Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredning om en model for et nationalt naturnetværk"

Transkript

1 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet

2 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 1 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 1. Indledning, side 2 2. Sammenfatning, side 5 3. Vision og mål, side 8 4. Rammer og kriterier for udvikling af et nationalt naturnetværk, side Udvikling af et grønt danmarkskort, side Kommuneplanlægning for et nationalt naturnetværk, side Finansiering og målretning af eksisterende indsatser, redskaber og virkemidler, side Henvisning, side Bilagsoversigt, side 24 Bilag 1 Udvikling af et biodiversitetskort, side 25 Bilag 2 Miljøministeriets katalog over mulige virkemidler til realisering af et nationalt naturnetværk, side 27 Underarbejdsgruppen om fokusområder i Naturplan Danmark med deltagelse af Miljøministeriet/Naturstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/ NaturErhvervstyrelsen samt Ministeriet for Klima, Energi og Bygninger/Energistyrelsen August 2013

3 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 2 1. Indledning NATUR OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ANBEFALING OM ET NATIONALT NATURNETVÆRK Natur og Landbrugskommissionen anbefaler, at der etableres et nationalt naturnetværk gennem følgende handlinger: Der skal gennemføres en landsdækkende kortlægning af de eksisterende, meget værdifulde natur og landskabsområder samt potentielle nye naturområder og sammenhængen mellem dem. Et nationalt naturnetværk udarbejdes i et samarbejde mellem stat og kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og lodsejerinteresser. Etablering af ny natur, større naturgenopretningsprojekter og andre særlige naturindsatser skal målrettes det nationale naturnetværk. Inden for det nationale naturnetværk skal der udpeges et eller flere, store sammenhængende skov og naturområder, som udvikler sig frit og med et naturligt samspil mellem åbne naturtyper og urørt skov. Til grund for Natur og Landbrugskommissionens anbefaling om et nationalt naturnetværk ligger en faglig vurdering af, at der er behov for mere natur i Danmark og for en bedre sammenhæng mellem naturarealerne, så der sikres spredningsmuligheder for dyr og planter. Der er også behov for mere kvalitet i naturen og for flere store naturområder med naturlig variation og dynamik. En forøgelse af naturarealet vil skulle foregå over mange år og udmøntes over store dele af landet gennem forskellige typer projekter. En sådan langsigtet og national indsats kræver en overordnet prioritering, koordinering og planlægning. GENNEMFØRSEL AF ET UDREDNINGSPROJEKT OM EN MODEL FOR ET NATIONALT NATURNETVÆRK Ifølge De Økonomiske Råd (2012) er det ud fra overvejelser om omkostningseffektivitet helt generelt meningsfyldt først at gøre noget der, hvor biodiversiteten allerede findes. Ved at tage udgangspunkt i arternes nuværende udbredelse sikrer man, at indsatsen sker der, hvor leveforholdene er gode, typisk

4 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 3 i de større, mere uberørte naturområder i Danmark. Først når der er sikret en god tilstand i den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på f.eks. intensivt drevet landbrugsjord. Her tager det lang tid for arealerne at udvikle sig. Med tiden vil disse områder dog kunne opnå en naturkvalitet, så arterne kan indvandre. Kendskabet herhjemme til de arter og naturtyper, Danmark som EUmedlemsstat er forpligtett til at gøre en indsats over for (Natura 2000områderne), er god. Derfor vil Natura 2000områderne være naturnetværkets skelet. Også vores fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer og større skov og 3beskyttede naturområder vil indgå i det grundlag, som et nationalt naturværk vil skulle bygge videre på. Nationalparkerne indeholder også sådanne værdifulde naturområder og vil derfor også naturligt indgå i netværket. Den grundlæggende idé om at basere naturbeskyttelsen på arealudpegning er ikke ny og heller ikke tanken om, at den samlede nationale arealudpegning skal udgøre et netværk af levesteder for vilde arter. Disse arealudpegninger passer ind i en stærk dansk tradition for langsigtet planlægning. En tradition vi bl.a. kan takke for at have arealer med lang skovkontinuitet og lange kyststrækninger uden bebyggelse (Faglige udredning fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, v. Aarhus Universitet 2013). Når det alligevel er relevant for Natur og Landbrugskommissionen at foreslå et nationalt naturnetværk, skyldes det dels en vision om at udvide det samlede naturareal i Danmark, dels forslaget om at skabe en bedre sammenhæng mellem eksisterende naturarealer. naturområder. Modellen for et nationalt naturnetværk skal kunne bruges på tværs af stat, kommuner og private. Underarbejdsgruppen om fokusområder i Naturplan Danmark med deltagelse af Miljøministeriet/ Naturstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/NaturErhvervstyrelsen samt Ministeriet for Klima, Energi og Bygninger/Energistyrelsen har på den baggrund gennemført et udredningsprojekt med henblik på at opstille løsningsforslag til en model for realisering af et nationalt naturnetværk. Udredningsprojektet har identificeret 4 hovedelementer i en model for et nationalt naturnetværk som overordnet prioriterings og planlægningsramme: Statslige kriterier til grund for etableringen og udbygningen af et nationalt naturnetværk Udvikling af et grønt danmarkskort som redskab Udpegning af det nationale naturnetværk i kommuneplanerne Målretning af indsatser, redskaber og virkemidler til opbygningen af et nationalt naturnetværk Løsningsforslag for hvert af punkterne samt en beskrivelse af den overordnede ramme gennemgås i denne afrapportering af udredningsprojektet. De 4 hovedelementer skal ses i tæt sammenhæng og udgør tilsammen en nøgle til at etablere et funktionelt nationalt naturnetværk. Som led i udredningsprojektet er en mulig model for et nationalt naturnetværk drøftet med en række kerneinteressenter: Endelig begrundes naturnetværket med ønsket om at kunne stille kortet til rådighed for den fremadrettede arealplanlægning i Danmark, således at de lokale indsatser kan medvirke til at nå nationale mål på naturområdet. Naturstyrelsens Grønne Dialogforum (Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet) Landbrug & Fødevarer Kommunernes Landsforening Som umiddelbar opfølgning på Natur og Landbrugskommissionens anbefaling om et nationalt naturnetværk har regeringen ønsket at udvikle en model for et naturnetværk, som i højere grad kan skabe sammenhæng og synergi mellem indsatserne i forhold til Natura 2000områder, 3arealer, eksisterende skove, fredede områder, nationalparker og andre Interessenterne har bidraget med værdifulde synspunkter og opmærksomhedspunkter, som er indgået i udarbejdelsen af de konkrete løsningsforslag til en model for et nationalt naturnetværk. Økologisk Landsfaorening blev også inviteret til at komme med input men takkede nej af ressourcemæssige årsager.

5 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 4 For Naturstyrelsen har DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, v. Aarhus Universitet udarbejdet en faglig dokumentation af den naturmæssige betydning af et nationalt naturnetværk. Den faglige dokumentation er et vigtigt grundlag for den foreslåede model for et nationalt naturnetværk. Desuden udgør en rapport om Udpegning af økologiske forbindelser og særlige naturområder i kommuneplan 2009 fra maj 2013 udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, v. Københavns Universitet et vigtigt grundlag for udredningens forslag om kommuneplanlægning for et nationalt naturnetværk.

6 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 5 2. Sammenfatning En gradvis etablering af et sammenhængende nationalt naturnetværk skal først og fremmest gavne vores mest værdifulde naturområder og levesteder for sårbare og truede arter. Sammenhæng i naturen gør naturområderne mere robuste og vil være et vigtigt bidrag til at standse tabet af biodiversitet og dermed opfylde 2020målene i EU s biodiversitetsstrategi. Desuden er det nationale naturnetværk et bidrag til opfølgningen på målet i EU s biodiversitetsstrategi om at bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn infrastruktur. EuropaKommissionen vedtog i maj 2013 en ny strategi, som skal fremme brugen af grøn infrastruktur og sikre, at der systematisk tages hensyn til styrkelsen af naturlige processer i den fysiske planlægning. Grøn infrastruktur er en kendt og gennemprøvet løsning, hvor naturen bruges til at levere økologiske, økonomiske og sociale goder. Med udviklingen af en overordnet planlægningsramme for vores nationalt og internationalt vigtige naturområder og for, hvordan der sikres sammenhæng imellem dem, vil et nationalt naturnetværk være en direkte opfølgning på strategien for grøn infrastruktur. En omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten vægter beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Samtidig kan vi omkostningseffektivt investere i mere plads til og sammenhæng i naturen, hvis der udover biodiversitetsformålet, kan opfyldes flere målsætninger på en gang og dermed give anledning til flere samfundsmæssige gevinster for f.eks. klima, miljø, friluftsliv, turisme, sundhed og bymiljø. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, v. Aarhus Universitet (2013) peger i deres faglige udredning om et nationalt naturnetværk på, at et nationalt naturnetværk vil kunne være et stærkt værktøj i forvaltningen. På nationalt niveau vil netværket kunne være det væsentligste værktøj til at indfri nationale og internationale målsætninger på naturområdet, herunder målsætninger knyttet til EUdirektiverne, Biodiversitetskonventionen og nationale naturplaner. DCE peger på, at på lokalt niveau vil et naturnetværk kunne bruges til at sikre en omkostningseffektiv prioritering i kommunernes arealforvaltning og en koordinering af indsatser hen over administrative grænser. Samtidig vil netværket være et stærkt formidlingsværktøj over for borgerne. På matrikelniveau vil naturnetværket kunne være motivationsskabende for lodsejeres arealanvendelse og langsigtede prioriteringer. Særligt hvis der knyttes incitamenter til indsatser, som styrker beskyttelsen eller udvider netværket. DCE peger endvidere på, at grundlaget for at udpege og udvikle det nationale naturnetværk kan forbedres afgørende gennem en national kortlægning af de vigtigste levesteder for vores sårbare arter. Et nationalt naturnetværk kan ikke skabes fra den ene dag til den anden. Det er en langsigtet vision, som skal realiseres gennem planlægning, der sætter retning for den praktiske etablering. Det nationale naturnetværk er således en overordnet ramme, der dels skal sætte retning for kommunernes planlægning, dels være styrende for den langsigtede prioritering af ressourcer og bevillinger til at skabe en mere sammenhængende natur i Danmark.

7 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 6 NATIONALE KRITERIER Der er behov for klare kriterier for den gradvise opbygning af det nationale naturnetværk. Kommunerne skal med udgangspunkt i de nationale kriterier og det grønne danmarkskort planlægge for naturnetværket i kommuneplanerne. Kriterierne skal således ligge til grund for prioriteringer i den lokale afgrænsning og opbygning af naturnetværket. Kriterierne skal samtidig sikre en omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten og vægter således beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Det betyder også, at opfyldelsen af vores internationale forpligtigelser efter EU s naturdirektiver er et væsentligt kriterium for opbygningen af naturnetværket. Først herefter vægtes opbygningen af sammenhængen gennem etablering af ny natur. I kriterierne indgår endeligt indfrielsen af synergieffekter for dermed at give anledning til flere samfundsmæssige gevinster, når vi investerer i naturbeskyttelse og genopretning. KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE NATUROMRÅDER I ET GRØNT DANMARKSKORT Sammen med de nationale kriterier vil udviklingen af et grønt danmarkskort være et vigtigt værktøj til brug for den gradvise opbygning af et nationalt naturnetværk. Med det grønne danmarkskort som grundlag kan kommunerne udpege det nationale naturnetværk. En kortlægning og registrering af, i hvilke områder naturkvaliteten er god og vores sårbare arter trives en kortlægning som også omfatter naturområderne uden for Natura 2000områderne vil kunne være et væsentligt grundlag for en målrettet forvaltningsindsats mod disse områder til fordel for en række andre arter også. Denne viden vil give det bedst mulige faglige grundlag for at udpege og udvikle et nationalt naturnetværk, der indeholder de vigtigste naturområder. På den korte bane skal der derfor udvikles et landdækkende biodiversitetskort baseret på eksisterende data, der sammen med kortlægningen af vores eksisterende naturområder samt HNVkortlægningen (High Nature Value), skal sikre et velfunderet fagligt grundlag et grønt danmarkskort for udpegningen af det nationale naturnetværk. Et grønt danmarkskort er en videreudvikling af Naturstyrelsens eksisterende grønne netværkskort. Det nye er, at der skal udvikles et supplerende biodiversitetskorttema, og at HNVkortlægningen skal indgå i det grønne danmarkskort. HNVkortlægningen skal gøre NaturErhvervstyrelsens i stand til at målrette støtteordninger til områder i det åbne land med størst effekt for biodiversiteten. Det grønne danmarkskort kan desuden indeholde en række øvrige nationale støttekort, der viser, hvor udbygning af sammenhæng i naturen i særlig grad vil bidrage til bl.a. klima, miljø og friluftsmæssige gevinster. Der vil blive stillet krav til kommunerne om, at det grønne danmarkskort skal ligge til grund for kommunernes planlægning for et nationalt naturnetværk (se også afsnit om kommuneplanlægning). Det grønne danmarkskort vil løbende blive opdateret dels med kommunernes udpegning af det nationale naturnetværk, dels med etablering af ny natur, der skabes gennem naturgenopretningsprojekter, skovrejsning mv.,. Med faste intervaller, der oplagt kan knyttes til de gennemførte kommuneplanrevisioner hvert fjerde år, vil det grønne danmarkskort give et opdateret billede af den gradvise opbygning af det nationale naturnetværk. Naturnetværkets positive effekt for bl.a. sjældne og truede arter vil kunne understøttes og udvikles med yderligere ny kortlægning af de vigtigste levesteder for truede arter. Dette vil være et første skridt i opfyldelsen af EU s biodiversitetsstrategi, for så vidt angår kortlægning af økosystemer. PLANLÆGNING AF DET NATIONALE NATURNET VÆRK SKAL SKE GENNEM KOMMUNEPLANERNE Ved at tilføje et nationalt naturnetværk til de emner i planloven, som kommunerne skal planlægge for, bliver naturnetværket en integreret del af kommuneplanlægningen. Det betyder, at der vil blive stillet statslige mål og krav til kommuneplanlægningen for et nationalt naturnetværk i Oversigt over statslige mål og krav til kommuneplanlægningen 2017 (som udgives i 2015). Som udgangspunkt vil der blive stillet krav om, at alle Natura 2000områder på land skal indgå i den kommunale planlægning for et nationalt naturnetværk.

8 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 7 En planlovsændring, der forpligter kommunerne til at planlægge for det nationale naturnetværk, kan følges op af f.eks. eksempelprojekter og statslig vejledning om de nationale kriterier og det grønne danmarkskort med henblik på en kvalificering, forbedring og en mere ensartet planlægning på tværs af kommunegrænserne. Formålet er, at kommuneplanlægningen får en større effekt for naturen og biodiversiteten. Det opfølgende arbejde vil kunne udformes som en partnerskabsaftale med KL. Behovet for en overordnet national sammenhængende planlægningsramme for naturen er stort, fordi ansvaret for naturbeskyttelsen er blevet delt ud på 98 kommuner, der hver især ikke kan forventes at have overblik over, hvad der nationalt og internationalt er vigtigst at sikre bevarelse og udvikling af. I kommunernes planlægning for et nationalt naturnetværk er det målet, at kvaliteten af kommunernes eksisterende planlægning for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske korridorer løftes, herunder at Natura 2000 områder og sårbare arter indgår med større vægt. Den kommunale udbygning af naturnetværket vil gradvist kunne udvikles som en del af de løbende kommuneplanrevisioner hvert fjerde år og tilhørende statslige mål og krav. MÅLRETNING AF FINANSIERING AF NATURINDSATSER I ET NATIONALT NATURNETVÆRK Mulighederne for at realisere et nationalt naturnetværk gennem målretning af eksisterende naturindsatser og udnyttelse af eksterne finansieringskilder knytter sig først og fremmest til en tydelig kobling mellem opbygningen af et nationalt naturnetværk og implementering af Natura 2000 planerne både på kort sigt i 2. planperiode og på længere sigt i efterfølgende planperioder. Dertil vil et nationalt naturnetværk kunne indgå som indspil til de kommende forhandlinger om et nyt landdistriktsprogram og navnlig i kommende landdistriktsprogrammer i senere programperioder. Hertil kommer anvendelsen af øvrige EUfonde, navnlig LIFEinstrumentet og herunder udnyttelse af den nye infrastrukturforordnings muligheder for integrerede projekter, er også oplagte eksterne finansieringskilder, der vil kunne bidrage til opbygningen af det nationale naturnetværk. Hjemtagning af midler fra såvel landdistriktsprogrammet som øvrige EUfonde kræver national medfinansiering. Endeligt vil der kunne udvikles kriterier for udmøntningen af eksisterende statslig finansiering af naturindsatser med særlig henblik på at understøtte det nationale naturnetværk i det omfang denne videreføres på kommende finanslove. Miljøministeriet har udarbejdet et katalog over mulige virkemidler (bilag 2). Med udgangspunkt i det nationale naturnetværk, som udpeges i den kommende kommuneplanrevision i 2017, vil konkrete statslige og kommunale naturgenopretningsprojekter samt private indsatser kunne målrettes opbygning af det nationale naturnetværk.

9 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 8 3. Vision og mål

10 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 9 Et nationalt naturnetværk kan hvile på en bredt favnende vision, der skal formidle og forankre forståelsen for, at vi har brug for mere sammenhængende natur. Følgende beskrivelse har til hensigt at skitsere en sådan vision. Frem mod 2050 skal Danmarks natur gradvis hænge bedre sammen for at beskytte biodiversiteten og dens væsentlige bidrag til vores trivsel og den økonomiske velstand. Det nationale naturnetværk skal sætte retning for en udvikling af Danmark til et land, som rummer en rig natur med store naturområder, der også hænger bedre sammen, og som sikrer rammerne for en sund biodiversitet og tager fat om nogle af de mest presserende problemer i naturen: manglende sammenhæng, manglende kvalitet og pleje. Det kræver målretning, fokusering og prioritering. Samtidigt er det vigtigt, at investeringer i ny og bedre natur sker, så vi får mest muligt effekt ud af vores indsats og gavner f.eks. befolkningens friluftsmuligheder, sundhed og livskvalitet, vandmiljøet, klimatilpasning, turisme og grøn omstilling. Et nationalt naturnetværk er en overordnet ramme, som kun kan realiseres, hvis alle kræfter inddrages. Opbygningen af naturnetværket vil bero på lokal tilslutning og frivillige indsatser overalt i landet. Med et nationalt naturnetværk sætter vi en ambitiøs vision for naturindsatsen, som kan række langt ud i fremtiden og tager hånd om de udfordringer, vi ved naturen er påvirket af. sætter vi retning for en fokusering og prioritering af de indsatser, som skal virke på lang sigt men også give synlige resultater på den korte bane. har vi fokus på synergieffekter vi laver mange indsatser dér, hvor det gavner naturen mest, men også hvor det vil gavne f.eks. klimatilpasning og friluftsliv. Et nationalt naturnetværk skal opfylde en række målsætninger: Mere plads til vilde dyr og planter En gradvis etablering af et sammenhængende nationalt naturnetværk skal først og fremmest gavne vores mest værdifulde naturområder og levesteder for sårbare og truede arter. Sammenhæng i naturen gør naturområderne mere robuste og vil være et vigtigt bidrag til at standse tabet af biodiversitet og dermed opfylde 2020målene i EU s biodiversitetsstrategi. Grøn og billig klimaforebyggelse og tilpasning Sammenhæng i naturen er en af de mest effektive former til at sikre biodiversiteten under et ændret klima. Samtidig vil større sammenhængende naturområder være effektive og billige løsninger til at tilbageholde og aflede regnvand for at forebygge oversvømmelser. I ådale vil ophør med dræning af kulstofrige lavbundsarealer forhindre en stor del af drivhusgasudledningen fra landbruget samtidig med, at det gavner vandmiljø og biodiversitet. Her skal man dog være opmærksom på, at det kan bevirke oversvømmelse af landbrugsarealer i drift. Landskaber, der binder naturen bedre sammen Større, sammenhængende landskaber vil ofte virke som en buffer, der beskytter naturen mod påvirkninger. Landskabselementer i form af f.eks. levende hegn, vandløb og skovbryn kan skabe spredningsmuligheder for arter. Attraktive, grønne byer De fleste danskere bor i byer, og derfor er kvaliteten af byernes grønne områder vigtig både for naturen og for mennesker. Også byerne rummer internationalt beskyttede naturområder, der i flere af vores større byer strækker sig fra den indre by og skaber sammenhæng med naturen i det åbne land gennem grønne kiler. En perlerække af naturoplevelser Naturen er med ca. 110 millioner besøg om året Danmarks største fritidsmål. Der er derfor al mulig grund til at værne om og udvikle vores natur i respekt for befolkningens adgang til og brug af naturen. Når vi beskytter vores natur, skal det også gavne befolkningens friluftsliv og sundhed. Mere adgang og kortere afstand til naturen er vigtige elementer i et nationalt naturnetværk.

11 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Rammer og kriterier for udvikling af et nationalt naturnetværk LØSNINGSFORSLAG Det anbefales, at det nationale naturnetværk hviler på en model, som omfatter: En vision for Til grund for det nationale naturnetværk ligger visionen om mere plads, sammenhæng og beskyttelse af naturen, der nyder bred tilslutning og kan holde i mange år. At det nationale naturnetværk udformes som en planlægningsramme, der hviler på nationale kriterier og er baseret på lokal opbygning og gennemførsel, aktørinddragelse og sektorintegration. At sammenhængen i et nationalt naturnetværk gradvist opbygges med beskyttelsen af vores mest værdifulde naturområder som fundamentet. Sammenhængen skal først og fremmest gavne de naturtyper og arter, som vi er internationalt forpligtet til at beskytte. At der udvikles et grønt danmarkskort, som vil være det bedst mulige faglige grundlag for afgrænsningen og opbygningen af det nationale naturnetværk. At kommunerne med udgangspunkt i de nationale kriterier og det grønne danmarkskort planlægger for naturnetværket i kommuneplanerne. FORMÅL Naturen kræver langsigtet planlægning, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal standses. Naturen skal forvaltes efter langsigtede planer, hvor de vigtigste hensyn er plads, sammenhæng og beskyttelse. Hertil kommer et mål om, at naturtiltag i videst muligt omfang bidrager til synergieffekter for klima, miljø, friluftsliv mv. Et nationalt naturnetværk skal medvirke til en mere sammenhængende natur og mere robuste økosystemer og dermed medvirke til at standse tabet af biodiversitet. Et nationalt naturnetværk kan ikke skabes fra den ene dag til den anden, men er en langsigtet vision, som skal realiseres gennem kommunernes planlægning, der sætter retning for den praktiske etablering. Det nationale naturnetværk skal tage udgangspunkt i beskyttelsen af vores mest værdifulde internationalt og nationalt beskyttede naturområder. Med udgangspunkt i de eksisterende naturområder skal der udpeges et samlet, nationalt naturnetværk, som skal være en ramme for på lang sigt at sikre bedre sammenhæng, plads og udviklingsmuligheder for den danske natur og biodiversitet. Det nationale naturnetværk skal udpeges gennem kommuneplanlægningen og udpegningen skal indgå som en integreret del af denne planlægning på lige fod med de øvrige planemner, som kommunerne har ansvaret for. I den forbindelse vil der blive opstillet statslige mål og krav til planlægning for naturnetværket. Den lokale, kommunale udbygning af naturnetværket vil gradvist kunne udvikles som en del af de løbende kommuneplanrevisioner hvert fjerde år og tilhørende statslige mål og krav. Udpegningen af det nationale naturnetværk skal ske på baggrund af klare kriterier. Når det er udpeget, skal det nationale naturnetværk tjene som strategisk ramme for nye naturindsatser på tværs af administrative grænser, hvor stat, kommuner og private arbejder sammen, således at der over tid inden for naturnetværket kan sikres en sammenhæng mellem naturarealerne og derved en løbende forbedring af vilkårene for biodiversitet. Indsatser for etablering af ny natur, naturgenopretning,

12 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 11 skovrejsning mv. kan således prioriteres inden for netværket, uden at det udelukker en indsats for den natur og biodiversitet, som findes uden for netværket. korridorer, når de også har så god en naturtilstand, at de kan fungere som levested for de truede og spredningsbegrænsede arter. Det nationale naturnetværk skal udpeges på en måde, som inddrager Natura 2000områderne i byerne samt byernes øvrige grønne områder og derved bidrager til at binde naturen i by og land sammen. Udpegningen af det nationale naturnetværk skal i videst muligt omfang medvirke til, at kommende naturindsatser opnår synergi med hensyn til eksempelvis sikring af vandmiljø, klimatilpasning, reduktion af drivhusgasudledningerne og friluftsliv, lige som det skal give mulighed for at fremme større, sammenhængende landskaber og landskabelige helheder, som kan understøtte arternes spredningsmuligheder. Den vigtigste synergi opstår, når tilføjelsen af et areal til netværket kan medvirke til at genindføre en økologisk proces, som er vigtig for at beskytte biodiversiteten, eller når udtagningen af arealer fra andre arealanvendelser til natur kan medvirke til at beskytte levesteder for truede arter mod randpåvirkninger fra eksempelvis dyrkede marker. Nedenstående kriterier, som er rangordnet efter 1) naturnetværkets kerneområder, 2) udbygning af sammenhængende natur samt 3) ssynergieffekter med øvrige samfundsmæssige mål bygger i væsentlig grad på disse faglige betragtninger. Hensynet til sikring af landbrugets fortsatte produktionsgrundlag skal indgå ved udpegningen. Naturnetværket vil naturligt og i overvejende grad være sammenfaldende med de jorde, som er af ringest værdi for landbruget. Samtidig vil det være afgørende for naturnetværkets realisering, at indsatsen iværksættes de steder, hvor der er opbakning fra lodsejerne og befolkningen generelt. KRITERIER FOR EN GRADVIS OPBYGNING AF ET NATIONALT NATURNETVÆRK I DCE s faglige udredning om et nationalt naturnetværk fremgår det, at værdien af at tilføje et areal til naturnetværket forøges, hvis dette areal samtidig forbinder eksisterende levesteder for truede arter, forbedrer truede arters spredningsmuligheder, udvider eksisterende levesteder for truede arter, eller hvis det beskytter eksisterende levesteder for truede arter mod påvirkninger og forurening fra omgivelserne. Biodiversiteten lider under, at tidligere sammenhængende levesteder fragmenteres, og set i dette lys gælder det om at bevare eksisterende levesteder og undgå yderligere fragmentering. Jf. DCE s rapport kan korridorer forøge spredningen af en række arter i landskabet, men den videnskabelige evidens tyder også på, at korridoreffekten er lille sammenlignet med effekten af det forøgede levestedsareal. I praksis er arealer først værdifulde som 1. Naturnetværkets kerneområder De eksisterende nationalt og internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000områder, fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer samt større skov og 3beskyttede naturområder) repræsenterer de grundlæggende naturværdier i landskabet. Nationalparkerne indeholder også sådanne værdifulde naturområder og vil derfor også naturligt indgå i netværket. Dér, hvor naturindholdet i disse områder på forhånd er stort, og hvor tiltag for naturen kan foretages omkostningseffektivt, vil blive netværkets kerneområder. Den fortsatte beskyttelse og pleje af disse kerneområder er det grundlag, som det nationale naturnetværk skal bygge videre på. Danmark er forpligtet af EU s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv til at gøre en særlig indsats for naturen i de udpegede Natura 2000områder. Derfor skal alle Natura 2000områder på land indgå i naturnetværket, så planlægningen på sigt får en større effekt for naturen og biodiversiteten og bidrager til at indfri Danmarks EUforpligtelser. De kerneområder, som ud over det eksisterende Natura 2000netværk skal indgå i netværket, vil bero på kommunernes lokale viden om områdernes naturværdi og økologiske funktion samt afvejningen med øvrige interesser. Ikke alle disse områder vil nødvendigvis have en kvalitet eller øvrige egenskaber, som understøtter opbygningen af et nationalt naturnetværk.

13 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 12 Kriterier for naturnetværkets kerneområder i prioriteret rækkefølge Internationalt beskyttede Natura 2000områder, som indfrier Danmarks EU s forpligtelser i medfør af habitat og fuglebeskyttelsesdirektivet. De fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer, større skov og 3beskyttede naturområder samt nationalparker, hvor naturindholdet på forhånd er stort, og hvor tiltag for naturen kan iværksættes omkostningseffektivt. Områder, som umiddelbart er med til at skabe helhed og sikrer mulighed for sammenhæng inden for internationalt og nationalt vigtige naturområder I samarbejde med forskningsinstitutioner skal der udvikles et grønt danmarkskort, der skal indeholde det bedst mulige faglige grundlag for kommunerne til at udpege det nationale naturnetværk i kommuneplanen. Der vil blive stillet krav til kommunerne om, at internationalt beskyttede Natura 2000områder skal indgå i den kommunale udpegning. Hvilke områder, der yderligere skal indgå i det nationale naturnetværk, vil bl.a. afhænge af en kvalitetsvurdering af naturen lokalt samt evt. udarbejdelse af yderligere statslige mål og krav frem mod udgivelsen i 2015 af Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen Udbygning af sammenhængende natur En gradvis etablering af et nationalt naturnetværk skal sikre, at vores mest værdifulde naturområder ikke ligger som isolerede øer i omgivelser af intensive marker, byer, motorveje og andre tekniske anlæg. Hvor det gavner sammenhængen inden for og mellem Natura 2000områder. Hvor det understøtter bevaring af truede og sårbare arter: Rødlistearter og arter omfattet af EU s naturdirektiver. Funktionen af en økologisk forbindelse forbedres væsentligt ved at planlægge den for en bestemt art eller artsgruppe. Hvor det giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik. Udviklingen af et nyt biodiversitetskort over de vigtigste levesteder for truede og sårbare arter vil være et vigtigt grundlag for at afgrænse sammenhængen i naturnetværket. Tilsvarende vil HNVkortlægningen være et væsentligt element i vurderingen af, hvor sammenhængen i naturen i det åbne land kan opbygges med størst natureffekt. Endeligt vil kommunernes naturkvalitetsplanlægning være et vigtigt bidrag til at planlægge for sammenhængen i naturnetværket efter beliggenheden af naturarealer med den bedste naturkvalitet, herunder om der forekommer særligt beskyttelsesværdige arter, og om området ligger i økologisk sammenhæng med andre naturområder. 3. Et nationalt naturnetværk skal sikre synergieffekter Når vi investerer i mere plads til og sammenhæng i naturen, kan det gøres omkostningseffektivt, hvis flere målsætninger opfyldes på en gang og dermed giver anledning til flere samfundsmæssige gevinster ud over hensyn til biodiversitet og natur. Med udgangspunkt i det grønne danmarkskort søges det nationale naturnetværk udbygget, hvor der opnås størst naturmæssig effekt, og det medvirker til opfyldelsen af vores internationale forpligtelser efter EU s naturdirektiver. Kriterier for hvor sammenhængene skal etableres: I tilslutning til Natura 2000områder samt øvrig eksisterende værdifuld natur: gamle overdrev, heder, gamle skove, lysåbne skove og klitter. Det er billigere at undgå fragmentering af naturen frem for at forbinde levesteder med faunapassager efterfølgende. Rent drikkevand sikres mere omkostningseffektivt gennem naturens processer end tekniske løsninger ( vandrensning m.v.). Og det er billigere at udlægge naturlige bufferområder til at forebygge oversvømmelser ved ekstremregn, end det er at bygge dæmninger og etablere større kloakker. I stedet for at bygge infrastruktur til at beskytte mod oversvømmelse ville en løsning inden for naturnetværket f.eks. være at lade naturlige vådområder opsuge overskudsvandet fra kraftigt regnvejr. Dermed opnås gevinster for såvel klimatilpasning som for naturen.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst

Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst s NATURPOLITIK Fremtidens Natur natur i vækst 1 Fremtidens Natur natur i vækst INDHOLD Forord En vision for Natur... 3 1. Naturen skal hænge sammen... 4 EN VISION FOR DANMARKS NATUR s NATURPOLITIK April

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 1. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 2. Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i 2016-2020 på prioritetsområder

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Er Danmark blevet for lille?

Er Danmark blevet for lille? Nr. 289 maj 2015 Prioritering af fremtidens arealanvendelse Er Danmark blevet for lille? 140 procent! Det er facit, hvis man lægger alle parters, krav og forventninger om anvendelsen af Danmarks areal

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere