Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredning om en model for et nationalt naturnetværk"

Transkript

1 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet

2 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 1 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 1. Indledning, side 2 2. Sammenfatning, side 5 3. Vision og mål, side 8 4. Rammer og kriterier for udvikling af et nationalt naturnetværk, side Udvikling af et grønt danmarkskort, side Kommuneplanlægning for et nationalt naturnetværk, side Finansiering og målretning af eksisterende indsatser, redskaber og virkemidler, side Henvisning, side Bilagsoversigt, side 24 Bilag 1 Udvikling af et biodiversitetskort, side 25 Bilag 2 Miljøministeriets katalog over mulige virkemidler til realisering af et nationalt naturnetværk, side 27 Underarbejdsgruppen om fokusområder i Naturplan Danmark med deltagelse af Miljøministeriet/Naturstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/ NaturErhvervstyrelsen samt Ministeriet for Klima, Energi og Bygninger/Energistyrelsen August 2013

3 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 2 1. Indledning NATUR OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ANBEFALING OM ET NATIONALT NATURNETVÆRK Natur og Landbrugskommissionen anbefaler, at der etableres et nationalt naturnetværk gennem følgende handlinger: Der skal gennemføres en landsdækkende kortlægning af de eksisterende, meget værdifulde natur og landskabsområder samt potentielle nye naturområder og sammenhængen mellem dem. Et nationalt naturnetværk udarbejdes i et samarbejde mellem stat og kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og lodsejerinteresser. Etablering af ny natur, større naturgenopretningsprojekter og andre særlige naturindsatser skal målrettes det nationale naturnetværk. Inden for det nationale naturnetværk skal der udpeges et eller flere, store sammenhængende skov og naturområder, som udvikler sig frit og med et naturligt samspil mellem åbne naturtyper og urørt skov. Til grund for Natur og Landbrugskommissionens anbefaling om et nationalt naturnetværk ligger en faglig vurdering af, at der er behov for mere natur i Danmark og for en bedre sammenhæng mellem naturarealerne, så der sikres spredningsmuligheder for dyr og planter. Der er også behov for mere kvalitet i naturen og for flere store naturområder med naturlig variation og dynamik. En forøgelse af naturarealet vil skulle foregå over mange år og udmøntes over store dele af landet gennem forskellige typer projekter. En sådan langsigtet og national indsats kræver en overordnet prioritering, koordinering og planlægning. GENNEMFØRSEL AF ET UDREDNINGSPROJEKT OM EN MODEL FOR ET NATIONALT NATURNETVÆRK Ifølge De Økonomiske Råd (2012) er det ud fra overvejelser om omkostningseffektivitet helt generelt meningsfyldt først at gøre noget der, hvor biodiversiteten allerede findes. Ved at tage udgangspunkt i arternes nuværende udbredelse sikrer man, at indsatsen sker der, hvor leveforholdene er gode, typisk

4 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 3 i de større, mere uberørte naturområder i Danmark. Først når der er sikret en god tilstand i den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på f.eks. intensivt drevet landbrugsjord. Her tager det lang tid for arealerne at udvikle sig. Med tiden vil disse områder dog kunne opnå en naturkvalitet, så arterne kan indvandre. Kendskabet herhjemme til de arter og naturtyper, Danmark som EUmedlemsstat er forpligtett til at gøre en indsats over for (Natura 2000områderne), er god. Derfor vil Natura 2000områderne være naturnetværkets skelet. Også vores fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer og større skov og 3beskyttede naturområder vil indgå i det grundlag, som et nationalt naturværk vil skulle bygge videre på. Nationalparkerne indeholder også sådanne værdifulde naturområder og vil derfor også naturligt indgå i netværket. Den grundlæggende idé om at basere naturbeskyttelsen på arealudpegning er ikke ny og heller ikke tanken om, at den samlede nationale arealudpegning skal udgøre et netværk af levesteder for vilde arter. Disse arealudpegninger passer ind i en stærk dansk tradition for langsigtet planlægning. En tradition vi bl.a. kan takke for at have arealer med lang skovkontinuitet og lange kyststrækninger uden bebyggelse (Faglige udredning fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, v. Aarhus Universitet 2013). Når det alligevel er relevant for Natur og Landbrugskommissionen at foreslå et nationalt naturnetværk, skyldes det dels en vision om at udvide det samlede naturareal i Danmark, dels forslaget om at skabe en bedre sammenhæng mellem eksisterende naturarealer. naturområder. Modellen for et nationalt naturnetværk skal kunne bruges på tværs af stat, kommuner og private. Underarbejdsgruppen om fokusområder i Naturplan Danmark med deltagelse af Miljøministeriet/ Naturstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/NaturErhvervstyrelsen samt Ministeriet for Klima, Energi og Bygninger/Energistyrelsen har på den baggrund gennemført et udredningsprojekt med henblik på at opstille løsningsforslag til en model for realisering af et nationalt naturnetværk. Udredningsprojektet har identificeret 4 hovedelementer i en model for et nationalt naturnetværk som overordnet prioriterings og planlægningsramme: Statslige kriterier til grund for etableringen og udbygningen af et nationalt naturnetværk Udvikling af et grønt danmarkskort som redskab Udpegning af det nationale naturnetværk i kommuneplanerne Målretning af indsatser, redskaber og virkemidler til opbygningen af et nationalt naturnetværk Løsningsforslag for hvert af punkterne samt en beskrivelse af den overordnede ramme gennemgås i denne afrapportering af udredningsprojektet. De 4 hovedelementer skal ses i tæt sammenhæng og udgør tilsammen en nøgle til at etablere et funktionelt nationalt naturnetværk. Som led i udredningsprojektet er en mulig model for et nationalt naturnetværk drøftet med en række kerneinteressenter: Endelig begrundes naturnetværket med ønsket om at kunne stille kortet til rådighed for den fremadrettede arealplanlægning i Danmark, således at de lokale indsatser kan medvirke til at nå nationale mål på naturområdet. Naturstyrelsens Grønne Dialogforum (Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet) Landbrug & Fødevarer Kommunernes Landsforening Som umiddelbar opfølgning på Natur og Landbrugskommissionens anbefaling om et nationalt naturnetværk har regeringen ønsket at udvikle en model for et naturnetværk, som i højere grad kan skabe sammenhæng og synergi mellem indsatserne i forhold til Natura 2000områder, 3arealer, eksisterende skove, fredede områder, nationalparker og andre Interessenterne har bidraget med værdifulde synspunkter og opmærksomhedspunkter, som er indgået i udarbejdelsen af de konkrete løsningsforslag til en model for et nationalt naturnetværk. Økologisk Landsfaorening blev også inviteret til at komme med input men takkede nej af ressourcemæssige årsager.

5 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 4 For Naturstyrelsen har DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, v. Aarhus Universitet udarbejdet en faglig dokumentation af den naturmæssige betydning af et nationalt naturnetværk. Den faglige dokumentation er et vigtigt grundlag for den foreslåede model for et nationalt naturnetværk. Desuden udgør en rapport om Udpegning af økologiske forbindelser og særlige naturområder i kommuneplan 2009 fra maj 2013 udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, v. Københavns Universitet et vigtigt grundlag for udredningens forslag om kommuneplanlægning for et nationalt naturnetværk.

6 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 5 2. Sammenfatning En gradvis etablering af et sammenhængende nationalt naturnetværk skal først og fremmest gavne vores mest værdifulde naturområder og levesteder for sårbare og truede arter. Sammenhæng i naturen gør naturområderne mere robuste og vil være et vigtigt bidrag til at standse tabet af biodiversitet og dermed opfylde 2020målene i EU s biodiversitetsstrategi. Desuden er det nationale naturnetværk et bidrag til opfølgningen på målet i EU s biodiversitetsstrategi om at bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn infrastruktur. EuropaKommissionen vedtog i maj 2013 en ny strategi, som skal fremme brugen af grøn infrastruktur og sikre, at der systematisk tages hensyn til styrkelsen af naturlige processer i den fysiske planlægning. Grøn infrastruktur er en kendt og gennemprøvet løsning, hvor naturen bruges til at levere økologiske, økonomiske og sociale goder. Med udviklingen af en overordnet planlægningsramme for vores nationalt og internationalt vigtige naturområder og for, hvordan der sikres sammenhæng imellem dem, vil et nationalt naturnetværk være en direkte opfølgning på strategien for grøn infrastruktur. En omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten vægter beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Samtidig kan vi omkostningseffektivt investere i mere plads til og sammenhæng i naturen, hvis der udover biodiversitetsformålet, kan opfyldes flere målsætninger på en gang og dermed give anledning til flere samfundsmæssige gevinster for f.eks. klima, miljø, friluftsliv, turisme, sundhed og bymiljø. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, v. Aarhus Universitet (2013) peger i deres faglige udredning om et nationalt naturnetværk på, at et nationalt naturnetværk vil kunne være et stærkt værktøj i forvaltningen. På nationalt niveau vil netværket kunne være det væsentligste værktøj til at indfri nationale og internationale målsætninger på naturområdet, herunder målsætninger knyttet til EUdirektiverne, Biodiversitetskonventionen og nationale naturplaner. DCE peger på, at på lokalt niveau vil et naturnetværk kunne bruges til at sikre en omkostningseffektiv prioritering i kommunernes arealforvaltning og en koordinering af indsatser hen over administrative grænser. Samtidig vil netværket være et stærkt formidlingsværktøj over for borgerne. På matrikelniveau vil naturnetværket kunne være motivationsskabende for lodsejeres arealanvendelse og langsigtede prioriteringer. Særligt hvis der knyttes incitamenter til indsatser, som styrker beskyttelsen eller udvider netværket. DCE peger endvidere på, at grundlaget for at udpege og udvikle det nationale naturnetværk kan forbedres afgørende gennem en national kortlægning af de vigtigste levesteder for vores sårbare arter. Et nationalt naturnetværk kan ikke skabes fra den ene dag til den anden. Det er en langsigtet vision, som skal realiseres gennem planlægning, der sætter retning for den praktiske etablering. Det nationale naturnetværk er således en overordnet ramme, der dels skal sætte retning for kommunernes planlægning, dels være styrende for den langsigtede prioritering af ressourcer og bevillinger til at skabe en mere sammenhængende natur i Danmark.

7 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 6 NATIONALE KRITERIER Der er behov for klare kriterier for den gradvise opbygning af det nationale naturnetværk. Kommunerne skal med udgangspunkt i de nationale kriterier og det grønne danmarkskort planlægge for naturnetværket i kommuneplanerne. Kriterierne skal således ligge til grund for prioriteringer i den lokale afgrænsning og opbygning af naturnetværket. Kriterierne skal samtidig sikre en omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten og vægter således beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Det betyder også, at opfyldelsen af vores internationale forpligtigelser efter EU s naturdirektiver er et væsentligt kriterium for opbygningen af naturnetværket. Først herefter vægtes opbygningen af sammenhængen gennem etablering af ny natur. I kriterierne indgår endeligt indfrielsen af synergieffekter for dermed at give anledning til flere samfundsmæssige gevinster, når vi investerer i naturbeskyttelse og genopretning. KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE NATUROMRÅDER I ET GRØNT DANMARKSKORT Sammen med de nationale kriterier vil udviklingen af et grønt danmarkskort være et vigtigt værktøj til brug for den gradvise opbygning af et nationalt naturnetværk. Med det grønne danmarkskort som grundlag kan kommunerne udpege det nationale naturnetværk. En kortlægning og registrering af, i hvilke områder naturkvaliteten er god og vores sårbare arter trives en kortlægning som også omfatter naturområderne uden for Natura 2000områderne vil kunne være et væsentligt grundlag for en målrettet forvaltningsindsats mod disse områder til fordel for en række andre arter også. Denne viden vil give det bedst mulige faglige grundlag for at udpege og udvikle et nationalt naturnetværk, der indeholder de vigtigste naturområder. På den korte bane skal der derfor udvikles et landdækkende biodiversitetskort baseret på eksisterende data, der sammen med kortlægningen af vores eksisterende naturområder samt HNVkortlægningen (High Nature Value), skal sikre et velfunderet fagligt grundlag et grønt danmarkskort for udpegningen af det nationale naturnetværk. Et grønt danmarkskort er en videreudvikling af Naturstyrelsens eksisterende grønne netværkskort. Det nye er, at der skal udvikles et supplerende biodiversitetskorttema, og at HNVkortlægningen skal indgå i det grønne danmarkskort. HNVkortlægningen skal gøre NaturErhvervstyrelsens i stand til at målrette støtteordninger til områder i det åbne land med størst effekt for biodiversiteten. Det grønne danmarkskort kan desuden indeholde en række øvrige nationale støttekort, der viser, hvor udbygning af sammenhæng i naturen i særlig grad vil bidrage til bl.a. klima, miljø og friluftsmæssige gevinster. Der vil blive stillet krav til kommunerne om, at det grønne danmarkskort skal ligge til grund for kommunernes planlægning for et nationalt naturnetværk (se også afsnit om kommuneplanlægning). Det grønne danmarkskort vil løbende blive opdateret dels med kommunernes udpegning af det nationale naturnetværk, dels med etablering af ny natur, der skabes gennem naturgenopretningsprojekter, skovrejsning mv.,. Med faste intervaller, der oplagt kan knyttes til de gennemførte kommuneplanrevisioner hvert fjerde år, vil det grønne danmarkskort give et opdateret billede af den gradvise opbygning af det nationale naturnetværk. Naturnetværkets positive effekt for bl.a. sjældne og truede arter vil kunne understøttes og udvikles med yderligere ny kortlægning af de vigtigste levesteder for truede arter. Dette vil være et første skridt i opfyldelsen af EU s biodiversitetsstrategi, for så vidt angår kortlægning af økosystemer. PLANLÆGNING AF DET NATIONALE NATURNET VÆRK SKAL SKE GENNEM KOMMUNEPLANERNE Ved at tilføje et nationalt naturnetværk til de emner i planloven, som kommunerne skal planlægge for, bliver naturnetværket en integreret del af kommuneplanlægningen. Det betyder, at der vil blive stillet statslige mål og krav til kommuneplanlægningen for et nationalt naturnetværk i Oversigt over statslige mål og krav til kommuneplanlægningen 2017 (som udgives i 2015). Som udgangspunkt vil der blive stillet krav om, at alle Natura 2000områder på land skal indgå i den kommunale planlægning for et nationalt naturnetværk.

8 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 7 En planlovsændring, der forpligter kommunerne til at planlægge for det nationale naturnetværk, kan følges op af f.eks. eksempelprojekter og statslig vejledning om de nationale kriterier og det grønne danmarkskort med henblik på en kvalificering, forbedring og en mere ensartet planlægning på tværs af kommunegrænserne. Formålet er, at kommuneplanlægningen får en større effekt for naturen og biodiversiteten. Det opfølgende arbejde vil kunne udformes som en partnerskabsaftale med KL. Behovet for en overordnet national sammenhængende planlægningsramme for naturen er stort, fordi ansvaret for naturbeskyttelsen er blevet delt ud på 98 kommuner, der hver især ikke kan forventes at have overblik over, hvad der nationalt og internationalt er vigtigst at sikre bevarelse og udvikling af. I kommunernes planlægning for et nationalt naturnetværk er det målet, at kvaliteten af kommunernes eksisterende planlægning for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske korridorer løftes, herunder at Natura 2000 områder og sårbare arter indgår med større vægt. Den kommunale udbygning af naturnetværket vil gradvist kunne udvikles som en del af de løbende kommuneplanrevisioner hvert fjerde år og tilhørende statslige mål og krav. MÅLRETNING AF FINANSIERING AF NATURINDSATSER I ET NATIONALT NATURNETVÆRK Mulighederne for at realisere et nationalt naturnetværk gennem målretning af eksisterende naturindsatser og udnyttelse af eksterne finansieringskilder knytter sig først og fremmest til en tydelig kobling mellem opbygningen af et nationalt naturnetværk og implementering af Natura 2000 planerne både på kort sigt i 2. planperiode og på længere sigt i efterfølgende planperioder. Dertil vil et nationalt naturnetværk kunne indgå som indspil til de kommende forhandlinger om et nyt landdistriktsprogram og navnlig i kommende landdistriktsprogrammer i senere programperioder. Hertil kommer anvendelsen af øvrige EUfonde, navnlig LIFEinstrumentet og herunder udnyttelse af den nye infrastrukturforordnings muligheder for integrerede projekter, er også oplagte eksterne finansieringskilder, der vil kunne bidrage til opbygningen af det nationale naturnetværk. Hjemtagning af midler fra såvel landdistriktsprogrammet som øvrige EUfonde kræver national medfinansiering. Endeligt vil der kunne udvikles kriterier for udmøntningen af eksisterende statslig finansiering af naturindsatser med særlig henblik på at understøtte det nationale naturnetværk i det omfang denne videreføres på kommende finanslove. Miljøministeriet har udarbejdet et katalog over mulige virkemidler (bilag 2). Med udgangspunkt i det nationale naturnetværk, som udpeges i den kommende kommuneplanrevision i 2017, vil konkrete statslige og kommunale naturgenopretningsprojekter samt private indsatser kunne målrettes opbygning af det nationale naturnetværk.

9 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 8 3. Vision og mål

10 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 9 Et nationalt naturnetværk kan hvile på en bredt favnende vision, der skal formidle og forankre forståelsen for, at vi har brug for mere sammenhængende natur. Følgende beskrivelse har til hensigt at skitsere en sådan vision. Frem mod 2050 skal Danmarks natur gradvis hænge bedre sammen for at beskytte biodiversiteten og dens væsentlige bidrag til vores trivsel og den økonomiske velstand. Det nationale naturnetværk skal sætte retning for en udvikling af Danmark til et land, som rummer en rig natur med store naturområder, der også hænger bedre sammen, og som sikrer rammerne for en sund biodiversitet og tager fat om nogle af de mest presserende problemer i naturen: manglende sammenhæng, manglende kvalitet og pleje. Det kræver målretning, fokusering og prioritering. Samtidigt er det vigtigt, at investeringer i ny og bedre natur sker, så vi får mest muligt effekt ud af vores indsats og gavner f.eks. befolkningens friluftsmuligheder, sundhed og livskvalitet, vandmiljøet, klimatilpasning, turisme og grøn omstilling. Et nationalt naturnetværk er en overordnet ramme, som kun kan realiseres, hvis alle kræfter inddrages. Opbygningen af naturnetværket vil bero på lokal tilslutning og frivillige indsatser overalt i landet. Med et nationalt naturnetværk sætter vi en ambitiøs vision for naturindsatsen, som kan række langt ud i fremtiden og tager hånd om de udfordringer, vi ved naturen er påvirket af. sætter vi retning for en fokusering og prioritering af de indsatser, som skal virke på lang sigt men også give synlige resultater på den korte bane. har vi fokus på synergieffekter vi laver mange indsatser dér, hvor det gavner naturen mest, men også hvor det vil gavne f.eks. klimatilpasning og friluftsliv. Et nationalt naturnetværk skal opfylde en række målsætninger: Mere plads til vilde dyr og planter En gradvis etablering af et sammenhængende nationalt naturnetværk skal først og fremmest gavne vores mest værdifulde naturområder og levesteder for sårbare og truede arter. Sammenhæng i naturen gør naturområderne mere robuste og vil være et vigtigt bidrag til at standse tabet af biodiversitet og dermed opfylde 2020målene i EU s biodiversitetsstrategi. Grøn og billig klimaforebyggelse og tilpasning Sammenhæng i naturen er en af de mest effektive former til at sikre biodiversiteten under et ændret klima. Samtidig vil større sammenhængende naturområder være effektive og billige løsninger til at tilbageholde og aflede regnvand for at forebygge oversvømmelser. I ådale vil ophør med dræning af kulstofrige lavbundsarealer forhindre en stor del af drivhusgasudledningen fra landbruget samtidig med, at det gavner vandmiljø og biodiversitet. Her skal man dog være opmærksom på, at det kan bevirke oversvømmelse af landbrugsarealer i drift. Landskaber, der binder naturen bedre sammen Større, sammenhængende landskaber vil ofte virke som en buffer, der beskytter naturen mod påvirkninger. Landskabselementer i form af f.eks. levende hegn, vandløb og skovbryn kan skabe spredningsmuligheder for arter. Attraktive, grønne byer De fleste danskere bor i byer, og derfor er kvaliteten af byernes grønne områder vigtig både for naturen og for mennesker. Også byerne rummer internationalt beskyttede naturområder, der i flere af vores større byer strækker sig fra den indre by og skaber sammenhæng med naturen i det åbne land gennem grønne kiler. En perlerække af naturoplevelser Naturen er med ca. 110 millioner besøg om året Danmarks største fritidsmål. Der er derfor al mulig grund til at værne om og udvikle vores natur i respekt for befolkningens adgang til og brug af naturen. Når vi beskytter vores natur, skal det også gavne befolkningens friluftsliv og sundhed. Mere adgang og kortere afstand til naturen er vigtige elementer i et nationalt naturnetværk.

11 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Rammer og kriterier for udvikling af et nationalt naturnetværk LØSNINGSFORSLAG Det anbefales, at det nationale naturnetværk hviler på en model, som omfatter: En vision for Til grund for det nationale naturnetværk ligger visionen om mere plads, sammenhæng og beskyttelse af naturen, der nyder bred tilslutning og kan holde i mange år. At det nationale naturnetværk udformes som en planlægningsramme, der hviler på nationale kriterier og er baseret på lokal opbygning og gennemførsel, aktørinddragelse og sektorintegration. At sammenhængen i et nationalt naturnetværk gradvist opbygges med beskyttelsen af vores mest værdifulde naturområder som fundamentet. Sammenhængen skal først og fremmest gavne de naturtyper og arter, som vi er internationalt forpligtet til at beskytte. At der udvikles et grønt danmarkskort, som vil være det bedst mulige faglige grundlag for afgrænsningen og opbygningen af det nationale naturnetværk. At kommunerne med udgangspunkt i de nationale kriterier og det grønne danmarkskort planlægger for naturnetværket i kommuneplanerne. FORMÅL Naturen kræver langsigtet planlægning, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal standses. Naturen skal forvaltes efter langsigtede planer, hvor de vigtigste hensyn er plads, sammenhæng og beskyttelse. Hertil kommer et mål om, at naturtiltag i videst muligt omfang bidrager til synergieffekter for klima, miljø, friluftsliv mv. Et nationalt naturnetværk skal medvirke til en mere sammenhængende natur og mere robuste økosystemer og dermed medvirke til at standse tabet af biodiversitet. Et nationalt naturnetværk kan ikke skabes fra den ene dag til den anden, men er en langsigtet vision, som skal realiseres gennem kommunernes planlægning, der sætter retning for den praktiske etablering. Det nationale naturnetværk skal tage udgangspunkt i beskyttelsen af vores mest værdifulde internationalt og nationalt beskyttede naturområder. Med udgangspunkt i de eksisterende naturområder skal der udpeges et samlet, nationalt naturnetværk, som skal være en ramme for på lang sigt at sikre bedre sammenhæng, plads og udviklingsmuligheder for den danske natur og biodiversitet. Det nationale naturnetværk skal udpeges gennem kommuneplanlægningen og udpegningen skal indgå som en integreret del af denne planlægning på lige fod med de øvrige planemner, som kommunerne har ansvaret for. I den forbindelse vil der blive opstillet statslige mål og krav til planlægning for naturnetværket. Den lokale, kommunale udbygning af naturnetværket vil gradvist kunne udvikles som en del af de løbende kommuneplanrevisioner hvert fjerde år og tilhørende statslige mål og krav. Udpegningen af det nationale naturnetværk skal ske på baggrund af klare kriterier. Når det er udpeget, skal det nationale naturnetværk tjene som strategisk ramme for nye naturindsatser på tværs af administrative grænser, hvor stat, kommuner og private arbejder sammen, således at der over tid inden for naturnetværket kan sikres en sammenhæng mellem naturarealerne og derved en løbende forbedring af vilkårene for biodiversitet. Indsatser for etablering af ny natur, naturgenopretning,

12 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 11 skovrejsning mv. kan således prioriteres inden for netværket, uden at det udelukker en indsats for den natur og biodiversitet, som findes uden for netværket. korridorer, når de også har så god en naturtilstand, at de kan fungere som levested for de truede og spredningsbegrænsede arter. Det nationale naturnetværk skal udpeges på en måde, som inddrager Natura 2000områderne i byerne samt byernes øvrige grønne områder og derved bidrager til at binde naturen i by og land sammen. Udpegningen af det nationale naturnetværk skal i videst muligt omfang medvirke til, at kommende naturindsatser opnår synergi med hensyn til eksempelvis sikring af vandmiljø, klimatilpasning, reduktion af drivhusgasudledningerne og friluftsliv, lige som det skal give mulighed for at fremme større, sammenhængende landskaber og landskabelige helheder, som kan understøtte arternes spredningsmuligheder. Den vigtigste synergi opstår, når tilføjelsen af et areal til netværket kan medvirke til at genindføre en økologisk proces, som er vigtig for at beskytte biodiversiteten, eller når udtagningen af arealer fra andre arealanvendelser til natur kan medvirke til at beskytte levesteder for truede arter mod randpåvirkninger fra eksempelvis dyrkede marker. Nedenstående kriterier, som er rangordnet efter 1) naturnetværkets kerneområder, 2) udbygning af sammenhængende natur samt 3) ssynergieffekter med øvrige samfundsmæssige mål bygger i væsentlig grad på disse faglige betragtninger. Hensynet til sikring af landbrugets fortsatte produktionsgrundlag skal indgå ved udpegningen. Naturnetværket vil naturligt og i overvejende grad være sammenfaldende med de jorde, som er af ringest værdi for landbruget. Samtidig vil det være afgørende for naturnetværkets realisering, at indsatsen iværksættes de steder, hvor der er opbakning fra lodsejerne og befolkningen generelt. KRITERIER FOR EN GRADVIS OPBYGNING AF ET NATIONALT NATURNETVÆRK I DCE s faglige udredning om et nationalt naturnetværk fremgår det, at værdien af at tilføje et areal til naturnetværket forøges, hvis dette areal samtidig forbinder eksisterende levesteder for truede arter, forbedrer truede arters spredningsmuligheder, udvider eksisterende levesteder for truede arter, eller hvis det beskytter eksisterende levesteder for truede arter mod påvirkninger og forurening fra omgivelserne. Biodiversiteten lider under, at tidligere sammenhængende levesteder fragmenteres, og set i dette lys gælder det om at bevare eksisterende levesteder og undgå yderligere fragmentering. Jf. DCE s rapport kan korridorer forøge spredningen af en række arter i landskabet, men den videnskabelige evidens tyder også på, at korridoreffekten er lille sammenlignet med effekten af det forøgede levestedsareal. I praksis er arealer først værdifulde som 1. Naturnetværkets kerneområder De eksisterende nationalt og internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000områder, fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer samt større skov og 3beskyttede naturområder) repræsenterer de grundlæggende naturværdier i landskabet. Nationalparkerne indeholder også sådanne værdifulde naturområder og vil derfor også naturligt indgå i netværket. Dér, hvor naturindholdet i disse områder på forhånd er stort, og hvor tiltag for naturen kan foretages omkostningseffektivt, vil blive netværkets kerneområder. Den fortsatte beskyttelse og pleje af disse kerneområder er det grundlag, som det nationale naturnetværk skal bygge videre på. Danmark er forpligtet af EU s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv til at gøre en særlig indsats for naturen i de udpegede Natura 2000områder. Derfor skal alle Natura 2000områder på land indgå i naturnetværket, så planlægningen på sigt får en større effekt for naturen og biodiversiteten og bidrager til at indfri Danmarks EUforpligtelser. De kerneområder, som ud over det eksisterende Natura 2000netværk skal indgå i netværket, vil bero på kommunernes lokale viden om områdernes naturværdi og økologiske funktion samt afvejningen med øvrige interesser. Ikke alle disse områder vil nødvendigvis have en kvalitet eller øvrige egenskaber, som understøtter opbygningen af et nationalt naturnetværk.

13 Udredning om en model for et nationalt naturnetværk 12 Kriterier for naturnetværkets kerneområder i prioriteret rækkefølge Internationalt beskyttede Natura 2000områder, som indfrier Danmarks EU s forpligtelser i medfør af habitat og fuglebeskyttelsesdirektivet. De fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer, større skov og 3beskyttede naturområder samt nationalparker, hvor naturindholdet på forhånd er stort, og hvor tiltag for naturen kan iværksættes omkostningseffektivt. Områder, som umiddelbart er med til at skabe helhed og sikrer mulighed for sammenhæng inden for internationalt og nationalt vigtige naturområder I samarbejde med forskningsinstitutioner skal der udvikles et grønt danmarkskort, der skal indeholde det bedst mulige faglige grundlag for kommunerne til at udpege det nationale naturnetværk i kommuneplanen. Der vil blive stillet krav til kommunerne om, at internationalt beskyttede Natura 2000områder skal indgå i den kommunale udpegning. Hvilke områder, der yderligere skal indgå i det nationale naturnetværk, vil bl.a. afhænge af en kvalitetsvurdering af naturen lokalt samt evt. udarbejdelse af yderligere statslige mål og krav frem mod udgivelsen i 2015 af Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen Udbygning af sammenhængende natur En gradvis etablering af et nationalt naturnetværk skal sikre, at vores mest værdifulde naturområder ikke ligger som isolerede øer i omgivelser af intensive marker, byer, motorveje og andre tekniske anlæg. Hvor det gavner sammenhængen inden for og mellem Natura 2000områder. Hvor det understøtter bevaring af truede og sårbare arter: Rødlistearter og arter omfattet af EU s naturdirektiver. Funktionen af en økologisk forbindelse forbedres væsentligt ved at planlægge den for en bestemt art eller artsgruppe. Hvor det giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik. Udviklingen af et nyt biodiversitetskort over de vigtigste levesteder for truede og sårbare arter vil være et vigtigt grundlag for at afgrænse sammenhængen i naturnetværket. Tilsvarende vil HNVkortlægningen være et væsentligt element i vurderingen af, hvor sammenhængen i naturen i det åbne land kan opbygges med størst natureffekt. Endeligt vil kommunernes naturkvalitetsplanlægning være et vigtigt bidrag til at planlægge for sammenhængen i naturnetværket efter beliggenheden af naturarealer med den bedste naturkvalitet, herunder om der forekommer særligt beskyttelsesværdige arter, og om området ligger i økologisk sammenhæng med andre naturområder. 3. Et nationalt naturnetværk skal sikre synergieffekter Når vi investerer i mere plads til og sammenhæng i naturen, kan det gøres omkostningseffektivt, hvis flere målsætninger opfyldes på en gang og dermed giver anledning til flere samfundsmæssige gevinster ud over hensyn til biodiversitet og natur. Med udgangspunkt i det grønne danmarkskort søges det nationale naturnetværk udbygget, hvor der opnås størst naturmæssig effekt, og det medvirker til opfyldelsen af vores internationale forpligtelser efter EU s naturdirektiver. Kriterier for hvor sammenhængene skal etableres: I tilslutning til Natura 2000områder samt øvrig eksisterende værdifuld natur: gamle overdrev, heder, gamle skove, lysåbne skove og klitter. Det er billigere at undgå fragmentering af naturen frem for at forbinde levesteder med faunapassager efterfølgende. Rent drikkevand sikres mere omkostningseffektivt gennem naturens processer end tekniske løsninger ( vandrensning m.v.). Og det er billigere at udlægge naturlige bufferområder til at forebygge oversvømmelser ved ekstremregn, end det er at bygge dæmninger og etablere større kloakker. I stedet for at bygge infrastruktur til at beskytte mod oversvømmelse ville en løsning inden for naturnetværket f.eks. være at lade naturlige vådområder opsuge overskudsvandet fra kraftigt regnvejr. Dermed opnås gevinster for såvel klimatilpasning som for naturen.

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Vejledning om Kommuneplan 2017

Vejledning om Kommuneplan 2017 Dato: september 2016 Til: DNs afdelinger Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Vejledning om Kommuneplan 2017 - Fokus på Grønt Danmarkskort Figur 1: Illustration af Svend

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Maltrup Skov Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde H 153 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Maltrup Skov nr. 174. Habitatområde H153 Guldborgsund

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Plantekongres 13. januar 2011 i Herning Baggrund: EU-direktiver

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Kommuneplan 2009-2021 Det Grønne Råd Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver

Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen NATUR & MILJØ 2016 - den 9. juni 2016 1 Fra ide til fond April 2013 December 2013 December 2013 Okt. / nov. 2014 Natur-

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere