Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen"

Transkript

1 Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Tematekster Lanceret af Museerne i Fredericia i anledning af 70-året for Befrielsen

2 Udstillingen Den digitale udstilling Far hvad er fred? består af 3 elementer: - 16 lyd-fortællinger om, hvad der skete i og omkring Fredericia den 4. maj Interviewene er optaget specielt til udstillingen og fremstillet i perioden april 2014 til februar Der er lagt vægt på, at de interviewede var børn eller unge på befrielsesaftenen. - 9 temasider, der berører forskellige emner fra Besættelsen. Siderne er en blanding af tekst og lydklip, som stammer fra ovenstående interviews. - I appen Museerne i Fredericia er der indlagt en byvandring med lyd-fortællinger og billeder, der viser glimt af livet under Besættelsen i Fredericia. Fortællingerne kan også høres, uden man bevæger sig rundt i byen. Billeder Billederne brugt i dette materiale stammer fra Lokalhistorisk Arkiv ved Museerne i Fredericia og forestiller: Forsiden: Danske soldater på Lillebæltsbroen hilser de britiske tropper velkommen. Side 4: Frihedskæmpere foran Hotel Victoria i Vendersgade, 5. maj Side 5: Frihedskæmpere foran Hotel Victoria i Vendersgade, 5. maj Side 9: HIPOer samlet på Fælleden i Fredericia. Side 10: Arrestation af værnemagere. Side 12: Tyskerpige hentes i Side 15: Modstandsfolk maj Side 16: Afsporing af tysk tog på rangerbanegården, Side 17: Restings Isenkram i Danmarksgade 13 blev udsat for schalburgtage, 7. maj Side 18: Elever og lærere på Fredericia Realskole efter Befrielsen. Side 20: Barn med Royal Air Force hue ved briternes ankomst til Fredericia. Side 24: Tyske flygtninge på vej til eller fra banegården. Side 27: Tyske soldater fejrer jul i Fredericia. Side 29: Tyske tropper på vej hjem til fods. Side 31: Prinsen Port muret til som beskyttelsesrum. Side 34: Kaffekø. Copyright Museerne i Fredericia 2015 Udarbejdet af Ditte Svane og Rasmus Welling Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 2

3 Dagen derpå Om aftenen den 3. maj 1945 var der vild jubel over frihedsbudskabet. Efter flere år med udgangsforbud efter kl. 21 løb folk på gaden og festede og sang. Mange rev de forhadte mørklægningsgardiner ned og brændte dem af midt på gaden. Gennem hele natten fortsatte festen flere steder. På sin avisrute så Ella Mortensen resterne af befrielsesfesten: Vi fik at vide nede på avisen, at hvis krigen sluttede, så skulle vi møde om morgenen, for så ville der blive lavet en avis. Da så det blev sagt i radioen om aftenen, at der var fred, så sagde Mor med det samme: I skal tidligt op i morgen. Så jeg kørte ned på dagbladet og fik hentet aviser. Da kunne vi se, det havde gået voldsomt til rundt omkring i byen. Både med affald, der lå rundt omkring, at der var blevet brændt af. Og flag der hang rundt omkring i vinduerne. Vinduerne stod åbne, selvom det ikke var helt sommer. Vi havde været vant til, det skulle være tæt lukket, så folk skulle skynde sig at have lukket op over det hele. Og aviserne var færdige, de stod klar med hver vores navn på og lagt frem. Så kørte jeg ud, jeg kan ikke huske nøjagtig, hvad klokken var, men den har i hvert fald ikke været mere end seks. Nogen steder var de jo ikke engang kommet i seng endnu. Nogen steder var der flag ud af vinduerne, og man kunne høre de snakkede og råbte inde i lejlighederne. - Ella Mortensen Næste morgen var der hidsig aktivitet i hele byen. Modstandsbevægelsen fik travlt og trådte i karakter som en slags ordensmagt, for det danske politi var blevet arresteret af tyskerne i september De fleste politifolk var enten gået under jorden eller sendt i fangelejre. I Fredericia stillede frihedskæmperne sig til parade foran deres nye hovedkvarter, Hotel Victoria i Vendersgade. Endelig kunne de stå frem og vise, hvem de var. Under krigen havde de været nødt til at holde hemmeligt, at de hørte til modstandsbevægelsen, fordi de kunne risikere at blive arresteret og sendt i koncentrationslejr, hvis nogen sladrede til tyskerne om dem. Frihedskæmperne bar et blåt armbind med to røde striber og en hvid i midten, mange med et lille emblem med Danmarks rigsvåben. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 3

4 Det var om formiddagen, da var jeg oppe i Vendersgade, hvor Hotel Victoria, som det hed dengang, der mødtes alle modstandsfolkene, de stod til parade ude på gaden. De var jo helte. Det var de da. Men så var man også lidt skuffet over for det var noget mærkelig påklædning, de havde. Nogle havde kedeldragter. Nogle havde gamle uniformer. Det lignede en blandet landhandel, men det kunne jo ikke være anderledes. Og så kom der mange frem, som man kendte af navn eller udseende. Det var helt sjovt at se. Det havde man ikke regnet med. At ham og ham var frihedskæmper. - Aksel Sommerby Frihedskæmperne begyndte allerede den 5. maj om formiddagen at hente stikkere og værnemagere, som skulle afhøres og i mange tilfælde også retsforfølges og straffes. På gaderne klippede man håret af de kvinder, der havde haft tyske kærester. Se mere under temaerne Tyskerpiger og Stikkere og værnemagere. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 4

5 Dagen efter det var jo almindelig arbejdsdag. Jeg arbejdede på et forsikringskontor. Og under krigen var der mange soldater, de havde jo ikke noget job, så vi havde en soldat ansat. En rigtig guttermand var han. Men den 5. maj, da mødte vi jo så op på arbejde. Og vi havde bestemt ikke i sinde at skulle arbejde. Men da vi så kom op på kontoret så gik han ind til chefen, så sagde han: Vi vil altså ikke arbejde i dag. Nå? Nej, men det var så det. Så vi arbejdede ikke, vi gik ud og festede videre. Simpelthen. Ud og snakke med folk. Og glæde sig over at det hele var bare... At nu kunne vi sige noget uden at skulle gemme på ordene. - Edel Pedersen Der var bred enighed om, at 5. maj var en festdag ud over det sædvanlige. På skolerne hejste man dannebrog og gav bagefter børnene fri, og folk tog fri fra arbejde. I stedet gik de fleste ud på gaden for at fejre Befrielsen og se, hvad der skete i byen. Overalt blev der flaget med Dannebrog, og folk lod endelig snakken gå frit, nu hvor man ikke længere behøvede frygte for, hvad man sagde, og hvem der hørte det. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 5

6 Allerede under besættelsen var der blevet skrevet en frihedssang. Den blev trykt i det illegale blad Frit Danmark i marts Efter oplæsningen af frihedsbudskabet den 4. maj blev sangen spillet på BBC, og allerede dagen efter i dansk radio. Den blev sunget på gaderne i mange danske byer i befrielsesdagene. Jeg husker 5. maj. Min mor hvor hun havde fået det fra, det ved jeg ikke men hun havde pludselig teksten til frihedssangen og havde nogle kommentarer til teksten, som ikke passede hende som pæn dame forbandede år og sådan noget. Men jeg kan også huske den glæde man havde, når man sang den. Og virkelig var stolt over, at nu var der altså - Ulla Nagy Selvom Danmarks frihedssang hurtigt blev populær, var der delte meninger om den. Nogle mente, den var for direkte og aggressiv i teksten. Det viste sig, at den ikke var langtidsholdbar. Den blev efterhånden afløst af den mere afdæmpede og poetiske sang En lærke letted', som i dag findes i Højskolesangbogen. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 6

7 Værnemagere og stikkere Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af Tyskland, udsendte kongen og regeringen en proklamation om, hvad der var sket og hvordan man skulle forholde sig til det: De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. (..) Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve. Frem til 29. august 1943 førte den danske regering den såkaldte samarbejdspolitik, som havde til formål at skåne befolkningen og bevare så meget indflydelse som muligt på danske hænder. Nogle valgte derfor at samarbejde og handle med tyskerne også fordi det i krigens første år var svært at se, hvem der ville vinde. Mange danskere var imod samarbejdspolitikken og så ned på dem, der frivilligt samarbejdede med tyskerne de såkaldte værnemagere. Folk, der hjalp tyskerne med at angive eller afsløre for eksempel modstandsfolk, blev kaldt stikkere. De gjorde det typisk for penge eller andre fordele. Allerede tidligt under Besættelsen begyndte modstandsgrupperne at føre lister med navne og adresser på begge grupper. Den 5. maj begyndte frihedskæmperne at hente stikkere og værnemagere. Det havde to formål: dels at sikre, at personer, som havde haft for tæt kontakt til tyskerne, blev straffet, men også for at undgå selvtægt fra byens borgere. Men så 5. maj kan jeg også huske. Min far tog mig med i byen. Vi skulle ud i byen, ud og mærke stemningen og så videre. Og så kom vi ned til Vendersgade. Og der var jo masser af mennesker på gaden. Der var stor glæde. Folk var glade. Men så så jeg, at der kørte nogle lastbiler med lad på. Og de stoppede op nogle steder i Vendersgade. Og så kom der nogle folk op på det lad. Og så sagde jeg til min far: Hvad skal de mennesker? Hvorfor skal de derop? Og det var så noget med de tyskervenlige eller stikkerne eller sådan noget, de samlede op. Det skete meget hurtigt. Men det var i hvert fald også noget, der gjorde indtryk på mig. At se folk blive samlet op som kreaturer på de dér lastvognslad. Jeg ved ikke, hvorfor min far tog mig med, men det gjorde han. Om det var for at jeg skulle opleve det? Det ved jeg ikke. - Kirsten Peier sxxxxxxx Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 7 - Kirsten Peier

8 I Fredericia blev cirka 130 personer fra byen hentet til beskyttelsesarrest. De blev først afhørt på Hotel Victoria i Vendersgade, hvor modstandsbevægelsen havde hovedkvarter. Nogle kunne herefter tage hjem igen, men andre blev interneret i en træbarak på volden ved siden af det hvide vandtårn. Så så vi de kom med værnemagere og stikkere alle dem, de havde mistanke til, de blev hentet. De hentede dem jo rundt omkring. De havde jo lavet kartoteker og notater om, hvem det var. Så kørte de med åbne lastbiler med frihedskæmpere med maskinpistoler oppe på ladet. Så kørte de ind i Vendersgade. Det gamle Hotel Victoria, der havde de som opsamlingssted. Der var vi flere gange inde og se. Så hujede vi, når der kom nogen. - Verner Jensen På Hannerup Pavillon holdt HIPOerne til. HIPO står for Hilfspolizei (hjælpepoliti) og var en politistyrke af frivillige danske mænd. Korpset blev oprettet af besættelsesmagten efter interneringen af det danske politi i september Cirka 100 HIPOer kom til Fredericia i februar 1945, og deres opgave var blandt andet at bevogte jernbanelinjerne og banegården for at forhindre sabotage. De patruljerede også i byens gader og kontrollerede folks legitimationskort. Ved Befrielsen frygtede modstandsbevægelsen en åben konfrontation med HIPOerne, men de overgav sig uden kamp. Der kommer nogle tyske militærvogne kørende. Lorry'er, åbne lastvogne. Og de var fyldt med de dér HIPOer ude fra Fuglsang. De sad med deres våben. Der var nogen, der begyndte at huje og råbe og skrige landsforrædere og spytte efter dem. Der var en mand, der sagde: Lad være, det er farligt. Men de var på vej ind og skulle overgive sig. Og det foregik ude på fælleden i den store bygning det er nærmest sådan en stor garagebygning. - Aksel Sommerby Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 8

9 HIPOerne havde ofte en meget brutal fremfærd og opførte sig langt værre end de tyske soldater. De var forhadte af befolkningen under krigen, og efter Befrielsen blev de arresteret og fik hårde straffe. Nogle blev dømt til døden og henrettet, mens andre fik lange fængselsstraffe. Selvom der generelt var stor uvilje mod dem, der havde arbejdet for eller med de tyske soldater, kunne det være med blandede følelser, man så disse mennesker blive arresteret. Så kommer vi til 5. maj. Så kan man høre nogle lastbiler, der kommer kørende. Også ind i naboejendommen. Øverst oppe, der boede en dame, hun havde en datter, der var noget ældre end mig. De var ude og hente tyskertøser og stikkere. Det var de ret hurtige til. Og så er det, man er lidt i et dilemma, for jeg syntes denne her dame hun var så flink og jeg havde fået meget af datterens legetøj. Så hvor meget patriot er man? - Ruth Bjarup Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 9

10 Og så var de begyndt at køre rundt efter håndlangere og værnemagere og sådan noget. Jeg tror, det var nede i Kongensgade, der vidste jeg en skolekammerat, en pige, hendes far havde været sympatisør. Ham var de nede og hente, og da stod hun udenfor. Det kunne jeg lige godt ikke lide. Jeg syntes, det var lidt underligt, det var én jeg kendte. De kom kørende med de dér lastvogne, så havde de sat et rækværk op. Sådan primitivt. De stod op. Det var lidt primitiv, men sådan var det dengang. Man hadede dem. Det gjorde man. Det kan folk ikke forestille sig. - Aksel Sommerby Efter Befrielsen indførte Folketinget fire værnemagerlove med tilbagevirkende kraft. Det betød, at man kunne blive straffet for samarbejdet med tyskerne, selvom det ikke var ulovligt under Besættelsen. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 10

11 Tyskerpiger De illegale blade havde krigen igennem bidraget til en hadefuld stemning mod piger og kvinder, der gik med tyske soldater. Bladene kaldte dem feltmadrasser og tyskertøse, og de blev omtalt som landsforrædere. I bladene blev der trykt sangtekster om dem, og der blev også bragt navne og adresser på kvinder, man formodede havde forhold til tyske soldater. Det førte til, at kvinderne blev socialt isolerede, og at de blev chikaneret både fysisk, psykisk og seksuelt. Den mest udbredte form for chikane var at klippe pigerne skaldede, hvilket allerede fandt sted fra Besættelsens begyndelse. På Voss-fabrikken mellem Sjællandsgade og Vester Voldgade ville arbejderne i 1943 have ti tyskerpiger og fem nazister afskediget. Ledelsen nægtede, og arbejderne gik i strejke. Da nogle af pigerne gik hjem fra arbejde, blev de fanget og klippet skaldede. Nogle tyske marinesoldater kom dem til hjælp og skød op i luften med deres pistoler. Efterfølgende gik pigerne rundt med marinesoldaterne og udpegede dem, de ville have straffet. Det affødte stor tumult med slagsmål og smadrede ruder. Når min mor og jeg gik i byen. Jeg kunne jo ikke lide at se tyskerne med de grønne uniformer. De gik jo også rundt i byen. Så en dag, vi kom op af Norgesgade, og kom forbi Jyllandsgade op mod Slesvigsgade, så pludselig så trak min mor af sted med mig. Vi skulle skynde os hjem. Og jeg kunne ikke forstå hvorfor hun trak sådan af sted med mig og vi skulle skynde os hjem. Senere har jeg fundet ud af, at det var fordi de var ved at klippe de piger, der havde kommet sammen med tyskerne. Når de kom ud fra Voss, når arbejdsdagen var slut, så fik de fat i de tyskerpiger, og så klippede de dem, og det var det, min mor havde set. Men jeg nåede ikke at se det. Jeg registrerede, at jeg blev hevet væk i en fart. - Kirsten Peier Ved Befrielsen opstod en meget stærk national stemning i befolkningen. Ud over for eksempel at flage med Dannebrog og synge fædrelandssange havde befolkningen også et stort behov for at skabe afstand til alt, der havde med tyskerne at gøre. Tyskervenlige personer og folk, der havde handlet eller samarbejdet med tyskerne, blev arresteret af modstandsbevægelsen se også temaet Stikkere og værnemagere. I forlængelse af dette mente mange, at også de piger og kvinder, der havde gået med tyske soldater, skulle straffes. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 11

12 Aase Folmann Petersen var fem år og forstod ikke rigtig, hvad der foregik: Jeg kan ikke huske, om det lige var dagen efter, men der kom en lastbil kørende op ad vejen. Hvor på ladet stod flere piger. Da stoppede de - jeg kan ikke huske om det var to huse fra os der skulle de hente en pige også. Og hun havde sådan et langt flot bølget hår. Det blev klippet. Og vi børn vi måtte spytte på dem, fik vi at vide. Og jeg kunne spytte på hjulet. Og så kørte de ellers ned ad vejen igen. Vi vidste jo ikke, hvorfor de gjorde det. - Aase Folmann Petersen Klipningerne har været en brutal affære og er at regne for voldshandlinger. Selvom mange efterfølgende har ment, at klipningerne var at gå for vidt, var der kun få, der greb ind. Det er ikke så mærkeligt, at børn ikke kunne lide at se det. De forstod ikke, hvad kvinderne havde gjort og fik ikke forklaret, hvad det betød at gå med tyskere. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 12

13 Og så husker jeg for øvrigt, det var dagen efter 4. maj, at jeg var nede på Torvet, hvor alle de piger, der havde ligget i med tyskerne, som blev kaldt feltmadrasser, der husker jeg også, at det kunne jeg ikke lide. Jeg ville ikke være der og se de blev klippet. Det kunne jeg ikke fordrage. Det kan jeg faktisk godt huske, at det var rigtig modbydeligt. Og man vidste jo ikke rigtigt man fik jo ingenting at vide. Dengang, som niårig, da vidste man jo ikke noget som helst. Som de unge i dag ved det hele, det gjorde vi ikke. Vi var virkelig uvidende. - Lis Carlsen Modstandsbevægelsen havde ikke noget med klipningerne at gøre. Pigerne blev straffet af civile uden nogen form for advarsel eller rettergang det, der kaldes selvtægt. Det foregik på åben gade, og på Axeltorv blev flere piger samlet og klippet samtidig. Vi så at nu kom de med nogen, der skulle ned og have håret klippet af nede på Torvet. Når jeg skulle ned efter aviser, og så kørte den vej, så så jeg de stod dernede, og så står man jo af og skulle kigge med. Og da skete det jo et par gange, at man overværede at de blev klippet. Håret lå og flød, det var blæsevejr, det fløj jo bare rundt. Jeg så i hvert fald én, der blev klippet ved at de tog en tot ved øret og klippede af op og så ved den anden side. Og så tog de hele fortoppen og klippede af ligesom de kunne rundt, så hun så ud som et pindsvin. Jeg synes, det var så synd for det flotte hår. De hylede og de skreg og de skabte sig fuldstændig vildt og hysterisk. En skulle holde dem mens den anden klippede. Jeg syntes, det var lidt uhyggeligt. Og jeg ved da godt, vi sagde, de var nogen værre nogen. Fordi de havde rendt med tyskerne. Men alligevel så syntes man trods alt at det var forfærdeligt, de skulle have håret klippet af. Der var ingen, der turde tage tørklæde på hovedet efter, fordi alle dem der havde tørklæde på, det var dem, der var klippet. Jeg brugte meget at tage tørklæde om hovedet og binde under hagen. Men efter den tid da skulle vi ikke have tørklæde på mere - ikke i en periode. - Ella Mortensen Klipningerne af tyskerpigerne medførte, at mange holdt op med at gå med tørklæde. I 1940erne var det meget almindeligt, at kvinder og piger i alle aldre gik med tørklæde om håret udenfor. Men da de klippede tyskerpiger gemte deres skaldede hoveder og skæve korte hår under tørklædet, ville andre ikke risikere at blive sat i bås med dem. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 13

14 Modstandsbevægelsen Allerede på et tidligt tidspunkt var modstandsgruppen i Fredericia den stærkeste og bedst organiserede i Sydjylland. Det er dog ikke muligt at sætte en nøjagtig dato for, hvornår modstandsarbejdet begyndte i Fredericia. Fredericia-afdelingen af det nystartede parti Dansk Samling holdt en række foredrag med folk, der havde skarpe holdninger til tyskerne. Medlemmer af Kommunistpartiet gjorde en indsats for at forberede sig på at gå under jorden og få partiet til at overleve. Der opstod Frit Danmark -grupper, som udgav et illegalt blad med samme navn. Grupperne var ikke partipolitiske. I Fredericia blev bladene trykt på Døveskolen ved Østervold, kun 300 meter fra Kasernen, hvor de tyske soldater holdt til. Min mor var også blandet lidt ind i det, for hun delte illegale blade ud. Ikke sådan i stor stil, men hun fik et bundt en gang i mellem. Og så var hun så smart, hun gemte dem under madrassen. Det har jeg tit grint af. Det var det første sted, de ville finde dem. Men dem delte hun ud til nogen, hun vidste havde det rette sindelag. Fordi det kunne være farligt. Der var mange, der blev fængslet eller røg i koncentrationslejr, hvis de delte ud af sådan noget. - Aksel Sommerby De første år af krigen bestod sabotagen mest af overklipning af tyskernes telefonledninger og brandstiftelse på tyske depoter og virksomheder, der arbejdede for værnemagten. Men i 1943 begyndte det skjulte modstandsarbejde at blive mere organiseret. Fra våbennedkastninger forskellige steder i Jylland kom der våben og sprængstof til byen, og nu begyndte sprængningerne. Som trafikknudepunkt var Fredericia en vigtig by for tyskerne. De benyttede jernbanen og store dele af havnen, og Lillebæltsbroen var bevogtet. Der var derfor mange tyske soldater i byen, og netop fordi tyskerne havde brug for jernbanen, var der omkring Fredericia meget jernbanesabotage, hvor skinner og materiel blev ødelagt. Det medførte forsinkelse for tyskernes transporter. Det var ikke ufarligt at være med i modstandsgrupperne. Hvis man blev taget med våben eller skjulte sprængstoffer, illegale blade eller breve om sabotage, blev man arresteret og sendt til Staldgården ved Koldinghus, hvor Gestapo havde hovedkvarter. Her ventede der forhør og i nogle tilfælde tortur. Mange arresterede blev sendt videre til Frøslevlejren eller til fængslerne i København, hvorfra nogle blev sendt i koncentrationslejre. To stikkere afslørede flere af Fredericias fremtrædende modstandsfolk, der blev arresteret. Herefter blev grupperne meget mere forsigtige og påpasselige. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 14

15 Og min far jeg ved ikke, hvad han lavede, for det fik vi aldrig at vide men han havde meget travlt. Han var ikke meget hjemme. Han var bremser ved banen på det tidspunkt. Men om han har været med til noget sabotage jeg ved det ikke. Og det tror jeg, det var sådan noget, for somme tider så kom der besked og så skulle han af sted. Og så havde han sådan en gummiknippel med blykugler i, der hang inden for døren. Sådan en rød gummivandslange han havde fyldt med blykugler og en snor op omkring. Og hver gang det ringede på døren, da tog han den fat. Og vi måtte også - hvis han ikke var hjemme - måtte vi godt bruge den, hvis vi kunne. Jeg ved ikke, hvorfor den var der. Han har haft fingrene i et eller andet. Men jeg har aldrig hørt nogen historier om det. - Aase Folmann Petersen Det var generelt sådan, at børn ikke fik noget at vide. De kunne måske lytte med, når forældrene hørte de danske nyhedsudsendelser på den engelske radio, men holdningen dengang var, at børn ikke skulle have noget at vide og ikke måtte spørge. Og så måtte man jo nøjes med, hvad man ellers kunne opsnuse og få at vide af andre. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 15

16 Børn hører meget. Det, den ene ikke hører, det hører den anden. Vi snakkede om, at der boede en skomager han havde ikke skomagerbutik og han var polak, og ham mente vi nok, at han var med i en modstandsgruppe. Der kom så mange. Men vi holdt vores mund med det. Vi vidste godt, at sådan nogle der var det, de blev kørt til Tyskland til koncentrationslejre og måske ikke kom hjem mere. Så vi holdt faktisk vores mund med det. - Ruth Bjarup Det lykkedes modstandsgrupperne i Fredericia at lave succesfuld sabotage af flere omgange, selvom mange aktioner også blev afblæst eller forpurret af tyskerne. Men sabotagen gik ikke ustraffet hen. Ganske vist havde tyskerne ingen syndebukke, men Schalburgkorpset, som var danskere i tysk tjeneste, lavede hævnaktioner flere steder i byen. Hotel Landsoldaten blev sprængt, muligvis som hævn for jernbanesabotagen. Da en tyskervenlig ostehandler fik ødelagt sin butik, kom reaktionen allerede et par dage efter, hvor Restings Isenkram blev sprængt. Også Fredericia Teater blev sprængt som hævnaktion så sent som marts Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 16

17 Og en ting jeg kan huske, det var da de sprang teatret i luften. Da røg vinduet i vores soveværelse. Det dér tryk dér. Så var der Schalburgtage, det var når de tyske håndlangere gjorde det. Det skulle se ud, som om det var modstandsbevægelsen. Det vidste folk med det samme, at det var Schalburgtage. For eksempel så var der en boghandler, der hed Grønbæk, han var nazist. Hans boghandel røg sig en tur. Så var der en ostehandler, hans butik røg sig også en tur. Så var der Resting, det var en isenkræmmer, men det var Schalburgtage, det vidste vi, for han var ikke nazist. Sådan noget, det vidste folk. Teatret var også Schalburgtage. Hvorfor skulle modstandsbevægelsen ødelægge byens teater? De ville da være sindssygt. - Aksel Sommerby I marts 1945 blev ti sabotører fra Taulov- og Fredericia-gruppen anholdt. De blev senere ført til København, hvor de ni af dem blev henrettet den 19. april - kun 15 dage før Frihedsbudskabet. Henrettelserne var de sidste i Ryvangen under Besættelsen. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 17

18 Barn under krigen Børnene i og omkring Fredericia mærkede især besættelsen ved de mange tyske soldater i gaderne, kravet om at bære og fremvise legitimationskort og selvfølgelig mørklægningen. For at undgå at Danmark blev et bombemål, var det allerede fra Besættelsens begyndelse den 9. april 1940 bestemt, at der skulle være mørkelagt over hele landet fra kl Derfor var der ingen gadelys i byerne, og alle vinduer skulle dækkes med mørklægningsgardiner. Et andet brud på den normale hverdag var luftalarmerne, hvor man skulle gå i beskyttelsesrum og vente på faren var drevet over. Læs og hør mere om dette under temaet Luftalarm. En af de største forandringer for børn under Besættelsen var skolegangen. Mange skoler var inddraget af tyskerne, så børnene måtte have undervisning på andre skoler i forskellige lokaler i byen. I aviserne blev det løbende annonceret, hvor og hvornår undervisningen for forskellige klasser fra forskellige skoler ville foregå. Det kunne være i baglokaler hos for eksempel tandlæger eller cykelsmede, på restauranter eller hjemme i stuen hos læreren. Mod krigens slutning var skolegangen meget begrænset for de fleste børn på grund af manglen på lokaler. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 18

19 Det har nok også været omkring '43, så tog de Købmagergade Skole. Så kom vi ud og gå først på gymnasiet, det gamle gymnasium, men der var vi ikke andet end en uges tid, og det var bare sådan nogle timer, så tog tyskerne også den. Så røg vi ud på Egumvejens skole. Og der gik heller ikke ret lang tid, så snuppede de også den. Så kom jeg ned og gå på privatskole, Krohn-Rasmussen. Det var sådan noget med to timer hver anden dag. Vi endte nede på KFUK hver anden dag i to timer. For mig var det rent svir, for jeg kunne ikke fordrage at gå i skole. - Aksel Sommerby Selvom krigen påvirkede hverdagen, fik børn ikke fortalt eller forklaret ret meget. I 1940'erne var det ikke almindeligt, at der blev diskuteret politik, mens de hørte på det. Men det siger jo noget om, hvor lidt børn blev involveret i sådan noget. I dag, hvor man ser alting på fjernsynet det gjorde vi ikke. Mine forældre holdt det væk fra os, det er jeg helt sikker på. For vi har efterfølgende talt om det. Og da har min mor sagt: Jamen det var vi da fuldstændig klar over. Min far kendte også alle de modstandsgrupper, der var, men han var ikke selv med. Men han kendte til det. Han er også blevet opfordret, men han turde simpelthen ikke. - Lis Carlsen Alligevel har de fleste børn opfanget lidt af hvert under Besættelsen. I langt de fleste hjem hørte man den danske nyhedsudsendelse på den engelske radiokanal BBC hver aften, og her fik mange børn lov at lytte med. Så langt de fleste børn vidste godt, at tyskerne ikke burde være der og ikke var ønskede. Vi snakkede meget, børnene imellem. Vi var faktisk meget bevidst om politikken omkring det hele. At Tysklands sammenbrud var nær. Og så var der nogen, der sagde: Hvis krigen rigtig kommer tæt på, så skal vi ud på landet. Og interneres derude. Vi havde jo sådan nogle identitetskort på os, hvis der skulle ske noget, hvis vi kom væk fra forældre og sådan noget. - Ruth Bjarup Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 19

20 Mange børn var bange for de tyske soldater, mens andre havde behov for at vise, at de ikke brød sig om tyskernes ophold i Danmark. Mødre og unge piger hæklede Royal Air Force huer til deres børn og søskende. Huen var nærmest en kalot med en rød cirkel i midten, omkranset af en hvid og en blå kant, ligesom det engelske flyvevåbens mærke. Sådan kunne man på en diskret måde vise sin sympati for de allierede tropper. Det var naturligvis ikke velset af tyskerne, men sjældent noget, der blev grebet ind overfor. Jeg har også en sjov historie omkring lige før krigens slutning. Min mor havde lavet Royal Air Force huer til os. Vi var fire børn og tre skolebørn. Og dem havde vi en kamp med vennerne om, hvem der turde gå længst med de huer på hen til de tyskere, der stod ved broen. Der var vagt på broen over Prangervej. Hvem der havde den længst på inden vi puttede den i lommen, for vi var jo bange for dem. Og tyskerne de grinede, for de vidste det jo godt, det var jo ikke andet end store knægte der i 45, de var jo ikke meget ældre end os skolebørn. - Lis Carlsen Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 20

21 Ella Mortensen har fortalt, hvordan hun og klassekammeraterne bevidst lod være med at binde deres engelskbog ind i papir. Omslaget på bogen var nemlig et stort engelsk flag, så ved at gå med bogen kunne man fremvise det engelske flag og dermed vise, hvem man holdt med. For mindre børns vedkommende var det mest et spørgsmål om at forsøge at slippe af sted med at drille de tyske soldater. Så blev vi flyttet fra Slesvigsgade til Købmagergade Skole i fjerde klasse. Tyskerne, de begyndte at komme ind jeg ved ikke hvor meget plads, de fik i starten men jeg kan huske, der var mange cykler. Der kom de på cykel. Når vi så havde håndarbejde, så tog vi vores knappenåle med ned, og så gik vi ind og stak knappenålene i indtil det blev opdaget. Så fik vi besked på, at vi skulle lade cyklerne stå i fred. Så der var der lidt ballade med cyklerne. - Ella Mortensen For mange store drenge var det en drøm at komme med i modstandsbevægelsen og være med til at gøre en forskel. Selvom mange modstandsfolk kun var gymnasieelever, tog man de fleste steder ikke nogen med under 18 år. Vi ville også gerne være med i modstandskampen. Før kapitulationen, mig og en nabodreng, vi vidste de ville ikke tage sådan nogle drenge med, men vi ville gerne. Og så udspekulerede vi en plan, for vi havde jo hørt, hvordan sabotørerne de gjorde. De lagde en nøjagtig plan. Oppe ved landevejen, parallel med landevejen, havde de deres egne telefonledninger stående på pæle. I zigzag. Vi kunne da gå over en mørk nat, men ikke i måneskin og så save dem af. Men det kunne ikke nytte noget, vi tog vores fars sav, for hvis vi nu i kampens hede skulle miste den, så manglede han jo sin sav, og så var vi jo afsløret. Men vi lagde en plan og hvis der kom en bil, havde vi lavet en flugtvej, vi skulle tage. Og begge to havde vi værelser sådan vi kunne snige os ud. Men vi fik dem savet over. Den ene fik vi savet over og en anden fik vi næsten savet over, så blev vi vist nok nervøse. Jeg kan ikke rigtig huske hvorfor. Så dampede vi af hjem. For der kom ingen biler andet end tyskere. For det var jo spærretid. Jeg mener, da den var skrappest, da var det klokken ni eller klokken otte om aftenen, så måtte vi ikke være ude. Da var der bare de tyske biler, de havde bare lidt lys. Vores største skræk var hvis de kom med hunde. Så var vi prisgivet. Men vi løb risikoen. Så havde vi også gjort lidt. Og det sjove er, ingen af os, hverken nabodrengen eller mig har nogensinde snakket om det til søskende eller forældre eller nogen. Selv år efter. - Verner Jensen Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 21

22 Modstandsfolk brugte ofte børn til at gå ud med beskeder om mødesteder og mødetider, fordi børn kunne færdes frit i dagtimerne uden at risikere at blive tilbageholdt af tyske soldater. Da børnene generelt ikke fik ret meget at vide, har de ikke vidst, hvad deres beskeder betød, og derfor kunne de ikke afsløre noget. Først efter Besættelsen fik de at vide, hvis nogen i familien havde været med i modstandsbevægelsen eller lavet sabotage. Jeg var godt klar over hvor man sloges og hvem der holdt med hvem. Det var jeg klar over. Og alligevel så blev jeg holdt udenfor på den måde, blandt andet så kom der en mand, som var forbindelsesled mellem Vestkysten - altså i modstandskampen. Han blev altid præsenteret som repræsentant Nielsen. Og en sjælden gang så overnattede han også. Der har jeg aldrig været klar over, hvad der foregik. Det blev holdt uden for min næse, så jeg ikke skulle bringe det nogen steder hen, at der kom nogen. Jeg vidste noget og jeg vidste ikke noget. Lad os sige det på den måde. Stadigvæk set med barnet og en beskyttet tilværelse. Så nej, jeg har ingen fornemmelse af hvad der egentlig var, ikke før bagefter. - Ulla Nagy Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 22

23 Flygtninge Den 13. januar 1945 startede den sovjetiske hær en voldsom offensiv, som førte til det nazistiske Tysklands totale sammenbrud. De civile tyskere flygtede fra den russiske hær. Til fods eller på primitive hestevogne begav de sig mod vest. Mange sultede eller frøs ihjel på vejen. 14 millioner tyskere flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem. To millioner af dem omkom. Den 4. februar 1945 befalede Hitler, at en del af de tyske flygtninge skulle anbringes i Danmark. I de følgende tre måneder anløb flere hundrede skibe danske havne med en strøm af tyske soldater og flygtninge. Nogle gange kunne der på en enkelt dag komme mere end Men det som var værst, der var da de kom i de dér kreaturvogne, ligesom de sendte jøderne af sted, sådan kom de også. Dem kan jeg endnu se, når de væltede ud og rent ud sagt besørgede overalt på sporene. Det kan jeg se endnu for mig. De sad der i lange rækker. Det var en stank uden lige. For vi kunne gå hen langs med stien, og så kunne vi komme ned på banegården. Der var en sti hele vejen hen langs med perronerne, langs med sporerne. Der kan jeg huske, at de sad der bare. Det var både børn og babyer og alt muligt. Det gjorde voldsomt indtryk på mig nede på banegården. Jeg boede tæt på, hvor der var rigtig mange flygtninge. På Dådyrvej. En sidevej til Prangervej. Jeg gik på Slesvigsgade Skole. De boede nede omkring Slesvigsgade Skole og nede ved barakkerne, der blev lavet nede ved Oldenborggade. De boede så usselt og alt den ekskrementer, der var. Og de børn, dem havde jeg rigtig rigtig ondt af. Det var nok det, der gjorde allermest indtryk på mig. - Lis Carlsen Flygtningene var især kvinder, børn og gamle, og elendigheden var stor. De var underernærede, snavsede og lusebefængte, og mange af dem var alvorligt syge. Til indkvarteringen af flygtningene beslaglagde tyskerne skoler, forsamlingshuse, hoteller, fabrikker og sportshaller. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 23

24 1943, da boede vi endnu i Kongensgade 42. Og da kom der tyske flygtninge ind i den gamle latinskole. Det var børn i massevis og unge og gamle kvinder. De var sørgelige at se på. Vi havde Bager Jensen på hjørnet af Kongensgade. De stod uden for forretningen og savlede, fordi der stod mad og brød der indenfor. Men de kunne jo ikke give dem noget. De måtte jo ikke gå ind. Og hvis du så, hvordan de var klædt. Lag på lag på lag. Og ingenting. Der var en gang, min mor hun var helt syg, hun var grædefærdig - der kom sådan en gammel, gammel kone med træsko på og bare ben og det var vinter. Hun ville så gerne have gået ud og givet hende et par strømper. Men hun turde ikke. Fordi for det første så kunne hun risikere at få ballade og nogen kunne se det og hvor havde vi fået strømper fra. Men se sådan nogle gamle mennesker de kom gående der. Det var forfærdeligt. Vi så mange derhenne fra. - Ella Mortensen Den tyske besættelsesmagt havde ansvaret for at skaffe flygtningene føde, husly og lægehjælp. Men mange flygtninge fik ikke mad, de syge blev ikke behandlet, og dødeligheden var uhyggeligt høj. Omkring tyske flygtninge døde i Danmark. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring Befrielsen. Over halvdelen af de døde var børn. Ved Befrielsen overtog de danske myndigheder ansvaret for de godt flygtninge, der på dette tidspunkt befandt sig i Danmark. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 24

25 I Fredericia var der foruden 2000 tyske soldater og 3100 sårede også cirka 3300 flygtninge. De fleste forlod hurtigt byen efter Befrielsen, og hovedparten af dem kom til Oksbøllejren i Vestjylland. Selvom alle danskere var lykkelige for at blive fri for tyskerne, havde mange ondt af dem, der nu skulle tilbage. Store dele af Tyskland var i ruiner, så ingen vidste reelt, hvad de ville komme hjem til. I løbet af dagen da måtte vi rende ned for enden af Calvinsvej til Vesterbrogade ved bager Dalgaard dernede på hjørnet. Da måtte vi tøser rende ned og stå og se tyskerne, der marcherede hjem. Trætte. De var sølle at se på. Med motorcykler, barnevogne og cykler. Trak af sted. Trætte og beskidte. Så gik de mod Banegården. Det gjorde stort indtryk, de var så sølle. - Aase Folmann Petersen De danske myndigheder ønskede at sende de tyske flygtninge hjem så hurtigt som muligt. I Tyskland var der dog stor nød og mangel på mad i den første tid efter krigens afslutning. Briterne gav derfor de danske myndigheder besked om, at flygtningene foreløbig skulle blive i Danmark. Rundt omkring i landet blev der opført lejre af træbarakker, hvor de blev samlet. Lejrene var bevogtede, og det var forbudt for almindelige danskere at omgås flygtningene, for det var ikke meningen, at de skulle integreres i det danske samfund. De skulle bare opbevares, indtil de kunne sendes hjem igen. Også i Erritsø var der tyske flygtninge: Forsamlingshuset, der var flygtninge i nogen år. Og dem havde man egentlig ondt af. Man kunne ikke gå og hade dem alle sammen. De ville meget gerne have kontakt med nogen. De samledes meget uden for forsamlingshuset og snakkede og kiggede forsigtigt rundt til alle sider. Min mand og svigerfar boede lige der. De var jo nærmest krydsnaboer. De kom med nogen små glas tomme, som var rengjort og alt muligt. Og der var drysset en lille smule kaffe nede i bunden af sådan et glas. Og så kom de hen til min svigermor og spurgte, om de godt måtte bede om lidt varmt vand, til at lave kaffe af. Der var flere, der hjalp dem, for det var ikke til at holde ud at se på. Børn de var jo prisgivet. Det er frygtelig svært at få det håndteret på en ordentlig måde. Man ville først og sidst heller ikke have skyld for at forkæle dem. Bagefter kan man ikke andet end ryste på hovedet. - Inger Heise Olsen I takt med at forholdene i Tyskland langsomt blev bedre, fik de danske myndigheder lov til at begynde hjemsendelsen af de tyske flygtninge. De første blev sendt tilbage i november De sidste forlod Danmark i februar Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 25

26 Forholdet til tyskerne Fra besættelsesmagtens side var holdningen, at tyskerne var kommet for at hjælpe Danmark mod englænderne. De fleste tyske soldater bestræbte sig på at være høflige og ordentlige og ønskede ikke at skabe unødig ballade. Men langt de fleste danskere ønskede absolut ingen kontakt med de tyske soldater. Min mors bror, han blev på et tidspunkt gift med en tysk kvinde det var længe før krigen. Og boede i Tyskland og de fik to børn, men så blev de skilt. Og så flyttede min morbror tilbage til Danmark og senere kom datteren herop, men sønnen blev dernede ved moderen. Da vi når til 1940, så skulle han være tysk soldat. Det var altså min mors nevø. Det er noget, jeg har fået fortalt, på et tidspunkt havde han skrevet til dem, at han ville komme forbi Fredericia, han ville gøre ophold på Fredericia Banegård, han kom med et troppetog, og han ville gerne hilse på min mor og far. Det var de ikke særlig glæde for. Jeg kan ikke huske om de gik derud det gjorde de nok. Det var min mors nevø, men de var ikke glade ved det. Han har stået i uniform og det hele. - Kirsten Peier Gennem hele besættelsen var den generelle stemning i befolkningen, at tyskerne skulle mærke, de ikke var velkomne. Man talte kun til soldaterne, når man blev adspurgt, og mange gik simpelthen over på den anden side af gaden, hvis tyske soldater kom imod dem på fortovet. Det var sådan under hele krigen, at vi snakkede ikke med tyskerne. Vi undgik dem. Vi sagde ikke noget til dem, men vi undgik dem. Hvis der var én, der spurgte om vej, det var kun lige, du ved. Det var ikke noget med Nå, hvor kommer du fra? Overhovedet ikke. Det kan folk ikke rigtig sætte sig ind i. Sådan var det. Min mor, hun så dem ikke, når vi gik på gaden. Det må have været grimt for de tyske soldater. De kunne være der, men de kunne godt mærke, de var i hvert fald ikke velkommen. - Aksel Sommerby Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 26

27 I Fredericia var der over 2000 soldater, som holdt til på kasernen samt på flere beslaglagte skoler og andre offentlige bygninger. Ude i oplandet var det ofte i forsamlingshusene, soldaterne holdt til. Nogle steder forlangte værnemagten, at folk skulle lade tyske soldater overnatte i lader og tilbygninger, hvis det var nødvendigt. I Brugsen i Erritsø var tyske officerer privat indkvarteret: Hjemme i brugsen vi havde jo ikke lader eller udhuse, som man har på en gård. Så blev der indkvarteret tyske soldater, hele regimenter næsten, og dem der kom på gårdene de havde det jo nemt. For at komme ind i en lade og lægge sig i noget halm, det er jo ikke så bøvlet. Og hjemme i brugsen, da kom de så, og da kunne de godt se der ikke var en lade eller noget hø, man kunne lægge sig i. De kom simpelthen ind og boede på vores gæsteværelse. Og det var på det private loft. Ved siden af var soveværelset, ved siden af boede der to kommis'er, ved siden af boede der en ekspeditrice og nogle piger, og vi børn. Vi boede alle sammen deroppe. Det var egentlig lidt underligt. Jeg kan såmænd ikke engang huske de var hjemme, jeg tror kun de var hjemme om natten. Det var ikke sådan de tiggede om mad, de kiggede lidt ind i køkkenet, når min mor stod ved et kæmpestort komfur, men vi bød heller ikke til, for det var sådan set heller ikke sagen for os. Vi havde ikke nogen som helst besvær med dem. De vidste i hvert fald hvordan man skulle opføre sig. De var rene og pæne. Høflige og velopdragne. De snakkede ikke med nogen. - Inger Heise Olsen Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 27

28 På landet var det ikke helt så ildeset at handle med tyskerne, for ifølge tysk bestemmelse kunne man ikke nægte de tyske soldater at handle i danske butikker. Her var der oftest kun én købmand, så tyskerne kunne ikke gå andre steder hen, hvis de manglede noget. Men de fleste butiksejere brød sig absolut ikke om, at der kom tyskere i deres butik. En tysk soldat kom jævnligt i købmandsbutikken i Egum: Der var jo ikke så langt op til jernbanen, der kommer fra Fredericia. Og der gik altså tyske soldater deroppe og gik vagt. De kom jo somme tider ned og ville handle, købe et eller andet, de der soldater. Jeg kan huske de sidste år, der var der specielt en, han var ikke helt ung, han var i hvert fald ked af alt det pjat der. Han viste os billeder af sin kone og sine børn. Og han kom engang, det har været sådan omkring ved den tid hvor der har været nyhedsudsendelser fra London. Mor hun var i hvert fald gået fra stuen og ud, da han kom og havde ikke lukket døren ind til stuen, og da kørte radioen. Da havde han det sådan med at trække hen og være ved den dér dør, og Mor hun var jo ved at dø af skræk. Hun skulle have haft den dør lukket, for han kunne jo høre, hvad der blev sagt derinde og hvis han nu forstod det. Men det endte altså med at han gjorde sig ærinde ned sådan på det klokkeslæt, og så til sidst sagde han rent ud om hun ikke ville lukke døren op, fordi han ville godt høre. Så han har bare været meget interesseret i, at det hele det skulle få en ende. - Gerda Brockhusen Mod slutningen af krigen blev forbud og spærretid skærpet, og folk blev mere og mere trætte af besættelsesmagten og alle de besværligheder, den medførte. Samtidig gik mange af de tyske soldater i Danmark blot og ventede på at komme hjem. I det sidste år af krigen gik det skidt for Tyskland efter Hitlers mislykkede angreb på Sovjetunionen, og nogle soldater havde mistet troen på, at Tyskland kunne vinde krigen. Da krigen var slut, skulle de tyske soldater gå hele vejen hjem. Der var udsendt meddelelse om, at danskerne ikke måtte hjælpe dem eller tale til dem. Men mange fik dog alligevel ondt af de udmattede og sultne soldater, som ikke vidste, hvad de ville komme hjem til. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 28

29 Og så da de gik hjem, tyskerne, da de efter krigen gik hjemad, så slog de sig ned oppe i skoven oven for mit hjem oppe på Skuldebjerg Allé, eller helt inde i skoven. Der slog de lejr, nogle af dem, der vandrede hjemad. De kom ned til os. Ude i baggården stod de her unge mennesker og barberede sig ved vandtruget ude i baggården. Og de bankede på vinduerne og de ville have butter og flæsk og æg. Men vi gav dem, hvad vi kunne undvære. De var jo sultne. Det var heller ikke sjov, at sådan nogle unge knøse, de... og de skulle jo gå hjem til Tyskland. - Lilly Krogh Under krigen kaldte tyskerne Danmark for Flødeskumsfronten, både fordi der ikke var åbne kampe, og fordi forsyningerne var langt bedre her end mange andre steder i Europa. Da der var fredeligt i Danmark, blev det en post for dem, der ikke var egnede til de hårde fronter. Især mod slutningen af krigen var de fleste tyske soldater i Danmark enten ældre mænd eller helt unge drenge. Deres udstyr og uniformer var hverken det nyeste eller det bedste, og på hjemmarchen blev de frataget både våben og oppakning af de danske myndigheder. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 29

30 Luftalarm Når allierede flyvemaskiner fløj ind over Danmark, blev der blæst luftalarm. Sirenerne satte i med en stigende og faldende hyletone, der varede et minut. Når der var luftalarm, standsede trafikken, og alle mennesker skulle i løbet af tre minutter gå til et beskyttelsesrum. I Fredericia var der i løbet af krigen 100 luftalarmer. I nogle byer var der flere, i andre langt færre. Og så var der en dag hvor jeg var på vej hjem fra skole, og så blev der luftalarm lige, da jeg var kommet ned til min cykel. Og jeg tænkte: Jeg skal i hvert fald hjem, jeg skal ikke i beskyttelsesrum herinde. Så jeg cyklede ud af Strandvejen fuld blæs på - og jeg blev heller ikke standset. Så kom de nærmere. Jeg tror nok de smed nogen dybvandsbomber, i hvert fald gav det nogle brag. Og inde på Hannerup Pavillion, den havde tyskerne også okkuperet. Det var en bestemt gruppe - de skød derovre fra. De havde luftværn. Så begyndte de at skyde. Da jeg var lige ud for med Sanddal Strand på venstre hånd, så begyndte det at fløjte om ørerne på mig. Så kravlede jeg ned i grøften. Så trak jeg min cykel over, så lå jeg dér dækket af min cykel. Det var ikke behageligt. Det er en af de helt grimme ting. - Inger Heise Olsen Overalt i Danmark blev der lavet beskyttelsesrum. De blev indrettet i kælderen under huse og beboelsesejendomme og på arbejdspladser, skoler, hospitaler, teatre og andre steder, hvor mange mennesker var samlet. Landet over blev der også bygget cirka 5000 luftværnsbunkere, som var huler gravet ned i jorden og foret med armeret beton. I Nørre Voldgade kan man stadig se flere af disse blandt andet den, der i dag er Bunkermuseet. Også Prinsens Port blev muret til og brugt som beskyttelsesrum. Men mange huse og ejendomme havde ikke noget beskyttelsesrum, og så måtte man finde på noget andet. Nogle gik ud i opgangen og sad på trappen, andre kravlede ned under spisebordet, og nogle kravlede blot længere ned under dynen. Chancen for at overleve et luftbombardement var dog noget større, hvis man sad i et kælderrum, end hvis man bare lå i sin seng. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 30

31 Vores beskyttelsesrum i Bjergegade. En etageejendom. Det nederste, det var en høj kælder. Det var sådan nogle fire-fire-stolper, der var sat op til at afstive. Så var der kasser uden for vinduerne med noget på, og så træ yderst. Det var vores beskyttelsesrum. Den 20. april, det var Hitlers fødselsdag. Da var der altid meget flyaktivitet i luften. Og vi kunne godt høre tyskernes fly. Vi kunne godt høre forskel på englænderne. Den 20. april var der luftalarm og så skulle vi i kælderen. Det var som regel om natten. Det var både spændende og selvfølgelig var det også farligt. Fordi huset var afstivet, hvis der kom en bombe. Og det vidste vi godt. Hvad nu hvis der kom en bombe? Så skulle man sidde tæt ved en stolpe, fordi så brasede det ned midt imellem dem. Så havde folk termokander med og tæpper. Så sad vi dernede i kælderen, alle sammen fra ejendommen og hyggede os. - Ruth Bjarup I beskyttelsesrummene sad folk og ventede, indtil afblæsningen kom: en høj, konstant tone, der også varede et minut. Signalet betød, at luftalarmen var forbi, og at folk måtte komme op igen. I alt blev der kastet over bomber over Danmark fra allierede fly, primært britiske. Det lyder voldsomt, men sammenlignet med andre europæiske lande, er det et beskedent tal. I krigens sidste tid i Tyskland kunne der på en enkelt dag falde op mod bomber. Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 31

32 Det var sgu rigtig uhyggeligt. Fordi det kom som en fjern summen. Og det kom altid når det var mørkt. Det var den engelske måde, de bombede om natten. De kom flere hundrede, op til 700 maskiner samlet. Og den lyd, den glemmer jeg aldrig. En maskine havde fire motorer, og hvis der var 6-700, og de går på samme omdrejninger, det gav sådan en rigtig dyb lyd. Den brummede og steg og faldt. Det var uhyggeligt. Jeg tror, man kunne høre det en halv time, før de kom. Jeg var rigtig bange, fordi jeg tænkte: Hvad nu, hvis de taber en?. Naiv er man jo som barn. Det var vejen ned over, ned til Tyskland. Så blæste de luftalarm. Det var så det. Vi kunne ikke gøre noget. Vi kunne ingen steder gå hen. Hvor skulle vi gå hen? Og så kom de tilbage en time eller to efter, så havde de afleveret det, de skulle aflevere. Så kom de tilbage af samme rute. Så kunne det somme tider være, at nogen af dem var blevet beskadiget. Jeg har set et par gange, at der kom nogen med ild i. Der var nogle gange, hvor det gik rigtig hedt til, og jeg mener det var fordi, det var til Hitlers fødselsdag. Så var der nogen af de dér fly, de brød ud af formationen for at provokere. Tyskerne, de skød alle mulige steder fra, og det var noget vildt noget. Der var man ekstra bange. Så somme tider, så var jeg alene hjemme om aftenen. Og så hvis der var luftalarm og så jeg lå der alene, så var jeg ekstra bange. - Aksel Sommerby Frygten for at flyene skulle tabe en bombe var slet ikke så naiv. De fleste af de nedkastede bomber skulle ikke have ramt Danmark, men blev smidt på grund af fejlnavigation. Når det var dårligt vejr og piloterne havde svært ved at se noget, kunne de let havne mange hundrede kilometer fra deres mål. En britisk bombeflyver kunne ved en fejl smide sine bomber over en jysk by i den tro, at det var en by i det nordlige Tyskland. Andre gange blev bomberne kastet fra fly, der havde maskinskade eller var ramt af tysk beskydning, og som var nødt til at lette sig for bombelasten, inden turen gik tilbage til Storbritannien. Om natten, når jeg hørte der kom en flyvemaskine og jeg synes jo det lød ligesom det kunne jeg ikke lide. Indtil jeg kom i tanker om, der er fred nu. Der er ikke noget at være bange for. Men den fornemmelse dér, den kan jeg godt stadig føle. Den angst dér, der så fortog sig langsomt. - Kirsten Peier Ved siden af de tilfældige bombenedkastninger fandt der et mindre antal planlagte luftangreb sted mod mål i Danmark. De vigtigste angreb var Royal Air Forces bombardementer af Gestapos hovedkvarterer på Aarhus Universitet (31. oktober 1944), Shellhuset i København (21. marts 1945) og Husmandsskolen i Odense (17. april 1945). Far hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Side 32

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Undervisningsmateriale Lanceret af Museerne i Fredericia i anledning af 70-året for Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Den digitale

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Befrielsesberetninger Lanceret af Museerne i Fredericia, marts 2015 i anledning af 70-året for Befrielsen Befrielsesberetninger I anledning af 70-året for

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere