Ledertræf september Christiansminde

Transkript

1 Ledelse i forventningernes vold? Ledelse af medarbejdere og skole i en tid, hvor forældre involverer sig i skolen på nye spændende måder fyldt af engagement og forventninger til skolens undervisning og kommunikative kraft samt ikke mindst til deres eget spillerum i skolen Velkommen til Lilleskolernes Ledertræf 2009 for ledere, souschefer/viceinspektører og andre interesserede At lede dem, der leder sig selv: Frihedens forpligtelse og forbandelse Sverre Raffnsøe professor på CBS og leder af forskningsprogrammet Ledelse af selvledelse Vild-ledelse? Et styringsmæssigt monster er under opbygning et vrangbillede af rationalitet og fornuft. Hvad er svaret? Verner C. Petersen docent ved Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus pioner i værdibaseret ledelse Vilkår og synlighed - Kommunikationsværktøjer Kresten Schultz Jørgensen direktør for Lead Agency kommunikationens muligheder i en foranderlig verden Viden, magt og dannelse - Hvor står kampen om skolen? Stefan Bille Hermann rektor for professionshøjskolen Metropol forfatter og samfundsdebattør Brændvarme, påtrængende emner - spændende foredragsholdere højt til loftet smukke omgivelser refleksion, samtaler og fordybelse. 2½ døgn sammen med gode kolleger fra andre skoler. Nærvær visioner udsyn indsigt. Med andre ord: Ledertræf 2009! Velkommen til Ledertræf 2009 Kursusudvalget Henrik Andersen (Byens Skole), Jeanne Schou (Højbo Friskole), Claus Balsvig (Børneuniversitetet), Torben Berg (Roskilde Lille Skole) og Peter Højgaard (Lilleskolerne) Ledertræf september Christiansminde

2 At lede dem, der leder sig selv: Frihedens forpligtelse og forbandelse Medarbejderne leder sig selv på flere og flere arbejdspladser. Når den enkelte skal skabe fornyelse og selv tage vare på sig selv og sine opgaver, er selvledelse vejen frem. Det giver medarbejderen stor frihed, men frihedens velsignelser er samtidig en forbandelse og en belastning. Både for den enkelte, for ledelsen, for organisationen og for samfundet. Når medarbejderne skal lede sig selv, bliver ledelse konstant efterspurgt; men samtidig opleves ledelsen og lederne ofte som aktører, der konstant griber forkert ind. Sverre Raffnsøe Professor, Copenhagen Business School, og leder af forskningsprogrammet Ledelse af selvledelse (LAS). Selvledelse er et udbredt fænomen i dag. Det indebærer, at medarbejdere forvalter deres tanker, forestillinger, følelser og handlinger på måder, som bidrager til at realisere og udvikle medarbejderen selv, samtidig med at de skaber værdi for virksomheden. På offentlige og private arbejdspladser er selvledelse i stigende grad forudsætningen for at lede medarbejdere. Det er derfor af vital betydning at kende de vilkår, der gør sig gældende med selvledelsen. I modsat fald mislykkes tiltag ofte eller får utilsigtede virkninger. Primære forskningsområder: Det aktuelle sociale bånd og den sociale sammenhængskrafts historie i det vestlige samfund Ledelse og ledelsesfilosofi Ledelse og tillid Æstetik, filosofisk æstetik og kunst - Velfærd og velfærdssamfund Forhandlingssamfundet Foucaults filosofi Nietzsches moralgenealogi og filosofi. Vild-ledelse? Vi er ved at skabe et styringsmæssigt monster, et vrangbillede af rationalitet og fornuft. Med udgangspunkt i et verdensbillede, der projicerer naturvidenskabelig og økonomisk metode ind over de offentlige institutioner, destruerer vi en forståelse og indsigt baseret på tavs viden og uudtalelige værdier. Hvad vi sætter i stedet er eksplicit viden, styringsinstrumenter, værktøjer og enkle mål. Resultatet bliver en halvering af verden. Alt, hvad der ikke kan udtrykkes eksplicit, er ikke viden og alt, hvad der ikke kan målsættes og måles, er værdiløst. Vi skriver regler og procedurer for at sikre ansvarlighed og kvalitet og gør derved medarbejdere ansvarsløse og demotiverede. Vi definerer værdigrundlag, skønt ægte værdier kun kan udspringe fra det tyste, dybe lag af tavs viden, der findes i praksis. Vi dokumenterer og måler, men overser, hvad der sker med mennesker, der konstant er udsat for et pres for at dokumentere at vilkårlige mål bliver opfyldt. Der er derfor behov for alternativer, der vender op og ned på nogle af de gængse forestillinger om styring i den offentlige sektor. Der skal lægges vægt på det grundliggende formål for en institution, på idéen, meningen og retningen. Når man ikke angiver præcist, hvad der skal laves og hvorledes det skal gøres, skaber man mulighed for, at medarbejderne selv kan reducere flertydigheden, mindske uklarheder, løse problemer og træffe selvstændige beslutninger. Der skal således ikke angives klare og entydige instruktioner for medarbejdernes aktiviteter, opstilles ligegyldige værdigrundlag, eller arbejdes for at opnå vilkårlige måltal. Forudsætningen er netop, at medarbejderne har et råderum, hvor de kan udfolde deres viden og kunnen og demonstrere deres ansvarlighed. Det vil føre til større engagement, mere ansvarlighed, mere indsigt og forståelse og i sidste ende en højere grad af selvmotivering. Verner C. Petersen cand.scient. et dr.phil., er docent ved Institut for Ledelse (MAN) på Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet. Han er grundlægger og leder af CREDO (Centre for Research in Ethics and Decision-making in Organisations). CREDOs hovedformål er at udføre og fremme tværvidenskabelig forskning på tre områder: Værdibaseret ledelse og selvorganisering, Læring, problemløsning og beslutningstagning i organisationer, Offentlig regulering vs. Selvregulering. Se Siden 1989 har han og andre forskere fra CREDO-gruppen været pionerer i forbindelse med udforskning og udvikling af teorier om værdibaseret ledelse og selvorganisering og den praktiske anvendelse af disse teorier. Seneste bog (2008): Vildveje i velfærdsstaten fællesskab i opløsning, styringsillusioner, udveje. København, Informations Forlag.

3 Vilkår og synlighed - Kommunikationsværktøjer Disse års samfundsforandringer vender i lyset af individualiseringen og globaliseringen op og ned på alle organisationers forhold til kunder, medarbejdere og det omgivende samfund. Vi kaster om formiddagen et kritisk blik på de mange nye roller, både skolen, ledelsen og interessenterne forventes at spille. Hvem skal vi fx. kommunikere til - kunder, brugere eller borgere? Om eftermiddagen konkretiserer vi kommunikationsværktøjerne og stiller skarpt på to cases: Skolen, der vil profilere sig selv på en særlig pædagogisk platform i forhold til børn, medarbejdere, forældre, presse og myndigheder? Krisen, hvor noget er gået helt galt. Hvem siger hvad til forældrene, medarbejderne, pressen? Kresten Schultz Jørgensen Direktør for Lead Agency, der fokuserer på kommunikation som strategisk ledelse - Hvordan samler virksomheder og organisationer deres interessenter omkring en vision og legitim dialog, når groft sagt alting er til diskussion? Kresten Schultz Jørgensen har været redaktør på Politiken, Aktuelt og Dagen, nordisk kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og kommunikations- og salgsdirektør på Det Kongelige Teater. Kresten Schultz Jørgensen har beskæftiget sig indgående med kommunikationens muligheder i en foranderlig verden. Hvad stiller det politiske liv og samfundsøkonomien, medierne og kulturlivet op over for de forandringer, som både globaliseringen og individualiseringen repræsenterer? Viden, magt og dannelse - Hvor står kampen om skolen? Forholdet mellem magt, viden og dannelse forskydes i takt med samfundets udvikling. I skolen kan man blandt andet aflæse det på hvad politikere, erhvervsliv, forældre og skolefolk hver især forventer af skolen. Stefan Hermann mener, at udviklingen siden reformpædagogikkens gennembrud i slutningen af 1950 erne har medført, at indholdspunktet i den didaktiske trekant lærer, fag, elev er blevet underbetonet. Og at det er problematisk, fordi viden er fundamentet for selvstændighed og forudsætningen for en kritisk sans, der værner mod politisk propaganda, mediemanipulation og fundamentalistiske trusler. Hvad skal der egentlig til for at være en moderne skole med styr på værdierne, demokratiet og globalt udsyn? Hvad er det for en skole, vi forestiller os, at vi leder? Og hvad er det for en skole, vi gerne vil lede? Bedstefars skole i 1949 er på mange måder vidt forskellig fra lille Sofies skole i I 1950 ernes industrisamfund gik skolen mest ud på at sætte eleverne i stand til at få et job og derfor handlede det om at få netop den viden og de færdigheder, arbejdsmarkedet ønskede. Senere gik det måske i langt højere grad ud på, at det skulle være sjovt at gå i skole og eleverne skulle udvikle sig til at blive lykkelige mennesker. I lilleskolekredse er der desuden talt meget om det hele menneske og at skolen skulle være opmærksom på alle udviklingsområder og især understøtte kreativitet og dyrke de musiske fag. Men mon ikke de fleste kan være enige i, at det ikke er et tilstrækkeligt mål at gøre mennesker lykkelig og lære dem at spille musik og teater. Der skal mere til, for at vi kan tale om en skole. Stefan Hermann mener, at viden og dannelse hænger sammen. Arbejdet med det faglige stof skal understøtte dannelsen. Ingen dannelse uden faglighed, og ingen faglighed uden dannelse. Det at eleverne lærer noget kan man faktisk se som mediet til et dannelsesideal snarere end som præstationer og formelle kundskaber. Folkeskolens dannelsesideal handler om den alsidige udvikling. I en fri grundskole kan man opstille flere og andre dannelsesidealer, fx at skolen skal skabe myndige borgere. Med afsæt i sin historiske fremstilling af folkeskolens udvikling i bogen Magt og oplysning. Folkeskolen udfordrer Stefan Hermann vores forestillinger om skolen og giver stof til eftertanke om skolens opgave(r) og placering i samfundet Stefan Bille Hermann Rektor ved Professionshøjskolen Metropol. Stefan Hermann en lang række artikler om pædagogik, kompetenceudvikling og læring og uddannelsespolitik. I 2007 udkom bogen Magt og oplysning Folkeskolen fra (Forlaget Unge Pædagoger). Stefan Hermann er uddannet cand.scient. pol. Har tidligere blandt andet været vicedirektør ved kunstmuseet Arken, chefkonsulent i Undervisningsministeriet, amanuensis ved Århus Universitet og ekstern lektor ved Københavns og Århus Universitet og fuldmægtig i Kulturministeriet.

4 PROGRAM: LEDERTRÆF på Christiansminde, Svendborg TEMA: Ledelse i forventningernes vold? ONSDAG, 23. september TORSDAG, 24. september FREDAG, 25. september 8-9 Morgenmad Morgenmad Tid & sted: Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg. Ankomst fra Velkomst. At lede dem, der leder sig selv: Frihedens forpligtelse og forbandelse - Sverre Rafnnsøe, professor CBS Frokost Vild-ledelse? - Verner C. Petersen, docent ved Institut for ledelse - Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet TIL rådighed for Orientering, drøftelse af aktuelle temaer, og networking 9.00 Vilkår og synlighed Kommunikationsværktøjer - Kresten Schultz Jørgensen Foredrag/oplæg / involvering: - samfundsforandringer som individualisering og globalisering påvirker organisationer også skolen - mange ny roller Frokost Formiddagens arbejde fortsætter: Konkretisering af kommunikationsværktøjer: - profilering på en særlig pædagogisk platform - eksemplarisk arbejde med krisehåndtering Refleksioner på sundet. - Det gode skib M/S Helge danner rammen om ca. 2½ times refleksions-samvær Middag Middag After-dining 9.00 Viden, magt og dannelse Hvor står kampen om skolen? - Stefan Bille Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol Foredrag med udfordringer til forestillingerne om skolens udvikling, indhold, opgave og placering i samfundet FARVEL og på gensyn næste år Frokost Tilmelding: På vedlagte blanket helst inden 1. juli. Pris, betaling og timetal: o Kursustimer 20 kursustimer o Deltagerpris 5400,- kr. (Indkvartering på enkeltværelser) Kursusafgift opkræves, når tilmeldingen er modtaget. Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af afbud vil kursusafgift kun blive tilbagebetalt, såfremt Lilleskolerne kan reducere udgifterne)

5 Tilmeldingsblanket Ledertræf september på Christiansminde v. Svendborg Skole _ Deltagerbetaling opkræves primo september: kr. ( kr. i kursustilskud) Underskrift: _ dato skoleleder Tilmeldingsfrist: Helst inden 1. juli 2009 (Deltagerbetaling opkræves ca. 3 uger før træffet) Sendes til: Lilleskolerne, Ny Kongensgade 10, 1., 1472 København FAX: eller send mail med samme oplysninger til jeanette@lilleskolerne.dk