NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

Transkript

1 ARBEJDSMARKED Dato: Kontaktperson: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform (2013), kontanthjælpsreform (2014), sygedagpengereform (2014/2015) og beskæftigelsesreform (2015). De økonomiske konsekvenser af de to sidstnævnte reformer er først med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 endeligt indarbejdet i budgettet, jf. den procedure som blev godkendt af Byrådet 9. september De indholdsmæssige reformer bliver fra 2016 fulgt op af en finansieringsmæssig reform, hvis sigte er at understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats med fokus på resultater. Reformen indebærer, at de statslige refusionssatser vedrørende forsørgelsesudgifter som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser og aftrappes over tid. Det medfører, at en mindre andel af kommunernes udgifter til overførselsindkomster kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem det generelle tilskud. Reformen af refusionssystemet har betydelige konsekvenser for den enkelte kommunes økonomi og giver en endnu større tilskyndelse til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og gennemføre en effektiv beskæftigelsesindsats. Hensigten med dette notat er kort at redegøre for indholdet af de mange reformer af beskæftigelsesindsatsen og opsummere de forslag til investeringer, der arbejdes med i forbindelse med budgetlægning , og som kan medvirke til en samlet forbedring af Vejen Kommunes økonomi. 1 af 7

2 1. De indholdsmæssige reformer Der er de seneste år vedtaget en række reformer af beskæftigelsesindsatsen. På tværs af reformerne er der fokus på: En aktiv linje for alle ingen skal lades alene Indsats på tværs af aktører, sektorer og kommunegrænser En individuel indsats med udgangspunkt i den enkelte borger Uddannelse og opkvalificering, især for unge og ufaglærte Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. I det følgende gennemgås kort hovedelementerne i de enkelte reformer Førtids- og fleksjobreformen Førtids- og fleksjobreformen trådte i kraft den 1. januar Reformens overordnede mål er, at flest mulige skal i arbejde og forsørge sig selv. Hovedelementerne i reformen er: Helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Unge under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men i stedet en individuel, tværfaglig og koordineret indsats i ressourceforløb. Personer over 40 skal som udgangspunkt have ressourceforløb, inden de kan tilkendes førtidspension. Etablering af rehabiliteringsteams i alle kommuner med repræsentation fra beskæftigelses-, social- og uddannelsesområdet for at sikre den nødvendige tværfaglige koordinering. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob. Målretning af fleksjobordningen og omlægning af tilskuddet, så ordningen målrettes personer med mindst arbejdsevne og at tilskyndelsen til at øge timetallet øges Kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for ufaglærte unge, der i stedet for kontanthjælp modtager uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet via en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Hovedelementerne i reformen er: Et nyt visitationssystem, hvor de unge visiteres som åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate (kan gå i gang med en uddannelse inden for et år) eller aktivitetsparate (behov for en længerevarende indsats). Styrket uddannelsesrettet indsats, hvor alle unge under 30 år får uddannelsespålæg. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er et fokusområde. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde for ydelsen, fx i nytteindsatser eller virksomhedspraktikker. Alle skal have en aktiv indsats ingen skal lades alene. Tværgående og koordineret indsats for de aktivitetsparate, bl.a. med koordinerende sagsbehandlere og sociale og sundhedsmæssige indsatser. 2 af 7

3 1.3. Sygedagpengereformen Fra 5. januar 2015 er sygedagpengereformen trådt fuldt i kraft. Formålet med reformen er blandt andet at sikre økonomisk støtte for sygemeldte under hele sygdomsforløbet samt at målrette og styrke forebyggelsen af lange sygdomsforløb. Hovedelementerne i reformen er: Fremrykket revurdering af ret til sygedagpenge, således at det senest når borgeren har været på sygedagpenge i 5 måneder vurderes, om sygedagpengeperioden kan forlænges (ud fra 7 forlængelsesregler). Jobafklaringsforløb. Hvis borgeren ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden, vil denne overgå til et jobafklaringsforløb, hvor en individuel og tværgående indsats med inddragelse af rehabiliteringsteamet skal hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Ny visitationsmodel, hvor indsatser og ressourcer prioriteres i forhold til risici for langvarige sygdomsforløb. Tidlig indsats og opfølgning, bl.a. med mulighed for en fast track-løsning, hvor borgere og virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats i risikosager. Styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud Beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 er de første dele af beskæftigelsesreformen trådt i kraft. Reformen skal bl.a. være med til at sikre, at ledige hurtigt kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats. Reformens hovedelementer er: Fælles og intensiveret kontaktforløb i starten af ledighedsforløbet. Der skal afholdes 6 samtaler i Jobcenteret under de første 6 måneders ledighed og fællessamtaler med a-kasserne. Større ansvar for indsatsen for den enkelte ledige. Blandt andet får den ledige ansvaret for selv at booke samtalerne. Samtidig styrkes mulighederne for opfølgning på rådighed. Målretning af uddannelsesindsatsen, så der uddannes i forhold til manglende kompetencer og i forhold til virksomhedernes arbejdskraftbehov. Individuel og tidlig indsats med særligt fokus på de virksomhedsrettede tilbud. En særlig indsats for langtidsledige, fx gennem tilknytning af en personlig jobformidler. Styrket virksomhedsservice, bl.a. med en koordineret indsats på tværs af kommunegrænser. 3 af 7

4 2. Reform af refusionssystemet Som opfølgning på den politiske aftale om beskæftigelsesreformen fra juni 2014 er der i februar 2015 indgået en politisk aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Det forudsættes, at de nye regler træder i kraft 1. januar Folketingets 3. behandling af lovforslaget er udsat pga. det forestående folketingsvalg. Den kommunale medfinansiering af udgifterne på beskæftigelsesområdet giver i endnu højere grad end nu kommunerne et økonomisk incitament til at løse kerneopgaven: At sørge for, at flest mulige kommer i job eller uddannelse borgeren ved roret. Gode resultater er forudsætningen for at sikre en god økonomi på området Den nye refusionsmodel I det nye refusionssystem afhænger refusionen alene af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid borgeren samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til overførselsindkomsten. Refusionen gøres dermed uafhængig af den konkrete indsats og den konkrete ydelse. Til gengæld er kommunens tilskyndelse til at få borgeren i job eller uddannelse stor. Kommunen modtager 80 pct. i statsrefusion de første 4 uger en borger modtager offentlig forsørgelse. Fra uge udgør refusionen 40 pct. og fra uge 30 pct. Efter et år på offentlig forsørgelse er den statslige refusion på 20 pct. Tankegangen bag refusionstrappen er, at kommunerne har svært ved at forhindre, at en borger bliver ledig eller syg. Til gengæld forventes det, at kommunerne i betydeligt omfang kan påvirke, hvor lang tid en given borger står uden for arbejdsmarkedet Refusionstrappen 100% 90% 20% 80% 70% 60% 60% 70% 80% 50% 40% 30% 80% Nettoudgift Refusion 20% 10% 40% 30% 20% 0% Uge 1-4 Uge 5-26 Uge Uge 53-4 af 7

5 2.2. De samlede økonomiske virkninger af den nye refusionsmodel På landsplan har mere end halvdelen af den samlede målgruppe modtaget offentlig forsørgelse i så lang tid, at det udløser den laveste refusionssats på 20 pct. Samtidig er det en meget lille andel af målgruppen, der udløser den højeste refusionssats på 80 pct. Det gælder også i Vejen Kommune. Med de nye refusionsregler vil kommunerne fremover modtage en lavere gennemsnitlig refusionsprocent end i dag. Kommunerne under ét kompenseres for tabet via øgede generelle tilskud. Først med en overgangsordning i perioden , herefter via et nyt udligningssystem fra Med det tekniske budget for er det samlede tab af statsrefusion for Vejen Kommune opgjort til ca. 47 mio. kr. i 2016, stigende til 49 mio. kr. i Til gengæld viser de foreløbige beregninger, at Vejen Kommune kompenseres med 54 mio. kr. i 2016 og 58 mio. kr. i Det bemærkes, at beregningerne er foreløbige og behæftet med nogen usikkerhed Potentialet ved bedre resultater Bedre resultater gør naturligvis en stor forskel for den enkelte borger, som kommer i job eller uddannelse. Samtidig det vigtigt for at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor der aktuelt er tegn på, at virksomheder inden for nogle brancher i stigende grad har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsstyrken er faldende og samtidig stiger kravene til arbejdskraftens kvalifikationer og kompetencer. Der forventes således en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Det kræver en ekstra indsats i forhold til opkvalificering og kompetenceudvikling og mere håndholdt indsats, specielt for de målgrupper der er på kanten af arbejdsmarkedet. Vejen Kommune har fokus på en aktiv indsats for alle målgrupper og arbejder vedvarende på, at virksomhederne oplever og bruger Jobcentret som en serviceminded samarbejdspartner i forbindelse med deres rekruttering af arbejdskraft. For Vejen Kommune betyder bedre resultater, at kerneopgaven løses. Samtidig får kommunen en bedre økonomi. I løbet af de sidste 3 år er antallet af offentligt forsørgede i Vejen Kommune faldet med 325 helårspersoner, svarende til knap 7 pct. Alene i 2014 er antallet af helårspersoner faldet med 131. Også i 2015 og i det tekniske budget for forventes et yderligere, svagt fald, når der korrigeres for den ekstraordinære udvikling i antallet af udlændinge, som modtager kontanthjælp. 5 af 7

6 3. Investeringer i beskæftigelsesindsatsen En rød tråd i reformerne på beskæftigelsesområdet er, at færre skal ende på permanent offentlig forsørgelse. Det skal opnås ved tidligere, hurtigere og mere indsats. Reformernes fokus på mål og lidt mindre på midler flugter med Vejen Kommunes aktiveringsstrategi og virksomhedsstrategi samt arbejdet med en dynamisk tilbudsvifte og kerneopgaven borgeren ved roret. Til budget er der udarbejdet en række effektiviserings-/investeringsforslag, der sigter på at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse yderligere og dermed også at øge beskæftigelsen. Rationalet i investeringstilgangen er, at en investering i form af flere medarbejdere og/eller i en øget eller anden sammensætning af beskæftigelsesindsatsen kan øge effekten. De øgede effekter måles økonomisk i form af reducerede udgifter til forsørgelse. Dertil kunne principielt lægges gevinster i form af øgede skatteindtægter og reducerede udgifter på andre områder, fx sundhed. Størrelsen af sådanne er gevinster er imidlertid meget vanskelige at estimere på forhånd og for den sags skyld at dokumentere efterfølgende. Kravet til et godt effektiviserings-/investeringsforslag er derfor, at den forventede gevinst i form af sparede forsørgelsesydelser overstiger udgiften til investeringen. Samtidig skal den forventede gevinst kunne sandsynliggøres og den reelle gevinst efterfølgende dokumenteres ( alt andet lige ). Forslag om effektivisering med alt i en-jobguide Generelt arbejdes der på, at flere medarbejdere fungerer som alt i en-jobguide (jf. nedenfor) og kan udføre flere opgaver (fx myndighed, virksomhedsvendte tilbud, råd og vejledning) for at skabe en mere sammenhængende indsats overfor såvel borgere som virksomheder. Der er udarbejdet et selvstændigt effektiviseringsforslag vedrørende denne generelle omlægning. Udover en oplevet bedre borger- og virksomhedsservice forventes der en nettogevinst på kr. årligt. Forslag vedrørende forsikrede ledige Der er udarbejdet to forslag, hvor der investeres i alt i en-jobguider for at øge antallet af samtaler og opfølgning med en forventning om, at det vil reducere den gennemsnitlige varighed for dagpengemodtagere. Der forventes en nettogevinst på ca. 1,2 mio. kr. årligt, hvis forslagene gennemføres. Forslag vedrørende kontanthjælp og uddannelseshjælp Der er udarbejdet forslag, hvor der investeres i alt i en-jobguider for at øge indsatsen i forhold til modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Forventningen er, at der med investeringen kan opnås en nettogevinst på ca kr. det første år, stigende til knap 1 mio. kr. de efterfølgende år. 6 af 7

7 Forslag vedrørende sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb Der er udarbejdet forslag til investering i den daglige sagsbehandling for at opnå større kvalitet og flow i sagerne og dermed en nedbringelse i antallet af langvarige sygedagpengesager. Der forventes en nettogevinst på omkring kr. årligt, hvis investeringen gennemføres. Forslag vedrørende fleksjob Der er udarbejdet forslag til investering i en virksomhedskonsulent/alt i en-jobguide for at styrke den virksomhedsvendte indsats og afkorte den gennemsnitlige varighed for borgere på ledighedsydelse. Der forventes en gevinst på ca kr. årligt, hvis investeringen gennemføres. Øvrige forslag Der er endvidere udarbejdet tværgående effektiviseringsforslag vedrørende Ungestrategien og Sund i job. 7 af 7