N11 INDSYN FRA VEJRUMSTAD

Transkript

1 Fotostandpunkt N11 INDSYN FRA VEJRUMSTAD 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Vejrumstad ligger som den nærmeste landsby i forhold til møllerområdet, ca. 1,4 km mod nordvest. Set fra den østlige udkant af Vejrumstad er der direkte udsyn over de nye møller bagved Ausumgaard. Der er vist to fotos i forlængelse af hinanden for at vise møllerækkernes udbredelse i landskabet. Set herfra opleves mølleparken meget tæt på som et dominerende landskabeligt element. Fra det konkrete standpunkt udfylder møllerne et langstrakt landskabsrum bag Ausumgaards bygninger og den omgivende beplantning i forgrunden samt de eksisterende møller bagved Ausumgaard skov længere mod syd. N11 Møllevingerne står meget markant henover beplantningen ved Ausumgaard, hvorimod mølletårnene er delvist skjulte. For begge forslag står de to sydligste møller relativt uspoleret set fra standpunktet, og for hovedforslaget ses den nordligste mølle helt fri af beplantning og bygninger i forgrunden. For begge forslag er der et visuelt overlap med en af de fire eksisterende møller til højre på visualiseringerne og skaber et mere udefineret billede af de nye mølleopstillinger. Til trods herfor vurderes det, at møllerne vil opleves som et meget afklaret og visuelt dominerende element i landskabet omkring Ausumgaard. N11 95

2 VISUALISERING Fotostandpunkt N11 eksisterende forhold. 96

3 VISUALISERING 97

4 VISUALISERING Fotostandpunkt N11 hovedforslag, ca 925 m nordvest for mølleområdet 98

5 VISUALISERING 99

6 VISUALISERING Fotostandpunkt N11 alternativt forslag, ca 970 m nordvest for mølleområdet 100

7 VISUALISERING 101

9 Fotostandpunkt N12 VEJRUM KIRKE, UDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra fotostandpunktet er der udsyn mod de nye møller fra både Vejrum Kirke og fra landsbyen som helhed. Fra selve kirkegården er møllerne ikke synlige på grund af træbevoksning. N12 Standpunktet er optaget foran kirkeporten, hvor de nye møller fremstår delvist skjulte af det højere terræn i baggrunden. Begge forslag giver et lidt uklart billede af vindmølleopstillingerne i et diffust samspil med de øvrige landskabselementer. Møllerne vil markere sig med roterende vinger i baggrunden, men da dele af både tårne og rotorer er skjulte af terrænet, vil den visuelle dominans samlet set være begrænset. N12 103

10 VISUALISERING Fotostandpunkt N12 hovedforslag, ca 2,4 km nordvest for mølleområdet. 104

11 VISUALISERING Fotostandpunkt N12 alternativt forslag, ca 2,45 km nordvest for mølleområdet. 105

13 Fotostandpunkt N13 VEJRUM KIRKE, INDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Ved ankomst fra nord mod Vejrum Kirkeby står kirketårnet frem som et pejlemærke i det lokale landskab til højre på fotoet. Fra det højere terræn vil man tydeligt kunne se både kirketårn og vindmøller, men ikke umiddelbart i tæt visuel forbindelse med hinanden. N13 Set fra dette fotostandpunkt vil både kirkespir og vindmøller fremstå tydeligt i det samme landskabsbillede. Visuelt er der en tydelig afstand mellem de nye møller og kirketårnet, der gør det let at fornemme dem som adskilte elementer i landskabet. Møllernes visuelle indflydelse på oplevelsen af kirkespiret set fra vejen, ved ankomst fra nord, er afhængig af betragtningsvinkel og varierer derfor meget langs vejens forløb. Der er ikke væsentlig forskel på de to opstillingsforslag i forhold til det visuelle samspil med Vejrum Kirke. I begge forslag er møllerne delvist skjulte bagved beplantning Der er et fuldt visuelt overlap med de fire eksisterende møller bag såvel hovedforslaget som alternativt forslag, og visuelt roder vindmøllegrupperne sig sammen. Skalamæssigt overgår de nye møller dog relativt tydeligt de eksisterende møller, hvorved det er let at adskille de to grupper visuelt. N13 107

14 VISUALISERING Fotostandpunkt N13 hovedforslag, ca 3,5-4 km nordvest for mølleområdet, Lundbygade. 108

15 VISUALISERING Fotostandpunkt N13 alternativt forslag, ca 3,5-4 km nordvest for mølleområdet, Lundbygade. 109

16 110

17 Fotostandpunkt N14 AUSUMGAARD, UDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Set fra det fredede herregårdsmiljø omkring Ausumgaard vil den nærmeste mølle være placeret ca. 350 meter fra bygningerne. Møllerne vil have en væsentlig størrelse set på den korte afstand. Der er vist to fotos i forlængelse af hinanden for at vise det meste af møllerækkernes udbredelse i landskabet. Ved det konkrete fotostandpunkt på den lokale Ausumvej står man nærmest midt i rækken af møller ca. 270 meter fra den nærmeste mølle. På den meget korte afstand vil møllerne fremstå meget dominerende. N14 Mølleopstillingen fremstår som et afklaret og dominerende element i de åbne marker omkring Ausumgaard. Den konsekvente rytme i mølleopstillingen bevirker, at møllegruppen set fra denne vinkel vil opleves som en stringent, ordnet række. De fire eksisterende møller bagved Ausumgaard skov adskiller sig tydeligt i skala og fremstår som selvstændige elementer i baggrunden. N14 111

19 VISUALISERING 113

20 VISUALISERING Fotostandpunkt N14 hovedforslag, afstand ca. 270 meter vest for nærmeste vindmølle. 114

22 VISUALISERING Fotostandpunkt N14 alternativt forslag, afstand ca. 360 meter vest for nærmeste vindmølle. 116

25 Fotostandpunkt N15 MÅBJERG KIRKE, UDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fotoet er optaget fra den nordligste del af kirkegården ved Måbjerg Kirke, hvor der er relativt frit udsyn over landskabet og til industrien ved den nordligste del af Holstebro. De fire eksisterende vindmøller nord for Måbjerg ses mellem industribygningerne til højre på fotoet. De nye vindmøller ved Ausumgaard ses lidt til venstre for midten på visualiseringerne og indgår som en del af det teknisk prægede landskab. Møllegrupperne i både hovedforslaget og det alternative forslag fremstår som en samlet park og er klart visuelt adskilt fra de eksisterende vindmøller samt de forskellige industribygninger. Den landskabelige påvirkning af vindmøllerne ved Ausumgaard vurderes at være lille i kraft af det i forvejen teknisk prægede landskab i området, hvor møllerne helt indpasses i skala. De eksisterende vindmøller befinder sig visuelt i god afstand fra de nye vindmøller og er samtidig større, hvilket let adskiller de to parker visuelt fra hinanden. Der vurderes ikke at være nævneværdige visuelle forskelle på hovedforslaget og det alternative forslag. N15 N15 119

26 VISUALISERING Fotostandpunkt N15 hovedforslag, ca 3,7 km syd for mølleområdet. 120

27 VISUALISERING Fotostandpunkt N15 alternativt forslag, ca 3,8 km nordvest for mølleområdet. 121

28 3. Påvirkning af landskabet FOTOSTANDPUNKTER Mellemzone (4-9 km) M1 Sydlige Struer, udsyn Hovedvej 11 M2 Sydlige Struer, udsyn Baunehøj M3 Hjerm Østre Kirke, udsyn M4 Handbjerg Bakke M5 Nørre Hvam M6 Mejrup Kirkeby M7 Asp Kirke, udsyn M8 Syd for Ølby M9 Kjærgård Mølle, udsyn over Kilen Fjernzone (over 9 km) F1 Kleppen, udsyn fra færgelejet F2 Ejsingholm, sommerhusområde F3 Solkjær Høje, syd for Idom F4 Kilen, nord for Struer Kort over fotostandpunkter Nye vindmøller Fotostandpunkter for visualiseringer Fotostandpunkter, hvorfra de nye møller ikke vil være synlige Zonegrænser Mål 1:

29 F4 F1 F2 M9 M7 M8 M1 M2 M3 M4 9 km 4 km M5 M6 F3

30 VISUALISERING Fotostandpunkt M1 eksisterende forhold. 124

31 Fotostandpunkt M1 SYDLIGE STRUER, UDSYN FRA HOVEDVEJ 11 Ved kørsel fra det sydlige Struer i retning mod Holstebro, af Hovedvej 11, vil man have udsigt mod de nye møller bag beplantningen langs vejen og bag beplantningen omkring Hjerm. Længere mod syd hvor vejtraceet ligger lavere i terrænet, forsvinder møllerne ud af synsfeltet, men bliver atter synlige tættere på Ausumgaard. Vejens sigtelinie vil langs hele strækningens forløb være adskilt fra de nye møller, som opleves placeret med tydeligt afstand til vejen. Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Påvirkning af landskabet Fra det konkrete standpunkt, ca 4 km nord for mølleområdet, vil de nye møller fremstå som et markant landskabeligt element øst for vejen. Set herfra er der et visuelt overlap med de 4 mindre møller i baggrunden. De to møllegrupper danner et samlet element i landskabsbilledet, hvilket skaber en vis visuel uklarhed. De nye møller for hovedforslaget samt det alternative forslag fremtræder dog begge noget større end de 4 eksisterende møller, hvorved de to grupper fremstår visuelt adskilte. 9 km 4 km 125

32 VISUALISERING Fotostandpunkt M1 hovedforslag, ca 4 km nord(vest) for mølleområdet. 126

33 VISUALISERING Fotostandpunkt M1 alternativt forslag, ca 4 km nord(vest) for mølleområdet. 127

35 Fotostandpunkt Fra det sydlige Struer, ved området omkring de fredede Bavnehøje, er der gode udsigtsmuligheder ud over landskabet og mølleområdet mod sydøst. Set herfra vil de nye møller fremstå som et markant nyt landskabselement i det varierede, relativt åbne dyrkningslandskab mod syd. M2 SYDLIGE STRUER, UDSYN FRA BAUNEHØJ Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Påvirkning af landskabet Fra det konkrete standpunkt vil de opfattes som en afklaret opstilling, tydeligt adskilt fra de 4 eksisterende møller i baggrunden, mod øst. De planlagte vindmøller ved Quistrup vil ikke kunne ses indenfor fotorammen, men vil befinde sig et stykke til venstre ud ad billedet. Der vil være god visuel adspredelse mellem Quistrup-møllerne og de nye vindmøller ved Ausumgaard. 9 km 4 km Møllerne vil i begge forslag være synlige bagved de foranliggende landskabselementer. Begge forslag fremstår som samlede, og afklarede elementer og møllerne opleves som relativt markante elementer i landskabet. 129

36 VISUALISERING Fotostandpunkt M2 hovedforslag, ca 5,4 km nord for mølleområdet. 130

37 VISUALISERING Fotostandpunkt M2 alternativt forslag, ca 5,4 km nord for mølleområdet. 131

39 Fotostandpunkt M3 HJERM ØSTRE KIRKE, UDSYN 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Set fra Hjerm Østre Kirke, der ligger højt i terrænet, ca. 5 km nordøst for mølleområdet, er der god udsigt over de nye møller bag spredte gårde og læhegn i forgrunden. Fra dette standpunkt fremstår møllerne som en regelmæssig ordnet række. Visuelt fremtræder de nye møller på række ved siden af de eksisterende møller ved Måbjerg. De to møllegrupper fremstår umiddelbart som anlæg med samme dimensioner og indbyrdes afstand. Den relativt store afstand mellem de to møllegrupper betyder, at de to grupper opleves som adskilte selvstændige anlæg. De to forslag adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. 9 km 4 km 133

40 VISUALISERING Fotostandpunkt M3 hovedforslag, ca. 5 km nordøst for mølleområdet. 134

41 VISUALISERING Fotostandpunkt M3 alternativt forslag, ca. 5 km nordøst for mølleområdet. 135

43 Fotostandpunkt M4 HANDBJERG BAKKE 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Handbjerg Bakke er et lokalt turistmål, og fra det højtliggende terræn er der gode udsigtsmuligheder i de fleste retninger. Set herfra vil møllerne fremstå som fjerne og ikke særligt markante elementer i baggrunden, med elmaster i mellemgrunden og spredt bebyggelse og beplantning i forgrunden. De fire eksisterende møller er delvist skjult bagved beplantning og opleves visuelt med relativ lang afstand til de nye møller. Samlet set er møllerne ikke særligt fremtrædende i landskabet og de vurderes ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af det omkringliggende landskab. 9 km 4 km 137

44 VISUALISERING Fotostandpunkt M4 hovedforslag, ca. 7,25 km nordøst for mølleområdet. 138

45 VISUALISERING Fotostandpunkt M4 alternativt forslag, ca. 7,25 km nordøst for mølleområdet. 139

47 Fotostandpunkt M5 NØRRE HVAM 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra områderne omkring Hvam og Rute 189 er der udsyn over det åbne land og mølleområdet i vest. Set herfra fremstår møllerne som et samlet, ordnet anlæg i baggrunden i det åbne og flade langstrakte landskab. Det visuelle samspil med de eksisterende vindmøller ved Måbjerg (hvoraf en enkelt ses yderst til venstre på visualiseringerne) virker afklaret med en relativ god afstand mellem de to mølleparker. De to forslag adskiller sig ikke væsentligt. 9 km 4 km 141

48 VISUALISERING Fotostandpunkt M5 hovedforslag, ca. 5,5 km (vest) sydvest for mølleområdet. 142

49 VISUALISERING Fotostandpunkt M5 alternativt forslag, ca. 5,5 km (vest) sydvest for mølleområdet. 143

51 Fotostandpunkt M6 MEJRUP KIRKEBY 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra den nordlige udkant af byen kan de nye møller have en vis synlighed i landskabet mod nordvest, og der er udsyn mod både nye og eksisterende vindmøller indenfor samme landskabsbillede. Fra denne vinkel ses de nye møller svagt i baggrunden ved siden af to eksisterende mølleparker, der befinder sig tættere på beskueren. Visuelt danner vindmølleparkerne tilsammen et uklart billede af forskellige møllestørrelser, der overlapper hinanden, og det fremstår ikke klart hvilke vindmøllegrupper de enkelte vindmøller tilhører. De nye vindmøller bidrager til det rodede indtryk og opstillingen virker for begge forslag temmelig uklar set fra dette fotostandpunkt. 9 km 4 km 145

52 VISUALISERING Fotostandpunkt M6 hovedforslag, ca. 7,6 km (syd)sydøst for mølleområdet. 146

53 VISUALISERING Fotostandpunkt M6 alternativt forslag, ca. 7,6 km (syd)sydøst for mølleområdet. 147

55 Fotostandpunkt M7 ASP KIRKE 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Asp Kirke ligger relativt markant i landskabet i området der er en del af Oldtidsvejen. Fra standpunktet, der er optaget umiddelbart udenfor porten til kirkegården, er de nye møller næsten ikke synlige. Et par af møllerne kan skimtes i et hul i beplantningen på venstre side af vejen, hvor der ligeledes kan ses enkelte eksisterende møller fra parken med 8 stk. vindmøller vest for Vejrumstad. Samlet set vurderes det, at møllerne ikke har nogen væsentlig visuel betydning for udsynet fra kirken for begge forslag. 9 km 4 km 149

56 VISUALISERING Fotostandpunkt M7 hovedforslag, ca. 6,4 km (vest)nordvest for mølleområdet. 150

57 VISUALISERING Fotostandpunkt M7 alternativt forslag, ca. 6,4 km (vest)nordvest for mølleområdet. 151

59 Fotostandpunkt M8 SYD FOR ØLBY 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra udfaldsvejene sydvest for Struer er der relativt uhindret udsyn over landskabet og møllerne mod sydøst. Set fra fotostandpunktet er der et visuelt overlap ved én mølle i det alternative forslag og de eksisterende møller i baggrunden, hvor hovedforslaget blot står i forlængelse af rækken med de eksisterende møller. Denne situation vil dog ændres afhængigt af hvor man befinder sig på vejstrækningen. For begge forslag synes deres størrelse at overgå de eksisterende møller, hvorved de to mølleparker relativt let kan adskilles visuelt. 9 km 4 km De nye møllers synlighed og samspil med eksisterende anlæg vurderes ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af landskabet. 153

60 VISUALISERING Fotostandpunkt M8 hovedforslag, ca. 5,3 km nordvest for mølleområdet. 154

61 VISUALISERING Fotostandpunkt M8 alternativt forslag, ca. 5,3 km nordvest for mølleområdet. 155

63 Fotostandpunkt M9 KJÆRGÅRD MØLLE, UDSYN OVER KILEN Området omkring Kjærgård Mølle er et interessant kulturhistorisk landskab omkring tunneldalen Kilen, der er en del af Oldtidsvejen og et lokalt turistmål. I det højtliggende område i Klosterhede Plantage er der stisystemer med udsigtsmuligheder over Kilen og det bagvedliggende landskab. Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Påvirkning af landskabet Set herfra fremstår de roterende møllevinger bagved gravhøjene på den modsatte side af dalen. Møllerne vil med de roterende vinger have en vis synlighed i landskabsbilledet. Hovedforslagets vindmøller fremstår en anelse tydeligere end det alternative forslag på grund af deres højde. Samtidig er den femte mølle i det alternative forslag skjult af beplantning. 9 km 4 km Vindmøllerne i den kommende vindmøllepark ved Quistrup vil kunne ses fra stedet og er genereret med på visualiseringerne. To af vindmøllerne ses yderst til venstre på visualiseringerne og fremstår tydeligere end de planlagte vindmøller ved Ausumgaard. Der er visuelt god afstand mellem de to vindmølleparker. Set i forhold til de øvrige synlige landskabselementer i det karakteristiske kulturhistoriske miljø vurderes de nye møller ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af landskabet. 157

64 VISUALISERING Fotostandpunkt M9 hovedforslag, ca 8,5 km nordvest for mølleområdet. 158

65 VISUALISERING Fotostandpunkt M9 alternativt forslag, ca 8,5 km nordvest for mølleområdet. 159

66 VISUALISERING Fotostandpunkt F1 eksisterende forhold. 160

67 Fotostandpunkt F1 KLEPPEN, UDSYN FRA FÆRGELEJET 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra færgelejet ved Kleppen og fra det sydlige Venø er der gode udsigtsmuligheder mod syd, henover Venø Bugt og Struer, med vindmøllerne synlige i baggrunden. De kommende 3 vindmøller ved Quistrup er genereret med på visualiseringerne. Set herfra fremstår møllerne som markante nye elementer i forhold til kystlandskabet og Struers byprofil ud mod vandet. De nye møller vil, i klart vejr med gode sigtbarhedsforhold, kunne ses tydeligt herfra på trods af den relativt store afstand. Møllerne vil indgå som en del af oplevelsen af det samlede fjordlandskab, men vil på denne afstand underlægge sig andre, mere markante elementer i for- og mellemgrund. 9 km 4 km Hvor der er tydeligt visuelt samspil mellem de nye møller, vandtårnet, den store silo-bygning i Struer samt de kommende møller ved Quistrup (længst til venstre), står de fire eksisterende møller nord for Måbjerg mere uklart i baggrunden. Samlet set vil møllerne fremstå som klare, samlede anlæg og giver ikke anledning til visuelle konflikter i forhold til de eksisterende og planlagte vindmøller i landskabet. 161

68 VISUALISERING Fotostandpunkt F1 hovedforslag, ca 10 km nord for mølleområdet. 162

69 VISUALISERING Fotostandpunkt F1 alternativt forslag, ca 10 km nord for mølleområdet. 163

71 Fotostandpunkt F2 SOMMERHUSOMRÅDE, EJSINGHOLM 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra Ejsingholm sommerhusområde er der gode udsigtsmuligheder henover kystlandskabet omkring Venø Bugt, og mod de nye vindmøller i sydvest. De kommende 3 vindmøller ved Quistrup er genereret med på visualiseringerne. Set herfra fremstår de nye møller relativt svagt langs kystlinien i den fjerne horisont. Møllerne vil dog i klart vejr være klart aflæselige, og de to forslag adskiller sig ikke væsentligt på den lange afstand. De nye møller står samtidig klart og i god afstand fra de kommende møller ved Quistrup, som ses til højre i billedet. 9 km 4 km Samlet set vil møllerne ikke stå fremtrædende i landskabet, og de vurderes ikke at have afgørende betydning for oplevelsen af det omkringliggende landskab. 165

72 VISUALISERING Fotostandpunkt F2 hovedforslag, ca 13,4 km nordøst for mølleområdet. 166

73 VISUALISERING Fotostandpunkt F2 alternativt forslag, ca 13,4 km nordøst for mølleområdet. 167

75 Fotostandpunkt F3 SOLKJÆR HØJE, SYD FOR IDOM 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Landskabet sydvest for Holstebro er præget af store hedeog plantageområder. Ved Solkjær Høje er der stisystemer og muligheder for udsigt mod mølleområdet i nordøst. Vindmøllerne fremstår som fjerne elementer til venstre på visualiseringerne, hvor 1 af de 4 vindmøller for begge forslag er skjult bag skovbeplantningen til venstre. 3 vindmøller fremstår synlige på visualiseringen for hovedforslaget, hvor 4 møller er synlige i det alternative forslag. 9 km 4 km Samlet set vil de nye møller under gode sigtbarhedsforhold være klart synlige uden at have afgørende betydning for oplevelsen af landskabet, som i forvejen er præget af spredte møllegrupper. 169

76 VISUALISERING Fotostandpunkt F3 hovedforslag, ca 13 km sydvest for mølleområdet. 170

77 VISUALISERING Fotostandpunkt F3 alternativt forslag, ca 13 km sydvest for mølleområdet. 171

79 Fotostandpunkt F4 KILEN, NORD FOR STRUER 3. Påvirkning af landskabet Nye vindmøller Fotostandpunkt Mål 1: Fra Trehøjevej ved Kilen nord for Struer, er der udsyn mod Kilen og det bagvedliggende landskab Set herfra fremstår møllerne som et markant nyt element henover Struers byprofil, på den modsatte side af vandet. Fra det konkrete fotostandpunkt fremtræder de nye møller som et selvstændigt og afklaret anlæg, der står i tydelig relation til øvrige tekniske anlæg - Mårupværket og el-masterne. Møllevingerne på de kommende møller ved Quistrup anes bagved beplantningen i forgrunden til venstre i billedet. Visuelt adskiller de to opstillingsforslag sig ikke væsentligt fra hinanden. 9 km 4 km 173

80 VISUALISERING Fotostandpunkt F4 hovedforslag, ca 9,3 km nord(vest) for mølleområdet. 174

81 VISUALISERING Fotostandpunkt F4 alternativt forslag, ca 9,3 km nord(vest) for mølleområdet. 175

82 3. Påvirkning af landskabet 3.7 Samlet vurdering Overordnet vurderes det, at de nye møller vil kunne indpasses i det eksisterende landskabsbillede, som i dag er et blandet kulturlandskab med spredte bebyggelser, anlæg og kultiverede arealer. Møllerne vil med deres højde fremstå som de højeste strukturer på de åbne marker mellem Struer og Holstebro og de vil være et markant synligt indslag i landskabet. Selve mølleområdet er et svagt kuperet og åbent landskabsrum der giver relativt god visuel plads for 4-5 vindmøller af en betydelig størrelse. For begge forslag vil det enkle og stringente opstillingsmønster med afklarede indbyrdes forhold mellem møllerne betyde, at den nye møllegruppe vil fremstå som et harmonisk og afklaret element i landskabet fra de fleste standpunkter. De fire møller i hovedforslaget har generelt en tendens til at fremstå som et mere klart og samlet anlæg, hvilket kan have en vis landskabelig betydning. ANLÆGSOMRÅDET OG NÆRMESTE NABOER Selve anlægsområdet ligger i et åbent og relativt fladt terræn, og de nye møller vil have en væsentlig synlighed set fra omkringliggende områder og beboelser. Fra nabobeboelser og lokalveje med godt udsyn i retning mod mølleområdet vil møllerne typisk stå meget tydeligt frem i fuld figur, som det ses på eksempelvis standpunkterne N2, N5 og N14. De nye møller vil med deres størrelse virke væsentligt dominerende i det nære landskab. Der er en del beplantning og læhegn langs de omkringliggende marker og bebyggelser, og derfor vil møllerne på trods af deres størrelse være helt eller delvist skjult set fra en del af de omkringliggende beboelser og landeveje. Vejrumstad og Hjerm er de nærmeste byer til mølleområdet. Set fra Vejrumstads vestlige udkant vil møllernes synlighed være væsentlig, hvilket standpunkt N11 viser. Ligeledes vil vindmøllerne udgøre en ny markant struktur i landskabet omkring Hjerm, som det kan ses på standpunkt N4. HOVEDVEJ 11 Generelt vil synligheden af de nye møller set fra strækningerne langs Hovedvej 11 være begrænset set i forhold til møllernes store størrelse. Der er mange læhegn og større eller mindre bebyggelser samt skovog kratbeplantning, som vil virke afskærmende for udsynet mod mølleområdet. Ved ankomst ad vejen fra nord vil det meste af møllegruppen være synlig fra den sydlige udkant af Struer by, ca 5 km nord for selve mølleområdet, som det ses fra standpunkt M1. Ved ankomst fra syd vil mølleparken helt eller delvist være synlig fra omkring den nordlige udkant/udkørsel af Holstebro ca. 4 km mod syd. Det vurderes at møllerne, set fra vejforløbet mellem Struer og Holstebro, vil opfattes som visuelt let genkendelige og adskilte elementer i landskabet. Ved ankomst fra både nord og syd, fra henholdsvis Struer i nord og Holstebro i syd, frem mod selve mølleparken, følger vejstrækningen et lige forløb. Hvilket gør møllernes tilstedeværelse i baggrunden, med tydelig afstand til vejen, klar og ukompliceret i forhold til vejens sigtelinie. KIRKER Der er stor forskel på den visuelle betydning af de nye møller set i forhold til de omgivende kirker. Set fra Hjerm Vestre Kirke og Sir Kirke vil den visuelle påvirkning på udsynet være væsentlig, som det ses fra standpunkt N3 og N8. Derimod er det gennem rekognoscering og visualiseringer konstateret, at de nye møller ikke vil have en særlig markant visuel betydning set fra Vejrum Kirke og Måbjerg Kirke, se eksempelvis standpunkt N12 og N15. Set fra Asp Kirke, udenfor nærzonen, er de nye møller næsten ikke synlige, og samlet set vurderes det, at møllerne ikke har nogen visuel betydning for udsynet fra kirken; se standpunkt N10. I forhold til Hjerm Kirke og Vejrum Kirke vil de nye vindmøller have en vis visuel indflydelse på indsynet mod kirkerne, som det ses fra standpunkt N4 og N13. Sir Kirke der ikke har et kirketårn, og står omgivet af beplantning, fremtræder som sådan ikke specielt markant i landskabet, hvorfor de nye møller ikke vil have større visuel betydning for indsynet mod kirken. PÅVIRKNING AF KULTURMILJØER Selve anlægsområdet ligger umiddelbart sydøst for et markant lokalt kulturlandskab omkring den fredede Ausumgaard. De nye 176

83 3. Påvirkning af landskabet møller vil have en væsentlig visuel betydning for det lokale herregårdsmiljø omkring gården, som det kan ses fra standpunkt N11 og N14. Landskaberne omkring mølleområdet rummer en række udpegede kulturmiljøer; heriblandt Oldtidsvejen. Oldtidsvejen løber vest og syd om mølleområdet i et bælte fra det sydlige Lemvig gennem Holstebro og videre mod Sevel. Her indgår en række områder der kendetegner dette kulturmiljø, som eksempelvis landskabet ved tunneldalen `Kilen ved Bredkjær Bæk. Som det kan ses fra fotostandpunkter nord for Kilen, M9 og F4, vil møllerne set herfra fremstå som et delvist aflæseligt element i den fjerne horisontlinie mod syd. Det vurderes ikke, at de nye møller vil have en markant visuel indflydelse på landskabet omkring Kilen. PÅVIRKNING AF FJORDOMRÅDET De nye vindmøller vil i klart vejr være synlige set fra kysterne omkring Venø Bugt. Generelt vil møllerne være synlige i kystlandskabet mod syd set fra de fleste steder langs den østlige kystlinie ved Venø Bugt og den sydlige kyst på Venø. Møllerne vil indgå som en del af oplevelsen af det samlede fjordlandskab. De vil på denne afstand underlægge sig andre mere markante elementer i for- og mellemgrund, men vil samtidig fremstå som et tydeligt samlet og ordnet anlæg. UDSIGTSPUNKTER Landskaberne omkring mølleområdet har mange steder kuperet terræn med markante udsigtspunkter. Hvor udsigten mod mølleområdet er særligt god, fremstår de store vindmøller tydeligt i landskabet på selv lange afstande, som det kan ses fra udsigtstårnet ved Sir Lyngbjerg i sydvest samt fra Handbjerg Kirkebakke i nordøst. Fra udsigtstårnet ved Sir Lyngbjerg fremstår møllerne som et afklaret og uforstyrret element i det varierede og åbne kulturlandskab, som det kan ses på fra fotostandpunkt N9. FORHOLD TIL EKSISTERENDE VINDMØLLER De fire eksisterende møller nord for Måbjerg samt de tre møller ved Quistrup under planlægning, vil have en markant indflydelse på oplevelsen af den nye vindmøllepark i landskabet. Fra kystlinien omkring Venø Bugt fornemmer man tydeligt det visuelle samspil mellem de nye møller, de fire eksisterende møller samt de kommende tre Quistrupmøller, som det ses fra standpunkt M9, F1 og F2. Herfra kan man i klart vejr se det visuelle samspil mellem nye og eksisterende vindmøller. De tre møllegrupper fremtræder her hver især som afklarede og selvstændige elementer i landskabet. De nye vindmøller vil gennemgående overgå den eksisterende møllepark med fire møller i størrelse og skala. Fra de fleste standpunkter vil det være let at opfatte de to møllegrupper som adskilte, selvstændige anlæg. Der er dog et antal punkter, hvorfra de to møllegrupper vil overlappe hinanden i det samme landskabsbillede. Fra den nordlige udkant af Mejrup Kirkeby, standpunkt M6, vil udsynet mod både nye og eksisterende vindmøller tilsammen danne et uklart billede af opstillingsmønstrene, og set herfra bidrager de nye vindmøller til det uklare landskabelige indtryk. Generelt vurderes det, at hovedforslaget med fire møller adskiller sig tydeligst i skala, størrelse og opstilling og derfor visuelt vil fremstå som den mest afklarede opstilling i forhold til de eksisterende mølleparker. OMDREJNINGSHASTIGHED OG HARMONIFORHOLD De nye vindmøller vil med deres langsomme rotationshastighed stå roligt i landskabet, og dette vurderes i sig selv at være mindre forstyrrende i landskabet end påvirkningen fra mindre vindmøller med høje omdrejningshastigheder. De foreslåede mølletyper i de to forslag har såkaldte harmoniforhold forhold mellem mølletårn og møllevinger som begge ligger indenfor de anbefalede retningslinier (Skov & Naturstyrelsen: Store vindmøller i det åbne land). Dette giver ikke i sig selv anledning til landskabeligt-visuelle problemstillinger. 0-ALTERNATIV For 0-alternativet, som er en situation, hvor der ikke opstilles vindmøller, vil der ikke være nogen visuel påvirkning af vindmøller på det omgivende landskab. 177

84 4. Påvirkning ved naboer 4.1 Afstande og visuelle forhold I det følgende afsnit vurderes påvirkningen ved ejendomme, som vil blive naboer til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Vurdering af visuelle forhold baserer sig på rekognoscering og visualiseringer. Støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag af beregninger, som viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabo. AFSTANDE MELLEM MØLLER OG BOLIGER Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange totalhøjden for vindmøllerne. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 560 meter for hovedforslaget og mindst 500 meter for det alternative forslag. For begge forslag ligger ejendom V tættere på vindmøllerne end vindmøllecirkulæret foreskriver, se kort side 18 og 19. Da ejendommen tilhører og bebos af vindmølleejeren, er ejendom V ikke at betragte som nabobeboelse, hvorfor afstandskravet ikke har betydning her. I forbindelse med opstilling af møller i hovedforslaget eller det alternative forslag, forudsættes det, at boligen nabo E nedlægges, da ejendommen ikke opfylder afstandskravet på 4 gange totalhøjden til vindmøllerne for begge forslag. For alle nabobeboelser er afstandskravet opfyldt for begge forslag. Ved nabobeboelse forstås her alle andre beboelser end vindmølleejerens private beboelse. To ejendomme ved Struer Landevej 40 og 42 umiddelbart vest for Ausumgaard Skov er i dag ubeboede. For disse vil boligen blive nedlagt og ejendommen nedrevet ved en gennemførelse af projektet. Afstanden mellem de nye vindmøller og driftsbygninger til landbrug eller andre erhvervsformål har ingen betydning i forhold til afstandskravet. Påvirkninger ved de nærmeste naboer er belyst i forhold til visuelle påvirkninger, støj- og skyggebelastninger. Nabobeboelser er her medtaget indenfor en afstand på op til omkring meter, da det på forhånd er vurderet, at det er for naboer indenfor denne afstand, at påvirkningen fra de nye vindmøller vil være væsentligst. En oversigt over naboer, for hvilke der er udført støj- og skyggeberegninger, kan ses på kortet side 179. VISUEL PÅVIRKNING For at vurdere den visuelle påvirkning for de nærmeste naboejendomme til møllerne er det blevet undersøgt, hvordan ejendommene er retningsorienteret i forhold til vindmøllerne, samt om der er afskærmende elementer som bygninger, træer eller andet mellem beboelsesbygningerne og vindmøllerne. Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde placeret indenfor en afstand af 18 meter, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på 125 meters højde på afstande over 500 meter fra vindmøllen, forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 m). De fleste naboer vil - i større eller mindre grad - kunne se møllerne på eller omkring deres ejendom. For hovedforslaget gælder, at for under 1/3 af naboerne er boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. 178

85 4. Påvirkning ved naboer B AB A C D F Y Z E X W V KORTBILAG AC G H U S I R Q P O N M J K L Nærmeste naboer Mål 1:

86 4. Påvirkning ved naboer For omkring halvdelen af naboerne vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. For knap 1/5 af naboerne vil stort set hele ejendommen være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Overordnet vil der ikke være afgørende forskel på den visuelle påvirkning for naboerne for henholdsvis hovedforslag og alternativet. Det skal understreges, at der her er tale om et skøn baseret på kortanalyse, rekognoscering og visualiseringer af eksempler, og ikke på visualiseringer fra hver enkelt naboejendom. Den ovenstående beskrivelse giver dog et overblik over den samlede visuelle påvirkning ved naboer, som situationen omkring den enkelte ejendom kan forholdes til. 4.2 Støjniveau STØJ OG VIBRATIONER I ANLÆGSFASEN I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Støjen kommer primært fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. I forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt forekomme støjgener og vibrationer i en vis afstand fra projektet. Skulle en nærmere undersøgelse af funderingsforholdene vise, at det vil være påkrævet med pælefundering for enkelte placeringer, vil der blive foretaget en konkret vurdering for de berørte naboer med henblik på, at funderingen kan udføres med størst mulig hensyntagen til de nærmeste beboere. På grund af afstanden forventes eventuelle vibrationer i den forbindelse ikke at give gener hos naboer. DRIFTSFASEN De lovmæssige krav til støjberegninger fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.7. For beboelser i landzone betyder reglerne, at vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s ved nærmeste nabos udendørs opholdsarealer. Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt tekniske forhold omkring vindmøllen. I forhold til ældre mølletyper stammer kildestøjen fra nye mølletyper i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret komponentstøjen i nye møller væsentligt. Ældre møller kan - selvom møllen ikke er i drift - støje, fordi møllehuset vil stå og dreje i forhold til vinden, og friktionen mellem de forskellige mølledele kan opleves som en kraftig skarp lyd. For nye mølletyper er denne støj elimineret, da møllen er designet med pitch-regulering, så den ikke bevæger sig, når den er ude af drift. Kildestøj under driftsfasen vil derfor primært skyldes vindgenereret støj fra møllevingernes passage forbi tårnet og fra vingetipperne. Et beregnet eller målt støjniveau for en vindmølle fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Skaber møllen eksempelvis en tydelig hørbar tone, en såkaldt rentone, vil den normalt være meget generende, og støjberegningen tillægges så yderligere 5 db(a) for den pågældende mølle. Der er ikke konstateret rentoner ved drift for de anvendte mølletyper i projektforslagene. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, når vindhastigheden kommer op i intervallet mellem 8 12 m/s. Det svarer til frisk til hård vind. Baggrundsstøjen afhænger af, om der er mange elementer som for eksempel beplantning i området, som medvirker til at skabe vindstøj. I meget åbne og nøgne områder kan forholdene være anderledes. 180

87 4. Påvirkning ved naboer BEREGNEDE STØJNIVEAUER (Ref. /4.1/) Det er væsentligt, at man allerede i planlægningsprocessen har mulighed for at give præcise vurderinger af den fremtidige støjbelastning fra et vindmølleprojekt. Derfor udarbejdes der støjberegninger, som viser den forventede støjbelastning ved nærmeste naboer, når møllerne sættes i drift. Metoden for beregning af forventet støjniveau følger regelsættet i Støjbekendtgørelsen, se afsnit 1.6. Beregningsforudsætningerne fremgår af oversigten side 183. Det gøres opmærksom på, at den kumulerede støjeffekt med de 4 eksisterende møller sydøst for opstillingerne er medtaget i beregningerne. For begge forslag vil støjkrav ikke kunne overholdes for ejendom V. Da ejendommen tilhører og bebos af medejer af vindmøllerne, er ejendom V ikke at betragte som nabobeboelse, hvorfor lovgivning om støj ligesom afstandskravet - ikke har betydning her. Da ejendom E forudsættes nedlagt i forbindelse med opstilling af møllerne, vil denne ikke blive vurderet i forhold til støj. Beregninger for hovedforslag og alternativt forslag viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for forslagene er 43,0 db(a) ved 8 m/s og 42,0 db(a) ved 6 m/s ved nabo L - gældende for begge forslag.* Begge projektforslag forudsætter en regulering af kildestøjen fra møllerne som beskrevet under afværgeforanstaltninger. Dette vil medføre et mindre produktionstab i forhold til drift ved maksimal omdrejningshastighed. INFRALYD OG LAVFREKVENT STØJ Infralyd er lyd med frekvenser, der er lavere end 20 Hz, og udgør således den dybeste del af lavfrekvensområdet. Man har tidligere troet, at infralyd ikke kunne opfattes af det menneskelige øre, men infralyd kan faktisk høres, hvis den er kraftig nok, og selv svag infralyd er generende. Tærsklen for at høre infralyd er godt belyst, og Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi, der er ca. 10 db lavere end tærsklen. Miljøstyrelsen har i maj 2011 udarbejdet et notat til en revision af vindmøllebekendtgørelsen vedrørende grænseværdier og målemetode for kildestyrke af vindmøller. Reglerne omfatter fastsættelse af grænseværdier for lavfrekvent støj både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger i områder til støjfølsomt arealanvendelse. Støjniveauerne bestemmes ved beregning af det indendørs støjniveau på grundlag af vindmøllens kildestyrke ved lave frekvenser. Da kravene og målemetoden endnu ikke er fastlagt/ godkendt, kan beregninger herfor ikke udføres på nuværende tidspunkt (Ref. /4.2/). Se i øvrigt afsnit 6.6 for manglende viden vedrørende lavfrekvent støj. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Støj fra en moderne vindmølle kommer fra vingerne, hvorimod maskinstøj ikke regnes som et problem. På baggrund af hidtidige erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende komponenter i moderne mølletyper Forhold mellem decibel og kendte støjsituationer * Hvis der i den efterfølgende planlægningsfase sker mindre justeringer af opstillingsforslaget, eller det besluttes at opstille en anden møllemodel (i samme størrelse) vil overholdelse af støjkrav skulle dokumenteres med en ny støjberegning. 181

88 4. Påvirkning ved naboer forventes det ikke, at de faktiske støjforhold vil overskride de på forhånd beregnede støjniveauer. Ved anmeldelse kan kommunen kræve en støjmåling efter den fysiske opstilling af vindmøllerne. Bliver det her konstateret, at vindmøllerne alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes yderligere ved at regulere møllernes omdrejningshastighed. Dette vil dog også medføre en nedsat produktion. Alternativt kan udskiftning af komponenter i møllen være med til at reducere støjniveauet, så støjkrav kan overholdes. Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere end det tilladelige, kan kommunen kræve den standset og støjforholdene udbedret, indtil møllen kan overholde støjkravene. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER: Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Reguleret kildestøj ved 6 / 8 m/s Hovedforslag Mølle nr m 112 m 140 m 101,9/103,9 db(a) Alternativt forslag Mølle nr m 90 m 125 m 101,0/103,0 db(a) 182

89 HOVEDFORSLAG ALTERNATIV 4. Påvirkning ved naboer Oversigt over BEREGNET STØJNIVEAU: db(a) Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s A 37,3 39,2 35,7 37,6 B 35,2 37,1 33,8 35,6 C 35,2 37,2 34,1 35,9 D 38,2 40,1 37,2 39,1 E F 33,7 35,6 32,8 34,6 G 39,5 41,4 39,1 40,9 H 37,1 38,7 36,7 38,2 I 40,0 41,1 39,9 40,9 J 41,0 42,1 41,0 42,1 K 40,8 41,8 41,8 41,9 L 42,0 43,0 42,0 43,0 M 39,8 41,0 39,9 41,0 N 39,5 40,6 39,5 40,6 O 39,7 40,8 39,7 40,9 P 36,9 38,2 36,9 38,1 Q 35,3 36,8 35,2 36,5 R 33,7 35,3 33,4 34,8 S 34,3 36,0 33,8 35,4 U 35,9 37,7 35,3 37,0 V W 39,3 41,3 38,0 39,9 X 39,2 41,1 37,8 39,7 Y 38,4 40,4 37,1 38,9 Z 39,0 40,9 37,6 39,5 AB 34,4 36,3 32,9 34,7 AC 40,4 42,3 40,1 41,9 183

90 4. Påvirkning ved naboer Linie for støjgrænser 52 db(a) ved 8 m/s 47 db(a) ved 8 m/s 42 db(a) ved 8 m/s 37 db(a) ved 8 m/s 32 db(a) ved 8 m/s KORTBILAG Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag* 1: * Vedrørende de angivne nabobogstaver på kortet er der en lille forskydning af rækkefølgen fra og med nabo T, som er angivet som U på side 179 samt i tabellen side

91 4. Påvirkning ved naboer Linie for støjgrænser 52 db(a) ved 8 m/s 47 db(a) ved 8 m/s 42 db(a) ved 8 m/s 37 db(a) ved 8 m/s 32 db(a) ved 8 m/s KORTBILAG Kort over beregnet støjniveau for alternativt forslag 1: * Vedrørende de angivne nabobogstaver på kortet er der en lille forskydning af rækkefølgen fra og med nabo T, som er angivet som U på side 179 samt i tabellen side

92 4. Påvirkning ved naboer 4.3 Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra roterende vindmøllevinger, der kaster en skygge, som passerer henover for eksempel et opholdsareal. Med 3 vinger og en rotorhastighed på eksempelvis 10 omdrejninger pr. minut svarer dette til, at en skygge passerer forbi hvert 2. sekund. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men den er også generende, hvis den falder på udendørs opholdsarealer. Genernes omfang afhænger - udover sol og vind - især af antallet af møller i en gruppe og deres retningsorientering i forhold til nabobeboelserne, samt af de topografiske forhold og af møllernes rotor diameter. Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen være uden betydning for nogle, mens eftermiddagen, hvor man måske sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk for mange især i sommermånederne. Typisk vil de fleste timer med skyggekast afvikles i løbet af vinterhalvåret, hvor solen står lavt på himlen, hvorimod omfanget er væsentligt mindre i sommerhalvåret. BEREGNET SKYGGEKAST (Ref. /4.3/) Der er udarbejdet skyggeberegninger for begge forslag i henhold til gældende retningslinier herfor, se afsnit 1.6 (Metoder). Tabellen side 187 viser det beregnede antal reelle timer pr. år, hvor skyggekast vil forekomme ved den enkelte nabo. Der er herudover udarbejdet kort med skyggelinier, der viser, hvordan de karakteristiske linier dannes af primært den lavtstående sol, morgen og aften. Kortene giver overblik over, hvor de udsatte områder ligger, samt hvor tæt naboerne ligger på grænseværdierne, se side Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere belastningen yderligere. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabo på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet her. Beregninger for nabo E vurderes ikke i dette afsnit, da ejendommen forudsættes nedlagt. Da nabo V tilhører og bebos af vindmølleejeren, foretages der ligeledes ingen vurderinger herfor. Beregninger for hovedforslaget viser, at de anbefalede retningslinier på maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast er overholdt med undtagelse af nabo D, G, H, W, X, Y, Z og AC. For det alternative forslag er retningslinierne overholdt med undtagelse af ejendom G, W, X, Z og AC. Det højest beregnede niveau er ca. 26½ time/år for hovedforslaget ved nabo AC. Det kan derfor være nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i forhold til de pågældende naboer. Alle øvrige naboer vil ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timers reelle skyggegener årligt. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER FOR SKYGGEKAST Hvis skyggekast fra møllevingerne giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som forårsager generne. Det drejer sig om et såkaldt miljøstop. Ved et miljøstop overvåges møllens drift af installeret software, som gør møllen i stand til selv at afbryde driften, når retningslinierne for det maksimale antal skyggetimer er nået. Planafdelingen i Struer Kommune vil anbefale Struer Byråd, at VVM-tilladelsen stiller krav om, at software programmet bliver installeret. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et meget begrænset produktionstab. 186

93 4. Påvirkning ved naboer Oversigt over BEREGNET SKYGGEKAST timer:minutter pr. år Nabo Hovedforslag Alternativt forslag A 5:21 2:28 B 1:40 0:00 C 6:54 4:50 D 13:48 9:49 E - - F 5:28 3:41 G 20:31 17:34 H 11:42 9:34 I 5:19 6:37 J 0:00 0:00 K 0:00 0:00 L 0:00 0:00 M 0:00 0:00 N 0:00 0:00 O 0:00 0:00 P 0:00 0:00 Q 0:00 0:00 R 6:03 3:30 S 6:11 6:00 U 9:48 9:07 V - - W 21:24 12:41 X 20:05 12:00 Y 16:25 9:54 Z 18:25 11:04 AB 5:24 3:36 AC 26:33 25: Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal under 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra de nye møller forventes dermed ikke at give væsentlige gener. 187

94 4. Påvirkning ved naboer Linie for skyggekast 25 timer pr år 20 timer pr år 15 timer pr år 10 timer pr år 5 timer pr år 0 timer pr år KORTBILAG Kort over beregnet skyggekast for hovedforslag 188

95 4. Påvirkning ved naboer Linie for skyggekast 25 timer pr år 20 timer pr år 15 timer pr år 10 timer pr år 5 timer pr år 0 timer pr år KORTBILAG Kort over beregnet skyggekast for alternativt forslag 189

96 4. Påvirkning ved naboer 4.5 Samlet vurdering AFSTANDSKRAV For alle nabobeboelser er de påbudte afstande til nærmeste vindmølle på minimum fire gange møllens totalhøjde overholdt for både hovedforslag og alternativet. For begge forslag ligger ejendom V tættere på vindmøllerne, end vindmøllecirkulæret foreskriver. Da ejendommen tilhører og bebos af medejer af vindmøllerne, er ejendom V ikke at betragte som nabobeboelse, hvorfor afstandskravet ikke har betydning her. Boligen på to ejendomme ved Struer Landevej 40 og 42 vil blive nedlagt og ejendommen nedrevet ved en gennemførelse af projektet. Derudover forudsættes det, at nabo E bliver nedlagt i forbindelse med opstilling af vindmøllerne. VISUEL PÅVIRKNING For de fleste naboer omkring projektområdet vil det - i større eller mindre grad være muligt at se møllerne fra eller omkring ejendommen. Generelt vil beplantninger, dels i form af spredte krat-, træ- og læhegnsbeplantninger i det omgivende åbne land, dog virke afskærmende for udsynet mod de nye møller, og fra en række naboer vil de nye vindmøller slet ikke være synlige. Det skønnes, at: - under 1/3 af naboerne vil have boligen og udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. - omkring halvdelen af naboerne vil have bevoksning og/eller driftsbygninger mellem boligen og møllerne, som helt eller delvist skærmer for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan dele af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. - knap 1/5 af naboerne vil have stort set hele ejendommen afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan det fortrinsvis være ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand, der kan have betydning. STØJ Beregninger for hovedforslag og alternativet viser, at det maksimalt tilladte støjniveau er overholdt ved alle naboer. Det højest beregnede støjniveau for forslagene er 43,0 db(a) ved 8 m/s og 42,0 db(a) ved 6 m/s ved nabo L - gældende for begge forslag. For begge forslag vil støjkrav ikke kunne overholdes for ejendom V. Da ejendommen tilhører og bebos af medejer af vindmøllerne, er ejendom V ikke at betragte som nabobeboelse, hvorfor lovgivning om støj, ligesom afstandskravet, ikke har betydning her. Da ejendom E forudsættes nedlagt i forbindelse med opstilling af møllerne, er denne ikke vurderet i forhold til støj. Ud fra støjtallene for naboerne i oversigten på side 183 kan det overordnet set konkluderes, at hovedforslaget bidrager med lidt mere støj i forhold til det alternative forslag. Begge projektforslag forudsætter en regulering af kildestøjen fra møllerne. Dette vil medføre et mindre produktionstab i forhold til drift ved maksimal omdrejningshastighed. SKYGGEKAST Beregninger for hovedforslaget viser, at de anbefalede retningslinier på maksimalt 10 timers årligt, reelt skyggekast overholdes med undtagelse af nabo D, G, H, W, X, Y, Z og AC. For det alternative forslag overholdes retningslinierne med undtagelse af nabo G, W, X, Z og AC. Det højest beregnede niveau er ca. 26½ time/år for hovedforslaget ved nabo AC. Alle øvrige naboer vil ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timers reelle skyggegener årligt. Ud fra skyggetallene for naboerne i oversigten på side 187, kan det overordnet set konkluderes, at hovedforslaget bidrager med lidt flere skyggetimer for hver enkelt nabo i forhold til det alternative forslag. Kommunen har det overordnede miljøtilsyn og såfremt kravene på 10 timer overskrides, har kommunen mulighed for at kræve miljøstop af den eller de vindmøller, som skaber skyggegenerne. Brugen af miljøstop her vurderes at være uden større betydning for vindmøllernes produktionsevne. Planafdelingen i Struer Kommune vil anbefale Struer Byråd, at VVM-tilladelsen stiller krav om, at software programmet der sikrer at boliger ikke bliver udsat for mere end 10 timers skyggekast om året bliver installeret. 190

Vis mere