1. Forord. 1.1 Det andet år

Transkript

1 Årsberetning

2 2

3 1. Forord Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne administrerer fem eftersynsog mærkningsordninger for henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Formålet med FEM-sekretariatet er at udvikle og effektivisere administrationen af ordningerne. FEM-sekretariatet administrerer i alt fem ordninger: 1. Energimærkning af bygninger 2. Huseftersynsordningen (fra 1. juli 2006) 3. Eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg 4. Eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg (fra 1. januar 2008) 5. Indberetningsordningen for statens ejendomme. Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for huseftersynsordningen, som har til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Energistyrelsen er ansvarlig for de øvrige ordninger, som har til formål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten i bygninger. FEM-sekretariatet blev etableret 1. januar Det består af et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum, som i fællesskab varetager driften af ordningerne på vegne af de to styrelser. Konsortiet vandt sekretariatsopgaven i slutningen af december 2005 efter en udbudsrunde. Eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg bliver administreret af sekretariatet fra den 1. januar FEM-sekretariatet varetager den praktiske drift af ordningerne for de to styrelser, bistår konsulenter, sagkyndige og eksperter med rådgivning og vejledning om forståelse af gældende lovgivning for de enkelte ordninger samt yder generel information om ordningerne til interessenter som fx boligadvokater, ejendomsmæglere og andre. På vegne af begge styrelser forestår sekretariatet derudover den forberedende juridiske sagsbehandling og udarbejder oplæg til den juridiske indstilling til styrelsens afgørelser i alle de administrative sager vedrørende såvel ansøgninger, beskikkelser, genbeskikkelser samt tekniske revisioner og skrivebordskontroller. Det er målet at sikre en kvalitet i sagsbehandlingen, der dels sikrer den klagendes retsstilling og dels optimerer processerne, så sagsbehandlingstiden følger den almindelige standard for sagsbehandlingsmål. For at varetage opgaverne bedst muligt rummer sekretariatet derfor både teknisk, juridisk og administrativt personale samt personale, der arbejder med kommunikation samt udvikling, tilrettelæggelse og administration af kursusaktiviteter. Sekretariatet har under ledelse af en sekretariatsleder en flad struktur, som sikrer videndeling på tværs af de fem ordninger. Sekretariatet deltager desuden i udviklingen af ordningerne som styrelsernes rådgiver og sidder med i diverse arbejdsgrupper om udvikling af ordningerne, certificering m.v. 1.1 Det andet år I 2007 er driften af de forskellige ordninger for alvor blevet stabil, og sekretariatet har håndteret de mange administrative udfordringer, som prægede Driften og administrationen af ordningerne er stabiliseret, og dermed er der for alvor dannet basis for at udbrede kendskabet til ordningerne og til formålet med dem. På Energimærkningsordningen har de beregningsprogrammer, som energikonsulenterne bruger til indberetning af energimærkninger, fungeret tilfredsstillende, og der er implementeret filtre til sikring af, at de korrekte data indberettes. Faktureringen af gebyrer for indberetning af energimærkninger kører på en månedlig basis og sikrer dermed det løbende indtægtsgrundlag til drift af ordningen. Endelig har der i 2007 været nedsat en arbejdsgruppe, der har forberedt og udviklet den nye certificeringsordning, der forventes at blive taget i brug i løbet af efteråret

4 Inden for eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg har fokus for 2007 været at sikre rammerne for udførelse af tekniske eftersyn, herunder sikre uddannelse af tekniske eksperter og udvikling af programmer til udarbejdelse og indberetning af eftersynsrapporter. I 2007 har der også været sat gang i det forberedende arbejde med eftersynsordningen for ventilationsanlæg, der er trådt i kraft 1. januar Dermed er det blevet lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilations- og klimaanlæg. Det lovpligtige ventilationseftersyn skal udføres af en eftersynsvirksomhed, der er blevet akkrediteret af DANAK. Læs mere på Bortset fra ændringen af forældelsesreglen fra 20 til 10 år, som også omfatter sælgers erstatningsansvar for skjulte fejl og mangler i forbindelse med hushandel, er huseftersynsordningen stort set fortsat uændret. Justitsministeren, som loven hører under, har nedsat et udvalg, som skal se på hele huseftersynsordningen, herunder behovet for eventuelle ændringer. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i november I 2007 er der fokuseret på formidling og kommunikation til forbrugeren for at gøre tilstandsrapporterne så forståelige og dermed anvendelige for køber og sælger som muligt. Derudover er hjemmesiden for de bygningssagkyndige lukket, og indholdet er flyttet over på med alle sekretariatets øvrige ordninger. 1.2 Samlet årsberetning for ordningerne Årsberetningen er både ordningernes og sekretariates beretning. Derfor er den bygget op, så man nemt og hurtigt kan finde informationer og statistiske oplysninger for henholdsvis energimærkningsordningen, eftersynsordningen for kedler og varmenlæg, indberetningsordningen for statens ejendomme (EiS) og huseftersynsordningen (se kap 2-5). Kapitlet om energimærkningen er som noget nyt suppleret med en case, der illustrerer, at energimærkningen i forbindelse med den nævnte hushandel har en betydning for konkrete huskøbere fra det virkelige liv. Da ordningerne drives af et fælles sekretariat, er en del arbejdsområder og procedurer tværgående. Dette gælder kapitlerne om information og service samt udviklingen for 2008 (se kap. 6-7). 4

5 2. Energimærkningsordningen Energimærkningsordningen for bygninger er etableret af Energistyrelsen i januar 2006, og er et led i gennemførelsen af EU s bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Energimærkningsordningen har det overordnede formål at reducere energiforbruget i vores ejendomsmasse. Energimærkningsordningen omfatter alle nye og eksisterende ejendomme dog med enkelte undtagelser som fx industri og landbrug. En specialuddannet energikonsulent gennemgår ejendommen og vurderer dens energimæssige tilstand samt foreslår eventuelle energibesparende forbedringer. Der er tre typer beskikkede energikonsulenter tilknyttet ordningen: energikonsulenter for enfamiliehuse, energikonsulenter for flerfamiliehuse og handel/service og offentlige bygninger samt interne energikonsulenter. Energimærkninger, som er foretaget af en intern energikonsulent er ikke gyldige i forbindelse med salg, udlejning el. overdragelse. Organisatorisk har ordningen efter sidste Folketingsvalg fået ny minister og sorterer nu under Energiog Klimaministeriet, hvor man skærper fokus på energianvendelse i en større klimamæssig sammenhæng. 2.1 Udvikling i 2007 Der er i 2007 gennemført en række ændringer i regler og metoder for energimærkningen. Dette udmøntede sig bl.a. i nye bekendtgørelses- og håndbogsændringer, der justerede hvornår, og på hvilke betingelser, der foretages energimærkninger. Den ene bekendtgørelsesændring omfattede justering af det maximumhonorar, som energikonsulenterne må fakturere for at foretage en energimærkning af enfamiliehuse. Også håndbogen blev revideret, og dette er gjort i samarbejde med repræsentanter for energikonsulenterne. Revideringen har resulteret i en større metodefrihed og et større rum for konsulentens faglige, professionelle vurdering. Håndbogsændringerne omfatter især forenkling af regler, der letter konsulenternes praktiske arbejde og øger anvendeligheden af energimærkningen. Et udvidet assistancebegreb sikrer derudover, som noget nyt, at man i praksis må bruge en bredere vifte af personer som assistenter, når man udarbejder energimærkninger. Dog er det fortsat energikonsulenten, der har ansvaret for, at oplysningerne i energimærkningen er korrekte. Den reviderede håndbog er sendt ud i november med ikrafttræden 1. januar En anden væsentlig bekendtgørelsesændring udskød fristen for, hvornår visse kategorier af offentlige bygninger skal energimærkes regelmæssigt til 1. juli Til gengæld stiller man strengere krav til myndigheder om at skaffe overblik over sine energimærkningspligtige bygninger, og hvilke planer man har for energimærkningen inden for de nye frister. En aftale mellem Kommunernes Landsforening og Energistyrelsen fra oktober 2007 skal derudover sikre, at man fokuserer på og gennemfører det potentiale, der er for energibesparelser i den kommunale ejendomsmasse, på samme måde som det er tilfældet for bygninger, der er ejet af staten. Der arbejdes sideløbende på en overførsel af data for energimærkede bygninger til den offentlige informationsserver, så bygningsejeren kan finde sin konkrete energimærkning her, og så det er muligt for offentligheden at se, om en bygning er energimærket. Dermed kan også fx forsyningsselskaber se, om en ejendom har en dårlig energimærkning med henblik på besparelsesforslag. Dette vil bestyrke ordningens formål nemlig at øge energieffektiviteten i vores ejendomme. Denne kobling mellem energimærkningsdatabasen og forventes endeligt gennemført i I 2007 er der derudover nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet med at udvikle og forberede den certificeringsordning for energimærkning, der træder i kraft i løbet af Certificeringsordningen har til formål at sikre endnu højere kvalitet i energimærkningen, fleksibilitet i markedet for energimærkningsfirmaer samt sikre, at der til enhver tid er de nødvendige ressourcer på markedet til at udføre de lovpligtige energimærkninger. 5

6 2.2 Beskikkede energikonsulenter Ved årsskiftet var der i alt 974 energikonsulenter tilknyttet ordningen fordelt på 551 energikonsulenter til enfamiliehuse, 415 energikonsulenter til flerfamiliehuse, handel, service og offentlige bygninger samt 8 interne konsulenter. I 2007 har FEM-sekretariatet modtaget i alt 228 ansøgninger om energikonsulenter fordelt på 134 enfamiliehuskonsulenter, 72 flerfamiliehuskonsulenter og 22 ansøgninger om beskikkelse som intern konsulent. Der er i 2007 beskikket 99 nye enfamiliekonsulenter, 52 flerfamiliekonsulenter og 8 interne konsulenter. Tilknytningen mellem konsulent og firma er en forudsætning for at kunne indberette energimærkninger. 2.3 Indberetning af energimærkninger I 2006 blev der udviklet nye beregningsprogrammer og et særligt indberetningsmodul, der kunne modtage de beregnede energimærkninger. Opgaven med udvikling af beregningsprogrammer blev lagt ud til private leverandører på baggrund af Energistyrelsens krav til indholdet af de indberettede energimærkninger. Et af de grundlæggende krav var, at beregningsprogrammet skulle baseres på retningslinjerne i SBianvisning 213, som er Statens Byggeforskningsinstituts metode for beregning af en bygnings ydeevne. To leverandører udviklede beregningsprogrammer til energimærkningen med Be06 som beregningsmotor, nemlig Ek-Pro.net og BuildDesk. Indberetningsmodulet til energimærkninger er udviklet af Energistyrelsen. CASE En historie fra det virkelige liv illustrerer, hvordan energimærkningen i en konkret hushandel har haft betydning for køberne. I efteråret 2007 køber Anne Jensen og hendes mand Torben Jensen et enfamiliehus fra 1972 i Måløv. Ejendommens energimærkningsrapport angiver karakteren D2, og familien er derfor interesseret i at få optimeret ejendommes energieffektivitet. I rapporten anbefales det bl.a. at skifte det ældre oliefyr ud med et nyt gasfyr. Den anslåede årlige besparelse er på kr Familien vælger at nedlægge olietank og oliefyr og få skiftet varmekilden ud med et nyt, effektivt gasfyr. Etableringsomkostningerne til dette svarer til den anslåede udgift i energimærkningsrapporten og har betalt sig selv ind over 8,4 år. For Anne og Torben har energimærkningsrapporten haft den betydning, at de inden huskøbet blev opmærksomme på det årlige besparelsespotentiale på ejendommens varmeregnskab, samt at de kunne tage højde for omkostningerne til det foreslåede gasfyr i forbindelse med finansieringen af huskøbet. For at lette dataoverførslen til OIS og for at styrke programmernes anvendelighed og mindske antallet af fejlindberetninger, er der indarbejdet en række kontrolfunktioner (såkaldte filtre ), som blev introduceret i efteråret Der er bl.a. udviklet et fejlfilter, som gør det nemmere for konsulenten at sikre korrekt indberetning, og der er udarbejdet en funktion til at finde de korrekte BBR-oplysninger, så energimærkningen kan overføres til den rette bygning på 6

7 2.4 Klager Forbrugeren kan klage over den vare han får, når han har bestilt en lovpligtig energimærkning på en ejendom. Klager over energimærkninger kan indbringes for Energistyrelsen, som behandler sagen og afgør, om klagen er berettiget. En klage kan indbringes af ejere af ejendomme, ejere af ejerlejligheder og købere af energimærkede ejendomme eller lejligheder. Klageskema og klagevejledning kan findes på FEMsekretariatets hjemmeside asp. Der kan som udgangspunkt klages over Energistyrelsens afgørelser til Energiklagenævnet. Energistyrelsen tager stilling til, om der er begået fejl i energimærkningen, som bør rettes ved at udarbejde en ny energimærkning. Energistyrelsen tager ikke stilling til eventuelle erstatningskrav, som kan rejses ved domstolene. Sekretariatet oplyser sagen, og sørger for eventuel besigtigelse af bygningen, hvis det skønnes at være nødvendigt for at oplyse klagen tilstrækkeligt. Herefter indstilles den til afgørelse i Energistyrelsen, som herefter sender afgørelsen til sagens parter. I 2007 er der i alt indgivet 44 sager og 9 af disse er sendt videre til Dansk Energi Management, fordi de vedrører den gamle energimærkningsordning. Energistyrelsen har truffet afgørelser i 34 sager, hvoraf de 20 er behandlet i FEM-sekretariatet. Fra FEM-sekretariatet er der indstillet til 18 påtaler. 2.6 Uddannelse: Sekretariatet varetager uddannelsen af energikonsulenter Optagelseskursus For at få beskikkelse som energikonsulent skal man på et obligatorisk optagelseskursus. Optagelseskurset for nye energikonsulenter er i år udvidet med en dag, og der er en erfaren energikonsulent med på hele kursusforløbet. Kurset består af to dele: en teoretisk del og en praktisk orienteret del. På den første del af forløbet kommer deltagerne igennem en række fagmoduler (ventilation, varmeanlæg, vandinstallationer, alternativ energi, klimaskærm og belysning), hvor fokus er rettet mod selve energimærkningen og besparelsesforslag. I den mellemliggende periode mellem del 1 og del 2 arbejder deltagerne på en hjemmeopgave som forberedelse til del 2. På del 2 fokuseres udelukkende på inddata, registrering, indberetning og beregning af besparelsesforslag. Hver af de to kursusdele afsluttes med en prøve, som skal bestås for at komme videre og opnå den endelige beskikkelse som energikonsulent. Antal deltagere og endelige beskikkelser: Figur 1 Deltagere Beskikket Afholdte kurser 2.5 Kvalitetssikring Arbejdet med kvalitetssikring er endnu under udvikling, og man justerer fortsat både kriterier og sanktioner. Målet for den tekniske revision er at sikre kvalitet i ordningen ved at indarbejde kvalitetsmål, som ligger i forlængelse af den nye håndbog. Energikonsulenter, enfamilie (ordn1), 2007 Energikonsulenter, flerfamilie (ordn2), Efter overgangsordningens udløb 1. september 2006 satte Energistyrelsen arbejdet med en kontrolplan i gang, som de fremtidige tekniske revisioner skal følge. I 2007 har kontrolplanen fortsat været under udvikling, herunder også kriterierne for vurdering af revisionerne og sanktionerne. I 2007 er der i alt udtrukket 81 energimærkningsrapporter til teknisk revision. Rammerne for udførelsen af skrivebordskontroller er indført i Sideløbende er der gennemført skrivebordskontroller. 7

8 Generelt har der været rigtig stor tilfredshed med optagelseskurset, hvilket fremgår af kursisternes evaluering (Figur 2). Figur 2 Samlet Samlet vurdering vurdering - del 1 - del Teoretisk optagelsesprøve For de aspiranter til energikonsulenter, der ikke opfylder de uddannelsesmæssige krav, begynder optagelsesforløbet med en teoretisk optagelsesprøve. Først når den er bestået, kan energikonsulenten tilmelde sig optagelseskurset. Stort set alle, der består den teoretiske optagelsesprøve, gennemfører og består det efterfølgende optagelseskursus. Mit personlige udbytte af kurset var stort 4,08 3,91 Det faglige niveau i kurset var som ønsket 4,01 3,77 Figur 3 Deltagere Beskikket Afholdte kurser Undervisningens tilrettelæggelse var god 4,14 3,89 Teoretisk optagelsesprøve, energikonsulenter enfamilie Undervisningsformen var god Undervisningsmaterialet var godt 4,18 4,02 4,01 4,03 Teoretisk optagelsesprøve, energikonsulenter flerfamilie Kursusstedet var tilfredsstillende 4,25 4,13 (1 er dårligst og 5 er bedst) 8

9 3. Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg Som led i indsatsen for at spare på energien er det blevet lovpligtigt for bygningsejere at få en teknisk ekspert til at efterse kedler og varmeanlæg. Eftersynene skal gøre anlægsejerne opmærksomme på mulighederne for at spare på energien. Ordningen rummer et stort potentiale for energibesparelser og driftsoptimeringer i forbindelse med kedler og varmeanlæg - ikke mindst ude hos de private boligejere. Det er hensigten, at ordningen skal fungere i stadigt bedre samspil med de øvrige ordninger. 3.1 Udvikling i 2007 Målet for 2007 var at sikre rammerne for udførelse af tekniske eftersyn. Dette blev gjort gennem uddannelse af tekniske eksperter, og udvikling af programmer til udarbejdelse og indberetning af eftersynsrapporter. Eftersynsordningen for tekniske anlæg omfatter: 1. Regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselskedelanlæg 2. Regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg 3. Engangseftersyn af oliefyrede og fastbrændselsfyrede varmeanlæg 4. Engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg Kort om ordningerne Oliekedler skal renses mindst en gang om året og gennemgå et lovpligtigt eftersyn hvert femte år af en teknisk ekspert. For gaskedler over 100 kw skal eftersynet ske hvert 4. år, og her er der ikke krav om rensning af kedlen hvert år. Husejere skal derudover få en teknisk ekspert til at foretage et mere omfattende engangseftersyn af ejendommens samlede varmeanlæg, når kedlerne fylder 15 år. Dette gælder uanset brændselstypen. Man skal have foretaget regelmæssigt eftersyn af sin oliekedel eller fastbrændselsanlæg inden 1. september 2011 og regelmæssigt eftersyn af sit gasfyrede kedelanlæg inden 1. september Det samlede varmeanlæg omfatter ud over kedelanlægget også beholdere, rør, pumper, automatik, kanaler og radiatorer. Der er derfor gjort meget for at informere konsulentkorpset, brancheforeningen og det øvrige bagland om eftersynsordningerne. 3.2 Tekniske eksperter I 2007 modtog sekretariatet i alt 328 ansøgninger om at blive teknisk ekspert fordelt på 303 til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 4 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 11 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 10 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. Der er i løbet af året i alt beskikket 301 nye tekniske eksperter fordelt over 224 nye beskikkelser til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 37 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 21 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 19 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. Pr var der i alt 1030 tekniske eksperter i ordningen fordelt på 905 eksperter til regelm. eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 45 til regelm. eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 53 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 27 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg Tilknytningen mellem ekspert og firma er en forudsætning for at kunne indberette eftersynsrapporter. På kan man finde en udførlig vejledning i ansøgningsproceduren. 9

10 3.3 Indberetninger af kedeleftersyn Selvom fristerne for tekniske eftersyn for mange brugeres vedkommende er udskudt til 2011, er der i 2007 indberettet 50 tekniske eftersyn. 3.4 Kvalitetssikring Det er afgørende for kvalitetssikringen, at den kontrolplan, man følger i forbindelse med teknisk revision, er valid og udarbejdet på et tilstrækkeligt grundlag, så man vælger de relevante kriterier at lave kvalitetssikringen efter. For at sikre validiteten, skal kontrolplanen udarbejdes på et større antal indberetninger end det foreliggende, og derfor har der af gode grunde endnu ikke været foretaget udtrækninger af indberetninger til teknisk revision. 3.6 Uddannelse Der afholdes tre typer godkendelseskurser for de tekniske eksperter. Kursus for regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, kursus for regelmæssige eftersyn af oliefyrede og fastbrændselsanlæg samt et fælleskursus for engangseftersyn af olie- og gasfyrede varmeanlæg. Der er i 2007 indført brug af pc ere i undervisningen på alle godkendelseskurser for tekniske eksperter. For at holdene ikke bliver for store, og for at eksperterne får det ønskede udbytte af kurset, er det besluttet at reducere det maksimale antal deltagere på kurserne til 20 fra Antal deltagere og endeligt godkendte tekniske eksperter på de tre kursustyper (Figur 4): Et aspekt af kvalitetssikringen er at sikre, at eksperternes værktøjer måler korrekt og helt nøjagtigt i forhold til hinanden (kalibrering) blandt andet fordi, målingerne skal kunne reproduceres i forbindelse med kvalitetssikringen. Disse kalibreringsattester er man i 2007 begyndt at fortage løbende kontrol af. Der har ikke i 2007 været foretaget teknisk revision. Figur 4 Tekniske eksperter, regelmæssig olie (ordn5a) Tekniske eksperter, regelmæssig gas (ordn5b) Deltagere Beskikket Afholdte kurser ud af 11 planlagte ud af 5 planlagte 3.5 Klager Klager over tekniske eftersynsrapporter kan indbringes for Energistyrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Klagen skal indgives på et særligt skema til FEM-sekretariatet, der forbehandler klagen på vegne af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget af FEM-sekretariatet eller Energistyrelsen senest 6 måneder efter, at eftersynet har været udført. FEM-sekretariatet forbehandler på Energistyrelsens vegne klager over tekniske eftersynsrapporter, der er indberettet efter 1. januar Der har ikke været klager over tekniske eftersynsrapporter i Tekniske eksperter, engangseftersyn olie og gas (ordn6a+6b) ud af 5 planlagte Nedenfor (Figur 5, 6 og 7) fremgår kursisternes evalueringer af de forskellige kurser. (1 er dårligst og 5 er bedst) Figur 5 Tekniske eksperter - Engangseftersyn olie-gas (ordn6a+6b) Samlet vurdering Undervisningens tilrettelæggelse var god 3,2 Det faglige niveau 3,0 Undervisningsformen var god 2,9 Undervisningsmaterialet var godt 3,1 Kursusstedet var tilfredsstillende 3,5 Mit personlige udbytte af kurset var stort 3,4 10

11 Figur 6 Samlet vurdering Tekniske eksperter - Regelmæssig olie (ordn5a) Undervisningens tilrettelæggelse var god 3,56 Det faglige niveau 3,76 Undervisningsformen var god 3,66 Undervisningsmaterialet var godt 4,18 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,26 Mit personlige udbytte af kurset var stort 3,77 Figur 7 Samlet vurdering Tekniske eksperter - Regelmæssig gas (ordn5b) Mit forkendskab til kursets hovedemne er godt 3,1 Undervisningens tilrettelæggelse var god 3,5 Det faglige niveau 3,4 Undervisningsformen var god 3,5 Undervisningsmaterialet var godt 3,5 Kursusstedet var tilfredsstillende 4,3 Mit personlige udbytte af kurset var stort 3,3 11

12 4. Indberetningsordning for statens ejendomme Formålet med indberetningsordningen for statens ejendomme (EiS) er at skabe større opmærksomhed omkring energieffektivitet og vandforbrug i de ejendomme, som staten driver, ejer og lejer. For at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv drift og vedligeholdelse af statens ejendomme har man indført indberetningsordningen af energiog vandforbruget. Det tidligere EiS-sekretariat blev pr. 1. januar 2006 også en del af FEM-sekretariatet. På hjemmesiden kan man finde Statusrapport Statens forbrug af varme, el og vand i 2006 (august 2007). 4.1 Statusrapportens resultater I 2006 har i alt 364 institutioner indberettet deres energi- og vandforbrug fordelt på 529 bygninger. I 2005 var de tilsvarende tal 458 institutioner og 655 bygninger. Det markante fald i antal institutioner og bygninger, der har indberettet, skyldes primært sammenlægninger af retskredse og dermed nedlæggelse af retsinstitutioner samt nedlæggelse af institutioner i Beskæftigelsesministeriet (AF - arbejdsformidlinger). Disse institutioner er nu lagt ind under kommunerne. Endelig skyldes faldet sammenlægninger af statsamterne. Statusrapporten er et led i rækken af publikationer om statens energi- og vandforbrug. Statusrapporten for 2006 er lavet på baggrund af data for energi- og vandforbrug i 2006, som de enkelte statslige institutioner har indberettet til EiS-sekretariatet. I den elektroniske bilagsrapport på dk, kan man finde energi- og vandforbrugene for perioden , for de enkelte statsinstitutioner. I bilagsrapporten kan man også finde nøgletal for varme-, el- og vandforbrug for de enkelte institutioner for samme periode. 4.2 Udvikling i 2007 I 2007 er der udviklet et nyt indberetningsprogram, som er testet og implementeret, og som skal bruges i forårets indberetninger. Med det nye indberetningsprogram er brugerplatformen moderniseret, og det er blevet lettere at indberette. Derudover fremstår statistikmaterialet mere overskueligt rent visuelt, og dermed er der skabt et bedre grundlag for benchmarking. Samlet set er det indberettede varmeforbrug fra 2005 til 2006 faldet med ca. 5,8 %, det indberettede elforbrug med 10 % og det indberettede vandforbrug er faldet med 22 %. 12

13 5. Huseftersynsordningen Huseftersynsordningen er etableret i 1996 med det formål at yde den bedst mulige forbrugerbeskyttelse og -oplysning i forbindelse med køb og salg af boliger. Huseftersynsordningen vedrører enfamiliehuse og har til formål at sikre, at en sælger fritages for sit 10-årige (tidligere 20-årige) ansvar for skjulte fejl og mangler over for køber ved at fremlægge en gyldig tilstandsrapport samt et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden købsaftalen skrives under. Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen og beskriver synlige fejl og mangler ved ejendommen. 5.1 Udvikling for 2007 Driften af huseftersynsordningen har kørt stabilt i 2007 og er fortsat uden de store ændringer. Justitsministeren, som loven hører under, har nedsat et udvalg, som skal se på hele huseftersynsordningen, herunder behovet for eventuelle ændringer. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i november I sommeren 2007 blev indholdet på som primært er målrettet de bygningssagkyndige, flyttet over på Der ligger det fremover sammen med sekretariatets øvrige ordninger og i sekretariatets design, men i sin oprindelige struktur. Strukturen er bevaret for at undgå forvirring, når de sagkyndige skal finde funktioner og værktøjer. På uddannelsessiden er der afholdt to ekstra optagelseskurser ud over de fastsatte to pr. år, og optagelseskursernes varighed er forlænget fra tre til fire dage. Der er desuden afholdt særlige kurser med fokus på formidling og kommunikation fra de bygningssagkyndige til forbrugerne gennem formuleringer i tilstandsrapporterne. For at optimere forbrugerens udbytte af en tilstandsrapport, er det vigtigt, at de forstår, hvad den bygningssagkyndige skriver i rapporten. Derfor er det målet, at tilstandsrapporterne, der hvor det er muligt, udfyldes i et sprog, som er så entydigt og enkelt, at der ikke opstår uheldige misforståelser. 5.2 Beskikkede bygningssagkyndige I 2007 har FEM-sekretariatet modtaget i alt 91 ansøgninger om beskikkelse som bygningssagkyndig samt 339 ansøgninger om genbeskikkelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af indstillinger fra FEM-sekretariatet i 2007 givet beskikkelse til 61 nye bygningssagkyndige og genbeskikkelse til 249 bygningssagkyndige. Der er ved årets udgang i alt 607 beskikkede bygningssagkyndige, hvilket er 48 færre end ved årets begyndelse. Nedgangen skal ses i lyset af, at en del sagkyndige, der ikke udarbejdede tilstandsrapporter, valgte ikke at forny deres beskikkelse. Det arbejdende korps af sagkyndige er således ikke blevet mindre i På kan man finde en udførlig vejledning i ansøgningsproceduren. 5.3 Indberetninger af tilstandsrapporter HE-WEB er betegnelsen for det indberetningsprogram, som beskikkede bygningssagkyndige bruger til at udarbejde tilstandsrapporter. KMD står for driften af HE-WEB, og indberetningsprogrammet har kørt stabilt i hele Siden ordningens start i 1996 er der i alt indberettet ca tilstandsrapporter. Der er i 2007 registreret en lille stigning i antallet af indberettede tilstandsrapporter. Der er i alt indberettet tilstandsrapporter i 2007 mod i

14 Den geografiske fordeling af tilstandsrapporterne kan ses af Figur 8. De 607 beskikkede bygningssagkyndige ved årets udgang er fordelt over hele landet. Figur 8 Geografisk fordeling af udførte tilstandsrapporter. Antal udførte tilstandsrapporter (pr. 2007) 5.5 Kvalitetssikring Kvalitetssikringsarbejdet har i 2007 overvejende drejet sig om den løbende efterkontrol af tilstandsrapporterne i form af skrivebordskontrol og teknisk revision. Formålet er at skærpe opmærksomheden hos de sagkyndige, så alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne reduceres eller undgås. Der gennemføres årligt 320 tekniske revisioner Antal tilstandsrapporter City Nordsj./ Fyn Bornholm Kbh. Sydsj./ omegn Lolland/Falster Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland FEM-sekretariatet udtager de tilstandsrapporter, der skal kontrolleres. Alle aktive sagkyndige skal kontrolleres mindst en gang i deres 3-årige beskikkelsesperiode. Der er faste retningslinjer for udtagningen af tilstandsrapporter. Nogle rapporter bliver udtaget som tilfældige stikprøver, andre fordi den sagkyndiges rapporter afviger fra gennemsnittet og andre igen, fordi der er en konkret mistanke om fejl. Figur 9 viser, hvor mange tilstandsrapporter de enkelte bygningssagkyndige har indberettet i Figur 9 Antal bygningssagkyndige Antal tilstandsrapporter pr. beskikket bygningssagkyndig. Statistikgrundlag: tilstandsrapporter (modtaget 2007) > Til brug for udtagningen anvendes dels elektroniske screeninger og dels de gennemførte skrivebordskontroller. Der er i 2007 gennemført skrivebordskontroller. FEM-sekretariatet udarbejder en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om, hvorvidt der skal rejses sag. Hvis den bygningssagkyndige har begået alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne, vil vedkommende blive indstillet til en sanktion. Denne kan enten bestå i en påtale, en advarsel eller i værste fald en inddragelse af beskikkelsen. Der er i 2007 udarbejdet 348 indstillinger i tekniske revisionssager. Heraf er der indstillet til 63 påtaler, 16 advarsler og 2 inddragelser som følge af teknisk revision. Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer den endelige beslutning om tildeling af eventuelle sanktioner. 5.4 Klager over tilstandsrapporter Klager over tilstandsrapporter behandles af Ankenævnet for Huseftersyn, som kan udmåle erstatning i forbindelse med klagesager. Læs ankenævnets årsrapport og statistik på Efteruddannelse Både struktur og indhold på kurser og temamøder er for huseftersynsordningens vedkommende stort set ført videre fra tidligere. Kurserne har generelt fået rigtig gode evalueringer, og indholdet har været dækkende og tilfredsstillende. I 2007 har der på alle kurser været ekstra fokus på formidlingsaspektet af tilstandsrapporten. Da ordningen udspringer af lov om forbrugerbeskyttelse, er det centralt, at forbrugeren forstår budskaberne i tilstandsrapporten. 14

15 5.5.6 Optagelseskursus for bygningssagkyndige Optagelseskurset blev gennemført fire gange i 2007 med i alt 69 deltagere. De to seneste gange var kurset udvidet med en ekstra dag til et 4-dags kursus. Ændringen gennemførtes for at sætte et yderligere fokus på de sagkyndiges formidling og praksis ifm. selve bygningsgennemgangen. Kurserne er afsluttet med en eksamen. Der var tilfredshed med møderne blandt deltagerne, hvilket fremgår af evalueringen (Figur 11). Figur 11 Møder HE-møder 05./ Personligt Fagligt Undervisningens udbytte indhold tilrettelæggelse 3,88 4,00 4,08 Nedenfor ses evalueringsresultatet af Optagelseskurset (Figur 10). HE-møder 10./ ,40 3,44 3,57 HE-møder 11./ ,89 3,93 3,97 Figur 10 Personligt Fagligt Undervisningens udbytte indhold tilrettelæggelse HE-møder 13./ ,73 3,81 3,92 Kursusnavn HE-optagelseskursus 19-21/6-07 4,63 4,63 4,75 HE-møder 17./ ,59 3,68 3,78 HE-optagelseskursus 15-18/ ,75 4,56 4,56 HE-møder 18./ ,64 3,72 3,83 HE-optagelseskursus / ,71 4,50 4, Obligatoriske informationsmøder for bygningssagkyndige I 2007 blev de obligatoriske informationsmøder afholdt som 12 halvdagsmøder med i alt 605 deltagere. Informationsmøderne fokuserede på formidling og retspraksis Temamøder - Komplicerede Ejendomme Temamøderne i 2007 blev afholdt i et samarbejde mellem EBST og FEM-sekretariatet/Byggecentrum. Tendenser fra bl.a. ankenævnssager tyder på, at komplicerede ejendomme volder særligt mange problemer i tilstandsrapporterne, og temamøderne satte derfor bl.a. fokus på de forhold, der gør ejendomme og bygningsdele komplicerede og på, hvordan den sagkyndige får formidlet de nødvendige budskaber, når der laves rapporter om komplicerede ejendomme og bygningsdele. I alt har 88 sagkyndige deltaget på temamøderne. Der foreligger ikke evalueringer her. 15

16 6. Information og service FEM-sekretariatet er alle ordningernes ansigt udadtil. Det er sekretariatet, man først møder, når man henvender sig, og det er først og fremmest via sekretariatets hjemmeside og via nyhedsbreve, at ordningernes konsulenter, eksperter og sagkyndige bliver informeret. 6.1 Henvendelser Sekretariatet tager imod telefonhenvendelser og henvendelser via mail. Langt de fleste henvendelser kommer fra konsulenter, der er tilknyttet en af de fem ordninger, som sekretariatet administrerer. Der kommer flest henvendelser i forbindelse med indberetning af energimærkninger samt forståelse af regler. Der kommer også henvendelser direkte til Energistyrelsens eksperter. I 2007 har sekretariatet besvaret ca henvendelser. Denne ekspertordning fortsætter i Alt i alt har FEM-sekretariatet i 2007 besvaret ca eksterne henvendelser pr. mail. I 2007 har sekretariatet modtaget ca. 100 daglige opkald. For at sikre at henvendelser besvares ensartet, besvarer en gruppe af faste medarbejdere så vidt muligt alle henvendelser eller stiller spørgeren videre til en relevant fagperson. Styrken ved dette er, at medarbejderne opbygger en detaljeret viden om ordningerne, og derved kan mange henvendelser besvares med det samme. Vigtige opkald og besvarelser registreres og gøres tilgængelige for alle sekretariatets medarbejdere via en intern videnbase. Spørgsmål af principiel karakter eller af generel praktisk betydning bliver afklaret af sekretariatets fagmedarbejdere eller eksperter og derefter lagt ud på Spørgsmål / Svar-modulet på sekretariatets hjemmeside: I overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik bestræber sekretariatet sig, som den forlængede arm for offentlige myndigheder, på at besvare alle henvendelser, der modtages, med det samme og ellers inden for fem arbejdsdage. 6.2 Proaktiv informationsindsats Udover hurtig, korrekt og ensartet besvarelse af alle eksterne henvendelser pr. mail eller telefon er det målet, at relevant viden opsamles, deles og gøres tilgængelig via hjemmeside og nyhedsbreve. Sekretariatets egen proaktive informationsindsats er fortsat en vigtig faktor i bestræbelserne på i højere grad at give konsulenterne mulighed for selv at finde svar på tvivlsspørgsmål særligt på hjemmesidens Spørgsmål / Svar-modul: sw44382.asp. Informationsindsatsen er især blevet omsat i elektroniske nyhedsbreve til konsulenter og i informations- og udviklingsarbejdet på sekretariatets hjemmeside Målet med informationsarbejdet er at få de relevante informationer ud, så konsulenterne er orienterede inden eventuelle ændringer træder i kraft, så de til hver en tid er rustet til at udføre deres konsulentvirke bedst muligt. Kommer der eksempelvis større ændringer som fx bekendtgørelsesændringer består informationsindsatsen i en omfattende informationspakke til energikonsulenterne om muligt samtidig med, at bekendtgørelsen offentliggøres, og inden den træder i kraft. Informationspakken indeholder et nyhedsbrev med artikler om de væsentligste bekendtgørelsesændringer, en grundig liste over alle ændringer i den nye bekendtgørelse (en læsevejledning) samt en liste over relevante Spørgsmål / Svar, som ændringerne kunne tænkes at skabe behov for. 16

17 6.3 Hjemmeside Formålet med hjemmesiden, er, at sekretariatet og derigennem styrelserne informerer ordningernes brugere og interessenter om ændringer i ordningernes juridiske grundlag, praktiske foranstaltninger, nyheder samt andet, der kan være nyttigt for brugerne. Hjemmesiden servicerer især beskikkede energikonsulenter, tekniske eksperter samt fra sommeren 2007 også de beskikkede bygningssagkyndige. Her kan de alle finde håndbøger og andre værktøjer, som de skal bruge i det daglige arbejde. Forbrugerne har også et forum på som varetages af Erhvervs- og Byggestyrelsen Årets udvikling Den væsentligste udvikling af hjemmesiden i 2007 er, at for de bygningssagkyndige er lukket og indholdet flyttet over på FEM-sekretariatets hjemmeside. Dermed har de bygningssagkyndige fået deres hjemmeside lagt over til resten af ordningerne i FEM-sekretariatet og i sekretariatets design. For at skabe så lidt forvirring som muligt og for at de sagkyndige ikke skulle få ulejlighed ved overflytningen, har man bevaret den indholdsmæssige struktur, som de sagkyndige var fortrolige med fra Mod slutningen af året er en større revidering af afsnittet for de tekniske eksperter gået i gang, og dette arbejde forventes færdigt i foråret Spørgsmål / Svar Et af de store omdrejningspunkter på hjemmesiden er et meget omfattende Spørgsmål / Svar-modul, hvor alle kan stille spørgsmål og få det besvaret af FEM-sekretariatet og Energistyrelsens eksperter. Spørgsmål af generel interesse bliver offentliggjort på hjemmesiden med et fyldestgørende svar. I takt med, at forståelsen af ordningerne bliver bedre og bedre, gråzonerne færre, og at værktøjerne fungerer, kan det konstateres, at antal spørgsmål af generel interesse eller principiel betydning er dalende. Derfor er der også tilsvarende færre nye Spørgsmål / Svar på hjemmesiden i Dog er de til forskel for tidligere lagt alfabetisk, så det skulle være blevet nemmere at finde specifikke emner Hjemmesidestatistik Figur 12 Måned Besøgende Sidevisninger 2007 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Forside Indberetning af energimærkning Energimaerkning Spørgsmål og Svar 9917 Debatforum Kontakt formular 9562 Huseftersyn Kedel og varmeanlæg 9546 Håndbog Find konsulenter Hjemmesidestatistikken (Figur 12) viser et relativt stabilt antal månedlige sidevisninger og besøgende dog med de forventelige udsving i lavsæsonen i juli måned. Ud af top ti listen kan man se, at hver af ordningernes forsider ikke overraskende trækker mange hits samt især fremhæve, at siden med Håndbog for Energikonsulenter er nummer 5 af de mest brugte. Det er også værd at bemærke, at Spørgsmål / Svar siden kommer ind på en 8. plads, og at modulet dermed faktisk bliver flittigt brugt til at søge svar på tvivlsspørgsmål, sådan som intentionen bag det var. 6.4 Nyhedsbreve FEM-sekretariatet skriver nyhedsmails til tre forskellige konsulentgrupper: energikonsulenter, tekniske eksperter og bygningssagkyndige. I 2007 er der udsendt 7 nyhedsmails til energikonsulenter, 3 til tekniske eksperter og 3 til bygningssagkyndige. Derudover sender sekretariatet ekstra nyhedsmails efter behov. Disse indeholder typisk en enkelt hastenyhed, som det er vigtigt, konsulenterne får besked om med det samme. I 2007 udsendte sekretariatet 12 ekstra nyhedsbreve til energikonsulenter, 1 til tekniske eksperter og 2 til bygningssagkyndige. 17

18 7. Udviklingen i 2008 Målet for 2008 er at få optimeret sekretariatsdriften yderligere, at fortsætte og udbygge fokus på ordningernes anvendelighed samt at få etableret den nye certificeringsordning for energimærkning så gnidningsfrit som muligt. Efter det første etableringsår i 2006 har fokus i 2007 været at få sekretariatsdriften helt på plads og få optimeret processer og arbejdsgange, så ordningerne bliver så anvendelige som muligt for konsulenter og forbrugere. Den primære udviklingsopgave for 2008 bliver etableringen af certificeringsordningen for energimærkning med de administrative tilpasninger, det kræver, dels at overgå til en certificeringsordning og dels i en overgangsperiode at administrere to parallelle ordninger samt få afrundet procedurerne omkring den personlige beskikkelse. Også på klagesagsområdet vil den store udfordring for 2008 være certificeringsordningen og oplysning om klagemuligheder i den forbindelse. Med ordningens indførelse skal man nemlig som forbruger først klage over energimærkningen til det certificerende organ og ikke til Energistyrelsen. Fokus på selve potentialet for energibesparelser i vores ejendomsmasse vil blive styrket. Dette understøttes af overførslen af data til OIS i løbet af det kommende år, som betyder større offentlig indsigt i energimærkningsdata og for forsyningsselskaber med henblik på besparelsesforslag til de ejendomme, der har en dårlig energimærkning. Det er også vigtigt, at de data, der er allerede er indberettet i energimærkningerne, udnyttes til at skaffe et bedre overblik over den samlede boligmasse i Danmark og hvilke energibesparelser, vi potentielt kan realisere ved at energioptimere vores byggeri. Energistyrelsen vil i løbet af 2008 få fortaget en evaluering af eftersyns- og mærkningsordningerne. Fra 1. januar er ventilationsordningen for klima- og varmeanlæg derudover trådt i kraft, og denne ordning skal sættes i drift - herunder de nødvendige programmer. Huseftersynsordningen fortsætter som hidtil i 2008 og afventer betænkningen fra Justitsministeriets udvalg om huseftersynsordningen. Dog vil der fortsat være fokus på de formidlingsmæssige aspekter af den tekniske og faglige viden, som tilstandsrapporterne er udtryk for. Formålet er at gøre tilstandsrapporterne så forståelige og læsbare og dermed anvendelige som muligt for de mennesker, der først og fremmest skal bruge denne viden nemlig hussælger og køber. 18

19 19

20 Energistyrelsen Erhvervs- & Byggestyrelsen Gregersensvej 2630 Taastrup 20