Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag"

Transkript

1 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag 3w 2013/14 Viborg Katedralskole Solen som energikilde - et forløb om vedvarende energi.

2 Introduktion I perioden august december 2013 gennemføres fem udviklingsprojekter under Undervisningsministeriet (UVM), hvor gymnasier i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner udvikler og afprøver undervisningsforløb, der fokuserer på anvendelsesorientering. De fem projekter kædes sammen af et netværks- og analyseprojekt, som er ledet af Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og med medvirken af Dansk Naturvidenskabsformidling, der bidrager til kvalificering af og opsamling på de tværgående erfaringer samt sparring og samarbejde på tværs af de fem projekter. Institut for Naturfagenes Didaktik indgår i projektet med følgeforskning og fælles erfaringsopsamling. Projektet er finansieret af UVM og de medvirkende institutioner. Projektperiode: 2012 til juni Projektets titel: Solen som energikilde Kontaktperson (projektleder): Bjarning Grøn Viborg Katedralskole Gl. Skivevej Viborg Telefon:

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Deltagere... 3 Baggrund og formål... 3 Indhold... 5 Eksterne aktiviteter i forbindelse med projektet... 6 inano ved Aarhus Universitet... 6 DTU... 7 Københavns Universitet Energimuseet og elproducerende vindmølle Studierejse til Island Samfundsfag om bæredygtighed Nogle konklusioner og anbefalinger

4 Deltagere I projektet deltager 3w 2013/14 fra Viborg Katedralskole. Klassen består af 29 elever og er en naturvidenskabelig studieretning med fysik på A-niveau, matematik på A-niveau og kemi på B-niveau. Deltagende lærere: Zelinda Videsen, matematik Michael Jensen, kemi Bjarning Grøn, fysik Finn Christensen, samfundsfag Baggrund og formål Det overordnede formål med projektet er, at eleverne med udgangspunkt i det autentiske Desertec-projekt skal lære at arbejde mere praksisnært med centrale begreber inden for vedvarende energi i de naturvidenskabelige fag. Endvidere er det målet, at eleverne gennem arbejdet skal kunne se sammenhængen mellem naturvidenskab (her: fysik og kemi), teknologi og samfund i forbindelse med emnet bæredygtighed. Socio-Scientific Issue-inspireret undervisning Desuden er arbejdet inspireret af såkaldte Socio Scientific Issues, der er samfundsmæssige tematiseringer, der bygger på naturfaglige sammenhænge, men som kan være kontroversielle og inddrage etiske overvejelser. Sammenstillingen af etiske overvejelser og naturvidenskab vil normalt være uvant for lærere og elever i de naturvidenskabelige fag, men det kan samtidig skabe både motivation og ejerskab. Socioscientific issues-based instruction is an active approach to learning, placing science content within a social context in a way that supplies both motivation and the ownership of learning to the student. Desertec-projektet Desertec-projektet er en aktuel og noget kontroversiel sag. The world s largest energy megaproject has begun. Desertec will spend the better part of a trillion dollars on solar energy plants in North Africa, the electricity from which will be transmitted via undersea cables to Europe. Kilde: Eleverne skal arbejde med centrale begreber inden for energi og træne i at planlægge, udføre og analysere eksperimenter inden for emnet energi fra Solen. Desuden skal eleverne med udgangspunkt i Desertecprojektet kunne tage stilling til det moralske dilemma, om det kan forsvares, at indbyggerne i Europa høster deres energi i Afrika. 3

5 Eksempler på spørgsmål, der kan diskuteres: Er det ikke bedre, at energien i stedet for at transporteres til Europa bliver udnyttet i Afrika for at fremme afrikanernes levestandard og sundhedstilstand? Er projektet ikke blot en ny form for udnyttelse af den 3. verden? Holder argumentet om, at man ved at gennemføre DESERTEC-projektet vil kunne frigøre sig fra oliesheikernes magt? Vil projektet være til gavn for Jordens klima? Hvordan kan man som borger i Danmark påvirke beslutningen om at gennemføre projektet? Eleverne skal gennem arbejdet træne kritisk tænkning. De skal lære at søge og vurdere informationer og at arbejde med naturvidenskabelige emner og argumenter i forbindelse med et samfundsmæssigt spørgsmål. Figur 1. Desertec-projektet. Fokuserende solfangere frembringer elektrisk energi, der via højspændingskabler sendes fra ørkenområderne i Nordafrika og Mellemøsten til Europa. Planen er, at 15% af Europas elforbrug i 2020 skal leveres af Nordafrika og Mellemøsten. Bemærk at Island også er koblet på projektet gennem et kabel på havbunden. Figurkilde: 4

6 Indhold Meningen med at lade et autentisk projekt som DESERTEC være udgangspunkt for elevernes arbejde med emnet energi, energiomsætninger og bæredygtig udvikling, er ud over at motivere, at få eleverne til at erkende, at naturvidenskab i samfundet ikke altid er værdineutralt. Eleverne stifter bekendtskab med og skal tage stilling til påstande som: Der er mere energi, der rammer verdens ørkener på seks timer, end verden bruger på et år, og Saharas ørken er stort set ubeboet og tæt på Europa. Fortalere for projektet siger, at projektet vil holde Europa i front i kampen mod klimaforandringer og få de nordafrikanske og europæiske landes økonomier til at vokse inden for de anbefalede grænser for udledning af drivhusgasser. Repræsentanter for DESERTEC udtaler, at projektet en dag vil kunne levere 15 procent af Europas elforbrug og en betydelig del af Mellemøstens og Nordafrikas elforbrug. DESERTEC Foundation hævder, at projektet vil kunne skabe mange nye arbejdspladser og der I gennem bidrage til politisk stabilitet I regionen. Alle tre studieretningsfag: fysik A, matematik A og kemi B har været i spil. Desuden har samfundsfag været inddraget i forløbet. På de følgende sider er kort beskrevet, hvordan arbejdet med emnet på gymnasiet er blevet suppleret med ekskursioner og studieture til Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU, Energimuseet med Solbyen, vandkraftværket Gudenaacentralen og en elproducerende vindmølle. På studierejsen til Island besøgte eleverne blandt andet det geotermiske kraftværk Svartsengi, de deltog i et seminar om Island som fossilfrit samfund med Íslensk NýOrka, de var til forelæsning på Keilir Institute of Technology. Desuden var der ekskursioner til gejserne i Geysir og Gullfossvandfaldene samt til gletsjeren Sólheimajökull. 5

7 Eksterne aktiviteter i forbindelse med projektet inano ved Aarhus Universitet Ved en endags-ekskursion til inano ved Aarhus Universitet mødte eleverne forskere og studerende fra det naturvidenskabelige fakultet ved universitetet. De overværende foredrag om energi, de lavede eksperimenter med termoelektricitet, og de fik en rundvisning på instituttet samtidig med, at besøget fungerede som en studieorientering. Af speciel interesse for projektet var et foredrag om solenergi og om, hvordan man på instituttet forsker i at fremstille nye, mere effektive solceller. Dette foredrag blev holdt af ph.d.-studerende Britta Johansen, der er student fra Viborg Katedralskole Der er ingen tvivl om, at flere elever, og specielt pigerne, spejlede sig i Britta, der på den måde kom til at fungere som rollemodel for eleverne. Foredraget var på et passende fagligt niveau for eleverne, der dengang gik i 2.g, samtidig med, at det inddrog nyere forskning og pegede på nogle nyttige anvendelser af forskningen. Eleverne var i foråret 2013, hvor de besøgte universitetet, optaget af arbejdet med to tværgående forløb og opgaver: AT5 (emnet for dette AT-forløb var bæredygtig udvikling) og SRO (studieretningsopgaven i matematik, fysik og kemi), og de gav i den efterfølgende evaluering udtryk for, at de havde fået mange nyttige informationer og ny viden med sig hjem, som de kunne bruge såvel i AT5 som i SRO. - Rigtig godt, tilpas sværhedsgrad, stort engagement. Jeg fik mere ud af denne time med interessant viden om solceller end af resten af besøget. [Brittas foredrag om solenergi] - Vi kunne bruge meget af foredraget i vores projekt. - God viderebygning på den viden vi allerede havde. 6

8 DTU Sammen med klassens lærere i matematik, fysik og kemi var klassen på en 2-dages ekskursion til København. Den ene hele dag var afsat til et besøg på DTU, hvor eleverne lavede eksperimenter med solceller og brændselsceller. Der ud over fik eleverne en studieorientering om uddannelserne på DTU, og de overværede et foredrag om Energi og miljø med Niels I. Meyer. Eksperimenter med solceller og brændselsceller Arbejdet med eksperimenterne blev opfattet noget forskelligt af eleverne i klassen, hvilket siger noget om den store spredning, der er i klassen med hensyn til fagligt niveau og interesse. Derfor er elevernes kommentarer i evalueringen ind i mellem lidt modstridende. Eleverne var dog gennemgående meget tilfredse med de dygtige vejledere, nanotekar Ole Trinhammer og studerende fra DTU. Ole Trinhammer havde eleverne mødt et halvt år inden besøget på DTU, da han på Katedralskolen holdt et foredrag for klassen om Energi og evighedsmaskiner. - Rigtig godt, men kunne godt have brugt lidt mere tid. Godt at lave praktisk [arbejde] ud fra teori. - Alt for lang tid til nogle eksperimenter og for kort tid til andre. For komplicerede beregninger. - Gerne lidt mere fokus på matematikken bag. Figur 2. Der eksperimenteres med solceller. 7

9 Figur 3. Eleverne i 2w eksperimenterer, tænker og diskuterer med kyndige studentervejledere fra DTU. 8

10 Foredrag om Energi og miljø Figur 4. Niels I. Meyer holdt foredrag om 'Energi og miljø'. Det lykkedes os at få aftalt et foredrag med Niels I. Meyer, professor emeritus og kendt blandt andet for Oprør fra midten, en politisk debatbog og bestseller fra 1978, som han skrev sammen med den daværende undervisningsminister K. Helveg Petersen og filosof og forfatter Villy Sørensen. Vi havde på forhånd læst udvalgte dele af bogen samt forskellige artikler og uddrag fra Meyers seneste bog fra 2011 Nok er nok. Eleverne var derfor forberedte, og det var lidt overraskende at se, hvordan denne ellers livlige klasse sad andægtigt stille og lyttede og stillede gode spørgsmål i forlængelse af foredraget. For mange elever var foredraget en øjenåbner, mens andre blev provokeret og var uenige i Niels I. Meyers synspunkter. - Fantastisk vinkling af et emne jeg ellers følte var ved at være udtømt! Karakter 10 på 5-skalaen. - Godt foredrag og en øjenåbner for mit vedkommende. Niels I. Meyer er inde i det han snakker om, hvilket er fantastisk dejligt at høre og lige giver det ekstra. - Rigtig godt! Godt at få det fra en anden vinkel end naturvidenskab. Jeg fik meget ud af det. - Fedt at høre ham. Det var dog en konklusion af alt vi havde hørt/lært tidligere. - Spændende at høre fra en ældre om hans synspunkter og holdninger, lidt provokerende også. - Godt foredrag, men jeg var ikke enig i hans synspunkter. 9

11 Københavns Universitet Eleverne tilbragte i forbindelse med ekskursionen til København en formiddag på Frederiksberg Campus, hvor de fik en studieorientering og rundvisning. Desuden overværede eleverne to foredrag, hvoraf det ene handlede om Energi og klimaforandringer. Emnemæssigt lå det op ad foredraget på DTU. Ved foredraget på KU fik eleverne dog ikke som på DTU lov til at sidde stille og lytte, men foredragsholderen aktiverede dem fra begyndelsen. - God opsummering på ting jeg vidste + en masse god intro. - Et spændende foredrag om næsten det samme som Niels Meyer, dog med en helt anden holdning til det. - Fin måde at inddrage eleverne. Det gjorde en del nervøse. 10

12 Energimuseet og elproducerende vindmølle Energimuseet ligger i Tange ved Bjerringbro en lille halv times transporttid med bus fra Viborg. Vi benytter derfor ofte det glimrende museum i undervisningen. Klassen fik en rundvisning i udstillingen Folk og klima - et fælles ansvar og en interessant gennemgang af det naturvidenskabelige grundlag for klimadiskussionerne, herunder iskerneforskningen. Eleverne besøgte desuden Tangeværket, Danmarks største vandkraftværk, og Solbyen, og der blev under og efter besøget foretaget målinger og beregninger på solenergi, vindenergi og vandkraft. Efter frokost besøgte klassen Vindum Overgaard for på nærmere hold at studere en elproducerende 1 MWmølle af mærket Siemens/Bonus. Ejeren, godsejer Hans de Neergaard, fortalte eleverne om møllens tekniske detaljer og om økonomien i at være mølleejer. Eleverne fik tilbudt at få adgang til møllehuset, der lå 50 meter over jorden. For at komme derop skulle man kravle op ad en lodret stige inde i mølletårnet. Vi havde på forhånd regnet med, at højst en lille håndfuld elever ville tage imod tilbuddet, men det viste sig at blive lige modsat. Langt hovedparten af eleverne ville udfordre sig selv ved at kravle de 50 meter lodret op. Der er ikke megen tvivl om, at det for nogle elever har været en grænseoverskridende oplevelse at kravle så højt op for derefter at kunne kigge milevidt omkring, mens de mærker suset fra vingerne, hvor eleverne beregnede, at vingespidserne drøner rundt med en fart på omkring 200 km/h. - Jeg synes bestemt man lærer mere af at tage op i f.eks. en vindmølle. Det gør fysik meget mere interessant og lettere at forstå. Man ser fysikken i aktion i stedet for at læse om den i en bog, og man får derved også lyst til at vide mere om emnet og sætte sig bedre ind i det. - Det er rart at opleve samfundsrelevante emner, og deres relation til fysikken bag. - Jeg husker meget bedre når der er en lidt mere fysisk aktivitet. - Jeg tror personligt at jeg lærer mest ved at se og røre ved de ting, jeg skal lære noget om. Desuden er det rart ikke altid at skulle have undervisning på samme måde. - Vi får lov til at lære fysik på andre måder og prøve nogle nye ting, er noget jeg simpelthen elsker. At komme op i en vindmølle var yderst spændende og lærerigt, når vi snakker energi og energibesparelse. 11

13 Figur 5. Med bus til den 50 m høje 1 MW Siemens/Bonus vindmølle på Vindum Overgaard. Figur 6. a) Elever på vej op møllehuset 50 m over jordoverfladen. b) Et milevidt udsyn fra møllehuset. 12

14 Studierejse til Island Klassens studierejse gik til Island, der på mange måder er et ideelt mål for en studierejse med en naturvidenskabelig klasse. Under opholdet boede eleverne i dobbeltværelser på Keflavikbasen, hvor USA havde militærbase, ind til man med kort varsel trak alle tropper hjem i Island har nu overtaget basen, og hele området kaldes Ásbrú (broen til guderne eller Bifrost). Bygningerne bruges nu blandt andet til boliger for omkring 1800 studerende, og området er dermed den største studentercampus i Island. Man har også oprettet et uddannelsescenter, Keilir - Atlantic Center of Excellence, med videregående uddannelser inden for områderne flyvning, grøn energiteknologi og sundhed (Aviation Academy, Keilir Institute of Technology og Health Academy). Klassen rejste med deres lærere i studieretningsfagene fysik og matematik. Programmet indeholdt naturligvis flere programpunkter med relation til klassens energiprojekt. Her er et lille udvalg: Forelæsninger og seminarer med repræsentanter fra o Íslensk NýOrka (Islandsk Ny Energi) o Keilir o Energicenter i Reykjavik Besøg på det geotermiske kraftværk Svartsengi Ekskursion til gejserne i Geysir og Gullfossvandfaldene Ekskursion til gletsjeren Sólheimajökull - Det eneste man kan beklage er vejret og at turen ikke var længere. - Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan de andres studierejser var, men vores var nok den bedste. Fantastisk anderledes, og en oplevelse for livet. - MEGET spændende at se. Masser af vandfald, smuk natur og gletsjere. En fantastisk tur, med mange store oplevelser. - Sindssyg dygtig formidler! Et af de bedste foredrag jeg nogensinde har været med til [elev om Arnbjörn Olafsson, Direktør for internationalt samarbejde ved Keilir]. - Vi fik et større sammenhold i klassen, man var sammen med andre man normalt ikke var. 13

15 Figur 7. Íslensk NýOrka har blandt andet til opgave at rådgive den islandske stat om, hvordan landet kan blive uafhængigt af fossile brændsler i transportsektoren. Man har i den forbindelse stået for undersøgelser af, hvordan brint kan komme til at indgå som brændstof i busser, personbiler og skibe. Figur 8. Der forklares, hvordan en brintbil fra Daimler fungerer. 14

16 Figur 9. Rundvisning på det geotermiske kraftværk Svartsengi. Ud over at producere elektrisk energi og varme leverer dette kraftværk mineralholdigt, varmt vand til den nærtliggende Blå Lagune, der er en af Islands største turistattraktioner. 15

17 Figur 10. Der tages prøver af gletsjeren Sólheimajökull. Den sorte aske stammer fra udbruddet af Eyjafjallajökull marts 2010, hvor flytrafikken i Vesteuropa var lammet i en længere periode. Eleverne var ude at gå på en gletsjer. Det var lidt skræmmende for dem at høre, at gletsjeren på relativt få år havde trukket sig 200 m tilbage. En hurtig udregning viste, hvornår gletsjeren vil være helt væk, hvis tilbagetrækningen fortsætter med uformindsket hastighed. Eleverne var på gletsjeren i stand til på nært hold at se og mærke konsekvenserne af den globale opvarmning. Studieturen til Island var på mange måde en flot afrunding af forløbet. Forløbet begyndte med et kort studium af Desertec-projektet, hvor man blandt andet vil transportere elektrisk energi fra Nordafrika til Europa. På kortet på figur 1 kan man se, at Island længst oppe mod Nordvest er med i samarbejdet via et kabel på havbunden. Eleverne fik også demonstreret, at et lille land kan forsøge at gøre sig uafhængig af fossile brændsler og allerede har lavet vellykkede demonstrationsprojekter inden for transportsektoren, hvor man har afprøvet brændselsceller drevet af brint i busser, personbiler og skibe. 16

18 Samfundsfag om bæredygtighed Klassen arbejdede som en del af AT5-forløbet om bæredygtighed nogle lektioner med en samfundsfaglig synsvinkel på emnet. Finn Christensen var gæstelærer for klassen. Klassen inddrog blandt andet artikler fra Weekendavisen og Information om Klimaklemmen og Grænser for vækst. Desuden lærte de om forskellige modeller for det politiske system og de politiske partiers beslutninger. Figur 11. Finn Christensen, lektor, samfundsfag og historie. Figur 12. Molins model. 17

19 Nogle konklusioner og anbefalinger Det store flertal af elever har været meget tilfredse med forløbet og peger blandt andet på, at det er vigtigt at komme ud og se fagene i aktion. Emnet hvor der arbejdes med energi og miljø giver desuden arbejdet en samfundsmæssig autenticitet, der er motiverende for eleverne. Det er en god idé at kombinere arbejdet på gymnasiet med ekskursioner og studieture til Aarhus og Københavnsområdet, hvor eleverne besøgte 3 universiteter i løbet af nogle få uger. Det bidrager til en god variation i undervisningen. På universiteterne mødte eleverne eksperter i form af forskere og studerende, der fungerede som rollemodeller for eleverne. Disse besøg fungerede samtidig som en studieorientering. En elev udtaler: Jeg synes det var en fed tur. Vi fik et bredt syn på hvordan solenergi kan udnyttes - både teoretisk og praktisk Det er en god idé at lade AT5 og SRO omhandle samme emne. Det skaber ro og overblik i en ellers fragmentarisk hverdag. Samtidig lærer eleverne inden for et og samme emne at arbejde såvel i bredden i AT som i dybden i SRO. Studierejsen til Island fokuserede på energi og var en god afrunding samtidig med, at den gav et internationalt perspektiv på emnet bæredygtighed. Den viste desuden et lille land kan forsøge at gøre sig uafhængig af fossile brændsler og allerede har lavet vellykkede demonstrationsprojekter inden for transportsektoren, hvor man har afprøvet brændselsceller drevet af brint i busser, personbiler og skibe. Flere elever i 3w er for øjeblikket (december 2013) i gang med at lave studieretningsprojekt, hvor emnet er inspireret af arbejdet med projektet. Der er således elever, der skriver om solceller med inspiration fra besøgene på Aarhus Universitet og på DTU, og om geotermisk energi med inspiration fra studierejsen til Island. Forslag til forbedringer: Ekskursionen til København var tæt pakket med mange aftaler og arrangementer og kun lidt tid til for eleverne at gå ud på egen hånd. Flere elever foreslår, at en sådan ekskursion en anden gang skal strække sig over flere dage. Enkelte elever peger på, at det er en økonomisk belastning med så mange ekskursioner og studieture. Det er derfor vigtigt at finde billig transport og overnatning. Formidling af erfaringer Erfaringer fra udviklingsarbejdet vil blandt andet kunne formidles til andre gennem artikler i relevante fagblade og fagsider på nettet samt gennem efteruddannelseskurser, der regionalt kan udbydes gennem Centre for Undervisningsmidler (CFU) og nationalt gennem de faglige foreninger eller GL-E. 18

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Studieretninger 2016-2019

Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016 2019 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B..side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Nitten glade og berigede gymnasieelever forlod DTU Fotonik fredag d. 12. juli efter en uge fyldt med megen lærdom og fornøjeligt samvær.

Nitten glade og berigede gymnasieelever forlod DTU Fotonik fredag d. 12. juli efter en uge fyldt med megen lærdom og fornøjeligt samvær. Hænderne helt nede i teknologierne på OpticsCamp Små forskerspirer voksede sig store under DTU Fotoniks femte OpticsCamp i starten af juli 2013. Summercamp'en er gratis fra start til slut og fyldt til

Læs mere

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Science in Action en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Hvem er Science in Action for? Science in Action er for alle med interesse for naturvidenskab, teknik, teknologi og innovation Man behøver

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Afrapportering fra runde 4 af udviklingsprojektet erfaringer fra fem gymnasieudviklingsprojekter.

Afrapportering fra runde 4 af udviklingsprojektet erfaringer fra fem gymnasieudviklingsprojekter. Afrapportering fra runde 4 af udviklingsprojektet erfaringer fra fem gymnasieudviklingsprojekter. Netværks- og analyseprojekt om anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag. Projektnummer: 12 95

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Studieretninger 2013-2016

Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Formål Formålet med projektet er at skabe veje til og fora for mange elever til at møde forskere

Læs mere

NETVÆRK OG SAMARBEJDE

NETVÆRK OG SAMARBEJDE NETVÆRK OG SAMARBEJDE Henrik Juhl Kristensen Lektor og udviklingsleder Vejle Tekniske Gymnasium Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle VTG.dk POWER POINT BRILLER AF FISKESKÆL, VERDENS DYRESTE MOBILTELEFON

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus

Sukkertoppen og Vibenhus Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Evalueringsrapport TalentCamp Energi

Evalueringsrapport TalentCamp Energi Sorø, d. 19. juni 2009 Evalueringsrapport TalentCamp Energi Projektnummer: 119595 Som led i regeringens strategi om at gøre Danmark til et førende vidensamfund har Undervisningsministeriet siden 2005 haft

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

At være frivillig i UngEnergi

At være frivillig i UngEnergi At være frivillig i UngEnergi UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er en gruppe af unge mellem 15 og 35 år, som brænder for det samme mål: en grøn og bedre verden. Vores projekter har til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Københavns

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D MANDAG - BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

ScienceTalentMønsterbryder

ScienceTalentMønsterbryder Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center

Læs mere

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Tættere på virkeligheden eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende og almen uddannelse.

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Vi mødes på busholdepladsen ved Nørreport Station kl. 07.50.

Vi mødes på busholdepladsen ved Nørreport Station kl. 07.50. 1 Undervisningsministeriet Afdeling for gymnasieuddannelse Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 24. MAJ 2012 Afrapportering af Brændselsceller/Brintbilen UVM projektnummer: 1277323 Samarbejde mellem

Læs mere

HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER

HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER Din HTX uddannelse består af studieretningsfag i en samlet pakke, obligatoriske fag samt valgfag. På Ishøj Tekniske Gymnasium tilbyder vi i alt seks forskellige studieretninger.

Læs mere

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Projektets titel. Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser, FOU projektnr 116417, Pulje USS2003 Iværksætterkultur (BU) 1. Projektets

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Undervisningsdifferentiering i eksterne miljøer. 7. August 2013 Energi- & Vandværkstedet

Undervisningsdifferentiering i eksterne miljøer. 7. August 2013 Energi- & Vandværkstedet Undervisningsdifferentiering i eksterne miljøer 7. August 2013 Energi- & Vandværkstedet De kan begejstres over faglighed! Piger Favrskov Lydspor 1 - interview Men det kan også gå galt faldgrupper I kan

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere