1. Nyt sekretariat og nye ordninger

Transkript

1 Årsberetning

2 2

3 1. Nyt sekretariat og nye ordninger 1. januar 2006 blev et nyt Fællessekretariat for eftersyns- og mærkningsordninger etableret. Formålet med det nye FEM-sekretariat er at effektivisere administrationen af i alt fem ordninger og at skabe større opmærksomhed blandt forbrugerne om formålet med især energimærkning og huseftersyn. Dette er FEM-sekretariatets første årsberetning om driften af sekretariatet og om ordningerne. FEM-sekretariatet administrerer fem eftersynsog mærkningsordninger for bygninger: 1. Energimærkning af bygninger 2. Huseftersynsordningen (fra 1. juli 2006) 3. Eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg 4. Eftersynsordningen for ventilationsanlæg (fra 1. januar 2008) 5. Indberetningsordningen for statens ejendomme. Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for huseftersynsordningen, som har til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Energistyrelsen er ansvarlig for de øvrige ordninger, som overordnet har til formål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten i bygninger. 1.2 Ekstraopgaver Samtidig med, at sekretariatet varetog driften af de forhåndsdefinerede, kontraktbundne opgaver, har 2006 været præget af en række ekstraopgaver og ydelser, primært for Energistyrelsen, som lå ud over sekretariatets kontraktlige opgaver. I foråret 2006 varetog sekretariatet således hele sagsbehandlingen af godkendelsesforløbet for ca. 700 energikonsulenter, ca tekniske eksperter og de tilknyttede firmaer som en ekstraopgave. Derudover har sekretariatet varetaget opgraderingskurset for disse konsulenter i foråret 2006, ligesom håndbogsrevision, klagesagsbehandling og hjælpefunktionen helpdesk for beregningsprogrammerne er ekstraopgaver har især været præget af: 1.1 Det første år FEM-sekretariatet består af et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum, som i fællesskab varetager driften af ordningerne på vegne af de to styrelser. Konsortiet vandt sekretariatsopgaven i slutningen af december 2005 efter en udbudsrunde. Indtil 1. juli 2006 blev huseftersynsordningen dog varetaget af Sekretariatet for Huseftersyn, som også var et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum. Eftersynsordningen for ventilationsanlæg bliver først en del af sekretariatet 1. januar Overordnet har 2006 været et hektisk år for sekretariatet og konsulenterne. En ny energimærkningsordning trådte i kraft samtidig med, at det nye sekretariat skulle etablere sig med alt, hvad dette indebærer af udvikling af nye metoder og rutiner såvel i sagsbehandling og journalisering som i den øvrige sekretariatsadministration og kommunikation. Derudover er der i løbet af året sket større eller mindre ændringer inden for hver enkelt ordning, der har haft betydning for konsulenternes virke og for sekretariatets drift, fx bekendtgørelsesændringer. - Sagsbehandling og uddannelse af tekniske eksperter, energikonsulenter og bygningssagkyndige - Nyudviklet kursus for energikonsulenter - Udarbejdelse af ny Håndbog for Energikonsulenter 2006 samt omfattende revideringer - Indarbejdelse af nye beregnings- og indberetningssystemer for tekniske eksperter og energikonsulenter - Udfordringer i forbindelse med KMD s overtagelse af HE-WEB fra Sekretariatet for Huseftersyn - Ny teknisk revision af tilstandsrapporter - Udvikling af sekretariatets hjemmeside: På energimærkningsområdet har året været præget af den nye energimærkningsordning, der trådte i kraft 1. januar Der blev gennemført en overgangsordning til 1. april og senere til 1. september, hvor energikonsulenter både kunne indberette efter gammel og ny indberetningsmetode. Fra 1.september skulle alle energimærkninger indberettes efter den nye metode. 3

4 Derfor har der i årets løb været fokus på at få indberetningsværktøjerne til at fungere tilfredsstillende, at lave en ny Håndbog for Energikonsulenter 2006 i overensstemmelse med den nye ordning, samt at uddanne og beskikke energikonsulenter til deres virke i den nye ordning. For tekniske eksperters vedkommende har året især været præget af ansøgninger om godkendelse som teknisk ekspert inden for de nyetablerede ordninger samt efteruddannelse til disse. Også her har ændringer i bekendtgørelsen resulteret i nye regler for eftersyn af varme-, ventilations- og kedelanlæg samt mulighed for, at skorstensfejerne nu kan blive beskikket som tekniske eksperter. For huseftersynsordningen har årets vigtigste begivenheder været overgangen af driften af HE-WEB til KMD samt etableringen af ny teknisk revision. For den enkelte sagkyndige har ordningen i 2006 fungeret, stort set som den plejer. Strukturen for kurser og informationsmøder er den samme som tidligere, indberetningsprogrammet er det samme og håndbogen er, bortset fra mindre revisioner, den samme. 1.4 Samlet årsberetning for ordningerne Årsberetningen er både ordningernes og sekretariates beretning. Derfor er den bygget op, så man nemt og hurtigt kan finde informationer og statistiske oplysninger for henholdsvis energimærkningsordningen, eftersynsordningen for kedler og varmenlæg, indberetningsordningen for statens ejendomme (EiS) samt huseftersynsordningen (se kap 2-5). I disse kapitler kan man finde en kort beskrivelse af ordningerne samt statistik og informationer om ansøgninger, sagsbehandling, indberetning, klager, efteruddannelse og kvalitetssikring. Da ordningerne drives af et fælles sekretariat er en del arbejdsområder og procedurer tværgående. Det gælder kapitlerne om behandling af henvendelser, information og udvikling for 2007 (se kap. 6-8). Op til udgangen af 2006 er hjemmesiden for de professionelle brugere, endnu den samme selvstændige platform som hidtil, men det er planen, at sitet i 2007 skal lægges ind på så alle ordningerne bliver samlet her. Den offentlige del af der henvender sig til boligejere (sælgere og købere) er lagt over til i Erhvervs- og Byggestyrelsens regi. 4

5 2. Energimærkningsordningen Energimærkningsordningen for bygninger er et led i gennemførelsen af EU s bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Målet med ordningen er at reducere energiforbruget i bygninger. Den nuværende energimærkningsordning erstatter de hidtidige (EM og ELO), og gælder for nye såvel som eksisterende bygninger, undtagen fx industri og landbrug. Der er tre typer beskikkede konsulenter, der er tilknyttet ordningen, og som foretager energimærkningerne. Der er energikonsulenter for enfamiliehuse og energikonsulenter for flerfamiliehuse og handel/service og offentlige bygninger samt interne energikonsulenter. En intern energikonsulent er ansat af ejendommens ejer eller administrator til at udføre regelmæssig energimærkning i ejendommen. 2.1 Ansøgninger/sagsbehandling Ny praksis En af de store udfordringer i 2006 har været at få indarbejdet nye retningslinjer og rutiner for, hvorvidt en ansøger kunne godkendes som energikonsulent for enfamiliehuse og flerfamiliehuse. Arbejdet har både omfattet kravene til den uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring. Som noget nyt har Energistyrelsen derudover indført en tidsbegrænset teoretisk optagelsesprøve for ansøgere om beskikkelse som energikonsulent, som ikke opfylder kravet om teoretisk uddannelse. 2.2 Indberetningsmoduler og beregningsprogrammer Kort efter årsskiftet 2006 var der i alt konsulenter fra de tidligere ordninger (fordelt på 596 energikonsulenter til enfamiliehuse (tidl. energikonsulenter) og 741 energikonsulenter til flerfamiliehuse, handel, service og offentlige bygninger (tidl. ELO-konsulenter)). I 2006 har FEM-sekretariatet modtaget i alt ansøgninger om energikonsulenter fordelt på 577 ELO-konsulenter (fra gammel ordning), 461 energikonsulenter (fra gammel ordning), 156 nye enfamiliekonsulenter, 104 nye flerfamiliekonsulenter og 13 ansøgninger om beskikkelse som intern konsulent. Pr. 31. december 2006 var det samlede antal beskikkelser af energikonsulenter 805. Med den nye energimærkningsordning fulgte nye krav til energimærkningernes indhold og omfang. Derfor var det nødvendigt at udvikle nye beregningsprogrammer og et særligt indberetningsmodul, der kunne modtage de beregnede energimærkninger. Opgaven med udvikling af beregningsprogrammer blev lagt ud til private leverandører. Energistyrelsen definerede kravene til indholdet af de indberettede energimærkninger. Et grundlæggende krav var, at beregningsprogrammet skulle baseres på retningslinjerne i SBi-anvisning 213. SBi 213 er Statens Byggeforskningsinstituts metode for beregning af en bygnings ydeevne. To leverandører udviklede beregningsprogrammer til energimærkningen, nemlig Ek-Pro.net og BuilDesk og begge med Be06 som beregningsmotor. På kan man finde en udførlig vejledning i ansøgningsproceduren. Administrativt har bl.a. indførelsen af ansøgermodulet i 2006, hvor ansøgerne selv udfylder oplysninger om deres uddannelse og erhvervserfaring, været en stor gevinst for sekretariatet. Indberetningsmodulet til energimærkninger er udviklet af Energistyrelsen. Modulet ligger på http: //indberetning.femsek.dk og er kun tilgængeligt med adgangskode og kodeord. Et funktionelt beregningsprogram var en væsentlig forudsætning for indberetning af de nye energimærkninger. Energistyrelsen besluttede derfor, at det - i en overgangsperiode, indtil der var beregningsprogrammer på markedet - fortsat var muligt at udar- 5

6 bejde energimærkninger efter den "gamle metode", dvs. efter de håndbøger, der var gældende på den tidligere ELO-ordning og energimærkningsordningen for små bygninger. Overgangsperioden blev fastsat til at vare fra 1. januar til 1. april 2006, men grundet forsinkelse i udviklingen af beregningsprogrammerne blev overgangsordningen forlænget frem til 1. september Hjælp til energimærkning De nye programmer blev taget i brug i september Som forventet var der en række indkøringsproblemer, der resulterede i vanskeligheder for energikonsulenterne med at indberette energimærkningerne i indberetningsmodulet. Energistyrelsen fik mange henvendelser fra energikonsulenter om, at det maksimale honorar for mærkning af enfamiliehuse ikke dækkede omkostningerne. Derfor satte Energistyrelsen et tidsstudie i gang af arbejdet med at udføre energimærkninger. Tidsstudiet blev afsluttet i marts Ultimo november 2006 var driftssituationen stabil. I 2007 forventes dog yderligere udviklingsarbejder. 2.3 Indberetninger af energimærkninger Indberetningerne er fordelt på indberetninger efter den gamle og den nye metode. Op imod 95 % af indberetningerne er foretaget via EK-Pro. Til afhjælpning af disse problemer udvidede Energistyrelsen - som tillæg til hovedkontrakten - FEMsekretariatets opgaver med en særlig HelpDesk, der skulle bistå med vejledning om problemer med indberetning af energimærkninger. Derudover blev der nedsat et særskilt ekspertpanel til at besvare spørgsmål af fagligteknisk karakter, fx vedrørende udarbejdelse af energimærkninger, forståelsen af Håndbog for Energikonsulenter 2006 og de aktuelle beregningsprogrammer. Sideløbende blev der nedsat en særlig Arbejdsgruppe om energimærkning, som skulle følge op på erfaringerne med mærkningen. Referater fra arbejdsgruppens møder er tilgængelige via Alle disse hjælpetiltag blev desuden samlet under et særligt menupunkt "Hjælp til energimærkning" på FEM-sekretariatets hjemmeside, ligesom der i en periode frem til ultimo november blev sendt ugentlige meddelelser fra Energistyrelsen til energikonsulenterne om udviklingen. Arbejdsgruppens arbejde førte til forenkling af en række retningslinjer og præcisering af konkrete forhold omkring energimærkning. Et særligt kritikpunkt fra konsulenter var, at beregningsprogrammerne beregnede et alt for højt energiforbrug for enfamiliehuse. Dette blev undersøgt, og det viste sig, at hovedårsagen var fejlindtastninger og forkert anvendelse af retningslinjerne for energimærkning. På grund af den lange overgangsfase inden den nye indberetningsmetode blev taget i brug for alvor er tallene for energimærkninger for 2006 sammensat af indberetningstal efter både "gammel" og "ny" metode. 2.4 Indberetninger af energirammeberegninger Som led i ansøgningen om byggetilladelse til nybyggeri blev der med det nye bygningsreglement (BR) indført krav om, at bygherren skulle beregne energirammen for byggeriet. I 2006 blev denne beregning indberettet til FEM-sekretariatet, som udstedte en elektronisk kvittering. Sammen med beregningen var kvitteringen forudsætningen for, at de kommunale byggemyndigheder kunne påbegynde byggesagsbehandlingen. Energirammeberegningen kunne genbruges i forbindelse med energimærkning af byggeriet. Indberetning af energirammeberegninger til FEM-sekretariatet ophørte med udgangen af Fremover sendes den direkte til den kommunale byggemyndighed. 2.5 Klager Klager over energimærkninger kan indbringes for Energistyrelsen, som behandler sagen og afgør, om klagen er berettiget. En klage kan indbringes af ejere af ejendomme, ejere af ejerlejligheder og købere af energimærkede ejendomme eller lejligheder. Klagen skal afleveres på et særligt skema til FEM-sekretaria- 6

7 tet, som modtager det på vegne af Energistyrelsen. Klageskema og klagevejledning kan findes på FEMsekretariatets hjemmeside sw39364.asp Klagen skal være modtaget af FEM-sekretariatet/ Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten (dog senest 1. januar 2008 for rapporter, der er indberettet før 1. januar 2007). I forbindelse med en klage over en energimærkning til Energistyrelsen, tager Energistyrelsen kun stilling til, om der er begået fejl i energimærkningen, og om denne fejl bør rettes ved udarbejdelse af en ny energimærkning. Energistyrelsen udmåler ikke erstatning til klageren. Et eventuelt erstatningskrav skal i stedet rejses ved domstolene eller Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. FEM-sekretariatet forbehandler på Energistyrelsens vegne klager over energimærkninger udarbejdet efter 1. januar Klager over energimærkninger udarbejdet før 1. januar 2006, forbehandles på Energistyrelsens vegne af Dansk Energi Management A/S. I sager om klager over energimærkninger, som behandles af FEM-sekretariatet, laver sekretariatet oplysningen af sagen og foretager om nødvendigt besigtigelse af ejendommen. Når sagen er tilstrækkeligt oplyst indstilles den til afgørelse i Energistyrelsen, som herefter sender afgørelsen til sagens parter. FEM-sekretariatet har været involveret i 13 brugerklager til Energistyrelsen i Heraf er én sag afsluttet uden afgørelse, 4 er sendt til Energistyrelsen og stadig verserende og 8 sager er stadig under behandling i FEM-sekretariatet Klager over Energistyrelsens afgørelser På en række områder er der mulighed for at klage over Energistyrelsens afgørelser til Energiklagenævnet. Det drejer sig bl.a. om afgørelser i forhold til ejere, som har indgivet en klage over en energimærkning eller et teknisk eftersyn, styrelsens afslag på beskikkelse/godkendelse eller genbeskikkelse/ gengodkendelse som energikonsulent/teknisk ekspert samt styrelsens tildeling af advarsel eller inddragelse af beskikkelse eller registrering som henholdsvis energikonsulent/teknisk ekspert eller energikonsulentfirma/teknisk ekspertfirma. Når Energiklagenævnet modtager sådan en klage, sendes den sædvanligvis i høring hos Energistyrelsen. I nogen tilfælde beder Energistyrelsen FEM-sekretariatet udarbejde et udkast til styrelsens svar til Energiklagenævnet. FEM-sekretariatet har udarbejdet udkast til Energistyrelsens udtalelser til Energiklagenævnet i 3 sager i Alle 3 sager angik afslag på beskikkelse som energikonsulent. Alle klager over Energistyrelsens afgørelser i 2006 er stadig verserende i Energiklagenævnet 2.6 Kvalitetssikring Det overordnede mål med kvalitetssikringen er at forbedre kvaliteten af de udførte energimærkninger. Fra etableringen af FEM-sekretariatet og frem til 1. september 2006, hvor den nye energimærkningsordning trådte i kraft, har de tekniske revisioner været foretaget på de gamle ordninger og efter de gamle metoder. I denne periode er kvalitetssikringen varetaget af Dansk Energimanagement, som har indstillet direkte til Energistyrelsen om eventuelle konsekvenser. Ved overgangsordningens udløb - efter 1. september har Energistyrelsen sat arbejdet med en kontrolplan i gang, som de fremtidige tekniske revisioner skal følge. 2.7 Optagelsesprøver Ved genbeskikkelsen af energikonsulenter fra den gamle til den nye ordning viste det sig, at ca. 60 konsulenter var blevet beskikket i den gamle ordning uden at opfylde uddannelseskravene. Disse konsulenter blev tilbudt en teoretisk prøve, hvorved konsulenterne havde mulighed for at dokumentere, at de - bl.a. i kraft af deres virke som energikonsulent - var i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer, uanset at de ikke opfyldte de formelle udannelseskrav. Antallet af afholdte prøver: 5 prøver Antal bestået: 48 7

8 2.7.1 Opgraderingskursus for gamle energikonsulenter Opgraderingskurserne for de to ordninger blev afholdt som heldags parallelkursusforløb rundt om i hele landet for enfamiliekonsulenter hhv. flerfamiliekonsulenter. Kurserne tog udgangspunkt i den nye Håndbog for Energikonsulenter 2006 og bestod af en generel del, en fagspecifik del og en specialdel med fokus på praksis omkring mærkningen rettet mod den enkelte ordning. Antal afholdte kurser: 20 heldagskurser (10 på hver ordning) på 10 dage Antal deltagere: i alt 789 konsulenter har deltaget Optagelseskurser for nye energikonsulenter De første optagelseskurser for nye energikonsulenter i den nye ordning blev afholdt i oktober I forhold til tidligere optagelseskurser var både forudsætninger, kursusstruktur- og indhold ændret betydeligt. Undervisningen har taget afsæt i Håndbog for Energikonsulenter 2006, og kurserne er afsluttet med en prøve, som skulle bestås for at blive beskikket som energikonsulent Temamøder I forbindelse med den større revision af Håndbog for Energikonsulenter 2006 blev alle konsulenter i august 2006 tilbudt at deltage på et temamøde, hvor den reviderede håndbog blev gennemgået, og hvor de to udbydere af de nye indberetningsprogrammer, EK-Pro og BuildDesk, kort præsenterede deres indberetningsprogrammer. Der var stor interesse for disse frivillige temamøder, som blev holdt i hele landet. Antal temamøder: 7 i alt Antal deltagere: 413 var tilmeldt I 2007 fortsætter uddannelsen af nye energikonsulenter. Herudover skal hele korpset af energikonsulenter deltage i eventuelle obligatoriske temamøder. Afholdt 3 kursusforløb i alt (2 enfamilie og 1 flerfamilie) 2 kursusforløb aflyst pga. for lille tilslutning Antal: 62 nye energikonsulenter (41 enfamilie og 21 flerfamilie) 8

9 3. Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg Som led i indsatsen for at spare på energien er det blevet lovpligtigt for bygningsejere at få en teknisk ekspert til at efterse kedler og varmeanlæg. Eftersynsordningerne for tekniske anlæg omfatter: 3.3 Klager 1. Regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselskedelanlæg 2. Regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg 3. Engangseftersyn af oliefyrede og fastbrændselsfyrede varmeanlæg 4. Engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg Kort om ordningerne Der har ikke været nogen klager over tekniske eftersynsrapporter i Klager over tekniske eftersynsrapporter kan indbringes for Energistyrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Klagen skal indgives på et særligt skema til FEM-sekretariatet, der forbehandler klagen på vegne af Energistyrelsen. Oliekedler skal renses mindst en gang om året og gennemgå et lovpligtigt eftersyn hvert femte år af en teknisk ekspert. For gaskedler over 100 kw skal eftersynet ske hvert 4. år, og her er der ikke krav om rensning af kedlen hvert år. Husejere skal derudover få en teknisk ekspert til at foretage et mere omfattende engangseftersyn af ejendommens samlede varmeanlæg, når kedlerne fylder 15 år. Dette gælder uanset brændselstypen, dog ikke hvis biobrændsel er det primære brændsel. Det samlede varmeanlæg omfatter ud over kedelanlægget også beholdere, rør, pumper, automatik, kanaler og radiatorer. 3.1 Ansøgninger/Sagsbehandling Klagen skal være modtaget af FEM-sekretariatet eller Energistyrelsen senest 6 måneder efter at eftersynet har været udført. FEM-sekretariatet forbehandler på Energistyrelsens vegne klager over tekniske eftersynsrapporter, der er indberettet efter 1. januar Efteruddannelse I 2006 har der været afholdt introduktionskurser og efterfølgende prøver for tekniske eksperter i fire ordninger. I alt er der i 2006 uddannet 143 nye, tekniske eksperter. Pr. 8. januar 2007 har sekretariatet i alt har modtaget ansøgninger om at blive teknisk ekspert fordelt på til oliekedler, 107 til gaskedler, 139 til varmeanlæg/olie og 62 til varmeanlæg/gas Tekniske eksperter regelmæssigt eftersyn oliefyrede- og fastbrændselskedelanlæg Antal kurser: 2 kurser Antal nye: 51 nye tekniske eksperter i regelmæssig olie. I alt er der udstedt 675 beviser til tekniske eksperter i Indberetninger af kedeleftersyn Tekniske eksperter regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg over 100 kw: Antal kurser: 6 planlagt, men kun tre afholdt Antal nye: 42 nye tekniske eksperter i regelmæssig gas. Der er ikke foretaget indberetninger i Årsagen er, at indberetningsprogrammet har været under udvikling og endnu ikke færdigimplementeret ved årets afslutning. Foranlediget af et ønske fra branchen blev der gennemført en ekstra testkørsel af programmet Tekniske eksperter engangseftersyn af olie og fastbrændselsfyrede varmeanlæg samt gasfyrede varmeanlæg Antal kurser: 3 kurser Antal nye: 50 nye tekniske eksperter i engangseftersyn af olie og gas. 9

10 4. Indberetningsordning for statens ejendomme Overordnet er formålet med indberetningsordningen for statens ejendomme (EiS) at skabe større opmærksomhed omkring energieffektivitet og vandforbrug i de ejendomme, som staten driver, ejer og lejer. For at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv drift og vedligeholdelse af statens ejendomme har man indført indberetningsordningen af energi- og vandforbruget. Det tidligere EiS-sekretariat blev pr. 1. januar 2006 også en del af FEM-sekretariatet. På hjemmesiden kan man finde Statusrapport Statens forbrug af varme, el og vand i 2005 (januar 2007). Her kan man bl.a. læse, at 428 institutioner i 2005 har indberettet deres energi- og vandforbrug fordelt på 622 bygninger. Overordnet er det indberettede varmeforbrug faldet med ca. 5 % siden 2004 og det indberettede elforbrug er faldet med ca. 5,8 % siden Statusrapporten er et led i rækken af publikationer om statens energi- og vandforbrug. Rapporten er lavet på baggrund af data for energi- og vandforbrug i 2005, som de enkelte statslige institutioner har indberettet til EiS-sekretariatet indtil 15. august På kan man se den elektroniske bilagsrapport med nøgletal samt udviklingen i energi- og varmeforbrug for de enkelte statsinstitutioner i perioden

11 5. Huseftersynsordningen Huseftersynsordningen er etableret i 1996 med det formål at yde den bedst mulige forbrugerbeskyttelse og -oplysning i forbindelse med køb og salg af boliger. Driften af ordningen er pr. 1. juli 2006 blevet varetaget af FEM-sekretariatet. Huseftersynsordningen har til formål at sikre, at en sælger fritages for sit 20-årige ansvar for skjulte fejl og mangler over for køber ved at fremlægge en gyldig tilstandsrapport samt et tilbud om en ejerskifteforsikring for køber, inden købsaftalen skrives under. Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen og beskriver synlige fejl og mangler ved ejendommen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har pr. 1. juli 2006 henlagt administrationen af ordningen til FEM-sekretariatet. Sekretariatets kerneområder i forhold til huseftersynsordningen er administration og videreformidling af data til teknisk revisor, som opfølgning på screeninger af alle indberettede tilstandsrapporter, samt gennemførelse af skrivebordskontroller på minimum tilstandsrapporter pr. år. Derudover forestår sekretariatet den forberedende juridiske sagsbehandling og udarbejder oplæg til den juridiske indstilling til styrelsens afgørelser i alle de administrative sager vedrørende såvel ansøgninger, beskikkelser, genbeskikkelser samt tekniske revisioner, der har kørt i Sekretariatet varetager også informations- og efteruddannelsesaktiviteter til/for de bygningssagkyndige. 5.2 Indberetninger af tilstandsrapporter Siden ordningens start i 1996 er der i alt indberettet ca tilstandsrapporter. I 2006 er der registreret i alt indberetninger af tilstandsrapporter, hvilket er det højeste antal rapporter i den periode ordningen har eksisteret. Indberetningerne fordeler sig på tilstandsrapporter før 1. juli 2006 og tilstandsrapporter, som er indberettet til FEM-sekretariatet efter 1. juli Der er tale om en lille stigning i forhold til Udviklingen i det årlige antal udarbejdede tilstandsrapporter kan ses af figur Ansøgninger/Sagsbehandling I 2006 har FEM-sekretariatet modtaget i alt 72 ansøgninger om at blive beskikket som bygningssagkyndig. FEM-sekretariatet har desuden i løbet af året behandlet 120 genbeskikkelsessager. Erhvervs- og Byggestyrelsen har på baggrund af indstillinger fra FEM-sekretariatet i 2006 meddelt beskikkelse til 39 nye bygningssagkyndige og meddelt genbeskikkelse til 102 bygningssagkyndige. Der er ved årets udgang i alt 655 beskikkede bygningssagkyndige, hvilket er 22 flere end ved årets begyndelse. 11

12 Den geografiske fordeling af tilstandsrapporterne kan ses af figur 2. Ved indberetning af en tilstandsrapport angiver de bygningssagkyndige den anvendte besigtigelsestid. I 2006 blev tilstandsrapporter udarbejdet på baggrund af besigtigelser, der i gennemsnit tog 1 time og 45 minutter. Som det fremgår af figur 4 ligger besigtigelsestiden typisk på 1-2 timer pr. rapport. På offentliggøres kvartalsvise statistikker vedrørende ordningen >400 Ved udgangen af 2006 havde huseftersynsordningen 655 beskikkede bygningssagkyndige fordelt over hele landet. Figur 3 viser, hvor mange tilstandsrapporter de enkelte bygningssagkyndige har indberettet i Af figuren fremgår også, at 143 beskikkede bygningssagkyndige ikke har været aktive i I gennemsnit udarbejdede en bygningssagkyndig 122 tilstandsrapporter i

13 5.2.1 Driften af HE-WEB HE-WEB er betegnelsen for det indberetningsprogram, som beskikkede bygningssagkyndige bruger til at udarbejde tilstandsrapporter. Driften af HE-WEB blev i juni 2006 flyttet fra Teknologisk Institut til KMD. Formålet med flytningen var dels at foretage en gennemgribende revision og stabilisering af systemet, dels at adskille drift, vedligeholdelse og videreudvikling af HE-WEB fra sekretariatsopgaven. Efter en opstartsperiode med visse driftsforstyrrelser, der blandt andet indebar, at systemet i kortere perioder var utilgængeligt for brugerne, blev systemet stabiliseret hen over sommeren Den sidste del af året har driften fungeret stabilt. Den stabile drift har mod slutningen af året givet mulighed for at foretage mindre rettelser og forbedringer af systemet til gavn for brugernes daglige arbejde med programmet. Senest har overførslen af over tilstandsrapporter fra de tidligere år givet de bygningssagkyndige mulighed for frit at hente rapportkopier udarbejdet i årene før HE-WEB. 5.3 Klager over tilstandsrapporter Klager over tilstandsrapporter behandles af Ankenævnet for Huseftersyn som også kan udmåle erstatning til klager. selv sanktionssagerne, mens sekretariatet forestod resten. En del af dette arbejde var ikke afsluttet den 1. juli 2006, og er i realiteten videreført af FEM-sekretariatet på vegne af det gamle Sekretariat for Huseftersyn (se næste side *). Selve markkontrollen blev overtaget af Dansk Energi Management 1. maj 2006, og de overtog samtidig 71 af de sager, der allerede var udtaget til kontrol, men endnu ikke gennemført i marken. Den 24. maj 2006 blev revisionsordningen suppleret med muligheden for at offentliggøre navne på de sagkyndige, som modtager nærmere bestemte sanktioner. Det er FEM-sekretariatet, der udtager de tilstandsrapporter, der skal kontrolleres. Der er i 2006 blevet indført en sikring af, at alle aktive sagkyndige bliver kontrolleret mindst en gang i deres 3-årige beskikkelsesperiode. Der er nærmere retningslinjer for udtagningen af de øvrige tilstandsrapporter. Nogle rapporter bliver udtaget tilfældigt, andre fordi den sagkyndiges rapporter afviger fra gennemsnittet og andre igen, fordi der er en konkret mistanke om fejl. Til brug for udtagelsen anvendes dels elektroniske screeninger, og dels skrivebordskontrol af tilstandsrapporter årligt. Der er i 2006 gennemført skrivebordskontroller, hvoraf de 759 er gennemført i andet halvår af Kvalitetssikring Kvalitetssikringsarbejdet har i 2006 overvejende drejet sig om den løbende efterkontrol af tilstandsrapporterne i form af skrivebordskontrol og teknisk revision. Formålet er at skærpe opmærksomheden hos de sagkyndige, så alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne reduceres eller undgås. Udtagningen til kontrol foretages en gang om måneden. De sagkyndige får besked om, at de kan forvente kontrol, og revisionerne bestilles af teknisk revisor. I omkring halvdelen af tilfældene (51 %) kan revisionen dog ikke gennemføres på ejendommene, fortrinsvis fordi ejerne ikke ønsker at medvirke. FEMsekretariatet sender i disse tilfælde ekstra rapporter, indtil det lykkes. Tidligere blev der gennemført 160 kontroleftersyn om året med hovedvægt på den faglige kontakt mellem markkontrolløren og den sagkyndige ved et eftersyn på ejendommene, og sagerne blev afsluttet i det tidligere sekretariat. Denne kontrolform blev den 1. november 2005 skærpet til 320 årlige eftersyn, og der blev indført konkrete sanktionsbestemmelser i forbindelse med fejl i tilstandsrapporterne. Sagerne skulle herefter videre til Erhvervs- og Byggestyrelsen med indstilling fra sekretariatet, og styrelsen overtog Der er i 2006 bestilt 540 kontroleftersyn, og det har været nødvendigt at eftersende 277 tilstandsrapporter. Af disse er en del erstatningsrapporter erstattet 2, 3 og i enkelte tilfælde flere gange. Teknisk revisor gennemfører eftersynene i marken og sender kontrolrapporter tilbage sammen med eventuelle bemærkninger fra de sagkyndige. Der er i 2006 modtaget 260 kontrolrapporter. 13

14 FEM-sekretariatet udarbejder herefter en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om, hvorvidt der skal rejses sag. Hvis den bygningssagkyndige har begået alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne, vil der blive indstillet til en sanktion. Denne kan enten bestå i en påtale, en advarsel eller i værste fald en inddragelse af beskikkelsen. Der er i 2006 udarbejdet 306 indstillinger. Heraf er der indstillet til 43 påtaler, 11 advarsler og 2 inddragelser som følge af teknisk revision. *) Note vedrørende de gamle markkontrolsager: I 2006 har FEM-sekretariatet overtaget 268 tekniske revisioner fra det gamle Sekretariat for Huseftersyn. 197 blev gennemført af det gamle markkontrollørkorps, mens 71 blev overført til den nye tekniske revisor. Sekretariatet har fremsendt indstillinger til styrelsen i 188 af sagerne fra det gamle kontrollørkorps, heraf 87 i andet halvår. Ingen af disse kontrolsager er resulteret i inddragelse af beskikkelse, men de medførte i 2006 en advarsel og 3 påtaler, og var ikke alle afsluttet ved årets udgang. Kurset handlede om ejerskifteforsikring, skadeseksempler, ansvarsforhold og informationsarbejde. Der var fortsat lagt stor vægt på praktiske øvelser, og kursisterne udførte bl.a. et huseftersyn og en tilstandsrapport i praksis. Der er planlagt 3 optagelseskurser i ét i marts, ét i juni og ét i november Obligatoriske informationsmøder I 2006 blev de obligatoriske informationsmøder holdt som 14 heldagsmøder i september og oktober. Her fik deltagerne en præsentation af det nye FEM-sekretariat, af BfBE Brancheforeningen for Beskikkede Bygningssagkyndige og Energikonsulenter og af den fremtidige kvalitetskontrol. Der var desuden fokus på håndteringen af komplicerede ejendomme og bygningsdele i tilstandsrapporten, ændringer i bekendtgørelser og nyere retspraksis. Der vil også i 2007 blive afholdt obligatoriske informationsmøder for alle bygningssagkyndige. 5.5 Efteruddannelse Både struktur og indhold på kurser og temamøder er for huseftersynsordningens vedkommende stort set ført videre fra tidligere Optagelseskursus for nye bygningssagkyndige I juni 2006 blev der holdt et optagelseskursus for nye bygningssagkyndige med 24 deltagere. Optagelseskurset bød atter på 3 dages undervisning og blev afsluttet med en eksamen. En bestået eksamen er betingelsen for at blive beskikket som bygningssagkyndig. Udover en bestået eksamen skal de øvrige krav til uddannelse og dokumenteret erhvervsmæssig erfaring også være opfyldt for at blive beskikket bygningssagkyndig. 14

15 6. Henvendelser En del af FEM-sekretariatets opgaver er at besvare skriftlige og telefoniske henvendelser fra bl.a. konsulenter. Det første år har sekretariatet gennemsnitligt besvaret ca. 100 telefonopkald om dagen og i alt ca mails. Målet er, at brugerne selv skal kunne finde svar på sekretariatets hjemmeside og dermed nedbringe antallet af henvendelser betragteligt. Sekretariatet tager imod telefonhenvendelser og henvendelser via mail. Langt de fleste henvendelser kommer fra konsulenter, der er tilknyttet en af de fem ordninger, som sekretariatet administrerer. Overordnet kommer der flest henvendelser i forbindelse med fx omlægning af systemer eller ændringer i bekendtgørelser. I 2006 har der været markante udsving i antallet af henvendelser. I begyndelsen af året resulterede sekretariatets opstart i, at der kom mange henvendelser fra konsulenter, der var usikre på, hvad der skulle ske. Henvendelserne frem til foråret 2006 var præget af, at alting var nyt og ukendt. Derefter fulgte en periode med mange henvendelser fra ansøgere, der var i tvivl om regler og procedurer i forbindelse med ansøgninger, og efter overgangsperioden til den nye energimærkningsordning 1. september vedrørte mange henvendelser de tekniske vanskeligheder med beregningsprogrammer og indberetningsmodulet, som ikke var i fuld drift Mails og telefonopkald Alt i alt har FEM-sekretariatet i 2006 besvaret ca eksterne henvendelser pr. mail. Energistyrelsens eksperter har derudover besvaret ca. 617 henvendelser. Der har været flest skriftlige henvendelser i januar 2006 samt i andet halvår af 2006, hvor antallet var dobbelt så stort som i første halvår. Fra 1. februar til og med 30. juni fik sekretariatet 830 skriftlige henvendelser og fra 1. juli og året ud var antallet henvendelser. Fra 1. september 2006 og de følgende måneder fik sekretariatet ca. 110 daglige opkald, mens antallet siden november har ligget på ca. 100 om dagen. Fra 1. juli 2006, hvor huseftersynsordningen blev en del af FEM-sekretariatet, har fremgangsmåden i forbindelse med henvendelser været ens for alle ordninger. Indtil da, blev der stadig modtaget opkald på det gamle HE-sekretariatsnummer og den gamle direkte H adresse. Med etableringen af FEM-sekretariatet har det været mest hensigtsmæssigt, at en mindre gruppe faste medarbejdere tager imod alle opkald og opbygger en detaljeret viden om ordningerne. Det betyder, at mange henvendelser kan besvares med det samme, og at den enkelte konsulent møder en fast kerne af medarbejdere, når de ringer til sekretariatet. Med den direkte kontakt til brugerne sørger denne kontaktgruppe for, at viden og hyppige tvivlsspørgsmål løbende samles op. Spørgsmål af principiel karakter eller af generel praktisk betydning bliver afklaret af fagmedarbejdere eller eksperter og derefter lagt ud på Spørgsmål / Svar -modulet på sekretariatets hjemmeside: Svartid Alle henvendelser skal besvares inden for fem dage eller også skal spørgeren have besked om, hvornår der kan forventes et svar. For at kunne kategorisere henvendelser og holde styr på, hvor lang tid sekretariatet er om at besvare en henvendelse registreres alle skriftlige og mundtlige henvendelser i et særligt registreringsmodul, som dog først har været i drift i årets sidste måneder. Her kan FEM-sekretariatet fremover se hvem, der henvender sig, hvornår og hvad de spørger om, samt hvad der besvares, hvornår og hvem der er ansvarlig for svaret. 15

16 6.3. Proaktiv informationsindsats Udover hurtig, korrekt og ensartet besvarelse af alle eksterne henvendelser pr. mail eller telefon er det målet, at relevant viden opsamles, deles og gøres tilgængelig via hjemmeside og nyhedsbreve. Sekretariatets egen proaktive informationsindsats er fortsat en vigtig faktor i bestræbelserne på at nedbringe antallet af henvendelser, så konsulenterne i højere grad selv har mulighed for at finde svar på tvivlsspørgsmål særligt på hjemmesidens "Spørgsmål / Svar" - modul sw44382.asp Det er hensigten, at sekretariatet skal drive en åben offentlig administration, som samtidig lever op til styrelsernes fælles ønske om så høj grad af elektronisk administration som mulig. Heri ligger også, at viden som udgangspunkt bør hentes via hjemmesiden, og at al kommunikation med konsulenterne så vidt muligt foregår elektronisk. 16

17 7. Information Den væsentligste opgave på informationssiden har for 2006 været at informere konsulenter, eksperter og bygningssagkyndige om de ændringer i lovgrundlag, håndbøger og indberetningsmetoder, som vedrører hver enkelt ordning. Der har i FEM-sekretariatets første leveår været mange ændringer, som i stor og lille målestok har påvirket konsulenternes arbejde - særligt inden for energimærkningsordningen. Informationsindsatsen er især blevet omsat i elektroniske nyhedsbreve til konsulenter og i informationsog udviklingsarbejdet på sekretariatets hjemmeside Overordnet er målet med informationsarbejdet at få de relevante informationer ud, inden behovet reelt opstår hos konsulenterne, så de til hver en tid er rustet til at udføre deres konsulentvirke bedst muligt. Senest er dette blevet omsat i praksis i forbindelse med den nye bekendtgørelse for energimærkning nr af 21. december 2006, der trådte i kraft 1. januar Her lavede sekretariatet en omfattende samlet informationspakke til energikonsulenterne samtidig med at bekendtgørelsen blev offentliggjort og inden den trådte i kraft. Informationspakken omfattede et nyhedsbrev med artikler om de væsentligste bekendtgørelsesændringer, en grundig liste over alle ændringer i den nye bekendtgørelse (en læsevejledning) samt en liste over relevante, som ændringerne kunne tænkes at skabe behov for. En del af informationsarbejdet for 2006 har også omfattet ansigt-til-ansigt formidling herunder foredrag, oplæg ved konferencer, deltagelse i seminarer m.v., samt artikler i fagblade. For huseftersynsordningen er det forbrugerrettede informationsarbejde pr. 1. januar 2006 overgået til og er ikke længere en del af FEMsekretariatets informationsområde. er varetaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen. tiske foranstaltninger, nyheder samt andet, der kan være nyttigt for brugerne. Hjemmesiden servicerer især konsulenter beskikkede energikonsulenter, tekniske eksperter og fra 2007 beskikkede bygningssagkyndige der her kan finde håndbøger og andre værktøjer, som skal anvendes i det daglige arbejde som konsulent Årets udvikling Ved årsskiftet 2005/2006 bestod af en simpel side med information om det nystartede sekretariat. Alle ordningernes respektive hjemmesider blev i de næste måneder vedligeholdt som sædvanlig, indtil 1. april 2006, hvor FEM-sekretariatets hjemmeside blev lanceret i sin nuværende indholdsform, men med det oprindelige design. Det aktuelle design for blev efterfølgende udviklet og etableret i sensommeren Huseftersynsordningens hjemmeside, er ved årsskiftet ikke flyttet til og de beskikkede bygningssagkyndig har i 2006 anvendt Denne hjemmeside skal nedlægges i løbet af 2007, og indholdet skal flyttes over på så alle ordningerne under FEM-sekretariatet samles her Hjemmesidens opbygning er bygget op, så de fem ordninger har deres eget selvstændige område. Alle områderne har en fælles overordnet struktur, men med en række selvstændige emner, der er relevante for brugerne af den enkelte ordning. 7.1 Hjemmeside Formålet med hjemmesiden, er, at sekretariatet og derigennem styrelserne informerer ordningernes brugere og interessenter om ændringer i ordningernes juridiske grundlag, prak- 17

18 7.1.3 Spørgsmål og Svar Et af de store omdrejningspunkter på hjemmesiden er et meget omfattende Spørgsmål/ Svar -modul, hvor alle kan stille spørgsmål og få det besvaret af FEM-sekretariatet og Energistyrelsens eksperter. Spørgsmål af generel interesse bliver offentliggjort på hjemmesiden med et fyldestgørende svar. Der var udarbejdet 79 spørgsmål og svar ved udgangen af Hjemmesidestatistik Hjemmesidens statistik (figur 5) viser, at der ikke var så mange besøgende i årets tre første måneder, hvilket hænger sammen med, at hjemmesiden endnu ikke var udbygget indholdsmæssigt. 1. april 2006 var konsulentkorpset genbeskikket, der kom en bekendtgørelsesrevision og samtidig blev hjemmesidens indhold udbygget betydeligt. Derfor steg antallet af hjemmesidens besøgende med 168 % fra marts til april. Der er yderligere to markante stigninger i henholdsvis august og september. 1. september udløb overgangsordningen, og det medførte de markante stigninger i trafikken og sidevisningerne. December derimod er traditionelt en stille måned for mange energikonsulenter. 7.2 Nyhedsbreve Al information til ordningernes konsulenter foregår via digitale medier. Derfor er man gået bort fra de trykte blade til konsulenterne og kommunikerer nu udelukkende digitalt. Dermed kan Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen på få timer få vigtig information ud til konsulenterne uden at skulle vente på trykkeri og post. Ved at overgå til digitale nyhedsmails er informationsflowet fra styrelser og sekretariat dermed blevet hurtigere og mere smidigt. FEM-sekretariatet skriver nyhedsmails til tre forskellige konsulentgrupper: energikonsulenter, tekniske eksperter og bygningssagkyndige. I 2006 er der udsendt i alt 13 nyhedsmails til energikonsulenter, 3 til tekniske eksperter og 1 til bygningssagkyndige. Indtil huseftersynsordningen overgik til FEM-sekretariatet 1. juli 2006, blev der udsendt 3 nyhedsmails til bygningssagkyndige i Sekretariatet sender derudover ekstra nyhedsmails efter behov. Disse indeholder typisk en enkelt hastenyhed, som det er vigtigt, at konsulenterne får besked om med det samme. I 2006 blev der udsendt 12 ekstra nyhedsmails til energikonsulenter, 1 ekstra nyhedsmail til tekniske eksperter og 2 ekstra nyhedsmails til bygningssagkyndige. EM fra ENS: 10 EM nyhedsbreve: 3 EM ekstra nyhedsbreve: 12 TE fra ENS: 2 TE nyhedsbreve: 1 TE ekstra nyhedsbreve: 1 BS fra FEM (efter 1. juli 2006): 1 BS ekstra: 2 18

19 8. Udvikling for 2007 Målet for 2007 er at få bragt de sidste administrative forhold på plads, så den daglige drift fungerer effektivt og smidigt for brugerne af de fem ordninger. I 2006 var fokus rettet mod sammenlægningen af de tidligere sekretariater til et fællessekretariat og etableringen af nye arbejdsgange og rammer for administrationen omkring fire af de fem ordninger. Den primære udviklingsopgave for 2007 er at fortsætte denne overgang fra etableringsfase til driftsfase med fokus på at få den daglige drift af ordningerne til at fungere optimalt. En af de store udfordringer ved optimering af driften er at få strømlinet og koordineret arbejdsgangene mellem styrelserne, FEM-sekretariatet og teknisk revisor inden for hver enkelt ordning. Specielt er arbejdet med de tekniske revisioner herunder erfaringsoverførelsen fra de tekniske revisioner til de udførende, en væsentlig driftsmæssig udfordring, som der vil være fokus på i Inden for ventilationsområdet skal der etableres en helt ny ordning fra 1. januar 2008, og der skal indføres firmaakkreditering som et nyt godkendelsessystem fra Også her har Energistyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af 2007 vil udvikle systemet. Huseftersynsordningen fortsætter som hidtil, og der vil i 2007 fortsat være fokus på udvikling af tilstandsrapporternes indhold og læsbarhed samt på yderligere revision og fornyelse af Håndbog for bygningsagkyndige. Energimærkningsordningen går et år i møde, hvor der vil være opmærksomhed på elementerne i processen omkring ændringen af ordningen. Energistyrelsen har nedsat en række arbejdsgrupper, der medio 2007 barsler med bl.a. oplæg til en grundlæggende ændring af energikonsulentens registreringer, en revideret håndbog samt en ny struktur for arbejdet med tekniske revisioner. 19

20 Energistyrelsen Erhvervs- & Byggestyrelsen Gregersensvej 2630 Taastrup 20