Business case Minifleksjob

Transkript

1 Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense Kommune har erfaringer med projekt "Mini-fleksjob", der har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobvisiterede borgere. Skal erfaringer fra projektet videreføres, kræver det en investering. Investeringen forventes at kunne nedbringe udgifter til ledighedsydelse under beskæftigelsesområdet. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen opnår derved at nedbringe ledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Tolderlundsvej Odense C DATO 24. apri 2017 Udfordring: Odense Kommune har et stort antal fleksjobvisiterede borgere, der kun kan varetage et lavt antal timer ugentligt og hvor det er vanskeligt at finde plads til dem på private virksomheder. Der er behov for en træningsbane, hvor fleksjobbere, hen over ansættelsesperioden kan højne, deres timetal for derved at blive mere attraktiv på det private arbejdsmarked. Målgruppen er fleksjobvisiterede borgere, der i udgangspunktet kan varetage et fleksjob på få timer ugentligt. Der vil være forskellige fleksjob jobfunktioner i træningsbanen. Lige fra hjælp i børnehuse til piccolineopgaver. Flere forvaltninger forventes derfor at blive involveret i projektet. Beskrivelse af projektet Odense Kommune opretter 50 midlertidige fleksjob målrettet ledige fleksjob-visiterede personer, hvor der er et potentiale for progression for den enkelte fleksjobber. Stillingerne er midlertidige med op til et års varighed. Løsning: Med investeringen opretter Odense Kommune 50 midlertidige fleksjob målrettet ledige fleksjobvisiterede personer, hvor der er et potentiale for progression for den enkelte fleksjobber. Stillingerne er midlertidige med op til et års varighed. Tilbuddet målrettes personer med et lavt ugentligt timetal. Herefter forventes en progression hen mod et niveau, som bedre kvalificerer til et job i privat regi. Formålet med ansættelsen er at skabe et trygt arbejdssted med mulighed for vejledning og støtte. Ansættelsen har til formål at styrke den enkelte fleksjobbers faglige og sociale kompetencer og ruste og dygtiggøre vedkommende til et job i privat regi. En del af denne progression skal også udmønte sig i, at der sker en stigning i det ugentlige timetal og/eller den effektivitet, som vedkommende arbejder med. Udover den økonomiske gevinst for kommunen, er der også en effekt for den enkelte borger, der kommer i job, som opnås ved at være en del af arbejdsmarkedet: Borgerens arbejdsidentitet styrkes, og livskvalitet for borgerne øges ved at være en del af et arbejdsfællesskab. 1/5

2 Forudsætninger i projektet Når en fleksjobvisiteret person er ledig udbetaler Odense Kommune ledighedsydelse til borgeren. Når en fleksjobvisiteret person bliver ansat i et fleksjob udbetaler Odense Kommune et løntilskud til personen, som sammen med lønnen fra arbejdsgiveren udgør den samlede indtægt for personen i fleksjobansættelsen. I denne investeringsmodel er Odense Kommune også arbejdsgiver, hvorfor Odense Kommune ud over løntilskuddet også vil skulle afholde lønudgiften. Investeringsmodellen baserer sig på forskellen i udgiften mellem Odense Kommunes udgift til ledighedsydelse på den ene side og Odense Kommunes udgift til fleksløntilskud på den anden side. Differencen anvendes til at dække lønudgiften, idet Odense Kommune selv agerer arbejdsgiver. Dette er dog kun muligt op til et vist timetal, hvorefter lønudgiften hurtigt vokser sig større end den tilsvarende besparelse på forsørgelsesydelserne. Figur 1 viser sammenhængen mellem gevinsten i projektet og antallet af timer og timelønnen. Illustreret for én persons ansættelse i et år, hvorefter personen forudsættes at stoppe i ansættelsen. Sammenhængen er således den, at gevinsten for Odense Kommune falder med en stigning i timelønnen og med en stigning i det ugentlige timetal. Figur 1. Gevinst afhænger af timeløn og ugentligt antal timer i ansættelsen. Figur 1 viser også, at ved en timeløn på 145 kr. vil der være gevinst i projektet op til 5,6 timer om ugen. Ved en timeløn på 180 kr. vil der kun være gevinst i projektet op til 4,5 timer om ugen. Med andre ord betyder det, at bundlinjen i investeringsmodellen rent økonomisk vil være mest fordelagtig med så få timer som muligt. Det skyldes, at lønnen, i takt med en stigning i det ugentlige timetal, vil udhule og overstige gevinsten i projektet, idet Odense Kommune også er arbejdsgiver i denne case. 2/5

3 Beregningerne relateret til figur 1 inkluderer ikke udgifterne til koordinator og arbejdstøj. Koordinatoren vil fungere som kontakt- og støtteperson og være administrativ medarbejder på projektet. Se nedenfor. Investeringsperiode År 1 dækker perioden 1. juli juni År 2 dækker perioden 1. juli juni Det foreslås, at der ansættes i alt 50 personer i fleksjob i to etaper. 25 personer med start per 1. juli 2017 (hold 1) og 25 personer med start per 1. oktober 2017 (hold 2). Den sidste fleksjobber afslutter altså sin ansættelse senest 30. september 2018, dvs. 3 måneder inde i investeringsmodellen år 2. Forudsætningen i beregningerne er, at halvdelen af personer på både hold 1 og på hold 2 vil opnå en god progression, hvor antallet af effektive timer stiger støt gennem ansættelsen. Personerne vil dermed være beskæftiget henholdsvis 2, 4, 6, og 8 timer ugentligt i 3 måneder ad gangen svarende til 12 måneders beskæftigelse i projektet. Herefter er forventningen at de straks bliver beskæftiget i privat regi. Den anden halvdel af personerne på både hold 1 og hold 2 oplever ingen progression, og vil dermed forblive på det effektive timetal, som de startede ansættelsen på. I gennemsnit er dette niveau sat til at være 3 timer ugentligt. Effekt og økonomi Tabellerne 1-5 herunder opsummerer de økonomiske konsekvenser i denne investeringsmodel. Alle beregninger og beløb er i 2017-prisniveau. Tabel 1 viser besparelsen på forsørgelsesudgifterne, idet personerne går fra ledighedsydelse til fleksløntilskud under ansættelsen i projektet i et år. Tabel 1. Projektgevinster mens personerne er ansat i projektet Projektgevinster - Under ansættelse projekt År 1 År 2 Besparelse på overførselsudgifter under beskæftigelse i projekt 25 personer med start 1. juli personer med start 1. oktober Sum Som beskrevet ovenfor er der indregnet en forventning om, at halvdelen af de 50 personer i projektet efterfølgende og straks efter ansættelsesperioden på 1 år vil finde beskæftigelse i privat regi. Tabel 2 viser besparelserne på forsørgelsesydelserne, som halvdelen af de 50 personer genererer, når de befinder sig i privat beskæftigelse. Det gælder for 25 personer i alt, hvor halvdelen vil nå at have en beskæftigelse på 12 måneder i år 2, og den anden halvdel vil nå en beskæftigelse på 9 måneder i år 2. Tabel 2. Projektgevinster når halvdelen af personerne er ansat i privat regi. 3/5

4 Projektgevinster - Efter ansættelse i projekt År 1 År 2 Besp. på overførselsudg. ved beskæft. i privat regi efter projekt 25 personer i år 2 i henholdsvis 9 og 12 måneder Mens de 50 personer er ansat i fleksjobbet afholder Odense Kommune som arbejdsgiver lønudgifter til personerne. Tabel 3 viser lønudgifterne inklusiv feriepenge ved ansættelsesstop efter et års ansættelse. Tabel 3. Projektudgifter lønudgifter til 50 fleksjobbere. Projektudgifter - Lønudgifter til de ansatte fleksjobbere År 1 År 2 Lønudgift ved beskæftigelse i projekt 25 personer med start 1. juli personer med start 1. oktober Sum Note: Når en ansat afholder ferie uden at have optjent feriepenge, trækkes den ansatte i løn i ferien. I stedet modtager den ansatte ledighedsydelse i ferien. Denne udgift er ikke medregnet i ovenstående tabel. Endelig ansættes en koordinator i perioden 1. juli 2017 til 30. september 2018, altså 1 år og 3 måneder. Koordinatoren vil fungere som kontakt- og støtteperson og være administrativ medarbejder på projektet. Yderligere afsættes kr. til udgifter til arbejdstøj mv. Dette fremgår af tabel 4 herunder. Tabel 4. Øvrige projektudgifter. Projektudgifter - Øvrige udgifter År 1 År 2 Udgift til koordinator Udgift til arbejdstøj mv Udgifter i alt Ovenstående tabeller 1-4 kan summeres i tabel 5 herunder. Det fremgår, at investeringen er positiv i både år 1 og år 2 med en samlet gevinst efter 2 år på kr. Tabel 5. Samlet provenu ved investeringsmodel i 50 midlertidige minifleksjob. Provenu År 1 År 2 Akk. Udgifter Sparede ydelser Gevinst Opfølgning og måltal Løbende opfølgning Der vil være en høj grad af opfølgning på projektets mini-fleksjobbere. Opfølgningen vil tage afsæt i Forvaltningens generelle erfaringer med opfølgning, progressionsmålinger og match til nye jobfunktioner efter projekt-udløb. Opfølgningen vil have et todelt formål: Lav arbejdsevne - opfølgning på udvikling i arbejdsevnen 4/5

5 Baseret på erfaringer fra andre projekter i Forvaltningen vil der være hyppig opfølgning på de små fleksjob minifleksjob ud fra den formodning at hyppigere opfølgning har en effekt i forhold til progression på om den effektive arbejdstid stiger. Nye jobmuligheder på det private arbejdsmarked Opfølgningen vil endvidere være fokuseret på arbejdet med at skabe nye jobmuligheder på det private arbejdsmarked, når fleksjobbet i projektet er ved at nærme sig udløb. Produktionsmål: Opfølgning på indsatsen måles ved antallet af oprettede fleksjob, hvor Odense Kommune er arbejdsgiver. Effektmål: Effekten af indsatsen måles på, om der er progression i fleksjobbernes arbejdstid og om indsatsen resulterer i, at fleksjobberne får et job på det private arbejdsmarked. Økonomi: Den samlede økonomi i projektet opgøres. Risici Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning - og afvigelse herfra vil kunne resultere i afvigelser i investeringsmodellens resultater i både positiv og negativ retning. Der er således taget udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af alle personer på ledighedsydelse, som vil være de personer, der vil kunne overgå til at være beskæftiget i projektet. Investeringsmodellen baserer sig på forskellen i udgiften mellem Odense Kommunes udgift til ledighedsydelse på den ene side og Odense Kommunes udgift til fleksløntilskud og lønudgift på den anden side. Besparelsen på ledighedsydelse varierer afhængig af størrelsen på både ydelsen og refusionen. Udgiften til fleksløntilskuddet afhænger af refusionen, timetallet og timelønnen. Hvis det ugentlige timetal i gennemsnit er højere end forudsat vil gevinsten i projektet alt andet lige blive mindre. Hvis færre end forventet opnår beskæftigelse i privat regi, vil det betyde en forringelse af økonomien i projektet. Hvis nogle personer opnår en meget god progression og forlader ansættelsen til fordel for en ansættelse i privat regi, vil det omvendt betyde en forbedring af økonomien i projektet. 5/5