Nordisk Friluftsliv 08/09. Et Nordisk samarbejdsprojekt

Transkript

1 Nordisk Friluftsliv 08/09 Et Nordisk samarbejdsprojekt

2 Indholdsfortegnelse NF Studie i Nordisk Friluftsliv...2 Modul Modul Modul Uddybning af modul 1.:...8 Uddybning af modul 2.:...12 Uddybning af modul 3.:...14 Modul 4.:...15 Økonomi:...16 Optagelseskrav & Ansøgningsprocedure:

3 Studie i Nordisk Friluftsliv Studiet er samlet set et 1 årigt studietilbud på bachelorniveau, svarende til 60 ECTS. Studiet indgår som en del av Nordplus samarbejdet og netværket om friluftsliv, og består af 4 moduler, hvor det fjerde modul er udarbejdelse af bachelorprojekt. Det er muligt at følge dele af studiet 15, 30 eller 45 ECTS og studiet er åbent for studerende fra alle studieretninger. Studiet tager udgangspunkt i praktisk-pædagogiske og teoretiske perspektiver på friluftsliv i Norden. Ligheder og forskelle mellem de nordiske lande i forbindelse med deltagelse, udøvelse og formidling af friluftsliv bliver synliggjort, tematiseret og problematiseret. Optagelseskrav Studiet retter sig mod nordiske studerende med interesse i praktiske og teoretiske aspekter af friluftsliv og med 2 års grunduddannelse på universitetsniveau i idræt, friluftsliv eller andre studieretninger. Yderligere forudsætninger for deltagelse i studiet samt optagelsesmuligheder for studerende med anden baggrund se s.18. Mål for studiet At den studerende erhverver sig praktisk-pædagogiske kompetencer indenfor udvalgte grene af nordens friluftsliv. At den studerende får kendskab til historiske, politiske, forvaltningsmæssige, sociologiske og pædagogiske forhold som har betydning for friluftsliv i Norden. At den studerende får kendskab til kulturanalytiske perspektiver på friluftsliv og kompetencer til at kunne diskutere friluftslivstraditioner og udviklingstrends i de enkelte nordiske lande i et komparativt perspektiv. At den studerende udvikler kompetencer indenfor risikovurdering og risikohåndtering i relation til ansvar for egen og gruppers sikkerhed. Studiesprog Nordisk Studieplan for samlet Studie i nordisk friluftsliv Modul 1 (15ECTS) Modul 2 (15ECTS) Modul 3 (15ECTS) Modul 4 (15ECTS) Friluftsliv i Danmark og på Island Kyst, Kulturlandskab og Fjeld Friluftsliv i Sverige Skov og Is Friluftsliv i Norge Vinterskov og vinterfjeld Bachelor-projekt Godkendelse af det samlede forløb i Nordisk Friluftsliv kræver at modul 1-3 er gennemført og bestået, samt at modul 4 er godkendt ud fra gældende retningslinier (se side 15). Studieledelsen udsteder bevis for det samlede studie i Nordisk Friluftsliv hvis ovenstående forhold er opfyldt. 2

4 Modul 1 Navn på modulet: Friluftsliv i Danmark og på Island trend og tradition Kyst, Kulturlandskab og Fjeld Ansvarlig for kurset: Modulet administreres fra Syddansk Universitet men planlægges og udbydes i et fagligt samarbejde med Københavns Universitet, Århus Universitet, Hólar University og Iceland University of Education. Tidsmæssig placering: 1 quarter, september / oktober Målsætning og kompetencer: Efter kurset kan den studerende - planlægge, organisere og formidle kystfriluftsliv med brug af enten havkajak eller sejljolle - planlægge, organisere og formidle friluftsliv på fjeldet - diskutere og anvende udvalgte elementer af moderne friluftsliv i en pædagogisk kontekst eksempelvis Adventureracing - analysere praktisk friluftsliv ud fra pædagogiske perspektiver - analysere og diskutere deltagermønstre, natursyn samt politik og forvaltning i friluftslivet - diskutere trends og traditioner i friluftsliv i Danmark og på Island i et historisk og kulturanalytisk perspektiv Emneoversigt: Danmark - Kystfriluftsliv i Danmark - Teknik og sikkerhed med havkajak eller sejljolle (smakkejolle) - Formidling og pædagogik med havkajakken eller sejljollen som redskab - Friluftslivets historiske udvikling i Danmark - Friluftspolitik, naturforvaltning og friluftsorganisationer i Danmark - Danskernes friluftsliv deltagermønstre i hverdagsfriluftslivet - Nye trends i dansk friluftsliv bl.a. Adventureracing - Friluftsliv på cykel en rejse gennem landskabet Island - Fjellvandring - Badning i varme kilder - Miljøspørgsmål og forvaltningspolitik - Natursyn i et historisk perspektiv - Friluftsliv og resocialisering af utilpassede unge - Anvendelsen af den islandske hest: Fra uundværlig arbejdskraft til turistattraktion. - Friluftsliv på hesteryg. Undervisningsform: Undervisningen vil bestå af en blanding af oplæg, lærerstyret undervisning samt problemorienteret undervisning i større og mindre grupper med inddragelse af de 3

5 studerendes egne erfaringer Forudsætninger for deltagelse i modulet: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme minimum 500 meter. Pensum: Kompendium: Friluftsliv i Danmark og på Island 07 Friluftsliv under forandring - en antologi om fremtidens friluftsliv. Red. Søren Andkjær. Forlaget Bavnebanke 2005 Naturens værdi vinkler på danskernes forhold til naturen. Red. Peder Agger Gyldendal 2003 Wilderness navigation. Mike Burns og Bob Burns. The mountaineers Books 2004 Havkajakinstuktør. Lars Borch. Ungdomsringen 2006 Smakkejollen og friluftslivet, Ib Ivar Dahl, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 2005 Evaluering: (består af tre dele) 1. Aktiv deltagelse 2. Tilfredsstillende færdighedsniveau 3. Aflevering af teoretisk opgave om et særligt tema med relation til dansk og/eller islandsk friluftsliv. Opgaven udarbejdes selvstændigt og afleveres efter gennemførelsen af kurset og evalueres med intern censur. Graderede karakterer. 4

6 Modul 2 Navn på modulet: Friluftsliv i Sverige trend og tradition Skov og Is Ansvarlig for kurset: Modulet administreres af GIH, Stockholm, men planlægges og udbydes i et fagligt samarbejde med Idrottshögskolan, Göteborgs universitet. Tidsmæssig placering: 2 quarter, november / januar (opdelt i to moduler, nov + jan) Målsætning og kompetencer: Efter kurset kan den studerende - planlægge, organisere og formidle friluftsliv på is - planlægge, organisere og formidle traditionelt svensk friluftsliv i skoven - analysere og vurdere begrænsninger og muligheder for friluftsliv i bynære områder. - diskutere og anvende politik og forvaltning i relation til svensk friluftsliv - analysere og vurdere trends og traditioner i svensk friluftsliv ud fra et historisk og kulturanalytisk perspektiv - diskutere og anvende udendørspædagogiske begreber og metoder Emneoversigt: - friluftsliv på is med materialekundskab og sikkerhedsaspekter - bynært friluftsliv, teori og praktik - friluftsliv i skoven i et svensk perspektiv - udendørspædagogik - natursyn, miljø og sundhed - kulturelle, historiske, forvaltningsmæssige, politiske samt pædagogiske perspektiver på svensk friluftsliv - Undervisningsform: Praktisk friluftsliv, forelæsninger, seminarer samt praktiske og teoretiske studenter opgaver. Forudsætninger for deltagelse i modulet: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme. Desuden kræves erfaring med friluftsliv i skov og havmiljø. Pensum: Thorell, C. & Wallström, M. När isen lockar. (Stockholm: SISU Idrottsböcker, 2006), 48 s. Brügge, Britta, Glantz, Matz, Sandell, Klas. (1999). Friluftslivets pedagogik. Stockholm: Liber. Edman, Stefan; Klein, Jan (1997). Vårt hem i universum. En berättelse om utveckling och miljö. Lund: Studentlitteratur. Norling, I (2001). Naturens och trädgårdens betydelse för hälsa och livskvalitet. Göteborgs botaniska trädgård 5

7 Norling, I, Larsson E-L (2004). Ett gott och friskare liv som äldre för en aktiv livsstil i natur och trädgård. Göteborgs botaniska trädgård Sandell, Klas (1997). Naturkontakt och allemansrätt: Om friluftslivets naturmöte och friluftslandskapets tillgänglighet i Sverige Svensk Geografisk årsbok, Vol 73, s Sandell, Klas, Sörlin, Sverker. (red.). (2000). Friluftshistoria från härdande friluftslif till ekoturism och miljöpedagogik. Stockholm: Carlssons Förlag. Sandell, Klas, Öhman, Johan, Östman, Leif (2002). Miljödidaktik. Naturen, skolan och demokratin. Lund: Studentlitteratur. Svenning, Stephan (i red. Lundegård I, Wickman, P-O, Wohlin A) (2004): Utomhusdidaktik. s Studentlitteratur. Kompendium på totalt cirka 150 sider. Evaluering: (består af tre dele) 1. Aktiv deltagelse 2. Tilfredsstillende planlagte og velgennemførte ture i små grupper, samt tilfredsstillende færdighedsniveau. 3. Indlevering af en individuell teoretisk opgave, som behandlar Friluftsliv i Sverige ur ett kulturanalytiskt perspektiv. Opgaven udarbejdes självständigt och avleveres efter genomförd del I- Skogsmodulen. Graderede karakterer enligt ECTS-skalan. 6

8 Modul 3 Navn på modulet: Friluftsliv og veilederlære Vinterfjeld og vinterskov Ansvarlig for kurset: Høgskolen i Telemark, Bø. Tidsmæssig placering: 3. quarter: Februar/marts Målsætning Målet med emnet er å gi studentene en introduksjon til vinterfriluftslivet og veiledning i friluftsliv i vinterskogen og på vinterfjellet. Studentene skal opparbeide grunnleggende ferdigheter og kunnskaper innen vinterfriluftsliv og veiledning. Studentene skal utvikle nødvendige basisferdigheter knyttet til vinterfriluftsliv. De skal lære seg å stille krav til egen kompetanse og jobbe selvstendig med å utvikle denne. Emneoversigt: - Turplanlægning for længere vinterture. Sikkerhed, ansvar, tur etter evne - Orientering og sikre vejvalg - Snekendskab, sneskred, kammeratredning, transport av skadet - Skifærdigheder - Ly og lejr i vinterskov og på vinterfjeld: Bygg og bo i snø - Klær og utstyr - Hygiejne og førstehjælp - Natur og kulturlære - Vejlederlære: Turnormer, prosedyrer, organisering, arbeidsmåter, didaktikk og ledelse knyttet til vinterfriluftsliv - Friluftsliv i Norge: Kulturelle, politiske, forvaltningsmesseige og pedagogiske forelesingstema Undervisningsform: Selvstændigt arbejde, forelæsninger, ekskursioner (2 dage), gruppearbejde, egenfærd og praktisk / problemorienteret vejledning i forbindelse med færd. Færd med vejleder indebærer 9 dage i vinterfjellet. Egenfærden går over 3 dage. Færd, egenfærd og ekskursjoner er obligatoriske. Forudsætninger for deltagelse i modulet: Den studerende skal være i god fysisk form og have grundlæggende skifærdigheder. Pensum: Kompendium: Vinterfriluftsliv. HiT Fjällsäkerhetsrådet: Laviner, en handbok. Naturvårdsverket s Støttelitteratur: Nordli, Øyvind: Fjellet i snø, vind, sol og tåke: handbok for fjellturen. Samlaget I alt ca. 600 sider Evaluering: (består af tre dele) 1. Aktiv deltagelse 2. Tilfredsstillende færdigheds niveau 3. Mappevurdering. Graderte karakterer 7

9 Uddybning af modul 1.: Friluftsliv i Danmark og på Island 15ECTS Indhold Modulet består af 6 dele 1. Kystfriluftsliv pædagogik og kultur Kystfriluftsliv i teori og praksis Teknik og sikkerhed med havkajak/smakkejolle Organisering, pædagogik og formidling 2. Teoriseminar om udviklingen af dansk friluftsliv Historiske perspektiver, - udvikling, tradition og trends Organisering samt politiske og forvaltningsmæssige perspektiver Kulturelle og sociologiske perspektiver, bl.a. deltagermønster 3. Danskernes friluftsliv en rejse gennem kulturlandskabet Selvstændig rejse i grupper i det åbne kulturlandskab Undersøgelse av danskernes friluftsliv og forhold til naturen Oplæg og debat samt vejledning på opgave 4. Fjeldfriluftsliv pædagogik og kultur Fjeldfriluftsliv i teori og praksis Orientering og sikkerhed Varme kilder 5. Teoriseminar om Islandsk friluftsliv Miljøspørgsmål og forvaltningspolitik Natursyn i et historisk perspektiv Friluftsliv og resocialisering af utilpassede unge 6. Friluftsliv på Islandske heste Teknik og sikkerhed Historie og kultur Turisme Friluftsliv ved kysten I forbindelse med kystdelen af det dansk-islandske modul har de studerende mulighed for at vælge enten havkajak eller smakkejolle som fordybningsområde. De studerende vil dog blive introduceret til begge fartøjer. Smakkejollen har været en udbredt brugsbåd langs kysterne omkring Danmark. Transportformen rummer således perspektiver tilbage før fremvæksten af moderne friluftsliv. Sejlads har gennem de sidste 100 år været en udbredt fritidsaktivitet, ferieform og idrætsgren i Danmark. Indenfor de sidste år er smakkejollen blevet relanceret som pædagogisk redskab i friluftslivet, og den fremstår som et autentisk redskab for levende kulturformidling. Friluftsliv med havkajak repræsenterer både en traditionel form for friluftsliv og en moderne trend i Danmark. Kajakken har været anvendt i friluftslivs- og idrætssammenhæng gennem de sidste ca. 100 år i Danmark. Herover finnes en tradition og kulturhistorie med kajakken som fangstredskab og transportform primært i Grønland. 8

10 Indenfor de seneste år har man oplevet en vældig interesse for havkajakken som pædagogisk middel i friluftsliv. Kajakken kan også lægges til friluftslivet som en moderne trend bl.a. i kraft af helt nye måder at bruge kajakken: kajakpolo, kajaksurf etc. Udviklingen med kajak kan ses både indenfor den organiserede og pædagogiske del af friluftsliv og indenfor det uorganiserede, spontane friluftsliv. I arbejdet med havkajak og friluftsliv vil programmet blive sat sammen således at det følger de vejledende retningslinjer for uddannelse af havkajakinstruktører (jvf. retningslinjerne fra dansk havkajaksamråd. jvf. Arbejdet med havkajak eller smakkejolle består af en introduktion med turforberedelse, teknik, sikkerhed og pædagogik / formidling, et selvstudie forløb og sidst en tur med vejleder, samt afsluttende efterbehandling af erfaringer. Der vil blive arbejdet med en vekselvirkning af oplæg og diskussion samt praktisk undervisning/tur med brug af både instruktion, vejledning og aktiv inddragelse af erfaringer fra de studerende. Teoriseminar om udviklingen af dansk friluftsliv På seminaret vil der være oplæg om historiske, kulturelle og sociologiske, politiske og forvaltningsmæssige perspektiver på dansk friluftsliv. Traditioner og trends i dansk friluftsliv vil ligeledes blive behandlet. Tema: Friluftslivets historiske udvikling i Danmark bla. set i relation til udviklingen af idrætten Sociologiske undersøgelser af deltagelse og motiv i dansk friluftsliv Nyere trends i dansk friluftsliv bla. adventure race Organisationer og institutioner af betydning for natur og friluftsliv i Danmark Friluftspolitik og forvaltningen af den danske natur Adgangsdebatten regler for færdsel i den danske natur På teoriseminaret vil formen typisk være forelæsninger med efterfølgende diskussion. Friluftsliv i det åbne land/kulturlandskabet Det danske landskab er primært et kulturlandskab. Derfor repræsenterer friluftsliv i kulturlandskabet både en tradition, et vilkår og en udfordring. Cyklen er dels en traditionel transportform i danskernes friluftsliv og rummer i tillæg perspektiver i retning af nye aktivitetsmuligheder samt kan ses som led i en offentlig sundhedsmæssig strategi. Praksis består i en rejse gennem det danske landskab, kultur og natur, med cykel som de studerende selv planlægger og gennemfører. På turen arbejder grupperne med en selvvalgt mindre opgave indenfor temaet danskernes friluftsliv og forhold til naturen og indsamler information (empiri) undervejs. Erfaringerne fra cykelturen vil blive bearbejdet og diskuteret i forhold til at belyse friluftslivets pædagogiske muligheder og eller de kulturelle og forvaltningsmæssige muligheder og begrænsninger i Danmark. Fjeldfriluftsliv Det mest almindelige form for friluftsliv på Island er vandreture i fjellet. Når man færdes i fjeldet er det viktigt at kunne orientere ved hjelp af kort og kompas. Misvisningen mellem den geografisk- og magnetisk nordpol på Island er stor, op til 19 vestlig (2006), og den varierer fra landsdel til 9

11 landsdel og fra år til år. Navigation under hensyntagen til misvisning er et meget centralt sikkerhedsaspekt af friluftsliv på Island, og det udgør derfor en central del af modulet. Fjeld delen består af en introduktion med turforberedelse (teoretisk og praktisk), tur i varieret islandsk natur og efterarbejde hvor studenternes erfaringer vil blive diskuteret. Ydermere præsenteres den studerende for hvodan man på Island har brugt naturen som værktøj for resocialisering af utilpassede unge. På turen vil studenterne få mulighed for at bade i varme kilder. I tillæg til ovenstående tur vil der være egenfærd hvor studenterne planlægger og gennemfører en vandretur i mindre grupper. På egenfærden skal studenterne arbejde med de gennemgående tekniske færdigheder og i tillæg løse refektionsopgaver omhandlende blandt andet naturens egenværdi, og naturen som pædagogisk redskab. Teoriseminar om Islandsk friluftsliv På seminaret vil der være oplæg om islændingenes natursyn og politiske- og forvaltningsmæssige perspektiver på islandsk friluftsliv. Formen på seminaret vil være forelesninger efterfulgt af diskussion. Temaer: Udviklingen i islændingenes natursyn de sidste 200 år Færdselsret i islandsk natur bl.a. allemandsretten og motorisert ferdsel Forvaltningen af islandsk natur vandkraftverk eller nationalpark? Friluftsliv på Islandske heste Islandshesten har fulgt nationens udvikling siden den selv blev fremavlet af to racer, en norsk og en fra Irland. Hesten har både en rig tradition og er samtidig blevet en stærk trend i dagens turisme. I denne del af det dansk-islandske modul vil hesten, som holdt islændingene i live i vanskelige tider og som nu er en stor turist attraktion, bli introduceret til studenterne via en dagstur på hesteryg. Ved afslutningen af forløbet på Island bør alle studenter have en problemstilling og en arbejdsplan klar for det videre forløb frem mod en opgave om friluftsliv i Danmark og/eller på Island. Evaluering Studenterne skriver en selvstændig opgave på baggrund af modulet Friluftsliv i Danmark og på Island tradition og trend. Opgaven bedømmes med intern censur graderede karakterer Pensum Kompendium: Friluftsliv i Danmark og på Island 07. Kompendiet Havkajakinstruktør Ungdomsringen 2006 Friluftsliv under forandring - en antologi om fremtidens friluftsliv. Red. Søren Andkjær. Forlaget Bavnebanke 2005 Naturens værdi vinkler på danskernes forhold til naturen. Red. Peder Agger Gyldendal

12 Wilderness navigation. Mike Burns og Bob Burns. The mountaineers Books 2004 Hertil kommer materiale som udleveres i forbindelse med kurset (ca. 50 sider), samt diverse webpages Supplerende litteratur: Andersen, A.M. et al.: Naturoplevelser og naturskoleundervisning. Danmarks Lærerhøjskole og Friluftsrådet 1995 Eichberg, H. m.fl.: De grønne bølger. Træk af natur- og friluftslivets historie. Bavnebanke 1986 Madsen, Bent Leicht: Børn, dyr og natur. Børn og unge 1988 Skov- og Naturstyrelsen: Naturvejlederordningen (rapport om naturvejlederordningen uddrag), 2000 Thomas Møller Kristensen m.fl.: Mennesket og naturen. Odense Universitetsforlag

13 Uddybning af modul 2.: Friluftsliv i Sverige 15 ECTS SYFTE/MÅL Kursens syfte är att ge praktiska exempel på friluftsliv i Sverige med utgångspunkt i konkret praktik som uttryck för det typiska/det nationella/det kulturella. Syftet är vidare att skapa förståelse för och insikt i såväl det traditionella svenska friluftslivet som ett perspektiv på trender inom svenskt friluftsliv. Kulturella, historiska, förvaltningsmässiga, politiska samt pedagogiska perspektiv bildar den teoretiska ramen för kursen. Efter avslutat kurs ska studenten - kunna bedriva ett säkert friluftsliv på is - känna till utgångspunkterna för friluftsliv i tätortsnära natur - känna till och ha provat friluftsliv i skogen utifrån ett traditionellt svenskt perspektiv - ha fördjupat sina kunskaper i utomhuspedagogik - ha kunskaper om de teoretiska ramverk som bildar förutsättning för svenskt friluftsliv i vid mening INNEHÅLL OCH UPPLÄGGNING Friluftsliv i Sverige, 15 ECTS Del I: Skogsmodulen Göteborg och Bohuslän, 1 vecka (nov.) friluftsliv i skogen i ett svenskt perspektiv utomhuspedagogik natursyn, miljö och hälsa kulturella, historiska, förvaltningsmässiga, politiska samt pedagogiska perspektiv på svenskt friluftsliv introduktion del I. Del II: Vintermodulen, Skridskoåkning Stockholm och omgivande region, 3 veckor (jan.) friluftsliv på is med materielkunskap och säkerhetsaspekter tätortsnära friluftsliv, teori och praktik kulturella, historiska, förvaltningsmässiga, politiska samt pedagogiska perspektiv på svenskt friluftsliv fördjupning del II. Undervisningen sker i form av praktiskt utövande av friluftsliv, föreläsningar, seminarier samt praktiska och teoretiska uppgifter. Kursen bygger på aktiv närvaro i syfte att skapa medvetenhet och fördjupad förståelse för svenskt friluftsliv EXAMINATION Modul 2 examineras efter aktivt deltagande under såväl del I, som del II av kursen. A. Skogsmodulen examineras genom inlämning av individuellt paper, som behandlar friluftsliv i Sverige ur ett kulturanalytiskt perpektiv. B. Följande paper utgör grundläggande utgångspunkt inför examinationen av del II, där det dessutom ingår att ta ansvar för och genomföra turer i mindre grupper. 12

14 Studenterna erhåller preciserad information om examinationsformer och betygskriterier för respektive nivå i samband med avslutningen av Modul I i Danmark. Som betyg på kursen används någon av uttrycken Väl godkänd, Godkänd eller Underkänd. Studenterna erhåller även betyg utifrån ECTS-skalan. FÖRKUNSKAPSKRAV Studenten skall, med godkänt resultat, ha genomgått lärarutbildningens andra år eller motsvarande. URVAL Speciell hänsyn tas till sökandes studieresultat samt tidigare erfarenheter av friluftsliv. IKRAFTTRÄDANDE Denna kursplan gäller fr o m läsåret 2008/2009 KURSLITTERATUR Thorell, C. & Wallström, M. När isen lockar. (Stockholm: SISU Idrottsböcker, 2006), 48 s. Brügge, Britta, Glantz, Matz, Sandell, Klas. (1999). Friluftslivets pedagogik. Stockholm: Liber. Edman, Stefan; Klein, Jan (1997). Vårt hem i universum. En berättelse om utveckling och miljö. Lund: Studentlitteratur. Norling, I (2001). Naturens och trädgårdens betydelse för hälsa och livskvalitet. Göteborgs botaniska trädgård Norling, I, Larsson E-L (2004). Ett gott och friskare liv som äldre för en aktiv livsstil i natur och trädgård. Göteborgs botaniska trädgård Sandell, Klas (1997). Naturkontakt och allemansrätt: Om friluftslivets naturmöte och friluftslandskapets tillgänglighet i Sverige Svensk Geografisk årsbok, Vol 73, s Sandell, Klas, Sörlin, Sverker. (red.). (2000). Friluftshistoria från härdande friluftslif till ekoturism och miljöpedagogik. Stockholm: Carlssons Förlag. Sandell, Klas, Öhman, Johan, Östman, Leif (2002). Miljödidaktik. Naturen, skolan och demokratin. Lund: Studentlitteratur. Svenning, Stephan (i red. Lundegård I, Wickman, P-O, Wohlin A) (2004): Utomhusdidaktik. s Studentlitteratur. Kompendium om totalt cirka 150 sidor 13

15 Uddybning af modul 3.: Friluftsliv i Norge 15ECTS Mål: Målet med emnet er å gi studentene en introduksjon til vinterfriluftslivet og veiledning i friluftsliv i vinterskogen og på vinterfjellet. Gjennom de ulike periodene skal studentene opparbeide grunnleggende ferdigheter og kunnskaper innen vinterfriluftsliv og veiledning. Studentene skal utvikle nødvendige basisferdigheter knyttet til vinterfriluftsliv. De skal lære seg å stille krav til egen kompetanse, og jobbe selvstendig med å utvikle denne. Studentene skal også få kunnskap om norsk friluftslivshistorie og utvikling, forvaltning og politikk, bruken av friluftsliv i skolen og friluftsliv i et helseperspektiv. Forkunnskaper: Studentene må ha rimelig god fysikk og ha grunnleggende skiferdigheter. Innhold: - Å ferdes med overskudd, tur etter evne, valg av område, sikkerhet, ansvar og konsekvenstenking. - Å ta ansvar for egen læring - Turplanlegging for lengre vinterturer: å gå på tur i grupper, sikkerhet og ferdselsnormer - Orientering og sikre veivalg - Snøkjennskap, snøskred, kameratredning, transport av skadet - Skiferdigheter - Ly og leir i vinterskog: gapahuk, improvisert bivuakk, vinterbål, nying - Ly og leir på vinterfjell: bygge og bo i snø, valg av leirplass og etablering av leir, telt, flatgrop, snøhule, bivuakker, iglo - Klær og utstyr, reparasjon, tilvirkning av enkelt vinterutstyr. - Hygiene og førstehjelp i forbindelse med vinterskog/fjell - Mat, kokeutstyr til vinterbruk - Vær og værtegn - Ferdselskultur: lov og rett, sporløs ferdsel - Natur og kulturlære. - Veilederlære: turnormer, prosedyrer, organisering, arbeidsmåter og ledelse knyttet til vinterfriluftslivet - Forelesinger: Politikk og forvaltning, friluftslivshistorie/tradisjon og trends, friluftsliv i skolen og i et helseperspektiv. Undervisning: Undervisningen går over fire sammenhengende uker i vårsemesteret. Arbeidsformer: Arbeidsformene er selvstendig arbeid, forelesinger, ekskursjoner (2 dager), gruppearbeid, egenferd og praktisk / problemorientert veiledning i forbindelse med ferd. Ferd med veileder innebærer 9 dager i vinterfjellet. Egenferden går over 3 dager. Ferd, egenferd og ekskursjoner er obligatoriske. 14

16 Vurdering: Mappevurdering. Studentene utarbeider en mappe pr. uteperiode. Graderte karakterer. For å få vitnemål må en ha fått godkjent samtlige innleverte studentmapper, deltatt aktivt på obligatoriske ferd, egenferd og ekskursjoner. Pensum: - Kompendium: Vinterfriluftsliv. HiT Fjällsäkerhetsrådet: Laviner, en handbok. Naturvårdsverket s Støttelitteratur: - Nordli, Øyvind: Fjellet i snø, vind, sol og tåke: handbok for fjellturen. Samlaget Modul 4.: Bachelorprojekt 15ECTS Bachelorprojektet udarbejdes ved den studerendes hjemmeinstitution og følger de gældende bestemmelser for aflevering og godkendelse her. Bachelorprojektet skal indeholde et komparativt perspektiv på friluftsliv i Norden for at blive godkendt som afslutning på uddannelsen Nordisk Friluftsliv. Studerende ved SDU Idræt, kan vælge at skrive et 10ECTS projekt i stedet, men skal så supplere med et 5 ECTS fag. 15

17 Økonomi: I forbindelse med deltagelse på modul 1-3 må den studerende påregne en del ekstraudgifter til bl.a. transport, overnatning og leje af specieludstyr. Udgifter til fortæring regnes ikke som ekstraudgifter. Estimerede ekstraudgifter for studieåret 08/09: Modul 1: Danmark - Island Inklusiv transport under afviklingen af modulet (herunder fly tur/retur til Island) Modul 2: Sverige del 1 (1200svenske kroner) Sverige del 2. (2600svenske kroner incl. T-bane kort til Stockholm) Inklusiv transport under afviklingen af modulet Modul 3: Norge Inklusiv transport under afviklingen af modulet (2000Norske kroner) 4500dkr 1000dkr 2100dkr 1900dkr I alt 9500dkr Den studerende selv medbringer nødvendigt personligt udstyr, herunder kompas, beklædning, fodtøj, sovepose, rygsæk og fjeldskiudstyr. Den studerende der læser alle 3 moduler har mulighed for at ansøge Nordplus om midler til dækning af udgifter i forbindelse med studiet i Nordisk Friluftsliv. Ansøgningsfristen er 15marts, og uddybende information herom kan fås ved kontakt til uddannelsesinstitutionens kontaktperson for Nordisk Friluftsliv. Skema kan downloades her: SDU-studerende: Øvrige studerende: I studieåret 0708 fik de studerende 360Euro i stipendium og 200Euro i rejsegodtgørelse. Ad. Modul 1: For studerende der søger via Tompladsordningen må påregnes en studieafgift på xxxx kr. (fastsættes ultimo marts!) Ad. Modul 3: For studerende der ikke i forvejen er indskreven ved en uddannelsesinstitution må påregnes en semesterafgift på ca. 160 Norske kroner. 16

18 Kontaktpersoner: Danmark Syddansk Universitet: Jens Øyås - jrasmussen@health.sdu.dk + Søren Andkjær sandkjaer@health.sdu.dk Århus Universitet: Martin Hansen martininge@mail1.stofanet.dk Københavns Universitet: Erik Mygind emygind@ifi.ku.dk Island Iceland University of Education: Smäri Stefánsson smaristef@khi.is Hólar University College:???? Sverige Gymnastik- och idrottshögskolan, Stockholm: Jan Seger jans@ihs.se Idrottshögskolan, Göteborg universitet: Staffan Larsson Staffan.Larsson@ped.gu.se Norge Høgskolen i Telemark: Tone Reiten Tone.Reiten@hit.no 17

19 Optagelseskrav & Ansøgninsprocedure: Det generelle adgangskrav til studiet er 2 års grunduddannelse på universitetsniveau i idræt, friluftsliv eller andre studieretninger. Studerende med mellemlange videregående uddannelser (Professionsbachelorer etc.), eller studerende der ikke ved ansøgningstidspunktet er indskreven ved en uddannelsesinstitution skal ansøge om optagelse via Tompladsordningen. I den forbindelse skal der ansøges om dispensation for optagelse hos Studienævnet for Idræt (SDU). Yderligere adgangskrav til de enkelte moduler er: Modul 1: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme minimum 500 meter. Modul 2: Den studerende skal være i god fysisk form og kunne svømme. Desuden kræves erfaring med friluftsliv i skov og havmiljø. Modul 3: Studenterne skal være i god fysisk form og have grundlæggende skifærdigheder (langrend/fjeldskiløb). Ansøgningsprocedure: Optagelse foregår via fælles ansøgningsskema og motiveret ansøgning. Link til ansøgningsproceduren for alle studenter for studieåret fås ved henvendelse til Nordisk Friluftslivs fælles studiekoordinator Jens Øyås på: jrasmussen@health.sdu.dk Ansøgningsfrist 15maj. På vegne af netværket for Nordisk Friluftsliv Studiekoordinator Jens Øyås Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik Tlf: jrasmussen@health.sdu.dk 18