Från forskarföreningarna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Från forskarföreningarna"

Transkript

1 Från forskarföreningarna Referat af SMID s årsmøde 1997: Digital mediekultur: Interaktivitet, konvergens & netværk Steven Jones: Virtuel kultur og det moderne fællesskab Hovedemnet var Internet som medium med vægt på en bredere kulturel diskussion af de former for fællesskab, som on-line-kommunikation giver mulighed for. Det er først inden for de sidste 5 år, at det er blevet klart, at Internet ikke blot er et kommunikationssystem, men et egentligt medium, påpegede han. Med udgangspunkt i en kort gennemgang af Internets historie redegjorde Jones for, hvilke interesser der har været involveret i forskellige faser af nettets opbygning. Han belyste disse interessers indbyrdes styrkeforhold med henblik på at beskrive, hvilke former for fællesskab nettet har befordret. I den forbindelse pegede han på virkningen af den voksende kommercialisering af Internet og pegede på, at nettet i stigende omfang blev amerikaniseret: Stort set alle Web-sider er engelsksprogede, da det udgør forudsætningen for at blive registreret på søgemaskinerne, hvilket på sin side er en forudsætning for, at Web-sider overhovedet bliver set. Desuden blev de særlige kommunikative betingelser, som gælder for Internettet, diskuteret, hvor den særegne dobbelthed af offentlig og privat kommunikation blev fremhævet sammen med det forhold, at identitet er både usikker og omskiftelig i on-line-kommunikation, fordi man kan udgive sig for at være hvem som helst i et system, hvor det ikke er muligt at identificere afsenderne. Jones hæftede sig især ved nettets begrænsninger med hensyn til udviklingen af fællesskaber og pegede bl.a. på, at fællesskab har en geografisk baggrund, som ikke findes i netkommunikation. Mange af de virtuelle fællesskaber har baggrund i, at mennesker, der ligner hinanden og har samme interesser, let kan komme i kontakt med hinanden. Dette har ikke mindst stor betydning for unge, påpegede Jones, som imidlertid samtidig hæftede sig ved bagsiden af nettets mange brugergrupper. Problemet er dels, at der som regel tale om meget kortvarige kontakter, som ikke skaber egentlige fællesskaber, og dels at sociale og kulturelle forskelligheder ikke kommer til udtryk, når dem, der kommunikerer med hinanden er så påfaldende ens. Dette er ikke mindst et problem, fordi det fortsat primært er den hvide middelklasse, som har adgang til nettet. Paul Mayer: Computermedia in a Reception Analytical Context I den introducerende del af sit oplæg tog Paul Mayer udgangspunkt i, at computermedierne ikke i noget særligt omfang er blevet studeret udfra receptionsanalytiske metoder. Brugerens aktive rolle i computerkommunikationen er hos f.eks Nicholas Negroponte og Sherry Turkle såklart forudsat, men ikke objekt for egentlige bruger-studier. Her kommer receptionsanalysen og dens metoder ind i billedet, og i den forbindelse fremhævede Paul Mayer sit ønske om at inddrage perspektiver fra bl.a. Janice Radway, Ian Ang og David Morleys arbejder i.f.m. forståelse af computermediernes brug i den hverdagslige kontekst. Et sådant generativt studie vil f.eks. søge at udlede begrebsmæssige katagorier og meningshelheder i brugernes omgang med og sprogbrug om computeren. Når receptionsanalysen appliceres på computeren kræver det teoretisk udfoldes af tekstens status i computerkommunikationen set i relation til brugerens aktive rolle. Skiftet i sprogbrug fra publikum / læser til bruger tematiserer helt direkte dette problem. 121

2 Paul Mayer pegede på, at der er behov for meget forskningsarbejde på dette felt, og han benyttede herefter resten af sit oplæg til at fremlægge metoder og foreløbige resultater af sin kvantitative og kvalitative undesøgelse af en gruppe studerendes holdninger til og sprogliggørelse/begrebssætning af computeren som medie, fænomenet World Wide Web og et konkret chat-program. Den efterfølgende diskussion prægedes af metodiske spørgsmål til den konkrete undersøgelse, hvis foreløbige reslutater alle hidrørte fra spørgeskema-delen i undersøgelsen. Terje Rasmussen: Sociologiske tilgange til de nye digitale medier Terje Rasmussen tog afsæt i det seneste årtis deregulering af telekommunikationen samt dens nye indhold. Udviklingen har dels skabt en helt ny interesse for telekommunikationen og herunder også fornyet forskningsinteressen. Samtidig er udviklingen med til at blotlægge mediesociologiens hidtidige manglende interesse for digitale medier. Terje Rasmussen skitserede derpå 4 centrale områder som en forskning i digitale medier kan rette sin interesse imod: 1. Medieinstitutionerne: Udviklingen fremmer en udvikling af nye institutioner og skaber konvergens mellem forskellige og hidtil adskilte institutioner. Dette fordrer en mediepolitisk og forskningsmæssig konvergens. Kan og vil man mediepolitisk forsøge at regulere? Og hvilke teorier og modeller vil man være nødsaget til at sammentænke, når man vil belyse institutionerne? 2. De digitale tekster: Med digitale medier får vi en helt ny type tekster, der adskiller sig fra hidtidige tekster ved at indbefatte en langt højere grad af valg fra læserens/brugerens side end ved traditionelle tekster. D.v.s. begrebet interaktivitet bliver centralt. 3. Den sociale interaktion: De digitale medier åbner for nye fællesskaber on-line : hvorledes fungerer disse fællesskaber, og hvad bruger den enkelte dette til? Samtidig vil udviklingen forstærke interessen for det sociale liv rundt om computeren. 4. De sociale forandringer: Der er behov for historiske analyser, der kan belyse hvorledes nye medier både er en del af større sociale forandringer, og samtidig selv bidrager til forandringerne. De to gennemgående og centrale aspekter i udviklingen er udfra en sociologisk interesse henholdsvis digitaliseringen og dereguleringen.for forskerne rejser der sig endvidere en lang række definitionsproblemer. Først og fremmest bliver det svært at definere, hvad der er nye og hvad der er gamle medier. Vi er midt i en forandringsproces, hvor det er svært at finde de systematiske forandringer. Overgangen fra massemedier til nye medier er ikke præget af kontinuitet. Derfor bliver også mediebegrebet problematisk. Institutionelt viser overgangen også at der er uklare grænser, idet gamle medier tager nye medier i brug. det sker f.eks. når aviser lægger nyheder ud på nettet. Det medfører bl.a., at dead-line mister sin betydning, og det ændrer afgørende på de fleste traditionelle medieinstitutioner. Alt i alt er udviklingen en proces, der både skal ses som en sociologisk og en teknologisk forandring, hvis følger indtil videre er uforudsigelige. Men eftersom distinktionen mellem forskellige medier bliver umulig at opretholde kan det være nyttigt at begynde at tale om forskellige medie- modes. Kulturelt set tegner overgangen en forandring fra en kultur baseret på kalkulation til en postmoderne kulturel simulation. Udviklingen udfordrer de eksisterende sociologiske forståelsesrammer. F.eks. viser den historiske udvikling af Internettet at offentlighedsbegrebet bliver udfordret, idet den traditionelle medieindustri her ser nye muligheder. Brugerne af traditionelle medier bliver således forandret til konsumenter. Terje Rasmussen rundede af med at konkludere, at den ny medieteknologi vil influere de sociale systemer. For at belyse mediernes rolle i social integration og den sociale integration bliver det fremover nødvendigt at skelne mellem forskellige former for integration, som er muliggjort af forskellige medier. I opposition til Habermas s skelnen mellem social integration og system integration foreslog han en ny integrativ typologi, som kan omfatte de digitale medier: Ikke-medieret integration Hermeneutisk integration Dialogisk integration Panoptisk integration 122

3 Jens F. Jensen: Interaktivitet, interaktiv mediekultur interaktiv medieforskning? Formålet med Jens F. Jensens foredrag var at give et overblik over de interaktive teknologier, der pt er under udvikling. Dette blev illustreret vha forskellige eksempler på apparatur og interaktivt indhold. Udgangspunktet for gennemgangen var, at det er umuligt at forudsige teknologiens sociale, kulturelle og økonomiske gennemslagskraft. Telefonen og HD-TV er slående eksempler på denne problematik. I forbindelse med udbredelsen af telefonen udtalte en af de første brugere, en amerikansk borgmester, at denne teknologi var så nyttig, at hver amerikansk by med tiden sikkert ville besidde et eksemplar. Omvendt blev der for blot ti år siden knyttet store økonomiske forventninger til HD-TV. Denne analoge teknologi synes imidlertid at være gået helt i glemmebogen i den digitale tidsalder. Jens F. Jensen startede med en nyttig indkredsning af begreberne digitalisering, konvergens, interaktivitet og multimedier. Multimedier er kombinationen af flere forskellige udtrykssystemer (tekst, tal, grafik, audio, video etc.), der er integreret og styret af en digital processor. Dermed er multimedier karakteriseret ved, at træk fra de særskilte medier, TV og PC, begynder at konvergere. Brugerne forlanger således tv features som lyd, billede og video i deres computere. Og af tv forlanger de computer features som content-on-demand og interaktivitet, dvs. muligheden for selv at levere input til mediet. Denne produktkonvergens er et væsentligt aspekt ved udviklingen af interaktive teknologier, men langt fra det eneste. Udviklingen drives fremad af fire hovedaktører, med hver deres traditionelle forankring i værdikæden: computerbranchen som en forudsætningsskabende teknologi, publiceringsbranchen (forlag, aviser, musikindustri etc.) som indholdsproducenter, tv-, film- og underholdningsbranchen som både forudsætningsskabende teknologier, indholdsproducenter og distributører, og telekommunikationsselskaber (telefon- og kabelselskaber) som distributører. Spillet mellem disse aktører ytrer sig på tre felter. Dels i industriel konvergens: i dannelsen af (multi)mediakonglomerater, der integrerer tjenester og produkter fra hele værdikæden. Dels i kampen om informationsmotorvejene, dvs. i de forskellige aktørers forsøg på at kontrollere de informationsnetværk, der tillader millioner af brugere at kommunikere, interagere og modtage tjenester (f.eks. det traditionelle telefonnetværk eller Worldwide Internet). Og dels i kampen om den rette platform for interaktiv teknologi: altså om hvilket apparat, TV eller PC, der skal være udgangspunktet for integrationen af TV- og PCtræk. Jens F. Jensen præsenterede her en fem-trins skala af teknologiske bud, der spænder fra TV til PC, nemlig: TV WebTV, itv, TV-PC Network Computer (NC), NetPC, WebPC PC-TV PC og gennemgik vha eksempler de teknologiske og markedsmæssige (producenter, økonomiske omkostninger, målgrupper) karakteristika ved hhv WebTV, NC og PC-TV. Mens de forskellige aktører i diverse industrielle alliancer kæmper hårdt om dominans på hard ware siden, er soft ware derimod endnu en mindre udviklet side af interaktiv teknologi. Foredraget gennemgik derfor afslutningsvist muligheder for interaktive applikationer og interaktivt indhold ved at relatere multimedier til forbrugernes behov i hjemmet og på arbejdet. En række muligheder for interaktive TV-tjenester blev opregnet: underholdning, uddannelse, information, kommunikation, games, transaktion, reklamer. Og der blev vist konkrete eksempler på multimedieapplikationer, nemlig et elektronisk museum og et interaktivt atlas. Frands Mortensen: Mediekonvergens i mediepolitisk perspektiv. Dette indlæg fungerede som en optakt til den efterfølgende paneldebat, hvori deltagere fra mediebranchen deltog. Frands Mortensen tog afsæt i en beskrivelse af de mange nye medieformer, som forbrugerne vil blive tilbudt i fremtiden. Det store problem for branchen er, at det er umuligt at forudsige hvilke ting, forbrugerne faktisk vil have. Et af de tilbud som vil rumme flest muligheder bliver digitale tv-apparater. Udfra en social betragtning bliver det af afgørende betydning hvorledes det digitale tv vil komme til at se ud, og hvem der står bag udviklingen. Mange er nemlig stadig bange for pc en men fortrolige med tv. Spørgsmålet er om pc en vil blive udviklet til et tv-apparat eller tv-apparatet vil blive udviklet, så det får pc ens egenskaber. Samtidig er det væsentligt om det bliver pc-folk eller tv-folk, som 123

4 udvikler digitalt tv. Dels fordi de kræver forskellige former for aktivitet hos brugeren, dels fordi de har forskellig erfaring med at udvikle indhold. Værdikæden, d.v.s. kæden fra afsender til modtager bliver mediepolitisk interessant. Den har altid været der, men med digitaliseringen bliver det tydeligt, at der er problemer i dens forskellige led. Spørgsmålet er om der skal reguleres eller ej? Der vil komme flere trin fra afsender til modtager og der vil komme masser af nye aktører ind i kæden. Udviklingen i værdikæden vil give nye afgifts- og kontrolmuligheder; d.v.s. mediepolitikken vil blive langt mere kompleks. De centrale led i værdikæden, som repræsenterer fremtidige mediepolitiske problemstillinger er: Transport: Hvem og hvordan skal distributionen varetages? Hvem skal eje distributionskanalerne, forstået som fysiske sendere og frekvenser? Access: Hvem skal tage sig af betalingen? Hvad skal der betales; og hvem skal eje dekoderne? Brug: Hvordan skal udpakningen hjemme finde sted? Hvilke filtre kan der lægges ind i dekoderne, og hvilket dekodersystem vil man anvende? Frands Mortensen rundede af med at opridse henholdsvis et økonomisk og et socialt perspektiv for udviklingen: På det økonomiske område vil storbrug være en fordel, da det større udbud kræver en enorm markedsføring. I en sådan situation vil en aktørs besiddelse af flere led give store fordele. Hvad angår det sociale er der en fare for at informationskløften vil blive større: de der har viden kan udnytte systemet; de andre bliver sat af. Der er to politiske muligheder for at dæmme op for denne udvikling. Dels uddannelse generelt. Dels udvikling af offentlige redaktører, der som en slags biblioteksfunktion skal guide brugere og sikre troværdighed til informationerne. Endelig vil begrebet om originalitet og dermed copyright blive et problem i det konvergerende samfund, samtidig med at opfattelsen af subjektet vil blive ændret. Paneldeltagere: Torben Thune fra TeleDanmark Kabeltv, Anders Kronborg fra Danmarks Radio, Paul Natorp fra JyllandsPosten og Simon Løvind fra Deadline. Torben Thune: TeleDanmark har allerede valgt dekodersystem og forsøger nu at få folk til at købe dem. Indholdet er afgørende for succes i forhold til kunderne. TeleDanmark bruger derfor indholdet til at få solgt de digitale dekodere og dermed få folk ind på nettet. Man har anset det for nødvendigt at kickstarte indholdet for at få fat i markedet. Anders Kronborg: Understregede at Danmarks Radio ikke har en overordnet strategi, men flere delstrategier på det digitale område. Især er det vigtigt at være med i udpakningen. Hvad angår det attraktive indhold er det svært at finde digitalt tv-stof og at udtænke særlige koncepter, der f.eks. udnytter det interaktive fuldt ud. Endelig har Danmarks Radio sikret sig adgang til nettet gennem fælles nordiske aftaler mellem tv-stationerne og teleselskaberne. Paul Natorp: Gav en oversigt over JyllandsPostens igangsatte ikke-digitale medieaktiviteter. Dernæst gik han ind i en nærmere redegørelse for Internet-avisens målsætning, indhold og læsning. Det er JyllandsPostens filosofi, at økonomien skal balancere ved indsatsen på det elektroniske marked det holder stik. JyllandsPosten skal først til at omlægge sin produktion nu og vil derfor tage højde for den digitale udvikling, som bl.a. påvirker avisen som helhed og den journalistiske arbejdsmetode. Digitaliseringen vil påvirke avisernes annonceindtægter. Samtidig vil avisens rolle blive omdefineret fra at være et bladhus til en medievirksomhed, der leverer nyheder, som kan distribueres i andre medier. Endelig giver digitaliseringen mulighed for andre bearbejdningsmåder. Dels forsvinder dead-line, dels vil brug af hypertekst gøre indeksering til en del af det journalistiske arbejde. Simon Løvind: Som repræsentant for uafhængige producenter valgte Simon Løvind at præsentere en af firmaets produktioner Black-out. Ved at gennemgå tilblivelsen og hensigterne bag beskrev han problemerne med at få finansieret danske produktioner. Han lagde derfor op til en kulturpolitisk løsning, hvor offentlig støtte skal sikre produktion af dansk indhold. Afslutningsvist efterlyste han udviklingscentre, hvor man gennem eksperimentel forskning arbejder med interaktiv dramaturgi, multimedieæstetik og tidsligheder. Rolf Brandrud: Public service selskabernes stilling i den digitale fremtid Rolf Brandrud holdt et kort foredrag på baggrund af rapporten med samme titel, stilet til Nordisk Ministerråd, Indledningsvist præciserede han vha værdikæden, hvad det egentlig er, der digitaliseres. Mens første og sidste led i værdikæden (talenter og rettigheder samt brugen) forbliver analoge, digitaliseres de øvrige led: indholdsproduktionen, indpakningen, distributionen, modtagerudstyret og brugergrænsefladen. Denne digitalisering skyldes i øvrigt for 85% teknologi- 124

5 tryk, for 10% de offentlige myndigheders begejstring, men er kun for 5% begrundet i et konkret markedsbehov. Dette behov er imidlertid udslagsgivende for, om digitaliseringen overhovedet bliver en succes. Det er således slutbrugerne, der i sidste ende afgør det videre forløb. De må investere i digitalt modtagerudstyr. Og fordi dette er dyrt, vil analogt tv endnu i mange år fremover forblive en konkurrent til digital(t) TV-PC/PC-TV. Man kan derfor spørge, hvad der giver brugerne tilstrækkeligt digital merværdi, så de er villige til at skifte udstyr? Digitaliseringen giver brugerne en tydeligere lyd samt et bredere og bedre billede, et mere simpelt navigationssystem ift programudbuddet, og desuden muligheden for at tilkobles internet via tv-skærmen. Men det mest væsentlige er dog, at der skabes mulighed for at modtage tv og internet på samme skærm, på samme tid. Succes en beror således ikke på video-on-demand, men afhænger af udvidet broadcasting service: det såkaldte TV+, som er karakteriseret ved fuldkvalitet video fra tv, uddybende websider på skærmen, samt brugerskabt indhold, der indgår i et aktivt samspil med udsendelsen. Public service selskabernes stilling i den digitale fremtid påvirkes af en række kampe i værdikæden. For det første kæmpes der om talenter og rettigheder, hvor digitale kanaler påvirker prisen for rettigheder på sport, film og underholdning (den tyske Kirch-gruppe har således erhvervet tvrettighederne for VM-fodbold i 2002 og 2006 for 15,5 mrd. SEK, mens Murdoch har fremsat et tilsvarende bud på OL-rettighederne). For det andet gælder striden distributionskanalerne, hvor fremtiden tegner sig til at stå i det fiberoptiske telefonnets tegn fremfor i antennernes eller satelliternes. For det tredje er der en kamp om, hvem der får lov til at definere kontaktfladen til brugerne. Denne kamp gælder især rettighederne over den uforanderlige startside, som brugeren møder, så snart apparatet tændes. Denne startside kommer til at fungere som en elektronisk programguide, hvor et menu med illustrationer og reklamer hjælper brugeren til at navigere blandt de mange tilbud. En plads på startsiden bliver således guld værd, og flere aktører kan tænke sig at blande sig i kampen om at erobre retten til at sælge plads her: Microsoft, IBM, Telenor etc. Mens den digitale fremtid således præges af store erhvervsvirksomheders interesser, så Brandrud ikke desto mindre også en væsentlig rolle for public service selskaber i dette samspil mellem TV og PC. Denne rolle skyldes, at konvergensen åbner for helt nye public service funktioner, idet også andre public service medier end radio/tv kan gøre sig gældende: f.eks. biblioteker, uddannelsesinstitutioner og andre vidensarkiver. Brandrud kunne derfor afslutningsvis opridse en række nye public service tjenester, som digitaliseringen skaber forudsætninger for: digital demokrati, troværdige forbrugeroplysninger, kulturtilbud, livslang læring, helsetjenester, information fra frivillige organisationer etc. Referenter: Kirsten Frandsen Christian Jantzen Tove Arent Rasmussen Henrik Søndergaard 125

6 126

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller E-tailhandel E-tailhandel beskriver situationen, hvor detailhandleren sælger sine fysiske og evt. digitale varer i mindre mængder til den endelige forbruger via en Internetbutik. Hvad foregår der her?

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48). Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19 Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen Digitale indfødte vs. Digitale immigranter De digitale indfødte De digitale indfødte (1990+)

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

THE INTERNET OF THINGS

THE INTERNET OF THINGS GAMIFICATION Voksede du op med film eller computerspil? Seere opfatter sig selv som passive observanter. Spillere ser sig selv, som cocreators af deres egen virkelighed. Spil og virkelighed flyder sammen

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES!

Læs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Læs og gem! Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Er du klar til det nye? Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark Det gamle tv-signal til antenner går på pension Gennem mere end et halvt

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012. Jørn Holst

Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012. Jørn Holst Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012 Jørn Holst Udfordringer! Waoo Pakkesalg (tripleplay) Præsenteret for slutbruger som enkelt og overskueligt Køb en med det hele for en overkommelig pris. Oprettelsesrabatter

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk Peter Mørk Nordjyske Medier Journalnummer (A979-15) New York Start-up mentalitet i journalistikken. 18.10.2015 25.10.2015 Kursuset i New York

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina

Læs mere

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Med vores Mobile Marketing moduler kan du nemt og hurtigt lave : SMS konkurrencer SMS quiz SMS afstemninger SMS nyhedstjenester

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

DKPK Den Kristne Producentkomité

DKPK Den Kristne Producentkomité Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 275 Offentligt DKPK København d. 13-09-08 Styrelsen for Bibliotekogmedier jni@bibliotekogmedier.dk att. Janni Nielsen Høringssvar vedr. Mediesekretariatets

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Installation af Zaptor-kort i kortlæser (CA-modul) ved fjernsyn med indbygget DVB-C tuner behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Ønsker du derimod at

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Generalforsamling 26. april 2006

Generalforsamling 26. april 2006 Formandens beretning for året 2005 Indledning Indledningsvis vil jeg starte min beretning med en kort orientering om foreningens virke og derefter gå over til udviklingen i det forgangne år. Foreningens

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Vi blænder op for digitalt tv

Vi blænder op for digitalt tv Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del ilag 221 Offentligt December 2008 overblik liv klar til digitalt tv Den 31. oktober 2009 erstattes det analoge signal til antenne-tv med et digitalt. Hvad kommer det

Læs mere

Andre e-handelsmodeller og anvendelser

Andre e-handelsmodeller og anvendelser Andre e-handelsmodeller og anvendelser Tidligere kapitlers koncepter holder stadig vand, hvor kapitler 10 og 11 fokuserer på specifikke anvendelser. Kap. 9 er udeladt. Udgangspunktet for anvendelsen af

Læs mere

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere