Forslag til Lokalplan nr. 392

Transkript

1 Offentlig bekendtgørelse den af Forslag til Lokalplan nr Boligområde ved Århusvej i Ugelbølle. (Møllerens Hus) og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Syddjurs Kommuneplan Forslag til Lokalplan nr. 392 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 1,8 ha og er beliggende i den vestlige del af Ugelbølle. Lokalplanforslaget er udarbejdet for at give mulighed for etablering af et boligområde for både tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse. Den tæt-lave bebyggelse udgøres af 14 rækkehuse i to etager. Etageboligbebyggelsen består af i alt 24 lejligheder fordelt i tre punkthuse med hver tre etager. Forslag til Tillæg nr. 15 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at ændre kommuneplanrammens anvendelse fra blandet bolig og erhverv til boligformål. Med kommuneplantillægget fastlægges desuden en lavere bebyggelsesprocent, samt en maksimal bygningshøjde. Bebyggelsesprocenten reduceres fra 60% til 40%. Etageantallet øges fra 2½ etage til maksimalt 3 etager. Som noget nyt fastlægges med kommuneplantillægget en maksimal bygningshøjde på maks.10 m. Debatperiode og offentligt borgermøde Forslagene er fremlagt til offentligt debat i perioden fra den til den Der afholdes offentligt møde om planforslagene Onsdag den Kl på Restaurant no. 19, Kalø Golf Klub, Dyrhøjgårdsvej 4, 8410 Rønde Midlertidige retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af planforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget kan Byrådet efter planlovens 12 modsætte sig ændret anvendelse, udstykning og bebyggelse som er i strid med planen. Miljøvurdering Kommunen har vurderet, at indholdet i ovennævnte planforslag ikke kræver yderligere miljøvurdering iht. 4, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planforslagene omfatter et mindre område på lokalt plan, og det er vurderet, at ændringerne ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Beslutningen om ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres hermed. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En evt. klage skal være skriftlig, og skal sendes direkte til Natur og Miljøklagenævnet på klageportalen. Klagen skal være modtaget på klageportalen inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. inden den Når Natur- og Miljøklagenævnet modtager klagen, opkræves et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Offentlig debat I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til det fremlagte planforslag. Bemærkninger til ovennævnte planforslag skal være kommunen i hænde senest den , hvor debatperioden udløber. Bemærkninger skal være skriftlige og skal sendes til Plangruppen, Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller til syddjurs@syddjurs.dk Herefter tager Byrådet stilling til, om de indkomne bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag giver anledning til ændringer i det fremlagte planforslag. Her kan du se planforslagene Planforslagene kan ses på følgende links på Internet:

2 Forslag til lokalplan nr. 392 Boligområde ved Århusvej i Ugelbølle (Møllerens Hus) Kommuneplantillæg nr. 15, til Syddjurs Kommuneplan 2013

3 Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Plangruppen Hovedpostadresse: Hovedgaden Rønde Tlf Plangruppen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Afdelingschef Kenneth Jensen Arkitekt Randi Sandholm / Kisa Damkier Lindgaard (KS) Denne lokalplan kan ses og hentes på: Lokalplanen er udarbejdet af: Plangruppen i samarbejde med ON + PSL Arkitekter Skolegade 5, 5. sal 8000 Aarhus C Tlf.: Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemmeside på adressen: Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for, - hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bestemmelserne, der er konkrete regler for, hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for grundejeren og Byrådet. Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende for grundejeren og Byrådet. Øvrige bilag, der fx viser erhvervskategorier, støj fra erhverv, trafik eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser. Hvornår udarbejdes en lokalplan? Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

4 Redegørelse INDHOLD REDEGØRELSE... 5 Lokalplanens område... 5 Lokalplanens baggrund... 7 Lokalplanens formål... 7 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Syddjurs Kommuneplan Lokal Agenda 21 - KLIMA Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Kystnærhedszonen Støj Vej- og stiplanlægning Parkering Jordforurening Overskudsjord og byggeaffald Forsyningsforhold Vandforvaltningsstrategi Grundejerforening Servitutter Miljøvurdering Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...26 Lokalplanens tilvejebringelse...27 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger LOKALPLANBESTEMMELSER Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse og opdeling Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Servitutter der ophæves Miljøforhold / Støjforhold Tekniske forsyninger Grundejerforening Forudsætninger for ibrugtagning lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegninger KORTBILAG 1 - matrikelkort KORTBILAG 2 - arealanvendelse KORTBILAG 3 - illustrationsplan KORTBILAG 4 - Byggeområder og koordinater BILAG 5 - skyggediagramer BILAG 5 og 6 - håndtering af regnvand KOMMUNEPLANTILLÆG NR

5 Forslag til lokalplan nr. 392 Redegørelse N Lokalplanområdets placering i Kommunen; målforhold 1: N Oversigtskort over området i målforhold 1:

6 Forslag til lokalplan nr. 392 Redegørelse REDEGØRELSE Lokalplanens område Lokalplanområdet er beliggende i den vestlige del af Ugelbølle, og omfatter matriklerne 20a og 20ø Ugelbølle By, Mørke (se matrikel kort Bilag 1), som tilsammen udgør et areal på ca. 1,8 ha. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Århusvej. Mod vest og øst ligger eksisterende boligområder og mod nord grænser området op til Dyrhøjgårdsvej samt Kalø Golf Club og det tilhørende nybyggede klubhus. Længere mod øst ligger den gamle del af Ugelbølle landsby. Ved planens udarbejdelse er området privat ejet og beliggende indenfor byzone. I området findes den nu nedlagte restauration Møllerens Hus, samt lokaler der tidligere blev anvendt til klubhus og golfshop. Den samlede eksisterende bebyggelse udgør et bebygget areal på i alt 1769 m2, svarende til en bebyggelsesprocent indenfor lokalplanens område på ca 10. Området har siden Rønde Kommuneplan 1980 været udlagt til blandet bolig og erhverv med mulighed for at etablere bebyggelse i maks. 2½ etage med en bebyggelsesprocent på maks. 60. Oversigtskort over området i målforhold 1:3000 5

7 Redegørelse Området forsynes trafikalt hovedsageligt via en eksisterende overkørsel fra den offentlige vej Århusvej. Der er i dag mulighed for tilkørsel via Dyrhøjgårsvej, som er en privat fællesvej beliggende nord for området. Der er mulighed for en nordsyd gående stiforbindelse gennem området fra Århusvej til Dyrhøjgårdsvej. Der er ligeledes en stiforbindelse mod vest til Rosenhøjvej og Korbærvej. Lokalplanområdet er beliggende på en sydvendt skråning, der forløber fra den bagvedliggende golfbane helt ned til Kalø Vig. Lokalplanområdet er placeret på et plateau på denne skråning. Den nordligste del ligger i kote 79 og den sydligste del i kote 72. Der er således et terrænfald fra nord mod syd på i alt 7 m. Den største terrænstigning ligger ved områdets sydlige afgrænsning, hvorfra der er udsigt over et areal med landskabsfredning mod kystlandskabet ved Århus Bugt. Indenfor lokalplanens område er der, særligt i den østlige del, nogle eksisterende træer, som grænser op til eksisterende boligbebyggelse. Mod vest afgrænses området af klippet hækbeplantning af blandet karakter. Udsigt fra lokalplanområdet over Kalø Vig og Århus Bugt. Det nuværende parkeringsareal Beplantning og vestligt beliggende nabo bebyggelse. 6

8 Redegørelse Lokalplanens baggrund Ansøgning om igangsætning af lokalplan for matriklerne 20 a og 20 ø er behandlet af Udvalget for plan, udvikling og kultur på møde den 3. september På dette møde blev det besluttet, at igangsætte en lokalplan for et boligområde for både tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse. Den tæt-lave bebyggelse udgøres af 14 rækkehuse i to etager. Etageboligbebyggelsen består af i alt 24 lejligheder fordelt i tre punkthuse med hver tre etager. Lokalplanens Formål Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at bebyggelsen etableres under hensyntagen til de omgivende boligområder og samtidig bidrager positivt til Ugelbølles bymiljø, ved at give mulighed for etablering af en anden boligtype end den i Ugelbølle typiske åben-lave boligtype (parcelhuse). Lokalplanen skal endvidere sikre, at bebyggelsen placeres på grunden så boligerne får fordel af placeringen med udsigt over Kalø Vig og Århus Bugt. Desuden skal bebyggelsen etableres med et åbent udtryk og med større fælles friarealer. Den åbne bebyggelsesplan sikrer desuden, at eksisterende stiforbindelser til Rosenhøjvej, Dyrhøjgårdsvej og Århusvej opretholdes. Igangsætningssagen gav anledning til at belyse en række problemstillinger ved udarbejdelsen af nærværende lokalplan. Disse problemstillinger var indbliksgener og skyggegener for naboerne, trafikstøj fra Århusvej, håndtering af overfladevand og udarbejdelse af en vandforvaltningsstrategi, udstykningsmuligheder og sikring af bebyggelsens åbne udtryk. Disse problemstillinger belyses i lokalplanens redegørelse. Ansøger anmodede Udvalget for plan, udvikling og kultur om, at bebyggelsen skulle opføres i op til 4 etagers højde. Udvalget vurderede, at lokalplanen skulle give mulighed for maks. 3 etager på dette sted. Ændringen fra 2½ til 3 etager blev vurderet som en mindre ændring af kommuneplanrammen, der tidligere gav mulighed for bebyggelse i 2½ etage (2 fulde etager samt en udnyttet tagetage). Derfor er der i tilknytning til lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, som både gør det muligt at etablere bebyggelse i op til 3 etager og samtidig nedsætter bebyggelsesprocenten fra 60 til 40, hvilket sikrer, at der ud over ovennævnte bebyggelse kan etableres attraktive grønne friarealer. Lokalplanens indhold Det m² store areal, beliggende på Århusvej 36, udlægges til boligbyggeri. Der opføres i alt ca. 17 tæt-lav boliger i max. 2 etager samt ca. 24 etageboliger fordelt på 3 punkthuse med hver 3 etager. Lokalplanen opdeles i 3 delområder. Delområde I Delområde I omfatter et areal på ca m 2 indeholdende i alt 14 tæt-lav boliger, der tilsammen maksimalt udgør et bruttoetageareal på 2500 m 2. Området skal disponeres og bebygges indenfor byggeområderne jf. lokalplankortet, bilag 2. Bebyggelsen skal etableres som en samlet og ensartet bebyggelse, i princippet som vist på illustrationsplanen. Bebyggelsen skal placeres, så de primære opholdsarealer vender mod sydvest. Byggeriet skal opføres som muret byggeri, evt. med pudsede og malede overflader der skal fremstå i lyse farver. Mindre bygningsdele kan fremstå i andre materialer. 7

9 Redegørelse Illustrationsplan - målforhold 1:1000 8

10 August 2015 Redegørelse Illustrationsplan og terrænsnit 1:1000 9

11 Redegørelse Visualiseringer af byggeriet set fra syd. med et af punkthusene i kombination med de rækkehusene Visualiseringer af rækkehusene set fra syd. 10

12 Redegørelse Den maksimale bygningshøjde er maks. 7 m og bebyggelsen kan maks. etableres i to etager med flade tage. Bebyggelsen etableres med et åbent udtryk mod sydvest, hvor det er muligt at etablere mindre terrasser i åben forbindelse med de fælles friarealer. Der kan etableres lave levende hegn som adskillelse af de private opholdsarealer mod de fælles friarealer. På indgangssiden, der vender mod nordøst, er det muligt at etablere mindre private gårdhaver i sammenhæng med mindre sekundære bygninger som skure, garager, carporte, der skal opføres indenfor byggeområderne, i samme arkitektoniske formsprog som hovedbygningen. Mindre sekundære bygninger må maks have en højde på 3 m. Delområde II Delområde II omfatter et areal på ca m 2 og giver mulighed for etablering af i alt 3 etageejendomme udformet som punkthuse med hver ca. 8 lejligheder. Samlet kan delområde II bebygges med et maks. bruttoetageareal på 3000 m 2 til etageboliger. Bebyggelsen skal placeres indenfor de på bilag 2 viste byggeområder og i princippet som vist på illustrationsplanen, bilag 3. Etageboligernes primære opholdsarealer orienteres mod syd, vest og nord så flest mulige boliger får udsigt. Det er hensigten, at bygningskroppen i hvert punkthus etableres som vist på illustrationsplanen opføres i tre vinger. De to sydligst beliggende vinger etableres i 3 etager. Den nordvestlige vinge opføres med lejligheder i to etager. Den øverste etage på den østlige vinge etableres som fælles tagterrasse. Etageboligerne kan etableres med en bygningshøjde på maks. 10 m og et maks. etageantal på 3. Bebyggelsen opføres hovedsageligt som muret byggeri eller med pudsede og malede overflader i lyse farver. Mindre bygningsdele kan fremstå i andre materialer. Bebyggelsen skal fremstå med flade tage. Lokalplanen åbner mulighed for, at delområde 2, som alternativ til etageboligerne, kan etableres som tæt-lav bebyggelse beliggende i en klynge. Tæt-lav bebyggelse indenfor delområde II må maksimalt udgøre et bruttoetageareal på 2000 m 2. Bebyggelsen skal placeres indenfor de på bilag 2 viste byggeområder. Såfremt denne mulighed realiseres, er bestemmelserne for tæt-lav bebyggelse ens i både delområde I og II for så vidt gælder bygningshøjder, materialer og overordnet udtryk. Delområdet omfatter desuden tilhørende parkeringsarealer. Delområdet afgrænses mod det tilstødende vestlige boligområde af spredt blandet beplantning med en del større træer. Beplantningen skal bevares og fortættes således at eventuelle indbliksgener mellem bebyggelserne minimeres. Se afsnittet om indbliksgener på side 12. DELOMRÅDE III Delområde III omfatter et areal på ca m 2 og udgør de fælles friarealer, veje og stier i bebyggelsen. De fælles friarealer skal fremstå med et åbent udtryk og der er derfor kun begrænsede private arealer i tilknytning til den enkelte lejlighed eller rækkehus i delområde I og II. Friarealerne skal som minimum fremstå udlagt i græs, med spredt beplantning i princippet som vist på illustrationsplanen, bilag 3, side 39. I det fælles friareal skal der reserveres areal til etablering af anlæg til lokal håndtering af regnvand jf. vandforvaltningsstrategien for området, der er gengivet på side 24 samt bilag 6 og 7. I forbindelse med den konkrete byggeansøgning skal det vurderes, hvorvidt det er nødvendigt at etablere anlæg til forsinkelse af regnvandet. Anlæg til håndtering af regnvand vil have en rekreativ værdi for lokalområdet, samtidig med at det skal optage og forsinke regnvand fra veje og parkeringsarealer forud for, at regnvandet ledes til det fælles kommunale ledningsnet. 11

13 Redegørelse 12 VEJE, STIER OG PARKERINGSAREALER Lokalplanområdet vejbetjenes fra Århusvej via den eksisterende overkørsel. Inden for lokalplanens område skal der anlægges interne boligveje og stier i princippet som vist på illustrationsplanen side 8 og som beskrevet i afsnittet om veje, stier og parkering på side samt i 5. Vejene skal udlægges som vist på lokalplankortet bilag 2 og anlægges i princippet som vist på illustrationsplanen. SKYGGEPÅVIRKNING Der er udarbejdet skyggediagrammer til kortlægning af bebyggelsens skyggepåvirkning i forhold til de nærmeste nabo ejendomme. Se skyggediagrammerne i bilag 5 side 41. Ud fra disse diagrammer kan det konkluderes, at skyggepåvirkningen i forhold til de vestlige naboer er størst ved jævndøgn (forår/efterår) samt ved vintersolhverv, hvor skyggerne om morgenen bliver kastet på en mindre del af den nordligste have. Det vurderes samtidigt, at den eksisterende beplantning, der danner afskærmningen mellem ejendommene i højere grad end det kommende boligbyggeri har skyggepåvirkning på naboejendommen. Se næste afsnit vedr. indbliksgener. Til det østlige boligområde er skyggepåvirkningen størst ved jævndøgn (forår/ efterår), samt ved vintersolhverv om eftermiddagen. Ved jævndøgn er skyggepåvirkningen størst på de forarealer, der er tilknyttet rækkehusene og således er der ingen skygge påvirkning af haver og beboelsesarealer. Ved vintersolhverv er der om eftermiddagen en skyggepåvirkning, der påvirker havearealerne mod øst. Det vurderes, at idet lyset om vinteren er mere diffust og idet eftermiddagene generelt er mørke på denne årstid, vil skyggepåvirkningen mod øst ikke være mere end forventelig ved udnyttelse til boligformål. INDBLIKSGENER Med lokalplanen er byggeområderne placeret under hensyn til eventuelle indbliksgener mellem den nye og den eksisterende bebyggelse. I forhold til den eksisterende kommuneplanramme er bebyggelsesprocenten sænket fra 60 til 40, hvilket giver et ekstensivt udnyttet boligområde. For punkthusene, der er placeret på den vestlige del af grunden, er etageantallet hævet til 3 fulde etager, hvor den tidligere kommuneplanramme gav mulighed for 2½ etage. Den maksimale bygningshøjde var ikke fastlagt i den tidligere kommuneplanramme. Med lokalplanen fastlægges den maksimale bygningshøjde for punkthusene til 10 m. De tre punkthuse er udformet, så de fremtræder med et ensartet udtryk. Hver er de planlagt opført med tre vinger i tre fulde etager. Den øverste etage på den østligste vinge udgøres af en fælles tagterrasse, og dermed syner den østlige vinge lavere end de andre med en bygninghøjde på ca. 7 m. Den østlige vinge ligger nærmest skellet mod vest og de nærmeste naboer. Mindste afstand fra byggefelt til naboskel er 8 meter. Mindste afstand mellem eksisterende og fremtidig bebyggelse er ca. 14 m. Da udsigten mod Kaløvig giver området stor værdi, er det sandsynligt, at de primære opholdsrum orienteres mod syd og mod udsigten. Den eksisterende beplantning mellem ejendommene vil i sammenhæng med det forholdsvist lave etagebyggeri afbøde for eventuelle indbliksgener. Det er vurderet, at eventuelle indbliksgener mellem eksisterende og fremtidig bebyggelse er af begrænset omfang. Der reserveres et areal indenfor delområde 2 og 3 til et plantebælte, således at eventuelle indbliksgener kan begrænses. Plantebæltet skal etableres i samarbejde med de tilstødende naboer, da en tættere beplanting langs skel, kan være få konsekvens for lysindfald til boligerne. Et

14 Redegørelse plantebælte skal så vidt muligt bestå af eksisterende beplanting i skel, samt en fortætning bestående af forskellige hjemmehørende træarter med en maks højde på 5 m samt fortættende underbeplanting. For rækkehusene i delområde I gælder, at de primære opholdsarealer er placeret mod syd med udsigt over Kaløvig. Sekundære opholdsarealer er placeret mod nord-øst og mod de tilstødende nabo ejendomme. På denne side kan der ligeledes placeres mindre sekundær bebyggelse som f.eks. garager, carporte og udhuse. Bebyggelsen kan opføres i to etager og med en maksimal højde på 7 m. Fra bebyggelsen er der til nærmeste eksisterende bolig en afstand på 27 m. Det er vurderet, at indbliksgenerne mellem rækkehusene og de eksisterende boligområder mod øst ikke har har et større omfang, end det der normalt kan forventes i et boligområde. Derfor er der ikke fastlagt bestemmelser i lokalplanen til etablering af et plantebælte langs det østlige skel. Der er derimod fastlagt bestemmelser der sikrer, at de eksisterende hække langs skel, fastholdes og/eller udskiftes efter behov. UDSTYKNINGSMULIGHEDER I kommuneplantillægget fastlægges det, at der indenfor kommuneplanrammen 3.2B10 må etableres byggeri med en maks. bebyggelses procent på 40 for hele rammeområdet. Lokalplanen fastlægger desuden, at der indenfor delområde I kan etableres maks m 2 bruttoetageareal og at der indenfor delområde II kan etableres maks m 2 bruttoetageareal. Dette svarer til en bebyggelsesprocent for området som helhed på 39%. Med lokalplanen fastlægges det, at delområde 3 ikke kan udstykkes, da delområdet skal anvendes til fælles friarealer. Derudover fastlægger lokalplanen ikke de fremtidige udstykningsmuligheder, da det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvorvidt boligerne skal udstykkes som selvstændige ejendomme, som andelboliger eller til privat udlejning. Såfremt området til tæt-lav bebyggelse udstykkes i selvstændige ejendomme skal grundstørrelsen være min. 250 m 2. 13

15 Redegørelse lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Syddjurs Kommuneplan 2013 Hovedstruktur Det fremgår af kommuneplanens hovedstruktur at Ugelbølle er placeret indenfor Det blå bånd- Kalø Bugt området, et område der strækker sig fra Djurslandsmotorvejens afslutning ved Eskerod i vest til Rønde i øst. Området er bundet sammen af infrastrukturen langs Aarhusbugten og omfatter de allerede etablerede, større bysamfund Rønde og Ugelbølle, samt flere mindre byer. Byskitse for Ugelbølle fra Syddjurs Kommuneplan 2013 For Rønde og Ugelbølle gælder det, at disse områder er tæt på udbyggede og udvidelses mulighederne er derfor begrænsede. Kalø Bugt området udgør et unikt østjysk bosætningsområde med sin kombination af enestående herlighedsværdier og en høj tilgængelighed til arbejdspladser og kulturoplevelser i Aarhus og det østjyske vækstcenter. Området har haft en konstant stigende tilflytning, hvor indbyggertallet siden 2006 er øget med 10%. Ugelbølle er en udpræget og attraktiv bosætnings- og pendlerby, hvor der tilbydes en høj grad af offentlig og privat service. I handelsbyen Rønde findes et bredt udvalg af detailhandel. Ifølge Danmarks Statistik har der i Ugelbølle by i perioden været en vækst i antal indbyggere på 469 personer. I den kommende 12 års planperiode fra 2013 til 2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst, eller endda større. Der eksisterer en restrummelighed på ca. 145 boliger, hvilket ikke vil kunne rumme den forventede efterspørgsel. Ugelbølles vækstretninger er dog begrænsede; mod syd af en landskabsfredning, mod nord afstandskrav til motortrafikvejen og mod vest af golfbanen. Området der omfatter Møllerens hus har været udlagt først i Rønde Kommuneplan og siden Syddjurs Kommuneplan siden 1980 til blandet bolig og erhvervsformål. I kommuneplanrammen, der har været uændret siden 1980, fastlægges en bebyggelsesprocent på 60 og et etageantal på 2½. 14

16 Redegørelse Udvikling af området Møllerens Hus er i overensstemmelse med retningslinierne i Syddjurs Kommuneplan 2013, idet der gives mulighed for udbygning af et boligområde i en attraktiv bosætningsby med vanskelige udviklingsmuligheder. Desuden tilføjes med udvikling af området nye og anderledes boligtyper end den for området typiske boligtype, parcelhuset. Området er beliggende i Rønde skoledistrikt, med en afstand til Rønde skole på 4 km. I Ugelbølle er der desuden et privat skoletilbud i form af Ugelbølle Friskole i en afstand på ca. 1 km. Byens gamle skole Ugelbølle skole er omdannet til en attraktiv daginstitution for børn i alderen 3-6 år. Daginstitutionen er beliggende i en afstand fra Møllerens Hus på ca. 300 m på modsatte side af Aarhusvej. I Ugelbølle er der desuden pasningstilbud ved dagplejere. Ca. 4 km fra Ugelbølle er der i Rønde tilbud til ældre i form af ældrecenter mv. Rammebestemmelser Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 3.2.BE2 der er udlagt til blandet bolig og erhvervsformål. Nedenstående rammebestemmelser er gældende for området indtil den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr.15. Miljøministeriet, Syddjurs Kommune Kommuneplanramme 3.2.BE 2 ændres med kommuneplantillæget til 3.2.B 10 Rammeområdebetegnelse: 3.2.BE2 Plannavn: Blandet bolig og erhverv ved Møllerens Hus. Generel anvendelse: Specifik anvendelse: Fremtidig zonestatus: Eksisterende zonestatus: Blandet bolig og erhverv Blandet byområde Byzone Byzone Max. bebyggelsesprocent: (%) 60 Beregningsmetode for bebyggelsesprocent Den enkelte ejendom 15

17 Redegørelse Max. antal etager: 2½ etager Min. tilladte miljøklasse 1 Max tilladte miljøklasse 3 Notat - Bebyggelsens omfang og udformning Maks antal etager: 3, hvoraf den øverste etage er en udnyttet tagetage med symmetrisk saddeltag. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvad angår bestemmelsen om de generelle og specifikke anvendelsesbestemmelser, etageantallet og bebyggelsens omfang og udformning, hvorfor der sideløbende med lokalplanen fremlægges et forslag til et kommuneplantillæg, der indeholder de for lokalplanen nødvendige ændringer. Det er vurderet, at ændringen ikke er så væsentlig, at der skal indkaldes forslag og ideer jf. planlovens 23 c. Tillæg til Syddjurs Kommuneplan 2013 Det er en forudsætning for lokalplanen, at kommuneplanens bestemmelser for området ændres. Der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 15, som er gengivet bagerst i lokalplanen. De fremtidige bestemmelser som er gældende for rammeområdet med vedtagelse af kommunplantillæg nr 15 fremgår af nedenstående skema: Rammeområdebetegnelse: 3.2.B10 Plannavn: Boligområde ved Århusvej, Ugelbølle ( Møllerens Hus ) Generel anvendelse: Boligområde Specifik anvendelse: Fremtidig zonestatus: Eksisterende zonestatus: Blandet boligområde Byzone Byzone Max. bebyggelsesprocent: (%) 40 % Beregningsmetode for bebyggelsesprocent Max. antal etager: Max højde (m): Notat - Infrastruktur området under et 3 etager 10 m Eksisterende stiforbindelser til tilstødende boligområder skal fastholdes. landskabelige interesser Området er i Kommuneplan 2013 markeret som beliggende i Ugelbølle by der er omgivet af landskabelige interesseområder. Ugelbølle by er beliggende i byzone og er dermed ikke udpeget som landskabeligt interesseområde. I Syddjurs Kommunes Landskabskarakterplan, som er vedtaget af Byrådet i 2009 og i 2013 ligger lokalplanområdet inden for landskabskarakterområde nr. 87 med betegnelsen Rønde Randmoræne. Området beskrives i landskabskarakterplanen som randmoræne med landbrug og småbevoksninger samt spredte gårde og landsbyer. Dette vurderes derfor hovedsageligt at handle om det omkringliggende landskab i landzone. 16

18 Redegørelse copyright, Syddjurs Kommune Lokal Agenda 21 - KLIMA I henhold til Syddjurs Kommunes klimastrategi skal de lokale Agenda 21 målsætninger indtænkes i al fremtidig planlægning. Nedenstående retningslinier er indarbejdet i Syddjurs Kommuneplan Al ny boligbebyggelse skal leve op til energiklasse Offentlige institutioner og fritidsfaciliteter placeres således at transportbehovet minimeres og således at man kan nå frem uden bil. -Placering af bebyggelsen og beplantningen skal ske under hensyntagen til solen og udnyttelsen af passiv solvarme. Tage bør derfor orienteres således at der kan anvendes solcelleanlæg. -Befæstede arealer reguleres således, at andelen af nedsivning af overfladevand og regnvand til grundvandet, er størst mulig og der tages konkret stilling til behovet for regnvandsbassiner. -Der må ikke opføres ny bebyggelse på arealer, der ligger under kote 2,0 m og sokkelhøjden må ikke ligge under kote 2,5 m. Konkret er der i nærværende lokalplan stillet krav om, at der udarbejdes en vandforvaltningsstrategi, der redegør for, hvordan regnvand håndteres på grunden. Det forventes ikke muligt i væsentlig grad at nedsive regnvand lokalt (LAR), da det formodes at jordbundsforholdene er ler. Se side 24. Lokalplanområdet er omgivet af landskabelige interesseområder 17

19 Redegørelse 18 Internationale Beskyttelsesområder Der skal redegøres for virkningen på de beskyttede dyre- eller plantearter. habitatdirektivet Denne lokalplan påvirker ikke Natura 2000-områder, i eller uden for kommunen, der er omfattet af Habitatdirektivet. Bilag IV arter Der er ikke registreret Bilag IV-arter i området. Naturbeskyttelsesloven Der er ikke indenfor lokalplanens område registreret beskyttelseslinier eller beskyttede naturområder der skal tages hensyn til. Jf. naturbeskyttelsesloven 3, 15, 16, 17, 18 og 19. Disse paragraffer omhandler beskyttede naturområder, strandbeskyttelselslinien, sø- og åbeskyttelseslinie, skovbyggelinie, fortidsmindebeskyttelseslinie, kirkebyggelinie. Museumsloven - Arkæologiske forhold Museumsloven pålægger kommunen at inddrage det lokale museum i lokalplanlægningen med henblik på, at der i høringsfasen kan gennemføres en forundersøgelse med hensyn til eventuelle bevaringsværdier. For Syddjurs Kommunes område varetages opgaverne efter museumsloven af Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, tlf Når Museum Østjylland har modtaget en anmodning, skal de fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Forud for iværksættelse af enhver form for jordarbejde skal der i henhold til Museumslovens ske orientering af Museum Østjylland om det påtænkte jordarbejde. Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder i området påtræffes jordfaste fortidsminder, danefæ eller andre forhistoriske spor, skal det anmeldes til Museum Østjylland. Kystnærhedszonen Ifølge planlovens kapitel 2a, skal kommunen tage særlige hensyn i kystnærhedszonen, som er en 3 km bred zone langs landets kyster. Der skal anføres en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byggerier og projekter inden for kystnærhedszonen. Ifølge planlovens 16, stk. 3, skal der ved bebyggelse og anlæg indenfor kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og der skal gives en begrundelse for bygningshøjder der overstiger 8,5 m. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og er dermed ikke omfattet af kystnærhedszonen jf. planlovens 5a stk. 3. Indenfor de kystnære dele af byzonen skal der gøres rede for den visuelle påvirkning af kysten. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Lokalplan 392 omfatter et område beliggende i byzone midt i Ugelbølle. Området er beliggende på en skråning med bymæssige bebyggelse på både den østlige og den vestlige side. Set fra kysten vil boligområdet fremstå som en del af det vestlige Ugelbølle og dermed vurderes påvirkningen af kystlandskabet at være minimal.

20 Redegørelse Fjernzone, set fra Knebel Strand afstand ca 8,6 km Nærzone, set fra Herredsvej, afstand ca. 300 m. Nærzone, set fra Ørnbjergvej, afstand ca. 1 km Midtzone, set fra Gl. Løgten Strand afstand ca. 2,7 km 19

21 Redegørelse Den planlægningsmæssige begrundelse for placering af etagebyggeri og tætlav bebyggelse indenfor planområdet er, at disse boligtyper vil tilføre Ugelbølle flere boformer end den fremherskende åben-lave bebyggelse. Det forventes, at friarealerne omkring bebyggelsen vil få en rekreativ funktion for boligkvartererne i den umiddelbare nærhed. På modstående side vises fotos fra hhv. nærzone, midtzone og fjernzone. På baggrund af fotos side 19 fra hhv. fjernzone, midtzone og nærzone kan det konkluderes, at den visuelle påvirkning af kysten er størst set fra midtzonen set fra sommerhusområdet ved Gl. Løgten Strand (afstand ca. 2,7 km) jf. nederste foto modstående side. På dette sted vil byggeriet være forholdsvist synligt, men i det bebyggelsen er indplaceret mellem eksisterende bebyggelse på vestsiden og høj beplantning på østsiden, forventes den visuelle påvirkning ikke at være af forstyrrende karakter for kystlandskabet, da det vurderes at bebyggelsen vil være en integreret del af Ugelbølles byprofil. I fjernzonen ses området fra Vrinners Strand (afstand 8,6 km) jf. øverste foto. Fra denne afstand vurderes den visuelle påvirkning som ubetydelig, da bebyggelsens højde fra denne afstand ikke vil være væsentlig højere end højden på bygninger i de omgivende boligområder. I nærzonen (hhv. i en afstand på 350 m og 1 km) er det vanskeligt at få indkig til bebyggelsen, idet lokalplanens område er beliggende imellem eksisterende bebyggelse, og idet planområdet er beliggende på en skåning med beplantning både i forgrunden og i baggrunden. Støj Syddjurs Kommune skal sikre, at støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Støj omfatter virksomhedsstøj, trafikstøj og støj fra fritidsaktiviteter mv. Syddjurs Kommune er endvidere forpligtet til at sikre, at støjpåvirkningen i eksisterende områder eller områder, der overgår til anden anvendelse, ikke overstiger Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for støj. Grænseværdierne for støjpåvirkningen i naboområder til dette lokalplanområde fastsættes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende værdier for arealanvendelsen Boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Se mere herom på Miljøstyrelsens hjemmeside eller i den gældende Kommuneplan for Syddjurs Kommune. (P.t. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1984) Støjrapporten kan revireres ved henvendelse til Syddjurs Kommune. Støj fra trafik Lokalplanområdet er primært belastet af støj fra Århusvej. I den forbindelse er der udarbejdet en støjrapport der skal afklare støjbelastning for boliger beliggende tæt på Århusvej. I afsnittet nedenfor gengives rapportens konklusioner. I rapporten undersøges og beregnes trafikstøjbelastningen på udendørsopholdsarealer samt på facader for fem scenarier, omhandlende forskellige former for støjafskærmning, samt nedsættelse af hastigheden på Århusvej. Rapporten konkluderer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i dag overskrides på de sydligste m af grunden. Der er i rapporten redegjort for 3 scanarier, der skal afhjælpe støjgenerne og muliggøre bebyggelse i den sydligste del af lokalplanens område. Af de 5 undersøgte scenarier konkluderes det i rapporten, at kun 2 scenarier fører til overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på den sydvestvendte terrasse ved den sydligste bolig. Disse scenarier er scenarie 4, hvor en lokal støjskæm på 2,2 m højde placeres rundt om terrassen, samt scenarie 5, hvor hastigheden på Århusvej nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t. Derfor konkluderer rapporten, at de nederste 3 rækkehuse som udgangspunkt kun kan realiseres i henhold til lokalplanen, 20

22 Redegørelse såfremt der enten etableres lokal støjafskærmning ved terrasserne eller såfremt hastigheden nedsættes på Århusvej. Det konkluderes desuden, at Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt på facaderne af alle øvrige punkt- og rækkehuse indfor lokalplanens område. Idet støjbelastning fra Århusvej til boligområderne generelt er en udfordring på strækningen langs med Århusvej i Ugelbølle, vil Syddjurs Kommune i samarbejde med Østjyllands Politi i forbindelse med etablering af cykelsti og andre tiltag til forbedring af trafiksikkerheden afklare, hvorvidt det er muligt at nedsætte hastigheden på strækningen til 60km/t. Denne afklaring forløber uafhængigt af lokalplanen. Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr 4/2007 Støj fra veje hvor nedenstående grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige typer områder er fastlagt: Boligområder og Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler, boligbebyggelse, daginstitutioner m.v.) Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser o.l.) Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.) L den 58 db L den 58 db L den 53 db L den 63 db Herover vises de vejledende grænseværdier for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveau målt udendørs. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. L den er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat. (Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje ). Vej- og stiplanlægning Lokalplanens udlæg af veje erstatter/erstatter ikke et vejprojekt i iht. vejloven. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Århusvej via den eksisterende overkørsel. Det er en forudsætning for den endelige vedtagelse, at der tinglyses en deklaration der sikrer, at der er lavet aftaler om etablering og vedligehold af vejarealet. Stamveje skal udlægges som private fællesveje i en bredde på 7,50 m. Stamveje skal anlægges med en vejbredde på min. 6 m. Der skal anlægges fortov i min. den ene side af stamvejen. Der skal anlægges bump på stamvejen til et tilladt hastighed på 30 km/t. På den østlige del af stamvejen anlægges som minimum 3 bump og på den nordlige del af stamvejen anlægges bump med en frekvens pr. 75 m. Bump skal placeres i princippet som vist på illustrationsplanen, således at bumpene placeres som markering af overgange, f.eks. hvor interne stier møder stamvejen og eller hvor stamvejen møder parkingsarealer. Der skal indarbejdes interne sti forbindelser i de fælles friarealer, som forbinder punkthusene, de tæt-lave boliger, adgangen til golfbanen med henholdsvis Århusvej, Dyrhøjgårdsvej samt den eksisterende stiforbindelse til Rosenhøjvej og boligområdet mod øst. Stierne skal anlægges med kørefast belægning, så de udgør et attraktivt alternativt til stamvejen for de bløde trafikanter. Stierne placeres i princippet som vist på illustrationsplanen. For at sikre oversigtsforhold langs den østlige del af stamvejen, fastlægger lokalplanen en vejbyggelinie på 5 m fra nærmeste kørebanekant. Indenfor denne vejbyggelinie må der ikke etableres bebyggelse, beplantning eller lign. der overstiger en højde på 50,0 cm. Der skal pålægges en oversigtsdeklaration på den samlede ejendom, samt på de tilstødende berørte ejendomme, så der etableres, og sikres fremtidig overholdelse 21

23 Redegørelse af oversigtarealer fra stamvejen og mod tilslutning til Århusvej. På grund af vejens stejle hældning i den sydlige del af lokalplanens område, er der fastlagt særlige krav til placering af riste til afvanding af vejarealet på strækninger med hældning over 50 promille. På disse strækninger skal der sættes kantstene og riste til afvanding af vejen som skal placeres med højere frekvens end normalt. Det skal sikres, at dagrenovationen kan køre frem til de enkelte parceller, og der skal som minimum udlægges et areal til vendeplads på min. 25x18 m. I princippet som vist på illustrationsplanen. Placeringen af bebyggelsen forudsætter, at der ikke længere kan ske gennemkørsel til Dyrhøjgårdsvej. Der skal anlægges hegn og/eller beplantning der sikrer dette. Der skal etableres lys langs med vejene i området, der skal sikre god og gensidig genkendelse af køretøjer og trafikanter. Ligeledes skal der etableres parkbelysning langs stierne i fællesarealet. PARKERING I henhold til Syddjurs Kommuneplan 2013, gælder følgende retningslinjer for parkering. Boligområder: Etageboligområder: 0.7 parkeringsplads pr. boligenhed samt et reserveudlæg på 0,3 parkeringsplads pr. bolig. Tæt-lav boligområder: 1 parkeringsplads pr. boligenhed samt et reserveudlæg på 0,5 parkeringsplads pr. bolig. Lokalplanen skærper kommuneplanens retningslinier for parkering og stiller krav om, at der til hver etagebolig enhed etableres min.1 parkeringsplads pr. bolig og at der til hver tæt-lave boligenhed etableres min. 2 parkeringspladser pr. bolig. Desuden fastlægger lokalplanes bestemmelser, der sikrer at alle reserveudlæg anlægges som fællesparkeringsarealer, således at de kan anvendes til gæsteparkering. Jordforurening Fra 1. januar 2008 er alle byzonearealer som udgangspunkt områdeklassificerede Reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord herfra fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på forurenet jord, skal arbejdet standses i henhold til 71 i Lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Syddjurs Kommune og arbejdet må først genoptages efter 4 uger, eller når kommunen har taget stilling til om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Indenfor lokalplanområdet er der registreret en forurening, der er udgået ved kortlægning. Al håndtering af jord skal anmeldes og udføres i overensstemmelse med Syddjurs Kommunes Regulativ for jordstyring, Regulativets formål er at sikre, at jord sorteres og håndteres som affald. Endvidere er formålet, at sikre at styring af forurenet jord sker efter gældende regler samt at definere og udpege områder hvor der kan forekomme lettere forurenet jord. 22 Overskudsjord og byggeaffald Bortskaffelse af overskudsjord skal ske i overensstemmelse med Syddjurs Kommunes Regulativ for jordstyring af juni Overskudsjord skal så vidt muligt forblive indenfor lokalplanområdet.

24 Redegørelse Kortbilaget i 1:3000 viser et areal der er udgået inden kortlægning. Forsyningsforhold Varmeplan Området er omfattet af varmeplanen for Ugelbølle. Der er tilslutningspligt til Rønde Fjernvarmeværk og ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning efter forsyningens retningslinier. Byrådet har pligt til at dispensere fra kravet om tilslutningspligt, når bebyggelsen region Midtjylland opføres som lavenergibebyggelse, jf. planlovens 19, stk. 4. Dispensationen gives uden naboorientering. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelser, hvor det kan dokumenteres at bebyggelsen opfylder klassifikationskravene i det til enhver tid gældende bygningsreglement. Vandforsyning Området er beliggende indenfor Ugelbølle Vandværks forsyningsområde og forsynes med drikkevand herfra. Spildevand Området er omfattet at spildevandsplan for Ugelbølle ved Syddjurs Spildevand A/S. Lokalplanområdet er udlagt som et område der skal separat kloakeres. Som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse, skal der godkendes en Vandforvaltningsstrategi, som redegør for håndtering af overfladevand (vand fra tage, veje og andre befæstede arealer) indenfor lokalplanområdet. Dette krav er stillet på grund af områdets beliggenhed ovenpå leret undergrund, der betyder, at det er vanskeligt at nedsive. Vandforvaltningsstrategien skal redegøre for to forskellige nedbørsscenarier: Hverdagsregnhændelser (hyppighed 2-5 år) samt ekstrem regn som også kaldes skybrudshændelser (fra 5 års hyppighed). Vandforvaltningsstrategien er indarbejdet i lokalplanen og gengives på næste side samt på bilag 6 og 7. 23

25 Redegørelse Vandforvaltningsstrategi Syddjurs Kommuneplan 2009 fastlægger at befæstede arealer reguleres så andelen af nedsivning af overfladevand til grundvandet er størst mulig. Lokalplanområdet er beliggende på en bakketop, hvor der er kendskab til jordbundsforhold bestående af ler. Dermed forventes det ikke, at nedsivning af regnvand indenfor lokalplanområdet er mulig. Lokalt regnvand skal derfor afledes til de kommunale regnvandsledninger. Der er derfor udarbejdet en vandforvaltningsstrategi for lokalplanområdet, der redegør for håndtering af regnvand ved de tre følgende scenarier. - Hverdagsregn er beskrevet som regn hændelser, hvor der falder 136 liter regnvand pr. sekund pr. hektar x en sikkerhedsfaktor/klimafaktor på1,8. Dette svarer til 245 l/sek. pr. befæstet hektar. Dette er anført som en fem års hændelse / regnskyl af 10 minutters varighed. Den fremtidige ikke permeable befæstelsesgrad indenfor lokalplanens område er beregnet til ca m 2. Den eksisterende relativt permeable befæstelsesgrad er beregnet til ca m 2. Idet veje og stier jf. lokalplanens bestemmelser anlægges med fast belægning, der ikke giver mulighed for nedsivning, vurderes det at afledningen af regnvand fra området øges. For den nordlige del af boligområdet ledes regnvand fra tilslutningspunktet ved den nordlige skelgrænse til et eksisterende regnvandsbassin beliggende nord/ vest for lokalplanens område. Indenfor lokalplanens område reserveres desuden areal til etablering af et anlæg til lokal håndtering af regnvand. Omfanget af dette anlæg skal fastlægges i forbindelse med den konkrete byggeansøgning. I lokalplanen reserveres areal der sikrer, at regnvand afledt fra min. 50% af det befæstede areal nord for vandskellet kan forsinkes i et forsinkelsesbassin. Jf. retningslinier i Syddjurs Kommuneplan 2013 skal regnvand neddrosles til 1 ltr/sek/red/ha. Lokalplanen fastlægger, at der reserveres areal så et anlæg til lokal håndtering af regnvand kan indgå i friarealet som et rekreativt element. Anlægget skal udformes med bløde organiske former og flade skråninger. Overfladeafvandingen fra den sydligste del af lokalplanens område skal afledes til eksisterende vejvandsledninger ved Århusvej. Retningslinier og generelle rammer i den gældende Spildevandsplan fastlægger, at regnvandsbetingende udløb til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til uhensigtsmæssig hydraulisk belastning af vandløbet. Se princip for overflade afvanding ved hverdagshændelser i bilag 6. - Skybrud defineres som ekstreme regn hændelser hvor der falder mere end 15 mm regn på 30 minutter. Dette svarer til at der falder 83 liter regnvand pr. sekund pr hektar i 30 minutter. Under ekstreme regn hændelser, der forekommer sjældnere end hvert 5 år, er det vigtigt at vide, hvilken vej vandet strømmer, idet vandet vil strømme på terræn. De østlige boligområder, vil afvande som under hverdagsregn. Det skal sikres at vandet fra indkørslerne afvander enten til vejen eller til de fælles friarealer, der har overløb til de arealer der på kortbilaget er skraveret med grønt, og som med lokalplanen udlægges til parkeringsarealer. Parkeringsarealer skal anlægges med ensidigt fald eller som v profil, så vandet strømmer som vist på kortbilag På tegningen er der angivet et vandskel med en blå stiplet linie. Syd for dette vandskel vil vandet strømme mod Århusvej og videre til markarealet syd for lokalplanens område.

26 Redegørelse Vand fra skybrud følger vandvejene som ved hverdagsregn. Idet vejens hældning særlige i den sydlige del er meget stejl er der stillet krav om særlig god afvanding samt etablering af kantstene, således at vandet holdes på vejarealerne og ikke tilfører øget belastning på de lavere beliggende naboarealer øst for lokalplanens område. Boligvejen i den nordlige del af lokalplanens område, vil ved skybrud afvandes mod Dyrhøjgårdsvej. Dette skal sikres ved, at der etableres ensidigt fald på vejen mod Dyrhøjgårdsvej. Ensidigt fald sikrer desuden, at vand, der grundet terrænforskelle vil strømme fra nord og ind i området, holdes på Dyrhøjgårdsvej, herfra er der overløb til Rubakke Bæk, som regnvandssystemet også i dag afvandes til. Der er ingen strømningsveje for vand fra de omkringliggende områder, som løber gennem området i dag. Se princip for overflade afvanding ved skybrud i bilag 7. Grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere indenfor lokalplanens område. Grundejerforeningen skal efter krav fra kommunalbestyrelsen optage medlemmer fra tilgrænsende områder og skal etableres når kommunalbestyrelsen kræver det. Grundejerforeningen forpligter sig til at tage skøde på de i lokalplanen nærmere angivne fællesarealer og fællesanlæg såsom grønne friarealer, veje og stier, som skal etableres og drives af grundejerforeningen. Servitutter Af servitutoversigten fremgår de registrerede servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejdet inden for lokalplanområdet. Matr. nr. 20a Ugelbølle By, Mørke: Tinglyste servitutter: Dok. om ret til at flytte kloakledning Rådighedsservitut. Uden betydning for lokalplanens indhold Dekl. angående ret for elselskabet ARKE til at anbringe master mv., vedr. 20p Resp. ejd. prior. Aflyses ikke Aflyses ikke Anm. byrder Dok om ret for gående færdsel mv. Aflyses ikke Dok. om byggelinier m.v., Vedr. 1A, 1H, 1 Z Rådighedsservitut. Uden betydning for lokalplanens indhold Deklaration ang. viljebestemte pantsætninger. Skal tiltrædes af Sparekasen Farsø Aflyses ikke Aflyses ikke 25