Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:"

Transkript

1 Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer " 4. ordens venoler! 3. ordens venoler! 2. ordens venoler! 1. ordens venoler Føde arterioler! terminale arterier, har to lag glatte muskelceller Arterioler! et lag innerverede glatte muskelceller Metaarterioler! samme som arterioler, men de glatte muskelceller er ikke innerverede. En direkte forbindelse mellem arterioler og venoler (kar som er større end kapillærer) Prækapillærer sphinkter! Er ikke innerverede, men responderer på lokale metabolitter. Glatte muskelceller ved overgangen til kapillærer fra enten arterioler eller metaarterioler. Disse er med til at kontrollere, hvor meget blod, der kommer ud til de enkelte dele af kapillærernetværket.

2 Kapillærer Kontinuerlige kapillærer Forekommer mest i kroppen. Indeholder intercelullærer junktiones mellem endothelcellerne. I blodhjernebarrieren er der tightjunktions mellem endothelcellerne. Fenestrerede kapillærer Her er endothelcellerne tynde og perforerede med fenestrationer, som er tildækket af en tynd diaphragma. Disse kapillærer omgiver for det meste epithelceller (fx i tyndtarmen, exokrine kritler) Sinusoider Ud over fenestrationer findes, der i denne type kapillærer stor huller i endothelcellerne. Disse findes fx i leveren.

3 Fick s lov Hydrofile opløsninger, der er mindre end albumin, kan krydse endothelbarrieren ved diffusion gennem en paracellulære rute (interendotheliale junktions, gaps, fenestre). Flux! den mængde opløsning, der krydser en overflade pr tidsenhed. Denne er proportional med koncentrationsforskellen over membranen/endothelvæggen (!"#!"! /! ) J! = P! X! X!" Jx = flux Px = permeabilitets koefficient [X]c = koncentrationen inde I kapillere [X]if = koncentration i interstitiel væske

4 Starling kræfterne Når væske skal over kapillærevæggene er det en kombination af transcellulære (AQP1, aquaporiner) og paracellulære (fenestre og gaps)pathways. Diffusion! overflytning af gasser og andre opløsninger Konvenktion! overflytning af væske over kapillæremembranen. Der er to drivende kræfter: Den hydrostatiske trykforskel, ΔP: forskellen mellem den intraaskulære hydrostatiske tryk (tryk inde i kapillærerne) og extravaskulære hydrostatisk tryk (tryk uden for kapillærerne). Kolloid osmotiske trykforskel, Δπ: forskellen på den intravaskulære kolloid osmotiske tryk (kolloid osmotiske tryk grundet plasmaproteiner) og den extravaskulære kolloid osmotiske tryk (kolloid osmotiske tryk grundet interstitiel proteiner og proteoglykaner) Positivt hydrostatisk tryk " driver vand ud i kapillærerne Positivt kolloid osmotiske tryk " driver vand ind af kapillærerne Lp! hydraliske konduktivitet, fortæller om den totale permeabilitet af kapillærerne grundet AQP1 og paracellulære pathways. σ! refleksions koefficient. Denne kan enten være 0 eller 1. Hvis σ = 0, vil det sige, at væsken medtager opløsningen med, således, at der ikke opstår osmotisk trykforskel over væggen Hvis σ = 1, opløsningen får ikke lov til at passere med vandet over derfor opstår der en kolloid osmotisk trykforskel over membranen. Net filtrations tryk! P! P!" σ (π! π!" ). Filtration! Hvis net filtrationstryk er positiv, vil der ske en filtration af væske fra kapillærerne Ultrafiltration! hvis σ=1 for plasmaproteiner, og der sker en proteinfri filtration Absorption! Hvis net filtrations trykket er negativt, vil der komme væske ind i kapillærerne Generel regel! tæt ved arteriolerne er net filtrations trykket positiv, hvor der sker en filtration tæt på venolerne er net filtrations trykket negativt, hvor der sker en absorption

5 Pc kapillærer hydrostatisk tryk Denne er ikke gennemsnittet afpa og Pv, og er heller ikke konstant. Den afhænger af Rpre og Rpos: Pc = Rpost Rpre (Pa pv) 1 + Rpost Rpre Pif interstitial væske tryk Pif er negativ i de fleste organer, undtagen de indkapslede organer (fx knoglemarv, hjernen). Pif er meget sensitiv mod tilsætning af væske til interstitial rummet. En lille mængde vil øge trykket en del, da der er meget lav complience i dette rum. πc kapillære kolloid osmotisk tryk Det kolloid osmotiske tryk skyldes plasmaproteiner. Det totale plasma protein koncentration er 7 g/dl ca. 1,5 mm. Det er dog ikke alle plasmaproteiner, der kan komme ud af kapillærerne Det aktuelle kolloid osmotiske tryk i kapillærerne er ca 25 mm Hg. Da proteinerne har negative ladninger bidrager de også med til donnan effekten. Det er med til at man få samlet kationer og den kolloid osmotiske tryk inde i lumen af kapillærerne. πif interstitial væske kolloid osmotisk tryk Dette er svært at måle, men man har vedtaget, at det må være det samme som kolloid osmotiske tryk i lymfen. Variere mellem 0 10 mm Hg i kroppen. Den laveste værdi er ved arteriolerne, hvor der sker en stor filtration, og den højeste værdi er ved venolerne, hvor der sker en høj absorption. På denne figur vises påvirkningerne af de ting, der kan påvirke Starling kræfterne. Den hydrostatiske tryk er størst ved arterilerne end venolerne Det samme gælder for kolloid osmotiske tryk.

6 Net filtrations tryk er positiv ved arteriole delen og negativt ved venole delen. Hermed får vi en net filtration ved arteriole delen, og en absorption ved venole delen. Regulering af mikrovaskulation De glatte muskelceller i arterioler, metaarterioler og de prekapillære sphinktere regulerer, hvor meget blod, der får lov til at komme til kapillærerne. F!"# = P Rtotal = Pa Pv Rpre + Rcap + Rpost Da Rcap er meget lille og Rpost/Rpre = 0,3 derfor er Rpre den dominerende resistens i flowet gennem kapillærer. En kontraktion af prekapillærer arterioler er hovedsagelige regulator af flowet. Myogene aktivitet! stræk i de glatte museklceller aktiverer nogle strækfølsomme receptorer, der er med til at åbne nogle kanaler, der fører til depolarisering af membranen, der hermed fører til en kontraktion af cellen. Lokale kemiske faktorer:! PO2, PCO2, ph, K +, laktat, ATP, ADP, adenosin Endothelcellerne: NO! en øget sheer stress stimulerer enzymet NOS, der er med til at omdanne NO fra arginin, som er vasodilaterende. EDHF! endotheliumderiverethyperpolariseringsfaktor, der er med til at gøre membranpotentialet mere negativt. (EDHF udskilles som respons til ACh) Prostacyklin (PGI2)! PGI2 omdannes fra aracidonsyre. Det er med til at aktivere camp, der forsforylerer myosinlightchainkinase (MLCK), der hermed hæmmer MLC, og man får ikke en kontraktion af de glatte muskelceller, og man har hermed en relaksation. En vigtig vasodilator specielt i pulmunal kar ved fødslen Endothelin! længevarende vasokonstriktion Thromboxaner A2! reduktion af vasodilationseffekten af NO Vasodilation NO PGI2 EDHF Vasokonstriktion Endothelin Thromboxaner

7 Autoregulation! vigtigt! Fx vil et øget tryk være med til at øge resistensen, således, at man kan kontrollere, den mængde blod, der kommer til de forskellige organer i kroppen. Ved en øget perfusion forhindrer autoregulation, at der kommer unødig perfusion Ved en faldet perfusion sørger autoregulation, at opretholde den kapillære flow og tryk (specielt organer som, hjernen, hjertet og nyrerne)

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Myogene mekanismer: De muskulære arterier og arterioler responser til ændringer i den transmurale tryk. -

Rohina Noorzae 403. Myogene mekanismer: De muskulære arterier og arterioler responser til ændringer i den transmurale tryk. - Kontrol af den regionale blodflow Neurale mekanismer: Alle organers modstandskar er forsynet med fibrer fra autonome nerve system (specielt sympatikus). Herfra kan der reguleres på CO og BT, således at

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren Case 17: Fnktionsndersøgelser og transportmekanismer i nyren Grndig besvarelse 1. Før indgift af Diamox: V 170 µl 20 min 8,5 µl/min GFR U EDTA V PEDTA 252.991 8,5 µ l/ min 1.275 1687 µl/min V GFR 848 µl

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System

Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Almene træk af kredsløbets funktioner Kredsløbets generelle organisation mht. parallelt og serieanbragte kredsløbsafsnit Kredsløbet

Læs mere

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8 Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

!#$%&'($))*#+& !#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin: Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma) Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største

Læs mere

Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)

Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme:.3 :m = 3-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 m (blåhval) Største Organismer : Mindste = Enkelte celler:.3 :m - 3 :m Største Celler : Mindste

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

De fem elementer. Lek,on 2

De fem elementer. Lek,on 2 De fem elementer Lek,on 2 De fem elementer ILD Træ Jord Vand Metal Zang elementer Her er vist zang organer som er yin eller faste. Lever Nyre Hjerte Kredsløb Lunge Milt Fu elementer Her er vist fu organer

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Veterinær biofysik kapitel 8 Forelæsning 1. Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Veterinær biofysik kapitel 8 Forelæsning 1. Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma) 1. februar 005 Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = 8 DIFFUSION Det fænomen,

Læs mere

En kvindelig deltager i Boston Marathon

En kvindelig deltager i Boston Marathon Nyrerne - vand- og saltbalance Uddrag af Fysiologibogen - den levende krop. 1. udgave Forfatter: Søren Mortensen Illustrationer: Henning Dalhoff Søren Mortensen og Nucleus Forlag ApS Copyright: Brug af

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge Cellular Physiology Asma Bashir, læge RESUME Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særligt vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer. 1. Homeostase Homeostase handler om organismens evne

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet 0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

anti-age s anti-age Genecode bone s Genecode

anti-age s anti-age Genecode bone s Genecode I takt med du ældes bremses den hastighed hvormed dine celler regenererer. Korrekt ernæring og motion spiller en afgørende rolle for at holde din krop kørende og udskyde aldersrelaterede forhold. anti-age

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17 Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Blaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv).

Blaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Blaustein! Kap. 1 Homeostase og cellulær fysiologi: Homeostase: Kroppens konstant indre miljø. Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Celler og subcellulære organeller er omgivet af

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1

kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1 kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen Kemisk Institut Københavns Universitet p. 1 hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Bimolekylære reaktioner Ved en bimolekylær elementarreaktion afhænger hastigheden såvel af den hyppighed (frekvens), hvormed reaktantmolekylerne kolliderer, som af

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine Energi Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine 1 Overblik Hvad er energi egentlig? Hvad sker der under udholdenhedstræning? Hjernen og din energi What to do De praktiske detaljer

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere