Dekadent og guddommeligt Weimar-republikkens film om de anderledes - og de andre. af Anne Jespersen. Die Büchse der Pandora (G.W.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dekadent og guddommeligt Weimar-republikkens film om de anderledes - og de andre. af Anne Jespersen. Die Büchse der Pandora (G.W."

Transkript

1 Die Büchse der Pandora (G.W. Pabst, 1929) Dekadent og guddommeligt Weimar-republikkens film om de anderledes - og de andre af Anne Jespersen 56 Der er vendt op og ned på alle Værdier, og det ikke blot på det materielles Omraade; Statens Forordninger blev til Grin; ingen Skik og Brug, ingen Moral respekteredes. Berlin blev den store babylonske Skøge, Forlystelsespladser, Bar er og Vinstuer skød op som paddehatte... Selv Suetonius Rom har ikke kendt til Orgier som Berlins Transvestitballer, hvor Hundreder af M ænd i Kvindeklæder og Kvinder i M andsklæder dansede for Politiets velvillige Øjne. (Stefan Zweig, Verden a f i går, p. 270)

2 a f Anne Jespersen En underfundig kinesisk forbandelse lyder: Gid du må leve i interessante tider! Og på godt og ondt kan man vist sige at denne forbandelse hvilede over Tyskland, og ikke m indst Berlin, i 1920 erne. På godt, et sted med vidtstrakt tolerance, åbenhed, nysgerrighed, nytænkning og kreativitet. På ondt, et udhungret, desperat, ustabilt helvede hvor nazismen havde de bedste vækstbetingelser. Christopher Isherwoods bøger om Berlin, Air. Norris Changes Trains (1935) og Goodbye to Berlin (1939), John Van Drutens dramatisering af disse i form af teaterstykket I Am a Camera og ikke mindst musicaludgaven af dette, Cabaret, har været m ed til at fremhæve det spektakulære og farverige, det på én gang farlige og dragende ved perioden, opsummeret af Sally Bowles i Cabaret som Divine Decadence. I erindringsbogen Christopher and His Kind (1976) skriver Isherwood om sit første lystfyldte besøg i Berlin i Ifølge ham var Berlin Europas mest dekadente storby, udviklet i konkurrence med Paris, som for længst havde satset på et traditionelt pigemarked, hvorefter Berlin som et kommercielt kunstgreb (1) så satsede på en maskerade af perversioner (2) - et Sodoma og G om orra både for hom o- og heteroseksuelle turister.... Sex var byens erhverv... Natklubben Eldorado fremviste en lokkende række af homoseksuelle klædt som kvinder. I Maly kunne m an vælge mellem feminine eller smokingklædte lesbiske kvinder. På teatret hørtes et skamløst råb af kollektivt begær (3). For Isherwood var det attraktive at Berlin, det betød drenge (4), og i bogen fra 1976 kunne han endelig fortælle alle relevante detaljer desangående, alt det der m åtte udelades i bøgerne fra 30 erne. I den åbne atmosfære i Berlin i 1920 erne eksisterede en dynamisk hom o seksuel subkultur, som ikke kun manifesterede sig i nattelivet i byen, men også mere generelt i litteraturen, kunsten og kulturen. Der blev udgivet en mængde homoseksuelle tidsskrifter, f.eks. Frauenliebe, Die Freundin og Garçonne til kvinder og Das Freundschaftsblatt, Blätter fü r Menschenrecht og Insel til mænd. Lægen og seksualforskeren Magnus Hirschfeld havde allerede i 1897 dannet en komité med det erklærede formål at få lempet eller fjernet straffelovens 175, der forbød sex mellem mænd, og i 1919 grundlagde han det Seksualvidenskabelige Institut i Berlin (verdens første), som frem til nazisternes vandalisering i 1933 udgjorde... Europas mest visionære seksualteoretiske tænketank (5). Hirschfeld som person og videnskabsmand udgjorde centeret for homoseksuel debat og forskning i hele Weimar tiden. Betegnelsen det tredje køn - oprindeligt fremsat af seksualteoretikeren Karl Heinrich Ulrichs ( ) - blev videreudviklet af Hirschfeld som bl.a. forkastede betegnelsen homoseksuel fordi ordet ensidigt henfører til personens seksuelle handlinger. Fra slutningen af det 19. århundrede havde der i Tyskland kørt en debat om hvad der egentlig definerer en homoseksuel person, og bl.a. Hirschfeld rettede fokus hen på andre aspekter end det seksuelle, f.eks. psykologiske, psykosociale og kulturelle. Selve debatten må have indvirket på homoseksuelle mænd og kvinders selvopfattelse, og er særligt interessant i en filmvidenskabelig sam m enhæng eftersom film der skulle vises i biograferne under ingen omstændigheder kunne vise explicitte (hverken hom o- eller hetero-) seksuelle handlinger, og dét man derfor kan lede efter - og engang imellem finde - er det kulturelle billede af homo- 5 7

3 Dekadent og guddommeligt seksuelle. Debatten, der f.eks. fokuserede meget på det androgyne - det tredje køn som et mellemstadie mellem det klart maskuline og klart feminine - har uden tvivl også medvirket til den meget androgyne og kønsoverskridende kvindemode. Man kan ligefrem sige at det i visse kredse var på mode at flirte med homoseksualitet, for med eftertryk at vise at man i Weimar- republikken virkelig havde brudt med fortiden, og så prom inente mennesker indenfor kulturverdenen som Klaus og Erika M ann, Gustav Gründgens og Claire Waldorff lavede skamløst en offentlig begivenhed ud af at afsløre deres hom o seksuelle forbindelser. (6) I det følgende vil blive diskuteret en række film fra perioden 1918/19 til Nogle af disse er filmhistoriske pionerværker indenfor fremstillingen af hom o seksuelle. Nogle film diskuterer hom oseksuelle problemstillinger på en hidtil uhørt åben og solidarisk facon, andre gør det underforstået. Nogle film, først og fremmest komedier, dyrker kønsforvirringen, f.eks. i form af udklædning, og tilbyder forskellige læsninger, også en homoseksuel fortolkning. Man kan sige at filmene indeholder fortællinger og situationer som for datidens homoseksuelle publikum var åbenlyst queer. De to vigtigste film, som har fået status som klassiske pionerværker i enhver gay & lesbian sammenhæng, er Anders als die Anderen fra 1919 og Mädchen in Uniform (Piger i Uniform) fra 1931, altså film fra W eimarrepublikkens første år og fra et af dens sidste. Anderledes end de andre. Anders als die Anderen blev til i skyggen af den famøse 175, der fastslog at sex mellem mænd var 58 forbudt. Foruden filmens instruktør, Richard Oswald, stod også seksualforskeren Magnus Hirschfeld som ophavsmand til filmen. Den falder indenfor den række af Aufklärungsfilme som dukkede op under og lige efter Den Første Verdenskrig. På dette tidspunkt udgjorde kønssygdomme, ikke mindst syfilis, en reel fare for folkesundheden i Tyskland og kredse indenfor sundhedsvæsenet, såvel som filmfolk, så filmmediet som en mulighed for at få oplysning ud til folk, ikke bare om syfilis, m en også om andre mere eller m indre tabubelagte emner. Richard Oswald var en af de instruktører der først førte disse tanker ud i livet. Fra 1916 til 1921 lavede han oplysende film om bl.a. syfilis, alkoholisme, prostitution, enlige m ødre og - med Anders als die Anderen - homoseksualitet. Oswalds film var ofte populariseringer af videnskabelige teser, i flere tilfælde fremsat af Magnus Hirschfeld, og hans film var sobre oplysningsfilm, ikke spekulationsfilm. Den , altså dagen efterverdenskrigens afslutning, blev al censur ophævet i Tyskland. Denne censurfri periode gav mulighed for en film som Anders als die Anderen, men i løbet af 1919 vrimlede det frem med oplysende film som mere var sensations- og spekulationsanlagte film om alskens synd og fordærv. Titler som Totentanz, Hyänen der Lust, Der R u f der Sünde, Das Paradies der Dirnen, Sklaven der Liebe og Irrgarten der Leidenschaften taler for sig selv! Anders als die Anderen eksisterer nu kun som et 40 m inutter langt fragment, som er knap halvdelen af dens oprindelige længde. Filmen havde premiere , i den meget urolige overgangsperiode fra krigens afslutning til Weimarrepublikken blev udråbt , men hører dog på alle måder m ed som et produkt af det kultursyn der kom til at præge Weimarrepu-

4 a f Anne Jespersen blikken. Filmen har status som filmhistoriens første film der explicit tematiserer homoseksualitet, og af filmene fra Weimarrepublikken er den den eneste der helt direkte og åbent fortæller hvad det drejer sig om. Kun i denne film bruges ordet homoseksuel Andre film kan nok handle om det, men skjult, indirekte og underforstået. Det kan så i nogle tilfælde være befordrende for en større kunstnerisk oplevelse end man måske får af Anders als die Anderen, hvor m odig og bevægende og, som kulturhistorisk dokum ent, helt uundværlig denne film end m åtte være. Anders als die Anderen handler i korthed om hvordan eksistensen af 175 giver grobund for pengeafpresning af hom oseksuelle. På grund af 175 kunne homoseksuelle mænd der blev udsat for pengeafpresning ikke gå til politiet. Filmens hovedperson er den fejrede violinist Paul Körner (Conrad Veidt). Ved et kostumebal træffer han Franz Bollek (Reinhold Schiinzel) og inviterer ham med hjem. I det øjeblik hvor der ikke er tvivl om Körners hensigter, slår den anden mand til og forlanger penge, og fortsætter mere og mere grådigt med dette i den kommende tid. Afpresseren når også at ødelægge et kærlighedsforhold som Körner har til sin violinelev. Körner bliver så desperat at han - til ingen nytte - opsøger en hypnotisør for at blive kureret. Dernæst taler han med en seksualforsker (spillet af Magnus Hirschfeld). Denne holder et lille foredrag om hvordan homoseksualitet er et naturanliggende, og at loven burde laves derefter. Da det til sidst kom m er til en retssag mellem Körner og hans afpresser, bliver afpresseren idømt tre måneders straf og selvom dommeren ikke finder Körner skyldig i noget, så m å han ifølge lovens 175 alligevel idømme ham den mildeste straf: én dag i fængsel. Filmen opstiller her Anders als die Anderen (Richard Oswald, 1919) en utopisk situation: den påstår at systemets repræsentanter i justitsvæsenet er hæderlige, fornuftige mennesker som bare er blevet sat til at håndhæve en urimelig lov. Sådan var det næppe i virkeligheden, og filmens dystre udgang er da også nok mere realistisk: selvom Korner kun får én dag i fængsel, har retssagen, publikums svigt som følge af denne, og tabet af den elskede slået ham ud, så han beslutter at begå selvmord. Filmen slutter med at man ser Magnus I Iirschfeld holde en forelæsning hvor han taler for at man ikke kan staffe mennesker for noget som naturen har bestemt. Og at loven kun giver lyssky individer mulighed for pengeafpresning. Stærke kræfter talte for genindførelse af filmcensur og fremhævede Anders als die Anderen som et særlig skræmmende eksempel på for megen åbenhed, og med virkning fra blev censuren genindført i Weimarrepublikken. Konsekvensen for Anders als die Anderen var at den blev totalforbudt fra og kun kunne vises i medicinske sammenhænge. (7) 59

5 Dekadent og guddommeligt Michael. Carl Th. Dreyer filmatiserede i 1924 Herman Bangs rom an Michael om den smukke, unge Michael (Walter Slezak) der bliver model og inspiration for den aldrende kunstmaler Zoret (Benjamin Christensen), kaldet Mesteren. Først da får Zoret ry som stor kunstner. Zoret elsker sin unge model, men Michael udnytter ham og svigter ham til sidst. Zorets nærmeste ven, journalisten Swiff beundrer Mesteren, og nærer dybe følelser for ham, selvom Zoret mere har øje for den troløse Michael. Det er Swiff der sidder ved Zorets dødsleje, og her er Zorets sidste ord de samme ord der i indledningen var filmens m otto : Nu kan jeg roligt dø, for jeg har oplevet en stor kærlighed. I Dreyers filmatisering af Bangs roman antydes det homoseksuelle tema en anelse mere end i romanen, men dog ikke mere end at filmens heteroseksuelle publikum ikke behøvede at ane uråd. Dette publikum opfattede ikke nødvendigvis berøringer og blikke som homoseksuelle tegn, hvorimod det kollektive homoseksuelle blik (8) havde udviklet en særlig skærpet sans for skuespillernes ekspressive spil, deres blikke og gestus. Denne særlige sans for detaljer kan f.eks. ses i anmeldelsen af Michael i det homoseksuelle tidsskrift Die Freundschaft. (9) Pandoras æske. G.W. Pabsts Die Büchse der Pandora (1929) bygger på skuespillene Erdgeist og Die Büchse der Pandora af Frank Wedekind fra hhv og De havde i 1923 dannet grundlag for filmen Erdgeist med Asta Nielsen, instrueret af Leopold Jessner. (I parentes bemærket anså man i Danm ark denne film for så vovet at den blev totalforbudt). Den altoverskyggende hovedperson i Die Büchse 60 der Pandora, Lulu (Louise Brooks), fortærer de mange mænd der besnæres af hende. Pabsts film går betydeligt længere end Jessners ved at vise ikke bare en depraveret kvinde, som efterlader mange m ænd som ofre, og som selv ender som et offer, men samtidig - og det forekom nærmest um o ralsk - skildrer hende som både sød og uskyldig. En kvinde med en form for primitiv seksualitet som uden at ville eller vide det fremprovokerer alverdens ulykker. 1 den foreliggende sammenhæng er filmen særdeles interessant ved for første gang på film at skildre en utvetydigt lesbisk kvinde, grevinde Geschwitz, spillet af den belgiske skuespiller Alice Roberts. Denne lesbiske kvinde, som ikke forekom i Asta Nielsen filmen, betages også af Lulu. Til Lulus bryllupsfest ser man dem danse sammen og grevinden omfavner Lulu ømt mens denne på sin sædvanlige uskyldige, overraskede m åde tilsyneladende ikke forstår hvilke alvorlige og stærke følelser hun fremkalder hos andre mennesker. Louise Brooks beskriver problemerne med at få Alice Roberts til at spille scenen: På hendes første dag på arbejde skulle bryllupsscenen optages. Hun kom ind, chik i sin pariser aftenkjole, aristokratisk og fattet. Så begyndte hr. Pabst at forklare handlingen i scenen hvori hun skulle danse tango med mig. Pludselig forstod hun at hun skulle røre ved, omfavne og gøre kur til en anden kvinde. Hendes blå øjne stod på stilke og hendes hænder rystede. (10) Alice Roberts var bange for at hun ville blive identificeret med rollen som lesbisk kvinde. Og, viser det sig, med god grund: det eneste Alice Roberts er kendt for idag er at hun spiller den første åbenlyst lesbiske kvinde på film! Piger i uniform. Af de film fra perioden

6 a f Anne Jespersen som utvetydigt om handler homoseksuelle personer skiller Mädchen in Uniform sig u d ved at være den eneste hvori hom osek suelle ikke er ensidigt tragiske. N etop der for er det let at forstå at filmen fik en gan ske særlig status i 1970 ernes feministiske, lesbiske bevægelse. B. Ruby Rich kaldte den for den første virkeligt radikalt lesbi ske film (11). Og Richard Dyer skriver Mädchen in Uniform rører stadig sit p u b likum med dens sensuelle, bevægende, spændende og udfordrende forsvar for lesbisk kærlighed (12). Mädchen in Uniform er instrueret af Leontine Sagan, og filmen er usædvanlig ved at langt de fleste bag kameraet er kvinder, og på lærredet optræ der udelukkende kvinder. Filmen foregår på en næ rm est kaserne agtig skole for ubemidlede, adelige officersdøtre, som om G ud vil, også bliver soldaterm odre, som forstanderinden siger. Til skolen kom m er M anuela (H ertha Thiele), hvis m or er død. H un er sart og h a r svært ved at indordne sig under den hårde disciplin der hersker, m en én af læ rerinderne, Fräulein von Bernburg (D orothea Wieck), er menneskelig og viser pigerne både im ødekom m enhed og Die Büchse der Pandora (G.W. Pabst, 1929) kærlighed. A f den g ru n d sværm er mange a f pigerne for hende og M anuela kom m er i særdeleshed til det. Ikke m indst efter at Frl. von Bernburg den første aften efter at straffes og kom m er i et symbolsk fængsel, M anuela er kom m et på skolen, under sit et sygeværelse hvor stribet persiennelys ritual med at kysse pigerne godnat (på udgør trem m erne bag hvilke hun befinder panden), giver M anuela et øm t kys på sig. M anuela kan knap huske hvad der er m unden. sket og udbryder: Men hvad har jeg dog Efter en skoleteater-opførelse af Schillers D on Carlos (hvor M anuela spil gjort? Fri. von Bernburg gør det klart for ler Don Carlos) får pigerne lov til at drik M anuela at hun ikke kan hjælpe hende, og ke lidt punch, og påvirket af alkoholen M anuela vil begå selvmord ved at kaste sig erklærer Manuela højlydt og dem onstra ned gennem skolens trappeskakt. Hun tivt at hun elsker Frl. von Bernburg og at reddes dog i sidste øjeblik af de øvrige ele h u n også m ener at hendes følelser bliver ver. M en sam tidig m ed dette har Fri. von gengældt. Stor skandale! M anuela skal Bernburg et opgør m ed forstanderinden, 61

7 Dekadent og guddommeligt Mädchen in Uniform (Leontine Sagan, 1931). Det er H ertha Thiele i midten. hvor hun siger sin stilling op, og i en n æ r filmen, og h an er hele tiden på udkig efter mest overnaturlig overblænding kædes udsagn og straks derefter deres m odsæ t von Bernburgs og M anuelas skæbner sam ninger. M an vil måske spørge hvorfor jeg men, H un fornem m er at M anuela er i fare dog prøver så indgående at finde ud af om og løber ud for at redde hende. M anuela og Fri. von Bernburg er lesbiske; I Kosmorama, december 1972, havde 62 er det ikke ligegyldigt, skal en film absolut Søren Kjørup i serien Favoritfilm en give et klart svar på et så firkantet spørgs lang og grundig gennem gang af Mädchen mål? Mit svar er: nej, tværtim od. Hvad jeg in Uniform. H an spørger bl.a. retorisk: prøver at forvisse mig om er at filmen Kort og godt: handler filmen (bl.a.) om ikke giver et klart svar, fordi jeg opfatter forholdet mellem en lærerinde der er les det som en styrke at den ikke p u tter sine bisk og ved h u n er det, m en prøver at hovedfigurer i bås... (14). For h a m er det skjule det, og en ung pige der gennem en kvalitet at kunne sige at filmen kun lærerinden opdager at hun selv er lesbisk, måske handler om lesbisk kærlighed, og og gennem skolens reaktion opdager at han argum enterer overbevisende for fil dette er socialt uacceptabelt, hvorfor hun mens fascinerende blanding af klarhed vil tage livet af sig? ( 13). I sin analyse og dunkelhed. lægger Kjørup vægt på det mangetydige i Der er da heller ingen tvivl om at

8 a f Anne Jespersen Mädchen in Uniform er en film der er åben for mange læsninger. Der har dog lige siden filmens prem iere været fortolk ninger der ser den som en lesbisk fortæl ling :... det lesbiske elem ent i historien er så åbenlyst at det er svært at tro at nogen kan se b ort fra det (15). M en m an kan vel godt sige at det lesbiske element ikke er så udtalt som det kunne have været. Bortset fra det knap-så-m oderlige kys på m unden som Frl. von Bernburg giver Manuela og ganske svage antydninger af erotik eleverne imellem, forekom m er der ingen fysisk lidenskab i filmen. Men hvis/når en lesbisk tilskuer alligevel fandt at filmen talte til og om hende var det fordi der her gives m ulighed for identifi kation og genkendelse. Som eksempel kunne gives Frl. von Bernburgs interes sante reaktion på M anuelas tale. H un udtrykker ikke harm e over at M anuela har skadet hendes position som lærer på sko H ertha Thiele som Don Carlos i Mädchen in Uniform. len, men synes med sin kom m entar Du ved hvad du har gjort m od mig snarere at antyde den indre konflikt (m ed at finde filmens premiere ( ) var blevet ud af sin egen seksualitet) som talen har ganske betydeligt optrappet. kastet Frl. von Bernburg ud i. De lesbiske associationer kunne flyde uhindret, for Et øjeblik i Paradis. Klædt ud som Don der var ingen m and der forstyrrede det Carlos får M anuela m odet til at give rene kvindemiljø på læ rredet (16). På udtryk for sit sande jeg, og udtrykke at den måde var Mädchen in Uniform et ægte h u n elsker Fri. von Bernburg. H un over pionerværk idet den for første gang viste skrider nogle kønsgrænser (og tabuer), personer, situationer, et helt miljø hvori dels ved at være klædt i m andetøj, dels ved den lesbiske tilskuer kunne finde sig selv. at udtrykke at hun elsker en anden kvin En af grundene til at underspille det de. Kort forinden siger hun, i rollen som åbenlyst lesbiske i historien kunne være D on Carlos, den centrale, romantiske hensynet til m ainstream publikum m et replik (som i sin ånd nærm est er identisk som ikke skulle skræm m es væk (filmen m ed m ottoet i Michael): Et øjeblik i blev faktisk en af tysk films største succes Paradis betales ikke for dyrt med døden! ser både hjem m e og i udlandet. I USA dog I dette udtryk for personlig frigørelse - i en stærkt censureret udgave) (17). En koste hvad det vil - anerkendes m odet til anden ydre politisk/historisk grund kunne at være anderledes og træde udenfor også være den nationalsocialistiske hetz gruppen, m en filmen hylder samtidig m od homoseksuelle der på tidspunktet for gruppen, idet den udover en personlig fri- 63

9 Dekadent og guddommeligt gørelse også indeholder et mere kollektivt anti-autoritært oprør m od et råddent system både inden- og udenfor skolen. Men da filmen er præget af både hum or og medmenneskelighed er den mere kritisk i sin skildring af systemet end af dets repræsentanter. Filmens egentlige skurk er fraværende, men dog lige udenfor denne kvindeverdens døre. Symbolsk til stede via statuer, bygninger og lyde som repræsenterer det preussiske militære patriarkat og ånd. Og den ånd tillader ikke at betragte børn som selvstændige væsener. En af pigerne undrer sig over hvordan hendes mor, der selv tilbragte fire år på skolen, kan have glemt hvor rædselsfuldt det var. Men denne m or kan meget vel huske præcis hvordan det var og så alligevel mene at hendes datter netop vil have godt af at opleve det samme. Børn skal nedbrydes, knækkes, gøres hårde. Jf. psykologen Alice Millers tanker om sammenhængen mellem Adolf Hitlers (og andre tyske børns) barndom og fremkomsten af nazismen. Forstanderindens kodeord er: gennem tugt og sult skal vi (dvs. Preussen) igen blive store. Ikke gennem vellevned og luksus. Og vellevned og luksus om fatter tydeligvis ikke bare mængden af smør på brødet og andre materielle ting, men også, på et mere psykologisk plan, at have det godt, være i balance, lykkelig, få sine behov for omsorg og kærlighed dækket, osv. Alt det er overflødig luksus der fører til undergang, for det kunne få pigerne til at tænke selv. Ikke tænke, blot adlyde! lyder det et sted fra en af lærerinderne. Derfor er Fri. von Bernburg en farlig revolutionær med sin imødekommende holdning, og hun og Manuelas kærlighed er yderligere truende fordi den udfordrer den heteroseksuelle orden. Det lesbiske 64 tema går ind og forstærker hele oprøret m od systemet, og gør filmen endnu mere avantgardistisk, idet selv liberalt indstillede mennesker blandt publikum, der nok kunne være enige i kritikken af skolesystemet, her også fik noget at blive udfordret af. Og stadigvæk gør det. Filmen er så lidt didaktisk og firkantet i sine budskaber at den vedblivende taler til os. Den er selvfølgelig et produkt af sin tid, men samtidig tidløs. Kjørup fremhæver netop dette aspekt ved filmen:... det karakteristiske for de film m an kommer til at holde mest af er netop at de lader sig bruge, at de er så rige og facetterede i deres blanding af klarhed og dunkelhed at de set i stadig nye sammenhænge vil vise sig at være aktuelle på stadig ny måder. Man vil aldrig trættes af en film som Mädchen in Uniform, man må se den, genopleve den, atter og atter. (18) I kølvandet på Mädchen in Uniform. Efter Mädchen in Uniform kom to film der både direkte og indirekte refererer til netop det lesbiske aspekt af Mädchen in Uniform. Acht Mädels im Boot (alene titlen har mindelser om Mädchen in Uniforml) - dansk titel 8 Piger i en Baad, instrueret af Erich Waschneck i 1932, handler om otte kvinder som er ro-kammerater og tilbringer megen tid sammen i båden og i klubhuset. Deres sam m enhold får styrke i deres fælles solidariske holdning m od at blive dom ineret af mænd. Visse af pigerne nærer tydeligt erotiske følelser for hinanden og disse lesbiske antydninger er med til at forstærke en anti-patriarkalsk holdning. En endnu tydeligere efterfølger til Mädchen in Uniform er Anna und Elisabeth (1933), instrueret af Frank Wysbar. Filmen kan betegnes som en overgangsfilm mellem Weimar republikken og Nazi-perioden. Den er på alle

10 a f Anne Jespersen måder udtæ nkt og i al væsentlighed udført i Weimar perioden, men havde premiere kort efter magtovertagelsen (d ) (19). I Anna und Elisabeth optræder Hertha Thiele og Dorothea Wieck, de to stjerner fra Mädchen in Uniform, igen som par hvilket i sig selv giver anledning til lesbiske associationer. Der er også mange m indelser om Mädchen in Uniform, i historien, i klipningen og i fotograferingen, og det mere end antydes at der er et lesbisk forhold mellem de to kvinder:... selv på fortælleplanet ses der ikke bort fra styrken i de lesbiske følelser og måden det er film et på forstærker det (20). Men det lesbiske forhold fremstilles som sygt og dømt til undergang og på den måde er filmen nok et svar på Mädchen in Uniform, m en et svar der vidner om tiden der skulle komme efter Weimarrepublikken. Netop den noget højspændte måde hvorpå det lesbiske element bliver slået an for derefter at blive fordøm t, er, ifølge Richard Dyer, bevis på hvor stærk en film Mädchen in Uniform var: Det lesbiske element i Mädchen in Uniform var noget der skulle benægtes, m en blot det at udtrykke det medførte at stærke følelser blev sat i gang. Anna und Elisabeth viser præcis hvor stærk, inspirerende og berusende en film Mädchen in Uniform var, og er. (21) Geschlecht in Fesseln. Sidst i 1920 erne kom endnu en bølge Aufklärungsfilm, heriblandt Wilhelm Dieterles Geschlecht in Fesseln (1929). Filmen om handler en meget omdiskuteret fængselsreform og er en anklage mod de umenneskelige forhold i fængslerne, specielt de seksuelle problem er der opstår når m an er indespærret, formuleret i filmens undertitel: Ein Film von der Sexualnot der Gefangenen. Filmen Anna und Elisabeth (Frank Wysbar, 1933) havde problem er med censuren: én symbolsk scene, hvor en fange udtrykker kærlighed til en medfange ved at skrive deres to navne med en ring omkring, fik lige akkurat lov til at forblive i filmen, hvorimod en scene med et mere direkte seksuelt indhold blev skåret ud: en fange begærer en medfange som hustruerstatning og klatrer med seksuelle hensigter op i den anden mands seng, som der står i censurbegrundelsen. (22) Filmen var et velment indlæg i en vigtig debat om en hårdt tiltrængt fængselsreform, et emne det er svært at forestille sig overhovedet kunne diskuteres før Weimarrepublikkens opståen. Richard Dyer noterer at til trods for at filmen ender tragisk for alle de involverede, så er den bemærkelsesværdig for sin fremstilling af øm kropskontakt mellem to mænd i fængsel. (23) Fashionable drengepiger og androgynt chik. I 1920 ernes Berlin herskede der en atmosfære som i kunsten og kulturen fre- 6 5

11 Dekadent og guddommeligt Dolly Haas i Der Page vom Dalmasse-Hotel (Victor Jansson, 1933) 66 melskede det grænseoverskridende. Nogle af de nævnte tidsskrifter, f.eks. La Garçonne, der i første omgang henvendte sig til et lesbisk publikum, havde også mange heteroseksuelle læsere, og den drengede garçonne -m ode der var populær i 1920 erne fik både hom o- og heteroseksuelle kvinder til at gå rundt og ligne unge drenge. Når vi ved hvor populært det var at se ud på en måde der signalerede det tredje køn, er det ikke usandsynligt at cross-dressing film fra perioden kunne læses i lyset af denne kulturelle subtekst, forstået på den måde at ikke kun bøsser og lesbiske blandt publikum var klar over hentydningen. Det erotiske indtryk som den androgyne cross-dresser udsender må derfor opfattes som chikt og derfor med fuldt overlæg som bøsset eller lesbisk (24). W eimar-tiden havde en lang række film med cross dressing som tema. Blandt disse er følgende de mest iøjnefaldende (filmens cross-dressende stjerner nævnes i parentes efter titlen): Der Fürst von Pappenheim (Curt Bois, M ona Maris), Viktor und Viktoria (Renate Müller), Hamlet (Asta Nielsen), Ich möchte kein Mann sein (Ossi Oswalda), Liebe in Uniform (Ery Bos), Der Page vom Dalmasse-Hotel (Dolly Haas), Liebeskommando (Dolly Haas), Der Geiger von Florenz (Elisabeth Bergner) og Donna Juana (Elisabeth Bergner). Den førstnævnte film, Der Fürst von Pappenheim, har både en mandlig og en kvindelig cross-dresser. Alle de øvrige har

12 a f Anne Jespersen kun kvindelige, og er altså det m an på tysk kalder Hosenrolle -film. De nævnte film var henvendt til et hovedsageligt heteroseksuelt publikum, og varierende grader af queerness findes i dem, fra dem der væsentligst skildrer de andre til dem der dyrker de anderledes. I den ene ende af skalaen kan nævnes Liebe in Uniform hvori Ery Bos foregiver at være en mand for at komme i kontakt med den mand hun er interesseret i. Men allerede i de to film med Dolly Haas, Liebeskommando og Der Page vom Dalmasse-Hotel, er der kastet lidt queer toner i forklædningskomikken. Med sin søde, friske, energiske udstråling kunne Dolly Haas give den overbevisende i rollen som ung mand. O m hendes placering i tidens film er blevet sagt: H un bragte en hvirvelvind ind i dekadencen (25). I Liebeskommando bliver forklædningen brugt til at hun kan få en militæruddannelse som hun har haft lyst til at få, og i Der Page vom Dalmasse Hotel til, som langtidsarbejdsløs kvinde at få sig et job som hotel-page. Og i begge film kommer der en m and ind i billedet. Han fascineres først af den (forklædte) unge mand, men når at opdage at han er en kvinde inden det bliver for foruroligende. Lidt mere foruroligende og tvetydigt bliver det til gengæld i de to film med Elisabeth Bergner. H er er lagt m indre vægt på de komiske aspekter af forklædningen, og man kan tale om en større grad af tvetydighed i forhold til kønnet. Elisabeth Bergner. Elisabeth Bergner var en af Weimarrepublikkens allerstørste teaterstjerner. En beskrivelse af kunsten, kulturen og tidsånden fra dengang ville være mangelfuld uden hende. Straks efter sin ankomst til Berlin (fra Wien) i 1922 og frem til hun i slutningen af 1932 fornemmede hvor de politiske vinde bar hen og rejste til London, var hun den dom inerende kvindelige teaterstjerne. Hendes type faldt perfekt i tråd med tidsånden i Berlin. Den danske skuespiller Olaf Fønss skrev om hende i 1931:... hendes Egenart i Skikkelse og Spil var vokset ud af den Tid, hun var barn af. Hun blev tilbedt af Efterkrigstidens Teaterpublikum, der gennem Revolution og Inflation var blevet stærkt præget af Nervesvækkethed, og som gennem hendes ynglingeslanke Skikkelse og hendes Spil, der som Reglen var præget af en Sanselighed, der kunde straale i alle Earver, men som dog var af en egen sprød, næsten degenereret Art - saa et Billede af sig selv og derfor kaarede hende som Yndlingsskuespillerinde (26). Den guddommelige dekadence ligger her lige under overfladen, og samtidige beskrivelser af die Bergner indeholder altid et væld af modsigelser, farlig og uimodståelig, barnlig og erotisk, drenget og kvindelig, osv. Men altid indbegrebet af en moderne, selvbevidst storbykvinde. Alt det entartete, det udartede, dekadente, unaturlige, usunde og oven i købet jødiske, som nazisterne så i W eimarkulturen, kunne man finde hos Elisabeth Bergner. I 1932 skrev en dansk avis: [Bergner] er en fin Kender af den Elskov, der ofte udm under i Politiprotokollen eller i Sygejournalen. Inden for dette omraade bevæger hun sig hjemmevant (27). Og den slags elskov der her hentydes til, kan meget vel være den der forekommer i de to Bergner film Der Geiger von Florenz (Kærlighedslængsel) og Donna Juana (Elskovsrus). Begge film er instrueret af Paul Czinner og begge har forklædningsmotivet centralt placeret i deres fortællinger, som indeholder opløsning af seksuelle og kønsmæssige kategoriseringer. Bergner kunne, når hun skiftede køn i sit skuespil, appellere til både bøsser, lesbiske og heteroseksuelle og 6 7

13 Dekadent og guddommeligt Elisabeth Bergner i Der Geiger von Florenz (Paul Czinner, 1926) således skabe forvirring om grænserne mellem dem (28). At spille i mandedragt - eller ligefrem at spille m and var noget som publikum også kendte fra Bergners teaterroller. Foruden Shakespeares bukse- roller i Som man behager og Helligtrekongersaften nævner Elisabeth Bergner i sin selvbiografi, uden tilsyneladende at bemærke noget usædvanligt heri, at hun f.eks. i Frank Wedekinds Marquis von Keith spillede "rollen som den unge dreng Kasimir (p. 40), i Arnolt Bronnens Vatermord Twardowskis lillebror (p. 53) og i Christopher Marlowes Edward //, den unge prins (p. 55). Der Geiger von Florenz. I Der Geiger von Florenz spiller Elisabeth Bergner en ung 68 pige, Renée, der er jaloux på sin unge stedmoder som hendes far (spillet af Conrad Veidt) omfatter med stor kærlighed. Hun stikker af fra sin kostskole i Schweiz, krydser grænsen til Italien og vandrer rundt i bjergene klædt i drengetøj. Her træffer hun en kunstmaler (spillet af Walter Rilla) og dennes søster. De tror hun er en dreng og tager ham m ed til deres hjem i Firenze hvor maleren går i gang med maleriet Violinspilleren fra Firenze med Renée som model. Renée bliver mere og mere forelsket i maleren, men spiller fortsat rollen som dreng. Maleren er også ganske indtaget i drengen - fo r meget, synes hans skinsyge søster. Til sidst opklares alle misforståelser og maleren og Renée kan få hinanden på traditionel (heteroseksuel) vis. På mange måder virker denne slutning påklistret og utroværdig, men var ifølge tidens genre- og andre konventioner nødvendig. Vi skal meget langt frem i filmhistorien (f.eks. til The Crying Game) før man realistisk kan forestille sig en ikkeheteroseksuel udgang i en mainstream film som denne. Det der gør filmen til et oplagt eksempel i enhver queer sam m enhæng er for det første at den så explicit viser tiltrækningen mellem maleren og drengen. Maleren er på mange m åder en parallel til kunstneren i Michael Det forfinede, skabende menneske med sans for æstetik knyttet sammen med hom oseksualitet er jo ikke noget nyt. I Der Geiger von Florenz ser vi kunstneren blive inspireret af drengen - en form for platonisk, skønhedsdyrkende forelskelse. Men vi ser ham også foreslå drengen et bad med tilhørende frottering (som kunstneren vil stå for), og erklære at han ville gifte sig m ed ham hvis bare han var en kvinde. En anden queer twist til historien er malerens søster, hendes jalousi og fascination af Renée. Søsteren er den der først

14 opdager at Renée er en kvinde. Hun går ind i Renées soveværelse og i filmens mest erotiske scene lægger hun sin hånd på hendes bryst, angiveligt for at fastslå hendes køn, m en også som vil hun forføre hende, for hun ser sigende på Renée, kærtegner og kysser hende lige på munden: de to kvinder har nu noget hemmeligt samm en (29). Det er den eneste scene i hele filmen der viser fysisk intimitet, og den finder sted mellem to kvinder som begge helt er klar over at den anden er en kvinde (30). Filmen spiller på Elisabeth Bergners særlige tiltrækning på såvel bøsser og lesbiske som heteroseksuelle og har klart noget at tilbyde dem alle. 1 et af hovedværkerne om Weimarrepublikkens filmhistorie, From Caligari to Hitler, har Siegfried Kracauer øje for den seksuelle tvetydighed i sin beskrivelse af filmen. [Der Geiger von Florenz] gøres endnu mere interessant ved Bergners drengede udseende. Som hun vandrer ad de italienske landeveje i drengetøj, er hun halvt dreng, halvt pige. Det androgyne væsen som hun skabte fandt en genklang i Tyskland som kan have været forstærket af den eksisterende indre lammelse. Psykologisk frustration og seksuel tvetydighed forstærker hinanden. (31) D onna Juana. I 1928, to år efter Der Geiger von Florenz, kom endnu en Elisabeth Bergner film, Donna Juana, der spiller på det androgyne og det seksuelt tvetydige. Titlen alene klinger af en vis transvestitisme. Filmen er en periodefilm og som Michael er den fotograferet af én af tysk films store navne, Karl Freund, som her skaber nogle smukke, maleriske billeder fra Spanien. Bergner spiller Juana, en ung adelskvinde, hvis far (spillet af den navnkundige Max Schreck, fra M urnaus Nosferatu) nok er fornem, men uden penge og derfor er det svært at se hvordan datteren kan blive gift. Og selvom filmen (selvfølgelig) ender med en lykkelig (og heteroseksuel) slutning hvor Juana får en flot, rig adelsmand, har den en kroget - og særdeles queer vej inden vi kommer så vidt. I et forsøg på at forpurre et arrangeret ægteskab mellem Ramon, den m and hun elsker, og den smukke Inez, iklæder Juana sig et pragtfuldt ridderkostume, kalder sig Ramon og ankom m er til Inez fars palæ, hvor Inez straks forelsker sig dødeligt i den smukke, falske Ramon. Samme aften skal forlovelsen mellem dem fejres, og Ramon/Juana bliver meget beruset. Det benytter en anden forelsket ung pige, Donna Clara sig af. Hun omfavner ham /hende og kysser ham /hende lidenskabeligt. Dette bliver opdaget og skaber stor skandale i palæet. Den rigtige Ramon dukker op og det udvikler sig til en fægteduel mellem den falske og den rigtige Ramon. Men alt ordner sig på traditionel vis til sidst. Men inden da har vi bl.a. set de to Ramon er sove side om side i en høbunke - uden at vide hvem hinanden er, og vi har set en forelsket kvinde kaste sig over en anden kvinde. Det har utvivlsomt anslået en ganske særlig akkord i de lesbiske blandt publikum således at se en stor kvindelig stjerne, som i mange tilfælde sikkert også var et idol, blive lidenskabeligt kysset af en kvindelig beundrer. Ligesom da hun i Der Geiger von Florenz bliver berørt på sit bryst af en kvinde som samtidig ser ganske forelsket på hende. Ved at fokusere på hvordan tilskuerne kunne betragte filmene og på den lyst der er forbundet med både at se den fiktive person og skuespilleren der spiller, kan disse to film overbevisende sættes ind i en homoseksuel sammenhæng.

15 Dekadent og guddommeligt begiver sig ud i byen som ung m and, der lysteligt kigger på pigerne på gaden. Hun træffer netop selvsamme Dr. Kersten og de to m æ nd forlyster sig med store mængder champagne, omfavnelser og kys. Dr. Kersten viser stor interesse for Ossi som ung m and - Ossi som kvinde var han ligeglad med. De to m æ nd kysser ganske lidenskabeligt hinanden og da de skal hjem, havner de på grund af de rigelige mængder champagne i de forkerte soveværelser, han i hendes og hun i hans. Dr. Kerstens tjener reagerer så afslappet på at finde en ung m and i Kerstens seng, at det tilsyneladende må være sket før! Alice Kuzniar sætter både denne film og Der Geiger von Florenz højt på queer barom e teret: Begge film gør seksuelle såvel som kønsmæssige kategorier usikre i en grad som er utænkelig idag, såvel i uafhængige bøsse/lesbiske film som i mainstream heteroseksuelle film. (32) Elisabeth Bergner i Donna Juam (Paul Czinner, 1927) Ich möchte kein M ann sein. Ernst Lubitschs korte Ich möchte kein Mann sein er en rigtig Hosenrolle-film fuld af leg med kønsroller. Den danske titel var præcist nok Hankøn og Hunkønl Filmen er ikke et produkt af Weimarrepublikkens åbenhed, faktisk havde den premiere allerede i oktober 1918, altså mens krigen endnu rasede. Men den leger så veloplagt med vedtagne konventioner at den fortjener at omtales her. Hovedrollen spilles af Ossi Oswalda, som var stjerne i halvdelen af Lubitschs 22 film fra perioden Parallelt med Der Geiger von Florenz sætter den unge pige sig op m od det patriarkalske system. Ossi bliver af sin onkel påduttet en skrap værge, Dr. Kersten, og som 70 hævn anskaffer hun sig en smoking og Asta Nielsen som Hamlet. Asta Nielsen havde i 1916 spillet m and i filmen Das Liebes ABC (Kærlighedens ABC, instr. Magnus Stifter). Her vil hun lære sin noget triste forlovede hvordan en mand opfører sig: hun klæder sig i forskellige sæt herretøj, gør kur til kvinder og fører sig på alle m åder frem som en verdensmand. Hendes lidt vattede forlovede ser passivt og skinsygt på hvordan en rigtig mand forventes at opføre sig! Asta Nielsen som I lam let er endnu mere grænseoverskridende. Filmen, der er fra 1921 og instrueret af Svend Gade, nyfortolker Shakespeares skuespil så der er en logisk forklaring på at en kvinde spiller Hamlet: af politiske grunde skal det hedde sig at den nyfødte tronfølger er en dreng, så pigen der blev født udråbes til kronprins. Som voksen forelsker hun sig hemmeligt i H oratio, men kan aldrig vise det.

16 a f Anne Jespersen Til gengæld m å hun følge konventioner og forventninger og spille forelsket i Ophelia. H un bærer altså ru n d t på en tung hem melighed som aldrig kan afsløres, eller, o m man vil, hun må forblive i skabet hele sit liv. De blandt publikum der har befundet sig i en eller anden slags skab må have kunnet nikke genkendende til Hamlets kvaler. Asta Nielsen er overbevi sende gjort særdeles androgyn, hvilket er m ed til at gøre fortællingen om hendes kvaler troværdig. H un frem træ der høj, ranglet, klæ dt i sort og m ed overdreven øjenskygge og er blevet sam m enlignet m ed en anden samtidig tragisk skikkelse m ed en hemm elighed, nemlig Conrad Veidts søvngænger Cesare i Das Cabinet des Dr. Caligari (Doktor Caligaris kabinet). D er Fürst von Pappenheim. De sidste to film jeg beskæftiger m ig m ed har det tilfælles at de foregår i m iljøer hvor der pr. definition forkom m er udklædning, nem Asta Nielsen i H amlet (Svend Gade, 1921) lig hhv. i m odeverdenen og på teatret. D ette betyder at udklæ dning er en del af en act, og derfor i sig selv m indre tvety digt i forhold til køn. Hovedrollen i farcen billedet af C urt Bois i kvindetøj som bevis Der Fürst von Pappenheim spilles af C urt på hvorledes W eimarrepublikken havde Bois, som n o k nu m est er kendt for sin tilladt jødisk kulturel dekadence at plette lille rolle som lom metyv i Casablanca den tyske renhed. ("This place is full o f vultures... Vultures Filmen handler om en prinsesse everywhere! Everywhere!, advarer han A ntoinette, med kælenavnet Toni, spillet sine ofre m ens han tø m m er deres lom af Mona Maris. Her finder vi endnu m er), og desuden som aldrende fortæller engang en kvinde der må flygte i protest (og Berlins hukom m else og samvittighed) hjem m efra fordi hun ikke vil indordne i W im W enders Der H im m el über Berlin sig, i dette tilfælde fordi hun ikke vil giftes (1987, Himlen over Berlin). Bois havde en m od sin vilje. På toget væk m øder hun af filmhistoriens længste karrierer (1909- Egon Furst (C urt Bois), direktør for 88), og var en stor film stjerne i W eimar- m odehuset Pappenheim, og hun lader sig republikken. Hans o ptræ den i netop Der indrullere i husets hæ r af modeller. På et Fürst von Pappenheim kom til at stå som tidspunkt kom m er hendes onkel til m ode noget af det værste nazisterne kunne fore huset og h u n forklæder sig som m and for stille sig: i Fritz Hippiers infame, antisemi- ikke at blive opdaget. Samtidig har Fiirst tiske Der ewige Jude (1940) bruges netop også behov for at skjule sig og han klæder 71

17 Dekadent og guddommeligt og f.eks. se det pikante i en scene hvor Toni kysser en anden m and, nemlig sin kæreste. Det er der ikke noget usædvanligt i, men Toni er i mandetøj og da hendes onkel ser dem kysse, opfatter han selvfølgelig scenen som to m ænd der kysser. Det opfordrer os som tilskuere til i hvert fald at overveje at se scenen på samme måde. Filmen har oven i købet en særdeles liberal kom m entar til de to kyssende mænd: onklen er ikke spor forarget, men siger bare: Måske er jeg gammeldags, men når jeg kysser skal det være kvindelæber! De mængder af queer oplevelser man kan få ud af denne film hænger sammen med hvor meget m an lader sig rive med af de mange pikante situationer der bliver tilbudt os som tilskuer. Curt Bois og Mona Maris i Der Furst von Pappenheim (Richard Eichberg, 1927) sig i kvindetøj. Ingen af de to har noget som helst androgynt over sig: Curt Bois ligner på alle måder en meget elegant drag queen og Mona Maris i kjole og hvidt vel en lidt gammeldags drag king. Selvom filmen nok er m indre tvetydig i sit forhold til køn (i sammenligning med f.eks. Der Geiger von Florenz), så har den til gengæld en masse at byde på i form af en veritabel forførelse af publikum med hensyn til at få os med på alt det skøre der foregår: det drejer sig om hvem der i filmen ser hvad, hvem tror hvad om hvem, osv osv. Selvom vi (og hovedpersonerne selv) jo godt ved at dén og dén i virkeligheden er en kvinde eller en mand, så ved de andre personer i filmen det ikke, og vi 72 inviteres til at se scenerne med deres øjne Viktor und Viktoria. Viktor und Viktoria, instrueret af Reinhold Schiinzel (som spillede den væmmelige afpresser i Anders als die AnderenV), er klart en overgangsfilm i forhold til Weimarrepublikken. Den havde premiere i december 1933, men var planlagt i W eimar iden, og færdigproduceret i ændret form i nazi-tiden. Bl.a. var den ene mandlige hovedrolle tiltænkt Max Hansen, men på grund af hans ikke-ariske afstamning blev han erstattet af Hermann Thimig (som i øvrigt spiller ganske Max Hansen-agtigt!). Arierparagrafferne trådte i kraft , og der var triste eksempler på film med jødiske kunstnere, produceret og censureret på lovlig vis inden disse paragraffer trådte i kraft, m en som havde premiere efter at det var blevet gode tyskeres ret og pligt at være antisemitter. Et sådant eksempel var Dolly Haas filmen Das hässliche Mädchen med netop Max Hansen i den mandlige hovedrolle. Eftersom den var lovlig nok produceret som den var mellem februar og april var det

18 a f Anne Jespersen juridisk set forkert at publikum ved pre mieren råbte skældsord og smed m ed rådne æg mod M ax Hansen, hvilket også blev konstateret dagen efter i aviserne m ed absurd m illim eterretfærdighed, hvor efter aviserne alligevel glæder sig over at en stor del a f publikum sundt protestere de m od at skulle se på jødiske skuespille re, når der n u er så m ange gode tyske. Viktor (H erm ann Thim ig) optræ der på en varieté som kvindeim itator, m en da han en dag mister stem m en træ der Susanne (Renate M üller) til, klæder sig ud som mand for derefter at kunne vikariere i jobbet som kvindeim itatoren Viktor med kunstnernavnet Viktoria. V iktor har noget over sig som fascinerer de kvinder han møder, m en i en d n u større grad fasci neres den elegante R obert (Adolf W ohl brück, senere kendt som A nton Walbrook). Ved deres første møde bem ærker en af Roberts veninder sigende til Vik to r : Londons største kvindebedårer har fuldstændig forelsket sig i dig! Igen fore skriver konventionerne at der skal bindes Adolf W ohlbruck og Renate Muller i Viktor und Viktoria (Reinhold Schunzel, 1933) en fin heteroseksuel sløjfe på det hele til sidst: Robert får sin Viktoria, m en havde er den amerikanske Victor/Victoria der muligvis foretrukket Viktor! H andlings kom i 1982, instrueret af Blake Edwards referatet i sig selv antyder de grænseover m ed Julie Andrews i hovedrollen. I skridende kønsroller og deres tvetydighed: versionen spilles Wohlbriicks rolle af n år Renate Müller sm inker sig som m and James Garner, og han er her gjort til en i mændenes om klæ dningsrum og derefter m and der kæ m per m ed sin hom ofobi og går ud på scenen for at optræ de som kvin latente homoseksualitet. 1 den mere sofi deimitator, n år Renate Mtiller (i m ande stikerede Schunzel version accepterer tøj) og H erm ann Thim ig som et noget R obert koldt og roligt sin biseksualitet: usædvanligt par kom m er gående arm i han er lige så interesseret i Renate Muller arm, og når Renate M üller i kjole og hvidt personen når han tror han/hun er en tiltrækker forelskede blikke fra både kvin dreng som når han ved at han/hun er en derne og fra Adolf W ohlbrück, ja, så pige (34). Grænserne mellem hom o- og begynder...det nok så klippefaste hetero- heteroseksualitet er b ru d t ned på en mere seksuelle betydningsm ønster at skride radikal m åde i Schiinzels Viktor und (33). Der h ar været flere remakes af Viktor Viktoria end hos nogen homoseksuel und Viktoria: i England i 1935 og igen i instruktør. (35) Tyskland i 1957, men den nu m est kendte Som det også var tilfældet m ed Der 73

19 Dekadent og guddommeligt Fürst von Pappenheim er det i disse forklædningsfilm fra hhv. mode- og teaterverdenen især interessant at se på hvordan de udklædte personer ses af de andre personer i filmen. Det vil i Viktor und Viktorias tilfælde sige at selvom Robert er klar over at Viktor er en kvinde, lader han (overfor hende så vel som overfor alle andre) som om hun er en mand, og lader - f.eks. på en bar - de to blive set som en homoseksuel mand der er ude med sin nye unge ven. Sådan kan han lide at blive set! Vores opmærksomhed er i denne film mere rettet væk fra den udklædte person og i stedet mod Robert, den selvbevidste verdensmand, charmerende og flot, og det i sig selv forstærker endnu mere vores oplevelse af seksualiteten som tvetydig. Filmen tilbyder tilskuerne flere fortolknings- og identifikationsmuligheder. Og netop denne åbenhed der er indbygget i disse cross-dressing film, er en invitation til tilskuerne om at sætte fantasien igang. W eimarrepublikkens alternative tanker. De film der har været behandlet her er blot en lille del af de mange særprægede, visionære og nyskabende kulturprodukter der, iblandet en god portion desperation og et stænk dekadence, opstod i Weimarrepublikkens 14 mærkelige år. De repræsenterer på alle måder det modsatte af nazismen. De tvetydige Hosenrolle-film giver talrige og hidtil ukendte muligheder for identifikation hos de homoseksuelle blandt publikum, samtidig med at de tilbyder, og nogle gange tvinger, resten af publikum til at forestille sig andre og anderledes muligheder. Og nogle af filmene opstiller et alternativ som kunne være blevet udgangen på de tumultariske 1920 ere. F.eks. kan Mädchen in Uniform ses som et manifest fra den fløj i tysk poli- 74 tik der advarede m od et samfund hvor børn opdrages til at adlyde snarere end at tænke, men da filmen havde premiere, blot 14 m åneder før nazisternes magtovertagelse, var det for sent. De alternative tanker forekom for skræmmende anderledes, og åbenbart mere skræmmende end nazisternes terrorregime. Noter 1. Isherwood (1976), p Isherwood (1976), p Brooks, p Isherwood (1976), p Graugaard, p Steakley, p Steakley, p Theis 1984b, p Hübner, p. 13, citeret i Theis (1984b) 10. Brooks, p Rich, p Dyer, p Kjørup, p Kjørup, p Dyer, p Kreische, p Prinzler, p. 98, Weiss, p. 11, Rich, p Kjørup, p Ifgl. andre kilder: Dyer, p Dyer, p Film-Oberprüfstelle Berlin, Zensurentscheid Nr. 15, , citeret i Theis (1984b), p Dyer, p Kuzniar, p Witte, p Fønss, p Robert Schmidt, anm. af Der Träumende Mund, B.T Kuzniar, p Kuzniar, p Dyer, p Kracauer, p Kuzniar, p Theis 1984b, p Kuzniar, p Theis (1989), citeret i Kuzniar p. 47 Filmliste (Hvis filmen har været vist i biograferne i Danmark er den danske titel anført i parentes) Das Liebes ABC (Kærlighedens ABC, Magnus Stifter, 1916)

20 Ich möchte kein Mann sein (Hankøn og Hunkøn, Ernst Lubitsch, 1918) Anders als die Anderen (Richard Oswald, 1919) Das Cabinet des dr. Caligari (Doktor Caligaris kabinet, Robert Wiene, 1920) Hamlet (Hamlet, Svend Gade, 1921) Erdgeist (Leopold Jessner, 1923) Michael (Michael, Carl Th. Dreyer, 1924) Der Geiger von Florenz (Kærlighedslængsel, Paul Czinner, 1926) Donna Juana (Elskovsrus, Paul Czinner, 1927) Der Fürst von Pappenheim (Fyrst von Pappenheim, Richard Eichberg, 1927) Geschlecht in Fesseln (W ilhelm Dieterle, 1928) Die Büchse der Pandora (G.W. Pabst, 1929) Mädchen in Uniform (Piger i Uniform, Leontine Sagan, 1931) Liebeskommando (Geza von Bolvary, 1931) Acht Mädels im Boot {8 Piger i en Baad, Erich Waschneck, 1932) Liebe in Uniform (Georg Jacoby, 1932) Anna und Elisabeth (Frank Wysbar, 1933) Der Page vom Dalmasse-Hotel {Pigen fra Dalmas Hotel, Victor Jansson, 1933) Viktor und Viktoria (Viktor og Viktoria, Reinhold Schünzel, 1933) Litteratur Bergner, Elisabeth (1978): Bewundert viel und viel gescholten... Elisabeth Bergners unordentliche Erinnerungen. (C. Bertelsmann, München) Bernstorff, Madeleine & Stefanie Hetze (1989): Frauen in Hosen. Hosenrollen im Film. (Münchener Filmzentrum e.v.) Bois, Curt (1982): Zu wahr, um schön zu sein. (Henschelverlag Kunst und Gesellschaft, Berlin). Bollé, Michael (1984): Eldorado. Homosexuelle Frauen und Männer in Berlin Geschichte, Alltag und Kultur. (Udstillingskatalog Berlin Museum. Frölich 8c Kaufmann, Berlin). Brooks, Louise (1982): Lulu in Hollywood. (Hamish Hamilton, London). Dyer, Richard (1990): N ow You See It. Studies on Lesbian and Gay Film (Routledge, London & New York). Eldorado. Homosexuelle Frauen und Männer in Berlin Geschichte, Alltag und Kultur. Katalog til udstilling på Berlin Museum, (Frölich & Kaufmann, Berlin 1984) Eloesser, Arthur: (1927): Elisabeth Bergner. (Williams, Charlottenburg). Everett, Susanne (1979): Lost Berlin. (Hamlyn, London). Fønss, Olaf (1931): Tysk Skuespilkunst. Karakteristiker og Interviews. (København) Gero Ganciert et al. (1983): Dolly Haas. (Stiftung Deutsche Kinemathek, Berlin). Graugaard, Christian (2001): Sexleksikon. Fra abe til Aarestrup. (Rosinante, København). Hetze, Stefanie (1986): Happy-End für wen? Kino und lesbische Frauen. (Zweitausendeins, Frankfurt). Hübner, A. (1925): " Michael ein neuer Film homoerotischen Inhalts, in Die Freundschaft, 7. Jg., 1925, Nr. 1. Isherwood, Christopher (1935): Mr. Norris Changes Trains (Penguin, 1975) Isherwood, Christopher (1939): Goodbye to Berlin (Penguin, 1974) Isherwood, Christopher (1976): Christopher and His Kind (Minerva, London 1993). Dansk udg. Christopher og hans kreds (Schultz Forlag, København 1978). Jespersen, Anne (1981): Filmskuespilleren Elisabeth Bergner. (Institut for Filmvidenskab, Københavns Universitet). Jespersen, Anne (1983): Exil. Six Actors from Germany. Kino/German Film, no. 11, Berlin, lespersen, Anne (1983): Den retrospektive film - fest i Berlin. Kosmorama 164, juni Kjørup, Søren (1972): Piger i uniform. Kosmorama 112, december Kracauer, Siegfried (1947): From Caligari to Hitler. A Psychological History of German Film. (Princeton University Press, New Jersey 1974) Kreische, Rosi: Lesbische Liebe im Film bis 1950, in Bollé, Michael (1984): Eldorado. Kuzniar, Alice A. (2000): The Queer German Cinema. (Stanford University Press, Stanford, California). Orbanz, Eva et al. (1983): Elisabeth Bergner. (Stiftung Deutsche Kinemathek, Berlin). Rich, B. Ruby (1984): From Repressive Tolerance to Erotic Liberation, in Mary Ann Doane (ed.): Re-visions. Essays in Feminist Film Criticism, American Film Institute, Russo, Vito (1987): The Celluloid Closet. Homosexuality in the Movies. (Harper & Row, New York). Schmidt, Robert (1932): Anmeldelse af Der träumende Mund i B.T Scholar, Nancy (1979): Maedchen in Uniform, in Patricia Erens (ed.): Sexual Stratagems. The World of Women in Film. (New York, 1979)

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere