Från forskarföreningarna
|
|
- Sigrid Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Från forskarföreningarna Referat af SMID s årsmøde 1997: Digital mediekultur: Interaktivitet, konvergens & netværk Steven Jones: Virtuel kultur og det moderne fællesskab Hovedemnet var Internet som medium med vægt på en bredere kulturel diskussion af de former for fællesskab, som on-line-kommunikation giver mulighed for. Det er først inden for de sidste 5 år, at det er blevet klart, at Internet ikke blot er et kommunikationssystem, men et egentligt medium, påpegede han. Med udgangspunkt i en kort gennemgang af Internets historie redegjorde Jones for, hvilke interesser der har været involveret i forskellige faser af nettets opbygning. Han belyste disse interessers indbyrdes styrkeforhold med henblik på at beskrive, hvilke former for fællesskab nettet har befordret. I den forbindelse pegede han på virkningen af den voksende kommercialisering af Internet og pegede på, at nettet i stigende omfang blev amerikaniseret: Stort set alle Web-sider er engelsksprogede, da det udgør forudsætningen for at blive registreret på søgemaskinerne, hvilket på sin side er en forudsætning for, at Web-sider overhovedet bliver set. Desuden blev de særlige kommunikative betingelser, som gælder for Internettet, diskuteret, hvor den særegne dobbelthed af offentlig og privat kommunikation blev fremhævet sammen med det forhold, at identitet er både usikker og omskiftelig i on-line-kommunikation, fordi man kan udgive sig for at være hvem som helst i et system, hvor det ikke er muligt at identificere afsenderne. Jones hæftede sig især ved nettets begrænsninger med hensyn til udviklingen af fællesskaber og pegede bl.a. på, at fællesskab har en geografisk baggrund, som ikke findes i netkommunikation. Mange af de virtuelle fællesskaber har baggrund i, at mennesker, der ligner hinanden og har samme interesser, let kan komme i kontakt med hinanden. Dette har ikke mindst stor betydning for unge, påpegede Jones, som imidlertid samtidig hæftede sig ved bagsiden af nettets mange brugergrupper. Problemet er dels, at der som regel tale om meget kortvarige kontakter, som ikke skaber egentlige fællesskaber, og dels at sociale og kulturelle forskelligheder ikke kommer til udtryk, når dem, der kommunikerer med hinanden er så påfaldende ens. Dette er ikke mindst et problem, fordi det fortsat primært er den hvide middelklasse, som har adgang til nettet. Paul Mayer: Computermedia in a Reception Analytical Context I den introducerende del af sit oplæg tog Paul Mayer udgangspunkt i, at computermedierne ikke i noget særligt omfang er blevet studeret udfra receptionsanalytiske metoder. Brugerens aktive rolle i computerkommunikationen er hos f.eks Nicholas Negroponte og Sherry Turkle såklart forudsat, men ikke objekt for egentlige bruger-studier. Her kommer receptionsanalysen og dens metoder ind i billedet, og i den forbindelse fremhævede Paul Mayer sit ønske om at inddrage perspektiver fra bl.a. Janice Radway, Ian Ang og David Morleys arbejder i.f.m. forståelse af computermediernes brug i den hverdagslige kontekst. Et sådant generativt studie vil f.eks. søge at udlede begrebsmæssige katagorier og meningshelheder i brugernes omgang med og sprogbrug om computeren. Når receptionsanalysen appliceres på computeren kræver det teoretisk udfoldes af tekstens status i computerkommunikationen set i relation til brugerens aktive rolle. Skiftet i sprogbrug fra publikum / læser til bruger tematiserer helt direkte dette problem. 121
2 Paul Mayer pegede på, at der er behov for meget forskningsarbejde på dette felt, og han benyttede herefter resten af sit oplæg til at fremlægge metoder og foreløbige resultater af sin kvantitative og kvalitative undesøgelse af en gruppe studerendes holdninger til og sprogliggørelse/begrebssætning af computeren som medie, fænomenet World Wide Web og et konkret chat-program. Den efterfølgende diskussion prægedes af metodiske spørgsmål til den konkrete undersøgelse, hvis foreløbige reslutater alle hidrørte fra spørgeskema-delen i undersøgelsen. Terje Rasmussen: Sociologiske tilgange til de nye digitale medier Terje Rasmussen tog afsæt i det seneste årtis deregulering af telekommunikationen samt dens nye indhold. Udviklingen har dels skabt en helt ny interesse for telekommunikationen og herunder også fornyet forskningsinteressen. Samtidig er udviklingen med til at blotlægge mediesociologiens hidtidige manglende interesse for digitale medier. Terje Rasmussen skitserede derpå 4 centrale områder som en forskning i digitale medier kan rette sin interesse imod: 1. Medieinstitutionerne: Udviklingen fremmer en udvikling af nye institutioner og skaber konvergens mellem forskellige og hidtil adskilte institutioner. Dette fordrer en mediepolitisk og forskningsmæssig konvergens. Kan og vil man mediepolitisk forsøge at regulere? Og hvilke teorier og modeller vil man være nødsaget til at sammentænke, når man vil belyse institutionerne? 2. De digitale tekster: Med digitale medier får vi en helt ny type tekster, der adskiller sig fra hidtidige tekster ved at indbefatte en langt højere grad af valg fra læserens/brugerens side end ved traditionelle tekster. D.v.s. begrebet interaktivitet bliver centralt. 3. Den sociale interaktion: De digitale medier åbner for nye fællesskaber on-line : hvorledes fungerer disse fællesskaber, og hvad bruger den enkelte dette til? Samtidig vil udviklingen forstærke interessen for det sociale liv rundt om computeren. 4. De sociale forandringer: Der er behov for historiske analyser, der kan belyse hvorledes nye medier både er en del af større sociale forandringer, og samtidig selv bidrager til forandringerne. De to gennemgående og centrale aspekter i udviklingen er udfra en sociologisk interesse henholdsvis digitaliseringen og dereguleringen.for forskerne rejser der sig endvidere en lang række definitionsproblemer. Først og fremmest bliver det svært at definere, hvad der er nye og hvad der er gamle medier. Vi er midt i en forandringsproces, hvor det er svært at finde de systematiske forandringer. Overgangen fra massemedier til nye medier er ikke præget af kontinuitet. Derfor bliver også mediebegrebet problematisk. Institutionelt viser overgangen også at der er uklare grænser, idet gamle medier tager nye medier i brug. det sker f.eks. når aviser lægger nyheder ud på nettet. Det medfører bl.a., at dead-line mister sin betydning, og det ændrer afgørende på de fleste traditionelle medieinstitutioner. Alt i alt er udviklingen en proces, der både skal ses som en sociologisk og en teknologisk forandring, hvis følger indtil videre er uforudsigelige. Men eftersom distinktionen mellem forskellige medier bliver umulig at opretholde kan det være nyttigt at begynde at tale om forskellige medie- modes. Kulturelt set tegner overgangen en forandring fra en kultur baseret på kalkulation til en postmoderne kulturel simulation. Udviklingen udfordrer de eksisterende sociologiske forståelsesrammer. F.eks. viser den historiske udvikling af Internettet at offentlighedsbegrebet bliver udfordret, idet den traditionelle medieindustri her ser nye muligheder. Brugerne af traditionelle medier bliver således forandret til konsumenter. Terje Rasmussen rundede af med at konkludere, at den ny medieteknologi vil influere de sociale systemer. For at belyse mediernes rolle i social integration og den sociale integration bliver det fremover nødvendigt at skelne mellem forskellige former for integration, som er muliggjort af forskellige medier. I opposition til Habermas s skelnen mellem social integration og system integration foreslog han en ny integrativ typologi, som kan omfatte de digitale medier: Ikke-medieret integration Hermeneutisk integration Dialogisk integration Panoptisk integration 122
3 Jens F. Jensen: Interaktivitet, interaktiv mediekultur interaktiv medieforskning? Formålet med Jens F. Jensens foredrag var at give et overblik over de interaktive teknologier, der pt er under udvikling. Dette blev illustreret vha forskellige eksempler på apparatur og interaktivt indhold. Udgangspunktet for gennemgangen var, at det er umuligt at forudsige teknologiens sociale, kulturelle og økonomiske gennemslagskraft. Telefonen og HD-TV er slående eksempler på denne problematik. I forbindelse med udbredelsen af telefonen udtalte en af de første brugere, en amerikansk borgmester, at denne teknologi var så nyttig, at hver amerikansk by med tiden sikkert ville besidde et eksemplar. Omvendt blev der for blot ti år siden knyttet store økonomiske forventninger til HD-TV. Denne analoge teknologi synes imidlertid at være gået helt i glemmebogen i den digitale tidsalder. Jens F. Jensen startede med en nyttig indkredsning af begreberne digitalisering, konvergens, interaktivitet og multimedier. Multimedier er kombinationen af flere forskellige udtrykssystemer (tekst, tal, grafik, audio, video etc.), der er integreret og styret af en digital processor. Dermed er multimedier karakteriseret ved, at træk fra de særskilte medier, TV og PC, begynder at konvergere. Brugerne forlanger således tv features som lyd, billede og video i deres computere. Og af tv forlanger de computer features som content-on-demand og interaktivitet, dvs. muligheden for selv at levere input til mediet. Denne produktkonvergens er et væsentligt aspekt ved udviklingen af interaktive teknologier, men langt fra det eneste. Udviklingen drives fremad af fire hovedaktører, med hver deres traditionelle forankring i værdikæden: computerbranchen som en forudsætningsskabende teknologi, publiceringsbranchen (forlag, aviser, musikindustri etc.) som indholdsproducenter, tv-, film- og underholdningsbranchen som både forudsætningsskabende teknologier, indholdsproducenter og distributører, og telekommunikationsselskaber (telefon- og kabelselskaber) som distributører. Spillet mellem disse aktører ytrer sig på tre felter. Dels i industriel konvergens: i dannelsen af (multi)mediakonglomerater, der integrerer tjenester og produkter fra hele værdikæden. Dels i kampen om informationsmotorvejene, dvs. i de forskellige aktørers forsøg på at kontrollere de informationsnetværk, der tillader millioner af brugere at kommunikere, interagere og modtage tjenester (f.eks. det traditionelle telefonnetværk eller Worldwide Internet). Og dels i kampen om den rette platform for interaktiv teknologi: altså om hvilket apparat, TV eller PC, der skal være udgangspunktet for integrationen af TV- og PCtræk. Jens F. Jensen præsenterede her en fem-trins skala af teknologiske bud, der spænder fra TV til PC, nemlig: TV WebTV, itv, TV-PC Network Computer (NC), NetPC, WebPC PC-TV PC og gennemgik vha eksempler de teknologiske og markedsmæssige (producenter, økonomiske omkostninger, målgrupper) karakteristika ved hhv WebTV, NC og PC-TV. Mens de forskellige aktører i diverse industrielle alliancer kæmper hårdt om dominans på hard ware siden, er soft ware derimod endnu en mindre udviklet side af interaktiv teknologi. Foredraget gennemgik derfor afslutningsvist muligheder for interaktive applikationer og interaktivt indhold ved at relatere multimedier til forbrugernes behov i hjemmet og på arbejdet. En række muligheder for interaktive TV-tjenester blev opregnet: underholdning, uddannelse, information, kommunikation, games, transaktion, reklamer. Og der blev vist konkrete eksempler på multimedieapplikationer, nemlig et elektronisk museum og et interaktivt atlas. Frands Mortensen: Mediekonvergens i mediepolitisk perspektiv. Dette indlæg fungerede som en optakt til den efterfølgende paneldebat, hvori deltagere fra mediebranchen deltog. Frands Mortensen tog afsæt i en beskrivelse af de mange nye medieformer, som forbrugerne vil blive tilbudt i fremtiden. Det store problem for branchen er, at det er umuligt at forudsige hvilke ting, forbrugerne faktisk vil have. Et af de tilbud som vil rumme flest muligheder bliver digitale tv-apparater. Udfra en social betragtning bliver det af afgørende betydning hvorledes det digitale tv vil komme til at se ud, og hvem der står bag udviklingen. Mange er nemlig stadig bange for pc en men fortrolige med tv. Spørgsmålet er om pc en vil blive udviklet til et tv-apparat eller tv-apparatet vil blive udviklet, så det får pc ens egenskaber. Samtidig er det væsentligt om det bliver pc-folk eller tv-folk, som 123
4 udvikler digitalt tv. Dels fordi de kræver forskellige former for aktivitet hos brugeren, dels fordi de har forskellig erfaring med at udvikle indhold. Værdikæden, d.v.s. kæden fra afsender til modtager bliver mediepolitisk interessant. Den har altid været der, men med digitaliseringen bliver det tydeligt, at der er problemer i dens forskellige led. Spørgsmålet er om der skal reguleres eller ej? Der vil komme flere trin fra afsender til modtager og der vil komme masser af nye aktører ind i kæden. Udviklingen i værdikæden vil give nye afgifts- og kontrolmuligheder; d.v.s. mediepolitikken vil blive langt mere kompleks. De centrale led i værdikæden, som repræsenterer fremtidige mediepolitiske problemstillinger er: Transport: Hvem og hvordan skal distributionen varetages? Hvem skal eje distributionskanalerne, forstået som fysiske sendere og frekvenser? Access: Hvem skal tage sig af betalingen? Hvad skal der betales; og hvem skal eje dekoderne? Brug: Hvordan skal udpakningen hjemme finde sted? Hvilke filtre kan der lægges ind i dekoderne, og hvilket dekodersystem vil man anvende? Frands Mortensen rundede af med at opridse henholdsvis et økonomisk og et socialt perspektiv for udviklingen: På det økonomiske område vil storbrug være en fordel, da det større udbud kræver en enorm markedsføring. I en sådan situation vil en aktørs besiddelse af flere led give store fordele. Hvad angår det sociale er der en fare for at informationskløften vil blive større: de der har viden kan udnytte systemet; de andre bliver sat af. Der er to politiske muligheder for at dæmme op for denne udvikling. Dels uddannelse generelt. Dels udvikling af offentlige redaktører, der som en slags biblioteksfunktion skal guide brugere og sikre troværdighed til informationerne. Endelig vil begrebet om originalitet og dermed copyright blive et problem i det konvergerende samfund, samtidig med at opfattelsen af subjektet vil blive ændret. Paneldeltagere: Torben Thune fra TeleDanmark Kabeltv, Anders Kronborg fra Danmarks Radio, Paul Natorp fra JyllandsPosten og Simon Løvind fra Deadline. Torben Thune: TeleDanmark har allerede valgt dekodersystem og forsøger nu at få folk til at købe dem. Indholdet er afgørende for succes i forhold til kunderne. TeleDanmark bruger derfor indholdet til at få solgt de digitale dekodere og dermed få folk ind på nettet. Man har anset det for nødvendigt at kickstarte indholdet for at få fat i markedet. Anders Kronborg: Understregede at Danmarks Radio ikke har en overordnet strategi, men flere delstrategier på det digitale område. Især er det vigtigt at være med i udpakningen. Hvad angår det attraktive indhold er det svært at finde digitalt tv-stof og at udtænke særlige koncepter, der f.eks. udnytter det interaktive fuldt ud. Endelig har Danmarks Radio sikret sig adgang til nettet gennem fælles nordiske aftaler mellem tv-stationerne og teleselskaberne. Paul Natorp: Gav en oversigt over JyllandsPostens igangsatte ikke-digitale medieaktiviteter. Dernæst gik han ind i en nærmere redegørelse for Internet-avisens målsætning, indhold og læsning. Det er JyllandsPostens filosofi, at økonomien skal balancere ved indsatsen på det elektroniske marked det holder stik. JyllandsPosten skal først til at omlægge sin produktion nu og vil derfor tage højde for den digitale udvikling, som bl.a. påvirker avisen som helhed og den journalistiske arbejdsmetode. Digitaliseringen vil påvirke avisernes annonceindtægter. Samtidig vil avisens rolle blive omdefineret fra at være et bladhus til en medievirksomhed, der leverer nyheder, som kan distribueres i andre medier. Endelig giver digitaliseringen mulighed for andre bearbejdningsmåder. Dels forsvinder dead-line, dels vil brug af hypertekst gøre indeksering til en del af det journalistiske arbejde. Simon Løvind: Som repræsentant for uafhængige producenter valgte Simon Løvind at præsentere en af firmaets produktioner Black-out. Ved at gennemgå tilblivelsen og hensigterne bag beskrev han problemerne med at få finansieret danske produktioner. Han lagde derfor op til en kulturpolitisk løsning, hvor offentlig støtte skal sikre produktion af dansk indhold. Afslutningsvist efterlyste han udviklingscentre, hvor man gennem eksperimentel forskning arbejder med interaktiv dramaturgi, multimedieæstetik og tidsligheder. Rolf Brandrud: Public service selskabernes stilling i den digitale fremtid Rolf Brandrud holdt et kort foredrag på baggrund af rapporten med samme titel, stilet til Nordisk Ministerråd, Indledningsvist præciserede han vha værdikæden, hvad det egentlig er, der digitaliseres. Mens første og sidste led i værdikæden (talenter og rettigheder samt brugen) forbliver analoge, digitaliseres de øvrige led: indholdsproduktionen, indpakningen, distributionen, modtagerudstyret og brugergrænsefladen. Denne digitalisering skyldes i øvrigt for 85% teknologi- 124
5 tryk, for 10% de offentlige myndigheders begejstring, men er kun for 5% begrundet i et konkret markedsbehov. Dette behov er imidlertid udslagsgivende for, om digitaliseringen overhovedet bliver en succes. Det er således slutbrugerne, der i sidste ende afgør det videre forløb. De må investere i digitalt modtagerudstyr. Og fordi dette er dyrt, vil analogt tv endnu i mange år fremover forblive en konkurrent til digital(t) TV-PC/PC-TV. Man kan derfor spørge, hvad der giver brugerne tilstrækkeligt digital merværdi, så de er villige til at skifte udstyr? Digitaliseringen giver brugerne en tydeligere lyd samt et bredere og bedre billede, et mere simpelt navigationssystem ift programudbuddet, og desuden muligheden for at tilkobles internet via tv-skærmen. Men det mest væsentlige er dog, at der skabes mulighed for at modtage tv og internet på samme skærm, på samme tid. Succes en beror således ikke på video-on-demand, men afhænger af udvidet broadcasting service: det såkaldte TV+, som er karakteriseret ved fuldkvalitet video fra tv, uddybende websider på skærmen, samt brugerskabt indhold, der indgår i et aktivt samspil med udsendelsen. Public service selskabernes stilling i den digitale fremtid påvirkes af en række kampe i værdikæden. For det første kæmpes der om talenter og rettigheder, hvor digitale kanaler påvirker prisen for rettigheder på sport, film og underholdning (den tyske Kirch-gruppe har således erhvervet tvrettighederne for VM-fodbold i 2002 og 2006 for 15,5 mrd. SEK, mens Murdoch har fremsat et tilsvarende bud på OL-rettighederne). For det andet gælder striden distributionskanalerne, hvor fremtiden tegner sig til at stå i det fiberoptiske telefonnets tegn fremfor i antennernes eller satelliternes. For det tredje er der en kamp om, hvem der får lov til at definere kontaktfladen til brugerne. Denne kamp gælder især rettighederne over den uforanderlige startside, som brugeren møder, så snart apparatet tændes. Denne startside kommer til at fungere som en elektronisk programguide, hvor et menu med illustrationer og reklamer hjælper brugeren til at navigere blandt de mange tilbud. En plads på startsiden bliver således guld værd, og flere aktører kan tænke sig at blande sig i kampen om at erobre retten til at sælge plads her: Microsoft, IBM, Telenor etc. Mens den digitale fremtid således præges af store erhvervsvirksomheders interesser, så Brandrud ikke desto mindre også en væsentlig rolle for public service selskaber i dette samspil mellem TV og PC. Denne rolle skyldes, at konvergensen åbner for helt nye public service funktioner, idet også andre public service medier end radio/tv kan gøre sig gældende: f.eks. biblioteker, uddannelsesinstitutioner og andre vidensarkiver. Brandrud kunne derfor afslutningsvis opridse en række nye public service tjenester, som digitaliseringen skaber forudsætninger for: digital demokrati, troværdige forbrugeroplysninger, kulturtilbud, livslang læring, helsetjenester, information fra frivillige organisationer etc. Referenter: Kirsten Frandsen Christian Jantzen Tove Arent Rasmussen Henrik Søndergaard 125
6 126
Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig
Læs mereBruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C
Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereDigitalt TV og Digital modtager
Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereMarkedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant
KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereE-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller
E-tailhandel E-tailhandel beskriver situationen, hvor detailhandleren sælger sine fysiske og evt. digitale varer i mindre mængder til den endelige forbruger via en Internetbutik. Hvad foregår der her?
Læs mereMEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018
MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereLiga leverer software til den digitale tidsalder
OM Liga»Vi leverer software, som hjælper virk somheder og det offentlige med at flytte sig ind i den digital tidsalder. Vi sælger vores varer i hele Norden og kun via forhandlere. Vi arbejder dagligt med
Læs mereEn danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S
En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup
Læs mereFremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare
Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereKapitel 10. Konklusion
Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereKlage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mere11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen
11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereNabolands-tv i dansk digitalt tv
Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet
Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereEN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG
EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG 1 EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN Medierne spiller en afgørende rolle for vores fællesskab
Læs mereSynkron kommunikation
Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDel 1. Viden, medier, vidensmedier 19
Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af
Læs mereNOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006
MEDIESSEKRETARIATET NOTAT Den 25. oktober 2006 Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen...1 1. Forudsætninger for DTT i Danmark...1 Antal sendemuligheder
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereDe digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen
De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen Digitale indfødte vs. Digitale immigranter De digitale indfødte De digitale indfødte (1990+)
Læs mereINDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18
PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center
Læs mereDagens aktuelle nyheder om personlig branding!
Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereRICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)
Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:
Læs mereInvolver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester
Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester Med vores Mobile Marketing moduler kan du nemt og hurtigt lave : SMS konkurrencer SMS quiz SMS afstemninger SMS nyhedstjenester
Læs mereInformation- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland
Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereInfomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012. Jørn Holst
Infomøde i Taulov Antenneforening 12-1-2012 Jørn Holst Udfordringer! Waoo Pakkesalg (tripleplay) Præsenteret for slutbruger som enkelt og overskueligt Køb en med det hele for en overkommelig pris. Oprettelsesrabatter
Læs mereForslag til forløb. TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner
Forslag til forløb TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner MANCHET: Et forløb om, hvilke spor der sættes online, hvordan historier går viralt og hvilke konsekvenser deling af kompromitterende indhold
Læs mereVi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereTuristoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund
Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:
Læs mereIntern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009
Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt
Læs mereJosephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017
1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget
Læs mereBIBZOOM WORLD STRATEGI
BIBZOOM WORLD STRATEGI 2013 WORLD STRATEGI 2013 SIDE 2 BIBZOOM WORLD STRATEGI 2013 GODKENDT AF LEDELSEN DEN JANUAR 2013. INDHOLD Mission... 3 Vision... 3 Mål... 3 Rammer... 3 Finansiering... 3 Målgrupper...
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereMedieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018
Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del IV: Valgfrit fagelement - Specialemodul - Emnekatalog Ikrafttrædelse: 21. august 2017 Gældende for indskrivning
Læs mereKURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB
KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereBlockchain øger ikke sikkerheden
Blockchain øger ikke sikkerheden Blockchain distribuerer tilliden Skrevet af: Henrik Hvid Jensen Blockchain øger ikke sikkerheden - Blockchain distribuerer tilliden Jeg har deltaget i mange diskussioner,
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereSådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten
Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det
Læs mereLæs og gem! Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark. Er du klar til det nye? Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES!
Læs og gem! Det gamle tv-signal til antenner SLUKKES! Er du klar til det nye? Vigtig viden om overgangen til digitalt tv i Danmark Det gamle tv-signal til antenner går på pension Gennem mere end et halvt
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mere(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).
Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereFremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015
Fremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015 Syv centrale udviklingstræk med relevans for bibliotekerne i Danmark i fremtiden Morten Grønborg Chefredaktør, SCENARIO Magazine,
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereTil: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier
Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk Peter Mørk Nordjyske Medier Journalnummer (A979-15) New York Start-up mentalitet i journalistikken. 18.10.2015 25.10.2015 Kursuset i New York
Læs mereBaggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup
Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,
Læs mereHesselet Manifestet. Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. DANSK IT Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal
hesseletmanifestet.dk #hesseletmanifestet 2011 2017 2020 DANSK IT 2020 Hesselet Manifestet Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal Baggrund SEPTEMBER 2011
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereTHE INTERNET OF THINGS
GAMIFICATION Voksede du op med film eller computerspil? Seere opfatter sig selv som passive observanter. Spillere ser sig selv, som cocreators af deres egen virkelighed. Spil og virkelighed flyder sammen
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereKommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)
Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning
Læs mereForslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017
www.kanalhovedstaden.dk Ikkekommerciel lokal-tv skal kvalitetsudvikles og udgøre en større andel af det samlede danske mediebillede Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017 Dansk folkeoplysning
Læs mere