Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner"

Transkript

1 Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed og andre følgeomkostninger. Foto: Torben Riis Tema > > Michael Højholdt, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis kapacitetskrav og teknologi tillader det, er det ofte billigst at nedslide maskinerne frem for at udskifte dem efter få års brug. Sammenlignende analyser viser god sammenhæng mellem de forventede og de realiserede gennemsnitlige maskinomkostninger. Analysen viser desuden, at større bedrifter i gennemsnit har højere maskinomkostninger end de mindre. Men de store bedrifter opnår alligevel et højere DB2 end de mindre. 54 Produktionsøkonomi Planteavl

2 Solgte maskiner og total kapacitet Såbedsharve, total arbejdsbredde (m) Rotorharve, total arbejdsbredde (m) Kombiharve, total arbejdsbredde (m) Totalt antal plovlegemer, (stk) Stubharver, total arbejdsbredde (m) Såmaskiner (stk) Figur 12. Solgte jordbearbejdningsredskaber og såmaskiner i perioden Med betydelig variation i afgrødepriser og deraf følgende variation i bedrifternes dækningsbidrag, er det interessant at se, hvorledes markedet for markredskaber varierer. Statistikken over solgte landbrugsmaskiner indikerer en ganske væsentlig variation i mellem år i antallet af både solgte enheder og total arbejdsbredde. Figur 12 viser en svag tendens til et faldende salg set over perioden 1994 til 28. Særligt på kombiharver og plovkapacitet ses det, at der blev investeret kraftigt i anden halvdel af 199 erne, mens salget har været mere moderat i starten af erne. Plovsalget er så igen steget i 2. halvdel af erne. Det vil være realistisk at tro, at oven på god investeringslyst i 27-28, og med den generelle, aktuelle afmatningsperiode, vil maskininvesteringerne ikke stige væsentligt i Ved at beholde maskinerne og slide dem ned, reduceres de gennemsnitlige årlige omkostninger til forrentning og afskrivning - til gengæld er der risiko for højere vedligeholdelsesomkostninger og uventede reparationer. Hvor meget af dækningsbidraget går op i maskin- og arbejdsomkostninger? Maskin- og arbejdsomkostningerne har typisk samme størrelsesorden som stykomkostningerne. I figur 13 vises udbytte, styk-, arbejdsog maskinomkostninger samt DB1 og DB2 for en række udvalgte salgsafgrøder på JB 5-6. Udgangspunktet for figur 13 er de forventede udbytter, priser og omkostninger fra budgetkalkuler 28. De forventede omkostninger til arbejde og maskiner er kalkuleret som gennemsnitsomkostninger ved forventet normal anvendelse og værditab af de relevante maskiner og redskaber. Disse forventede omkostninger - også kaldet normomkostninger - til maskiner og arbejde for korn, frø, raps og ærter er på et niveau mellem ca. 3. og 4.2 kr. pr. ha. De fleste afgrøder har stykomkostninger i samme størrelsesorden, mellem ca. 2.6 og 4.1 kr. pr. ha. Produktionsøkonomi Planteavl 55

3 DB beregninger fra Budgetkalkuler 28, udvalgte afgrøder Vinterhvede 1. år foder Vinterrug hybrid Udbytte (inkl. bjærget halm ved korndyrkning) Stykomkostninger DB1 Maskin- og arbejdsomkostninger DB2 Vårbyg foder Havre foder Vinterraps efter korn Markært til foder Rajgræs 1. års Rødsvingel 2. års Figur 13. Udbytte, stykomkostninger, DB1, maskin- og arbejdsomkostninger samt DB2 for udvalgte afgrøder. Fra Budgetkalkuler 28, Landscentret, Planteproduktion. DB2 i flere af afgrøderne er dermed under 1. kr. pr. ha, og hver sparet krone i omkostninger er vigtig. Med andre ord en besparelse i maskin- og arbejdsomkostninger kan være afgørende for, om der rent faktisk tjenes penge til forrentning og jordleje på at dyrke afgrøderne. Det typiske omkostningsforløb Hver maskine vil have et omkostningsforløb over tid. Det vil sige, at man for hvert år kan opgøre omkostningerne inden for hver af kategorierne værditab, forrentning og vedligehold. Jo nyere maskine desto større værditab. Kapacitetsomkostninger til forrentning og afskrivning er således størst i maskinens første år, mens det typisk forventes, at omkostningen til vedligehold er mindst, når maskinen er ny, og stiger med alderen. De variable omkostninger til brændstof og løn forventes stort set at være uafhængige af maskinens alder. Dermed kan der beregnes en gennemsnitlig årlig omkostning for den enkelte maskine - og det er denne værdi, der skal sammenlignes, når man vurderer flere alternativer op mod hinanden. Maskin- og arbejdsomkostninger udgøres af: Maskinstation (netto) + brændstof + vedligehold + værditab + forrentning + lønomkostninger = Maskin- og arbejdsomkostninger Ud fra en økonomisk betragtning skal en maskine udskiftes med en nyere, når marginalomkostningerne (altså værditab, forrentning, drift og vedligehold tilsammen) for den gamle maskine er på samme niveau som de forventelige gennemsnitlige omkostninger (værditab, forrentning, drift og vedligehold tilsammen) for den nye maskine. Det vil sikre de lavest mulige omkostninger direkte relateret 56 Produktionsøkonomi Planteavl

4 Vedligehold traktorer som funktion af timetal Vedligehold (kr. pr. driftstime) Figur 14. Omkostninger i kr. pr. driftstime til vedligehold af 122 traktorer mellem og 11. driftstimer. til maskinen. Hertil kommer så de afledte effekter af ændrede kapacitetsbehov som følge af f.eks. udvidelser eller ændrede sædskifter. Der er dog mange grunde til at udskifte maskiner før dette tidspunkt f.eks. udvidelser og deraf følgende krav om større kapacitetsbehov. Typisk går den teknologiske udvikling også så hurtig, at maskinerne forældes økonomisk, inden de teknisk set er slidt ned. Nye krav til teknologi kan f.eks. omfatte autostyring, eller krav om bedre arbejdsmiljøbeskyttelse som skylleudstyr på sprøjter. Hvad koster en nedslidningsstrategi? Hvis man alligevel vil slide sine maskiner helt op hvilke konsekvenser har det så for vedligeholdelsesomkostningerne? I figur 14 ses omkostningerne til vedligehold for 125 traktorer, der har gået mellem og 11. driftstimer. Der er ikke nogen umiddelbar klar sammenhæng mellem antallet af driftstimer og omkostningen til vedligehold i kr. pr. time. Der er dog en tendens til, at risikoen for nødvendige større reparationer/vedligeholdelsesomkostninger stiger med traktorens timetal. Som eksempel viser figur 15 omkostningen til vedligehold, den årlige omkostning samt den gennemsnitlige årlige omkostning til forrentning, værditab og vedligehold. Brændstof arbejdsløn, forsikring mv. er således ikke med i betragtningen. På en traktor til 1 mio. kr., der kører 1 timer om året, og 1. år har en forventet omkostning til vedligehold på 4 kr. pr. driftstime, kræves der en stigning på 12 % om året (udover inflation) på vedligehold, for at den gennemsnitlige årlige omkostning er lavest efter 13 år. Hvis vedligeholdet er billigere, varer det længere, inden traktoren når det økonomisk optimale udskiftningstidspunkt. Det betyder, at traktoren har kørt 13. timer, og vedligeholdet nu koster 156 kr. i timen eller Produktionsøkonomi Planteavl 57

5 Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedligehold Vedl. Årlig omkost. Gns. årlig omkost. Figur 15. Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedlighold om året en meget stor omkostning. En vurdering af, hvorvidt der skal investeres i en ny traktor, vil teoretisk set afhænge af, om den forventede gennemsnitlige årlige omkostning på den nye traktor er højere end den gældende årlige omkostning til den gamle traktor. Men ved så højt et timetal og høj en alder vil tiden være løbet fra de fleste maskiner. Selv om vedligeholdelsesomkostningerne stiger til et meget højt niveau på en ældre maskine, kan det altså stadig være den billigste løsning, fordi værditab og forrentning er på et meget lavt niveau på en ældre maskine. I øvrigt vil omkostninger til vedligehold sjældent fortsætte med at stige. Typisk vil man på maskiner se et relativt lavt niveau på vedligeholdelsesomkostninger i de første driftsår. De stiger med alderen, indtil maskinerne er så gamle, at man ikke længere stiller så høje krav til dem, og derfor heller ikke bruger så mange midler på vedligehold. Et andet forhold er, at ældre maskiner ofte bliver udfasede over en årrække, og dermed påvirkes økonomien også af den ændrede anvendelse. Fra praksis er der kun få data til rådighed til at belyse dette forhold, men på det tilgængelige grundlag er det rimeligt at antage, at vedligeholdelsesomkostningerne kun stiger svagt til moderat med stigende timetal men selvfølgelig med betydelig variation imellem maskintyper, mærker og anvendelse. Der er en risiko for at få store uforudsete omkostninger til reparationer ved nedslidning af ældre maskiner. Noget, der kan forventes at blive forstærket af, at moderne maskiner med høj grad af automatisering kræver, at elektronikken fungerer, for at man kan udføre arbejdet. 58 Produktionsøkonomi Planteavl

6 Årlige omkostninger samt gennemsnit år 1 år 7 år 13 Gns. efter 13 år Gns. efter 7 år Vedl. Forrentning Værditab Figur 16. Årlige omkostninger til vedligehold, forrentning og værditab samt gennemsnit efter 7 og 13 år. I figur 16 ses det, hvordan omkostningerne fordeler sig i år 1, 7 og 13 i det beregnede eksempel, samt hvordan gennemsnitsomkostningen ligger efter år 7 og 13. Beregning af de gennemsnitlige årlige omkostninger kan let og enkelt udføres i regneprogrammet Inve Online, som findes på landmand.dk og landbrugsinfo.dk. For at beregne omkostningerne, skal der indtastes en række forudsætninger vedrørende anvendelse. Hvis du ikke bruger egne tal, kan du finde eksempler på normomkostninger i Inve Online. Her er værdierne for vedligehold og brændstofforbrug forventede gennemsnitsværdier. Brændstofforbrug Brændstofforbruget betyder selvfølgelig noget for den samlede økonomi i anvendelsen af redskaberne. I traditionel planteavl ligger brændstofforbruget mellem ca. 5 og 125 l pr. ha, afhængigt af omfanget af jordbearbejdning, udbytteniveau, husdyrgødning og selvfølgelig maskinernes brændstofudnyttelse. Større, tungere maskiner og en tendens til dybere jordbearbejdning trækker i retning af et stigende brændstofforbrug. Men ved et forbrug på 1 l pr. ha og en pris på 4 kr. pr. l er den samlede omkostning til brændstof kr. 4 pr. ha, og den udgør dermed en beskeden post af de samlede arbejds- og maskinomkostninger på forventeligt ca. kr. 4. pr. ha. Og selv en 5 % reduktion udgør altså kun 2 kr. pr. ha. Strategier i maskinparken En strategi for maskinparken omfatter en beskrivelse af det fremtidige dyrkningssystem, afgrødevalg, jordtilliggende, -type og -arrondering, særlige kapacitets- og kvalitetskrav. Strategi er langsigtet planlægning, og netop ved langsigtet planlægning er der mu- Produktionsøkonomi Planteavl 59

7 Tabel 24. Produktionsoplysninger på planteavlsbrug i den sammenlignende regnskabsanalyse. Gruppering Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha År 28 Antal Landbrugsareal, ha Antal årskøer 1 Antal årssøer Antal slagtesvin produceret lighed for at opnå de laveste omkostninger og de højeste nettoudbytter. En nedslidningsstrategi kan ende med at blive dyr, hvis fastholdelse af en gammel maskinpark medfører tab af rettidighed i arbejdet eller et økonomisk ugunstigt afgrødevalg. I dette tilfælde kan udlicitering af arbejde overvejes, enten til naboer, et maskinsamarbejde eller brug af maskinstation. De opgaver, der skal udliciteres, bør prioriteres efter følgende Opgaver, som du ikke kan nå Opgaver, som du ikke kan udføre rigtigt Opgaver, der er for dyre i forhold til alternativ udførelse Opgaver, der ikke passer dig og dine medarbejdere. Normomkostninger til arbejde og maskiner Normomkostningerne er et udtryk for, hvad arbejds- og maskinomkostningerne kan forventes at være og de realiserede omkostninger på bedriften kan udvise betydelig variation herfra, som analysen Maskinomkostninger på planteavlsbrug viser. Normomkostningerne for den enkelte arbejdsoperation kan findes i de aktuelle budgetkalkuler for planteproduktion på landbrugsinfo.dk. Sammenlignende regnskabsanalyse 28 Der er udtrukket 1849 regnskaber fra planteavlsbrug fra regnskabsdatabasen. De har i gns. 89 ha tilliggende, fordelt som det ses i tabel 24. Der er en overvægt af landbrug under 1 ha. Ud fra regnskabets produktionsoplysninger er hver enkelt afgrøde opgjort og multipliceret med den forventede maskin- og lønomkostning for de enkelte afgrøder på de tilhørende JB-grupper, iflg. budgetkalkuler 28. Disse tal er efterfølgende sammenholdt med de realiserede udgifter. Arealfordelingen i udtrækket er ca. 5 % JB 1-4 og 5 % JB 5-9, så der regnes med middel maskinomkostninger for hhv. JB 1-3 og 5-9. Der er ikke taget højde for, at de bedst ydende afgrøder fortrinsvis dyrkes på den bedste jord. Enkelte afgrøder (f.eks. kartofler og sukkerroer) dyrkes kun på udvalgte jordtyper, hvilket indgår i grundlaget, ligesom der er regnet med vanding af sædskiftegræs på JB 1-3. Lønomkostningerne omfatter kun de bogførte omkostninger og ikke eget arbejde. Derfor belastes de større bedrifter forholdsvis mere end de mindre, da andelen af medarbejdertimer i forhold til ejers eget arbejde, alt andet lige må forventes at være større her. En anden årsag til, at de større brug har en højere lønandel skyldes en større animalsk produktion på enkelte af de større ejendomme. Til gengæld vil tidsforbruget til driftsledelse alt andet lige kunne forventes at falde ved større jordtilliggende. Forrentning af maskinsaldoen er bereg- 6 Produktionsøkonomi Planteavl

8 Forventede og realiserede maskin- og arbejdsomkostninger Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Budgetkalkuler 28 kr. pr. ha Realiseret 28 kr. pr. ha Realiseret 28 ekskl. løn kr. pr.ha Figur 17. Sammenligning af normomkostninger til maskiner og arbejde ifølge budgetkalkuler 28, samt realiserede omkostninger fra afgrødebaseret regnskabsanalyse. net som 5 % rente af en maskinsaldo, der er estimeret til afskrivning, her ansat til 15% afskrivning i gennemsnit. I gennemsnit ses det, at de realiserede omkostninger ligger lidt over niveauet for de forventede omkostninger. Bemærk, at de dækker over 1849 forskellige bedrifter med varierende sædskifter, dog fortrinsvis med korn-, olie- og frøafgrøder. Fordelt på grupper er det en meget god sammenhæng mellem forventede og realiserede udgifter på grupperne -1 ha og 1-15 ha. På de større brug er der tilsvarende en større animalsk biproduktion, som på tilsvarende måde er med til at lægge en større lønudgift på de større brug. Hvis lønomkostningen trækkes ud af de realiserede omkostninger, fås den rene maskinomkostning (røde søjler). Nu ses det, at de realiserede maskinomkostninger uden løn ligger under - eller på niveau med de forventede omkostninger. På grupperne 15-2 ha og over 2 ha er de realiserede omkostninger større end forventet. Dette skyldes fortrinsvis, at de større brug har mere behov for medhjælp, der indgår i den bogførte lønomkostning, mens ejerens tid ikke bogføres her. Produktionsøkonomi Planteavl 61

9 3. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Brændstof og energi Vedligehold Maskinstation netto Afskrivning og forrentning Figur 18. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser. Konklusionen på dette er, at budgetkalkulerne for de forskellige afgrøder og de dertil knyttede maskinoperationer giver et rimeligt godt og retvisende billedet af niveauet på maskin- og arbejdsomkostninger. En analyse af de rene maskinomkostninger ses i figur 18. Brændstof og energi omfatter dieselolie brugt til markarbejde, transport og andet, samt energi brugt på bedriften, herunder til nedtørring af afgrøderne. Posten varierer mellem 691 og 937 kr. pr. ha imellem grupperne, men variationen imellem de enkelte bedrifter er naturligvis større. Gennemsnittet på 81 kr. modsvarer knapt et par hundrede liter dieselolie pr. ha, hvilket er langt mere, end det kan forventes. Det skyldes, at elforbruget tæller med i denne post. Maskinstation netto dækker over store variationer i køb og salg af maskinstationsydelser. I gennemsnit udgør posten dog kun 12 kr. pr. ha, og variationen er fra 73 til -11 kr. pr. ha imellem grupperne. Vedligehold er meget stabilt imellem grupperne. Omkostningen udgør mellem 477 til 584 kr. pr. ha, og det er tankevækkende, da afskrivninger og forrentning udviser en langt større variation imellem grupperne. Her er billedet, at bedrifterne mellem 15 og 2 ha har højere omkostninger end de mindre bedrifter, og på bedrifter over 2 ha falder omkostninger til forrentning og afskrivning igen. Måske fordi, at mellemstørrelsen har fået købt for stor maskinkapacitet. 62 Produktionsøkonomi Planteavl

10 Udbytter, omkostninger og DB fordelt på bedriftsstørrelser Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Bruttoudbytte, planteavl, pr. ha Stykomkostninger mark DB1 Maskiner DB2 før arbejde Arbejde DB2 Figur 19. Bruttoudbytte, stykomkostninger, DB1, maskinomkostninger, DB2 før arbejde, lønomkostninger og DB2 for planteavlsbedrifter i 28. Bedste DB2 på de større bedrifter I figur 19 ses en DB2-analyse. De større bedrifter klarer sig bedst målt på DB2, også selv om de bærer højere løn- og maskinomkostninger end de mindre brug. Det skyldes et væsentligt højere bruttoudbytte end på de mindre bedrifter. Desuden ligger stykomkostningerne på samme niveau uanset bedriftsstørrelsen. Sammenlignes med tabel 8, side 22 og figur 4, side 23 skal det erindres, at DB2 svarer til resultat af primær drift pr. ha. Da analyserne ikke er udarbejdet på samme datasæt, er tallene ikke direkte sammenlignelige, men på samme niveau i begge analyser. Produktionsøkonomi Planteavl 63

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kend dine maskinomkostninger

Kend dine maskinomkostninger Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst?

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst? Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst? Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura Konklusion: Lav en strategi Maskinstation Stor

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Mark og Maskiner et modul i FMS

Mark og Maskiner et modul i FMS En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version

Læs mere

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Markbrug mod nye mål

Markbrug mod nye mål Markbrug mod nye mål Henrik Frandsen Toftlundvej 7 6780 Skærbæk Onsdag d.1 marts 2006 V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Mail Mkb@bygningskontoret.dk tlf. 74 36 50 87 / 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres 2016 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion INDHOLD Hvorfor er maskinøkonomi vigtigt? Hvad viser en maskinanalyse Udtræk fra maskinanalyser

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere