Den arkæologiske kulturarv skal sikres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den arkæologiske kulturarv skal sikres"

Transkript

1 25 Den arkæologiske kulturarv skal sikres - røster i debatten omkring spørgsmålet: hvordan? Af mag. art. Olfert Voss og stud. mag. Jette Rostock, Arkæologisk Forum Introduktion Målet er - og har altid været - at sikre den arkæologiske kulturarv for fremtiden, og med den nye museumslov i hånden har vi fået nogle muligheder som vi ikke havde tidligere. Men en lov gør det ikke alene! Der må også lægges en strategi for hvorledes målet nås. En sådan overordnet strategi eksisterer ikke i dag! Set i et retrospektivt lys mener vi at der også tidligere har manglet en bæredygtig strategi for den arkæologiske virksomhed. Måske havde situationen for den arkæologiske kulturarv ikke været helt så kritisk i dag hvis dansk arkæologi for mere end et årti siden havde lyttet til de røster der dengang lød for en forskningsbaseret strategi. Men nu er der ingen vej udenom. Vi må alle tage del i diskussionerne, og lytte til både gamle og nye stemmer i debatten, hvis vi skal nå målet. Til denne artikel har vi derfor fundet forskellige stemmer frem. Vores egen er naturligvis den gennemgående og strukturerende, og som forfattere er det også os der har udvalgt stemmerne. Hele artiklen er bygget op omkring disse stemmer som i artiklen har bevaret deres selvstændighed i form af citater. De er hentet: dels fra aftaler, love og bestemmelser, dels fra tidligere skrifter af henholdsvis Henrik Thrane (Aarbøger 1999) og Torsten Madsen (Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1987), og dels fra nogle samtaler vi har haft med Steen Hvass, direktør for Kulturarvsstyrelsen (KUAS), og Carsten U. Larsen, direktør for Nationalmuseet. Samtalerne fandt sted i juli og august 2002 og berørte bl.a. Maltakonventionen, Museumsloven, den arkæologiske virksomhed, administrationen af denne, og forholdet mellem forskning og arkæologiske undersøgelser. Maltakonventionen og museumsloven Forhåbningerne til både Maltakonventionen og den nye museumslov, der blev vedtaget 15. maj 2001 og som pr. 1. januar 2003 træder i fuld kraft, er store. Men hvis loven virkelig skal få en betydning for sikringen af kulturarven skal der også en målrettet indsats til. I sin tale den 20. januar 2000 ved Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs 175 års jubilæum (Aarbøger 1999:271) sagde Henrik Thrane således: "Dansk arkæologi ( ) befinder sig i en existentiel krise her og nu. Alarmklokkerne har ringet i årevis, både herhjemme og ude i den store verden, ( )". Og hen mod slutningen af talen (Aarbøger 1999:273) sagde han videre: "Det mest presserende behov er at bruge Maltakonventionen positivt og målbevidst. Den forpligter nemlig Europas stater til at bevare fortidsminderne. Det er moralen og etikken: ikke at udgrave så meget som muligt for at berolige arkæologernes misledte samvittighed og være solidarisk med det samfund, der så absolut ikke opfører sig på en bæredygtig maner, når det er kulturarven det gælder. Holdningen hos de enkelte involverede arkæologer, i administrationen, på tinge, og i befolkningen skal ændres, så det forstås, at man ikke kan grave sig ud af krisen. Den skal forebygges ved bevaring af i hvert fald et repræsentativt udsnit af kulturarven. Her ligger Dansk - og europæisk arkæologis skæbnetunge valg". Det er 10 år siden at daværende Rigsantikvar, Olaf Olsen, skrev under på Maltakonventionen (European Convention on the protection of the archaeological heritage, Valetta, ),

2 26 og siden har vi ventet på at Danmark officielt skulle ratificere den. En væsentlig hindring for ratificering har været at den danske lovgivning for kulturarven (museumsloven) dengang ikke i tilstrækkelig grad levede op til Maltakonventions krav. Især Maltakonventionens Artikel 4 og 5 gav problemer. Artikel 4: "Each Party undertakes to implement measures for the physical protection of the archaeological heritage, making provision, as cirkumstances demand: i for the acquisition or protection by other appropriate means by the public authorities of areas intended to constitute archaeological reserves; ii for the conservation and maintenance of the archaeological heritage, preferably in situ; iii for ( )". Og Artikel 5: " Each Party undertakes: i to seek to reconcile and combine the respective reguirements of archaeology and development plans by ensuring that archaeologists participate: a in planning policies designed to ensure well-balanced strategies for the protection, conservation and enhancement of sites of archaeological interest; b ( ); ii to ensure that archaeologists, town and regional planners systematically consult one another in order to permit: a the modification of development plans likely to have adverse effects on the archaeological heritage; b the allocation of sufficient time and resources for an appropriate scientific study to be made of the site and for its findings to be published; iii to ensure that environmental impact assessments and the resulting decisions involve full consideration of archaeological sites and their settings; iv to make provision, when elements of the archaeological heritage have been found during development work, for their conservation in situ when feasible; v to ensure ( )". I juli 2002 stillede vi Steen Hvass spørgsmål om Maltakonventionen og om hvornår en ratificering kunne ske?: "Bestemmelserne i Maltakonventionen er blevet indarbejdet i den nye museumslov (vedtaget d. 15. maj 2001), og derfor kom museumsloven til at dække et bredere område end tidligere. Fra Maltakonventionens artikel 4 og 5 kommer bestemmelserne om bevaringen af den arkæologiske arv in situ. Det er en væsentlig del af museumsloven og med oprettelsen af KUAS har vi fået bedre muligheder for at bevare in situ end før, hvor fredning og udgravning lå i to ministerier. Maltakonventionen vil derfor kunne behandles af Folketinget i efterårssamlingen. Målet med Maltakonventionen og med den danske museumslov er at de arkæologiske levn skal bevares på stedet, og kun i nødsfald udgraves. Derfor har vi bestemmelserne der sikrer at museerne er med meget tidligt i den fysiske planlægning. Det skulle medvirke til at man ved jordarbejder kan ændre planerne, således at man undgår at skulle udgrave væsentlige arkæologiske fund". I Museumslovens Kapitel 8 23 står: "Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Stk. 2. Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en regionplan, kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier". Og i Museumslovens Kapitel 8 27 står: "Stk. 8. Finder Kultuministeren, at det pågældende fortidsminde bør bevares på stedet for eftertiden, kan kulturministeren erhverve fortidsmindet og evt. omkringliggende areal. Erhvervelsen kan ske ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom". Vi har således fået en museumslov som lever op til Maltakonventionens bestemmelser - men det betyder naturligvis ikke at en dansk ratificering kan vente endnu 10 år. En ratificering af

3 27 Maltakonventionen er stadig væsentlig. Den forpligter internationalt, og i aftalen ligger der bl.a. også en forståelse af at den arkæologiske kulturarv ikke er en national arv, men en international. Bevaring på stedet En væsentlig målsætning i Maltakonventionen er at bevare den arkæologiske kulturarv på stedet - som en arkæologisk reserve for fremtidens forskning - og den nye museumslov giver mulighed for dette. Men er bevaring på stedet også KUAS målsætning? Og hvordan skal dansk arkæologi blive i stand til at løfte opgaven? Vores samtale med Steen Hvass viste at der arbejdes med flere tiltag i den forbindelse - Steen Hvass sagde: "Det er væsentligt at få gemt til eftertiden. Det er den røde tråd der går gennem museumsloven med hensyn til arkæologien - det er sådan set at grave så lidt som muligt, og kun grave det som er nødvendigt. De værktøjer vi har beskrevet i museumsloven - som man i dag politisk kan få igennem - er at sikre den tidlige inddragelse i planlægningen, og det er skadevolderprincippet". "Nu er der ført en masse arbejdsopgaver sammen - alt arkæologi er samlet i et enkelt kontor - og vi kan få et samlet overblik. Det må være den første forudsætning for at sikre bevaring på stedet. For første forudsætning for at kunne bevare på stedet, er at vi kender det. Og en forudsætning for at vi kan gå ud til kommuner og amter og sige: "Nu skal I passe på fortidsminderne", er at de er kendte og tilgængelige. Derfor er der også afsat særlige midler til at foretage en registrering af særlig vigtige fundpladser, og det er et arbejde der skal afsluttes inden for de næste par år. I samarbejde med lokalmuseerne vil vi samle hele vor viden om de arkæologiske fundpladser i en database. I denne database vil planmyndighederne umiddelbart kunne se hvor der er betydningsfulde lokaliteter som ganske vist ikke er fredede, men som det vil være kostbart for bygherren, grusgraveren eller anlægsmyndigheden at få udgravet før der kan foretages noget på stedet". Men hvad med alle de grave, bopladser, befæstninger og andre fund vi endnu ikke kender til? Og vi spurgte derfor Steen Hvass: "Denne database vil kun komme til at omfatte en mindre del af de fundlokaliteter der ligger skjult under jordoverfladen, og de er udsat for en fortsat ødelæggelse på grund af dyrkning. Hvad kan man gøre for bevaringen af disse lokaliteter?" - Svaret lød: "Vi forbereder i øjeblikket en informationskampagne der skal oplyse om den nye museumslov, og netop fortælle at man ved jordarbejde, herunder dyrkning, stadig vil finde hidtil ukendte, men betydningsfulde fund som skal anmeldes til museerne så snart man støder på dem. Ved pløjning skrælles der hvert år så tynde lag af fundpladsen at det kun undtagelsesvist bemærkes. Derfor er der ikke meget at gøre ved den almindelige dyrkning, men hvad angår dybdepløjning og andre jordbehandlingsmetodet, så er KUAS inde på at udbrede kendskabet til dyrkningsmetoder der kan skåne fortidsminderne under jordoverfladen. Vi er godt klar over at databasen ikke vil dække alt, men vi vil hellere stille det til rådighed som man ved, end at holde det hele skjult. De nye fundpladser der vil komme frem, må vi tage stilling til når man træffer dem, og så se på om det er nødvendigt at udgrave eller om der bør ske en bevaring på en eller anden måde. Der er to kriterier som er vigtige ved en fredning eller anden form for bevaringsinitiativ: Hvilken helhed indgår objektet i, og hvor væsentligt er det. Hvis det har national betydning, er det statens ansvar, og hvis det har regional betydning må det være amtets eller kommunens opgave at sikre en bevaring. Flintminerne ved Hov i Thy er fx en klar national bevaringsopgave". Og Steen Hvass sagde videre: "Ved prioriteringen af undersøgelsen af de anlæg der er truede af dyrkning, medvirker Det Arkæologisk Faglige Råd (DAR) der trækker på den samlede arkæologiske viden i hele Danmark. I den rapport der kommer om kulturarvens forvaltning, står der direkte at det er en væsentlig opgave for varetagelsen af kulturarven at administrationen bruger den samlede viden i Danmark". Men hvordan vil KUAS sikre at den samlede arkæologiske viden virkelig udnyttes? Vi foreslog i samtalen med Steen Hvass at KUAS tog initiativ til at udarbejde en egentlig handlingsplan i stil med hvad Henrik Thrane efterlyser i sin tale ved Oldskriftsselskabets 175 år jubilæum.

4 28 Steen Hvass sagde: "Man kan ikke grave alt, men heller ikke acceptere at væsentlige fortidsminder ødelægges. Det er nødvendigt at foretage en overordnet prioritering - man må skelne mellem hvad der er væsentligt og hvad der er mindre væsentligt. Hvad angår den handlingsplan for de dyrkningstruede anlæg, som professor Henrik Thrane efterlyser, så er vi igang med at skaffe et prioriteringsgrundlag - vi er i gang med at udarbejde statusopgørelser: en for ødekirker og en for vrag, og der foreligger allerede en for køkkenmøddingerne og en for marine bopladser. I øjeblikket har vi ikke deciderede planer om sætte flere i gang, for hvis vi har 10 statusrapport kørende på samme tid, bliver focus uklart - de skal jo også følges op. Det vi har gjort hidtil, er i hvert fald at vi har taget nogle udvalgte, meget synlige områder og set på dem. Og lad os lige få dem gjort færdige inden vi starter nye op - erfaringerne med nogle af de færdige statusrapporter har i øvrigt også været lidt skuffende, idet der næsten ikke har været nogen reaktion på dem". I sin tale ved Oldskriftsselskabets 175 år jubilæum havde Henrik Thrane dog, så vidt vi kan se, en noget anden opfattelse af statusopgørelsernes funktion i forhold til den handlingsplan han foreslår, og han påpegede at statusopgørelserne haster - indenfor alle fundgrupper. Henrik Thrane sagde (Aarbøger 1999: 271): "Recente indsatser viser, hvor sårbar vor fortid er. Noget så klassisk i dansk arkæologi, og, skulle man tro, ufordærveligt som kjøkkenmøddingerne ( ) har vist sig at være ilde farne. I mere end 11te time har man skaffet et overblik over tilstanden, og den ser ikke god ud. (...) Jeg nævner skaldyngerne, som et godt, om end lidt sent initiativ. Andre exclusive fortidsmindegrupper er under behandling, men det kommer til at vare længe, måske også for længe, før man når raden rundt til de store grupper som gravhøjene, gravpladserne og de almindelige bopladser, der udgør 90% af kilderne. Denne statusopgørelse er naturligvis en forudsætning for at behandle problemerne fornuftigt og optimalt. Den er et godt signal om at der skal handles nu". "( ) Statusopgørelsen af kulturarvens tilstand har et andet formål end symptombehandling. Den skal danne basis for en politisk handlingsplan, der - for første gang - søger bag om symptombehandlingen". I samtalen gik Steen Hvass nærmere ind på tanken handlingsplan - han sagde: "En Handlingsplan skal være en helhedsplan med henblik på den bedst anvendelse af ressourcerne, og samtidig give mulighed for at opstille konkrete projekter for undersøgelsen af udvalgte dele af de skjulte fortidsminder. Nationalmuseet og lokalmuseerne er nødvendige partnere i varetagelsen af kulturarven. Vi regner med at Nationalmuseet og lokalmuseerne vil kunne komme med forslag til udpegning af vigtige fladmarkspladser inden for deres ansvarsområder, som mindre afgrænsede områder hvor bebyggelseshistorien kan belyses. Det er KUAS s intension at lokalmuseerne bliver de lokale videnscentre i arbejdet med bevaringen af kulturarven". At frede og bevare in situ er således nok den overordnede målsætning for KUAS s arbejde, men gravning eller andre arkæologiske undersøgelser er absolut ikke ude af billedet. Der skal, med andre ord, som førhen, prioriteres! - mellem hvad der skal fredes, hvad der skal bevares in situ, hvad der skal graves og hvad der må gå til uden en forudgående arkæologisk undersøgelse. De forskellige statusopgørelser og databaser som KUAS, i samarbejde med lokalmuseerne, i øjeblikket arbejder på at etablere, er gode skridt på vejen, men ikke tilstrækkelige. En forskningsbaseret strategi - retrospektivt Vi har brug for en strategi som ikke ser på tingene fra sag til sag, men udfra et helhedssyn. Det er nødvendigt, og haster efterhånden gevaldigt, med en mere overordnet og landsdækkende strategi for den samlede arkæologiske virksomhed. En sådan overordnet strategi eksisterer ikke i dag! Set i et retrospektivt lys, mener vi nemlig at der også tidligere har manglet en bæredygtig strategi for den arkæologiske virksomhed - en sådan mangel kan ikke alene begrundes i den daværende lovgivning.

5 29 Torsten Madsen pegede således for 15 år siden i artiklen "Prioritering i arkæologien - et diskussionsbidrag" i Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1987 på: "Traditionelt har arkæologien ( ) været baseret på en positivistisk forskningsmodel. Sat meget firkantet op betyder det, at de data, som arkæologien bygger på ( ) er absolutte størrelser, som objektivt kan iagttages og registreres. ( ) Udgravning bliver i denne sammenhæng primært en teknisk betonet aktivitet, der er en nødvendig forudsætning for den egentlige forskning, men som ikke i sig selv er en del af den". "Uden på nogen måde at ville starte en hetz mod alt det, vi i dag indbefatter under begrebet nødudgravninger, finder jeg det meget vigtigt, at vi tager vores forskningsmodel op til revision. Og det må ikke kun ske på det teoretiske plan ( ). Det er meget mere vigtigt, at også den arkæologiske praksis ændres. Forskningen er en erkendelsesproces, der hviler på et samspil mellem teori og praksis. Udgravningssituationen er den vigtigste form for praksis i arkæologien, og følgelig sker den vigtigste del af den arkæologiske forskning ikke bag et skrivebord eller i et magasin. Den sker under selve udgravningen ( )". Det synes i dag korrekt at tale om to modstridende prioritetsinteresser i dansk arkæologi. På den ene side har vi det, vi kan kalde den administrative med ( ) basis i lovgivningen omkring nødudgravninger, ( ) og med baggrund i en forældet forsknings model. ( ). På den anden side har vi den forskningsbetingede prioritering, ( ). Den forliges dårligt med det grundlag, som den administrative bygger på. Derfor taler man i dag også om de to typer af gravninger: forskningsgravninger ( ), og de antikvariske gravninger, der er museernes pligtgravninger for at redde kildematerialet til Danmarks fortid. Jo før man indser denne skelnens urimelighed og direkte skadelighed, jo bedre". Det lykkedes desværre ikke i løbet af 1990 erne, under Rigsantikvarembedet, at få indarbejdet disse synspunkter i administrationen af langt størstedelen af de arkæologiske undersøgelser. Hverken Nationalmuseet, universiteterne eller lokalmuseerne indså dengang i tilstrækkelig grad hvor vigtigt det ville være at prioritere med basis i en forskningsorienteret strategi - og disse institutioner, repræsenteret i Rigsantikvarens Arkæologiske Nævn, indførte derfor ikke en sådan. En afgørende grund hertil - måske nok den væsentligste - var, som Torsten Madsen påpegede, at man betragtede udgravningen som en teknisk betonet aktivitet der ikke i sig selv var en egentlig del af forskningen. Vil Nationalmuseet, universiteterne, lokalmuseerne og KUAS i den nuværende situation ændre syn? Og vil man derfor fremover basere administrationen af alle undersøgelser, in situ bevaringer og fredninger på forskningens præmisser - altså etablere en forskningsbaseret strategi? Eller vil man også i fremtiden fx skelne skarpt mellem forskningsgravninger og nødudgravninger? En forskningsbaseret strategi - nu og i fremtiden Det var ikke helt disse spørgsmål der i juli og august 2002 kom op i samtalerne med Steen Hvass og Carsten U. Larsen, men alligevel berørtes - især i samtalen med Carsten U. Larsen - emner som arkæologiske undersøgelser og forskning set i sammenhæng med KUAS s og Nationalmuseets fremtidige roller. I samtalen med Steen Hvass lød spørgsmålet: "Nu er alle de antikvariske opgaver igen samlet under en hat - hvad er fordelen?" Og han svarede: "Arkæologisk har vi slået RAS og Kulturhistorisk Kontor fra Fredningsstyrelse sammen. Fordelen ved det er at hele ansvaret for den arkæologiske del af kulturarven er samlet et sted, og derfor kan vi anlægge et samlet syn på hele det arkæologiske område - i KUAS". I samtalen sagde vi derfor: "Nu er det så KUAS der styrer størstedelen af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed og dermed også forskningen" - Steen Hvass gav svar på tiltale: "Vi styrer ikke forskningen".

6 30 Vi spurgte videre: "Det gør I vel med de undersøgelser der bliver foretaget - de er jo en del af forskningen" - Og følgende replik kom fra Steen Hvass: "Det er selvfølgelig rigtig nok - men vi styrer ikke universiteternes forskning og heller ikke museernes forskning". Og vi sagde: "Men undersøgelserne skulle jo gerne være forskning også" - hvortil Steen Hvass svarede: "Ja, det er så noget andet, men vi kan ikke styre forskningen - men det er klart at vi styrer størstedelen af de arkæologiske undersøgelser". Vi er af den opfattelse at arkæologiske undersøgelser er videnskabeligt arbejde, og at undersøgelserne er en grundlæggende del af den arkæologiske forskning. Da det største bidrag til al arkæologisk forskning kommer fra de arkæologiske undersøgelser, mener vi, at KUAS i høj grad styrer forskningen. Måske ikke fuldstændigt enerådende - men netop gennem prioriteringerne af hvad der skal udgraves, bevares in situ og fredes, lægges betingelser og muligheder for forskningen. Det er derfor afgørende at den prioritering som foregår i KUAS, sker med basis i en forskningsorienteret strategi og ud fra en række dertil knyttede mere specifikke forskningsprogrammer. Kun herved kan der sikres et fornuftigt og optimalt udbytte af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed. Direktøren for Nationalmuseet Carsten U. Larsen udtrykker noget lignende i artiklen "Nationalmuseet og fremtiden", Danske Museer nr. 2-3 Juni 2002 side10: "Efter etableringen af Kulturarvsstyrelsen bliver det spændende at se i hvilket omfang det vil lykkes at ændre forvaltningen af det antikvariske arbejde hen mod forskningsbaserede undersøgelser før indgreb i de antikvariske monumenter". Og der er ingen tvivl om at netop forskningen og forskningsbaserede undersøgelser ligge Nationalmuseets direktør meget på sinde - i vores samtale med Carsten U. Larsen sagde han bl.a.: "KUAS har signaleret, det har Steen Hvass i hvert fald sinaleret, at han ønsker at ændre forvaltningen af det antikvariske arbejde hen mod mere forskningsbaserede undersøgelser. Så det er mit håb at KUAS forlods fx vil sige: "hvem kan undersøge de kulturhistoriske betingelser for disse restaureringer?", sådan at restaureringen ikke kun tager udgangspunkt i arkitektoniske hensyn, men også kulturhistoriske hensyn. Og på samme måde med det arkæologiske område bør KUAS i højere grad gå ind med forskningsrettede projekter for profylaktisk bevaring af vores fortidsminder derude - in situ bevaringer. Og der, med de forhold, kommer Nationalmuseet ind som en stærk samarbejdspartner". "Og det spændende i det her er jo om KUAS vil afsætte resourser til at foretage antikvariske undersøgelser - det har de nok ikke midlerne til - men vil de så gå ind og presse i forbindelse med store restaureringsarbejder i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, og sige til dem der sidder på pengene - det har KUAS nemlig magten til at sige - fx: "Der bliver ikke restaureret på denne bygning før end der er lavet en kulturhistorisk undersøgelse, og den undersøgelse skal I betale". Carsten U. Larsen sagde videre: "Jeg tror at der kommer til at ske det - ved etableringen af KUAS - at Nationalmuseet vil blive mere synlige i landet, fordi der vil være flere opgaver som er finansieret, og som vi kan byde ind på at få. Men vi vil også selv kanaliserer midler hen til det antikvariske område og foretage forskningsbaserede undersøgelser - som f.eks. Tissø-udgravningerne". "Det er mit håb at vi (Nationalmuseet), ved omprioritering af midlerne, vil kunne lægge flere resouser i det antikvariske arbejde". "Vi kommer aldrig videre hvis Nationalmuseet ikke laver forskningsgravninger. Jeg er ikke interesseret i, at Nationalmuseet skal varetage nødudgravninger, men vi gør det naturligvis når vi er nødt til det. Efter loven kan man kun udgrave det der direkte er truet af et anlægsarbejde hvad der ligger uden for dette, vil være en forskningsgravning".

7 31 Vi spurgte derfor: "Men kunne man så ikke netop gå ind og bruge nogle resourser på at det blev undersøgt - fx en hel gravplads, en hel boplads såfremt der er en forskningsmæssig baggrund herfor?" - Carsten U. Larsen svarede: "Korrekt, og det er det jeg synes er vores metier - at vælge lige nøjagtig de lokaliteter som er egnede til at grave. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen; det er jo ikke den bedste situation vi er i - Nationalmuseet skal spare 22 millioner kr., og hvor skal vi få pengene fra? Nationalmuseet bliver nødt til at ofre nogle penge på at kunne fremstå som en troværdig samarbejdspartner - en institution, der kan løfte større opgaver - og jeg håber at jeg kan få resten af Nationalmuseet med på at omprioritere midler til det område". "Jeg ønsker store, gode med omhu udvalgte forskningsgravninger som kan bringe os videre. I samtalen sagde Carsten U. Larsen desuden: "I forbindelser med omorganiseringen på Nationalmuseet må vi synliggøre over for omverdenen, at det antikvariske arbejde vil vi fortsætte - ved at tilføre midler til området i en sådan størrelsesorden at det på den ene side er behersket (fordi der ikke er nogen politisk opbakning til det - det ønsker vi at KUAS og Kulturministeriets departement bakker op om), men på den anden side samtidigt overfor medarbejderne på museet tydeligt bliver signaleret at Nationalmuseets tid ude i marken bestemt ikke er ophørt. Vi har stadigvæk mulighed for at komme ud, og vi vil gøre det i højere grad end vi har gjort tidligere". Vi spurgte: "Hvad mener du om de statusopgørelser og den handlingsplan som Henrik Thrane har efterlyst?" - og Carsten U. Larsen sagde: "Jeg er meget for at der kommer en handlingsplan. Jeg synes at jeg mangler en udmelding fra KUAS om hvordan de vil sørge for at det antikvariske arbejde i højere grad grunder sig på forskning. Den udmelding, den mangler jeg - på skrift - og at hele KUAS bakker op om det og siger: "nu gør vi det". Og jeg har ikke noget imod om det kommer til at ske på bekostning af nødudgravningerne - hvis pengeposen ikke er stor nok. Så synes jeg det er vigtigere at lave in situ undersøgelser for at bevare genstandene m.v. derude, end det er at udgrave ting og sager som måtte være truet. In situ bevaring for mig er at vi foretager en kulturhistorisk undersøgelse sammen med bevaringsmæssige undersøgelser - og siger: "her bør vi gøre sådan og sådan for at bevare genstandene og anlægene i jorden". Jeg ser naturligvis gerne at der var penge til begge dele - også nødudgravninger. Men i stedet for at nødudgrave fx 75 lokaliteter, så synes jeg at en prioritering af fx 10 steder er bedre; og så lægge pengene der hvor det er mest hensigtsmæssigt at lægge dem. Jeg er ved at være en lille smule træt af halvt udgravede jernalderbopladser. En sådan prioritering kunne jeg godt tænke mig at se, således at man fik samlet pengene omkring større forskningsgravninger, som bragte videnskaben videre". Alt tyder således på at i hvert fald Carsten U. Larsen og Nationalmuseet ville sætte pris på at den arkæologiske virksomhed i landet blev fortaget ud fra en forskningsbaseret strategi. Når man ser bort fra et begrænset antal statusopgørelser over særlige fundgrupper og museernes registrering af særlig vigtige fundpladser i en database, er der, så vidt vi ved, endnu ikke fra KUAS s side taget egentlige initiativer til at realisere en sådan strategi. Det Arkæologisk Faglige Råd - hvem skal bestemme? For at få realiseret en forskningsbaseret strategi og ikke mindst udarbejdet selve komplekset af mere specifikke forskningsprogrammer, der vil være under konstant revision som følge af nye forskningsresultater og mål, er det nødvendigt at forskere ved Nationalmuseet, lokalmuseerne og universiteterne går sammen om arbejdet. Det kunne være en opgave for det Arkæologiske Faglige Råd, der består af repræsentanter for Nationalmuseet, lokalmuseerne og universiteterne, at organisere. Rådets medlemmer består ifølge KUAS s kommisorium af 8. april 2002:

8 "( ) af seks medlemmer: Et medlem udpeges i fællesskab af Københavns Universitet, Institut for Arkæologi og Etnologi, og Aarhus Universitet, Institut for Arkæologi. Et medlem udpeges af Nationalmuseet. 4 medlemmer vælges af og blandt de museer under museumsloven, der varetager et arkæologisk ansvarsområde, herunder 1 medlem, der varetager et marinarkæologisk ansvarsområde. Det Arkæologiske Faglige Råd beskikkes af Kulturarvsstyrelsen for 3 år af gangen. Kulturarvsstyrelsen udpeger formand og næstformand blandt de valgte rådsmedlemmer". Men med oprettelsen af KUAS er der formelt sket et tilbageskridt med hensyn til Nationalmuseets, lokalmuseernes og universiteternes indflydelse på tilrettelægningen af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed m.v. Da Det Arkæologiske Nævn blev nedsat i 1984 (efter at det arkæologiske undersøgelsesarbejde i 1983 var blevet overført til Kulturministeriet fra Miljøministeriets Fredningsstyrelse), var det med det formål at genskabe Nationalmuseets og de lokale museers centrale placering ved tilrettelæggelsen af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed. Det Arkæologiske Nævn havde derfor som opgave at fastlægge generelle principper for undersøgelser, at medvirke ved prioriteringen af anvendelsen af de statslige midler til arkæologiske undersøgelser samt at sørge for, at eksisterende erfaring og specialviden blev stillet til rådighed i undersøgelsesarbejdet. Endvidere var det Det Arkæologiske Nævns opgave at sikre en faglig forsvarlig kvalitet i feltarbejde, dokumentation, konservering og publikation. I bilag 3 til Betænkning nr. 953 om samarbejdet mellem fredningsmyndighederne og museerne fra 1982 står der i "Udkast til forretningsorden for Det Arkæologiske Nævn": 2. Det Arkæologiske Nævn har følgende opgaver: 1) at samordne det arkæologiske undersøgelsesarbejde i hele landet, 2) at formulere retningslinjer for indsamling og undersøgelse af arkæologisk materiale samt for fordeling af disse arbejdsopgaver." Vigtigt var det desuden at Det Arkæologiske Nævn havde afgørelseskompetence. I Betænkning nr. 953, om samarbejdet mellem fredningsmyndighederne og museerne fra 1982 på side 49, står der således: "at udvalget kan tilslutte sig, at det tillægges Det Arkæologiske Nævn afgørelseskompetence for så vidt angår en række spørgsmål om samordning af museumsvæsenets samlede virksomhed på undersøgelses-, konserverings- og opbevaringsområdet." Nu har man i stedet fået Det Arkæologisk Faglige Råd der er underlagt Kulturarvsstyrelsen, og ifølge KUAS s kommisorium af 8. april 2002 er: "Det Arkæologiske Råd ( ) nedsat i overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 473 af om museer: Råder har til opgave at rådgive Kulturarvsstyreelsen om: Museernes arbejdsplaner og samordningen af forskning, undersøgelse og indsamling inden for det arkæologiske område. Ændringer af museernes ansvarsområder Ansøgninger om statsanerkendelser Kvalitetsvurdering af museerne Prioritering og gennemførelse af udgravninger i henhold til museumslovens kap.8. Vurdering af modtagne ansøgninger inden for eget fagområde med henblik på rådgivning om fordeling af bevilling under museumslovens 16 stk. 1-3 Rådet kan efter anmodning fra Kulturarvsstyrelsen eller på eget iniativ tage faglige spørgsmål op til behandling, herunder opfordre Kulturarvsstyrelsen til at igangsætte konkrete udredningsopgaver". 32

9 33 Det Arkæologisk Faglige Råd er kun rådgivende og har dermed organisationsmæssigt fået en svagere position end den Det Arkæologiske Nævn havde. Nævnet tilrettelagde sammen med Rigsantikvaren den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, og havde afgørelseskompetence i samordningen af den samlede arkæologiske undersøgelsesvirksomhed. Hertil sagde Steen Hvass i vores samtale: "Kommisorierne er lavet ens for alle tre råd. Faktisk, har man gjort det da man konstruerede dette system - altså KUAS og rådene - at man som udgangspunkt for formulering af kommisorierne, brugte Det Arkæologiske Nævns måde at gøre tingene på. Ved udarbejdelsen af kommissoriet har vi lagt megen vægt på at det Det Arkæologisk Faglige Råd fik de samme opgaver som Det Arkæologiske Nævn havde. Formuleringen er blevet anderledes, men jeg mener at indholdet - og dermed Det Arkæologisk Faglige Råds opgaver - er det samme som var Det Arkæologiske Nævns. De afgørelser som KUAS skal tage, sker efter samråd med Det Arkæologisk Faglige Råd. Det Arkæologiske Nævn var mere sagsbehandlende; Det Arkæologisk Faglige Råd er derimod med til at fastlægge de overordnede retningslinjer for bl.a. prioriteringen af undersøgelserne, således at den daglige prioritering kan fortages af Fortidsmindekontoret." I Det Arkæologiske Nævns tid fik man ikke skabt grundlag for en mere forskningsorienteret prioritering af undersøgelsesvirksomheden. Men hvis vi - som fagfolk og forskere i den arkæologiske kulturarv -målrettet skal kunne opfylde moralen og etikken i Maltakonventionen og den nye museumslov, er det nødvendigt at Det Arkæologisk Faglige Råd (til trods for dets manglende afgørelseskompetence) i samarbejde med landets arkæologer fra lokalmuseer, Nationalmuseet, universiteter, KUAS og andre steder, realiserer en forskningsbaseret strategi. Det skal dog endnu engang understreges at landets arkæologer ikke i nogen lov, kommissorium eller forretningsorden er lovsikret reel indflydelse. Så det er nok en god ide - for den arkæologiske kulturarvs skyld - ikke udelukkende at regne med at repræsentanterne i Det Arkæologisk Faglige Råd kan klare ærterne alene. Vi må også finde nye måder og gå nye veje. Afslutning Denne artikel har været bygget op omkring en række citater i et forsøg på at finde retning for og svar på spørgsmålet: "hvordan kan vi sikre den arkæologiske kulturarv nu og i fremtiden?". Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på, og et klart og udførligt svar findes da heller ikke i denne artikel. Men det er en begyndelse. For med herværende udvalg af røster, fra det arkæologiske fags fortid og nutid, er brudstykker af en nødvendig diskussion blevet fremhævet, og vi håber at flere arkæologer i den nærmeste fremtiden vil tage ordet så dansk arkæologi samlet kan finde svar. Artiklen har, som sagt, ikke kunnet byde på udførlige svar, men vi vil mere generelt slå til lyd for: 1. At Maltakonventionen snarest bliver ratificeret af det officielle Danmark - og at vi arkæologer aktivt arbejder herfor. 2. At der etableres en overordnet forskningsbaseret strategi for KUAS s administration af den arkæologiske kulturarv. at der til strategien udarbejdes et kompleks af mere specifikke forskningsprogrammer. at al arkæologisk undersøgelsesvirksomhed betragtes som en del af den egentlige forskning. 3. At landets arkæologer og alle arkæologiske institutioner får en reel indflydelse - nu og i fremtiden - på strategi og prioriteringer m.v. Sammen må vi arkæologer finder måder og veje hvorpå vi kan få indflydelse på hvordan målet nås - at sikre den arkæologiske kulturarv.

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg

Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg Dato: 13. januar 2015 Sorøvej 89, 4100 Ringsted. Landzonetilladelse til etablering af indendørs autoophug Den 10. september 2013

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted. Kaj Schnack Roskildevej 454 4100 Ringsted Sendt pr. mail til: kaischnack@gmail.com Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted,

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Dato: 1. maj 2012. Før du bygger. Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk

TEKNIK OG MILJØ. Dato: 1. maj 2012. Før du bygger. Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk Dato: 1. maj 2012 TEKNIK OG MILJØ Før du bygger Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse Affald 1 Jordforurening 2 Bygge- og anlægsarbejder på kortlagte

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Arkæologi som Forretning

Arkæologi som Forretning Arkæologi som Forretning om en diskurs med uheldige konsekvenser af Jette Rostock I 2002 trådte den nuværende museumslov i kraft og som noget nyt skal den arkæologiske undersøgelse betales af bygherre.

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Kulturspor i landskabet - arv eller miljø?

Kulturspor i landskabet - arv eller miljø? Kulturspor i landskabet - arv eller miljø? Refleksioner over hvorfor og en revurdering af hvordan vi bevarer forhistoriske lokaliteter Mette Kirstine Bjerrum Jensen Kandidatspeciale, april 2003 Forhistorisk

Læs mere

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Jesper Stub Johnsen Nationalmuseet Danmark Det nationale museumsmøte Trondheim 2010 8.-11. september Norges Museumsforbund Samlingsforvaltning - forudsætning

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Sikring af fortidsminder

Sikring af fortidsminder Sikring af fortidsminder Nye regler i museumsloven for finansiering af arkæologiske udgravninger i forbindelse med jordarbejde KULTURARVSSTYRELSEN Indhold 3 4 9 11 13 17 Indledning Hensigten med museumsloven

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med et sæt retningslinjer om gennemførelsen af forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser

Læs mere

d sø Att. Ståle Ullestad Ringsted Kommune medfør af fra Ringsted Kommune Afgørelsee Der meddeles naturpleje ved v plantematerialet.

d sø Att. Ståle Ullestad Ringsted Kommune medfør af fra Ringsted Kommune Afgørelsee Der meddeles naturpleje ved v plantematerialet. Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Ståle Ullestad Dato: 30. 3 marts 2015 Landzonetilladelse samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til shelter på matr. nr.

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

Bevaringsprincipper. Kulturstyrelsen Center for Kulturarv og Arkitektur Juni 2012. Indhold:

Bevaringsprincipper. Kulturstyrelsen Center for Kulturarv og Arkitektur Juni 2012. Indhold: Bevaringsprincipper Kulturstyrelsen Center for Kulturarv og Arkitektur Juni 2012 Indhold: INDLEDNING... 2 Hvorfor udarbejde bevaringsprincipper?... 2 Hvad består principperne af?... 2 AFSNIT 1. BESKRIVELSE,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Skurvognsuniversitet. Centrale databaser og lokale løsninger. Hverdagens erfaringsdeling. Arkæologi for hvem? af Bo Berggren, arkæolog

Skurvognsuniversitet. Centrale databaser og lokale løsninger. Hverdagens erfaringsdeling. Arkæologi for hvem? af Bo Berggren, arkæolog af Bo Berggren, arkæolog Skurvognsuniversitet Centrale databaser og lokale løsninger Der er langt fra Kulturstyrelsens fine ambitioner om langsigtet planlægning, landsdækkende databaser og mere effektive

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV September 2002 Kulturministeriet Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens 1.2. Køber: Adresse Cpr.nr./CVR. nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget erhvervsparcel,

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet.

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Pkt. 353 Køb af aktiver Sagsnr. 99676 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Beslutningskompetence

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere