REFERAT. Det Maritime Råd. Møde nr. 5

Transkript

1 REFERAT Det Maritime Råd Møde nr. 5 Tirsdag den 23. oktober 2012 kl Sted: Sejlklubbens lokaler på Bogense Havn Deltagere: Dagsorden Referat Formand for Teknik og Miljøudvalget, Kim Johansen (KJ) Formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Kurt Christensen (KC) Nordfyns Kommune, Driftschef Louise Rasmussen (LR) Nordfyns Kommune, Havnefoged Poul Erik Nielsen (PEN) Bogense Sejlklub, Jens Kyster Rasmussen (JK) Bogense Ro- og Kajakklub, Erik Sterling (ES) Søspejderne i Bogense, Flemming Jørgensen (FJ) Sejlklubben Egensedybet, Claus Jespersen (CJ) Klintebjerg Bådelaug, William Lynge (WL) Bogense og Omegns Fiskeriforening, Alex Sørensen (AS) Lejere / bådejere i Bogense Havn og Marina, Leon Nyborg- Nielsen (LNN) Grundejerforeningen Østre Mole, Kjeld Bruun (KB) Erhverv Vestre Mole / Marina, Per Østerhåb (PØ) Fra Otterup Lystbådehavn (Sejlklubben Egensedybet) mødte også Erik Hansen Fraværende: Kurt Christensen Fraværende uden afbud: Alex Sørensen

2 26. Godkendelse af referat fra sidste møde. Punktet udgik. 27. Drøftelse af mulighederne for etablering af betalings-el på Bogense Havn og Marina. Supplerende materiale vil foreligge til mødet. KJ bød velkommen og alle præsenterede sig. KJ gennemgik regnearkene, som er fremsendt forud for mødet til udvalgets medlemmer. ES spurgte til hvilken opvarmningskilder. Det er i bygningerne olie. Derud over er der elopvarmning i driftsbygninger samt elvandvarmere i bl.a. toiletter. PEN redegjorde for forbruget på vinterpladsen, som anslås at være ca kwh. JK er ikke enig i den måde PEN har opgjort forbrugene i forhold til vinterpladsen, da man ikke kan sammenligne forbrugene på broerne. Nogle broer bruger væsentlig mere strøm end andre broer. Tendensen er, at de store både bruger mere og mere strøm. Samtidig mener han ikke det er korrekt med de forbrug der er opgjort i forhold til belysning. Mener ikke lamperne er opgjort med det faktiske forbrug. KB opfordre til, at vi på mødet skal udgå at gå i detaljer, regnearkene giver overblik og skal bruges til at danne et billede af hvad der er forbrugt på broerne og hvad der er andet forbrug. KJ bekræfter, at der handler om et overordnet billede. PEN orienterer om, at Juelsminde sælger for kwh og til sammenligning er vores opgjort til kwh (tjek tallene ved Poul Erik) KJ spørger hvorfor der bruges så meget strøm om vinteren, hvortil PEN forklarer at det er bobleanlæg og??? Pni s gennemsnitsberegning?? Kwh pr. Bådplads? ES mener det er svært at gennemskue det, men synes at regnearkene er fine. LRA oplyser, at hvis forbrugene skal splittes mere op vil det kræve flere målere.

3 ES spørger til afretningen fra SKAT -beskrives i referatet. KJ mener vi skal overveje hvilke fordele og ulemper der er ved betalings-el. Det skal vægtes, da en dårlig oplevelse kan give færre kunder. Der er i 2012 et fald i antallet af overnatninger på 12% på landsplan og 7% i Bogense. ES mener vi skal gøre noget mere for at tiltrække sejlere, hvilket han mener man gør ved at lade sejlerne slippe for bøvlet med betalings-el. Vi skal satse på kundeservice. Vores belysning skal gennemgås for besparelser. Mener vi skal bruge de penge der er afsat til elstandere med betalingsmulighed til investering i solpaneler. Vi skal sælge os på vores grønne profil. JK påpeger, at mange sejlere er oppe i årene, og der er tilbagegang i antallet af fastliggere og gæster. Vi skal passe på at vi ikke generer kunderne. Er bekymret for at der bliver stjålet strøm, kender eksempler fra Frederecia blev der pålagt 10 kr. på alle gæsteovernatninger, så der kommer allerede en del indtægter. Efterlyser hvor meget der er solgt strøm for. PEN redegør for at det er svært skelne mellem om folk lader eller om der er fast strøm på. I f.h.t. En specifik bro er der særlige vanskeligheder, hvilket havnevæsnet er meget opmærksomme på. Der bruges meget tid på administration af elordningerne. Alle som bruger fast el har måler på. Vi ligger fortsat på et fint prisniveau, vi er både billigere, og tager samtidig ikke penge for el. KJ mener prisniveauet er væsentligt, Vi skal ikke have for høje priser, da kunderne ellers vil søge andre havne. KB konstaterer, at der ikke er velvilje til at indføre betalingsel. Synes man skal forsøge sig med eumidler til etablering af solceller - kan bruges til at profilere byen og havnen. Vi skal sælges os på den grønne profil. Vi skal se mulighederne, og finde pengene til at udvikle. KJ spørger Otterup Lystbådehavn/Egensedybet hvad de tænker. CJ svarer, at det er undersøgt, og at det ikke kunne forrente sig. EH mener man skal

4 se på en anden afregningsmodel på el, fx meter og pladsstørrelse. WL mener man skal reducere fastliggerprisen hvis man også skal betale for forbrug. JK mener det strøm en lystbåd bruger er ganske ubetydeligt. Det er ikke besværet værd at opkræve. PØ mener, at vi skal kigge på vores kommende gæster, som er meget store både fra bl.a. Juelsminde. LNN har snakket med nogen, som har ønske om at faciliteterne er i orden. Vi skal være et godt sted at komme. Man kan måske differentiere så fastliggerne faktureres efter forbrug på ledning og på gæstesejlernes bidrag til el lægges på gæsteprisen. JK foreslår, at der kan laves generelle rabatordninger til dem der kommer uden for sæsonen. Kan tiltrække gæster i ydersæsonerne. PEN mener vi skal have fokus på prisen, men det er ikke en lille prisforskel der gør udslaget i antallet af kunder. Mener ikke kundernes tilfredshed falder p.g.a. betalingsel. JK mener det skal være en væsentlig rabat uden for sæsonen. Vi skal være opmærksomme på, at der er stor konkurrence fra andre havne. KB påpeger at vi kigger på digitale løsninger og gør havnen mere attraktiv. PEN orientere om, at vi skal renovere el-standerne i den kommende tid, og bør forberede det til betaling efter forbrug fremadrettet. Der er allerede på nuværende tidspunkt app's som giver den nemme løsning, og letter administrationen. Der arbejdes i det kommende projekt med mange stik pr. bro. WL foreslår, at der laves differentieret pris på størrelsen af stik (16 AMP og?) KJ skitserer problematikkerne, afregning via målere, hvordan gøres det nemmest. Kortbetalingen er ikke den eneste løsning. Solceller er fortsat en god ide, og skal indgå i planerne.

5 JK mener ikke der er nogen på Fyn, som har betalingsel. PEN nævner følgende havne, som også har det:? ES mener vi skal have fokus på solenergi, og der skal kun opkræve el ved dem, som virkelig bruger el. Alle føler sig generet af betalings el. WL mener vi skal have fokus på opkrævning af el for gæstesejlerne. Der kan evt. gøres ved at el åbnes via automaten. KJ forespørger om mulighederne for at differentiere "mængden" af strøm i stikkene. KJ påpeger, at det ekstraordinære møde er arrangeret for at få klarlagt og belyst alle forhold. Der skal ikke nødvendigvis træffes en beslutning. PØ foreslår, at vi i gammel havn laver et forsøg med store udtag og betalings-el. JK spørger igen til den solgte mængde el. Kim understreger at det er kwh a 2,00 kr. som bliver opkrævet. KJ konstaterer, at der er en generel modstand mod betaling. WL mener ikke det er negativt med betalings el, det skal bare ikke være bøvlet, vil gerne betale hvis tingene virker. CJ påpeger det skal gøres nemt og ikke besværligt. PEN påpeger, at de smarte digitale løsninger findes allerede nu. ES mener vi skal holde fokus på at alle kan betjenes, også dem der ikke kan betjene de nye digitale løsninger. KJ orienterer om ny ordning i forhold til energibesparende foranstaltninger. Kravet om tilbagebetalingstid er ændret til 20 år. JK mener ikke afregningen på kwh dækker det det forbrug der er, og påpeger, at man skal have fokus på, at det skal håndhævers over for alle sejlere, at de skal have målt elforbrug, hvis de har

6 fast el på båden. PEN oplyser, at det er rigtig svært at administrere. KJ opfordrede til, at alle holdninger blev opsummeret: KB: er positiv for betalingsel. Vi skal udvikle havnen og det skal vi skaffe penge til. PØ: Vi starter med gl. Havn og gæstehavnen og så ser vi udviklingen, det skal forberedes, så vi fremadrettet kan indføre betaling. FJ: man skal betale for det el man bruger. ES: vi skal energioptimere og de store forbrugere skal betale, de almindelige små forbrugere skal ikke betale. Vi skal tiltrække kunder til havnen. JK: Sejlklubben ønsker ikke betalings-el og besværet. Kan gå med til fast ledning og betaling af a conto svarende til de 250 kr. Som allerede er lagt på lejen. Vi behøves ikke gøre det samme som de andre. Der kommer, i 2004-priser, kr ind årligt via den faste leje. Lejeprisen blev hævet med den begrundelse, at det var til el. LNN: kig på belysningen i forbindelse med de nye broer. Gratis strøm til opladning, dem der vil bruge mere strøm skal betale. KJ: vil gerne indføre betalings-el, hvis det ikke giver bøvl. Skal overbeviser om, at det kan gøres let. Fastliggerne skal kompenseres hvis der indføres betalingsel. Er ikke afklaret endnu. WL: er positiv, men det må ikke være bøvlet. De små forbrug kan være gratis, men de store skal afregne. Der skal betales efter det der forbruges. CJ: er villig til at betale hvis det er nemt og uden besvær. Fravælger ikke en havn p.g.a. prisen EH: mener det er positivt at indføre betalings-el, men det skal være nemt. Vær opmærksom på, at en forberedelse af systemet, også skal være gangbar på sigt. 28. Eventuelt Punktet udgik.

7 Mødet slut: Kl Referent: Næste møde: Forslag fremsendes senere. LR