetsmål Gennemgang (Opfølgning på indlæggelsesjournal samt videreudvikling af behandlingsplan) Speciallæge /dennes stedfortræder/specialpsykolog foretager gennemgang. Foretages gennemgangen af en stedfortræder/specialpsykolog, skal gennemgangen konfereres med speciallæge < 2 døgn efter indlæggelse Udredning Udredningen initieres ved indlæggelsen og fortsætter i relation til det daglige klinisk arbejde, herunder stuegang og koordineringsmøder Udredning omfatter følgende: 1).Kontinuerlig info fra plejepersonalet vedrørende pt.s tilstand. 2). Oplysninger fra pårørende eller andre relevante personer, herunder tidligere behandlere. 3).Parakliniske undersøgelser mhp. diagnosespecifik uddybning. Herunder stillingtagen til EKG, EEG- MR, og CT scanning i henhold til kliniske retningslinjer. 4).Sikre at grundig somatisk undersøgelse inkl. Neurologisk undersøgelse er udført. 5). Stillingtagen til rutineblodprøver samt stillingtagen til behov for specielle prøver i henhold til kliniske retningslinjer 6). Grundigt klinisk interview og stillingtagen til standardiseret diagnostisk interview med PSE. 7). Ved Unipolar depression, skal der foretages HAM-D-17 og MDI Ved unipolar depression som A-diagnose: vurdering af speciallæge inden for 7 dage Iværksættelse af somatisk undersøgelse inden for 2 dage Vurdering med Ham-D-17 inden for 7 dage Stuegang i Klinik Syd Henvisning til musikterapi, APS, Klinik Syd Specialevejledninger Klinisk retningslinje for skizofreni Klinisk retningslinje for unipolar depression Klinisk retningslinje for bipolar affektiv sindslidende Hamiltons depressionsskala Vurdering af funktions- og symptomniveau ved hjælp af GAF Procedurebeskrivelser for ergoterapi i Psykiatrien Metabolisk syndrom Bestilling af prøver og håndtering af prøvesvar i Klinik Syd DDKM Er der dokumentation for rettidig reaktion på seneste prøvesvar (blodprøve eller svar på billeddiagnostisk undersøgelse)? (90 %) Den nationale skizofrenidatabase Mindst 98 % af de incidente ptt udredes ved speciallæge i psykiatri Mindst 80 % af de incidente patienter udredes og interviewes med diagnostisk instrument Mindst 50 % af incidente ptt. udredes for kognitiv funktion ved psykolog Mindst 80 % af incidente ptt. udredes for sociale støttebehov ved socialrådgiver Mindst 50 % af incidente ptt udredes for varighed af ubehandlet psykose inden for 6 måneder efter symptomdebut

9 LIS-Psyk Al ledelsesinformation samles ét centralt sted. Altid de senest opdaterede rapporter.

10

11

12 Medicinmonitorering løsning i to dele 1. Planlagt monitorering: Fast månedlig monitorering. Maksimal døgndosis Antipsykotisk polyfarmaci Benzodiazepiner og antipsykotika kombineret Mv. 2. Ad hoc monitorering: Besvarelse af ad hoc analysespørgsmål.

13

14 Patientsikkerhedskulturmålinger SAQ SAQ Safety Attitude Questionnaire amerikansk spørgeskema udviklet til at undersøge den personalerapporterede patientsikkerhedskultur på hospitaler. Vores konsulent: Stud phd, MHSc Chefkonsulent Solvejg Kristensen (Databasernes fællessekretariat, RM) Solvejgs phd projekt: Patientsikkerhedskultur; måling, intervention, effekt

15 Implementering af Patientsikkerhedskulturmålinger (PSK) som et ledelsesredskab PSK er et udtryk for måden vi gør tingene på her hos os. PSK måler på en række områder med indflydelse på patientsikkerheden: Samarbejde Sikkerhedsklima Jobtilfredshed Stress-erkendelse Arbejdsbetingelser Opfattelse af daglig leder henholdsvis klinikledelse

16 Målet er at bedre patientsikkerhedskulturens modenhed Fx. Ift. spørgsmålet: Konfliktløsning blandt ansatte her hos os handler ikke om, hvem der har ret, men hvad der er bedst for patienten Jo større andel af personalet, der svarer, at de er helt eller delvist enige i dette spørgsmål, jo mere moden er kulturen. Kulturen anses for moden, når mere end 60% af respondenterne er helt eller delvist enige Ref. Sexton JB, Thomas EJ. The Safety Attitudes Questionnaire. - Guidelines for Administration. The University of Texas Center of Excellence for Patient Safety Attitudes Questionnaire; 2003 Jun 11. Sexton JB, Thomas E.J. The Safety Climate Survey: Psychometric and Benchmarking Properties. Technical Report December 11, 2003.

17 Eksempel på spørgsmål omkring Jobtilfredshed Side 17

18 18 PSK som ledelsesredskab 1. Skaf et overblik over deltagelsen, og karakteristika ved deltagerne 2. Hvordan ser modenheden ud for underområderne? Hvad er afdelings styrker og svagheder? 3. Gennemgå hvert underområde (graferne) Hvordan fordeler svarene sig i forhold til positive og negative svar? Er der svar i kategorien ikke relevant - hvis ja, hvad kan der ligge bag dette? Hvorfor ser resultaterne ud, som de gør? Identificer og forklar betydningen af mulige påvirkende/relaterede faktorer Hvad er afdelings styrker og svagheder? 4. Refleksion på tværs af underområderne Hvordan kan resultaterne forstås i relation til hinanden? Er der sammenhæng mellem resultaterne? Hvis ja, hvordan? Er der faktorer, som generelt synes at påvirke resultaterne? Hvis ja, hvilke? 5. Skal iværksættes tiltag til forbedring af noget? Hvis ja, lav en handleplan 6. Skal noget meldes ud til andre i organisationen? Hvis, ja planlæg ved hvem, hvordan og hvornår