Nordisk Friluftsliv 2011/2012. Et Nordisk samarbejdsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Friluftsliv 2011/2012. Et Nordisk samarbejdsprojekt"

Transkript

1 Nordisk Friluftsliv 2011/2012 Et Nordisk samarbejdsprojekt

2 Indholdsfortegnelse NF Studie i Nordisk Friluftsliv... 2 Modul Modul Modul Uddybning af modul 1.:... 9 Uddybning af modul 2.: Uddybning af modul 3.: Modul 4.: Økonomi: Optagelseskrav & Ansøgningsprocedure:

3 Studie i Nordisk Friluftsliv Studiet er samlet set et 1 årigt studietilbud på bachelorniveau, svarende til 60 ECTS. Studiet indgår som en del av Nordplus samarbejdet og netværket om friluftsliv, og består af 4 moduler, hvor det fjerde modul er udarbejdelse af bachelorprojekt. Det er muligt at følge dele af studiet 15, 30 eller 45 ECTS og studiet er åbent for studerende fra alle studieretninger. Studiet tager udgangspunkt i praktisk-pædagogiske og teoretiske perspektiver på friluftsliv i Norden. Ligheder og forskelle mellem de nordiske lande i forbindelse med deltagelse, udøvelse og formidling af friluftsliv bliver synliggjort, tematiseret og problematiseret. Optagelseskrav Studiet retter sig mod nordiske studerende med interesse i praktiske og teoretiske aspekter af friluftsliv og med 2 års grunduddannelse på universitetsniveau i idræt, friluftsliv eller andre studieretninger. Yderligere forudsætninger for deltagelse i studiet samt optagelsesmuligheder for studerende med anden baggrund se s.18. Mål for studiet Ø At den studerende erhverver sig praktisk-pædagogiske kompetencer indenfor udvalgte grene af nordens friluftsliv. Ø At den studerende får kendskab til historiske, politiske, forvaltningsmæssige, sociologiske og pædagogiske forhold som har betydning for friluftsliv i Norden. Ø At den studerende får kendskab til kulturanalytiske perspektiver på friluftsliv og kompetencer til at kunne diskutere friluftslivstraditioner og udviklingstrends i de enkelte nordiske lande i et komparativt perspektiv. Ø At den studerende udvikler kompetencer indenfor risikovurdering og risikohåndtering i relation til ansvar for egen og gruppers sikkerhed. Studiesprog Skandinavisk + engelsk på islandsdelen. Indlevering af opgaver/paper skal foregå på enten skandinavisk eller engelsk. Studieplan for samlet Studie i nordisk friluftsliv Modul 1 (15ECTS) Modul 2 (15ECTS) Modul 3 (15ECTS) Modul 4 (15ECTS) Friluftsliv i Danmark og på Island Kyst, Kulturlandskab og Fjeld Friluftsliv i Sverige Skov og Is Friluftsliv i Norge Vinterskov og vinterfjeld Bachelor-projekt Godkendelse af det samlede forløb i Nordisk Friluftsliv kan ske på følgende to måder: 1) At modul 1-3 er gennemført og bestået. Herefter udstedes netværksdiplom med karakterer/betyg. 2) At modul 1-3 er gennemført og bestået, samt at modul 4 er godkendt ud fra gældende retningslinier (se side 15). Herefter udstedes netværksdiplom med karakterer/betyg samt titel på bachelorprojekt. 2

4 Modul 1 Navn på modulet: Friluftsliv i Danmark og på Island trend og tradition Kyst, Kulturlandskab og Fjeld Ansvarlig for kurset: Modulet administreres fra Syddansk Universitet men planlægges og udbydes i et fagligt samarbejde med Københavns Universitet, Hólar University og Iceland University of Education. Tidsmæssig placering: 1 quarter, september / oktober Målsætning og kompetencer: Efter kurset kan den studerende: - planlægge, organisere og formidle kystfriluftsliv med brug af enten havkajak eller smakkejolle - planlægge, organisere og formidle friluftsliv på fjeldet - diskutere og anvende udvalgte elementer af moderne friluftsliv i en pædagogisk kontekst. - analysere praktisk friluftsliv ud fra pædagogiske perspektiver - analysere og diskutere deltagermønstre, natursyn samt politik og forvaltning i friluftslivet - diskutere trends og traditioner i friluftsliv i Danmark og på Island i et historisk og kulturanalytisk perspektiv Emneoversigt: Danmark - Kystfriluftsliv i Danmark - Teknik og sikkerhed med havkajak eller sejljolle (smakkejolle) - Formidling og pædagogik med havkajakken eller sejljollen som redskab - Friluftslivets historiske udvikling i Danmark - Friluftspolitik, naturforvaltning og friluftsorganisationer i Danmark - Danskernes friluftsliv deltagermønstre i hverdagsfriluftslivet - Nye trends i dansk friluftsliv - Friluftsliv på cykel en rejse gennem landskabet Island - Fjellvandring - Badning i varme kilder - Miljøspørgsmål og forvaltningspolitik - Natursyn i et historisk perspektiv - Friluftsliv og resocialisering af utilpassede unge - Anvendelsen af den islandske hest: Fra uundværlig arbejdskraft til turistattraktion. 3

5 Undervisningsform: Undervisningen vil bestå af en blanding af oplæg, lærerstyret undervisning samt problemorienteret undervisning i større og mindre grupper med inddragelse af de studerendes egne erfaringer Forudsætninger for deltagelse i modulet: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme minimum 500 meter. Pensum: Bentsen, Andkjær, Ejby Ernst: Friluftsliv, natur, samfund og pædagogik. Munksgård 2009 Friluftsliv under forandring - en antologi om fremtidens friluftsliv. Red. Søren Andkjær. Forlaget Bavnebanke 2005 Wilderness navigation. Mike Burns og Bob Burns. The mountaineers Books 2004 Havkajakinstuktør. Lars Borch. Ungdomsringen 2010 Smakkejollen og friluftslivet, Ib Ivar Dahl, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 2005 Canoe and kayak handbook, BCU, Pesda Press 2002, p Ferrero, F. (1999): Sea kayak navigation, 2. udgave. Caernarfon: Pesda Press P. 9-14, 22-25, 29-35, Evaluering: (består af tre dele) 1. Aktiv deltagelse 2. Tilfredsstillende færdighedsniveau. I havkajak vil et tilfredsstillende færdighedsniveau svare til EPP2 (http://www.kanokajak.dk/dkf/epp/epp_hav_1_4_marts_2010.pdf) 3. Den studerende evalueres på baggrund af en individuel teoretisk opgave med relation til friluftsliv i Danmark og Island. Opgaven udleveres efter det Islandske modul og den studerende har 14 dage til at besvare opgaven. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur. 4

6 Modul 2 Navn på modulet: Friluftsliv i Sverige trend og tradition Skov og Is Ansvarlig for kurset: Modulet administreres af GIH, Stockholm, men planlægges og udbydes i et fagligt samarbejde med Idrottshögskolan, Göteborgs universitet. Tidsmæssig placering: 2 quarter, november / januar (opdelt i to moduler, nov + jan) Målsætning og kompetencer: Efter kurset kan den studerende - planlægge, organisere og formidle friluftsliv på is - planlægge, organisere og formidle traditionelt svensk friluftsliv i skoven - analysere og vurdere begrænsninger og muligheder for friluftsliv i bynære områder. - diskutere og anvende politik og forvaltning i relation til svensk friluftsliv - analysere og vurdere trends og traditioner i svensk friluftsliv ud fra et historisk og kulturanalytisk perspektiv - diskutere og anvende udendørspædagogiske begreber og metoder Emneoversigt: - friluftsliv på is med materialekundskab og sikkerhedsaspekter - bynært friluftsliv, teori og praktik - friluftsliv i skoven i et svensk perspektiv - udendørspædagogik - natursyn, miljø og sundhed - kulturelle, historiske, forvaltningsmæssige, politiske samt pædagogiske perspektiver på svensk friluftsliv - Undervisningsform: Praktisk friluftsliv, forelæsninger, seminarer samt praktiske og teoretiske studenter opgaver. Forudsætninger for deltagelse i modulet: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme. Desuden kræves erfaring med friluftsliv i skov og havmiljø. Pensum: Thorell, C. & Wallström, M. När isen lockar. (Stockholm: SISU Idrottsböcker, 2006), 48 s. Brügge, Britta, Glantz, Matz, Sandell, Klas. (1999). Friluftslivets pedagogik. Stockholm: Liber. Edman, Stefan; Klein, Jan (1997). Vårt hem i universum. En berättelse om utveckling och miljö. Lund: Studentlitteratur. Norling, I (2001). Naturens och trädgårdens betydelse för hälsa och livskvalitet. Göteborgs botaniska trädgård 5

7 Norling, I, Larsson E-L (2004). Ett gott och friskare liv som äldre för en aktiv livsstil i natur och trädgård. Göteborgs botaniska trädgård Sandell, Klas (1997). Naturkontakt och allemansrätt: Om friluftslivets naturmöte och friluftslandskapets tillgänglighet i Sverige Svensk Geografisk årsbok, Vol 73, s Sandell, Klas, Sörlin, Sverker. (red.). (2000). Friluftshistoria från härdande friluftslif till ekoturism och miljöpedagogik. Stockholm: Carlssons Förlag. Sandell, Klas, Öhman, Johan, Östman, Leif (2002). Miljödidaktik. Naturen, skolan och demokratin. Lund: Studentlitteratur. Svenning, Stephan (i red. Lundegård I, Wickman, P-O, Wohlin A) (2004): Utomhusdidaktik. s Studentlitteratur. Kompendium på totalt cirka 150 sider. Evaluering: (består af tre dele) 1. Aktiv deltagelse 2. Tilfredsstillende planlagte og velgennemførte ture i små grupper, samt tilfredsstillende færdighedsniveau. 3. Indlevering af en individuell teoretisk opgave, som behandlar Friluftsliv i Sverige ur ett kulturanalytiskt perspektiv. Opgaven udarbejdes självständigt och avleveres efter genomförd del I- Skogsmodulen. Gruppuppgift poster session om svenska friluftsorganisationer. Graderede karakterer enligt ECTS-skalan. 6

8 Modul 3 Navn på modulet: Friluftsliv i Norge trend og tradisjon Vinterfjeld og vinterskov Ansvarlig for kurset: Høgskolen i Telemark, Bø. Tidsmæssig placering: 3. quarter: Februar/marts Målsætning Målet med emnet er å gi studentene en introduksjon til vinterfriluftslivet i skogen og på fjellet. Etter gjennomført modul har studenten : - Opparbeidet grunnleggende ferdigheter og kunnskaper innen vinterfriluftsliv. - Utviklet nødvendige basisferdigheter innen vinterfriluftsliv, og jobbet selvstendig med å utvikle egen kompetanse, stille krav til og vurdere denne. - Kunnskap om norsk friluftslivshistorie og utvikling, forvaltning og politikk, friluftslivspedagogikk og friluftsliv i et helseperspektiv. Emneoversigt: - Turplanlægning for længere vinterture. Sikkerhed, ansvar, tur etter evne - Orientering og sikre vejvalg - Snekendskab, sneskred, kammeratredning, transport av skadet - Skifærdigheder - Ly og lejr i vinterskov og på vinterfjeld: Bygg og bo i snø - Klær og utstyr - Hygiejne og førstehjælp - Natur og kulturlære - Vejlederlære: Turnormer, prosedyrer, organisering, arbeidsmåter, didaktikk og ledelse knyttet til vinterfriluftsliv - Friluftsliv i Norge: Kulturelle, politiske, forvaltningsmesseige og pedagogiske forelesingstema Undervisningsform: Selvstændigt arbejde, forelæsninger, gruppearbejde, egenfærd og praktisk / problemorienteret vejledning i forbindelse med færd. Færd med vejleder indebærer 9 dage i vinterfjellet og 3 dager i venterskogen. Egenfærden går over 5 dage. Færder, egenfærd og ekskursjoner er obligatoriske. Forudsætninger for deltagelse i modulet: Den studerende skal være i god fysisk form og have grundlæggende skifærdigheder. Pensum: Tordsson, Bjørn (2010): Friluftsliv, kultur og samfunn. Høyskoleforlaget. Kap

9 Horgen, Andre. (2010) Friluftslivsveiledning vinterstid. Høyskoleforlaget. Kompendium: Friluftsliv som kulturelt fenomen. HIT Bischoff, Annette og Mytting, Ivar. (2008) Friluftsliv. Gyldendal. Kap. 2,4,7, 8 og 12. Anbefalt tilleggslitteratur: Bischoff, Annette og Mytting, Ivar: Friluftsliv. Gyldendal Øvrige kapittel. Fjällsäkerhetsrådet: Laviner, en handbok. Naturvårdsverket s Landrø, Markus, Atle, Hansson. Skredfare:snøskred, risiko, redning. Fri flyt AS Bruland, Øyvind S. og Fauske, Lena. (2007) Førstehjelp på tur. Fri flyt AS Evaluering: (består af tre dele) 1. Aktiv deltagelse 2. Tilfredsstillende færdigheds niveau 3. Skriftlig oppgave. Graderte karakterer 8

10 Uddybning af modul 1.: Friluftsliv i Danmark og på Island 15ECTS Indhold Modulet består af 5 dele 1. Kystfriluftsliv pædagogik og kultur Kystfriluftsliv i teori og praksis Teknik og sikkerhed med havkajak/smakkejolle Organisering, pædagogik og formidling 2. Teoriseminar om udviklingen af dansk friluftsliv Historiske perspektiver, - udvikling, tradition og trends Organisering samt politiske og forvaltningsmæssige perspektiver Kulturelle og sociologiske perspektiver, bl.a. deltagermønster 3. Danskernes friluftsliv en rejse gennem kulturlandskabet Selvstændig rejse i grupper i det åbne kulturlandskab Undersøgelse av danskernes friluftsliv og forhold til naturen Oplæg og debat samt vejledning på opgave 4. Fjeldfriluftsliv pædagogik og kultur Fjeldfriluftsliv i teori og praksis Orientering og sikkerhed Varme kilder 5. Teoriseminar om Islandsk friluftsliv Miljøspørgsmål og forvaltningspolitik Natursyn i et historisk perspektiv Friluftsliv og resocialisering af utilpassede unge Islandske heste historie, kultur og turisme. Friluftsliv ved kysten I forbindelse med kystdelen af det dansk-islandske modul har de studerende mulighed for at vælge enten havkajak eller smakkejolle som fordybningsområde. De studerende vil dog blive introduceret til begge fartøjer. Smakkejollen har været en udbredt brugsbåd langs kysterne omkring Danmark. Transportformen rummer således perspektiver tilbage før fremvæksten af moderne friluftsliv. Sejlads har gennem de sidste 100 år været en udbredt fritidsaktivitet, ferieform og idrætsgren i Danmark. Indenfor de sidste år er smakkejollen blevet relanceret som pædagogisk redskab i friluftslivet, og den fremstår som et autentisk redskab for levende kulturformidling. Friluftsliv med havkajak repræsenterer både en traditionel form for friluftsliv og en moderne trend i Danmark. Kajakken har været anvendt i friluftslivs- og idrætssammenhæng gennem de sidste ca. 100 år i Danmark. Herover finnes en tradition og kulturhistorie med kajakken som fangstredskab og transportform primært i Grønland. Indenfor de seneste år har man oplevet en vældig interesse for havkajakken som pædagogisk middel i friluftsliv. Kajakken kan også lægges til friluftslivet som en moderne trend bl.a. i kraft af helt nye måder at bruge kajakken: kajakpolo, kajaksurf etc. Udviklingen med kajak kan ses både indenfor den organiserede og pædagogiske del af friluftsliv og indenfor det uorganiserede, spontane friluftsliv. 9

11 I arbejdet med havkajak og friluftsliv vil programmet blive sat sammen således, at det tilstræbes at de studerende når et færdighedsniveau svarende til EPP2 (http://www.kanokajak.dk/dkf/epp/epp_hav_1_4_marts_2010.pdf) Arbejdet med havkajak eller smakkejolle består af en introduktion med turforberedelse, teknik, sikkerhed og pædagogik / formidling, et selvstudie forløb og sidst en tur med vejleder, samt afsluttende efterbehandling af erfaringer. Der vil blive arbejdet med en vekselvirkning af oplæg og diskussion samt praktisk undervisning/tur med brug af både instruktion, vejledning og aktiv inddragelse af erfaringer fra de studerende. Teoriseminar om udviklingen af dansk friluftsliv På seminaret vil der være oplæg om historiske, kulturelle og sociologiske, politiske og forvaltningsmæssige perspektiver på dansk friluftsliv. Traditioner og trends i dansk friluftsliv vil ligeledes blive behandlet. Tema: Friluftslivets historiske udvikling i Danmark bl.a. set i relation til udviklingen af idrætten Sociologiske undersøgelser af deltagelse og motiv i dansk friluftsliv Nyere trends i dansk friluftsliv Organisationer og institutioner af betydning for natur og friluftsliv i Danmark Friluftspolitik og forvaltningen af den danske natur Adgangsdebatten regler for færdsel i den danske natur På teoriseminaret vil formen typisk være forelæsninger med efterfølgende diskussion. Friluftsliv i det åbne land/kulturlandskabet Det danske landskab er primært et kulturlandskab. Derfor repræsenterer friluftsliv i kulturlandskabet både en tradition, et vilkår og en udfordring. Cyklen er dels en traditionel transportform i danskernes friluftsliv og rummer i tillæg perspektiver i retning af nye aktivitetsmuligheder samt kan ses som led i en offentlig sundhedsmæssig strategi. Praksis består i en rejse gennem det danske landskab, kultur og natur, med cykel som de studerende selv planlægger og gennemfører. På turen arbejder grupperne med en selvvalgt mindre opgave indenfor temaet danskernes friluftsliv og forhold til naturen og indsamler information (empiri) undervejs. Erfaringerne fra cykelturen vil blive bearbejdet og diskuteret i forhold til at belyse friluftslivets pædagogiske muligheder og eller de kulturelle og forvaltningsmæssige muligheder og begrænsninger i Danmark. Fjeldfriluftsliv Det mest almindelige form for friluftsliv på Island er vandreture i fjellet. Når man færdes i fjeldet er det viktigt at kunne orientere ved hjelp af kort og kompas. Misvisningen mellem den geografisk- og magnetisk nordpol på Island er stor, op til 19 vestlig (2006), og den varierer fra landsdel til landsdel og fra år til år. Navigation under hensyntagen til misvisning er et meget centralt sikkerhedsaspekt af friluftsliv på Island, og det udgør derfor en central del af modulet. Fjeld delen består af en introduktion med turforberedelse (teoretisk og praktisk), tur i varieret islandsk natur og efterarbejde hvor studenternes erfaringer vil blive diskuteret. Ydermere præsenteres den studerende for hvodan man på Island har brugt naturen som værktøj for resocialisering af utilpassede unge. På turen vil studenterne få mulighed for at bade i varme kilder. 10

12 I tillæg til ovenstående tur vil der være egenfærd hvor studenterne planlægger og gennemfører en vandretur i mindre grupper. På egenfærden skal studenterne arbejde med de gennemgående tekniske færdigheder og i tillæg løse refektionsopgaver omhandlende blandt andet naturens egenværdi, og naturen som pædagogisk redskab. Teoriseminar om Islandsk friluftsliv På seminaret vil der være oplæg om islændingenes natursyn og politiske- og forvaltningsmæssige perspektiver på islandsk friluftsliv. Formen på seminaret vil være forelesninger efterfulgt af diskussion. Temaer: Udviklingen i islændingenes natursyn de sidste 200 år Færdselsret i islandsk natur bl.a. allemandsretten og motorisert ferdsel Forvaltningen af islandsk natur vandkraftverk eller nationalpark? Islandske heste historie, kultur og turisme. Ved afslutningen af forløbet på Island bør alle studenter have en problemstilling og en arbejdsplan klar for det videre forløb frem mod en opgave om friluftsliv i Danmark og/eller på Island. Evaluering Den studerende evalueres på baggrund af en individuel teoretisk opgave med relation til friluftsliv i Danmark og Island. Opgaven udleveres efter det Islandske modul og den studerende har 14 dage til at besvare opgaven. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur Pensum Bentsen, Andkjær, Ejby Ernst: Friluftsliv, natur, samfund og pædagogik. Munksgård 2009 Friluftsliv under forandring - en antologi om fremtidens friluftsliv. Red. Søren Andkjær. Forlaget Bavnebanke 2005 Wilderness navigation. Mike Burns og Bob Burns. The mountaineers Books 2004 Havkajakinstuktør. Lars Borch. Ungdomsringen 2010 Smakkejollen og friluftslivet, Ib Ivar Dahl, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 2005 Canoe and kayak handbook, BCU, Pesda Press 2002, p Ferrero, F. (1999): Sea kayak navigation, 2. udgave. Caernarfon: Pesda Press P. 9-14, 22-25, 29-35, I tillæg hertil kommer materiale som udleveres i forbindelse med kurset (ca. 50 sider), samt diverse webpages 11

13 Uddybning af modul 2.: Friluftsliv i Sverige 15 ECTS SYFTE/MÅL Kursens syfte är att ge praktiska exempel på friluftsliv i Sverige med utgångspunkt i konkret praktik som uttryck för det typiska/det nationella/det kulturella. Syftet är vidare att skapa förståelse för och insikt i såväl det traditionella svenska friluftslivet som ett perspektiv på trender inom svenskt friluftsliv. Kulturella, historiska, förvaltningsmässiga, politiska samt pedagogiska perspektiv bildar den teoretiska ramen för kursen. Efter avslutat kurs ska studenten - kunna bedriva ett säkert friluftsliv på is - känna till utgångspunkterna för friluftsliv i tätortsnära natur - känna till och ha provat friluftsliv i skogen utifrån ett traditionellt svenskt perspektiv - ha fördjupat sina kunskaper i utomhuspedagogik - ha kunskaper om de teoretiska ramverk som bildar förutsättning för svenskt friluftsliv i vid mening INNEHÅLL OCH UPPLÄGGNING Friluftsliv i Sverige, 15 ECTS Del I: Skogsmodulen Göteborg och Bohuslän, 1 vecka (nov.) friluftsliv i skogen i ett svenskt perspektiv utomhuspedagogik natursyn, miljö och hälsa kulturella, historiska, förvaltningsmässiga, politiska samt pedagogiska perspektiv på svenskt friluftsliv introduktion del I. Del II: Vintermodulen, Skridskoåkning Stockholm och omgivande region, 3 veckor (jan.) friluftsliv på is med materielkunskap och säkerhetsaspekter tätortsnära friluftsliv, teori och praktik kulturella, historiska, förvaltningsmässiga, politiska samt pedagogiska perspektiv på svenskt friluftsliv fördjupning del II. Undervisningen sker i form av praktiskt utövande av friluftsliv, föreläsningar, seminarier samt praktiska och teoretiska uppgifter. Kursen bygger på aktiv närvaro i syfte att skapa medvetenhet och fördjupad förståelse för svenskt friluftsliv EXAMINATION Modul 2 examineras efter aktivt deltagande under såväl del I, som del II av kursen. A. Skogsmodulen examineras genom inlämning av paper, som behandlar friluftsliv i Sverige ur ett kulturanalytiskt perpektiv. B. Detta paper utgör utgångspunkten inför examinationen av del II i form av ett seminarium, där studenterna ska presentera sitt paper och dessutom ge feed back till annan studentgrupp. Dessutom ska studenterna ta ansvar för och genomföra skridskoturer i mindre grupper. 12

14 C. Gruppuppgift poster session om svenska friluftsorganisationer. Studenterna intervjuar representanter för olika friluftsorganisationer och presenterar en poster. Studenterna erhåller preciserad information om examinationsformer och betygskriterier för respektive nivå i samband med avslutningen av Modul I i Danmark. Som betyg på kursen används någon av uttrycken Väl godkänd, Godkänd eller Underkänd. Studenterna erhåller även betyg utifrån ECTS-skalan. FÖRKUNSKAPSKRAV Studenten skall, med godkänt resultat, ha genomgått lärarutbildningens andra år eller motsvarande. URVAL Speciell hänsyn tas till sökandes studieresultat samt tidigare erfarenheter av friluftsliv. IKRAFTTRÄDANDE Denna kursplan gäller fr o m läsåret 2008/2009 KURSLITTERATUR Thorell, C. & Wallström, M. När isen lockar. (Stockholm: SISU Idrottsböcker, 2006), 48 s. Brügge, Britta, Glantz, Matz, Sandell, Klas. (1999). Friluftslivets pedagogik. Stockholm: Liber. Edman, Stefan; Klein, Jan (1997). Vårt hem i universum. En berättelse om utveckling och miljö. Lund: Studentlitteratur. Norling, I (2001). Naturens och trädgårdens betydelse för hälsa och livskvalitet. Göteborgs botaniska trädgård Norling, I, Larsson E-L (2004). Ett gott och friskare liv som äldre för en aktiv livsstil i natur och trädgård. Göteborgs botaniska trädgård Sandell, Klas (1997). Naturkontakt och allemansrätt: Om friluftslivets naturmöte och friluftslandskapets tillgänglighet i Sverige Svensk Geografisk årsbok, Vol 73, s Sandell, Klas, Sörlin, Sverker. (red.). (2000). Friluftshistoria från härdande friluftslif till ekoturism och miljöpedagogik. Stockholm: Carlssons Förlag. Sandell, Klas, Öhman, Johan, Östman, Leif (2002). Miljödidaktik. Naturen, skolan och demokratin. Lund: Studentlitteratur. Svenning, Stephan (i red. Lundegård I, Wickman, P-O, Wohlin A) (2004): Utomhusdidaktik. s Studentlitteratur. Kompendium om totalt cirka 150 sidor 13

15 Uddybning af modul 3.: Friluftsliv i Norge 15ECTS Mål: Målet med emnet er å gi studentene en introduksjon til vinterfriluftslivet og veiledning i friluftsliv i vinterskogen og på vinterfjellet. Gjennom de ulike periodene skal studentene opparbeide grunnleggende ferdigheter og kunnskaper innen vinterfriluftsliv. Studentene skal utvikle nødvendige basisferdigheter. De skal lære seg å stille krav til egen kompetanse, og jobbe selvstendig med å utvikle denne. Studentene skal også få kunnskap om norsk friluftslivshistorie og utvikling, forvaltning og politikk, friluftslivspedagogikk og friluftsliv i et helseperspektiv. Forkunnskaper: Studentene må ha god fysikk og grunnleggende skiferdigheter. Innhold: - Å ferdes med overskudd, tur etter evne, valg av område, sikkerhet, ansvar og konsekvenstenking. - Å ta ansvar for egen læring - Turplanlegging for lengre vinterturer: å gå på tur i grupper, sikkerhet og ferdselsnormer - Orientering og sikre veivalg - Snøkjennskap, snøskred, kameratredning, transport av skadet - Skiferdigheter - Ly og leir i vinterskog: gapahuk, improvisert bivuakk, vinterbål - Ly og leir på vinterfjell: bygge og bo i snø, valg av leirplass og etablering av leir, telt, flatgrop, snøhule, bivuakker, iglo - Klær og utstyr. - Hygiene og førstehjelp i forbindelse med vinterskog/fjell - Mat, kokeutstyr til vinterbruk - Vær og værtegn - Ferdselskultur: lov og rett, sporløs ferdsel - Natur og kulturlære. - Veilederlære: turnormer, prosedyrer, organisering, arbeidsmåter og ledelse knyttet til vinterfriluftslivet - Forelesinger: Politikk og forvaltning, friluftslivshistorie/tradisjon og trends, friluftslivspedagogikk og friluftsliv i et helseperspektiv. Undervisning: Undervisningen går over fire sammenhengende uker i februar/mars. Arbeidsformer: Arbeidsformene er selvstendig arbeid, forelesinger, gruppearbeid, egenferd og praktisk / problemorientert veiledning i forbindelse med ferd. Ferd med veileder innebærer 9 dager i vinterfjellet og 3 dager i vinterskogen. Egenferden går over 5 dager. Ferder, egenferd og ekskursjoner er obligatoriske. 14

16 Vurdering: Skriftlig oppgave. Graderte karakterer. For å få vitnemål må en ha fått godkjent skriftlig egenvurdering, deltatt aktivt på obligatoriske ferd, egenferd og ekskursjoner. Pensum: Tordsson, Bjørn (2010): Friluftsliv, kultur og samfunn. Høyskoleforlaget. Kap. 4-8 Horgen, Andre. (2010) Friluftslivsveiledning vinterstid. Høyskoleforlaget. Kompendium: Friluftsliv som kulturelt fenomen. HIT Bischoff, Annette og Mytting, Ivar. (2008) Friluftsliv. Gyldendal. Kap. 2, 4, 7, 8 og 12. Anbefalt tilleggslitteratur: Bischoff, Annette og Mytting, Ivar: Friluftsliv. Gyldendal Øvrige kapittel. Fjällsäkerhetsrådet: Laviner, en handbok. Naturvårdsverket s Landrø, Markus, Atle, Hansson. Skredfare:snøskred, risiko, redning. Fri flyt AS Bruland, Øyvind S. og Fauske, Lena. (2007) Førstehjelp på tur. Fri flyt AS. Utstyr: Studentene må selv stille med egnet vinterutstyr som ski og staver, spade, sonde og multifuelbrenner. Modul 4.: Bachelorprojekt 15ECTS Bachelorprojektet udarbejdes ved den studerendes hjemmeinstitution og følger de gældende bestemmelser for aflevering og godkendelse her. Bachelorprojektet skal indeholde et komparativt perspektiv på friluftsliv i Norden for at den studerende kan få et bevis fra Netværket for Nordisk Friluftsliv på den samlede uddannelse i Nordisk Friluftsliv. Studerende ved SDU Idræt, kan vælge at skrive et 10ECTS projekt i stedet, men skal så supplere med et 5 ECTS fag. 15

17 Økonomi: Studerende på Nordisk Friluftsliv må påregne en række udgifter i forbindelse med uddannelsen. På de enkelte moduler opkræves et beløb til dækning af udgifter til transport, overnatning, leje af udstyr, kopiering o.lign, hvilket fremgår af nedenstående oversigt. I tillæg hertil skal den studerende påregne udgifter til mad og transport mellem de enkelte moduler. Derudover kommer udgifter til personligt udstyr, herunder kompas, beklædning, fodtøj, sovepose, rygsæk, kogeudstyr, sondestang, snespade og fjeldskiudstyr. Estimerede udgifter for studieåret 10/11: Modul 1: Danmark - Island Overnatning i Danmark, samt transport og leje af udstyr i Danmark og Island Overnatning i Island (Udgiften opkræves på Island) Flybillet T/R Danmark-Island (NB De studerende bestiller selv billetten) Modul 2: Sverige del 1 (1700svenske kroner) Sverige del 2. (2600svenske kroner incl. T-bane kort til Stockholm) Inklusiv transport under afviklingen af modulet Modul 3: Norge Inklusiv kort og transport under afviklingen af modulet (3800 Norske kroner) 2000dkr. 1000dkr. 2500dkr 1350dkr 2100dkr 3550dkr I alt 12500dkr Ad. Modul 1: For studerende der søger via Tompladsordningen må påregnes en ekstra studieafgift på 2500 kr. Nordplusstøtte Studerende der følger alle tre moduler på Nordisk Friluftsliv, har mulighed for at søge støtte hos Nordplus. Der kan søges støtte til rejser og livets ophold (boende) i forbindelse med studiet. Omfanget af støtten afhænger af, hvor mange der søger stipendier. For at opnå støtte skal man kunne dokumentere sine rejseudgifter med originale bilag søg for at gemme disse. Man kan læse mere om ordningen og Nordplus på følgende sti: Her finder man også Blankett för studenter. Denne skal udfyldes og indsendes senest 15. maj for at komme i betragtning til stipendiet. Blanketten skal underskrives og stemples af jeres hjemmeuniversitet, og herefter sendes elektronisk til: 16

18 Karsten Froberg Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Andre støttemuligheder for studerende fra Syddansk Universitet Studerende der er indskrevet på Syddansk Universitet kan tillige søge støtte til uddannelse i udlandet gennem Internationalt Kontor. Støtten herfra opnås kun, hvis I ikke får støtte gennem Nordplus. For at komme i betragtning til støtte skal man udfylde og indsende dokumenterne Ansøgningsskema for studieophold og Learning agreement senest 15. marts. Dokumenter kan findes på følgende sti: Learning agreementi skal godkendes af Studienævnet for Idræt. Forvent lidt tid til ekspedition af jeres ansøgning, og begynd derfor i god til inden d. 15. marts. Når jeres Learning agreement er godkendt sendes begge dokumenter til Internationalt kontor (att. Anne Mette Ditlev). 17

19 Kontaktpersoner: Danmark Syddansk Universitet: Jan Arvidsen + Søren Andkjær Københavns Universitet: Erik Mygind Island Iceland University of Education: Smäri Stefánsson Jakob Frímann Þorsteinsson - Hólar University College: Guðrún - Sverige Gymnastik- och idrottshögskolan, Stockholm: Jan Seger Idrottshögskolan, Göteborg universitet: Staffan Larsson Norge Høgskolen i Telemark: Sidsel Sæterhaug og Kjersti Moe 18

20 Optagelseskrav & Ansøgninsprocedure: Det generelle adgangskrav til studiet er 2 års grunduddannelse på universitetsniveau i idræt, friluftsliv eller andre studieretninger. Studerende med mellemlange videregående uddannelser (Professionsbachelorer etc.), eller studerende der ikke ved ansøgningstidspunktet er indskreven ved en uddannelsesinstitution skal ansøge om optagelse via Tompladsordningen. I den forbindelse skal der ansøges om dispensation for optagelse hos Studienævnet for Idræt (SDU). Yderligere adgangskrav til de enkelte moduler er: Modul 1: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme minimum 500 meter. Modul 2: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme. Desuden kræves erfaring med friluftsliv i skov og havmiljø. Modul 3: Studenterne skal være i god fysisk form og have grundlæggende skifærdigheder (langrend/fjeldskiløb). Ansøgningsprocedure: Optagelse foregår via fælles ansøgningsskema og motiveret ansøgning. Link til ansøgningsproceduren for alle studenter for studieåret fås ved henvendelse til Nordisk Friluftslivs fælles studiekoordinator Jan Arvidsen på: Ansøgningsfrist 15. maj. På vegne af netværket for Nordisk Friluftsliv Studiekoordinator Jan Arvidsen Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik Tlf:

Nordisk Friluftsliv 08/09. Et Nordisk samarbejdsprojekt

Nordisk Friluftsliv 08/09. Et Nordisk samarbejdsprojekt Nordisk Friluftsliv 08/09 Et Nordisk samarbejdsprojekt Indholdsfortegnelse NF Studie i Nordisk Friluftsliv...2 Modul 1...3 Modul 2...5 Modul 3...7 Uddybning af modul 1.:...8 Uddybning af modul 2.:...12

Læs mere

Nordisk Friluftsliv 07/08. Et Nordisk samarbejdsprojekt

Nordisk Friluftsliv 07/08. Et Nordisk samarbejdsprojekt Nordisk Friluftsliv 07/08 Et Nordisk samarbejdsprojekt Indholdsfortegnelse NF Studie i Nordisk Friluftsliv...2 Modul 1...3 Modul 2...5 Modul 3...7 Uddybning af modul 1.:...8 Uddybning af modul 2.:...12

Læs mere

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14 Nordisk Friluftsliv IOB/SDU 201314 20130422 Nordisk Friluftsliv er et studietilbud på bachelorniveau (3. Studieår) indenfor fagområdet friluftsliv. Studietilbuddet retter sig mod danske og nordiske studerende

Læs mere

Nordisk Friluftsliv 2009/2010. Et Nordisk samarbejdsprojekt

Nordisk Friluftsliv 2009/2010. Et Nordisk samarbejdsprojekt Nordisk Friluftsliv 2009/2010 Et Nordisk samarbejdsprojekt Indholdsfortegnelse NF Studie i Nordisk Friluftsliv... 2 Modul 1... 3 Modul 2... 5 Modul 3... 7 Uddybning af modul 1.:... 8 Uddybning af modul

Læs mere

Havkajaksamrådet. Rapport fra. Havkajaksamrådets seminar om uddannelse og eksaminering i havkajak

Havkajaksamrådet. Rapport fra. Havkajaksamrådets seminar om uddannelse og eksaminering i havkajak Havkajaksamrådet Rapport fra Havkajaksamrådets seminar om uddannelse og eksaminering i havkajak Den 25 februar 2004 Institut for Idræt & Biomekanik SDU Arrangør for Havkajaksamrådet Johnnie B. Laursen

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

- er et uafhængigt samråd og netværk til fremme af sikkerheden ved friluftsliv med havkajak i Danmark. Havkajaksamrådet har følgende

- er et uafhængigt samråd og netværk til fremme af sikkerheden ved friluftsliv med havkajak i Danmark. Havkajaksamrådet har følgende Havkajaksamrådet - er et uafhængigt samråd og netværk til fremme af sikkerheden ved friluftsliv med havkajak i Danmark. Havkajaksamrådet har følgende medlemmer: Dansk Kano og Kajak Forbund Danske Gymnastik

Læs mere

Åbent Hus 26. februar 2015

Åbent Hus 26. februar 2015 Åbent Hus 26. februar 2015 Friluftsvejlederuddannelsen - en kompetencegivende uddannelse i friluftsliv V/Studieleder Mathilde Vædele Haugaard Jensen Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Samt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Formål Generelt

Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Formål Generelt Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Udkast revideret af Havkajaksamrådet revideret 19 april 2004 Gramattisk rettet 21 sep 2004 Formål Formålet med

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Videregående uddannelser og eliteidræt Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Aalborg Universitet Aalborg Universitet Esbjerg udbyder ingeniør og IT-relaterede

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: Stockholm universitet.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: Stockholm universitet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: Stockholm universitet Land: Sverige Periode: Fra: August 2013 Til: Januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studie- og praktikophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt erhvervserfaring

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studieophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt Internationalt netværk

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds ingen problemer eller fortrydelser og kan kun anbefale andre at tage af sted.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds ingen problemer eller fortrydelser og kan kun anbefale andre at tage af sted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i Architectural Engineering (Byggeri på ASE) Navn på universitet i udlandet: University College London Land: London, England Periode:

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk psykologi (IUP) Navn på universitet i udlandet: Institute of Education University of London Land: UK Periode: Fra:1 okt (29. sep)

Læs mere

Master i. offentlig ledelse

Master i. offentlig ledelse Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Lingvistik. Navn på universitet i udlandet: Uppsala Universitet.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Lingvistik. Navn på universitet i udlandet: Uppsala Universitet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Lingvistik Navn på universitet i udlandet: Uppsala Universitet Land: Sverige Periode: Fra: August 2013 Til: Januar 2014 Udvekslingsprogram: Nordlys

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

forum for natur- og friluftsliv

forum for natur- og friluftsliv forum for natur- og friluftsliv Medlemsblad, nr. 83 november 2010 Temanummer om natur- og friluftslivsuddannelser i Danmark forum for natur- og friluftsliv www.danskfriluftsliv.dk Formand: Rasmus Simonsen

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) Navn på universitet i udlandet: Gent Universitet Land: Belgien Periode: Fra: 9/2 2012 Til:9/7 2012

Læs mere

Ansat som lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ansvar for fagområdet friluftsliv (Nuværende stilling)

Ansat som lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Ansvar for fagområdet friluftsliv (Nuværende stilling) Søren Andkjær Associate Professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Active Living Postal address: Campusvej 55 5230 Odense M Denmark Postal address: Campusvej 55 5230 Odense M Denmark

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d'etudes Politiques de Paris (Sciences Po) Land: Frankrig Periode: Fra: 1/9-2013 Til:

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg så det som en god mulighed for at prøve at læse på et andet universitet og få snakket spansk.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg så det som en god mulighed for at prøve at læse på et andet universitet og få snakket spansk. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Lingvistik Navn på universitet i udlandet: Universitat de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: feb 2012 Til: juli 2012 Udvekslingsprogram: ERASMUS Hvorfor

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra:September 2010 Til:Januar 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Limerick Land: Irland Periode: Fra: 19. januar 2012 Til: 14. maj 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark

Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Hold 3K 2013 Modul 12 Udarbejdet september 2015 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Bogazici University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 09-08-2012 Til:17-01-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich. Land: United Kingdom US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich Land: United Kingdom Periode: Fra: 9/1/2012 Til: 23/6/2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg Land: Tyskland Periode: Fra: 01.09.2012 Til:28.02.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere