Agenda 21 handlingsplan 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agenda 21 handlingsplan 2009"

Transkript

1 3 Agenda 21 handlingsplan 2009

2

3 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Fra ord til handling... 4 Mål og indikatorer... 6 Klima... 8 Ressourcer...16 Invasive arter og natur...22 Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Bilag

4 Fra ord til handling Furesø Kommunes Agenda 21 handlingsplan omfatter 34 nye initiativer, der skal gennemføres i perioden Med handlingsplanen vil kommunen øge indsatsen inden for områderne Klima, Ressourcer, Invasive arter og natur samt Borgernes medvirken til at sikre gode livsbetingelser fremover. Der er lagt vægt på initiativer, der er både ambitiøse og realistiske. Kommunen er allerede gået i gang med at realisere flere af initiativerne, og ser frem til i de kommende år at virkeliggøre planen sammen med borgere, foreninger, virksomheder og forsyningsselskaber. Mål og initiativer i handlingsplanen tager udgangspunkt i Byrådets vision. Byrådets vision En bæredygtig udvikling skal sikres. Furesø Kommune skal være sund at bo i. I kommunen skal der lægges vægt på naturrigdom og på kulturelle, sociale og demokratiske værdier. Miljøet skal beskyttes, og kommunen skal gå foran ved at mindske sin egen miljøbelastning. Furesø Kommune vil sammen med borgere og erhvervsliv arbejde for en bæredygtig udvikling, hvor kommende generationer får lige så gode muligheder, som vi har i dag. Furesø Kommune vil udvikle gode rammer for, at borgerne kan agere miljørigtigt i det daglige. Visionen for en bæredygtig udvikling indgår i kommunens Plan- Agenda 21-strategi 2008 Konkrete handlinger Furesø Kommune har udarbejdet Agenda 21 handlingsplan 2009 for at skabe overblik over de initiativer, kommunen vil sætte i gang inden for fire indsatsområder, Klima, Ressourcer, Invasive arter og Natur samt Borgermedvirken. Handlingsplanen omfatter en række konkrete initiativer, der fremmer bæredygtighed. Initiativerne i handlingsplanen retter sig både mod kommunens egen virksomhed og mod den geografiske kommune. Handlingsplanen præsenterer, hvad kommunen selv vil gøre, og hvad kommunen forventer sig af Agenda 21 samarbejdet med borgere, foreninger, den grønne guide, virksomheder og forsyningsselskaber. Handlingsplanen er kommunens køreplan for de kommende års Agenda 21 arbejde. Øvrige planer Visioner og mål i kommunens Plan- og Agenda 21- strategi 2008 bliver konkretiseret i Agenda 21 handlingsplan 2009 og i Furesø Kommuneplan Det er ikke et lovkrav, at kommuner skal udarbejde en plan for Agenda 21 arbejdet. Kommunen har en række planer og politikker inden for vand, affald, trafiksikkerhed, støj, byudvikling, sundhed, kultur, idræt, børn og ældre, som også fremmer bæredygtighed, miljøforbedringer og livskvalitet. Agenda 21 handlingsplanen supplerer disse planer og konkretiserer, hvad kommunen vil gøre på de fire indsatsområder. Initiativerne i Agenda 21 handlingsplanen og andre initiativer, der fremmer bæredygtighed, skal indarbejdes og være synlige i alle kommunens planer og politikker. Fire indsatsområder Kommunen har i Agenda 21 handlingsplanen valgt at fokusere på fire områder, hvor kommunen vil gøre en særlig indsats i

5 Klima Konsekvenserne af klimaforandringer kan være den største trussel mod livsbetingelserne på kloden Ressourcer Rent vand, brændsel og råstoffer er begrænsede ressourcer, som også Furesø Kommune ønsker at værne om Invasive arter og natur Invasive arter er en væsentlig trussel mod naturen og den biologiske mangfoldighed Borgermedvirken Det er afgørende for effekten af kommunens initiativer, at borgerne derhjemme, i klubber, på skoler og virksomheder arbejder med på at skabe en bæredygtig udvikling Hvad er invasive arter? Invasive arter er plante- og dyrearter, som mennesker bevidst eller ubevidst har ført til landet, og som har evnen til at fortrænge andre arter og overtage naturen. Globale trusler kræver lokal indsats Nogle af initiativerne i handlingsplanen gavner det lokale miljø, mens andre primært har til formål at gavne kloden som helhed. Hvad er Agenda 21? Agenda 21 er et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Begrebet Agenda 21 stammer fra FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janairo i Ressourcepersoner bidrager I Furesø Kommune bor der mange kreative og kompetente borgere. Det kommer i høj grad fællesskabet til gode, at kommunen kan trække på borgernes viden. Den mulighed vil kommunen fremover gøre endnu mere brug af. Kommunen vil overveje, hvordan borgere med viden og ressourcer til det, kan bidrage yderligere til realisering af Agenda 21 initiativerne, både inden for CO 2 - og ressourcereduktion og inden for naturforbedringer. Det vil blandt andet blive muligt at melde sig til forskellige opgaver via kommunens hjemmeside. Læsevejledning Agenda 21 handlingsplan 2009 begynder med en præsentation af kommunens målsætninger samt indikatorer for om målene er nået. I de efterfølgende tre afsnit beskrives en række initiativer fordelt på indsatsområderne: Klima Ressourcer Invasive arter og natur Initiativerne på indsatsområdet Borgermedvirken er fordelt på de tre øvrige indsatsområder for at undgå overlap i præsentationen. I hvert af afsnittene er der en oversigt over, hvordan initiativerne i grove træk påvirker: CO 2 reduktion Ressourceforbrug Natur Synlighed Livskvalitet Borgermedvirken Økonomi Der er desuden forslag til, hvad virksomheder og borgere kan gøre for at fremme bæredygtighed. Bagerst i handlingsplanen er der en tidsplan for initiativerne. Tidligere Agenda 21 planer I begge tidligere kommuner blev der sammen med de grønne guider og en række foreninger og borgere arbejdet med Agenda 21 og Agenda 21 planlægning. Status for realisering af de to Agenda 21 planer fra 2004 fremgår af bilaget. 5

6 Mål og indikatorer Furesø Kommune konkretiserer her sin vision om bæredygtighed i form af mål, der skal nås på lang sigt og mål for fireårsperioden, til og med For at sikre synligheden af de fremskridt, der gøres på kort sigt, er der opstillet målbare mål for Tilsvarende er der defineret indikatorer til at måle effekten af initiativerne. Ved udpegning af indikatorerne er der lagt vægt på, at der skal være tilgængelige data. Der er opstillet mål og indikatorer for hvert af de fire indsatsområder. Klima Ressourcer Mål - lang sigt Mål Indikatorer år Furesø Kommune CO 2 reduktion fra CO 2 fra kommunal virksomhed har baseret sig den kommunale 100 % på vedvarende energi 2 % pr. år fra virksomhed med 2008 til 2013 Der er opstillet et CO 2 fra den geografiske kommu- kvantitativt mål for CO 2 reduktion ne fra den geografiske kommune 10 % af arealet i Areal i kommunale bygninger, kommunale bygninger er opvarmet med vedva- med vedvarende der er opvarmet rende energi energi 10 % af kommunens køretøjer og deres drivmid- Antal køretøjer kører på ikke fos-lesile brændsler Mål - lang sigt år Forbruget er reduceret i Furesø Kommune Mål Indikatorer Genanvendelses- Affaldsmængder procenten er øget samt behandlings- og genan- 5 % reduktion af vendelsesprocen- ter i den geogra- dagrenovation til forbrænding i fiske kommune forhold til 2008 Fortsat 6 % lavere vandforbrug i person i boliger Vandforbrug pr. boliger i Furesø Kommune end landsgennemsnittet 15 % reduktion Vandforbrug i af vandforbruget i kommunale bygninger den kommunale virksomhed, i forhold til

7 Invasive arter og natur Borgermedvirken Mål - lang sigt Mål år Indikatorer Mål - lang sigt Mål år Indikatorer Alle kendte inva- Invasive plan- Antal af invasive Borgere, forenin- Foreninger og Der findes for- sive arter er un- tearter på kom- arter ger, organisatio- arbejdsgrupper, eninger og/ eller ner og virksom- medvirker til at arbejdsgrupper, stort set udryddet og langs vandløb Udbredelse af heder realiserer realisere Agenda som har forpligtet i Furesø Kommu- og banelegemer bæredygtig ud- 21 handlingsplan sig til at medvirke vikling 2009 der kontrol og ne munale arealer invasive arter er kortlagt til at realisere Agenda 21 hand- Livsbetingelserne Bjørneklo er unfor hjemmehø- lingsplan 2009 der kontrol i hele rende plante- og kommunen Aktivitetsniveau i dyrearter er for- foreninger og Mil- bedret Gyldenris er syn- jøråd ligt reduceret i væsentlig grad Sjældne arter Bestandene af overlever tørveviol og ros- tørveviol og ros- Udbredelse af marinlyng i Fure- marinlyng sø Kommune eksisterer og spreder sig Evaluering af Agenda 21 handlingsplan Furesø Kommune vil årligt gennemføre en kvalitativ vurdering af realisering og effekt af initiativerne i Agenda 21 handlingsplanen. Effekten af initiativerne skal måles med udgangspunkt i de nævnte indikatorer. Ved udgangen af 2012 vil den samlede effekt af Agenda 21 handlingsplanen blive evalueret. Evalueringen kan oplagt gennemføres i forbindelse med udarbejdelsen af den næste Agenda 21 handlingsplan for Furesø Kommune. Jonstrup Å 7

8 KLIMA Klima Furesø Kommune vil bidrage til at bremse klimaforandringerne ved at fokusere på energiforbrug i bygninger og til transport. Kommunen ønsker, at alle sektorer bidrager til at mindske energiforbruget og at undgå energispild. Derfor tager kommunen initiativ til en række projekter, der involverer borgere og virksomheder i at reducere udledning af CO 2. Kommunen arbejder med mulighederne for at udnytte vedvarende energi og for at gå over til energiformer, der giver mindre CO 2 udledning. Det er Byrådets vision, at Furesø Kommune på længere sigt skal basere sig på 100 % vedvarende energi. Furesø Kommune er klimakommune og har forpligtet sig til at reducere CO 2 udledningen fra den kommunale virksomhed med 2 % pr. år frem til Mål for CO 2 udledningen fra den geografiske kommune vil blive lagt fast senere. Ifølge FN s klimapanel er der behov for at reducere klimagasudledningerne med 80 % i 2050 i forhold til Hver dansker udleder ca. 10 tons CO 2 pr. år i gennemsnit, inklusiv udledningen fra kraftværker, virksomheder, transport, landbrug mv. Udfordringen er at reducere denne udledning til 2 tons pr. år. Klimaplan Furesø kommune udarbejder en klimaplan med strategi og en række konkrete projekter inden for temaerne: Kommunalt byggeri Lavenergibebyggelse, bæredygtigt byggeri Vejtransport Energiforsyning Klimatilpasning Klimaplanen omfatter både projekter, der retter sig mod den kommunale virksomhed og projekter, der retter sig mod den geografiske kommune. Borgere og virksomheder vil blive inviteret til at samarbejde om klimaprojekterne. Som klimakommune er Furesø Kommune allerede i gang med at sænke energiforbruget på en række områder. I de kommunale bygninger bliver el-, varmeog vandforbruget overvåget, så man kan aflæse eksempelvis et toilet, der løber og få det udbedret med det samme. Desuden sparer kommunen, i forbindelse med renovering af gadebelysningen, ca. 170 tons CO 2 om året fra 2009, når projektet er færdiggjort. Kabellægning og renovering startede i Kommunen har indgået kurveknækker aftale med Elsparefonden. I nye lokalplaner vil Furesø Kommune stille krav om, at nybyggeri skal overholde Bygningsreglementets bestemmelser om lavenergibyggeri. Klimaforandringerne har i andre dele af verden gjort livsvilkårene ringere for millioner af mennesker. I Danmark har vi blandt andet mildere vintre. 8

9 KLIMA CO 2 udledning fra kommunal virksomhed 2008 Transport 557 tons Forsyning tons Vejbelysning tons Skoler tons Adm. & kultur tons Daginsti tons Idræt & fritid tons Pleje & omsorg 317 tons Admin. & kultur Daginsti. Idræt & fritid Pleje & omsorg Skoler Forsyning Transport Vejbelysning Hovedparten af data i CO 2 diagrammet kommer fra Keep- Focus. CO 2 udledning fra vareforbrug, affaldsindsamling og busdrift er ikke med i opgørelsen. Furesø Kommune udledte tons CO 2 fra den kommunale virksomhed i Ca. 70 % af udledningen stammer fra den kommunale bygningsmasse, hvor skoler og idræts- og fritidsområdet står for størstedelen. De resterende ca. 30 % af CO 2 udledningen stammer fra renseanlæg, vandforsyning, vejbelysning og transport. Furesø Kommune har forpligtet sig til at reducere de tons CO 2, med i første omgang 2 % pr. år ved at blive klimakommune. Mål og indikatorer På lang sigt er det Furesø Kommunes mål, at basere sig 100 % på vedvarende energi. For 2012 er det målet, at: CO 2 udledning fra den kommunale virksomhed er reduceret med 2 % pr. år fra 2008 til 2013 Der er opstillet et kvantitativt mål for CO 2 reduktion fra den geografiske kommune 10 % af arealet i kommunale bygninger er opvarmet med vedvarende energi 10 % af kommunens køretøjer kører på ikke fossile brændsler I 2012 vurderer kommunen, i hvilket omfang målene er nået. Det sker ud fra opgørelsen af CO 2 udledningen fra den kommunale virksomhed, areal i kommunale bygninger, der er opvarmet med vedvarende energi og antal køretøjer, der kører på ikke fossile brændsler. Desuden gennemfører kommunen årligt en kvalitativ vurdering af indsats og effekt af initiativerne i Agenda 21 handlingsplanen. Særlige initiativer Cykel-bus på Lyngholmskolen Lyngholmskolen som klimaskole er en oplagt anledning til at etablere miljøvenlige og sunde trafikvaner for elever og forældre. Der bliver oprettet én eller flere cykel- og gå-busser, hvor de mindste elever fra to-fire stoppesteder følges til skole med ældre elever, som er chauffører. Idéen med busserne er at reducere trafikbelastningen og dermed CO 2 udledning i forbindelse med den daglige transport, samtidig med at det gavner børnenes sundhed at bevæge sig til skole. Busserne er synlige i lokalområdet. De ældre elever har veste med logo og slogan. Der er lavet en video og uddelt kampagnemateriale til eleverne og deres forældre. Cykel-bussen udgår fra Trevangsområdet. Ballerupvej 9

10 KLIMA Kampagnen kan suppleres med Vi cykler til skole, som nogle kommuner gennemfører samtidig med den landsdækkende Vi cykler til arbejde. Lyngholmskolen opvarmes delvist via jord- og solvarme. Gå- og cykel-bus-initiativet er endnu ét af initiativerne, der gør Lyngholmskolen kendt for at gøre noget særligt for klimaet. Ny energiplan Furesø Kommune har brug for en samlet strategi og plan for hele den geografiske kommunes energiforsyning, energiforbrug og energiproduktion. Alle Børn Cykler ABC Furesø Kommune vil udbrede Dansk Cyklistforbunds kampagne, Alle Børn Cykler ABC til alle klasser i kommunen. I 2009 deltog elever, dobbelt så mange som i Udvikling af en ny energiplan skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og borgere. Der skal skabes klarhed over den eksisterende energiforsyning og det skal kortlægges, hvor i kommunen de største energispild findes. Formålet er, at introducere gode transportvaner hos skoleelever og deres forældre, og få så mange børn som muligt til at cykle til skole i de to kampagneuger. Cykeltransport er meget synligt for de familier, der har børn med i ABC en. Produktion og udnyttelse af vedvarende energi skal fremmes. Der skal udpeges områder og byggerier, hvor det er muligt allerede på kort sigt at realisere kommunens vision om at basere sig på vedvarende energi. Der skal særligt arbejdes for at områderne med elopvarmning og naturgasopvarmning går over til mindre CO2 belastende opvarmningsformer. Boligområder - klima, miljø og natur Furesø Kommune vil vælge ét eller flere boligområder, som er egnet til at afprøve energi- og miljøprojekter i mellemstor skala. Det kan være villaområder og/ eller etageboligområder. Projekterne kan omfatte forsyning med vedvarende energi, reduktion af el-, varme og vandforbrug, opsamling og nedsivning af regnvand, affaldsreduktion og genanvendelse, borgermedvirken mv. Initiativet vil have stor synlighed både i det pågældende boligområde og i omverden. Eksempelvis kan der opsættes displays, hvor el-, varme- og vandforbrug i området følges dag for dag. Stavnsholt skolesti Eleverne tilmeldes klassevis og konkurrerer med de øvrige klasser om, hvem der cykler mest. For at få flere klasser og elever med, sender den grønne guide informationsmaterialer til alle skoler og udlover præmier til den klasse og den elev, der cykler mest. Projekterne skal typisk gennemføres i samarbejde med forsyningsselskaber. 10

11 KLIMA Indledningsvis skal de tekniske, økonomiske og juridiske spørgsmål i forbindelse med initiativet belyses, og på den baggrund skal der udarbejdes en plan for initiativet. Fordele og ulemper ved at etablere andelsselskaber, hvor borgerne kan erhverve andele, i eksempelvis energi-andelsselskaber vil indgå i overvejelserne. Klima i erhvervsområderne Energiforbruget i produktionserhvervene udgør på landsplan 23 % af det samlede energiforbrug. Det er ikke kun i boligerne, det er muligt at reducere bidraget til CO 2 udledningen. Energistyrelsens evaluering af den danske energispareindsats peger på et væsentligt besparelsespotentiale i industrien. Furesø Kommune vil tage initiativ til sammen med Furesø Industriforening at udvikle nogle projektforslag, der nedsætter CO 2 udledningen fra erhvervsområderne. Det kan være energibesparelsesprojekter i produktionen, i bygninger og ved ombygninger, produktion af vedvarende energi, eller andet; gerne projekter, der kan anvendes som demonstrationsprojekter til inspiration for andre virksomheder. Furesø Kommune vil sørge for, at virksomheder i kommunen får tilbud om vejledning i, hvordan de kan reducere energiforbruget både til produktion og i drift af bygningerne. På side 15 er der forslag til, hvordan virksomheder kan medvirke til at reducere CO 2 udledningen. Energiforbrugene i bygninger bidrager til langt den største del af kommunens CO 2 udledning. Derfor vil Furesø Kommune arbejde sammen med forsyningsselskaberne om at udvikle energiløsninger på skoler og institutioner, der er baserede på vedvarende energi. I det omfang vedvarende energi er for omkostningskrævende, vil kommunen sikre en udvikling i retning mod mindre CO 2 belastende energiformer i kommunale bygninger. Udfasning af elvarme Kommunale bygninger, der er opvarmet med el, skal gradvist overgå til vedvarende energi eller fjernvarme. Når omlægningen er gennemført i alle elopvarmede bygninger, er resultatet en CO 2 reduktion på ca. 2 % af udledningen fra den kommunale virksomhed samt væsentlige besparelser på de årlige varmeregninger. Solfangere på tag Kommunale klimainstitutioner Klimainitiativer skal forankres i alle dele af den kommunale virksomhed. Ligesom Lyngholmskolen er klimaskole, skal der udpeges én eller flere andre kommunale institutioner, eksempelvis svømmehaller, hvor der skal gennemføres en række initiativer for at reducere energi- og ressourceforbruget. I første omgang vil selve bygningen blive gennemgået med hensyn til isolation, ventilation og risiko for varmespild. Efterfølgende skal der skiftes til elektrisk udstyr, der er A-mærket og arbejdes med ressourcereduktion og adfærd. El-køretøjer Furesø Kommune vil erstatte sine køretøjer med eldrevne køretøjer, i takt med at de skal udskiftes. Da kommunens biler overvejende kører få kilometer pr. tur, er det håbet, at elbiler snart vil blive et reelt alternativ til kommunens benzin- og dieseldrevne køretøjer. Der skal udarbejdes en detailplan for initiativet. Det er en forudsætning for, at initiativet kan gennemføres i fuld skala, at der inden for få år bliver udviklet driftsikre el-biler til rimelige priser. 11

12 KLIMA Som alternativ skal der købes biler, der kører mindst 25 km pr. liter i gennemsnit, eventuelt hybrid-biler. Bilerne skal påføres CO 2 slogans. Det vil give god synlighed, når de eksempelvis køres af hjemmeplejen på alle ugens dage. Væk med solarier Furesø Kommune slukker for de kommunale solarier fra december Det vil sænke energiforbrug og CO 2 udledning, og samtidig medføre sundhedsmæssige gevinster. Kunstig sol er usundt og kan føre til hudkræft. Sådan lyder advarslen fra Kræftens Bekæmpelse, der anbefaler landets kommuner at fjerne solarier fra idrætscentre, svømmehaller og lignende. Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark og en af de kræftformer, som er dyrest at behandle. Samtidig er kræft i huden en af de eneste kræftformer, som næsten fuldstændigt kan forebygges, oven i købet for små midler. UV-stråler fra solen og solarier er den mest almindelige årsag til kræft i huden. Undersøgelser viser, at ét besøg i solariet om måneden eller mere øger risikoen for kræft to til tre gange. Furesø Kommune opnår således både miljø- og sundhedsmæssige fordele ved at fjerne de kommunale solarier. Det vil desuden styrke borgernes bevidsthed om solariers skadelige virkning, at kommunen slukker for solarierne. Energireduktion på rådhusene Furesø Kommune vil købe cykler og el-cykler til korte ture. Med kommunens administration fordelt på to adresser er der brug for en del transport, som navnlig i sommerhalvåret kan gennemføres på cykel. Cyklerne skal påføres CO 2 slogans og kommunens logo. Dele af administrationen har etableret el-spareskinner på kontorarbejdspladserne. Det betyder, at medarbejderen ved at slukke PCen, samtidig slukker for computorskærm og lys. Alle arbejdspladser på rådhusene skal have el-spareskinner. CO 2 reduktion i indkøb Det er Furesø Kommunes interne indkøbspolitik, at indkøb af varer og tjenesteydelser kan ske ud fra en vurdering af pris, kvalitet, service og miljø. Furesø Kommune vil styrke det miljømæssige aspekt i sin indkøbspolitik og udarbejde retningslinier med eksempler på, hvordan miljøaspektet skal afvejes i vurderingen af, hvilke varer og tjenesteydelser, der er mest fordelagtige. Samtidig vil kommunen tilpasse den kommunale indkøbsstruktur, så kommunen løbende øger sine stordriftsfordele, og opmærksomheden på miljø og energi bliver styrket i de enheder, der køber varer og tjenesteydelser. Nedbringelse af CO 2 udledning skal indgå som parameter i den nye indkøbs- og udbudspolitik. Miljø- og klimahensynet vil eksempelvis være helt centralt, når rengøring af kommunale bygninger skal i udbud. Klimaambassadører Hver kommunal bygning skal have en klimaambassadør med ansvar for at reducere energiforbrug i bygningen. I forbindelse med overvågningssystemet til energi- og vandforbrug, KeepFocus, er der udpeget bygningsansvarlige. Denne funktion skal udbygges og defineres, så klimaambassadørerne får både opgaver med at rekvirere hjælp til at regulere varmesystemer og ventilatorer og formidlingsopgaver overfor medarbejdere og brugere af bygningerne. Klimaambassadørerne skal have inspirationskurser og de skal mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer om, hvilke initiativer, der har størst effekt i forskellige bygningstyper. 12

13 KLIMA Termografering For at minimere varmeudslip fra bygninger iværksætter Furesø Kommune en termografering af bebyggede områder. Via farvekoder på et kort præsenterer man et overblik over varmetabet i byområderne. Kortet skal dels bruges som redskab til at få overblik over hvor i den kommunale bygningsmasse de største varmeudslip findes. Det drejer sig om ca m 2 bygninger. Men det skal også stilles til rådighed for borgerne, så private boligejere kan få en pejling på, om deres hus har brug for bedre isolering eller en særlig indsats. Overfladevand Furesø Kommune vil arbejde for, at regnvand nedsives, bliver genanvendt eller afledt lokalt. Derved mindskes risikoen for terrænoversvømmelser ved ekstremregn. Lokal håndtering af regnvand aflaster desuden spildevandsledningerne og begrænser risikoen for kælderoversvømmelser og for at opblandet spildevand spredes i naturen. Både i det åbne land og i byområder vil Furesø Kommune arbejde for at aflede overfladevand via regnvandsgrøfter, bassiner, nyetablerede småsøer og vådområder. De gode eksempler Furesø Kommune opretter via sin hjemmeside en klimaportal, der formidler de initiativer, som kommunen sætter i værk. Hjemmesiden indeholder også en løbende opdatering af udviklingen i CO 2 reduktion i kommunen. Klimaportalen skal udvikles til at omfatte gode idéer fra borgere til kommunen og fra borger til borger. For at gøre Klimaportalen vedkommende for flere mennesker skal borgerne inviteres til at fotodokumentere små og store klimainitiativer. På kommunens sundhedsportal: er der tilbud og råd om sundhed og forebyggelse Fundraiser Det er en disciplin i sig selv at være ajour med muligheder for tilskud til projekter og udarbejde ansøgninger. Derfor vil Furesø Kommune sikre, at en professionel fundraiser varetager denne opgave på vegne af kommunen. Formålet er, at Furesø Kommune optimerer sin indsats på klima- og miljøområdet ved blandt andet at udnytte tilskudsmuligheder til miljøog klimaprojekter. Fonde, ministerier og styrelser afsætter ret store beløb til specifikke formål. Nedsivning gør tilstrømningen til søer og vandløb mere jævn og gavner grundvandsdannelsen. Samtidig bliver udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet reduceret til gavn for planter, dyr og vandkvalitet. Erfaringer fra andre kommuner, der har ansat eller fået løst opgaver af fundraisere er, at de opnår tilskud, de ellers ikke ville have fået. Initiativet kan eventuelt gennemføres i samarbejde med andre kommuner. 13

14 KLIMA Initiativ CO 2 reduktion Res- Natur * Ved omkostninger forstås her Furesø Kommunes omkostninger. betyder, at initiativet i udgangspunktet indebærer få omkostninger for Furesø Kommune, men at initiativet kan udvikles, så det medfører omkostninger betyder, at initiativet først kræver investeringer, og efter en tilbagebetalingstid på 4-10 år medfører driftsbesparelser source- forbrug Synlighed Livs- kvali- tet/ Borger- med- virken Omkostninger* Cykel-bus på Lyngholmskolen Alle Børn Cykler ABC Ny energiplan Boligområder - klima, miljø og natur Klima i erhvervsområderne Kommunale klimainstitutioner Udfasning af elvarme El-køretøjer Væk med solarier Energireduktion på rådhusene CO 2 reduktion i indkøb Klimaambassadører Termografering Overfladevand De gode eksempler Fundraiser 14

15 KLIMA Hvad kan virksomheder gøre Hvad kan du gøre Sikre optimal isolering af bygninger Vælge miljø- og CO 2 rigtig opvarmningskilde Minimere energispild Købe maskiner og udstyr, der bruger mindre energi Købe el-biler, hybrid-biler og andre energirigtige transportmidler Etablere samkørsel for medarbejdere Etablere shuttle-busser til og fra stationer Sikre at medarbejdere, der står for vedligeholdelse, er uddannet til at minimere energispild Slukke al elektronisk og elektrisk udstyr, når arbejdsdagen slutter Samle indkøb for at begrænse antallet af transporter Sikre nedsivning af tagvand på grunden, hvis grunden ikke er forurenet Etablere grønne tage Genbruge regnvand til toiletskyl Se også forslag til, hvad virksomheder kan gøre på side 21 og 27. Bo klogt Sørg for, at dit hus er godt isoleret, hvis du har et Skift til energiruder Sluk standby apparater, og skaf eventuelt en spareskinne, så der kun skal slukkes ét sted Tag opladere ud af stikket, når de ikke er i brug Sluk lys og elektriske apparater, der ikke gør gavn ved at være tændt Hold den rigtige temperatur i køleskab og fryser Vask ved 30 eller 40 grader i stedet for 60 grader Hæng tøjet til tørre, drop tørretumbler Luft ud to gange fem minutter om dagen med gennemtræk Kør klogt Brug cykel eller offentlig transport Arranger fællestransport Vær med i delebil ordning Vær bevidst om energiforbruget, hvis du køber bil, overvej en el-bil eller hybrid-bil Overvej en togrejse i stedet for en flyrejse Køb klogt Køb A-pærer = lavenergipærer, næste gang der skal skiftes Køb kun hårde hvidevarer med energimærket A Spis klogt Køb mindre oksekød og mere fisk og fjerkræ Spis årstidens frugt og grøntsager Køb mindre frosne og konserverede varer Køb kun det mad, du kan spise Brug resterne næste dag 15

16 RESSOURCER Ressourcer Furesø Kommune vil i de kommende år sætte fokus på at optimere ressourceforbruget. Kommunen vil spare på vand og energi og optimere vareforbruget. Kommunen opfordrer private husholdninger og virksomheder til at gøre det samme. Desuden vil kommunen undersøge, hvordan affaldsordningerne kan optimeres med hensyn til miljø, CO2, service og økonomi. Mål og indikatorer Flere mennesker på kloden og stigende forbrug indsnævrer mængden af råstoffer til rådighed. Drikkevand, brændstof og metaller er eksempler på begrænsede ressourcer, som skal anvendes med omtanke for at sikre, at der fremover er nok af dem. På lang sigt er det Furesø Kommunes mål, at forbruget er reduceret i kommunen. For 2012 er det målet, at: Genanvendelsesprocenten er øget Dagrenovation til forbrænding er reduceret med 5 % i forhold til 2008 Vandforbrug i boliger i Furesø Kommune er 6 % lavere end landsgennemsnittet Vandforbruget i den kommunale virksomhed er reduceret med 15 % i forhold til 2008 Vandforbruget pr. indbygger er faldet de seneste årtier, mens ressourceforbruget generelt er steget kraftigt. Det fremgår blandt andet af affaldsstatistikken, der viser, at affaldsmængderne i Danmark er steget med 40 % fra 1994 til Kommunens muligheder for at påvirke materialeforbruget begrænser sig til at optimere forbruget i den kommunale virksomhed, og at formidle gode eksempler på, hvordan det lader sig gøre. I 2012 vurderer kommunen, i hvilket omfang målene er nået. Det sker ud fra affaldsmængder samt behandlingsog genanvendelsesprocenter. Desuden vurderes målene ud fra vandforbrug pr. person i boliger og vandforbrug i den kommunale virksomhed. Kommunen gennemfører endvidere årligt en kvalitativ vurdering af indsats og effekt af initiativerne i Agenda 21 handlingsplanen. Kunst lavet af skrammel Ressourcebevidsthed handler om at få øje på det forbrug, der ikke gavner eller glæder nogen, og at bryde den vane, som er årsag til forbruget. 16

17 RESSOURCER Særlige initiativer Vandsparekampagner Rent drikkevand er en livsvigtig ressource, som vi i Furesø Kommune er så heldige at have lige under os. Farum Vandværk har oven i købet fået præmie for Danmarks mest velsmagende vand. Men også i Furesø Kommune er der lukket drikkevandsboringer, fordi grundvandet er forurenet. Der er således brug for at spare på det rene vand. I Furesø Kommune vil forsyningsselskaberne blive bedt om at samarbejde med kommunen om at finde husstande, der bruger væsentligt mere end gennemsnittet. Kommunen vil derefter tilbyde ejerne vejledning i, hvad der skal til for at reducere forbruget, og en overslagsberegning af, hvor meget husstanden kan spare. Kommunen undersøger, hvilken effekt vejledningen har på forbruget det følgende år. Furesø Kommune vil i første omgang gå efter vandbesparelser og på baggrund af erfaringerne herfra overveje også at tilbyde vejledning i energibesparelser. Papirreduktion på rådhusene Kommunens printere vil blive sat op til at printe på begge sider af papiret. Ordningen er med stor succes prøvekørt gennem et halvt år i dele af den kommunale virksomhed. Fordelene er, at kommunen sparer papir og CO 2 udledning og at trykte sider kun fylder og vejer det halve. Dobbeltsidet kopiering vil i første omgang blive indført på rådhusene og senere på alle kommunens printere. Sammen med vandforsyningen vil Furesø Kommune gennemføre kampagner med opfordring til at spare på vandet. Den første kampagne skal rettes mod husstande, der vil få råd om, hvordan man sparer på vandet og dermed pengene. Vejledning til storforbrugere Furesø Kommune vil tilbyde vejledning til forbrugere, der har et usædvanligt stort vand- eller energiforbrug. Der er eksempel på, at en kommune har haft succes med at kontakte og vejlede husstande med vand- eller varmeforbrug, der ligger henholdsvis 50 % og 35 % over gennemsnittet for deres boligområde. Tilsvarende vil kommunen fremover sige nej tak til reklamer. Oplysningsværdien i reklamerne er erstattet af Internettet, hvor der er let adgang til at søge de produkter, der er brug for i den kommunale virksomhed. Papiraffald fra rådhusene bliver indsamlet særskilt til genanvendelse. Papirindsamling på alle skoler Furesø Kommune vil sikre, at papiraffald fra skoler kommer i særskilte beholdere og bliver genanvendt. Der skal opsættes beholdere til papiraffald ved printere og kopimaskiner samt i klasselokaler og på lærerværelser. Det skal være nemt at tømme de indendørs papirbeholdere i udendørs beholderne. Udover de ressourcer, der spares ved at genanvende papiret, vil ordningen være med til at øge elevers og ansattes bevidsthed om papirforbrug. 17

18 RESSOURCER Økologisk mad Furesø Kommune vil arbejde for at indføre 75 % økologisk kost i kommunens institutioner. Økologi fremmer miljø, sundhed og dyrevelfærd. Samtidig understøtter en økologisk kostpolitik kommunens engagement som Countdown 2010 kommune. Hvis alle i verden spiste som danskerne, skulle der bruges én jordklode bare for at dække menneskenes behov for mad. Kommunen vil bygge videre på den viden og tradition for økologiske råvarer, der allerede findes. Flere daginstitutioner anvender i større eller mindre grad økologiske madvarer, mens skoler og plejehjem endnu ikke har økologi på menuen. Erfaringer fra kommuner, der har indført økologisk kost, er, at den højere pris for de økologiske råvarer kan opvejes af besparelserne ved at købe mere af årstidens grøntsager og mindre kød. Der vil blive arbejdet på at opnå gode indkøbsordninger for økologiske fødevarer. I første omgang vil der blive indført økologisk kost i daginstitutioner, og senere på skoler og plejehjem. CO 2 indkøbsnet Stofbæreposer med Furesø Kommunes logo og et miljø- eller CO 2 slogan skal omdeles til borgerne. Poserne uddeles sammen med information om bæredygtighed og en opfordring til at erstatte plasticbæreposer med stofposer. Bæreposerne vil dels reducere brug af plasticposer, dels være synlige i gadebilledet og derved fremme vaner, der gavner miljø og klima. Det giver de samme miljøgevinster, når du spiser sundere, mindre rødt kød, mindre dybfrost og forarbejdet mad og flere friske grøntsager, som når du nedbringer dit forbrug af benzin, varme og el med 10 %. Derudover sparer du på madbudgettet. Tilskud til kompostbeholdere For at fremme hjemmekompostering vil Furesø Kommune yde tilskud til køb af kompostbeholdere til haveaffald og vegetabilsk affald fra husholdningen. Ved at kompostere det biologisk omsættelige affald på egen grund mindskes mængden af affald til forbrænding, og komposten gør gavn i haven. Desuden bliver transport af haveaffald til genbrugspladsen reduceret, hvilket reducerer CO 2 udledningen. Familier, der komposterer det vegetabilske køkkenaffald, har op til 20 % mindre dagrenovation til forbrænding og samtidig har de naturlig gødning til haven. Initiativet kræver efteruddannelse af både faglærte og ikke faglærte medarbejdere i de kommunale køkkener samt en projektleder for omlægning til økologisk kost i Furesø Kommune. 18

19 RESSOURCER Grønt regnskab Furesø Kommune vil årligt aflægge et grønt regnskab for den kommunale virksomhed. Som et første vigtigt element har kommunen for årene opgjort vand-, varme- og elforbrug i kommunale bygninger, energiforbrug på renseanlæg og pumpestationer samt brændstofforbrug til biler og køretøjer. Fremover vil kommunens grønne regnskab gradvist blive udbygget til også at omfatte eksempelvis papirforbrug, affaldsdannelse og omfang af økologisk kost. Realisering og effekt af Agenda 21 handlingsplanen skal evalueres årligt. Data fra evalueringen vil blive anvendt i det grønne regnskab for den kommunale virksomhed. Effekten af initiativerne bliver målt med udgangspunkt i indikatorerne, som er præsenteret under Mål og indikatorer. Furesø Kommune vil på længere sigt udarbejde grønt regnskab for hele den geografiske kommune. Som første skridt mod et grønt regnskab, der dækker alle aktiviteter i kommunen, vil Furesø Kommune for 2010 gennemføre en teoretisk beregning af den samlede CO2 udledning fra den geografiske kommune. Bæredygtige affaldsordninger Furesø Kommunes affaldssystem er bygget op om afhentning af dagrenovation og batterier, kuber til aviser og ugeblade samt flasker og glas, to genbrugsstationer og tilmeldeordninger for at få hentet kildesorteret storskrald og haveaffald. Idébank til fremtidige initiativer Agenda 21 handlingsplan 2009 omfatter initiativer, der skal sættes i værk i perioden Efter denne periode skal arbejdet med Agenda 21 fortsætte. Furesø Kommune vil derfor oprette en idébank, hvor borgere, foreninger, virksomheder, forsyningsselskaber og kommunale medarbejdere de næste år har mulighed for at komme med gode idéer til fremtidens Agenda 21 arbejde. Kommunen vil analysere miljø, klima, service og økonomi i de eksisterende affaldsordninger. På den baggrund vil kommunen vurdere, om bæredygtigheden i affaldssystemet kan forbedres ved at indsamle kildesorteret storskrald og haveaffald ved alle husstande, uden det kræver tilmelding til ordningen. Formålet med idébanken er at bruge forslagene som basis for nye initiativer og aktiviteter på Agenda 21 området fra Men nogle af forslagene vil sandsynligvis blive brugt med det samme. Undersøgelser i andre kommuner viser, at CO2 udledningen reduceres, når afhentning af storskrald ved husstandene får borgerne til at køre færre ture til genbrugsstationen i private biler. 19

20 RESSOURCER Initiativ CO 2 reduktion Res- Natur *Ved omkostninger forstås her Furesø Kommunes omkostninger betyder, at initiativet kun i starten indebærer investeringer for Furesø Kommune source- forbrug Synlighed Livs- kvali- tet/ Borger- med- virken Omkostninger* Vandsparekampagner Vejledning til storforbrugere Papirreduktion på rådhusene Papirindsamling på alle skoler Økologisk mad CO 2 indkøbsnet Tilskud til kompostbeholdere Bæredygtige affaldsordninger Grønt regnskab Idébank til fremtidige initiativer 20

21 RESSOURCER Hvad kan virksomheder gøre Minimere produktionsspild Minimere emballager Købe maskiner og inventar, der holder længe Undgå engangsmaterialer Sætte kopimaskiner til at kopiere på begge sider Undersøge, hvor det største vandforbrug er, og hvordan det reduceres Sikre at medarbejdere, der står for vedligeholdelse, er uddannet til at minimere vandspild Lave konkurrencer blandt medarbejdere om forslag til at reducere forbrug Synliggøre resultater af ressourcereduktion Sikre at medarbejderne får fordele af det, når ressourcereduktion giver økonomiske besparelser Sortere affaldet, så mest muligt kan genanvendes Lave grønt regnskab. Derved øges fokus på ressourceforbrug Overveje at indføre miljøledelse Overveje at blive miljøcertificeret Hvad kan du gøre Køb kun det du har brug for Køb ting, der holder længe og som kan repareres Køb koncerter, biografture, massage og hjemmeservice frem for materielle ting som gaver Brug indkøbsnet i stedet for plasticpose Brug smørrebrødspapir i stedet for stanniol Undgå at smide mad væk Brug kun den nødvendige mængde vand Check om dit vandforbrug er højt i forhold til antal personer i husstanden Aflever dåser og flasker i pantautomater Sorter dit affald til genanvendelse Brug kuberne til flasker og glas, og kuberne til aviser og ugeblade Komposter haveaffald og vegetabilsk køkkenaffald Se også forslag til, hvad virksomheder kan gøre på side 15 og

22 INVASIVE ARTER Invasive arter og natur Invasive arter er en væsentlig trussel mod den biologiske mangfoldighed; den næststørste efter tab af naturområder. Det er derfor vigtigt, at de invasive arter bliver registreret og holdt under kontrol, inden de breder sig. Enkelte invasive arter kan udryddes på landsplan, andre kan udryddes lokalt. Desværre kan de fleste invasive arter kun hindres i at brede sig yderligere. Furesø Kommune har en lille geografiske udbredelse, på kun 57 km2 inklusiv søer. Derfor er det her muligt at udrydde flere af de invasive arter, hvis grundejere og borgere hjælper til. Hvad er invasive arter? Hvad er biologisk mangfoldighed? Invasive arter er plante- og dyrearter, som mennesker bevidst eller ubevidst har ført til landet, og som har evnen til at fortrænge andre arter og overtage naturen. Biologisk mangfoldighed eller biodiversitet er mangfoldighed af levende organismer på kloden samt alle de økologiske sammenhænge, de indgår i. Biologisk mangfoldighed måles på tre niveauer: mangfoldigheden af økosystemer og naturtyper mangfoldigheden af arter mangfoldigheden i den genetiske variation imellem individer og bestande af samme art I Furesø Kommune er der grund til at være særlig opmærksom på de invasive arter: Sildig gyldenris Kanadisk gyldenris Japansk pileurt Kæmpe pileurt Rød hestehov Kæmpebjørneklo Rynket rose Mangebladet lupin Mink Tabet af biologisk mangfoldighed er en stor udfordring. Mangfoldigheden af økosystemer, arter og gener er forudsætningen for, at naturen kan levere de ressourcer, som er grundlaget for vores eksistens og trivsel. Det drejer sig om livsnødvendigheder som mad og vand, og om herlighedsværdier som fuglesang og blomster på engen. Der bliver løbende registreret nye invasive arter. Globalisering og klimaændringer vil sandsynligvis ændre listen. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside findes listen over alle invasive arter i Danmark: Regeringen har i 2009 udsendt sin Handlingsplan for invasive arter. Den er centreret om forebyggelse, bekæmpelse, information, forskning og regulering. I handlingsplanen inviteres kommuner og interesseorganisationer til i samarbejde med regeringen at imødegå truslerne fra de invasive arter. Handlingsplanen anbefaler, at regulering af invasive arter tager afsæt i forebyggelse og forsigtighed. Kæmpebjørneklo er giftig. Derfor er kraftige handsker og tøj på hele kroppen vigtig, når man bekæmper planten. 22

23 INVASIVE ARTER Udryddelse af invasive arter er et langt sejt træk, der oftest strækker sig over mange år. Den erfaring gør alle der bekæmper bjørneklo eller dræbersnegle. Generelt gælder det, at det er langt mere effektivt at bekæmpe alle individer på et lille område end at bekæmpe et større område, hvor man overser enkelte individer. De fleste arter ved man endnu ikke, hvordan man bekæmper mest effektivt. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan eksempelvis rød hestehov og pileurt, som findes flere steder i kommunen, bekæmpes mest effektivt, og hvordan man bedst undgår, at planterne spreder sig yderligere. Kæmpe Pileurt Grøn Plan Furesø Kommune udarbejder en Grøn Plan, der sætter fokus på natur, landskab, kulturhistorie og friluftsliv i det åbne land. Den grønne plan skal sammentænke beskyttelse og benyttelse af naturen. Formålet med planen er blandt andet at øge den biologiske mangfoldighed og sikre sjældne dyr og planter. Borgere, interesseorganisationer og nabokommuner vil blive inviteret til at samarbejde om initiativer i planen. Gyldenris I Furesø Kommune er bjørneklo bekæmpet med stor effekt af en række frivillige grupper og foreninger. De frivillige har størstedelen af æren for, at planten mange steder er udryddet eller under kontrol. Furesø Kommune ønsker derfor samarbejde med flere private borgere eller grupper, som vil kigge efter de invasive arter i et område. Kommunen vejleder om, hvordan planterne ser ud, og om hvordan de bekæmpes mest effektivt, både på din egen grund og på områder med offentlig adgang. Vi udlåner også redskaber til frivillige, der deltager i bekæmpelsen. Japansk Pileurt 23

24 INVASIVE ARTER I både de langsigtede mål og målsætning for 2012 tager Furesø Kommune forbehold for klimaændringer, der fremmer de invasive arter. Hvis temperatur, nedbør og luftfugtighed ændres over en årrække, kan målene vise sig urealistiske. Ved Søndersø driver kommunen sammen med seks partnere et projekt med det formål at bekæmpe bjørneklo og gyldenris i et større område. Bekæmpelsesmetoderne er græsning, rodstikning, skærmkapning og slåning. Partnerskabsprojektet arrangerer bekæmpelsesaftener, og en væsentlig del af bekæmpelsen sker via frivillig deltagelse fra borgere og brugere af naturen i området. I 2012 vurderer kommunen, ud fra antal og udbredelse af invasive arter samt udbredelse af tørveviol og rosmarinlyng, i hvilket omfang målene er nået. Desuden gennemfører kommunen årligt en kvalitativ vurdering af indsats og effekt af initiativerne i Agenda 21 handlingsplanen. Invasive arter kender ikke kommunegrænser. Derfor samarbejder kommunen med nabokommuner om bekæmpelse af især bjørneklo. Dette samarbejde vil blive styrket de kommende år, og der vil blive udvekslet praktiske erfaringer med de mest effektive bekæmpelsesmetoder. Særlige initiativer Furesø Countdown 2010 kommune Indsatsplan mod bjørneklo Udryddelse af bjørneklo giver plads til andre arter og øger tilgængeligheden i et område. Det gør oplevelsen ved at færdes i området meget større. For at sikre resultatet af det arbejde, der allerede bliver gjort, er det nødvendigt at bekæmpe alle bestande. Ellers vil der blæse frø ind i områder, hvor planten var udryddet. Furesø Kommune har skrevet under på Countdown 2010-deklaration. Det betyder, at kommunen arbejder for at standse nedgangen i biologisk mangfoldighed og for at de plante- og dyrearter, vi har i dag, bliver ved med at være der. Desuden forpligter kommunen sig til at øge befolkningens opmærksomhed på og deltagelse i at bevare den biologiske mangfoldighed. Mål og indikatorer På lang sigt er det Furesø Kommunes mål, at: Alle kendte invasive arter er under kontrol og stort set udryddet i Furesø Kommune Livsbetingelserne for hjemmehørende plante- og dyrearter er forbedret Sjældne arter overlever For 2012 er det målet, at: Invasive plantearter på kommunale arealer og langs vandløb og banelegemer er kortlagt Bjørneklo er under kontrol i hele kommunen Gyldenris er synligt reduceret i væsentlig grad Bestandene af tørveviol og rosmarinlyng i Furesø Kommune eksisterer og spreder sig Udryddelse af invasive arter er krævende, men ikke altid umulig. Det siger erfaringerne fra bl.a. ti års vedholdende bjørneklobekæmpelse i den nordlige del af kommunen. Her er bjørnekloen under kontrol og mange steder udryddet. 24

25 INVASIVE ARTER Den store frivillige indsats for at bekæmpe bjørneklo skal derfor følges op af en indsatsplan, der giver kommunen hjemmel til at påbyde grundejere at udrydde bjørneklo på deres arealer. Det er op til grundejeren selv at beslutte, om planterne skal bekæmpes manuelt eller via græsning. Kommunen vejleder gerne om hvilken metode, der er bedst, afhængigt af den enkelte bestand. Kortlægning og plan for invasive arter Kommunen ved i vidt omfang, hvor der findes bjørneklo. Men det er endnu ikke kortlagt, hvilke øvrige invasive plante- og dyrearter der findes, hvor de findes eller hvor udbredte de er. Vi registrerer, hvor der er gyldenris på de kommunale arealer og udarbejder på det grundlag en plan for, hvornår og hvordan bekæmpelsen skal ske. Det forventes, at konsekvent slåning én gang årligt i fem år vil være tilstrækkeligt til at gøre det af med bestandene. Da der givet vis vil komme nye frø fra naboarealer, vil der efterfølgende være behov for en årlig opfølgning med en mindre indsats. Grundejere, der har store forekomster lige op ad kommunens arealer vil få en særlig opfordring til, at de også bekæmper gyldenris effektivt. For at få kontrol over, og i bedste fald udrydde, de invasive arter, vil Furesø Kommune registrere og udarbejde en bekæmpelsesplan for hver art, der sikrer, at indsatsen bliver så effektiv som muligt. Kortlægningen vil bygge videre på kommunens eksisterende kortlægning og den landsdækkende registrering, som er påbegyndt af Skov- og Naturstyrelsen i Formålet med bekæmpelsesplanen er at prioritere kommunens indsats og ressourceforbrug til bekæmpelse af invasive arter. Arbejdet med at lave en bekæmpelsesplan påbegyndes i 2010 og føres videre hvert år, men dele af opgaven gennemføres først efter Fokus på gyldenris Gyldenris er en velkendt invasiv plante med stor udbredelse i Furesø Kommune. Gyldenris fortrænger alle andre arter. Især langs veje og vandløb ses det tydeligt, hvordan den danner tæpper, der gør livet umuligt for andre planter. Derfor vil Furesø Kommune intensivere sin indsats for at bekæmpe planten på kommunale arealer. Kommunale grøfter og områder med gyldenris skal fra 2011 slås med maskine, le eller buskrydder, fortrinsvis lige omkring Sct. Hans. Gyldenris er en smuk staude, som er indført som prydplante til haver. Den breder sig lokalt via vandrette jordstængler og spredes vidt omkring via frø. I rødderne danner den giftstoffer, der hindrer andre planters frø i at spire. Med sin tætte og aggressive vækst gør den mere skade end bjørneklo. 25

26 INVASIVE ARTER Væk med invasive haveplanter Furesø Kommune vil informere borgerne om, hvilke haveplanter, der er invasive, med opfordring til at man ikke skaffer dem, og at man graver dem op, hvis man har dem på sin grund. Desuden vil kommunen henvende sig til planteskoler i kommunen og opfordre til, at de ikke sælger planter, som er invasive i den danske natur. Sildig Gyldenris og Kanadisk Gyldenris er invasive i Danmark. Derfor opfordrer Furesø Kommune til at vælge andre stauder til haven. Video om invasive arter Furesø Kommune vil producere en kort video om bekæmpelse af invasive arter. I videoen vil vi præsentere hvordan bjørneklo og gyldenris ser ud, og hvorfor bekæmpelsen er vigtig. Videoen skal vises i biografen, på miljødage mv. Senere følges op med videos om, hvordan man kender og bekæmper de øvrige invasive arter. Desuden skal der gennemføres informationskampagner i de lokale aviser. Ingen skovsvin i Furesø Kommune Furesø Kommune vil inddrage skoleklasser i affaldsindsamling i naturen. I de seneste år er der henkastet mere affald end tidligere. Affaldet udgør et stort problem, både på landet og i byer, og det koster millioner at samle det sammen og køre det til behandling. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening arrangerer hvert år i april en affaldsuge, der henvender sig til børn og unge. Ugen ligger i forlængelse af søndagen med Naturfredningsforeningens landsdækkende affaldsindsamling. Furesø Kommune vil opfordre til at klasser på alle skoler i kommunen deltager i affaldsugen og sørge for lokale præmier til de klasser, der samler mest. Samtidig med at der bliver ryddet op omkring skolestier eller i naturen, har initiativet det formål, at børn og unge erfarer, at det er lettere at lægge sit affald, hvor det hører hjemme, end at skulle samle det sammen, når det ligger spredt. Affaldsugen kan desuden anvendes til miljøundervisning. Resultaterne af indsamlingen vil blive annonceret, og Furesø Kommune vil bruge anledningen til at opfordre alle til at tage sit affald med hjem fra skovturen, ikke at kaste dåser og andet ud af biler eller efterlade sit affald ved rastepladser. Initiativ * Ved omkostninger forstås her Furesø Kommunes omkostninger betyder, at initiativet i udgangspunktet indebærer få omkostninger for Furesø Kommune, men at initiativet kan medføre omkostninger CO 2 reduktion Res- Natur source- forbrug Synlighed Livs- kvali- tet/ Borger- med- virken Omkostninger* Indsatsplan mod bjørneklo Kortlægning og plan for invasive arter Fokus på gyldenris Væk med invasive haveplanter Video om invasive arter Ingen skovsvin i Furesø Kommune 26

Agenda 21 handlingsplan 2009

Agenda 21 handlingsplan 2009 Agenda 21 handlingsplan 2009 3 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Fra ord til handling... 4 Mål og indikatorer... 6 Klima... 8 Ressourcer...16 Invasive arter og natur...22 Tids- og aktivitetsplan 2009-10...28

Læs mere

Mål, indikatorer og initiativer foreløbige

Mål, indikatorer og initiativer foreløbige Agenda 21 handlingsplan 2009 MTF 3. februar 2009 Mål, indikatorer og initiativer foreløbige Bilag I Mål og indikatorer for bæredygtighed foreløbige forslag Tema Klima Ressourcer Mål - lang sigt 15-30 år

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Status og evaluering Agenda 21 handlingsplan 2009

Status og evaluering Agenda 21 handlingsplan 2009 Status og evaluering 2010 - Agenda 21 handlingsplan 2009 Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt borgermedvirken

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion

Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion Til: Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget Fra: By, Erhverv og Natur Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion Denne arbejdsplan indeholder forslag til væsentlige forebyggende

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Holbæk kommune Lokalforumkonsulenterne 13. oktober 2008 Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Byrådets temamøde den 9. oktober 2008 Holbæk Kommune vil fremme en bæredygtig udvikling.

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Plads til 2 ugers affald

Plads til 2 ugers affald Plads til 2 ugers affald vælg den rigtige beholder Mindre slid på vejene Bedre for økonomien Bedre for miljøet Plads til 2 ugers affald Her kan du se, hvilke affaldsbeholdere du kan vælge mellem til din

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014

Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014 Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014 2. maj Viderebearbejdes! Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014 1 Velkommen til Furesø Kommunes Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014! Forord - Blandt andet

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Side 1 af 5. Bemærkninger til udkast til. Kommunestrategi Målsætninger og resultatkrav. Fra Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

Side 1 af 5. Bemærkninger til udkast til. Kommunestrategi Målsætninger og resultatkrav. Fra Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Side 1 af 5 Bemærkninger til udkast til Kommunestrategi 2010-2013 Målsætninger og resultatkrav Fra Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Det er særdeles glædeligt at der indledningsvis tales om bæredygtig balance

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere