Den Røde Tråd. - gode overgange for det enkelte barn

Transkript

1 Den Røde Tråd - gode overgange for det enkelte barn

2 Indhold Den Røde Tråd 3 Indledning 3 Hensigten/målsætningen 3 Pædagogiske læreplaner 4 Køreplaner 4 Forældreinformation og -inddragelse 5 Samtaleark 5 Barnets mappe 6 Fælles kursusforløb og temadage 6 Bilag konkrete minimumskrav og inspiration til overgangene i Frederiksværk-Hundested Kommune 7 Bilag 1: Køreplaner for overgange 8 Dagpleje/vuggestue Børnehave 8 Dagpleje Vuggestue 8 Vuggestue Børnehave 8 Børnehave Skole/SFO 9 Børnehaveklasse 1. klasse 10 Børnehave Førskolegruppe 11 SFO Juniorklub 12 Juniorklub Ungdomsskoleklub 13 Overgange til fritidstilbud 14 Overgange til specialtilbud 15 Overgange fra specialtilbud 15 Visitationsplan for kommunale specialklasser, vidtgående specialundervisning og specialefterskoler 15 Bilag 2: Forældreinformation 16 Hvad er med til at skabe en rød tråd? 16 Arbejdet i det enkelte tilbud: 16 Bilag 3: Samtaleark 18 Bilag 4: Barnets Mappe 22 2

3 Den Røde Tråd Indledning Af Frederiksværk-Hundested Kommunes sammenhængende børnepolitik, fremgår det, at Børn og unge i Frederiksværk-Hundested Kommune har ret til at føle sig trygge. Børn og unge har ret til sikre rammer, fysisk, psykisk og social tryghed. Mere konkret betyder det, at De skal opleve kontinuitet i de kommunale tilbud, hvilket blandt andet kan ske ved at sikre, at barnets historie følger med fra den ene institution/skole til den anden. Med afsæt i erfaringerne fra arbejdet med den røde tråd i den tidligere Hundested Kommune samt udviklingen af tilsvarende koncept vedrørende overgange i den tidligere Frederiksværk Kommune er Den Røde Tråd for Frederiksværk-Hundested Kommune blevet udarbejdet. Erfaringerne fra de to tidligere kommuner er båret videre af en arbejdsgruppe bestående af styregruppen for den røde tråd samt af pædagogisk udviklingsforum, som har bearbejdet og analyseret de foreliggende materialer. Primo 2007 har oplægget været sendt i høring blandt forældrebestyrelser, skolebestyrelser, dagplejere, institutioner, skoler, Juniorklub, Ungdomsskole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. På baggrund af høringssvarene er materialet tilrettet og fremlagt til politisk vedtagelse i Udvalget for Familie og Børn i juni 2007 til ikrafttræden den 1. august Inden for de rammer som materialet angiver kan institutionerne i samarbejde udvikle deres egne videreudviklede koncepter for overgangene. Materialet skal således opfattes som minimumsstandarder. Arbejdet med den røde tråd skal løbende evalueres. Hensigten/målsætningen I Frederiksværk-Hundested Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Dette søges bl.a. opnået ved fælles minimumsstandarder for, hvordan arbejdet med overgange skal gribes an i institutioner, skoler mm. Dette indebærer bl.a., at: at den mest hensigtsmæssige overgang skal sikres for barnets skyld. erfaringer skal følge med det enkelte barn det gælder barnets egne, forældrenes og personalets erfaringer. 3

4 børn med særlige behov skal i overgangene mellem de forskellige tilbud have særlig opmærksomhed. der skal udveksles viden om og indsigt i hinandens målsætninger, metoder og arbejdsgange, og der skal skabes basis for fælles kompetenceudvikling på tværs af institutionstyper, så der skabes en rød tråd i alle overgangene. forældre er en væsentlig part i forbindelse med overgangene og skal derfor inddrages mest muligt i et respektfuldt samarbejde. Pædagogiske læreplaner Det arbejde, der allerede er igangsat for 0-6 års området med pædagogiske læreplaner, vil fremover være styrende for den pædagogiske praksis. De pædagogiske læreplaner er bl.a. en beskrivelse af de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter. De pædagogiske læreplaner tager afsæt i seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier I arbejdet med barnets overgang fra en institution til skole/anden institution, er det derfor oplagt at udnytte dette fælles afsæt som bindeled i arbejde med børns overgange. Derfor har SFO erne udviklet pædagogiske læreplaner med afsæt i de seks temaer. De pædagogiske læreplaner kan medvirke til at skabe større indsigt i den pædagogiske praksis på tværs af institutionerne. at overleveringen af informationer om barnets trivsel og udvikling knyttes sammen med oplevelser og aktiviteter, som barnet har været en del af. at skabe en rød tråd i den pædagogiske praksis ved overgang fra en institution til en anden. Køreplaner Der skal udarbejdes køreplaner for hver enkelt overgang altså hvordan griber skole X og børnehave Y i samarbejde overgangen an. (I de tilfælde hvor f.eks. skole X har samarbejde med en lang række børnehaver, skal der dog kun udarbejdes køreplaner, for samarbejdet med de børnehaver, hvorfra skolen modtager flest børn.) Køreplanerne skal indeholde beskrivelse af: 4

5 besøgsordninger møder mellem institutionerne forældreinformation, herunder informationsmøder hvilke personaleressourcer der er til rådighed og hvordan de skal støtte op om skiftet hvem der er tovholder og dermed initiativtager og ansvarlig for de forskellige aktiviteter hvordan overgangen efterfølgende evalueres. Køreplanerne skal være med til at sikre, at der tages hånd om overgangene i Frederiksværk-Hundested Kommune, og at det er klart, hvem der har ansvaret for, at samarbejdet etableres. Der er udarbejdet minimumskrav til køreplanerne for de forskellige overgange (se bilag 1). De enkelte overgange er beskrevet på selvstændige sider, sådan at de kan tages ud af materialet til eget brug. Ansvarlig: Det er lederen af den modtagende institution, der er ansvarlig for, at dette arbejde bliver igangsat, og at der med udgangspunkt i minimumskravene bliver udarbejdet køreplaner for de enkelte overgange. Det er ligeledes lederne fra de modtagende institutioner, der er ansvarlig for koordinering af køreplaner blandt lederne i de modtagende institutioner i forbindelse med modtagelse af børn fra dagplejere og institutioner. Forældreinformation og -inddragelse Styregruppen skal udarbejde en læsevenlig forældrefolder vedrørende den røde tråd, som kort og præcist forklarer konceptets formål, indhold, procedurer samt forældrenes rolle. Forældreinformationen skal dertil sikres ved udsendelse af et brev til forældrene inden overgangene (bilag 2 kan bruges som inspiration). Se også næste afsnit Samtaleark. Ansvarlig: Det er lederen af den modtagende institution, der er ansvarlig for, at forældreinformation udsendes. Samtaleark Det udarbejdede samtaleark skal anvendes til at strukturere overleveringssamtalen. 5

6 De enkelte institutionsledere har mulighed for lokalt at udarbejde underspørgsmål til overskrifterne i samtalearket, således at disse giver en bedre meningsramme lokalt. Det skal understreges, at der er fokus på en konstruktiv etik i samtalearket såvel som i overleveringssamtalen. Således skal det ikke foranledige til stigmatisering el. lign. af et barn. Overleveringssamtalen kan ikke holdes uden forældrenes deltagelse eller accept. Samtalearket i bilag 3 indeholder minimumskravene til et samtaleark. Samtaleark skal ikke opbevares efter videregivelse af viden i den enkelte overgang. Samtalearket har udelukkende relevans i den enkelte overgangssituation og skal grundet dets personfølsomme karakter ikke opbevares. Ansvarlig: Det er lederen af den afgivende institution, der er ansvarlig for, at samtalearkene bliver brugt i forbindelse med overleveringssamtalen. Barnets mappe Formålet med barnets mappe er at samle ting, som har været betydningsfulde for barnet. Det kan være tegninger, billeder, historier, etc. Idéen er, at det skal være sjovt at kigge i mappen, da det vil give den nye institution et godt udgangspunkt for at snakke med barnet om emner, som barnet finder interessante. Udviklingen af barnets mappe skal ske i samarbejde inden for distriktet. Barnets mappe skal som minimum følge barnet til og med 1. klasse. Bilag 4 indeholder en beskrivelse af minimumskravene til barnets mappe. Ansvarlig: Det er barnets første dagtilbud, der er ansvarlig for, at dette arbejde bliver igangsat. Fælles kursusforløb og temadage Ved fælles kursusforløb og temadage skal der opnås større kendskab til de enkelte tilbuds arbejdsmetoder og indsatsområder. 6

7 Ansvarlig: Lederne i distriktet Bilag konkrete minimumskrav og inspiration til overgangene i Frederiksværk-Hundested Kommune Der er udarbejdet materiale med konkrete minimumskrav til overgangene for køreplaner, samtaleark og barnets mappe, samt et udkast til forældreinformation, som enten kan anvendes eller blot ses som inspiration til den forældreinformation, der skal udsendes. Vedlagt: Bilag 1: Køreplaner for overgange Bilag 2: Forældreinformation om den røde tråd Bilag 3: Samtaleark Bilag 4: Barnets mappe 7

8 Bilag 1: Køreplaner for overgange Dagpleje/vuggestue Børnehave Dagplejer tager initiativ til afholdelse af møde mellem dagplejer, pædagog og forældre med henblik på udfyldelse af samtaleark. Pædagogen forestår den skriftlige udfyldelse af samtalearket. Vuggestuen tager initiativ til besøg i børnehave og kontakter den pågældende børnehave. Dagplejeren tager initiativ til, at en børnehavepædagog mødes med dagplejerne i legestue. Derudover kommer de enkelte dagplejere på besøg i børnehaverne min. en gang i kvartalet. Dagplejerne melder selv deres ankomst og den enkelte dagplejer kan frit vælge mellem børnehaverne. Denne kontakt er på et uformelt plan, hvor dagplejeren eksempelvis benytter legepladsen, tager en snak på stuen mv. Børnehaverne skal invitere dagpleje/vuggestue i eget pasningsområde til diverse arrangementer. Hvor det lokalt er muligt, kan der laves aftaler om besøg af daginstitutionen i de enkelte dagplejehjem eller i legestuen. Dagplejen tager initiativ til afholdelse af forældreaften i dagplejen, hvor personalerepræsentanter fra to daginstitutioner samt mindst to dagplejere deltager. Emnet er overgang til børnehave og daginstitutionernes hverdagsliv, kultur og værdier. Mødet afholdes som et tilbud til interesserede forældre i dagplejen. Mødet kan afholdes som et fællesmøde for hele kommunen, eller som distriktsmøder (alt efter behov og tilmeldte forældre). Dagpleje Vuggestue Ved overgang fra dagpleje til vuggestue tager dagplejeren initiativ til besøg i vuggestue og kontakter den pågældende vuggestue. Der lægges ingen formelle rammer for besøget, idet der tilstræbes en hensigtsmæssig overlevering af viden vedrørende det enkelte barn. Dertil får barnet kendskab til kommende rammer, og personalet kan udveksle erfaringer. Vuggestue Børnehave Ved overgang fra vuggestue til børnehave (også i integrerede institutioner) udfyldes samtaleark. 8

9 Børnehave Skole/SFO Oktober/november Børnehaven afholder forældresamtaler for de kommende førskolebørn der starter i januar eller marts. Ved samtalen tages der udgangspunkt i samtalearket, som afslutningsvis underskrives af forældre og pædagog. Er det et tosproget barn, gennemgås den sidste sproglige vurdering ( skema til sproglig vurdering af tosprogede børn ). Forældrene skriver under på, at vurderingsskemaet må videregives sammen med samtalearket. April/maj Børnehaven afholder forældresamtaler for de kommende skolebørn, der starter i august. Det er samme procedure for samtaleark mm., der gælder. Børnehaveklasseledere og SFO orienterer på et møde sammen med repræsentanter fra skole- og SFO-ledelsen forældrene om skoleparathed - herunder skoleliv, krav og forventninger. Mødet foregår på skolen med deltagelse af de tilhørende børnehaver. Børnehaven og børnehaveklasselederen afklarer barnets skoleparathed. PPR har udarbejdet folder om procedure i forbindelse med tidlige skolestartere. Børn med særlige støttebehov/vidtgående behov, der skal starte i skolen, drøftes mellem børnehave, skole, psykolog og forældre. Besøgsdage planlægges i forhold til indskrivningstidspunkt. Besøgsdag for børnehaverne (børn og pædagoger) aftales også med SFO, og koordineres i forhold til førskolegruppernes opstart. Besøgsdage tilrettelægges lokalt. Børnehave, børnehaveklasselærer, SFO samt relevant personale afholder møde uafhængigt af besøgsdagen med henblik på drøftelse af den kommende gruppe skolebørn. Samtalearket bruges som udgangspunkt og overleveres samtidig ved dette møde. Udvekslingen af viden bruges også med hensyn til placering i klasserne. Talehørepædagog deltager ad hoc afhængig af vurderet behov bemærk i øvrigt de selvstændige møder vedrørende børn med særlige behov, hvor forældrene deltager. 9

10 April/maj Førskoledag: Forældre og børn mødes med hinanden på skolen med deltagelse af børnehaveklasselærere og SFO såvel børnehaveklasse som SFO besøges. Maj/juni Besøgsdag fra børnehaverne (børn og pædagoger) i børnehaveklasserne fra kl og over middag i SFO en. September/oktober Træffedagen i børnehaven efter skolestart. Børnehaven henter de aktuelle børn i SFO. Personale fra børnehaverne besøger skolen. Der sker en opfølgning på overleveringen af børnene til skolen med udgangspunkt i handleplanerne. Der opfordres til personalebytte mellem skole, SFO og børnehaver ca. en uge en gang om året. Børnehaveklasse 1. klasse Overgangen betragtes som intern eller som ikke eksisterende og skal afklares i eget indskolingsteam. 10

11 Børnehave Førskolegruppe Der skal afholdes fælles arrangementer for at give en fælles forståelse og afklaring af kriterier for skoleparathed ved en udveksling af pædagogiske erfaringer. Førskolegrupper starter den 1. marts undtagelsesvis den 1. januar. Børnehaven afholder forældresamtaler i oktober/november, hvor samtalearket udfyldes. Fra forældresamtaler og indtil førskolegruppestart skal der afholdes overleveringssamtaler med børnehave, børnehaveklasseleder og SFO. Der skal tilstræbes en hurtig udvælgelse af førskolebørn med henblik på at sikre en hensigtsmæssig overgang. 11

12 SFO Juniorklub April På et ledermøde mellem SFO-ledere og Juniorklubledelsen informeres Juniorklubberne om de kommende børn til Juniorklubberne. Afhængig af problematik kan der indkaldes til møde med de involverede parter (SFO, Juniorklub, PPR og forældre). Maj Kommende 4. klassebørn fra SFO erne tilstræbes at besøge juniorklubben ca. en gang om ugen i perioden 1. maj til skolesommerferien med følgeskab af en SFO pædagog. Information om juniorklubben uddeles i skolens 3. klasser, de kommende 4. klasser. Herudover holdes der i de enkelte afdelinger af Juniorklubben orienteringsmøder for forældrene til kommende klubbørn. August/september På ledermøde mellem SFO-ledere og Juniorklubledelsen tages det op, hvordan børnene har det/trives. Det drøftes om der manglede informationer, og hvordan det går med de børn, der var usikkerhed omkring. Køreplanen evalueres. Der opfordres til afholdelse af fælles aktiviteter (temadage/-uger) i løbet af året. Der opfordres til personalebytte mellem SFO og Juniorklub en uge årligt. Nogle børn går ikke i SFO, så der sker overgangen via kontakt med skolen. 12

13 Juniorklub Ungdomsskoleklub Forår Juniorklubbens kommende 7. klasse børn kommer på besøg i den nærmeste afdeling af ungdomsklubben med følgeskab af en juniorklubpædagog. Juniorklubbens personale skal vurdere, om der overleveres særligt udsatte unge. Maj/juni Alle 6. klasser inviteres sammen med deres klasselærer på besøg i en ungdomsklub. Her informerer ungdomsskolepersonale om undervisnings- og klubtilbud. August Ungdomsskolen kommer ud på skolerne og præsenterer årets brochure. De nye 7. klasser får en særlig grundig information. Bemærkninger: Nogle unge bruger ikke juniorklubben, så der sker overgangen via kontakt med skolen. 7. klasser må være både i juniorklub og ungdomsskoleklub. 13

14 Overgange til fritidstilbud Det skal i SFO, Juniorklub og Ungdomsklub tilstræbes at informere om mulighederne samt opfordre til deltagelse i foreningslivet. Derudover skal det tilstræbes at afholde besøg i og arrangementer sammen med et varieret udbud af foreninger. Børn og unge får derved større mulighed for at indgå i andre fællesskaber til styrkelse af deres sociale kompetencer og netværk. Samtidig kan det styrke integrationsindsatsen, idet de unge bliver bevidste om de muligheder, der eksisterer for aktiviteter mm. i foreningslivet. En øget integration af unge i foreningslivet kan ligeledes være medvirkende til en større deltagelse og inddragelse af forældrene. Det ses dertil som en mulighed for styrkelse af engagementet i det frivillige foreningsliv. En mentorordning, hvor mentorer bliver valgt til at introducere foreningslivet for andre unge, er en mulighed. Temadage/-uger, hvor de unge introduceres til foreningerne, kan ligeledes overvejes. 14

15 Overgange til specialtilbud Specialtilbuddet tager kontakt til det visiterede barn og forældre og der afholdes forældresamtale. Forældre og barn kommer på besøg. Specialtilbuddet tager kontakt til den afgivende skole/institution. Overgange fra specialtilbud 2 gange årligt holdes statusmøde, hvor det vurderes, om eleven er velanbragt i specialtilbuddet. Specialtilbuddet tager kontakt til skole/læreren og SFO/Juniorklub. I det fornødne omfang følger primærpædagogen med eleven (overgangsperiode). Der opfordres til personalebytte mellem specialtilbud og skoler en uge en gang om året. Visitationsplan for kommunale specialklasser, vidtgående specialundervisning og specialefterskoler August Oktober Lærere, pædagoger, psykologer, forældre og eventuelt tale/hørelærer deltager i elevkonference, hvor der gennemgås rapporter, handleplaner, elevplaner mv. Skoleleder er ansvarlig. Lærere og pædagoger foretager faglig testning, evaluering af nuværende tilbud og handleplaner. Skoleleder/institutionsleder er ansvarlig. I talesager foretager tale/hørelærer sproglig vurdering (forudsætter at barnet er indstillet til PPR). Tale/hørelærer er ansvarlig. Psykologer foretager pædagogisk psykologisk vurdering (forudsætter at barnet er indstillet til PPR). Kontaktpsykolog er ansvarlig. Børnehavesager overdrages fra kontaktpsykolog og kontakttale- /hørelærer på småbørnsområdet til ditto på skoleområdet. Kontaktpsykolog orienterer skoleleder om børn med særlige behov. November Skoleleder afleverer indstillinger til visitationsudvalget vedlagt handleplan, udtalelser, pædagogisk psykologisk vurdering, evt. talerapport mv. 15

16 Bilag 2: Forældreinformation I Frederiksværk-Hundested Kommune arbejder vi med den røde tråd gode overgange fra et tilbud til et andet I Frederiksværk-Hundested Kommune arbejder vi med at skabe gode overgange for det enkelte barn. Det betyder, at der er opmærksomhed omkring barnet, når det skal skifte fra et pasningstilbud til et andet pasnings- eller skoletilbud. Skiftet skal være så trygt, sammenhængende og naturligt som muligt. Den røde tråd er et udtryk for, at der i alle kommunens pasnings- og skoletilbud arbejdes for at skabe sammenhæng mellem de enkelte tilbud og overgangene mellem dem. Det skulle gerne betyde, at børn og forældre oplever indholdet og kontakten i det efterfølgende tilbud som en naturlig fortsættelse af det forrige tilbud. Hvad er med til at skabe en rød tråd? Køreplaner: Den røde tråd handler om, at barnet, personalet og forældrene ved, hvad der sker i de enkelte tilbud omkring skiftet - der sikres information, sammenhæng og synlighed for alle parter. Køreplanerne beskriver, hvad der skal ske, når et barn skal skifte f.eks. fra dagpleje og videre til børnehave, og hvornår den enkelte aktivitet finder sted. Konkret handler det om, hvilke besøgsordninger, der er inden skiftet, hvilke fælles informationsmøder, der skal holdes, hvordan personaleressourcerne skal støtte op om skiftet mv. Køreplanerne er med til at sikre, at tingene foregår ensartet i Frederiksværk-Hundested Kommune, så overgangen opleves naturlig for barnet og bygger videre på barnets allerede gjorte erfaringer. Arbejdet i det enkelte tilbud: Personalet i de enkelte tilbud er centrale i arbejdet med den røde tråd. Kursusforløb og temadage er med til at sikre et kendskab til hinandens arbejdsmetoder og indsatsområder på tværs af personalet i Frederiksværk-Hundested Kommunes forskellige tilbud et kendskab som er et af udgangspunkterne for samarbejde og forståelse for arbejdet med børnene. Barnets mappe: Jeres barn får ved start i dagpleje/daginstitution oprettet en mappe, som følger med barnet videre i børnehave samt til skole (SFO). I mappen samles ting, som har betydning for barnet både fra dagtilbud/skole og fra hjem. Barnets mappe har til hensigt at fortælle den gode historie om 16

17 det enkelte barn, hvor handlinger, episoder, minder mm. betragtes fra en positiv vinkel for at sikre kontinuitet. Det er forældrenes ansvar, at viderebringe mappen til barnets nye institution /skole. Ved udgangen af 1. klasse får barnet mappen med hjem med mindre man lokalt ønsker, at den fortsætter. Samtaleark: Der er udviklet et samtaleark som udgangspunkt for snakken mellem det afgivende tilbud og forældrene ved overgangen til et nyt tilbud samtalearket skal være med til at gøre overgangen lettere for dit barn, så det sendes videre i forløbet til næste tilbud. Samtalearket har det vi kalder en anerkendende indgangsvinkel, som betyder, at der er fokus på barnets ressourcer ud fra både jeres oplevelser samt det afgivende tilbuds oplevelser. Samtalearket bruges i forbindelse med overleveringen mellem dagpleje, vuggestue, børnehave og skole/sfo. Det skal her understreges, at der selvfølgelig ikke gives oplysninger om det enkelte barn uden samtykke fra jer som forældre. Udvikling: Den røde tråd er under løbende udvikling. I den røde tråd er et væsentligt element, at der bygges videre ud fra erfaringerne med barnet. Disse erfaringer er både hjemmets og pasnings- eller skoletilbuddets erfaringer. Her er dialogen mellem jer som forældre og pasnings- eller skoletilbudet væsentlig. Afslutning: Pointen er, at der sikres et positivt fokus på det enkelte barns udvikling i det enkelte tilbud og specielt i overgangen, så der opleves en rød tråd. Med venlig hilsen Hanne Dollerup Familie- og børnechef Benny Christiansen Skolechef 17

18 Bilag 3: Samtaleark Mulighed for at indsætte billede/logo etc. Navn: Født: Alder: Dagpleje/Stue/Klasse: Dato: Forældres underskrift Dagplejers/pædagogs/lærers underskrift 18

19 Barnets alsidige personlige udvikling herunder trivsel Sociale kompetencer 19

20 Sprog Krop og bevægelse 20

21 Forældrekommentarer Andre vigtige informationer 21

22 Bilag 4: Barnets Mappe Børnene kommer fra mange forskellige dagplejere og institutioner, når de starter i daginstitution eller skole. I Frederiksværk-Hundested Kommune arbejdes der med barnets mappe (ringbind). Mappen skal sikre kontinuitet for det enkelte barn gennem de forskellige overgange. Ved barnets første start i dagpleje/daginstitution oprettes en mappe, som følger med barnet videre i børnehave samt til skole (SFO). I mappen samles ting, som har betydning for barnet både fra dagtilbud/skole og fra hjem. Det kan være både tegninger, billeddokumentation, historiefortællinger, beskrivelser af barnets kompetencer og læringsstile etc. Der er ikke fastlagt overordnede rammer for indholdet i mappen det centrale er, at det er ting, der er betydningsfulde for samtaler med barnet og eventuelt viser noget fra den aktuelle periode barnet har været igennem, og emner der har været taget op i hele børnegruppen. Der er derved tale om en personlig mappe, hvor der ikke skal inddrages personfølsomme oplysninger 1. Personfølsomme oplysninger behandles i samtalearket. Barnets mappe har i stedet til hensigt at fortælle den gode historie om det enkelte barn, hvor handlinger, episoder, minder mm. betragtes fra en positiv vinkel for at sikre den ovennævnte kontinuitet. Mappen hører hjemme i barnets dagpleje/daginstitution eller skole/sfo. Mappen kan lånes med hjem og fyldes i efter behov. Barnets mappe overdrages til skole/sfo i forbindelse med den første skole/hjemsamtale i starten af skoleåret. I skolen hører mappen hjemme i børnehaveklassen/1. klasse. SFO en aftaler individuelt med børnehaveklassen, hvornår og hvordan mappen lejlighedsvis kan være i SFO en, og hvordan der også fyldes i mappen fra SFO en. Det er forældrenes ansvar, at viderebringe mappen til barnets nye institution /skole. Ved udgangen af 1. klasse får barnet mappen med hjem med mindre man lokalt ønsker, at den fortsætter. 1 Der henvises til Persondatalovens 7 stk. 1: Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold og 8 stk. 1: For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i 7 stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. 22