Regnskab XV - Bilag 16

Transkript

1 Regnskab XV - Generelle Bemærkninger Bilag 16 Afrapportering på investeringsmodeller regnskab 2014 Regnskab 2014

2 Opfølgning, status og anbefalinger vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Regnskab Side 1 af Indledning og resume I forbindelse med budgetforligene for 2013 og 2014 blev der besluttet en række investeringstiltag. Formålet med tiltagene er, at investeringer i en opprioriteret beskæftigelsesindsats på sigt skal medføre øget selvforsørgelse og dermed færre forsørgelsesudgifter til de pågældende målgrupper. Investeringsmodellerne vedrørende budgetforlig 2013 evalueres i Mens investeringsmodellerne fra budgetforlig 2014 (Vækstgenerator) løber i 2014 og Der laves årlige opfølgninger på investeringsmodellerne i forbindelse med regnskabet, og den første opfølgning blev foretaget i forbindelse med regnskabsafslutningen for I nedenstående afrapporteres udviklingen i investeringsmodellerne i Modellerne beskrives ud fra projekternes forløb i 2014 med hensyn til målopfølgning, lovændringer, business case og anbefalinger omkring det videre arbejde med modellerne. Resultaterne fremgår af de enkelte beskrivelser i afsnit 1-6 I bilag 3 er der - som ønsket i forbindelse med regnskabet for en oversigt over udgiftsudviklingen på overførselsområdet i Aarhus og på landsplan fra 2013 til Der er i alt seks investeringsmodeller, og nedenfor opsummeres anbefalingerne fra opfølgningen på de efterfølgende sider. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Økonomi Service Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: oekonomiservice@msb.aarhus.dk Direkte jvja@aarhus.dk Sagsbehandler: Morten Hedegaard Thomas Lund Hansen Anne Keller Andersen Jens Vestergård Jacobsen Nedbringelse af antallet af lange sygedagpengesager. Det anbefales, at investeringen fastholdes og i lyset af de langvarige positive resultater permanentgøres, Der er ingen økonomiske konsekvenser på serviceudgifterne forbundet hermed da investeringen allerede er indarbejdet i budget 2015 og overslagsår. Etablering af midlertidige fleksjob til personer der har modtaget ledighedsydelse i minimum 18 måneder. Det anbefales, at modellen fortsætter med et måltal på 150 fuldtidspersoner årligt. Virksomhedsrettet indsats for AC ere. Det anbefales at investeringsmodellen fortsætter i 2015 og Det anbefales samtidig at

3 opfølgningen i 2015 slås sammen med vækstgeneratormodellen, som også omhandler virksomhedsrettet indsats for forsikrede ledige. Jobrotation på de store kommunale serviceområder. I forbindelse med afrapporteringen i regnskab 2013 blev det besluttet at se modellen bredere og inddrage det private område. Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter på denne måde, men at den ses i sammenhæng med den nye investeringsmodel om jobrotation, som blev besluttet i budgetforliget for budget 2015, som også har fokus på ansættelse i private virksomheder. Det foreslås, at der i et samarbejde mellem Borgmesterens afdeling og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejdes et samlet måltal for 2015 i en ny samlet model. Det foreslås samtidig, at den afsatte kursuspulje til dækning af efteruddannelsen af personer i jobrotationsordningen kan anvendes bredere og mere fleksibelt, med henblik på at stimulere efterspørgslen efter ordningen. Side 2 af 14 Udviklingsforløb til forebyggelse af førtidspension. Det anbefales at afrapporteringen i investeringsmodel regi afsluttes. Nedbringelse af ledighed for FTF-faggruppen. Vækstgenerator og fremskudte jobcentre. Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter i Det anbefales samtidig at opfølgningen i 2015 slås sammen med den virksomhedsrettede indsats for AC ere, som også omhandler virksomhedsrettet indsats for forsikrede ledige. 1. Investeringsmodellen for nedbringelse af lange sygedagpengesager Målopfølgning Investeringsmodellen omkring nedbringelse af lange sygedagpengesager har til formål at holde antallet af sager over 26 uger på et niveau svarende til 2011 korrigeret for inflow. Måltallet for antallet af sager over 26 uger har således været sager i Ved udgangen af 2014 var det gennemsnitlige sagstal for , og dermed på den positive side af målgrænsen med 2,7 %. Korrigeres for antallet af jobafklaringsager jf. beskrivelsen under lovændringer er resultatet sager og derfor en smule over måltallet.

4 Figur 1 Side 3 af 14 Lovændringer Sygedagpengereformen trådte i kraft med virkning fra 1. juli Hovedindholdet i den del af loven, der er trådt i kraft den 1. juli 2014 er en fremrykket vurdering af berettigelsen til sygedagpenge fra tidligere efter 52 uger til nu efter 22 uger. I den forbindelse indføres tværfaglige jobafklaringsforløb til alle forsat sygemeldte, der ikke kan forlænges efter 22 uger. Under jobafklaringsforløbet modtages en ydelse svarende til kontanthjælp, men uden fradrag for formue og ægtefælleindtægt. Rehabiliteringsteamet fastsætter indholdet af forløbet, og der udpeges en koordinerende sagsbehandler. Forlængelsesreglen om fortsatte sygedagpenge ved livstruende sygdom udvides til at gælde alle tilfælde, hvor det er en konkret lægelig vurdering, at sygdommen er livstruende. Tidligere gjaldt reglen kun, hvis sygdomsforløbet var i den terminale fase. Ændringen har betydning for antallet af sygedagpengemodtagere, som vil falde på grund af indførsel af jobafklaringsforløb. Isoleret set har der i 2014 været et sagstal på ca. 63 jobafklaringssager (gennemsnit 2014) over 26 uger. Omvendt vil flere blive forlænget ud over 52 uger som følge af lempelse af forlængelsesreglerne. Pr. 1. januar 2015 kommer der yderligere regelændringer. Herunder en ny visitationsmodel med opdeling af sygedagpengemodtagerne i tre kategorier. Business case Investeringen er ca. 7 mio. kr. årligt. Kommunerne får ingen refusion fra staten på sygedagpengeudbetalinger efter 52. uge. Der er derfor god økonomi i at undgå lange sygedagpengesager. Modellen har fungeret siden 2009 og måltallet har taget udgangspunkt i,

5 at der skulle fastholdes et niveau på ca færre lange sygedagpengeuger end i Modellen er dermed forbundet med en markant økonomisk gevinst ved målopfyldelse. Gevinsten kan i 2014 beregnes til ca. 24 mio. kr. jf. business case. Business casen er baseret på sager (jobafklaring og sygedagpenge) Anbefalinger Det anbefales, at investeringen fastholdes og i lyset af de langvarige positive resultater permanentgøres, Der er ingen økonomiske konsekvenser på sericeudgifterne forbundet hermed da investeringen allerede er indarbejdet i budget 2015 og overslagsår Side 4 af Etablering af midlertidige fleksjob for personer på langvarig ledighedsydelse Målopfølgning Investeringsmodellen har til formål at placere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i kommunale fleksjob med central finansiering af arbejdsgiverudgiften, med henblik på at forberede målgruppen til permanente fleksjob. Investeringsmodellens oprindelige mål for 2014 var, at 100 fuldtidspersoner skulle være i midlertidige fleksjob. Dette måltal blev opjusteret til 200 fuldtidspersoner på grund af, at der var grundlag for at igangsætte flere forløb end forventet. Resultatet i 2014 var 194 fuldtidspersoner. I 2015 er måltallet 150 fuldtidspersoner. På nuværende tidspunkt er 113 personer i midlertidigt fleksjob under investeringsmodellen. Figur 2 Lovændringer Investeringsmodellens business case er som i 2013 påvirket af førtids- og fleksjobreformen. Fleksjob er generelt blevet billigere på grund af en lovmæssig omlægning af aflønningsmetoden, hvilket afspejler sig i det udbetalte flekslønstilskud. Tidligere fik fleksjobbere fuld overenskomstmæssig minimumsløn, mens der nu aflønnes overenskomstmæssig minimumsløn for de timer, der reelt arbejdes, mens de øvrige timer afregnes med en dagpengelignende sats. Business case

6 Investeringen er 2 mio. kr. årligt til jobkonsulenter og 26,5 mio. kr. til arbejdsgiverpuljen. På baggrund af de lovgivningsmæssige ændringer er der foretaget en genberegning af business casen, som viser en fortsat positiv business case på trods af merudgifterne til arbejdsgiverpuljen. Udgifterne til den alternative ledighedsydelse uden statsrefusion overstiger udgifterne til fleksløntilskud, arbejdsgiverpuljen mv. Business casen viser, at der var et overskud i 2014 på 2,1 mio. kr. Der har været 194 fuldtidspersoner i et midlertidigt fleksjob med et gennemsnitlig. timetal på 16 timer om ugen. Side 5 af 14 Investeringsmodellen for ledighedsydelsesmodtagere har opnået stor succes, og efterspørgslen på fleksjob har været højere end oprindeligt forventet. Der er derfor tilført yderligere midler til arbejdsgiverpuljen i forbindelse med vedtagelse af regnskab Ud over det umiddelbare overskud på business casen i 2014 på 2,1 mio. kr., kommer effekten af, at 39 pct. starter i et ordinært fleksjob bagefter, hvilket er væsentlig højere end forventningen på 20 pct. Anbefalinger måltallet fastholdes på 150 fuldtidspersoner årligt i 2015 og målet ikke er bundet til de enkelte regnskabsår, men i stedet anskuet som et samlet måltal i modellens resterende løbetid. 3. Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for ledige AC ere Målopfølgning Investeringsmodellen for ledige AC-dimittender har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob i private virksomheder. Modellens måltal var, at 100 fuldtidspersoner skulle være i privat løntilskud, virksomhedspraktik eller ordinær beskæftigelse i Resultatet i 2014 var på 148 fuldtidspersoner, der har været i aktivitet under modellen; fordelt på 55 i privat løntilskud, 18 i virksomhedspraktik og 76 i ordinær beskæftigelse.

7 Figur 3: Fuldtidspersoner ift. måltal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i privat løntilskud, privat virksomhedspraktik eller ordinært job a r u n ja a r ru b fe a rts m Måltal a pri l a j m i n ju li ju st g u a u r e b m te p se r e b k to o Fuldtidspersoner r e b m v e o n r e b m c e e d Side 6 af 14 Der var i januar 2015 i alt 159 personer i aktivitet under modellen fordelt med 54 personer i privat løntilskud, 74 personer i ordinært job, og 31 personer er i virksomhedspraktik. Jobcentret forventer at nå målet på 100 fuldtidspersoner i Lovændringer Varigheden af privat løntilskud reduceres med beskæftigelsesreformen fra maksimalt 12 måneder til maksimalt 6 måneders varighed. Måltallet forventes dog ikke at skulle justeres i den anledning. Business case Investeringen beløber sig til 4 mio. kr. årligt. I 2014 viser business casen et overskud på 8,5 mio. kr. I tillæg til business casen følges der ligeledes op på, hvor stor en andel af den samlede aktivering, der er virksomhedsrettet. Denne andel er steget markant jf. nedenstående figur.

8 Figur 4 Side 7 af 14 Kilde: Jobindsats.dk I vedlagte bilag 1 er illustreret overlevelseskurver for forsikrede ledige i 5 udvalgte og sammenlignelige byer. Det fremgår her, at der er 32,4 pct., som fortsat er ledige i Aarhus Kommune et år efter påbegyndt ledighed. I byer som Aalborg, København er der 36 pct. ledige et år efter. Anbefalinger Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter i 2015 og Det anbefales samtidig at opfølgningen i 2015 slås sammen med vækstgeneratormodellen, som også omhandler virksomhedsrettet indsats for forsikrede ledige. 4. Jobrotationsforløb på de store kommunale serviceområder Målopfølgning Investeringsmodellen omkring jobrotation har til formål at nedbringe ledigheden ved, at opkvalificere ledige gennem jobrotationsforløb på kommunale arbejdspladser. Modellen har særligt været udfordret af en manglende efterspørgsel på jobrotation hos kommunale arbejdsgivere i Aarhus Kommune, hvorfor det i forbindelse med opfølgningen for 2013 blev besluttet, også at benytte de ressourcer, der er tilført via modellen, til at understøtte etableringen af jobrotation i private virksomheder, region og stat. I 2014 har i alt 19 fuldtidspersoner været i jobrotationsvikariater betalt af arbejdsgiverpuljen. Dertil kommer, at medarbejderne i modellen har etableret jobrotation for 39 fuldtidspersoner i private virksomheder, 6 helårspersoner i regionale institutioner og 3 helårspersoner i statslige institutioner. Det vil sige, at der samlet er etableret jobrotation for 67 helårspersoner, målsætningen var 45. Lovændringer Fra 2015 og frem målrettes jobrotationsordningerne ved, at varigheden af et jobrotationsvikariat for arbejdsløse afkortes fra 12 måneder til maksimalt seks måneder i lighed med reglerne for løntilskudsjob. Ordningerne målrettes langtidsledige, ved at kravet til forudgående ledighed hæves fra tre til seks måneder. Da der som følge af de nye regler skal findes flere ledige til

9 de enkelte projekter, samtidig med at målgruppen reduceres, kan det udfordre muligheden for at nå måltallet. Business case Den oprindelige model med kommunale puljefleksjob svarende til 45 fuldtidspersoner ville give en økonomisk gevinst på kr. årligt. På grund af den lave efterspørgsel på jobrotation i Aarhus Kommune, vil modellen, når der alene ses på arbejdsgiverpuljen, give en samlet udgift på kr. i 2014, men når de øvrige 48 fuldtidspersoner i private, regionale og statslige virksomheder medregnes giver modellen et samlet overskud på 1,4 mio. kr. Side 8 af 14 Der vedlægges som bilag 2 en liste over kommunale arbejdspladser med jobrotation i 2013 og 2014, hvor kursusudgifterne er blevet finansieret af investeringsmodellen.. Nedenstående figur viser det samlede antal etablerede jobrotationsforløb i Det vedrører både jobrotationsforløb under modellens forudsætninger og øvrige etablerede jobrotationer i den private og offentlige sektor. Samlet set har der været en stor stigning i antallet af jobrotationsforløb. Tabel 1: Antal jobrotationsforløb i 2012, 2013 og Udvikling fra 2012 til 2014 Private Jobrotationsforløb % Offentlige Jobrotationsforløb* % Kilde: Workbase *Inkluderer både kommunale, statslige og regionale jobrrotationsordninger. I 2012 blev der igangsat 29 jobrotationsforløb på det private område. I 2013 blev dette tal mere end fordoblet til 235, mens antallet i 2014 var 195, altså fortsat en stor stigning i forhold til Udover den opsøgende og vejledende indsats har Jobcentret meget begrænsede udgifter til privat jobrotation, da arbejdsgiverne selv afholder de fulde kursusudgifter, og den jobrotationsydelse som kommunen udbetaler refunderes af staten. Der er dog tilfælde hvor ledige skal opkvalificeres inden de kan indtræde som jobrotationsvikarer på en privat virksomhed. I disse tilfælde afholder jobcentret selv kursusudgiften for opkvalificeringen for den pågældende ledige. De administrative procedurer for jobrotation er ensartede i både det offentlige og private. Privat jobrotation kræver dog en tungere medarbejderindsats på det opsøgende arbejde og rekrutteringsdelen, end i det offentlige. Det skyldes at kendskabet til jobrotation er mindre, og arbejdsgiverne ofte skal have mere understøtning til at udvikle projekterne. Anbefalinger Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter, men at den ses i sammenhæng med den nye investeringsmodel om jobrotation, som blev besluttet i budgetforliget for budget 2015, som har fokus på ansættelse i private virksomheder. Det foreslås, at der i et samarbejde mellem Borgmesterens

10 afdeling og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejdes et samlet måltal for 2015 i en ny samlet model. Det foreslås samtidig, at den afsatte kursuspulje til dækning af efteruddannelsen af personer i jobrotationsordningen kan anvendes bredere og mere fleksibelt, med henblik på at stimulere efterspørgslen efter ordningen. 5. Udviklingsforløb til forebyggelse af førtidspensionering. Målopfølgning Investeringsmodellen har til formål at forebygge førtidspension for udsatte kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Dette sker ved, at 60 unge pr. 1. januar 2013 deltager i udviklingsforløb i en periode på tre år. Jobcentret har opnået denne målsætning. Modellens langsigtede mål er, at 1/3 bliver selvforsørgende, 1/3 kommer i fleksjob, mens de resterende forbliver på kontanthjælp eller får førtidspension. Der laves først selvstændig opfølgning på dette i På nuværende tidspunkt er i alt 23 deltagere afsluttet. Ingen er afsluttet til førtidspension. Specifikt er 3 kommet i fleksjob og 3 på ledighedsydelse, 3 er blevet selvforsørgende, 8 er fraflyttet kommunen, 4 er på kontanthjælp og 2 er overgået til ressourceforløb. Side 9 af 14 Figur 5: Lovændringer Investeringsmodellen omkring udviklingsforløb lægger sig relativt tæt op ad de ressourceforløb, som blev introduceret ved reformen af førtidspension og fleksjob i Business Case Investeringen beløber sig til 2 mio. kr. i Fra 2014 er projektet fuldt ud finansieret af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Den positive business case er knyttet op på effekten af indsatsen på længere sigt jf. beskrivelsen under afsnittet målopfølgning. Anbefalinger Det anbefales, at afrapporteringen i investeringsmodel regi afsluttes, da udviklingsforløbene i vid udstrækning er blevet overhalet af lovgivningen om ressourceforløb. Projektet fortsætter men vil blive udfaset i takt med deltagernes afslutning. Fremadrettet vil der ske en individuel vurdering i forhold til hvorvidt borgerne er i målgruppen for ressourceforløb

11 6. Nedbringelse af ledighed for FTF-faggruppen. Vækstgenerator og fremskudte jobcentre på uddannelsesinstitutionerne herunder på universitets og VIAs karrierecentre Målopfølgning Langtidsledigheden for professionsbachelorer er høj. Ansættelse af ekstra konsulenter skal skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob og ordinære ansættelser i private virksomheder. Ved en forbedret vejledning og forventningsafstemning allerede på uddannelsesinstitutionerne, vil man kunne forebygge, at så mange dimittender ender i langtidsledighed. Kommunen opnår derved en besparelse på overførselsudgifterne på A-dagpenge. Målet for 2014 var placering af 175 ledige fra FTF-faggruppen i virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse. Side 10 af 14 Nedenstående tabel viser antal placeringer: Tabel 2: Placeringer i 2014 Antal placeringer Løntilskud, privat 58 Ordinær ansættelse 82 Virksomhedspraktik, privat 101 I alt 241 Mål 175 Der var forudsat at færre ville være i ordinær ansættelse og virksomhedspraktik, men at flere ville være i løntilskud. Det var forudsat, at der samlet skulle 140 personer i ordinær ansættelse eller løntilskud og det mål er nået. Lovændringer Varigheden af privat løntilskud reduceres med beskæftigelsesreformen fra maksimalt 12 måneder til maksimalt 6 måneders varighed. Måltallet forventes dog ikke at skulle justeres i den anledning. Business case Investering 3,5 mio. kr. i 2014 og Der er en forventet besparelse på A- dagpenge som følge af en beskæftigelseseffekt på løntilskud, og som følge af en forventning om etablering af ordinære jobs. Den forventede besparelse i business casen var 1,5 mio. kr. i Der har i 2014 været en besparelse på 2,6 mio. kr. på forsørgelsen, som følge af flere i løntilskud og virksomhedspraktik, dertil kommer en besparelse på 3,4 mio. kr., som følge af at de ledige kommer hurtigere i ordinært job, både direkte i jobs som er fremfundet af virksomhedskonsulenterne og som følge af deltagelse i løntilskud. Samlet giver investeringsmodellen et overskud på 2,5 mio. kr., når investeringen på 3,5 mio. kr. fratrækkes. Da modellen genererer ordinære stillinger ud over løntilskud, betyder det at modellens økonomiske gevinster forbedres frem mod 2016.

12 Anbefalinger Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter i Det anbefales samtidig at opfølgningen i 2015 slås sammen med modellen vedrørende virksomhedsrettet indsats for AC ere, som også omhandler virksomhedsrettet indsats for forsikrede ledige Side 11 af 14

13 Bilag 1. Overlevelseskurver for forsikrede ledige. Side 12 af 14

14 Bilag 2. Kommunale arbejdspladser med jobrotation i 2013 og 2014 Side 13 af 14 Jobrotation Aarhus Kommune Antal personer i 2013 og 2014 Bocenter Syd - Vest / Bocenter Tranbjerg 1 Elev Skole 2 Beskæftigelsesforvaltningen 15 Gammelgårdskolen 1 Jobcenter Aarhus 8 Katrinebjergskolen 1 Lisbjergskolen 1 Møllevangskolen 1 Område Christiansbjerg 1 Område Marselisborg 1 Område Midtbyen 2 Område Vest 1 Område Viby-Højbjerg 1 Rosenvangskolen 1 Samsøgades Skole 1 Sfo Bakkegårdsskolen Afd. Trige Centervej 1 Sfo Sabro-Korsvejskolen Afd. Sabro Skolevej 1 Skovvangskolen 2 Skæring Skole 1 Socialforvaltningen 15 Solbjergskolen 1 Tilst Skole 2 Tovshøjskolen 1 Hovedtotal 62

15 Bilag 3. Udgiftsudvikling på overførselsområdet fra 2013 til Aarhus Vækst R2013-R2014 R2013 R p/l, kr. mio. kr. pct. Kontanthjælp og aktivering ,4 Førtidspension ,7 EGU ,4 Integration ,3 Ledighedsydelse ,1 Uddannelsesordning ,1 Ressourceforløb ,0 Jobafklaringsforløb Budgetgaranti i alt ,2 Side 14 af 14 Fleksjob ,2 Personlige tillæg ,5 Sygedagpenge ,6 Boligsikring/-ydelse ,4 Seniorjob ,8 Mentorordning Residual ,6 Øvrige overførsler i alt ,3 Forsikrede ledige ,8 Overførsler i alt ,4 Antal årige ,3 Overførselsudgifter pr årig (kr.) ,7 Landsplan 2014-p/l, mio. kr. R2013 R2014* Vækst R2013-R2014 mio. kr. pct. Kontanthjælp og aktivering ,9 Førtidspension ,4 EGU ,8 Integration ,0 Ledighedsydelse ,1 Uddannelsesordning ,9 Ressourceforløb ,2 Jobafklaringsforløb Budgetgaranti i alt ,8 Fleksjob ,9 Personlige tillæg ,8 Sygedagpenge ,1 Boligsikring/-ydelse ,9 Seniorjob ,8 Mentorordning Residual ,2 Øvrige overførsler i alt ,3 Forsikrede ledige ,5 Overførsler i alt ,2 Antal årige ,2 Overførselsudgifter pr årig (kr.) ,4 * Bemærk, at der er tale om foreløbige regnskabstal - endelige data forventes til maj