Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner"

Transkript

1 Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed og andre følgeomkostninger. Foto: Torben Riis Tema > > Michael Højholdt, specialkonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis kapacitetskrav og teknologi tillader det, er det ofte billigst at nedslide maskinerne frem for at udskifte dem efter få års brug. Sammenlignende analyser viser god sammenhæng mellem de forventede og de realiserede gennemsnitlige maskinomkostninger. Analysen viser desuden, at større bedrifter i gennemsnit har højere maskinomkostninger end de mindre. Men de store bedrifter opnår alligevel et højere DB2 end de mindre. 54 Produktionsøkonomi Planteavl

2 Solgte maskiner og total kapacitet Såbedsharve, total arbejdsbredde (m) Rotorharve, total arbejdsbredde (m) Kombiharve, total arbejdsbredde (m) Totalt antal plovlegemer, (stk) Stubharver, total arbejdsbredde (m) Såmaskiner (stk) Figur 12. Solgte jordbearbejdningsredskaber og såmaskiner i perioden Med betydelig variation i afgrødepriser og deraf følgende variation i bedrifternes dækningsbidrag, er det interessant at se, hvorledes markedet for markredskaber varierer. Statistikken over solgte landbrugsmaskiner indikerer en ganske væsentlig variation i mellem år i antallet af både solgte enheder og total arbejdsbredde. Figur 12 viser en svag tendens til et faldende salg set over perioden 1994 til 28. Særligt på kombiharver og plovkapacitet ses det, at der blev investeret kraftigt i anden halvdel af 199 erne, mens salget har været mere moderat i starten af erne. Plovsalget er så igen steget i 2. halvdel af erne. Det vil være realistisk at tro, at oven på god investeringslyst i 27-28, og med den generelle, aktuelle afmatningsperiode, vil maskininvesteringerne ikke stige væsentligt i Ved at beholde maskinerne og slide dem ned, reduceres de gennemsnitlige årlige omkostninger til forrentning og afskrivning - til gengæld er der risiko for højere vedligeholdelsesomkostninger og uventede reparationer. Hvor meget af dækningsbidraget går op i maskin- og arbejdsomkostninger? Maskin- og arbejdsomkostningerne har typisk samme størrelsesorden som stykomkostningerne. I figur 13 vises udbytte, styk-, arbejdsog maskinomkostninger samt DB1 og DB2 for en række udvalgte salgsafgrøder på JB 5-6. Udgangspunktet for figur 13 er de forventede udbytter, priser og omkostninger fra budgetkalkuler 28. De forventede omkostninger til arbejde og maskiner er kalkuleret som gennemsnitsomkostninger ved forventet normal anvendelse og værditab af de relevante maskiner og redskaber. Disse forventede omkostninger - også kaldet normomkostninger - til maskiner og arbejde for korn, frø, raps og ærter er på et niveau mellem ca. 3. og 4.2 kr. pr. ha. De fleste afgrøder har stykomkostninger i samme størrelsesorden, mellem ca. 2.6 og 4.1 kr. pr. ha. Produktionsøkonomi Planteavl 55

3 DB beregninger fra Budgetkalkuler 28, udvalgte afgrøder Vinterhvede 1. år foder Vinterrug hybrid Udbytte (inkl. bjærget halm ved korndyrkning) Stykomkostninger DB1 Maskin- og arbejdsomkostninger DB2 Vårbyg foder Havre foder Vinterraps efter korn Markært til foder Rajgræs 1. års Rødsvingel 2. års Figur 13. Udbytte, stykomkostninger, DB1, maskin- og arbejdsomkostninger samt DB2 for udvalgte afgrøder. Fra Budgetkalkuler 28, Landscentret, Planteproduktion. DB2 i flere af afgrøderne er dermed under 1. kr. pr. ha, og hver sparet krone i omkostninger er vigtig. Med andre ord en besparelse i maskin- og arbejdsomkostninger kan være afgørende for, om der rent faktisk tjenes penge til forrentning og jordleje på at dyrke afgrøderne. Det typiske omkostningsforløb Hver maskine vil have et omkostningsforløb over tid. Det vil sige, at man for hvert år kan opgøre omkostningerne inden for hver af kategorierne værditab, forrentning og vedligehold. Jo nyere maskine desto større værditab. Kapacitetsomkostninger til forrentning og afskrivning er således størst i maskinens første år, mens det typisk forventes, at omkostningen til vedligehold er mindst, når maskinen er ny, og stiger med alderen. De variable omkostninger til brændstof og løn forventes stort set at være uafhængige af maskinens alder. Dermed kan der beregnes en gennemsnitlig årlig omkostning for den enkelte maskine - og det er denne værdi, der skal sammenlignes, når man vurderer flere alternativer op mod hinanden. Maskin- og arbejdsomkostninger udgøres af: Maskinstation (netto) + brændstof + vedligehold + værditab + forrentning + lønomkostninger = Maskin- og arbejdsomkostninger Ud fra en økonomisk betragtning skal en maskine udskiftes med en nyere, når marginalomkostningerne (altså værditab, forrentning, drift og vedligehold tilsammen) for den gamle maskine er på samme niveau som de forventelige gennemsnitlige omkostninger (værditab, forrentning, drift og vedligehold tilsammen) for den nye maskine. Det vil sikre de lavest mulige omkostninger direkte relateret 56 Produktionsøkonomi Planteavl

4 Vedligehold traktorer som funktion af timetal Vedligehold (kr. pr. driftstime) Figur 14. Omkostninger i kr. pr. driftstime til vedligehold af 122 traktorer mellem og 11. driftstimer. til maskinen. Hertil kommer så de afledte effekter af ændrede kapacitetsbehov som følge af f.eks. udvidelser eller ændrede sædskifter. Der er dog mange grunde til at udskifte maskiner før dette tidspunkt f.eks. udvidelser og deraf følgende krav om større kapacitetsbehov. Typisk går den teknologiske udvikling også så hurtig, at maskinerne forældes økonomisk, inden de teknisk set er slidt ned. Nye krav til teknologi kan f.eks. omfatte autostyring, eller krav om bedre arbejdsmiljøbeskyttelse som skylleudstyr på sprøjter. Hvad koster en nedslidningsstrategi? Hvis man alligevel vil slide sine maskiner helt op hvilke konsekvenser har det så for vedligeholdelsesomkostningerne? I figur 14 ses omkostningerne til vedligehold for 125 traktorer, der har gået mellem og 11. driftstimer. Der er ikke nogen umiddelbar klar sammenhæng mellem antallet af driftstimer og omkostningen til vedligehold i kr. pr. time. Der er dog en tendens til, at risikoen for nødvendige større reparationer/vedligeholdelsesomkostninger stiger med traktorens timetal. Som eksempel viser figur 15 omkostningen til vedligehold, den årlige omkostning samt den gennemsnitlige årlige omkostning til forrentning, værditab og vedligehold. Brændstof arbejdsløn, forsikring mv. er således ikke med i betragtningen. På en traktor til 1 mio. kr., der kører 1 timer om året, og 1. år har en forventet omkostning til vedligehold på 4 kr. pr. driftstime, kræves der en stigning på 12 % om året (udover inflation) på vedligehold, for at den gennemsnitlige årlige omkostning er lavest efter 13 år. Hvis vedligeholdet er billigere, varer det længere, inden traktoren når det økonomisk optimale udskiftningstidspunkt. Det betyder, at traktoren har kørt 13. timer, og vedligeholdet nu koster 156 kr. i timen eller Produktionsøkonomi Planteavl 57

5 Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedligehold Vedl. Årlig omkost. Gns. årlig omkost. Figur 15. Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedlighold om året en meget stor omkostning. En vurdering af, hvorvidt der skal investeres i en ny traktor, vil teoretisk set afhænge af, om den forventede gennemsnitlige årlige omkostning på den nye traktor er højere end den gældende årlige omkostning til den gamle traktor. Men ved så højt et timetal og høj en alder vil tiden være løbet fra de fleste maskiner. Selv om vedligeholdelsesomkostningerne stiger til et meget højt niveau på en ældre maskine, kan det altså stadig være den billigste løsning, fordi værditab og forrentning er på et meget lavt niveau på en ældre maskine. I øvrigt vil omkostninger til vedligehold sjældent fortsætte med at stige. Typisk vil man på maskiner se et relativt lavt niveau på vedligeholdelsesomkostninger i de første driftsår. De stiger med alderen, indtil maskinerne er så gamle, at man ikke længere stiller så høje krav til dem, og derfor heller ikke bruger så mange midler på vedligehold. Et andet forhold er, at ældre maskiner ofte bliver udfasede over en årrække, og dermed påvirkes økonomien også af den ændrede anvendelse. Fra praksis er der kun få data til rådighed til at belyse dette forhold, men på det tilgængelige grundlag er det rimeligt at antage, at vedligeholdelsesomkostningerne kun stiger svagt til moderat med stigende timetal men selvfølgelig med betydelig variation imellem maskintyper, mærker og anvendelse. Der er en risiko for at få store uforudsete omkostninger til reparationer ved nedslidning af ældre maskiner. Noget, der kan forventes at blive forstærket af, at moderne maskiner med høj grad af automatisering kræver, at elektronikken fungerer, for at man kan udføre arbejdet. 58 Produktionsøkonomi Planteavl

6 Årlige omkostninger samt gennemsnit år 1 år 7 år 13 Gns. efter 13 år Gns. efter 7 år Vedl. Forrentning Værditab Figur 16. Årlige omkostninger til vedligehold, forrentning og værditab samt gennemsnit efter 7 og 13 år. I figur 16 ses det, hvordan omkostningerne fordeler sig i år 1, 7 og 13 i det beregnede eksempel, samt hvordan gennemsnitsomkostningen ligger efter år 7 og 13. Beregning af de gennemsnitlige årlige omkostninger kan let og enkelt udføres i regneprogrammet Inve Online, som findes på landmand.dk og landbrugsinfo.dk. For at beregne omkostningerne, skal der indtastes en række forudsætninger vedrørende anvendelse. Hvis du ikke bruger egne tal, kan du finde eksempler på normomkostninger i Inve Online. Her er værdierne for vedligehold og brændstofforbrug forventede gennemsnitsværdier. Brændstofforbrug Brændstofforbruget betyder selvfølgelig noget for den samlede økonomi i anvendelsen af redskaberne. I traditionel planteavl ligger brændstofforbruget mellem ca. 5 og 125 l pr. ha, afhængigt af omfanget af jordbearbejdning, udbytteniveau, husdyrgødning og selvfølgelig maskinernes brændstofudnyttelse. Større, tungere maskiner og en tendens til dybere jordbearbejdning trækker i retning af et stigende brændstofforbrug. Men ved et forbrug på 1 l pr. ha og en pris på 4 kr. pr. l er den samlede omkostning til brændstof kr. 4 pr. ha, og den udgør dermed en beskeden post af de samlede arbejds- og maskinomkostninger på forventeligt ca. kr. 4. pr. ha. Og selv en 5 % reduktion udgør altså kun 2 kr. pr. ha. Strategier i maskinparken En strategi for maskinparken omfatter en beskrivelse af det fremtidige dyrkningssystem, afgrødevalg, jordtilliggende, -type og -arrondering, særlige kapacitets- og kvalitetskrav. Strategi er langsigtet planlægning, og netop ved langsigtet planlægning er der mu- Produktionsøkonomi Planteavl 59

7 Tabel 24. Produktionsoplysninger på planteavlsbrug i den sammenlignende regnskabsanalyse. Gruppering Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha År 28 Antal Landbrugsareal, ha Antal årskøer 1 Antal årssøer Antal slagtesvin produceret lighed for at opnå de laveste omkostninger og de højeste nettoudbytter. En nedslidningsstrategi kan ende med at blive dyr, hvis fastholdelse af en gammel maskinpark medfører tab af rettidighed i arbejdet eller et økonomisk ugunstigt afgrødevalg. I dette tilfælde kan udlicitering af arbejde overvejes, enten til naboer, et maskinsamarbejde eller brug af maskinstation. De opgaver, der skal udliciteres, bør prioriteres efter følgende Opgaver, som du ikke kan nå Opgaver, som du ikke kan udføre rigtigt Opgaver, der er for dyre i forhold til alternativ udførelse Opgaver, der ikke passer dig og dine medarbejdere. Normomkostninger til arbejde og maskiner Normomkostningerne er et udtryk for, hvad arbejds- og maskinomkostningerne kan forventes at være og de realiserede omkostninger på bedriften kan udvise betydelig variation herfra, som analysen Maskinomkostninger på planteavlsbrug viser. Normomkostningerne for den enkelte arbejdsoperation kan findes i de aktuelle budgetkalkuler for planteproduktion på landbrugsinfo.dk. Sammenlignende regnskabsanalyse 28 Der er udtrukket 1849 regnskaber fra planteavlsbrug fra regnskabsdatabasen. De har i gns. 89 ha tilliggende, fordelt som det ses i tabel 24. Der er en overvægt af landbrug under 1 ha. Ud fra regnskabets produktionsoplysninger er hver enkelt afgrøde opgjort og multipliceret med den forventede maskin- og lønomkostning for de enkelte afgrøder på de tilhørende JB-grupper, iflg. budgetkalkuler 28. Disse tal er efterfølgende sammenholdt med de realiserede udgifter. Arealfordelingen i udtrækket er ca. 5 % JB 1-4 og 5 % JB 5-9, så der regnes med middel maskinomkostninger for hhv. JB 1-3 og 5-9. Der er ikke taget højde for, at de bedst ydende afgrøder fortrinsvis dyrkes på den bedste jord. Enkelte afgrøder (f.eks. kartofler og sukkerroer) dyrkes kun på udvalgte jordtyper, hvilket indgår i grundlaget, ligesom der er regnet med vanding af sædskiftegræs på JB 1-3. Lønomkostningerne omfatter kun de bogførte omkostninger og ikke eget arbejde. Derfor belastes de større bedrifter forholdsvis mere end de mindre, da andelen af medarbejdertimer i forhold til ejers eget arbejde, alt andet lige må forventes at være større her. En anden årsag til, at de større brug har en højere lønandel skyldes en større animalsk produktion på enkelte af de større ejendomme. Til gengæld vil tidsforbruget til driftsledelse alt andet lige kunne forventes at falde ved større jordtilliggende. Forrentning af maskinsaldoen er bereg- 6 Produktionsøkonomi Planteavl

8 Forventede og realiserede maskin- og arbejdsomkostninger Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Budgetkalkuler 28 kr. pr. ha Realiseret 28 kr. pr. ha Realiseret 28 ekskl. løn kr. pr.ha Figur 17. Sammenligning af normomkostninger til maskiner og arbejde ifølge budgetkalkuler 28, samt realiserede omkostninger fra afgrødebaseret regnskabsanalyse. net som 5 % rente af en maskinsaldo, der er estimeret til afskrivning, her ansat til 15% afskrivning i gennemsnit. I gennemsnit ses det, at de realiserede omkostninger ligger lidt over niveauet for de forventede omkostninger. Bemærk, at de dækker over 1849 forskellige bedrifter med varierende sædskifter, dog fortrinsvis med korn-, olie- og frøafgrøder. Fordelt på grupper er det en meget god sammenhæng mellem forventede og realiserede udgifter på grupperne -1 ha og 1-15 ha. På de større brug er der tilsvarende en større animalsk biproduktion, som på tilsvarende måde er med til at lægge en større lønudgift på de større brug. Hvis lønomkostningen trækkes ud af de realiserede omkostninger, fås den rene maskinomkostning (røde søjler). Nu ses det, at de realiserede maskinomkostninger uden løn ligger under - eller på niveau med de forventede omkostninger. På grupperne 15-2 ha og over 2 ha er de realiserede omkostninger større end forventet. Dette skyldes fortrinsvis, at de større brug har mere behov for medhjælp, der indgår i den bogførte lønomkostning, mens ejerens tid ikke bogføres her. Produktionsøkonomi Planteavl 61

9 3. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Brændstof og energi Vedligehold Maskinstation netto Afskrivning og forrentning Figur 18. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser. Konklusionen på dette er, at budgetkalkulerne for de forskellige afgrøder og de dertil knyttede maskinoperationer giver et rimeligt godt og retvisende billedet af niveauet på maskin- og arbejdsomkostninger. En analyse af de rene maskinomkostninger ses i figur 18. Brændstof og energi omfatter dieselolie brugt til markarbejde, transport og andet, samt energi brugt på bedriften, herunder til nedtørring af afgrøderne. Posten varierer mellem 691 og 937 kr. pr. ha imellem grupperne, men variationen imellem de enkelte bedrifter er naturligvis større. Gennemsnittet på 81 kr. modsvarer knapt et par hundrede liter dieselolie pr. ha, hvilket er langt mere, end det kan forventes. Det skyldes, at elforbruget tæller med i denne post. Maskinstation netto dækker over store variationer i køb og salg af maskinstationsydelser. I gennemsnit udgør posten dog kun 12 kr. pr. ha, og variationen er fra 73 til -11 kr. pr. ha imellem grupperne. Vedligehold er meget stabilt imellem grupperne. Omkostningen udgør mellem 477 til 584 kr. pr. ha, og det er tankevækkende, da afskrivninger og forrentning udviser en langt større variation imellem grupperne. Her er billedet, at bedrifterne mellem 15 og 2 ha har højere omkostninger end de mindre bedrifter, og på bedrifter over 2 ha falder omkostninger til forrentning og afskrivning igen. Måske fordi, at mellemstørrelsen har fået købt for stor maskinkapacitet. 62 Produktionsøkonomi Planteavl

10 Udbytter, omkostninger og DB fordelt på bedriftsstørrelser Alle -1 ha 1-15 ha 15-2 ha Over 2 ha Bruttoudbytte, planteavl, pr. ha Stykomkostninger mark DB1 Maskiner DB2 før arbejde Arbejde DB2 Figur 19. Bruttoudbytte, stykomkostninger, DB1, maskinomkostninger, DB2 før arbejde, lønomkostninger og DB2 for planteavlsbedrifter i 28. Bedste DB2 på de større bedrifter I figur 19 ses en DB2-analyse. De større bedrifter klarer sig bedst målt på DB2, også selv om de bærer højere løn- og maskinomkostninger end de mindre brug. Det skyldes et væsentligt højere bruttoudbytte end på de mindre bedrifter. Desuden ligger stykomkostningerne på samme niveau uanset bedriftsstørrelsen. Sammenlignes med tabel 8, side 22 og figur 4, side 23 skal det erindres, at DB2 svarer til resultat af primær drift pr. ha. Da analyserne ikke er udarbejdet på samme datasæt, er tallene ikke direkte sammenlignelige, men på samme niveau i begge analyser. Produktionsøkonomi Planteavl 63

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved

Bruges til at føre 1 krone n antal terminer tilbage i tiden ved KAPITEL 14 Investering Rentetabel 1: For mel : Anvendelse: Eksempel: (1 + r) n Bruges til at føre 1 krone n antal terminer frem i tiden ved renten r (udtrykt som decimaltal f.eks. er 8 % = 0,08) Hvis der

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere